Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Ida Auken fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Vores skove, søer og åbne landskaber er en del af vores identitet. Danmark er mere end os, der er her. Det er jo også vores dyre- og planteliv, men vi kan ikke tage det for givet. Vi står midt i en naturkrise ligesom resten af verden, hvor dyre- og plantearter forsvinder hurtigere, end vi har set før. Skove bliver ryddet. Levesteder forsvinder, og vores økosystemer bliver mere sårbare.

Men vi kan stadig nå at vende udviklingen. Med »Aftale om et Grøn Danmark« har vi forpligtet os til at sikre mere og bedre natur, ikke kun for os, men for kommende generationer. L 160 er et skridt i den retning. Det skaber grundlaget for en national naturgenopretningsplan, som udmønter EU's forordning om naturgenopretning. Naturgenopretningsplanen bliver ikke bare en teknisk øvelse, men en plan for at genopbygge de økosystemer, der giver os ren luft, vand og et stabilt klima. Samtidig gør vi det lettere at nyde og bruge naturen.

Med dette lovforslag fjerner vi unødige benspænd, så vi kan etablere shelters, bålhytter og friluftsfaciliteter i vores fredskove uden bureaukratiske omveje, for naturen er ikke kun noget, vi skal beskytte. Det er også noget, vi skal opleve. Vi handler ikke alene. Den grønne trepartsaftale har vist, hvordan samarbejdet mellem staten, erhvervslivet og civilsamfundet kan skabe reel forandring.

Med det her lovforslag sikrer vi også, at Klimaskovfonden kan støtte lodsejere, der ønsker at rejse ny skov, uden at de bliver ramt på deres økonomiske grundlag, og derfor sidestiller vi nu den indkomstskompensation, som skovejere kan få af Klimaskovfonden, med de andre statslige ordninger.

Vi giver virksomheder og landmænd bedre vilkår for at investere i en fremtid, hvor natur og erhverv ikke er hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Så det her er altså ikke et spørgsmål om for eller imod naturen. Det er et spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at Danmark er et land, hvor naturen trives, hvor mennesker har adgang til de grønne områder, og hvor vi tager ansvar for den verden, vi er en del af.

Derfor håber jeg på bred opbakning til dette forslags videre behandling, og jeg skulle hilse fra Venstres ordfører, som sidder i formandsstolen, og sige, at Venstre også støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl.

Tak for talen og for den gode intention. Det, jeg lige spekulerer på her, er, at ordføreren siger, at lovforslaget fjerner unødvendige benspænd i forhold til at lave sheltere og andre naturmæssige ting, men er det ikke også rigtigt, at det gør det lettere nu at lave p-pladser, minigolfbaner og den slags ting ude i den natur, der bliver talt om?

Ordføreren.

Min opfattelse af det her lovforslag er, at det alene er de ting, som der allerede i dag bliver givet dispensation til helt fast, så man altså siger, at dem behøver man ikke at søge om. Det er sådan noget som discgolf, og det er bålhytter og sådan noget. Så det er min opfattelse af det her forslag.

Hr. Torsten Gejl.

Men det er vel f.eks. også p-pladser, og det er der vel ikke meget natur over.

Ordføreren.

Nu får ordføreren det til at lyde, som om der skal asfalteres rundt i alle vores skove. Jeg kender ikke præcis de dispensationer, der er blevet givet, men jeg kan forestille mig, at det handler om, om man kan få lov at parkere en enkelt bil ved sin bålhytte og noget i den stil.

Det handler altså ikke om at rydde skov for at lave parkeringspladser, men det er jo noget, vi kan diskutere. Det er ikke intentionen med det her. Det er om de steder, hvor vi i dag bruger statsligt ansatte til at sidde at behandle nogle ting, der igen og igen får dispensation, og hvor vi så kan sige, at nu springer vi bureaukratiet over. Vi ved, at det at få en bålhytte og det at få en discgolfplads og sådan noget er ting, hvor det er helt fast kutyme, at man får de dispensationer.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, formand. Tak til Socialdemokraternes ordfører for sådan at føre os ind i detaljerne i det. Altså, i Danmarksdemokraterne kommer vi jo til at sige, at ministeren har ramt den rigtigt rigtig mange steder. Der er rigtig, rigtig mange gode tiltag i det her. Der er f.eks. også en smidigere adgang til kompensation til landmænd, og det synes vi jo er fornuftigt.

Nu er jeg jo ikke sat i verden for at gøre livet udelukkende godt for en regering, så der er også en problemstilling deri, som gør, at jeg faktisk kommer til at stemme imod det, såfremt ministeren ikke på en eller anden måde kan berolige mig i forhold til den problematik, jeg har fundet. Og det er simpelt hen, fordi der står i lovforslaget:

»For at sikre anvendelse af naturgenopretningsforordningen i dansk ret, vurderer Ministeriet for Grøn Trepart, at der er behov for at sikre hjemmel i naturbeskyttelsesloven og skovloven til at fastsætte supplerende nationale administrative bestemmelser om udarbejdelse af den nationale genopretningsplan, om inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om klageadgang.«

Så stritter det hele jo på sådan en, som altid bliver bekymret, når Socialdemokraterne får en idé om, at klageadgang osv. kan revideres. For jeg ser det jo ikke som noget, hvor jeg sådan umiddelbart altid bliver tryg ved, at det er for at gøre det nemmere og mere smidigt at være borger i Danmark, men tværtimod nok som noget, der er for at gøre det nemmere at være system i Danmark. Og det er jo det, som jeg gerne vil bekræftes i, altså at den her hjemmel faktisk slet ikke er nødvendig – ud over at ministeren naturligvis har tænkt sig, at befolkningen skal have meget nemmere ved at klage over statens tåbeligheder, og ikke omvendt, at staten skal have meget nemmere ved at tromle hen over eventuelle bekymrede borgere derude, der kunne have en grund til at kunne have en nem klageadgang og også en høringsperiode, der gjorde det muligt, sådan at man ikke skulle sidde og holde op med overhovedet at følge med i flow-tv, fordi man skulle se, om der kom en opdatering på ministerens hjemmeside, der gjorde, at hvis ikke man klagede inden for de næste 14 sekunder, så kunne man ikke nå det.

Det er jo det, der er bekymringen. Den er meget karikeret sat op, men jeg faldt faktisk lige over den her formulering. For ellers må jeg indrømme, at vi i Danmarksdemokraterne ellers tager meget positivt imod lovforslaget. Så er der igen et lille hår i suppen: Det er jo et lovforslag, hvor vi igen samler mange ting sammen. Jeg har efterhånden sagt det mange gange og bliver ved med at sige det hver gang: Bunkelovforslag er jo kun, til hvis ministeren ikke har lyst til at sidde i Folketingssalen og snakke med sine hyggelige kolleger. Vi vil jo så gerne have noget at rive i, så man kan godt dele tingene op og få en ordentlig parlamentarisk debat om alle tingene. Så det er som udgangspunkt en problematisk demokratisk proces, at vi samler tingene på den måde.

Så der er ros til regeringen. Vi synes, at rigtig meget heri er fornuftigt. Vi ser det lille hår i suppen, som vi håber at ministeren kan gøre os trygge ved, og såfremt ministeren kan det, kommer vi til at stemme for det fornuftige heri. Såfremt vi ikke er trygge ved det, når vi kommer på den anden side, altså til tredjebehandlingen, så skal ministeren og regeringen nok forvente, at vi kommer til at stemme imod. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til SF's ordfører, og det er hr. Mads Olsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg skal starte med at sige, at jeg står her i dag som vikar for fru Marianne Bigum. Opgaven, vi står med, altså at skabe plads til naturen og genoprette økosystemerne til lands og til havs, er en stor og vigtig opgave. Derfor hilser vi det også velkommen, at der nu endelig tages initiativ til at komme i gang med arbejdet med naturgenopretningsforordningen, og at der nu er fremsat et lovforslag. For opgaven med naturgenopretning af økosystemerne må og skal vi lykkes med, og det haster.

Danmarks og Europas natur er presset, og vi skal give dem plads til at komme sig. Når vi genopretter ødelagte naturområder, kommer dyrelivet tilbage, og vi får mere skov og flere enge og vådområder. Det gavner ikke kun biodiversiteten, men også os mennesker. Sunde økosystemer beskytter mod oversvømmelse og tørke, renser vandet og luften og binder CO2. Det skaber også bedre jord, sikrer fremtidig fødevareproduktion og giver nye grønne arbejdspladser.

Med naturgenopretningsforordningen sikrer vi, at resten Europas natur er rig og levende, også for de kommende generationer. Derfor bliver vi i SF også bekymret over, at så mange af høringssvarene er kritiske over for det, regeringen har fremsat i dag. Vi vil i SF gerne betrygges i, at de mange relevante pointer, som er kommet ind i høringsperioden, adresseresordentligt i forslaget. Ministeren svarer på nogle af dem i høringsnotatet, og det ligner, at der er nogle enkelte imødekommelser, men det er yderst komplekst lovstof, og på flere af områderne er det simpelt hen svært at gennemskue, om det, ministeren siger, også til fulde adresserer bekymringerne. Vi vil derfor bede ministeren om en teknisk gennemgang af lovforslaget i første omgang, og så mener vi også, at det er vigtigt med en politisk drøftelse, hvor vi får sikret, at de relevante bekymringer også fører til de nødvendige ændringer i lovforslaget, og at den efterfølgende bekendtgørelse, hvor ministeren kommer til at have ret stor magt, også til fulde leverer og sikrer naturgenopretningen og sunde økosystemer.

Så skal vi have en politisk snak om de fem principper for minimumsimplementering. I høringsnotatet fremgår det, at grøn treparts-ministeren mener, at disse principper gælder alle love og alle bekendtgørelser med erhvervsøkonomiske konsekvenser. Men vi har tidligere i denne sal haft en diskussion om netop dette med erhvervsministeren, som sagde, at det altid er et politisk valg.

Når vi nu står midt i en biodiversitetskrise, hvor arter uddør med en hastighed ikke set siden dinosaurernes uddøen, og vi står midt i den sjette masseuddøen, er dette så ikke et lovforslag, hvor man burde se bort fra minimumsimplementeringen, som alene tager hensyn til erhvervslivets interesser, og i stedet sikre en ambitiøs implementering, hvor vi er sikre på at få stoppet biodiversitetsødelæggelserne og få genoprettet naturen og økosystemerne til gavn for alle? Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl.

Tak for en god tale. Vi deler nogle af bekymringerne med SF. Derfor støtter vi også en teknisk gennemgang. Det ville virkelig være fint, for det er nogle komplekse forslag i sig selv, der er rodet sammen i en pærevælling. Så det ville være rart lige at kunne få et overblik over det.

Mener SF også, at det er en vigtig ting at indhegne det her med, at man nu bare automatisk kan bygge uden at søge dispensation fra skovloven? F.eks. i forhold til p-pladser er det jo klart, at hvis det er én p-plads og det handler om, at man skal kunne komme ud i skoven og parkere hensigtsmæssigt, er det jo for at bringe folk ud i naturen på en god måde. Men skal der være en eller anden indhegning af det? Skal der være en eller anden bestemmelse af størrelsesforholdet på minigolfbaner, p-pladser og de ting her, som åbenbart nu bare kan anlægges uden at søge dispensation?

Ordføreren.

Jeg er helt enig med ordføreren, når han siger, at det er et komplekst lovforslag. Jeg har prøvet at læse op på det til den her debat, og selv med alle ChatGPT's opsummeringer synes jeg at det var meget svært at få sig et fuldstændig overblik over det.

SF er jo et parti, der på den ene side altid gerne vil af med unødvendigt bureaukrati, men som også synes, at der selvfølgelig skal være nogle balancer i det. Vi vil ikke bare skære alt væk og så sige: Så må vi se, hvor æblerne falder eller ikke falder. Så derfor er det også en vigtig balance, som ordføreren fremhæver, og den skal være der, selvfølgelig. Hvor der ellers skal skæres, tror jeg at jeg vil lade fru Marianne Bigum svare på. Men vi er et parti, der går op i de balancer.

Hr. Torsten Gejl.

Når det gælder de retssikkerhedsmæssige udfordringer, som DD påpegede, hvad tænker ordføreren om dem?

Ordføreren.

Det tror jeg er noget, vi må blive klogere på sammen i en teknisk gennemgang. Jeg synes, at DD pegede på nogle forskellige ting, som jeg egentlig også er enig i. Altså, når der er et ønske i Folketingssalen om at dele et lovforslag op, plejer god parlamentarisk skik også at være at dele det op. Men det er noget, jeg synes regeringen har været lidt tøvende eller lidt nølende med, også på mine områder, og det synes jeg generelt er kritisabel parlamentarisk skik.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Tak for det. Fru Ida Auken har fint gennemgået indholdet af det her lovforslag, og det kan jeg tilslutte mig. Det er det, det indeholder. Liberal Alliance stemmer for.

Så vil jeg fortsætte med at sætte det i perspektiv. For det, vi gør for øjeblikket, bl.a. med dette lovforslag, er sådan lidt nogle små justeringer og små hop på stedet for at gøre nogle små fremskridt på bestemte områder. Det, vi alle sammen venter på, for at vi for alvor kan gøre noget for at få rigtig natur i Danmark, er, at vi skal have vedtaget en biodiversitetslov, som sætter nogle mål for, at x antal procent af Danmark skal være strengt beskyttet natur, og at andre y procent skal være beskyttet natur, og nogle mål for, hvad de to kategorier indeholder. Så skal vi i gang med at lægge nogle planer for at nå det mål, at vi har såog så meget strengt beskyttet natur og så og så meget beskyttet natur i Danmark. Det er det, der skal til.

Regeringen er tiltrådt med en ambition om, at vi skal have sådan en biodiversitetslov, og det er jo glædeligt. Men nu er der gået over 2 år, og vi har slet ikke hørt noget om, hvordan den skal se ud, og vi er ikke indkaldt til forhandlinger osv. Og det er da ikke, fordi vi bare har al tid i verden. Altså, Danmark er i forvejen et land, hvor der ikke er meget natur tilbage, fordi vi jo aktivt har omdannet Danmark til et kulturlandskab – et landskab og et land, hvor mennesker fylder meget og vores behov fylder meget. Så har vi så de senere år fundet ud af, at det måske lige var at gå en tand for meget i den anden side af grøften – lad os finde tilbage til, at også Danmark giver et bidrag til verdens natur med den slags natur, som er under vore himmelstrøg. Der er det, at vi afventer det her med, at vi kan få vedtaget en biodiversitetslov.

Hvis det nu ikke var sådan, at regeringen havde sit eget flertal, kunne Folketinget jo bare vedtage en lov, og så kunne regeringen hoppe og danse, og så kunne vi være ligeglade med det. Men sagen er, at regeringen jo har sit flertal. Derfor kan Folketinget ikke gøre noget, før regeringen får fingeren ud, som man siger, og indkalder til de forhandlinger, som skal føre til, at vi får en biodiversitetslov. Det er jo beklageligt, at det har taget over 2 år, og vi ved ikke, hvor lang tid yderligere det tager. Jeg synes ikke, at det virker, som om regeringens miljøminister er overbelastet af arbejde, og hvis det er ham, der skal stå i spidsen for det, kunne han godt finde tid til, tror jeg, også at køre et forhandlingsforløb om en biodiversitetslov.

Så hvorfor den ikke kommer, står hen i det uvisse. Men det må være noget med, at regeringen simpelt hen ikke synes, at der er noget, der haster her, og at man synes, at man lige så godt kan vente 3 eller måske 4 år på at få den lov, som man kunne gøre det det første år, hvor man sad i regering her i Danmark. Det synes jeg er en underlig prioritering. Jeg synes faktisk, at det haster, og jeg forstår ikke, hvorfor man ikke gjorde det i regeringens første leveår, men udskyder det til regeringens muligvis sidste leveår. Der er omkring 3 år dér, der bliver spildt, hvad angår bestræbelserne på, at Danmark kan få rigtig natur, og det synes jeg er ærgerligt. Men det her aktuelle lovforslag, som er små forbedringer, stemmer vi for.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Henrik Frandsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg skal forsøge at gøre det sådan forholdsvis kort. Der er jo redegjort for, hvad det her lovforslag fra trepartsministeren omhandler. Der er fire elementer. Der er det om Den Danske Klimaskovfond, altså at det bliver muligt at give kompensation til lodsejere ved skovrejsning. Der er en ændring af loven om naturbeskyttelse, som sådan set bare er en konsekvens af, at skovrydningsforordningen er udskudt med et enkelt år. Så er der lidt omkring opgavebortfald, som gør, at der bliver lavet noget smidighed omkring anlæg osv. i forhold til tekniske ting i fredskov. Endelig er der noget om administrative bestemmelser, der bliver suppleret i forbindelse med naturgenopretningsforordningen.

Alt i alt er det gode elementer og gode forslag, som Moderaterne med stor sindsro gerne vil støtte. Så vi bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl.

Tak for talen. Nu ved jeg ikke, om ordføreren har spillet disc golf, men det er sådan en golfvariant, som man nu skal kunne anlægge baner til uden at søge om dispensation fra skovloven. Hvor meget synes ordføreren at disc golf beriger den danske natur?

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er ordfører for disc golf her i Folketinget. Jeg tror heller ikke, at jeg har prøvet at spille disc golf, men jeg er ret sikker på, at det er sådan en aktivitet, man laver i det frie rum, altså udendørs. Jeg ved ikke, om der er nogen, der gerne ville etablere det i forbindelse med en skov. Jeg har dybest set ikke sådan den store modstand imod, at befolkningen i Danmark sådan generelt har gode muligheder for at bruge naturen, herunder også skove, til forskellige aktiviteter, og det kunne også være mountainbike, redning eller gåture. Disc golf ved jeg som bekendt ikke så meget om. Men jeg synes også, det er vigtigt, at vi skaber mulighed for, at den danske befolkning rent faktisk kan bruge naturen. Jeg bor selv midt i naturen der, hvor jeg bor, og jeg elsker at gå derude, og jeg elsker at bruge den.

Hr. Torsten Gejl.

Altså, der er vi meget, meget enige. I Alternativet vil vi også gerne have folk ud i naturen, og der skal være plads til både vild natur og mennesker. Det, jeg tænkte på, var bare, at der nogle gange kan være nogle aktiviteter, som jo ikke beriger naturen, på steder, hvor vi gerne vil have natur, f.eks. også i forhold til parkeringspladser. Synes ordføreren, at der f.eks. er en grænse for, hvor mange parkeringspladser man kan opføre ét sted, nu uden at skulle søge om dispensation fra skovloven?

Ordføreren.

Selvfølgelig kan man jo altid problematisere det, at folk, der skal ud og bruge naturen, kommer i en bil, og at de så skal kunne komme af med bilen. Men der synes jeg nu et eller andet sted også, det er vigtigt, at man gør det nemt og bekvemt for folk at komme dertil, og derfor synes jeg, det er fint, at man kan gøre det her. Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at man kan udlægge arealer til kæmpe parkeringspladser i forbindelse med fredskov, og det er der jo heller ikke nogen der har en interesse i at gøre. Det er jo, som det blev beskrevet af Socialdemokratiets ordfører, nok nogle enkelte, der kommer ud og skal have plads til at sætte en enkelt eller tre biler. Så det er jeg ikke sådan, hvad skal man sige, bekymret for.

Så er det Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Nu er det jo en ordfører for et regeringsparti, og man kan sige, at Liberal Alliance faktisk fremførte en meget valid kritik, i forhold til at man fra regeringens side har snakket om det her længe. Så hvis man ikke selv har tænkt sig at svare Liberal Alliance, kunne jeg godt tænke mig at få et svar på, hvornår man har tænkt sig at få fingeren ud, som hr. Ole Birk Olesen jo egentlig sagde, for det er jo ret væsentligt.

Det andet, jeg synes man som regeringsordfører kommer ret nemt om ved, er, at man slår det her med administrative bestemmelser hen ved at sige: Vi ændrer så lige lidt administrative bestemmelser. Men som hr. Torsten Gejl faktisk siger, handler det jo om borgernes retssikkerhed. Så er man fra Moderaternes side villig til at gøre borgernes retssikkerhed dårligere, eller er grunden til de her ændringer, hvad jeg jo kan håbe på, at man vil gøre det bedre – altså bedre høringsperioder, bedre klageadgang?

Så de to ting vil jeg gerne have svar på.

Ordføreren.

Jeg undskylder, hvis jeg ikke kommer til at svare helt præcist på spørgsmålet, for jeg har faktisk meget, meget svært ved at høre, hvad der bliver sagt, når jeg står heroppe, men jeg skal gøre, hvad jeg kan.

Noget af det, som der blev refereret til, var jo hr. Ole Birk Olesens opfordring til at få fingeren ud – så kommer vi det ikke nærmere – men også, hvornår det er, vi kommer i gang med at lave en biodiversitetslov. Sådan forstod jeg det. Der kan man sige, at hvis vi skal nå det i den her regeringsperiode, skal det jo snart til at være; det vil jeg gerne medgive. Vi har nok, uanset hvordan man ser på det, et folketingsvalg senest den 30. oktober 2026. Så vi skal jo nok til, vil jeg sige for at bruge det billedsprog endnu en gang, at få fingeren ud.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Vi prøver lige at lytte efter, om lyden går igennem.

Så hørte man så ikke den anden del – altså den med de retssikkerhedsmæssige konsekvenser for de danske borgere, for det gled man jo meget, meget let hen over, da man sagde det. Det er en fantastisk ting, og vi ændrer lige retssikkerheden! For det er jo det, man siger, når man vil ændre de administrative bestemmelser. Så tak for svaret. Og jeg er fuldstændig enig i, at hvis man skrev noget ind for 2 år siden, er det nok på tide, at man begynder at eksekvere på det, og det har Liberal Alliance fuldstændig ret i.

Men er Moderaterne villige til at gøre noget ved retssikkerheden? Når staten gør noget, har borgerne normalt mulighed for at kunne reagere og klage og har tid til at se tingene blive implementeret i høringsperioder osv. Men er det sådan at forstå, at når man glider så let hen over det, er det, fordi man synes, at man skal gøre det ringere, eller kan jeg forvente, at det faktisk er for at gøre det bedre, at man vil ændre de administrative bestemmelser?

Det virker, som om lyden runger lidt rigeligt, men vi satser på, at det går. Sluk lige lampen der, og så håber vi, at ordføreren har hørt det.

Så er det ordføreren.

Jeg forsøger at svare en gang til. Jeg går ud fra, at det er det omkring opgavebortfald, der bliver refereret til her. Det er jo sådan, at når man skal spare årsværk i staten, spare årsværk inden for det offentlige, kan man jo vælge at køre en grønthøster ud over det hele og sige, at de skal spare så og så mange procenter, og det giver så og så mange penge, men man kan også vælge at sige, at der er nogle opgaver, som vi synes man bare kan skære bort og derved også spare nogle ressourcer på den måde.

Jeg er egentlig meget tilhænger af det sidste, for det er også den måde, man forenkler ting på, og det er ved at finde nogle opgaver, som man egentlig ... Nu kan jeg se på spørgeren, at det nok ikke var det, han mente, men jeg svarer på det, jeg syntes jeg hørte. Det med at skære opgaver væk, som vi så definerer som nogle, vi kan undvære, er jeg egentlig stor tilhænger af.

Tak for det. Hvis der er flere spørgsmål prøver vi lige i forhold til teknikken at flytte en plads, og så kan vi få tjekket det til næste gang.

Den næste spørger er fru Leila Stockmarr. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren for talen. Jeg kunne godt tænke mig at høre Moderaternes position med hensyn til mål i forhold til en kommende natur- og biodiversitetslov. Hvor stor en andel af det danske areal mener Moderaterne skal være henholdsvis beskyttet og strengt beskyttet natur?

Ordføreren.

Det kommer jeg ikke til at lægge mig fast på her fra Folketingets talerstol. Det er jo i øvrigt også noget, der skal til forhandling mellem partierne. I forhold til hvor vi lige præcis lægger os i forhold til procentsatser til den ene eller den anden kategori, vil jeg gerne lige have lov til at vende tilbage til mit parti, hvor vi så tager en diskussion om det dér og kommer med en udmelding i god tid inden.

Fru Leila Stockmarr.

I aftalen om grøn trepart fastslår man – det er man jo enige om – at sikre 20 pct. beskyttet natur og 0 pct. strengt beskyttet natur. Kan ordføreren her som minimum love eller bekræfte, at man fra Moderaternes side vil kæmpe for, at det bliver udvidet i en kommende natur- og biodiversitetslov?

Ordføreren.

Jamen jeg kan sagtens se for mig, at det der mål om 0 pct. strengt beskyttet natur vil vi gerne være med til at udfordre. Og i forhold til det andet med de 20 pct. tænker jeg, af de to ting jo i virkeligheden hænger sammen, med hensyn til om man skal have det ene eller det andet. Så jeg vil meget gerne være med til at udfordre målet om 0 pct. strengt beskyttet natur.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Frederik Bloch Münster. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget her indeholder jo flere nødvendigheder, så at sige, f.eks. den nødvendige hjemmel til, at Klimaskovfonden kan give tilskud til privat skovrejsning, for det er jo bare altafgørende for, at vi når det mål, der er i den grønne trepart i forhold til plantning af skov.

Der lægges også op til at give mere fleksibilitet til rekreative aktiviteter i fredskov uden dispensation, hvilket jo også kommer dansk foreningsliv til stor, stor gavn. Man skal huske på, at fredskov også er et begreb, der driller lidt, for det betyder jo egentlig blot, at der altid skal være skov på arealet, og det har ikke noget med fred og ro og decibel at gøre som sådan. I forvejen er der jo mulighed for at søge dispensation til at anlægge discgolfbaner og andre rekreative anlæg, så vi mennesker kan komme ud og nyde naturen. Men det er klart, at drøftelserne om rekreative aktiviteter, eller rettere manglen på samme i f.eks. beskyttet natur, tager vi rigtig gerne til de forhandlinger om en natur- og biodiversitetslov, som vi forhåbentlig skal have i år jævnfør aftaleteksten om implementeringen af »Aftale om et grønt Danmark«. For det er klart, at nu, hvor Danmark får noget mere natur, skulle det jo gerne være noget, vi kan nyde, men der skal selvfølgelig også være noget, hvor naturen har forrang i forhold til os mennesker. Men vi er glade for, at man gør processen for at anlægge noget rekreativt mindre bureaukratisk.

Lovforslaget indeholder også elementer vedrørende EU's naturgenopretningsforordning, hvor man sikrer hjemmel til at fastsætte de her berømte supplerende nationale bestemmelser. Og generelt er det jo bare rigtig godt med naturgenopretning, fordi der er nogle åbenlyse fordele ved det, men Europa-Kommissionen anslår selv gang på gang, at foruden de åbenlyse fordele er det faktisk også en god forretning på længere sigt, fordi der kommer flere bestøvere, der kommer mere gang i det hele, der kommer flere fisk i havet. Det er alt sammen også rigtig godt for forretningen.

Så er det jo også bare sund fornuft, at Natura 2000-planernes opdateringsfrekvens ændres, således at de følger, naturgenopretningsplanens cyklus. Det er jo bare fornuftigt, så det er jo rigtig dejligt. Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget.

Mange tak for det, og der kom en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg har fået at vide, at min lyd skulle være bedre nu. Så håber jeg, at ordføreren deroppe kan høre mit spørgsmål nu, når Moderaterne ikke ville svare på, om man går ind for retssikkerheden eller mulighederne for, at danske borgere kan få lov til at nyde samme retssikkerhed, når staten laver et indgreb. Har Konservative den her bekymring, når de har læser lovforslaget med de her passus, som jeg selv bragte op deroppe?

Tak for det. Ordføreren.

Tak til ordføreren for det spørgsmål. Det er klart, at vi jo altid ønsker i bredest mulig forstand at sikre danskerne en ordentlig klageret. Nu er jeg også skatteordfører, og der ved jeg også, at det er vigtigt med klageret, fordi når man ikke har den, så er det pludselig lidt svært at være borger i landet. Så jeg ser frem til svarene på de spørgsmål, som ordføreren kommer med, og så må vi tage de bekymringer konkret i udvalgsbehandlingen, for det er klart, at retssikkerheden skal være på plads. Så jeg er komplet enig i den ambition.

Hr. Kim Edberg Andersen frafalder. Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så kan vi gå videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Leila Stockmarr. Værsgo.

Tak. Vi står i en global biodiversitetskrise. Naturen er i voldsom tilbagegang både på land og på havet, og vi mister arter hurtigere end nogen sinde før. På land skraber Danmark virkelig bunden, når vi sammenligner os med andre europæiske lande. Vi er både det land, der har mindst beskyttet natur, og et af de lande, hvor de beskyttede naturtyper har det allerdårligst. Alene i Østdanmark forventes sommerfugle som engperlemorsommerfugl, isblåfugl og 20 andre arter af sommerfugle at kunne uddø i vores levetid. Deres levesteder er i så ringe stand, at de ikke kan opretholde deres bestande. På havet er Danmark bestemt heller ikke noget glansbillede. Syv ud af habitatdirektivets otte marine naturtyper i Danmark er i stærk ugunstig tilstand. Der er i den grad brug for, at det snart bliver naturens tur.

Derfor er vi også i Enhedslisten glade og utrolig lettede over, at EU's naturgenopretningsforordning blev vedtaget i juni sidste år, desværre i en mindre ambitiøs form end Europa-Kommissionens oprindelige udspil, men den blev vedtaget, og målet om, at mindst 20 pct. af EU's land- og havområder skal genoprettes inden 2030, er dermed blevet til lov.

Vi var et af de danske partier, der virkelig kæmpede for naturen i forhandlingerne i parlamentet. Derfor så vi også meget gerne, at Danmarks regering nu tog en ambitiøs tilgang til at implementere forordningen i Danmark. Vi ærgrer os derfor over, at regeringen i stedet for at vælge et højt ambitionsniveau på naturens vegne endnu en gang vælger at styre efter de såkaldte principper for minimumsimplementering af EU-lovgivning. Det er fem principper, som blev vedtaget af Lars Løkke Rasmussens Venstreregering tilbage i 2015. Principperne går kort forklaret ud på altid at stille snævre hensyn til erhvervslivets kortsigtede økonomiske interesser højere end hensynet til miljøet og naturen ved at lægge ambitionsniveauet så lavt som muligt inden for de lovmæssige rammer.

Men vi har brug for naturen, fordi den giver os rent drikkevand, fisk på tallerkenen, bier og andre insekter til at bestøve vores afgrøder og robusthed til at modstå klimaforandringernes konsekvenser. Og vi har brug for naturen, fordi den giver os skønhed, fuglesang og fantastiske oplevelser. Høje ambitioner på naturens og miljøets vegne gavner hele samfundet.

Enhedslisten støtter op om lovforslaget og ser det som et fremskridt – et lille fremskridt – for biodiversiteten, men vi havde gerne set en langt mere ambitiøs tilgang fra regeringens side. Og så vil vi i øvrigt som foreslået af SF meget gerne deltage i og se frem til en teknisk gennemgang i ministeriet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tak. Der er sagt rigtig meget heroppe fra talerstolen om det her konkrete lovforslag, så det vil jeg ikke trætte hverken de øvrige ordførere eller dem, som sidder og lytter med, med. Men det er jo altid sådan lidt paradoksalt, når man drøfter natur og miljø, biodiversitet osv. I Dansk Folkeparti mener vi, at vores natur er kulturarv – det er noget, vi skal give videre til kommende generationer. Det er vigtigt at sikre en biodiversitet og sikre rene farvande, hvor man kan fiske, og hvor vi kan bade. Det er vigtigt at sikre, at vi har noget natur, og at vi kan nyde naturen, færdes i vores skove og på marker og enge og alle de her ting, som er noget, som gør Danmark til det Danmark, vi kender, og som vi holder af. Det Danmark vil vi i Dansk Folkeparti gerne have tilbage.

Derfor er det også altid sådan lidt paradoksalt, når vi drøfter de her ting, for biodiversitet er jo så der, hvor man indfører naturnationalparker og vil lade dyrene gå og lide bag et hegn uden at blive fodret. Når vi taler natur, mener flertallet af Folketinget, at vi skal plastre den danske natur til med vindmøller og golde solcelleørkener, som ødelægger den danske natur og er totalt unødvendige. Så mener man så tilsyneladende også fra regeringens side, at det har med afbureaukratisering indbefatter, at man afskærer borgerne deres klageadgang. Det har vi senest også set på handicapområdet, hvor jeg også er ordfører, og jeg synes bare, det er sådan en lidt underlig glidebane, hvor man mener, at det er at afbureaukratisere at fjerne klageadgangen for borgerne, i stedet for at vi skærer i det massive fedtlag af djøf'ere, som sidder i staten og i kommunerne, og som bare er vokset støt med den nuværende statsminister.

Så der rigtig mange gode ting i det her forslag. Jeg synes, det er bekymrende det her med klageadgangen, og det er det, jeg kommer til at prøve at få fjernet i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Og så må vi se, hvordan vi stiller os, og om vi synes, det bliver godt nok. Men samtidig er jeg nødt til sige, at jeg altså synes, at det er en meget var meget mærkelig tilgang til vores natur, som et flertal i Folketinget og den nuværende regering har. Senest, kan jeg så sige, er vores folketingsmedlem hr. Peter Kofod ovre at besøge et af vores lokale medlemmer, hr. Rune Bønnelykke, i Vejle i dag, hvor et flertal vil stille kæmpevindmøller op lige ved siden af en skov, hvor der bor veteraner, altså veteraner, der har det så svært psykisk, at de bor ude i et shelter. Så mener man, at det her med de her store vindmøller, som er dybt unødvendige, simpelt hen er vigtigere end nogle af de mennesker, som har allermest brug for, at vi som samfund holder hånden under dem. Det er meget, meget besynderligt.

Men som sagt bakker jeg virkelig godt op om en teknisk gennemgang – jeg tror, det var SF, der nævnte det. Det synes jeg vil være helt på sin plads at få. Jeg kommer også til at stille spørgsmål til det, jeg har nævnt, og så må vi se, hvordan vi stiller os til det konkrete forslag, som har mange gode pointer, men jeg studser over det her med klageadgangen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Ida Auken.

Hvorfor vil Dansk Folkeparti ikke gøre Danmark uafhængig af russisk gas?

Ordføreren.

Det vil vi rigtig gerne. Det, som man skal forstå, er, at den nuværende regering faktisk gør os afhængige af Putins gas. Det er jo, fordi man bliver ved med at fokusere fuldstændig enøjet på solcelleparker og på vindmøller.

Vi ved alle sammen godt, at vi bor i Danmark. Solen skinner ikke altid. Det gør den heller ikke i dag. Vinden blæser heller ikke altid. Derfor er det fuldstændig enøjet at fokusere på den måde, som den nuværende regering gør, for så gør man sig netop afhængig af Putin. Det er derfor, vi i Dansk Folkeparti har foreslået, at man købte eksempelvis Brokdorfværket i Tyskland, sådan at man havde et kernekraftværk allerede nu. Vi mener i den grad, at vi skal tænke kernekraft ind i vores nuværende energiplanlægning, og vi skal som minimum starte med at forske i det.

Så det er netop den nuværende regering med det her enøjede fokus på, hvad skal man sige, vindmøller og solcelleparker, der faktisk gør, at Danmark i dag stadig væk er afhængig af Putin, og det synes jeg er dybt beskæmmende.

Fru Ida Auken.

Nu er det selvfølgelig ikke energiordføreren, jeg taler med her. Der var så mange fejl i det, ordføreren sagde, bl.a. forsker vi i Danmark i atomkraft. Så bare lige der kunne ordføreren måske lige korrigere sig selv: Er det ikke rigtigt, at der på DTU bliver forsket i atomkraft? Vil ordføreren gerne korrigere sig selv her?

Ordføreren.

Jeg vil gerne korrigere mig selv så langt, at jeg vil sige, at man i 1985 indførte en lovgivning i forhold til det her, og derfor bliver der ikke forsket i samme grad, som man sagtens kunne, nemlig sådan meget, meget fokuseret, i forhold til kernekraft. Så så langt vil jeg gerne gå og rette mig selv i forhold til det, ordføreren siger.

Men man har jo også set det fra den socialdemokratiske folketingsgruppe, tidligere ministre osv. Det har man så gudskelov ændret lidt på hen ad vejen, også fordi FN's Klimapanel siger, at det er bydende nødvendigt, at vi går ind i forhold til kernekraft, men jeg synes, det er dybt beskæmmende, at man insisterer på at have det her enøjede fokus på solceller og vindmøller, når vi ved, at det eneste rigtige er kernekraft.

Mange tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan jeg se, at vi går videre til Alternativets ordfører, hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak, formand. Det her lovforslag bliver præsenteret som L 160: Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, miljømålsloven, lov om skove og forskellige andre love (Bemyndigelse til at vedtage supplerende regler om biodiversitet med henblik på gennemførelse af naturgenopretningsforordningen, ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen, bedre muligheder for anlæg og byggeri til friluftsliv i fredskov m.v.). Jeg ved ikke, om der er særlig mange udefra, der kan overskue sådan en bunke lovgivning. Jeg kan sige, at når man står her, er det i hvert fald ikke særlig let. Selv om man læser op på det, er det en masse komplicerede ting, der er blandet sammen i sådan en pærevælling. Det er desværre kutyme i Folketinget, at man gør det. Jeg ville ønske, at det ikke var det så meget, for så kunne man lade være med at stemme for de ting, der ikke er gode, og så kunne man stemme for det, der holder.

Men nu har vi igen blandet nogle ting sammen, og det kan for så vidt godt være, at det giver mening det hele. Selve lovforslaget er udførligt beskrevet af forskellige ordførere, og Enhedslisten har meget, meget fint beskrevet, hvor vigtigt det er med en mangfoldig natur, så jeg vil bare gå direkte til forslaget og sige, at vi også støtter en teknisk gennemgang af de grunde, jeg nævnte før. Altså, vi er nødt til at finde ud af, hvad der helt præcis er op og ned i det her, bl.a. er det vigtigt lige at forfølge det, som Danmarksdemokraterne sagde angående klageadgang. Det er altid problematisk at gøre det sværere for folk at klage.

Og så er der det her med de her ting, man nu må gøre uden at søge dispensation, altså anlægge forskellige ting i fredskov. Når det er spejderhytter og skovbørnehaver og boardwalks og sheltere og udkigstårne, er det jo fedt; det er jo de ting, der skal til, for at vi kan nyde naturen ekstra meget. Så det har vi jo ikke så meget imod – i Alternativet vil vi gerne have, at folk skal komme ud i naturen. I forhold til det der med p-pladser og anlæg til discgolf – nu har jeg lige siddet og googlet lidt om discgolf, og det er ret fredeligt; det kan faktisk sagtens fungere i en skov uden at ødelægge for meget, tror jeg – kunne det være rart at få indhegnet de her muligheder for at lave p-pladser, og hvad det mere medfører, så vi er sikre på, vi ikke får sådan en eller anden underholdningsindustri, som er direkte kontraproduktiv i forhold til skoven.

Vi glæder os i Alternativet til den tekniske gennemgang, og efter det vil vi lige redegøre for, hvad vi stemmer til det her. Tak, formand.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så er vi nået til, at vi giver ordet til ministeren for grøn trepart.

Nu ville jeg faktisk have givet en kommentar til Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti – nå, der er du – der benyttede sig af lejligheden til at komme med en række ting omkring vindmøller og solceller og Putin og russisk gas, som det her lovforslag jo intet har med at gøre. Men altså, det er måske i virkeligheden meget sigende for Dansk Folkepartis rolle over de seneste måneder. Det er faktisk helt umuligt for i hvert fald en del af os andre helt at følge med i, hvad det er for en position, man indtager i forhold til Putin, og hvad der sker rundtomkring i verden og alt muligt andet. Jeg kan i hvert fald ikke sige det helt klart, men bare konstatere, at de meldinger, der kommer fra ikke mindst Dansk Folkepartis formand, men nu også fra Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer, skifter fra dag til dag. Den svada, der blev præsenteret her fra talerstolen, har for det første ingenting med det her lovforslag at gøre, men hænger simpelt hen bare heller ikke sammen. Hvis man nu indtager Folketingets talerstol og virkelig forsøger på den måde at promovere et eller andet synspunkt, kunne man så ikke bare anstrenge sig, så det var en smule stringent eller i hvert fald havde noget med det lovforslag, som vi behandler, at gøre?

Så skal jeg vende tilbage til en række kommentarer, herunder det, som fru Mette Thiesen så også var inde på, om klageadgang, for det var også forkert. Det er sådan set også et svar til Danmarksdemokraterne i forhold til det med klageadgang. Nej, vi mindsker ikke klageadgangen. Vi sørger for, at den klageadgang, der i dag er på Natura 2000-områder, også kommer til at være der i forhold til genopretning. Det sikrer borgernes mulighed for rettigheder og klageadgang. Derfor er påstanden fra Dansk Folkeparti om, at det på en eller anden måde forringer eller fjerner det, simpelt hen ikke korrekt. Men det kan vi så også uddybe på skrift efterfølgende. Nå, jeg skal nok vende tilbage til de andre kommentarer, også fra hr. Torsten Gejl, Alternativet, men nu prøver jeg lige at tage hovedlinjerne her.

Det, vi sådan set behandler i dag, og som intet har med vindmøller, solceller eller russisk gas at gøre, er hjemmelen til, at det administrative grundlag for Danmarks naturgenopretningsplan sikres, og at vi fjerner de barrierer, der er for friluftsliv og skovrejsning. Naturen er under pres, og vi oplever, hvordan arter dør i et hidtidigt uset tempo. Herhjemme ser vi, hvordan trækfugle, der ellers har lagt vejen forbi hvert år, pludselig bliver færre eller helt bliver væk, at sommerfuglearter forsvinder, at en fisk som torsken helt er forsvundet fra de indre danske farvande, og at bestanden i Østersøen er presset helt i bund. Vi kan alle sammen se det uden for vores vinduer og høre og læse om det dagligt, og der er grund til, at vi er bekymrede og handler. Den gode nyhed er, at vi jo sådan set stadig kan nå at gøre noget.

Vi har med »Aftale om et grønt Danmark« taget historiske skridt for omlægningen af Danmarks arealer, så vi skaber grundlaget for at forbedre vandmiljøet, sænke klimabelastningen og samtidig give langt mere plads til naturen. »Aftale om et grønt Danmark« og den kommende nationale genopretningsplan er grundlaget for mere og bedre natur i Danmark til lands til vands. Med den kommende nationale genopretningsplan skal vi opgøre behovet for genopretning af dansk natur og pege på de indsatser, der skal til for at genoprette naturen. Der er tale om en helt ny opgave for Danmark. Planen udmønter EU's forordning om naturgenopretning, som Danmark stemte for i 2024, og den skal være klar i 2026 og sendes til Europa-Kommissionen. Inden da vil der være en offentlighedsproces. Med lovforslaget sikrer vi hjemmel til at fastsætte supplerende nationale administrative bestemmelser om udarbejdelse af den nationale genopretningsplan. De regler skal fastsættes nationalt og vil bl.a. handle om inddragelse af offentligheden og høringsperioder m.m. Samtidig tilpasses fristerne for Natura 2000-planerne til tidsfristerne for den nationale genopretningsplan.

Lovforslaget giver altså, hvilket flere også har været inde på, mulighed for, at en række anlæg og bygninger til friluftsliv i fredskov kan etableres uden dispensation. Det drejer sig f.eks. om sheltere, bålhytter og, som hr. Torsten Gejl har researchet på, anlæg til discgolf og mountainbike. Vi vil altså gøre det lettere og mindre bureaukratisk at skabe gode fysiske rammer for det friluftsliv, samtidig med at vi letter den administrative byrde for sagsbehandlingen. Med lovforslaget følger Ministeriet for Grøn Trepart op på regeringens oplæg til politisk prioritering af opgavebortfald i staten, ved at opgaver vedrørende dispensation bortfalder. Bare lige for at præcisere i forhold til nogle af de spørgsmål, der er, vil jeg sige, at vi ikke her giver mulighed for andre typer eller flere anlæg end dem, der i dag gives dispensation til. Det er det, vi taler om. Hvis du f.eks. etablerer et P-anlæg, er det for det første på grus, og for det andet skal der stadig væk tages hensyn til naturen, til habitater osv., ligesom man vil skulle i dag. Men det er altså det, der i dag kan lade sig gøre, som også vil kunne lade sig gøre i morgen – men nemmere.

For at vi lykkes med den ambitiøse målsætning om 250.000 ha ny skov i Danmark frem mod 2045, er der brug for både større og mindre skovrejsningsindsatser. Her er Klimaskovfonden en vigtig aktør, som også bidrager til at rejse mere skov. Så sent som i morges åbnede jeg skovkonventet , som mit ministerium afholder i samarbejde med Klimaskovfonden, og jeg kan berette om, at der er ekstremt stor interesse for at komme i gang. Med lovforslaget vil regeringen sikre, at Klimaskovfonden kan kompensere landbrugerne for tabt landbrugsindkomst, når der rejses skov på privat grund. Det er den samme model, som anvendes i den statslige tilskudsordning, når der rejses 250.000 ha ny skov. Det skal sikre ens vilkår, og at det bliver lettere og mere attraktivt at rejse skov. Lovforslaget er et vigtigt skridt i den arealomlægning, vi har sat i gang med den grønne trepartsaftale. Alle os, der færdes i naturen, kan desuden glæde os over, at vi med den kommende naturgenopretningsplan skaber rammerne for mere og bedre natur. Som vi også har været inde på, bliver det nemmere at køre på mountainbike og sove i sheltere og samles ved en bålhytte.

Jeg har været inde på nogle af kommentarerne her. Til hr. Ole Birk Olesen vil jeg sige, at natur- og biodiversitetsloven, som ordføreren også nævner, ligger ovre hos min kollega i Miljø- og Ligestillingsministeriet. Det, vi har tilkendegivet i forhold til tidsplanen, er, at vi i år, altså i 2025, indkalder til forhandlinger om natur- og biodiversitetsloven. Det vil foregå i regi af miljøministeren. Og så har jeg svaret på hr. Kim Edberg Andersens spørgsmål om klageadgang, nemlig at vi ikke mindsker, men sikrer den samme mulighed, der er i forhold til Natura 2000-områder, i forhold til den her genopretningsplan. Så har der været et ønske om en teknisk gennemgang af lovforslaget, og det agter jeg selvfølgelig at imødekomme. Jeg skal sørge for at få indkaldt til det. Og så er det også sådan, at det her jo giver undertegnede en række bemyndigelser til at udmønte det i en bekendtgørelse. Der er jeg helt opmærksom på, at der kan være en stor interesse. Og det er også det, der er frem mod genopretningsplanen i 2026, og det kan vi for min skyld meget gerne have en proces om – for dem, der har en interesse i det – så vi sikrer, at vi får alle pointer med og også skaber gennemsigtighed omkring det.

Jeg tror sådan set, at det var det, jeg havde på min liste. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg vil lige starte med at sige, at nu var det ikke mig selv, der nævnte Putin; det var sådan set ministerens kollega, der nævnte ham. Jeg og alle i Dansk Folkeparti mener, at Putin er en despot og en psykopat, og vi støtter Ukraine hele vejen, så jeg gider bare ikke have sådan nogle mærkelige ting siddende på mig, og det burde ministeren i den grad holde sig for god til. Det, som vi drøftede, var, hvordan vi bedst muligt gør os uafhængige af Putins gas.

Men ministeren har fuldstændig ret i, at det ikke er det, det her handler om. Det handler ikke om vindmøller og solceller osv., det handler sådan set konkret om nogle ting, som jeg egentlig også nævnte i min tale. Mange af de ting, der er i det her lovforslag, kan vi sådan set godt støtte. Vi synes, det er rigtig positivt, at man giver mulighed for et bedre friluftsliv, at man netop kan komme ud og nyde naturen langt bedre osv.

Vi er ligesom flere andre stødt på det her med klageadgangen, og det er jeg også glad for at ministeren anerkender at vi lige skal have kigget på, for vi er i hvert fald flere, der har læst det på den måde. Og hvis det ikke er sådan, det forholder sig, er det selvfølgelig dejligt. Men det tænker jeg også at vi kan få med i en kommende teknisk gennemgang, som jeg også kan forstå på ministeren at vi vil få. Så det vil jeg sådan set bare glæde mig til. Tak.

Ministeren.

Jamen det er så fint. Og jeg er også enig i, at det er helt naturligt, at vi i den tekniske gennemgang også gennemgår det her med klageadgangen, som der er flere der har spurgt til.

Fru Mette Thiesen frafalder. Så er den næste korte bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen.

Det bliver lidt en fortsættelse af det, for man kan sige, at det ikke står ret tydeligt. Som jeg sagde fra talerstolen, kan vi have en forhåbning om, at man vil gøre det ordentligt. Men det er bare sådan, når man har læst nogle af de andre ting, der er kommet ud, og nogle andre lovgivninger, vi har haft i forhold til det der med den her generelle klimatilpasning og treparten, at det hele tiden bliver givet sådan lidt ud fra, at det skal gøres nemt og bekvemt at lave Danmark til skov, og at det skal gøres nemt og bekvemt at sætte flere solcelleparker op.

Det er jo alt sammen for at få den her hastighed; der er jo ingen tvivl om, at ministeren for grøn trepart jo er en opfindelse i forhold til at få implementeret ønskerne, og ministeren vil jo gerne implementere dem hurtigt. Og noget af det, vi også har hørt man synes er rigtig træls, når man gerne vil implementere noget hurtigt, er jo, at de her trælse borgere simpelt hen bare bliver ved med at brokke sig. Tænk, de udnytter deres ret til at klage, og hvis de får afslag, klager de igen. Det er jo faktisk grundstenen for, at vi har det så godt, som vi har det, nemlig at dem, der er klogere end os, nogle gange sidder ude i virkeligheden.

Jeg glæder mig til den tekniske gennemgang, hvor jeg forventer ligesom at få sat nogle tidsrammer for nogle muligheder for klageadgang – hvor tit man kan klage, om man kan blive ved med at klage, hvor længe man kan klage, og hvor lang tid man kan sætte bremsen i over for staten. Er det gjort med borgerens interesse eller med ministerens interesse for øje? Så det glæder jeg mig til.

Som jeg så også sagde tidligere: Hvis det viser sig at være rigtigt, at borgeren er i fokus, så støtter vi forslaget.

Ministeren.

Det skal vi nok gennemgå, men så nemt slipper ordføreren jo ikke. Det billede, man tegner af, at det, der er projektet med den grønne trepart, er, at vi sidder oppe i den store stygge stat og kører hen over landet, og så kan borgerne ellers ligge til højre og venstre, afhængigt af hvordan vi rammer dem, er simpelt hen ikke det, der er virkeligheden.

Altså, jeg ville jo sådan set ønske, at hr. Kim Edberg Andersen gik lidt mere ud og snakkede med den lokale landboforening, naturfredningsforening eller andre – eller de 23 formænd for de 23 lokale treparter, som jeg mødtes med i den her uge, og som jo kan berette, at der er en enormt stor gang i og opmærksomhed om, hvordan det også foregår nedefra og op i forbindelse med den kortlægning af det nye danmarkskort, vi skal have.

Det er Danmarks største samarbejdsøvelse lige nu og et kæmpe demokratiprojekt, og derfor skal ordføreren jo ikke slippe af sted med at tegne det billede af, at det ser anderledes ud.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det er et lidt karikeret billede, som vi ser. Altså, der er jo ingen tvivl om, at hvis ministeren for grøn trepart går ud i en vælgerforening for Danmarksdemokraterne og spørger, hvem man har tænkt sig at stemme på, så får man at vide, at det er Danmarksdemokraterne. Så hvis man vælger nogen, som går fuldblods ind for, at den grønne trepart bare skal presses ned i halsen på folk, så får man jo det svar, man søger.

Så der er ingen tvivl om, at Danmarksdemokraterne jo belejligt blev smidt ud, da vi ikke syntes, at den her tåbelige CO2-afgift skulle være der, og så kom resten ligesom listende ind. For som jeg har sagt, vil vi rigtig gerne være en medspiller for ministeren i forhold til den grønne trepart, men vi synes stadig væk, at CO2-afgiften er tosset. Man får jo svar på de spørgsmål, man stiller, og hvis man stiller dem til folk, som gerne vil stemme socialdemokratisk, så får man nok også det at vide.

Ministeren.

Nej, nu smed vi faktisk ikke nogen ud; I var så venlige at gå selv, fordi I ikke ville være med. Men fred nu være med det.

Jeg er meget stolt over, at vi faktisk er lykkedes med nu at omsætte politiske aftaler, trepartsaftaler, til en igangværende opgave, som man tager meget seriøst helt ude lokalt. Man bruger enormt meget tid på det alle steder i landet, og det er der da kun grund til at hylde.

Så er det hr. Torsten Gejl.

Tak. Nu nævnte ministeren, at man kunne tale med DN, og DN er bekymrede over, hvilken udvikling dispensation fra skovloven vil betyde for bebyggelse af fredskovsarealer. Men så vidt jeg kan forstå, er det små ting, som egentlig skal forstærke vores naturoplevelse. Det bliver rart lige at få det indhegnet ved en teknisk gennemgang, men det lyder i hvert fald lidt beroligende, også det med klageretten.

Vi har også diskuteret biodiversitetslov, og det glæder mig at høre ministeren sige, at den ligger i Miljø- og Ligestillingsministeriet. Så jeg går egentlig ud fra, at alle partier bliver indkaldt til drøftelserne, men i det mindste dem, der er med i naturnationalparkerne, hvor vi jo har diskuteret biodiversitetslov i en menneskealder. Kan ministeren bekræfte det?

Ministeren.

Det var faktisk også en del af den aftale, vi lavede, først i treparten og så med de partier, der er med i treparten. Det brugte vi faktisk også lidt tid på undervejs i efteråret.

Processen i forhold til det konkrete forhandlingsforløb vil jeg overlade til miljøministeren. Jeg kommer naturligvis også selv til at deltage, og det hænger, som ordføreren er inde på, også sammen med det, der er med nationalparker osv. Så jeg tror, jeg vil overlade det til den minister, der kommer til at indkalde til og drive forhandlingerne, at tegne den proces op.

Hr. Torsten Gejl frafalder. Så er det fru Leila Stockmarr.

Tak for det. Og tak til ministeren. Og netop i aftalen om grøn trepart står der jo ikke, at man indkalder aftalepartierne, men partierne bredt, til forhandling om en biodiversitetslov. Det kunne jeg godt tænke mig at ministeren bekræftede, altså at der i aftalen ikke står noget, der er til hinder for, at regeringen kan indkalde mere bredt end de aftalepartier, der er med i grøn trepart, når det kommer til at forhandle en ny natur- og biodiversitetslov.

Ministeren.

Når ordføreren siger, at det er det, der står, så er det jo formentlig det, der står. Og uanset om der havde stået, at det var aftalepartierne, kan man jo godt indkalde alle partier. Men altså, jeg overlader trygt at sikre en god proces omkring det til miljøministeren.

Fru Leila Stockmarr.

Tak for det svar. Jeg vil også gerne spørge lidt mere til substansen, når nu vi taler natur- og biodiversitetslov. For i forhold til den barre, der bliver sat i aftale om grøn trepart, med 20 pct. beskyttet natur og 0 pct. strengt beskyttet natur, kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren på vegne af regeringen bekræfte, at man vil sætte ambitionsniveauet noget højere, når man kommer med sit udspil til en ny biodiversitetslov, eller, hvad kan man sige, sin position i forhold til forhandlingerne fra regeringens side – og at man i højere grad vil læne sig op ad FN's biodiversitetskonvention og de anbefalinger i forhold til mål, der er blevet sat der.

Ministeren.

Jeg synes faktisk, at spørgsmålet er helt fair og sympatisk. Jeg tænker også, uden at det skal være for meget politikerlimbo, at vi kommer til at indkalde til forhandlinger, og om vi kommer til at præsentere et udspil inden eller forhandle bredt, eller hvordan det bliver, har vi ikke klarlagt endnu. Og derfor vil jeg ikke svare på det spørgsmål.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Morten Klessen. Værsgo.

Tak for ordet. Det blev så L 151, der sendte mig op på talerstolen for første gang, så tak for det. Jeg er faktisk blevet lidt glad for L 151, for det lovforslag, vi behandler i dag, handler i bund og grund om retfærdighed. Det handler om at sikre, at alle betaler den skat, de skal, hverken mere eller mindre. Sagt lidt på christiansborgsk behandler vi et forslag, der vil implementere EU-direktivet DAC8 i dansk lovgivning. For mig at se er det et grundlæggende princip, at vi i vores samfund alle bidrager til fællesskabet efter evne. Det er et princip, der finansierer vores velfærd, vores sygehuse og vores uddannelser. Det er det, der gør, at vi har et samfund, hvor alle får en fair chance.

Det er desværre ikke givet, at alle følger de spilleregler, vi har sat op for os selv, og de regler, der sikrer noget så basalt som vores fælles velfærd og sammenhængskraft, både herhjemme, men også i Europa. Derfor kræver det selvfølgelig, at vi har de rette redskaber til at sikre, at reglerne bliver fulgt, og i takt med den teknologiske udvikling betyder det, at vi ser ind i en virkelighed, hvor fremkomsten af nye økonomiske markeder som f.eks. kryptoaktiver kræver, at vi bliver nødt til at tilpasse vores kontrolmekanismer og slå værn om vores velfærds- og retsstat. Derfor glæder det mig med det her forslag, som ligger foran os nu.

For det første vil lovforslaget medføre en større gennemsigtighed på kryptomarkedet. I dag ved vi at regelefterlevelsen på området er ret lav. Det betyder, at der er nogen, som slipper uden om den skat, de reelt burde betale, og jeg tvivler på, at jeg er den eneste, der har hørt om de banditter, som bruger bitcoin til at omgå gængse spilleregler. Det er de regler, som vi andre følger, og det er ikke rimeligt over for alle andre borgere og virksomheder, som gerne vil fællesskabet. Med dette lovforslag får Skatteforvaltningen bedre mulighed for at føre kontrol, ikke ved at pålægge den enkelte flere byrder, men ved at sikre en mere effektiv indberetning og udveksling af oplysninger på tværs af landegrænser.

Det leder mig til min anden pointe. En af styrkerne i EU er samarbejde på tværs. Det er på forsvaret, det er på klima, og det er på skatteområdet. Med det her forslag styrker vi for det andet den internationale indsats mod skatteunddragelse. Markedet for kryptoaktiver er globalt, og derfor må indsatsen mod skatteunddragelse også være global. Danmark har i mange år været i front, når det handler om at sikre en retfærdig beskatning, både i EU og i OECD. Nu tager vi endnu et skridt i den rigtige retning.

For det tredje styrker lovforslaget indsatsen mod socialt bedrageri. Det skal ikke kunne betale sig at snyde systemet, hverken når det gælder skattebetaling eller modtagelse af sociale ydelser. Derfor er det fornuftigt, at Toldstyrelsen får bedre mulighed for at videreformidle oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når man i lufthavnen møder personer, der uopfordret oplyser, at de modtager en offentlig ydelse. Det er sund fornuft, og det styrker borgerens tillid til systemet.

Der er mange vigtige og nødvendige elementer i det her forslag, men som jeg indledningsvis sagde, handler det grundlæggende om retfærdighed, om vores fælles velfærd og om, at ret er ret. Derfor støtter Socialdemokratiet forslaget, og jeg ser frem til den videre debat. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Venstres ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Tak til hr. Morten Klessen for en meget fin jomfrutale her i Folketinget. I gamle dage var det sådan, at man samlede mønter ind, og det var da også en god skik. Jeg må sige, at those days are gone. Der er et par karameller ovre i min kollegas skuffe her ved siden af, og det er, hvad det kan blive til fra Venstres side, må jeg så sige.

Nå, nok om det. Den Europæiske Revisionsret har åbenbart været inde over systemet her og klaget over, at der er manglende samarbejde og manglende efterlevelse omkring oplysninger og omkring kryptoaktiver, og det skal selvfølgelig ike være sådan. Derfor har vi fået det her EU-direktiv og deraf følgende lovgivning. Lovforslaget er på 112 sider. Jeg tror, det er lidt for optimistisk at tro, at samtlige folketingsmedlemmer har fået læst de 112 sider med et meget højt lixtal, kan jeg rolig sige. Man kan jo håbe, at der så er nogle af os, der har forstået det. Det vil jeg ikke skrive under på jeg har, men jeg har trods alt forstået de overordnede retningslinjer. Desuden er det jo et forslag, der også har været behandlet andetsteds, så mon ikke vi kan være rolige ved det.

Kryptotjenester skal udlevere transaktionsoplysninger, ganske ligesom mit pengeinstitut skal udlevere oplysninger, hvis jeg køber en aktie eller en obligation, og det er selvfølgelig kun helt fint. Hvem der køber, hvem der sælger, hvordan kontrollen er osv., er informationsudveksling, der skal finde sted i højere grad efter det her forslag. Det gælder uanset, hvordan vi i øvrigt har beskattet kryptoaktiver. Det sidste er nok en diskussion, vi får senere. Der er stadig kloge folk, der sidder og kigger på, hvordan reglerne skal være for det.

Skattevæsenet klager over en lav regelefterlevelse på området. Lav regelefterlevelse synes jeg er et meget, meget fint ord, man har opfundet i skattevæsenet. Jeg kan godt finde et lidt mere nordjysk ord, som dækker, men det korte af det lange er, at selvfølgelig skal der betales skat efter de til enhver tid gældende skatteregler på det her område. Forslaget er med til, at vi får de fornødne oplysninger på bordet, og derfor kan Venstre selvfølgelig støtte forslaget. Tak.

Tak for det. Der kom en kort bemærkning her fra hr. Sigurd Agersnap.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg er meget enig i den. Men jeg vil gerne spørge til prisen på den her ekstra kontrolindsats. Der står jo i lovforslaget, at det vil koste mellem 400-450 mio. kr. over en 10-årig periode i administrative udgifter at få lavet den her kontrol. Der står samtidig også, at det er et encifret antal tjenesteudbydere, altså platforme, hvor man handler med kryptoaktiver. Jeg synes, det er en meget stor udgift at vælte over på samfundet og alle skatteborgerne, at vi skal betale for, at de her encifrede antal tjenester faktisk overholder reglerne. Kunne Venstre og ordføreren ikke se noget logik i, at man kiggede på en model som den, man har med Finanstilsynet, hvor det er sektoren selv, der bidrager til at betale for, at man faktisk kan føre kontrol med sektoren.

Ordføreren.

Både ja og nej. Jeg vil til spørgerens spørgsmål sige, at det, vi taler om, godt nok lyder som et eksorbitant stort beløb, selv om det går over 10 år. På den anden side tror jeg man kan finde mange andre områder inden for skatteområdet, hvor vi må sige, at der er kontrol, og at kontrollen er vanvittig dyr. Det kan man da i hvert fald inden for politiet og inden for økonomisk kriminalitet. Det er da ikke altid, at der lige nøjagtig er overskud i den pågældende disposition. Så der er nok ingen, der får mig til at sammenligne udgiften med indtægten her, om jeg så må sige. Men det, der så lægges op til, nemlig at tjenesterne selv skal betale, vil jeg ikke umiddelbart svare på, for igen vil jeg sige, at jeg faktisk er forbeholden over for det. Jeg kan finde mange andre områder, hvor man vil finde, at det er utilfredsstillende, at man selv betaler for en kontrol, i hvert fald i det omfang, man ikke har gjort noget galt.

Hr. Sigurd Agersnap.

Jeg synes også, det er rigtigt, at det i udgangspunktet skal være en opgave for fællesskabet at betale for, at man fører kontrol med, at det foregår okay på markedet. Det, jeg synes er anderledes her, er, at det har så ren spekulativ karakter. Det er ikke en aktivitet, der har en stor samfundsnytte, og derfor synes jeg, det er mærkeligt at vælte regningen over på alle skatteborgerne i stedet for at sige, at det må være de få tjenester, som tjener nogle penge på det her, der også betaler for, at vi faktisk kan føre kontrol med, at folk efterlever reglerne. Jeg synes bare, der ville være noget logik i, at man lod branchen selv betale her.

Ordføreren.

Jeg kan sagtens følge det saglige forslag. Jeg kunne jo så gå en tand videre og sige, at det nok ville være endnu mere retfærdigt, hvis man lagde regningen over på dem, der snød, altså med andre ord dem, der ikke får opgivet det korrekt, så de fik nogle endnu højere bøder, der kunne finansiere det her. Det vil efter min opfattelse være den vej, vi skal, men der er da helt givet en god pointe omkring de her udgifter, som vi måske får mulighed for at uddybe nærmere andetsteds.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak, hr. formand. Som ordføreren før mig sagde, er kryptovaluta jo ikke det allersimpleste at excellere i. Der er noget kryptisk over kryptovaluta, kan man sige. Det er der i hvert fald også på tværs af danske generationer. Jeg har selv tre drenge, og den ældste af dem elsker at fortælle mig om, hvordan det fungerer med kryptovaluta, og jeg må indrømme, at det ikke interesserer mig, og at jeg synes, det er indviklet og kompliceret. Hvis man så oven i det også skulle ind at kigge på det for at sikre noget i forhold til at blive beskattet af en eventuel gevinst eller få ført et kurstab over på sin kursfradragstabskonto eller andre ting, ville jeg i hvert fald komme i problemer. Det tror jeg rigtig mange danskere vil. Og man er jo ikke mindre i problemer, når man ser på, hvordan det foregår i dag, hvor der mange steder har hersket og stadig væk til en vis grad hersker en form for wild west-tilstand, i forhold til om vi vitterlig er i stand til at dokumentere, at vi får den korrekte ligning af de folk, der tjener penge på udenlandske platforme, på udenlandsk kryptovaluta.

Der er desværre rigtig mange steder, hvor det ikke fungerer, og hvor der ikke er styr på den del af det. Derfor er det også et sted, hvor det giver rigtig god mening, at der bliver et overstatsligt regime, for at sikre, at man får en bedre indberetning og en bedre udveksling af oplysninger om de her transaktioner i kryptoaktiver, som foregår på kryds og tværs af ikke bare EU, men også på kryds og tværs af Atlanten og andre steder. Derfor hilser vi i Danmarksdemokraterne det velkommen, at vi får den her gennemførelse af DAC8-aftalen om i hvert fald at lave forbedringer på området. Så det er vi sådan set tilhængere af.

Så er det også sådan, at man har lavet et lille indgreb, hvad angår anvendelsesområder omkring automatisk udveksling i forhold til e-penge, og hvis man kigger på den del af det, er det lidt af det samme, kan man sige. Det er jo forskellige elektroniske værdier, og det giver rigtig god mening, at vi får en bedre ligning på området.

Endelig er det også med det her lovforslag sådan, at Toldstyrelsen får en hjemmel til at behandle og videregive oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og det er jo bl.a. for at sikre, at der kommer en bedre indsats over for socialt bedrageri i forbindelse med ind- og udrejse af Danmark. Jeg kan ikke lade være med at nævne, at det jo ikke er længe siden, vi fik den nyeste opgørelse over folk, der rejser ud af Danmark og skynder sig at efterlade en kæmperegning til os andre. Den er så ved at have rundet 18 mia. kr. nu, og det omfatter 175.000 borgere. Mange af dem er naturligvis danske borgere, men langt de fleste er udlændinge, og derfor giver det rigtig god mening, at man i hvert tilfælde gør alt, hvad man kan, for at bekæmpe de her typer af socialt bedrageri i forbindelse med ind- og udrejse af dansk territorie.

Så der er ikke nogen af de her delelementer, som vi i Danmarksdemokraterne ikke kan støtte. Selvfølgelig skal man som altid huske at påpege, at det er lidt ærgerligt, når man blander tingene sammen, men omvendt vil jeg sige, at i det her tilfælde er det tre delelementer, som trods alt har et vist politisk sammenfald, og på den baggrund er vi sådan set helt betryggede i at støtte det samlede lovforslag.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til SF's ordfører, hr. Sigurd Agersnap. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Over de seneste 10 år er markedet for kryptovaluta vokset betydeligt. Det er det både herhjemme, det er det i resten af europa, og det er det i det meste af verden. For nylig kunne man også se den amerikanske præsident lancere sin egen kryptovaluta.

Vi går i SF grundlæggende ind for en opstramning af markedet og af kontrollen på kryptovalutamarkedet. Vi mener, at oplysningspligten er afgørende, og den skal man have strammet op. Det er en god idé at indføre lovgivning på området. Vi skal sikre, at der sker en korrekt beskatning; at der er større regelefterlevelse; at man ikke kan snyde sig uden om det offentlige og at bidrage til fællesskabet, bare fordi man handler med kryptovaluta; og at man ikke længere selv kan lade være med opgive sine gevinster og dermed snyde sig udenom. Det går ikke, og det gør det heller ikke på kryptomarkedet. Med lovforslaget her er det sådan nu, at firmaerne, der udbyder handelen, skal lave indberetningen, og på den måde tror vi også på at man kan komme noget af udfordringen til livs. Men det er klart, at vi løbende skal følge med i, om det blive være et effektivt system til kontrol af kryptoaktiviteter og beskatning. Det er et marked, der er opstået ud af det sorte marked, og som i hvert fald delvis har haft til formål at undgå beskatning og snyde sig uden om de gældende regler. Så det bør man følge med i.

Samtidig synes vi også, det er en meget stor udgift, der bliver væltet over på skatteborgerne og på fællesskabet. Det anslås, at det vil koste 400-450 mio. kr. over en 10-årig periode at gennemføre den her kontrol og få systemerne op at stå, og derefter vil det forventeligt koste 15 mio. kr. varigt om året. Og når man af høringssvaret fra Erhvervsstyrelsen kan læse, at der kun at tale om et etcifret antal virksomheder og et meget begrænset antal hændelser, er det en meget stor udgift for det offentlige, som nogle meget få aktører påfører os. Jeg er egentlig enig i den udveksling, der var med Venstres ordfører før, altså at det er en offentlig opgave at betale for, at der er kontrol med markederne, og at man betaler skat. Men her har vi altså at gøre med et marked, som udelukkende er spekulativt, og som ikke har et reelt bidrag til økonomien, og derfor mener jeg også, at man bør kigge på, at branchen selv bidrager til at betale regningen. Man kan læse af lovforslaget, at erhvervslivets omkostninger vurderes til at være under 4 mio. kr. for efterlevelse af reglerne, men det påfører altså det offentlige en årlig regning på mellem 40 og 45 mio. kr. Det er der noget skævt i, og det vil vi gerne udforske om man kan gøre op med.

Samlet set synes vi, at det er fornuftigt at stramme op på reguleringen af kryptovaluta, og at det er en bedre kontrol. Og det er også godt, at EU er kommet på banen.

Vi er også enige i det andet element i forslaget om, at Toldstyrelsen får hjemmel til at kunne behandle og videregive oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ved ind- og udrejse af Danmark. Det giver mening for at undgå socialt bedrageri, og at nogen tilegner sig sociale ydelser, som de ikke har ret til.

Vi mener, at lovforslaget er godt. Vi kan også støtte det, men vil arbejde videre med, om man kunne pålægge branchen selv en større del af regningen. Og jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at de også tager positivt imod lovforslaget.

Mange tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Steffen W. Frølund. Værsgo.

Tak for det, formand. Med lovforslaget her foreslås det at implementere EU-direktivet DAC 8 i dansk ret. Det har jo været længe ventet for os, der følger lidt med i kryptovalutasagen. Det foreslås med DAC 8, at udbydeere af kryptoaktive tjenester pålægges at indberette oplysningerne om kunders transaktioner og handler i kryptoaktiver, med henblik på at oplysningerne efterfølgende kan udveksles landene imellem, og at de kan bruges til at beskatte korrekt. Det er nemlig en vej til et helt korrekt beskatningssgrundlag med en mindre sandsynlighed for manuelle fejl i indrapporteringerne, som det er i dag. Det synes vi er helt udmærket, ligesom man kender det fra alle mulige andre handelsplatforme såsom med aktiehandel. Så det her vil være en vej til at normalisere kryptovalutaerne og få dem inden for i varmen, hvor de hører til.

Vi ved også, at der udestår et arbejde med at få beskatningen af kryptoaktiver opdateret, altså at ikke bare beskatningsgrundlaget er i orden, men også hvordan de så skal beskattes fremadrettet. Den nuværende model er decideret forkert, og den er til tider også amoralsk, og i de hidtidige forslag om bl.a. lagerbeskatning går man blot fra asken ind i ilden. Så vi værdsætter, at ministeren ser ud til at dele vores bekymring om det her og arbejder på at finde en stabil, langsigtet og ordentlig model for beskatningen af kryptoaktiver. I det arbejde bidrager vi også meget gerne, hvis der skulle være brug for LA.

Liberal Alliance stemmer for det.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Henrik Frandsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og jeg skal jo starte med at sige, at jeg ikke er Moderaternes faste skatteordfører, men at jeg i dag er vikar for hr. Mohammad Rona, og at jeg derfor her læser ordførertalen, som han har skrevet, op.

I dag har vi en vigtig beslutning foran os, en beslutning, der ikke alene handler om skattesystemets integritet, men også om retfærdighed, gennemsigtighed og vores evne til at følge med den økonomiske udvikling. Med dette lovforslag implementerer vi EU's DAC 8-direktiv og styrker indberetningen og udvekslingen af oplysninger om transaktioner og krytoaktiviteter. Vi sikrer, at udbydere af kryptoaktive tjenester pålægges en forpligtelse til at rapportere deres kunders transaktioner, hvilket vil gøre det langt sværere at skjule skattepligtige indtægter.

Markedet for kryptoaktiver er eksploderet i de seneste år, og det giver store økonomiske muligheder, men også udfordringer. Vi ved, at kryotoaktiviteter bruges til spekulation, men desværre også til skatteunddragelse og økonomisk kriminalitet. Skattestyrelsens kontroller i perioden 2019-2023 afslørede omfattende fejl og manglende indberetninger, hvilket alene i Danmark har ført til reguleringer for over 180 mio. kr. Det er penge, der burde være kommet fællesskabet til gavn. Derfor er det afgørende, at vi nu sikrer en bedre kontrol og gennemsigtighed. Denne lovgivning vil bringe Danmark i front på området og sikre, at vi lever op til vores internationale forpligtelser. Med de nye regler vil vi ikke blot få bedre indsigt i transaktioner inden for Danmarks grænser, men vi vil også kunne udveksle oplysninger med andre EU-lande og med tredjelande, der tilslutter sig den internationale standard, som OECD har udviklet.

Men det her handler ikke kun om kryptoaktiviteter. Lovforslaget indeholder også en vigtig styrkelse af vores mulighed for at bekæmpe socialt bedrageri. Vi sikrer, at Toldstyrelsen kan behandle og videregive oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når personer ved ind- eller udrejse selv oplyser, at de modtager offentlige ydelser. Det er et vigtigt redskab for at sikre, at ydelserne går til dem, der har ret til dem.

Til kritikerne, der mener, at vi her bevæger os for langt ind i privatlivets fred, vil jeg sige: Vi beder ikke om urimelige oplysniger; vi beder blot om, at alle, uanset om de handler i danske kroner, euro eller kryptovaluta, bidrager på lige vilkår til vores samfund. Dette er ikke en lovgivning, der hæmmer innovation eller kriminaliserer kryptoanvendelse. Tværtimod sikrer vi fair og gennemsigtige rammer for alle, der ønsker at investere og handle ansvarligt.

Moderaterne stemmer selvfølgelig for lovforslaget, da det er et nødvendigt skridt for en retfærdig skattepolitik i en digital tidsalder. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Frederik Bloch Münster. Værsgo.

Tak, formand. Det her forslag er jo rigtig godt på en fredag. For som de unge siger, skal man jo starte fredagen med noget dak, og i det her tilfælde er det DAC 8.

Det er jo rigtig vigtigt med klarhed og indsigt, når man som EU har en fælles handelsblok, men hvor skat jo er en national kompetence. Derfor er det rigtig godt, at man med DAC 8 forsøger at sørge for, at myndigheder på tværs af landegrænser har de rigtige oplysninger. For når noget falder mellem to stole, kan det udnyttes af folk, der ikke har rent mel i posen. Vi mener også, at det er ganske fint, at udbydere af kryptoaktiver skal indberette oplysninger, og vi håber, at ministeren vil konkretisere dette, og vi antager også, at de ikke skal indberette mere, end hvad man nu ellers beder et gængst pengeinstitut om at indberette. Vi anser det også for fornuftigt, at Toldstyrelsen kan bidrage til at bekæmpe socialt bedrag, hvilket vi antager vil ske i tilfælde, hvor der er en konkret formodning om urent trav.

Så alt i alt virker forslaget fornuftigt, og det her er DAC, vi kan sige god for i Det Konservative Folkeparti, så vi støtter forslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Jeg kan så se, at vi kan gå videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Samira Nawa. Værsgo.

Mange tak. De seneste 10 år er markedet for kryptovaluta steget, også her i Danmark. Skatteforvaltningens kontrol med borgernes handel med kryptovaluta viser, at der er mange danskere, som investerer, men som ikke lige får oplyst om gevinst eller tab til Skatteforvaltningen, og det er primært, fordi borgerne selv er forpligtede til at oplyse om gevinst og tab, men også fordi Skatteforvaltningen ikke har tilstrækkelig mulighed for at kontrollere regelefterlevelsen.

På tværs af landene har man haft forskellige regler, men da det er et internationalt fænomen, bør løsningen også findes i et internationalt samarbejde. Med lovforslaget her implementerer vi EU's DAC 8-direktiv, og vi pålægger dermed kryptotjenesterne at være indberetningspligtige, og det gør det nemmere at udveksle data på tværs af lande.

Det ændrer ikke på, at det fortsat er borgerne, der skal indberette gevinst og tab. Jeg kunne så håbe på, at vi kommer et sted hen, hvor Skatteforvaltningen også kan bruge oplysningerne til på sigt at fortrykke de skattepligtiges årsopgørelse. Men for nu og med det, der, ligger her, så giver det Skatteforvaltningen en mulighed for at kunne kontrollere det i endnu højere grad. Det bakker vi i Radikale Venstre op om, og dermed bakker vi også om lovforslaget. Tak.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Alternativets ordfører, og det er fru Christina Olumeko. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg kommer til at gøre det forholdsvis kort. Alternativet støtter det her lovforslag, som har til formål at understøtte udvekslingen af information om kryptoaktiver. Vi har set en markant stigning i handelen med kryptovaluta i de seneste år, men kontrollen og tilsynet med handelen er ikke fulgt med, og det er vigtigt for at undgå skattesnyd, men jo også for at øge transparensen på det her område. I udvalgsbehandlingen kommer vi til at være optaget af, at et rimeligt krav om indberetningspligt ikke bliver for svært at implementere i virkeligheden, så det kan godt være, vi kommer til at stille nogle opklarende udvalgsspørgsmål til ministeren. Derudover er vi også interesseret i at høre, hvordan lovforslaget her spiller sammen med det kommende lovforslag om beskatning af kryptoaktiver. Alternativet kommer til at støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er vi nået dertil, at vi giver ordet til skatteministeren. Værsgo.

Tak, formand. Tak for modtagelsen af lovforslaget. Jeg vil knytte nogle overordnede bemærkninger til lovforslagets indhold. Først og fremmest implementerer lovforslaget DAC8-direktivet. Hovedformålet med direktivet er at styrke mulighederne for at sikre, at borgere og virksomheder, som investerer i eller bruger kryptoaktiver, betaler den skat, de skal. Her har myndighederne i EU været udfordret af, at transaktionen med kryptoaktiver finder sted digitalt og internationalt, og med direktivet pålægges udbydere af kryptoaktivtjenester at indberette oplysninger om deres brugeres transaktioner, som involverer kryptoaktiver, f.eks. bitcoins. Det vil give myndighederne bedre viden om, hvem der bruger kryptoaktiver, og hvor meget de bruger dem.

DAC8 indeholder også enkelte ændringer af de eksisterende bestemmelser om udveksling af oplysninger og administrativt samarbejde. F.eks. udvider direktivet anvendelsesområdet for, hvornår man skal indberette automatisk udvekslede oplysninger mellem EU-medlemsstaterne om e-penge. Det kan f.eks. være forudbetalte betalingskort. Ændringerne skal samlet set styrke det administrative samarbejde mellem EU's medlemsstater på det her område. Danmark har i øvrigt underskrevet OECD-aftaler om udveksling af oplysninger om kryptoaktiver og e-penge globalt, og det her lovforslag vil sikre, at disse udvekslinger så kan sættes i kraft for Danmarks vedkommende.

Lovforslaget og DAC8 får også betydning for Skatteforvaltningens kontrol med brugen af kryptoaktiver. Det er desværre velkendt, at der i dag er en, som hr. Preben Bang Henriksen nævnte, lav regelefterlevelse – selv om man kan kalde det noget andet på nordjysk. Og når det drejer sig om at betale skat af kryptoaktiver, er det en udfordring, vi fortsat kæmper med. Det afslører Skattestyrelsens kontroller. I perioden 2019 til 2023 har styrelsens kontroller af kryptoaktiver resulteret i yderligere skattebetalinger på over 180 mio. kr.

Markedet for kryptoaktiver er internationalt, og derfor skal arbejdet for at sikre korrekt beskatning også foregå internationalt. Derfor har vi fra dansk side støttet det internationale arbejde i EU og OECD for at skabe en fælles ramme, der kan gøre kryptoområdet mere gennemsigtigt. Jeg glæder mig over, at vi med dette lovforslag er på vej til at gennemføre et fælles regelsæt inden for EU, som også gør det muligt at udveksle oplysninger globalt, og jeg mener, at lovforslaget vil forbedre Skatteforvaltningens kontrolmuligheder og gøre det vanskeligere at skjule formuer og indtægter i udlandet.

Det glæder mig også, at der er et andet element i lovforslaget, som vil gøre det nemmere at sætte ind over for socialt bedrageri i forbindelse med rejser ind og ud af Danmark. Denne del af lovforslaget vil sikre, at Toldstyrelsen kan behandle og videregive oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som led i bekæmpelsen af socialt bedrageri i forbindelse med rejser ind og ud af landet. Det er det såkaldte lufthavnstilsyn, det her drejer sig om. På den måde styrker vi Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings muligheder for at kontrollere, om personer uretmæssigt har modtaget offentlige ydelser under ophold i udlandet.

Jeg ser frem til den videre behandling og til at svare på nogle af de spørgsmål, som vi er blevet stillet i udsigt vil komme i forbindelse med det kommende udvalgsarbejde. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Samira Nawa.

Tak. Det var egentlig et spørgsmål til ministeren, i forhold til at Skatteforvaltningen med udvekslingen af de her oplysninger med andre landes skattemyndigheder jo stadig væk ikke står til at kunne fortrykke den enkelte skattepligtiges opgørelse. Men hvad er ministerens forventning til, at vi på sigt når derhen, at man kan det? For hvis der er tale om egentlig skatteunddragelse, kunne det jo være et redskab til at indhente de penge, som den enkelte borger ikke lige selv oplyser om?

Ministeren.

Det er jo rigtigt, at det er en stor styrke i vores skattesystem, at rigtig meget kører sig selv og automatisk kommer ind på ens årsopgørelse, så man kommer til at betale den skat, man skal. Om det er realistisk, at vi kan få det fortrykt på det her område – hvor der vil være indberetninger, der måske kommer lidt mere drypvis og ikke nødvendigvis helt så systematisk, fordi det faktisk kan være fra alverdens forskellige lande, der vil komme indberetninger – kan jeg ikke vurdere på stående fod. Men jeg synes da, det er et relevant spørgsmål, som vi må prøve at se på, altså om der på længere sigt er mulighed for at gå ned ad den vej.

Fru Samira Nawa.

Tak for svaret. Det tænker jeg at vi skal følge op på løbende. Det ser ud til, der er god opbakning til lovforslaget. Og så synes jeg – det vil jeg i hvert fald rigtig gerne – at vi også skal evaluere løbende og se, om man mangler nogle redskaber eller lovgivning skal tilpasses, så man kan nå derhen, hvor man også får et mere automatiseret system.

Ministeren.

Ja. Det vil jeg gerne tale videre om, og det kan også være, vi på et tidspunkt skal have en drøftelse, når vi mødes i andre sammenhænge i ordførerkredsen. For det er jo et komplekst område, det her, og det er et område, der udvikler sig meget med mange nye udbydere. Vi skal jo alligevel senere på året igen også tale om, hvordan vi beskatter kryptoaktiver i Danmark. Det er jo så en lidt anden diskussion, men ikke desto mindre kunne det jo godt være relevant også at tale om, hvordan vi i fremtiden kan gøre det her kontrolsystem endnu mere effektivt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.