Tak for det, og tak for en rigtig god debat med mange synspunkter og pointer, som jeg er enig i langt de fleste af, og det er jo ikke overraskende, da alle partier bortset fra Dansk Folkeparti – og jeg tror, at Enhedslisten også er skeptiske – støtter op om beslutningsforslaget. Det er jeg oprigtigt glad for, for den geopolitiske situation kræver et helhjertet dansk engagement i Europa fra hele Europa. Og lad mig så bare lige faktuelt oplyse i forhold til DF's ordfører, som nævnte, at Spanien og Italien må tage et medansvar, at både Spanien og Italien er med i den her EU-mission ligesom lande som f.eks. Grækenland og Portugal for nu bare at nævne nogle lande, som ikke, kan man sige, repræsenterer den nordlige del af Det Europæiske Fællesskab. Det er vigtigt, fordi der er brug for, at vi bidrager til EU's militære indsatser, og derfor er det også vigtigt, at vi bruger det danske kommende EU-formandskab og vores aktuelle plads i FN's Sikkerhedsråd til at fremme samarbejdet med de afrikanske lande. Det er bl.a. også det signal, vi sender ved at gå med i den her EU-mission.
Det gør vi jo ikke kun af et godt hjerte – jeg er sådan set meget enig med fru Lise Bech her i, at vi også skal tænke i, hvad vores egne interesser er, og dem har vi også med her. Vi gør det i den grad også for vores egen skyld. Allerede i 2050, og det er jo lige om lidt, vil hvert fjerde menneske i verden være afrikaner, hvert tredje ungt menneske på jorden vil være afrikaner, Europa svinder ind ikke geografisk, men relativt som en del af verdens økonomi, mens andre vinder frem, og derfor er en investering i Afrika en investering i fremtiden, sådan som hr. Jon Stephensen også var inde på, eller som en ung mand fra Uganda sagde til mig under et besøg i København sidste år, og nu citerer jeg ham: Afrika er ikke kun fremtidens; det er nutidens befolkning og ledere. Det havde han jo en pointe i. Hvis vi er for langsomme i Europa, vil Afrikas ledere orientere sig andre steder, lede andre steder efter andre muligheder og efter nye chancer, og vi må ikke være blinde for, at Afrika i stigende grad er centrum for geopolitisk interesse.
Rusland udvider deres indflydelse, Kina udvider deres indflydelse – Kina med topmoderne broer og motorveje og minedrift og infrastruktur, Rusland med våbenleverancer og lejesoldater. Og nu ser vi så, at den vestlige verdens leder, USA, i nogen grad trækker sig. Vi kan jo ikke styre, hvad andre lande foretager sig på det afrikanske kontinent, men vi kan styre os selv; vi kan jo vælge, hvad vi selv vil tilbyde. EU skal være en attraktiv partner; EU skal være en troværdig partner; EU skal tilbyde partnerskaber baseret på ligeværd og respekt, sådan at de afrikanske ledere vælger os til og ikke vælger os fra. Det er i deres interesse, men det er jo også i vores interesse, for Afrika er vores nabo, og vi er gensidigt afhængige.
Væbnede konflikter og voldelig ekstremisme præger desværre flere afrikanske lande som nu det, der er genstanden her, hvor al-Shabaab spiller en for stor rolle. Det driver mennesker på flugt, det puster til regionale konflikter, og det påvirker derved også vores egen nære sikkerhed.
Så er vi heldigvis jo i en situation, hvor afrikanske lande i de her år ønsker at tage et større ansvar for egen sikkerhed under mantraet »afrikanske løsninger på afrikanske problemer«. Det hører vi igen og igen, og det skal vi bakke op om, og det skal vi søge at faciliteterne, og det gør vi bl.a. ved at understøtte nationale og lokale myndigheders evner til at skabe sikkerhed og stabilitet inden for deres egne grænser.
EU-samarbejdet, herunder EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, spiller en vigtig rolle i det arbejde, og med afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet har Danmark fået en mulighed for være en del af det, den skal vi selvfølgelig gribe. Derfor er det kun naturligt, at vi deltager i EU's militære trænings- og kapacitetsopbygning på det afrikanske kontinent.
Det her konkrete bidrag, der er genstand for beslutningsforslaget i dag, handler jo så om en indsats i Somalia, som skal understøtte opbygningen af sikkerhedsarkitekturen i landet, som EU længe har været dybt engageret i. Målet er jo bl.a. at øge det somaliske forsvars egen effektivitet og egen troværdighed, sådan at den somaliske forsvarssektor bliver i stand til at kunne overtage ansvaret for sikkerheden og på egen ånd bekæmpe truslen al-Shabaab og Islamisk Stat. Det er det, der er målet.
Ud over bidraget til missionen i Somalia vil det her beslutningsforslag danne grundlag for, at der kan sendes danske bidrag til EU's øvrige militære og civile indsatser i Afrika. Forslaget vil også gøre det muligt at bidrage til EU's fremtidige indsatser i Afrika, forudsat at disse ligger inden for de rammer, der er beskrevet i beslutningsforslaget. Det beror selvfølgelig på en konkret vurdering, og det vil selvfølgelig også være sådan, at Folketinget vil blive inddraget i sådanne fremtidige beslutninger, sådan som det er foreskrevet. Og måske allervigtigst i den situation, vi befinder os i, sender vi med det her beslutningsforslag og ikke mindst med den enormt brede opbakning, der er bag det, og som jeg gerne vil kvittere for, et stærkt signal om, at Danmark er en aktiv del af EU's forsvars- og sikkerhedspolitik. Tak for ordet.