Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Det gør hr. Mikkel Bjørn.

I morgen har vi i Dansk Folkeparti indkaldt til vores årlige debat om indvandringens konsekvenser, og nu er det jo sådan, at vi i dag behandler en lang række af Dansk Folkepartis forslag til stramninger af udlændingepolitikken. Derfor er det jo, særlig set i lyset af Socialdemokratiets nye erkendelser i udlændingepolitikken, interessant at observere, hvor mange erkendelser der er slået igennem, i forhold til hvordan man stemmer i Folketingssalen her i dag. Først har vi et beslutningsforslag her om udarbejdelse af rapporter om indvandringens kriminelle netværk og struktur – noget, som hr. Frederik Vad selv har været ude at italesætte vigtigheden af. Derfor er det jo interessant at bevidne, om Socialdemokratiet reelt mener det, når de siger, at det her problem skal undersøges. Altså, det bliver jo uærlig tale, hvis man går ud i offentligheden og slår hårdt igennem og virkelig mener noget om, at det her problem skal undersøges, men at man, når der så bliver fremsat et konkret beslutningsforslag her i salen, så stemmer imod.

Så Dansk Folkeparti kommer til at følge debatten her – ikke bare om det her beslutningsforslag, men også de mange andre, vi har fremsat på udlændingeområdet – meget, meget nøje for at holde øje med, hvordan man stemmer. Stemmer man i overensstemmelse med det, man giver udtryk for ude i befolkningen og i offentligheden, eller stemmer man, som man plejer, og reelt ikke vil noget? Det var det. Tak, formand.

Der er en enkelt, der har ønsket en kort bemærkning. Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Nu var jeg jo selv ordfører i den diskussion, som hr. Mikkel Bjørn henviser til. Vi tilbød at lave en beretningstekst sammen med Dansk Folkeparti, for vi vil gerne lave sådan en rapport. Det eneste, vi sagde i debatten, var, at vi sådan set gerne vil have, at de partier, der gerne vil lave sådan en rapport, sætter sig ned og finder ud af, hvordan vi får finansieret den rapport, så vi sikrer os, at der er penge til at lave den rapport. Men vi har hele vejen igennem sagt, at vi gerne vil lave den rapport, og der kommer en sådan rapport.

Så vil jeg bare sige til hr. Mikkel Bjørn, at jeg synes, han skal holde øje med nyhederne i aften, for der kommer en rapport om netop noget af det, der berører lige præcis det her. Så hold øje med, hvad der kommer i aften, hr. Mikkel Bjørn.

Hr. Mikkel Bjørn.

Man ville gerne være med til at lave en beretningstekst – altså, kan det blive mere handlingsløst end en beretningstekst her i Folketinget? Der er blevet fremsat et konkret beslutningsforslag her, og man kan jo bare stemme for. Man kan indkalde til forhandlinger, og så skal vi da nok blive enige om en finansiering. Med den store vækst, der har været i antallet af djøf'ere under den nuværende regering, tænker jeg nok, at vi kunne blive enige om at skære ned på antallet af offentlige papirskubbere og spindoktorer i regeringen osv., og så skal vi nok finde penge til udarbejdelse af en sådan rapport.

Jeg tror ikke, at det, der kommer i aften, er en rapport om indvandringens konsekvenser udarbejdet af regeringen, men jeg vil da imødese, hvad det er, hr. Frederik Vad hvad taler om.

Hr. Frederik Vad.

Der kommer en rapport om netop det her spørgsmål. Man kan bare gå tilbage i Folketingstidendes referat og se, hvad der blev sagt i den diskussion. Der kommer en sådan rapport. Og selv om man ikke stemmer for alle sætningerne i det beslutningsforslag, Dansk Folkeparti har fremsat, så rokker det ikke ved, at justitsministeren, Socialdemokratiet og de andre regeringspartiers ordførere har givet en tilkendegivelse om, at den rapport, der blev efterspurgt, vil blive lavet.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jamen prøv at høre: Det er jo, ligesom når Socialdemokratiet går ud i valgkampen med deres »Retfærdig og Realistisk«-udlændingeudspil og lover alle mulige stramninger af udlændingepolitikken. Jeg tror ikke, der er en eneste af de stramninger, man foreslog i det udspil, der reelt er blevet til virkelighed, og derfor er det jo uærlig tale, når hr. Frederik Vad siger, at der kommer alt muligt. Hvornår kommer det? Er det om 10 år? Altså, det bliver simpelt hen for ukonkret til, at i hvert fald Dansk Folkeparti kan tage det alvorligt. Men når den kommer, skal jeg da nok rose hr. Frederik Vad.

Hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg ved ikke, om det er, fordi Dansk Folkepartis ordfører ikke ved det, ikke forstår det eller bare nægter at forstå det, men det kan også være, fordi ordføreren har overgivet posten som retsordfører til en anden. (Mikkel Bjørn (DF): Jeg har ikke været retsordfører). Nå okay, men ordføreren har i hvert fald været der tit, så det kan være, at det er derfor, jeg blander det sammen. Uanset hvad ved ordføreren, at der jo er sat et arbejde i gang i Rigspolitiet i samarbejde med ordførerkredsen, hvor man har bedt politiet om i deres politikredse at hjælpe med at lave en kortlægning af multikriminelle familier, fordi vi er enormt optaget af at kunne bekæmpe det her. Det er det konkrete arbejde, der er i gang i regeringen og blandt de ansvarlige partiers ordførere, mens hr. Mikkel Bjørn står og spiller komedie på talerstolen.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det er da dejligt, at politiet har taget initiativ til en kortlægning af multikriminelle familier, men det er ikke det, Dansk Folkeparti efterspørger her. Det er en rapport af indvandringens konsekvenser – de konsekvenser, som Socialdemokratiet sammen med andre partier her i Folketinget har påført Danmark siden udlændingeloven af 1983. Det er en samlet rapport, der bevidner de overordnede konsekvenser, der har været af den uansvarlige indvandringspolitik, hvor kun Dansk Folkeparti har stået på sidelinjen og råbt og skreget om uansvarligheden i den politik, der er blevet ført. Det er det, vi efterspørger. Det er det, hr. Frederik Vad har været ude at sige er meget, meget vigtigt at vi får lavet, men som jeg nu forventer at Socialdemokratiet stemmer imod.

Hr. Bjørn Brandenborg.

Nu handler det jo konkret om, hvordan man så løser den opgave. Nu påstod ordføreren lige før, at alt det, som Socialdemokratiet siger, ikke bliver til noget. Det passer ikke. Over halvdelen af de initiativer, som vi i Socialdemokratiet fremlagde i vores plan forud for sidste valg med vores udlændingeudspil, er implementeret. Så siger ordføreren, at han mangler dokumentation. Ja, hr. Frederik Vad har sagt, at der kommer nyt i aften. Vi er i gang med at bede Rigspolitiet om at lave en konkret kortlægning af multikriminelle familier, og det er jo, fordi vi er enormt optaget af at løse den her problemstilling. Så måske hr. Mikkel Bjørn i virkeligheden bare skulle stemple ind og arbejde i stedet for at lave alt muligt andet.

Hr. Mikkel Bjørn.

Alle de store og substantielle initiativer, der var oplistet i Socialdemokratiets »Retfærdig og realistisk«-plan, og i særdeleshed loftet over den ikkevestlige indvandring – altså noget, der virkelig ville batte i forhold til dansk udlændingepolitik – er ikke blevet til noget. Så kan det da godt være, at der nogle små kommaer, der er blevet rykket, men når det kommer til de store initiativer og det, man virkelig solgte sig selv på i valgkampen, er intet af det blevet til noget. Det er utroværdigt at føre politik på den måde og gå ud at sige, at man vil alt muligt, der virkelig lyder drastisk og bombastisk, i den offentlige debat lige op til en valgkamp, men når valget så er overstået, vil man ingenting.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti. Værsgo.

Tak. Nu sidder jeg hernede bagved og kommer til at undre mig. For hvis Socialdemokratiet siger, at der kommer en rapport i aften om præcis det her, som DF efterspørger, hvorfor vil Socialdemokratiet så være med til at lave endnu en rapport, hvis vi bare kan finde finansiering? Det er jo en fuldstændig håbløs brug af borgernes skattekroner, hvis de her informationer allerede kommer i aften, for hr. Frederik Vad siger, at det er præcis den rapport, der kommer i aften. Kan hr. Mikkel Bjørn forklare, hvorfor Socialdemokratiet så vil finansiere endnu en rapport, hvis vi får oplysningerne i aften?

Hr. Mikkel Bjørn.

Det er nok, fordi det er fokusforskydning fra Socialdemokratiets side, og fordi den rapport, der kommer i aften, er noget helt andet og meget mindre end det, som Dansk Folkeparti efterspørger her. Hr. Frederik Vad har selv været ude at sige, at det er meget vigtigt, at vi får lavet en lignende rapport i Danmark.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det kunne meget let være det, det handlede om, men det kunne da være dejligt, hvis hr. Frederik Vad gik på talerstolen og forklarede, hvorfor Socialdemokratiet gerne vil bruge penge på en rapport, som allerede kommer i aften. Det er jo spild og frås af borgernes skattekroner. Det må vi jo se om han har modet til. Tak for det.

Ordføreren.

Vi imødeser meget, hvad det er for en rapport, der kommer i aften. Jeg tror ikke, at det er en rapport, der handler om det, vi foreslår her.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Alt imenssidder vi med tilbageholdt åndedræt og venter på, hvad der kommer i aften. Det er sådan typisk socialdemokratisk: Der kommer altid en god løsning i aften eller i morgen eller et eller andet.

Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre hr. Mikkel Bjørn om noget, for nu nævner hr. Bjørn Brandenborg f.eks. det her med de her storkriminelle familier. Nu er jeg retsordfører. Hr. Mikkel Bjørn tager sig af retspolitikken inden for udlændingeområdet. Så på den måde har vi sådan et dejligt samarbejde i Dansk Folkeparti, og det er vi selvfølgelig ekstremt glade for.

Men når den her rapport om de her storkriminelle familier så kommer, er det jo kun Dansk Folkeparti, som reelt set vil gøre noget og smide dem ud. For Socialdemokratiet er jo fuldstændig bundet op på alle tænkelige konventioner og alt muligt andet, som gør, at man ikke vil gøre noget ved de her storkriminelle familier, som forpester tilværelsen for rigtig, rigtig mange danskere. Man får undersøgt tingene, man ser, hvad problemerne er, og man handler ikke.Er hr. Mikkel Bjørn sådan set ikke grundlæggende enig i den præmis?

Ordføreren.

Ja, det er jeg fuldstændig enig i. Nu fik jeg lige anledning til at finde Socialdemokratiets plan »Retfærdig og realistisk«. Bare for at nævne nogle eksempler kan jeg fremhæve det om modtagecentre uden for Europa. Ja, det er ikke blevet til noget. Grænsekontrollen skal forlænges, står der. Det er heller ikke blevet til noget. Tværtimod har man været ude at fjerne grænsekontrollen mod Sverige. Så er der det, at afviste asylansøgere skal sendes hjem. Det bliver de i særdeleshed heller ikke. Så er der noget om et opgør med det illegale arbejdsmarked. Det har man heller ikke fået. Danmark skal ikke åbnes for lavtlønnet arbejdskraft, står der. Ja, det har man heller ikke fået igennem. Tværtimod har man sænket beløbsgrænsen og dermed åbnet Danmark for udenlandsk arbejdskraft. Man ønsker en reform af ulandsbistanden. Det er heller ikke blevet til noget. Man ønsker et opgør med muslimske friskoler. Det er heller ikke blevet til noget. Man ønsker et stop for udenlandske donationer. Det er heller ikke blevet til noget.

Så mange af de ting, Socialdemokratiet har solgt sig på i valgkampen til danskerne – der tror jeg, danskerne har haft et håb om, at nu ville der komme løsninger på udlændingepolitikken, som for alvor ville forandre det morads, vi står i – er ikke blevet til noget. Og så er det jo utroværdig tale fra Socialdemokratiets side at sige, at det hele er blevet til noget, eller at halvdelen er blevet til noget, hvis man kun har fået rykket nogle små kommaer på ting, der ikke for alvor betyder noget, når de store initiativer, altså det, man har solgt sig selv på i valgkampen, ikke er blevet til noget som helst.

Fru Mette Thiesen.

Tak for et som altid utrolig godt, velfunderet svar. Det var egentlig bare for at følge op på mit startspørgsmål. Det er jo rigtig fint, at Socialdemokratiet erkender en masse ting, men hvis man ikke handler på det, kan det jo i bund og grund være totalt ligegyldigt, for så står man jo bare og lyver danskerne de direkte op i hovedet. Er hr. Mikkel Bjørn sådan set ikke enig i det?

Ordføreren.

Det er i hvert fald uærligt at give udtryk for, at man vil føre én politik til befolkningen i valgkampen lige op til et valg, og så føre en anden politik på den anden side af valget, når man sidder i ministerbilen. Det er en utroværdig måde at føre politik på. Det er i hvert fald ikke den måde, Dansk Folkeparti ønsker at føre politik på. Vi vil meget hellere tilbage til en form for kontraktpolitik, kunne man sige, hvor det, man lover før et valg, også er den politik, man fører efter et valg.

Hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Der var engang, hvor Dansk Folkeparti var sådan et knofedtsparti. Det var sådan et parti, der satte sig ned sammen med os andre i udvalget og arbejdede benhårdt på at opnå forbedringer i danskernes hverdag. Det gjorde vi sammen på udlændingeområdet, hvor Dansk Folkeparti har en meget, meget betydelig ære for, at vi har rykket os som land. Det gjorde vi i forhold til dem, der har været længst på arbejdsmarkedet; der fik vi givet dem en pension.

Det var dengang, da Dansk Folkeparti lå på omkring 20 pct. i målingerne – og i virkeligheden også ved valgene. Nu er Dansk Folkeparti blevet sådan et facebookparti. På trods af at hele Folketinget bakker op om, at vi får lavet en rapport, som gør lige præcis det, som Dansk Folkeparti ønsker, går man alligevel op og fremsætter et forslag og gør det til et stort problem, at der ikke bliver stemt for forslaget, i stedet for at lave det, der vil være det seriøse, nemlig en betænkning, hvor man får kigget på, hvordan man får det her udarbejdet.

Tror ordføreren, at der er en sammenhæng imellem det, at Dansk Folkeparti ligger og roder rundt nede omkring spærregrænsen, og så det forhold, at man har forladt den tidligere måde at arbejde på, hvor man var et knofedtsparti frem for et facebookparti?

Ordføreren.

Jeg tror, at hr. Christian Rabjerg Madsen skal følge lidt mere med i meningsmålingerne. Så vil jeg sige, at jeg tror ikke, at der er noget parti herinde på Christiansborg – og det synes jeg at jeg siger med en rimelig troværdighed – der er mere aktive eller mere knofedtspartiagtige i udlændingepolitikken i forhold til indkaldelse af samråd, beslutningsforslag, spørgsmål til regeringen osv. end Dansk Folkeparti. Så det bliver simpelt hen useriøst.

Altså, Dansk Folkeparti er det mest hårdtarbejdende parti på udlændingeområdet. At Socialdemokratiet så ikke vil være med, er ærgerligt, men det er jo Dansk Folkeparti, der har fremsat det her beslutningsforslag, og så har regeringen været ude at sige, i øvrigt på bagkant: Vi ønsker også en eller anden rapport. Men man har ikke sagt noget om, hvornår den kommer. Man har ikke sagt, hvad den rapport helt præcis vil indeholde. Ja, det bliver indholdsløst, og det bliver utroværdigt.

Spørgeren.

Det eneste, der har haft en mere nedadgående kurs end Dansk Folkepartis tilslutning, er vel Facebookaktien og Teslaaktien på det seneste. Altså, dengang Dansk Folkeparti reelt bestilte noget, lå man omkring 20 pct. I den seneste måling, jeg kunne finde, ligger man på 4,8 pct. Det er jo at forveksle folketingsarbejdet at tro, at det er at bestille noget at stå der, hvor ordføreren gør nu, og tale om, at der skal stemmes et beslutningsforslag igennem, og tro, at det definerer, hvorvidt man leverer noget eller ikke leverer noget, når man udmærket kan høre, hvis man gider at lytte efter, at Folketinget er enige om, at vi skal have kigget på det her område, og at vi skal have lavet en rapport. Det er jo at bilde danskerne ind, at det er at tage et ansvar og bestille noget i Folketingssalen, at man gør sig til 100-metermester i beslutningsforslag.

Dansk Folkepartis mere rutinerede medlemmer ved jo udmærket godt, at det ikke er dér, indflydelsen ligger. Indflydelsen ligger dér, hvor man går tilbage til at være et knofedtsparti og går tilbage til at yde en reel, tung og besværlig indsats i lovarbejdet, i udvalgsarbejdet og i forhandlingslokalet. Det er at lave noget. Det er at bestille noget. Det er ikke det, som ordføreren laver i dag.

Ordføreren.

Dansk Folkeparti laver et hårdt knofedtsarbejde i udvalgene, i samarbejdslokalerne osv. Jeg tror ikke, at der nogen ministre, der ville sige andet. Vi møder op, hver gang vi bliver indkaldt, og vi kæmper benhårdt for den retning, som er den rigtige for danskerne. Jeg ved ikke, hvad hr. Christian Rabjerg Madsen hentyder til, men jeg har heller aldrig siddet i et forhandlingslokale med hr. Christian Rabjerg Madsen. Det kan jeg jo se frem til.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om beslutningforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 41 (DD, SF, LA, KF, DF, BP, Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)), imod stemte 67 (S, V, M, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det gik jo som forventet. Altså, Socialdemokratiet stemmer imod et forslag, som de selv har været ude at sige var en fornuftig idé, og det er jo der, det bliver utroværdigt. Nu har vi så et forslag om at forbyde udviste kriminelle – altså udviste terrorister, bandekriminelle og voldtægtsforbrydere – at eje en bil, så de kan køre rundt i Danmark og begå yderligere kriminalitet, og vores forventning til Socialdemokratiet er desværre den samme, nemlig at man stemmer imod.

Jeg kunne godt tænke mig, at hr. Frederik Vad enten tog ordet eller gik på talerstolen og forklarede, hvad det er for et argument, man hæfter sig ved, og som synes at gøre det til den rigtige politik ikke at forhindre udviste kriminelle i at kunne køre rundt i Danmark og begå ny kriminalitet? Altså, hvad er det for et argument, der vejer så tungt for Socialdemokratiet, at man siger: Ej, udviste kriminelle skal have lov at køre rundt i Danmark i deres egen bil – det var da et minimum?

Hvad er det for et argument? Det kunne jeg godt tænke mig at få afklaret, enten ved at ordføreren tager ordet nede fra salen eller selv kommer op og uddyber det.

Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Der bliver sagt så mange forkerte ting fra hr. Mikkel Bjørns side. Hr. Mikkel Bjørn nævnte ordene retfærdig og realistisk, og nu er Kærshovedgård på dagsordenen. Det er et center, som Dansk Folkepartis egen udlændingeminister, dengang fru Inger Støjberg, i øvrigt lavede, og hende væltede man jo ikke, dengang den her center blev etableret. Men nok om det.

Ordføreren siger, at det med det retfærdige og realistiske ikke er blevet til noget. Det var en socialdemokratisk udlændingeminister, der introducerede hjemrejsepolitikken i det her land. Hjemrejseloven, Hjemrejsestyrelsen har sikret, at næsten to tredjedele af dem, som sad på udrejsecentrene, afviste asylansøgere, er blevet sendt retur siden 2019. Det betyder, at europæiske lande sender delegationer til Danmark hver eneste måned for at lære af vores hjemrejsepolitik, som er en af de bedste og mest effektive hele Europa.

Det bedste, vi kan gøre for naboer og dem, der bor rundtomkring Udrejsecenter Kærshovedgård, det bedste, vi kan gøre for de mennesker, som er bekymret for, at vi har afviste udlændinge i Danmark, er at sørge for, at folk bliver sendt hjem i et tempo, der får de fleste til at blive forpustet, og det har to socialdemokratiske udlændingministre og en socialdemokratisk statsminister sikret siden 2019, hr. Mikkel Bjørn.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det var ikke noget svar på spørgsmålet om, hvorfor det er fornuftigt, at udviste kriminelle skal have lov til at køre rundt i bil. Men i forhold til det med Kærshovedgård har vi så sent som i går siddet på et samråd i Udlændingeudvalget, hr. Frederik Vad var selv til stede, hvor det kom frem, at det da godt kan være, at man udadtil bryster sig af, at mange af de her mennesker bliver sendt hjem, men virkeligheden er jo, at de vader rundt i Danmark, at de er forsvundet. Over halvdelen af de udviste kriminelle på Kærshovedgård ved man ikke hvor er. De er bare forsvundet fra udrejsecenteret. De lever måske en stille tilværelse rundtomkring i Danmark eller begår ny kriminalitet. Vi ved det ikke. Regeringen kan ikke dokumentere, hvor de er, man aner det ikke.

Så bliver det utroværdigt at sælge sig selv med, at vi er de dygtigste i verden til at sende folk hjem, hvis realiteten er, at folk bare forlader centeret og så lever en almindelig tilværelse rundtomkring i Danmark. Der er ikke engang nogen opsøgende indsats for at finde de mennesker, fik vi bekræftet på samrådet i går, der er ikke nogen opsøgende indsats for at finde udviste kriminelle, der er forsvundet fra Udrejsecenter Kærshovedgård.

Hr. Frederik Vad.

Jamen vi er da nogle af de dygtigste til at sende folk hjem. Da vi overtog hjemrejseområdet fra Dansk Folkeparti og fru Inger Støjberg, var der omkring 1.200 mennesker på udrejsecentrene i Danmark. Hvad er der nu? 300-400, hr. Mikkel Bjørn? Det vigtigste, vi kan gøre, er at få sendt folk hjem, og hr. Mikkel Bjørn ved udmærket godt, for jeg var selv på samrådet i går, at med de meldepligter og kontrolpligter, de her mennesker har, er de jo stressede på et niveau, der gør, at de ikke bare kan tage rundt i hele Danmark og lave al mulig kriminalitet hele tiden.

Vi gør alt, hvad vi kan, for at sende folk retur. Der er samarbejde med politiet, og vi gør alt muligt for at sikre, at de her mennesker kommer ud. Og hr. Mikkel Bjørn, den politik, vi fører, er langt mere effektiv på hjemrejseområdet end noget, Dansk Folkeparti kan dokumentere fra deres egen tid ved magten.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jeg ved ikke, hvad det er for en drøm i nat, hr. Frederik Vad er vågnet op fra, men Dansk Folkeparti har aldrig haft ansvaret for danske udrejsecentre, vi har aldrig siddet i regering, vi har aldrig haft ansvaret for det område. Så det bliver en mærkelig tale. Så er det rigtigt, at Dansk Folkeparti på et tidspunkt har været støtteparti for en regering, hvor alternativet var en socialdemokratisk regering, der ville føre en endnu mere lempelig udlændingepolitik.

Altså, jeg ved ikke, hvad det er, man forestiller sig, men vi arbejder altid for at få det bedste scenarie på udlændingepolitikken igennem i det politiske flertal, der er muligt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn.

Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 22 (DD, KF, DF, BP og Jeppe Søe (UFG)), imod stemte 88 (S, V, SF, LA, M, EL, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Der er en, der ønsker at udtale sig. Hr. Mikkel Bjørn, værsgo.

Det er jo endnu et beslutningsforslag, som fremgår af Socialdemokratiets »Retfærdig og Realistisk«-plan, men som ikke er blevet nået, og nu bliver forslaget fremsat, og så stemmer man imod. Hvor er de mange erkendelser blevet af? Altså, hvad er en erkendelse værd, hvis ikke man fylder den op med handling efterfølgende? Hr. Frederik Vad svarer heller aldrig nogen sinde på – han kom heller ikke op på talerstolen før og redegjorde for det – hvorfor det er, at udviste kriminelle skal have lov til at køre bil. Så jeg synes, at man er meget dygtig til at svare udenom, og at man i hvert fald er meget dygtig til ikke at tage ansvar.

Dansk Folkeparti kommer fortsat til at kæmpe for den fornuftige retning i udlændingepolitikken. Socialdemokratiet vil desværre ikke være med.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

I »Retfærdig og Realistisk« foreslår vi et modtagecenter i et tredjeland. Det var en af de store ting i vores udspil; det var et modtagecenter. Dengang vi foreslog »Retfærdig og Realistisk«, var Danmark nærmest en paria i Europa. Der var stort set ingen, der bakkede op om den idé. Det, vi er lykkedes med, siden vi fik magten i 2019, er at få et flertal af europæiske lande overbevist om, er det er den politik, vi skal føre. Så det, der før var dansk enegang, er nu blevet til, at Danmark leder arbejdet i Europa med at sørge for, at vi får nogle hårde grænser, og at vi får centre uden for Europa. Det er det, der er resultatet af »Retfærdig og Realistisk« indtil videre, og ordføreren ved udmærket godt, at det er langt mere effektivt at sørge for, at hele Europa står bag centre uden for EU, end det er, Danmark gør det. For vi er også afhængige af, hvilken politik man fører i Tyskland, og vi er også afhængige af, hvilken politik man fører i Sverige på alle de udlændingepolitiske områder. Derfor må jeg bare melde hus forbi igen, hr. Mikkel Bjørn. Det er meget en gratis omgang, der bliver fyret af oppe fra talerstolen.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jeg stod nede ved min plads, da hr. Frederik Vad stod her på talerstolen for omtrent et års tid siden – det kan godt være, at det er 2 år siden – og der spurgte jeg hr. Frederik Vad, om det her modtagecenter, som Socialdemokratiet ønsker, er et modtagecenter, hvor det er sådan, at når folk har fået behandlet deres asylansøgning, så skal de blive i det tredjeland, eller om det er et modtagecenter, hvor det er sådan, at når folk har fået behandlet deres asylansøgning, så skal de videre til Europa og videre til Danmark? Og der svarede hr. Frederik Vad meget, meget tydeligt og meget, meget entydigt: Nej, de skal blive i tredjelandet, også efter at de har fået behandlet deres asylansøgning. Det modtagecenter, som man abonnerer på i det europæiske regi, er et modtagecenter med en fordelingsnøgle, hvor de her asylansøgere efterfølgende skal have behandlet deres ansøgninger, og hvorfra de skal udsendes til de europæiske lande. Så det er jo to vidt forskellige modeller, som man taler om her, men som man forsøger at sælge som den samme løsning. Altså, det er igen utroværdigt. Vi er nødt til at være ærlige omkring, hvad det er, vi taler om, og hvad det er, danskerne får. For ellers kan danskerne ikke kan stole på den politik, som bliver solgt i valgkampen.

Hr. Frederik Vad.

Der er simpelt hen forkert, hvad ordføreren siger, og Danmark kommer ikke til at være en del af nogen som helst fordelingsnøgle. Og det forslag, som ordføreren er gået på talerstolen for at tale om, handler om et udrejsecenter og ikke et modtagecenter. I den debat, vi havde hernede i Folketingssalen – det er jo Det Konservative Folkeparti, der står bag forslaget – foreslog en af de konservative politikere jo, at man skulle lave et udrejsecenter i Teheran i Iran eller i Afghanistan. Det er derfor, det bliver useriøst, hr. Mikkel Bjørn. Idéen om et modtagecenter lever og ånder, og den skal vi nok komme i mål med, det er jeg helt overbevist om. Et udrejsecenter er straks sværere, for det er svært at finde et land, der vil tage imod andre landes kriminelle udlændinge. Men forskellen på Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er, at vi er lykkedes med at skubbe Europa i den rigtige retning og Dansk Folkeparti snakker bare.

Ordføreren.

Jeg beklager bare, at det modtagecenter, som Socialdemokratiet har solgt til danskerne i deres »Retfærdig og Realistisk«-plan, ikke i nogen som helst verden er det modtagecenter, man tænker på i europæisk regi i øjeblikket, tværtimod. Så jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, andet end at det, hr. Frederik Vad siger, bare ikke er rigtigt. Så er det rigtigt, at i forhold til et udrejsecenter og et modtagecenter har Socialdemokratiet nogle gange være lidt i tvivl om, hvad det egentlig helt præcis er, vi taler om. Men der kunne vi jo overveje at sætte en lås på Kærshovedgård, så de udviste kriminelle ikke kan vandre frit rundt i Danmark.

Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for at tage ordet i den her sag. Man skal høre meget i den her sal, før ørerne falder af.

Vi hører hr. Frederik Vad fortælle, hvordan Socialdemokratiet nærmest har reddet os alle sammen fra udviste asylansøgere, fordi der sidder færre på udrejsecentrene i Danmark. Men det er jo ikke tilfældet i forhold til Kærshovedgård, for selv om vi i en hast får sendt folk hjem, får vi også sendt rigtig mange til Kærshovedgård. Så jeg vil blot spørge ordføreren, om han er enig i, at alle de gode tiltag sådan set ikke er kommet beboerne omkring Kærshovedgård til gode.

Ordføreren.

Jeg var selv ovre at møde beboerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård for en måneds tid siden, og jeg må bare sige, at det er nogle dybt frustrerede borgere, der slet ikke oplever, at myndighederne lytter til dem. Det, mange af borgerne ønsker, og det, i hvert fald Sven-Oliver, hvis hustru blev kørt ihjel af en udvisningsdømt kriminel udlænding, ønsker, er, at der kommer en lås på det udrejsecenter.

For ja, de udlændinge skal ud af Danmark, og de skal hvert fald ikke som udviste kriminelle, indtil de er udrejst af Danmark, vandre frit rundt blandt sagesløse borgere, og jeg håber, at Dansk Folkeparti kan få resten af Folketingets opbakning, eller i hvert fald nogle partiers opbakning, til den model og løsning. Tak.

Så går vi videre til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er jo en meget underholdende diskussion mellem Dansk Folkeparti og hr. Frederik Vad, men det er bare ikke rigtigt og ukorrekt, når hr. Frederik Vad siger, at Socialdemokraterne altid har kaldt det et modtagecenter. Det har vi tidligere haft diskussioner om, hvor jeg fra talerstolen har sagt, at ministeren jo selv i 2023 har været på TV 2 og sagt, at han fastholdt planerne om et udrejsecenter i Rwanda. Så når hr. Frederik Vad sådan bliver fanget lidt på det forkerte ben med, at Socialdemokraterne siger meget, men ikke gøre ret meget – Dansk Folkeparti sætter jo faktisk et stød ind der, hvor det gør ondt – vil man alligevel holde fast i det, man har sagt tidligere.

Når ministeren har været ude og sige, at planerne om et udrejsecenter fastholdes, er det jo træls, at hr. Frederik Vad ikke har læst det memo. Skal vi ikke bare slå fast, at Socialdemokraterne tidligere har sagt udrejsecenter, og så har de så ændret det til et modtagecenter? Men hr. Frederik Vad tager altså fejl, når han siger, at det aldrig har været et udrejsecenter. Det har det, og det har ministeren selv bekræftet i 2023.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Kim Edberg Andersen i, at Socialdemokratiet selv ad flere omgange har omtalt det her som et udrejsecenter. Hvis ikke det var ministeren, var det i hvert fald deres ordfører på området. Pludselig er det så et modtagecenter, og så er det alle andre, der blander tingene sammen. Ja, det bliver en underlig debat.

Ønsker spørgeren en kort bemærkning? Det er ikke tilfældet, og så siger vi tak til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 31 (DD, LA, KF, DF, BP og Jeppe Søe (UFG)), imod stemte 78 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 ( Mike Villa Fonseca (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 5 (DF og BP), imod stemte 104 (S, V, DD, LA, SF, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Hr. Mikkel Bjørn.

Det her forslag er sjovt nok et forslag, som Socialdemokratiet selv har fremsat. Fru Trine Bramsen var som retsordfører tilbage i 2018 ude at foreslå præcis det her. Altså, forslaget er en kopi af fru Trine Bramsens eget forslag om at forhindre asyl ved snyd i offentlig transport, og nu stemmer Socialdemokratiet imod. Det er et krystalklart eksempel på, at man siger én ting, når man kan få presse og komme i medierne på det og ønsker at lyde hårde i udlændingepolitikken, og gør det stik modsatte, når man skal trykke på knappen hernede i Folketingssalen.

Det er ikke den måde, Dansk Folkeparti ønsker at føre politik på. Jeg ved ikke, hvordan det er i Socialdemokratiet, men jeg synes, det kunne være interessant, at der kom nogen op på talerstolen og redegjorde for de tanker, der har gjort, at man pludselig ikke længere mener, at det her er et fornuftigt forslag – fuldstændig ligesom det med at forhindre udviste kriminelle i at eje bil, eller det med den kriminelle netværks-rapport, som hr. Frederik Vad også selv har talt om var fornuftigt. Altså, hvad er det for nogle tanker, der gør, at man pludselig har fået en anden holdning til de her spørgsmål, end man havde, da man skulle ud i pressen?

Der er en kort bemærkning fra hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jamen hvis det forslag var så godt i 2018, hvorfor sagde Dansk Folkeparti så ikke til den daværende borgerlige regering, at det skulle indføres? I var landets næststørste parti, I var Danmarks største borgerlige parti. I har kopieret et forslag, som blev fremlagt i Ekstra Bladet i 2018, og gjort det til et beslutningsforslag nu. Hvorfor gennemførte I det ikke, da I var det parti i den parlamentariske blok, der havde absolut størst indflydelse, hr. Mikkel Bjørn? Hvorfor gjorde I ikke det? Hvorfor kom I ikke med alle de her forslag i de mange, mange år, hvor det var jer, der bestemte over dansk udlændingepolitik?

Ordføreren.

Det kan jeg helt afgjort forsikre hr. Frederik Vad om at Dansk Folkeparti også gør og altid har gjort. Det er ikke altid, at de partier, vi forsøger at overtale, lytter og indvilliger i at lave de stramninger, som vi foreslår. Men vi foreslår altid stramninger, hvor det er muligt, fordi det er nødvendigt, også i den nuværende situation.

Hr. Frederik Vad.

Hvad skal der til, for at Dansk Folkeparti vil tage ansvar for noget som helst på udlændingeområdet, som man selv har været med til at lave? Skal man ind i Statsministeriet? Skal man have vetoret over, hvem der skal være departementschef i de fem vigtigste ministerier? Skal hr. Mikkel Bjørn ansættes i Justitsministeriet? Hvad skal der til, før Dansk Folkeparti tager ansvar for de mange år, det flertal af år i det 21. århundrede, hvor Dansk Folkeparti har bestemt på udlændingeområdet? I havde vetoret i forhold til statsborgerskab, I havde vetoret i integrationspolitik, I havde vetoret i udlændingepolitik, I kunne vælte ministre, I kunne vælte regeringer. I var endda det største borgerlige parti; I var det næststørste parti i landet fra 2015 til 2019. Hvorfor har I ikke gennemført alt det her, som I siger at vi andre ikke vil være med til nu? Hvorfor har I ikke gjort det?

Ordføreren.

Hvis Dansk Folkeparti, sådan som hr. Frederik Vad påstår, havde haft vetoret i forhold til alle de ting, så havde Danmark set meget, meget anderledes ud. Men Dansk Folkeparti imødeser alle de jobtilbud, som hr. Frederik Vad lige er kommet med. Vi vil gerne ind og tage ansvar. Det bliver nok ikke i en socialdemokratisk regering, men lad os se.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 5 (DF og BP), imod stemte 104 (S, V, DD, LA, SF, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 30 (DD, LA, KF, DF, BP og Jeppe Søe (UFG)), imod stemte 80 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og 1 LA (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Mikkel Bjørn ønsker at udtale sig, så værsgo.

Vi havde samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget i går om Udrejsecenter Kærshovedgård. Der kunne ministeren kundgøre angående de mennesker, der sidder på Udrejsecenter Kærshovedgård, at de 311 af dem, der er forsvundet ud i den blå luft, er dømt for henholdsvis drab, sædelighedsforbrydelse – dvs. voldtægt – vold og tyveri, og jeg tror også, der var røveri. Det er mennesker dømt for grov personfarlig kriminalitet, som nu vandrer frit rundt i Danmark eller i andre lande i Europa, som følge af at regeringen ikke vil sætte en lås på det udrejsecenter, hvor der sidder udvisningsdømte kriminelle udlændinge.

Mennesker dømt for voldtægt, røveri, bandekriminalitet, ja, sågar terrorisme kan forlade centeret, hvis de har lyst til det. Der er ikke ord for, hvor uansvarligt det er, at de mennesker dømt til udvisning af Danmark, som selv nægter at udrejse, har ret til at vandre frit rundt blandt sagesløse danskere med den konsekvens, at der også er danskere, der bliver udsat for kriminalitet fra de udvisningsdømte kriminelles side. Det er eksempelvis Sven-Oliver Anders, hvis hustru blev kørt ihjel af en narkopåvirket, udvisningsdømt kriminel udlænding, der skulle have siddet på Udrejsecenter Kærshovedgård, men selv besluttede at forlade centeret.

Hvis man kigger på listen over de kriminelle handlinger, der er blevet begået af udvisningsdømte kriminelle på Kærshovedgård – ikke før de endte på Kærshovedgård, men mens de sad på Kærshovedgård – så er det også uhyggelige tal at kigge ned i. Det er også sædelighedsforbrydelser, og det er også tyveri, narkokriminalitet og meget andet grov kriminalitet. Det er skamløst, at man ikke tager ansvar for det her område med den helt fornuftige og rimelige løsning, at er man udvist af Danmark, skal man ikke vandre frit rundt blandt sagesløse danskere. Det havde jeg håbet at en regering, der i hvert fald bryster sig af at tage ansvar for udlændingepolitikken, havde bakket op om.

Der er en kort bemærkning. Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Hr. Mikkel Bjørn, det er jo nærliggende at dykke lidt ned i det, hr. Frederik Vad også tidligere har været inde på, nemlig at da det her udrejsecenter blev etableret, var Dansk Folkeparti klart det største borgerlige parti. Så er det jo nærliggende at spørge fuldstændig simpelt: Hvorfor byggede man det ikke bare med en lås på, hvis det er så stort et problem? På det tidspunkt – det har hr. Frederik Vad jo ret i – kunne man have væltet den siddende udlændingeminister, for så stort et parti var Dansk Folkeparti, men man gjorde det ikke. Det er jo en strudsetilgang til at lave politik, at man ikke tør stå og tage ansvar for det nu. Men hvorfor byggede man ikke Udrejsecenter Kærshovedgård med en lås på, når man alligevel var det største borgerlige parti?

Ordføreren.

Fordi der på trods af Dansk Folkepartis størrelse ikke var et flertal i Folketinget for at sætte en lås på Kærshovedgård. Altså, det bliver jo mærkværdigt: Man sidder i en regering med flertallet og magten til at ændre de her ting og kritiserer et parti, der aldrig har haft flertallet til at ændre de ting. Så er det rigtigt, at man nogle gange kan presse nogle andre partier til at give indrømmelser, men der er også nogle gange grænser for, hvor mange indrømmelser man kan presse andre partier til at give. Og alternativet til den daværende regering med fru Inger Støjberg som udlændinge- og integrationsministeren var en socialdemokratisk regering, der dengang havde en meget mere lempelig udlændingepolitik. Så det bliver jo en mærkværdig debat, hvis alternativet til det, Dansk Folkeparti gjorde dengang, var en regering, der ville føre en endnu mere lempelig udlændingepolitik.

Spørgeren.

Alternativet var da ikke nødvendigvis en socialdemokratisk regering. Alternativet til det, man gik med til, var at vælte udlændingeministeren på det tidspunkt. Det kunne Dansk Folkeparti rettelig have gjort, hvis man virkelig mente det. Det er jo lidt det, der er pointen i det, der bliver sagt nede fra vores rækker i dag: I mener jo ikke det, I siger; I stikker hovedet i jorden som et strudseparti. Dansk Folkeparti snakker; Socialdemokratiet handler på det her område. Der sker ingenting. Nu er man så et oppositionsparti, der går mere op i at lave videoer til Facebook, og derfor stiller man en hel masse forslag for at prøve at drille. Men dengang Dansk Folkeparti havde magten i 15 år, skete der jo ingenting.

Ordføreren.

Der kom mange stramninger af udlændingepolitikken også dengang. Dansk Folkeparti er det parti, der eksempelvis bare for at nævne nogle eksempler har været med til at indføre indfødsretsprøven, hvad jeg selv har hr. Frederik Vads egne ord for er et af de vigtigste værktøjer på indfødsretsområdet til at forhindre, at de forkerte mennesker får dansk statsborgerskab. Dengang var Socialdemokratiets ord om den stramning, at det var et meget mærkeligt tiltag, som man på ingen måde kunne bakke op om. Det udstiller jo meget fint, at virkeligheden og flertallet dengang var noget andet.

Nu vil Socialdemokratiet gerne sammenligne den udlændingepolitik, de fører i dag, med Dansk Folkepartis udlændingepolitik i det daværende flertal, som var markant mere venstreorienteret end det nuværende. Og det bliver jo en falsk måde at føre politik på.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Vi har jo ordførerens formands ord på, at de nøgletal, som socialdemokratiske udlændingeministre har leveret siden 2019 på flygtningeområdet, er de bedste siden udlændingeloven af 1983. Det er de bedste i 40 år – det har hr. Morten Messerschmidt svaret til mig i en afslutningsdebat – så så galt kan det trods alt ikke kan stå til.

Jeg vil bare gerne sige til ordføreren, at Dansk Folkeparti jo havde indflydelse på ufattelig mange ting fra 2015 til 2019, da man var det næststørste parti. Jeg tror faktisk også, ministeren var inde på det i gårsdagens samråd. Dansk Folkeparti bestemte, hvor der skulle placeres en politiskole i Danmark, og der var også mere kontroversielle sager: Dansk Folkeparti fik aflivet Radio24syv ved at insistere på, at den radiostation skulle sende fra Jylland i stedet for fra København. Så der var jo mange også kontroversielle spørgsmål, som skabte meget debat, hvor Dansk Folkeparti satte sin vetoret i forhold til det blå flertal igennem.

Derfor vil jeg bare sige til Dansk Folkeparti, at her, på de her spørgsmål, der er så centrale for Dansk Folkeparti, havde man alle muligheder for – da man var Folketingets næststørste parti, en af de største drivende politiske kræfter i Danmark – at bestemme, hvordan hegnspælene skulle sættes. Det valgte man ikke at gøre. Hvorfor gjorde man ikke det?

Ordføreren.

Det er den bedste udlændingepolitik siden udlændingeloven af 1983, hvor man åbnede sluserne på Socialdemokratiets foranledning. Og det var jo Socialdemokratiet, der vedtog udlændingeloven og stemte for udlændingeloven af 1983, så det bliver jo en mærkværdig debat. Så er det fuldstændig rigtigt, at på baggrund af Dansk Folkepartis meget hårdnakkede arbejde og debat om det her emne siden udlændingeloven af 1983 med selvfølgelig Fremskridtspartiet som de første, der tog ordet på området, har vi skridtvis rykket Danmark i en rigtige retning, og Socialdemokratiet er nu også langsomt begyndt at lappe nogle små huller i det morads af en udlændingelovgivning, som man selv var med til at implementere i 1980. Men der er mildest talt rum for stramninger, når vi ikke engang kan udvise kriminelle udlændinge, sætte en lås på Kærshovedgård og sørge for, at mennesker dømt for terrorisme, bandekriminalitet eller voldtægt ikke vandrer frit rundt i Danmark.

Hr. Frederik Vad.

Var det ikke Poul Schlüter, der var statsminister i 1983? Socialdemokratiet var oppositionsparti, da den her lov blev vedtaget. Det var de blå, der havde flertallet. Jeg tror ovenikøbet, at fru Pia Kjærsgaard sad i Folketinget.

Jeg vil bare sige til hr. Mikkel Bjørn, at Dansk Folkeparti kan snakke herfra og til juleaften, men nøgletallene, når det handler om folk, der bliver sendt hjem, når det handler om folk, der kommer til grænsen som flygtninge, og når det handler om familiesammenførte til flygtninge, er de bedste siden 1983. Hurra for det. Hvor er det godt for Danmark, at vi har de bedste nøgletal på det her område siden den forfærdelige udlændingelov af 1983.

Ordføreren.

Socialdemokratiet var en af de store fortalere for udlændingeloven af 1983. Fru Pia Kjærsgaard var som medlem af Fremskridtspartiet en af de eneste personer, der stod og sagde: Det her er helt og aldeles og totalt uholdbart. Så det bliver jo en fuldstændig mærkelig debat, når Socialdemokratiet forsøger at give Dansk Folkeparti ansvaret for udlændingeloven af 1983, når forløberen til Dansk Folkeparti, Fremskridtspartiet, var de eneste, der sagde, at det her var fuldstændig skingrende vanvittigt.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn, og jeg giver nu ordet til hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Jeg har simpelt hen brug for at give det her Folketing et lille indblik i virkeligheden derude på vegne af rigtig mange borgere. Det kan være meget hyggeligt at have en debat om, hvem der gjorde hvad og hvorfor, og det kan være fint at få det skrevet ind i rapporterne. Men samtidig er virkeligheden derude den, at bare for få dage siden var der en pige, der blev overfaldet her i Danmark på grund af et flag. Der er børn, der skal gå forbi bevæbnede vagter for at komme i skole. Og i Odense kommer den socialdemokratiske borgmester med en anbefaling til unge piger og siger: Nogle gange kan det godt være en god idé for jer at gå udenom. Udviste kriminelle kan rejse frit rundt i Danmark. Vi har danske piger, der bliver voldtaget af udenlandske statsborgere, som alligevel får lov til at blive i det land, hvor de har begået forbrydelsen. Så de ofre kan risikere at møde deres udenlandske voldtægtsmand igen. Kære medlemmer af Folketinget: Det er virkeligheden. Det er jeres ansvar, om I vil have, at det skal fortsætte, eller om vi skal gøre op med det, der foregår derude.

Der er jo tre muligheder. Enten ved man, som den første mulighed, simpelt hen ikke herinde i Folketinget, at de ting foregår derude. Så er det min pligt at sige det, og jeg oplyser jer gerne om det på vegne af borgerne derude, for det er borgerne derude, der lider under det her. Ellers forstår man, som den anden mulighed, simpelt hen ikke, hvad det er, der foregår derude, altså man forstår ikke konsekvenserne af den lovgivning, man laver, og af den manglende lovgivning, og hvilke konsekvenser det har for danske piger, som må opleve at møde deres udenlandske voldtægtsforbryder igen. Og ellers er der så den tredje mulighed, at man ganske enkelt, når det kommer til stykket, er ligeglad. Jeg vil lade det være op til borgerne derude at beslutte, hvilken af de tre ting det er.

Jeg håber, at det er, fordi man ikke forstår det, men jeg begynder at læne mig imod, at man ganske enkelt er ligeglad. For det her er jo ikke et nyt fænomen. Det var jo ikke kun i går, i sidste uge og sidste år, at det her skete. Det skete også for 2 år siden og for 3 år siden. Jeg håber inderligt, at borgerne derude vil sammensætte et Folketing, som en gang for alle vil gøre op med det her. Jeg synes, de danske piger, som er ofre for udenlandske voldtægtsforbrydere, fortjener, at der bliver gjort op med det her. Jeg synes, at de børn, som må gå forbi bevæbnede vagter for at komme i skole, fortjener, at der bliver gjort op med det her.

Det er vores pligt at passe på Danmark og passe på de borgere, der bor i Danmark. Så kan vi sagtens have en debat frem og tilbage om, hvem der ikke gjorde hvad, og det er fint, men lad os nu kigge ud i fremtiden. Der er et Folketing her, som er sat af borgerne, og som kan træffe de beslutninger, der er nødvendige for at løse det her, men gang på gang bliver forslag, som rent faktisk kunne rette op på det her, afvist af et stort flertal i Folketinget. Så kan man sige, at det vel er borgerne, der har sammensat Folketinget, på baggrund af hvad de ønsker, og det er korrekt, og på et tidspunkt må man også sige, at danskerne også har et ansvar for, hvad der sker med deres land. Der har vi så en opgave. Og det er derfor, at der kommer nye partier til, som ser det som deres pligt at vise danskerne derude, at der er et alternativ, at der er andre partier, de kan stemme på, som rent faktisk tager Danmarks sikkerhed og fremtid alvorligt, som rent faktisk vil gøre op med, at danske piger kan møde deres udenlandske voldtægtsforbryder på gaden igen, og som rent faktisk vil gøre op med, at udviste udlændinge kan rejse frit rundt i Danmark og begå mere kriminalitet.

Så mit håb er, at Folketinget vågner op, og hvis de ikke gør det – og det har jeg desværre ingen forhåbning om – kan danskerne heldigvis sammensætte et nyt Folketing, og det håber vi de gør næste gang. Tak.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg tror, det er rigtigt, at der er en del forskningsmiljøer, ngo'er, en del i befolkningen og også nogle enkelte partier herinde på Christiansborg, som ikke forstår, hvor alvorligt det faktisk er. Det tror jeg er rigtigt. Meget af det her lever i lokalaviserne, det havner sjældent i Go'aften Danmark eller i Aftenshowet. Det tror jeg er rigtigt, men det er forkert, når hr. Lars Boje Mathiesen siger, at der ikke bliver handlet. Før jul strammede vi udvisningsreglerne igen; der kommer snart en strafreform; vi har lavet et fængsel i Kosovo; vi kommer til at stramme op i forhold til social kontrol; der er blevet fremlagt forskellige ting i den retning; vi har lavet en antisemitismehandleplan i sommer. Alt sammen er ikke nok i sig selv, men det er forkert, når hr. Lars Boje Mathiesen siger, at dem, der sidder med ansvaret, sidder på hænderne.

Derfor vil jeg gerne spørge hr. Lars Boje Mathiesen, for der kom ikke særlig meget konkret politik, om noget: Hvad er det for en politik, hvad er det for et konkret forslag, hr. Lars Boje Mathiesen vil kræve, hvis han skal lægge stemmer til et nyt blåt flertal, f.eks. i forhold til udvisning af kriminelle udlændinge?

Ordføreren.

Hvis vi lige tager fængslet i Kosovo med udenlandske kriminelle, der skal derud, så har de en ret til at komme tilbage til Danmark, når deres straf er udstået. Vi danskere skal så bare betale for, at deres pårørende kan rejse frem og tilbage, og det synes jeg jo er et problem.

Hr. Frederik Vad siger, at man gør noget, men spørgsmålet er, hvad så svaret er til de børn, som må gå forbi bevæbnede vagter. Hvornår stopper det, hvornår er det? Når man siger man handler, hvornår er man så færdig? Hvornår har man løst problemet? At lave symbolpolitik, som ikke løser problemet, hjælper ingenting. Så hvad er svaret til de børn, som må gå forbi bevæbnede vagter, på spørgsmålet om, hvornår de kan gå i skole uden at skulle gå forbi bevæbnede vagter?

Så spørger man ind til Borgernes Partis konkrete politik. Det er jeg hjertens glad for man gør. Man kan også gå ind på vores hjemmeside borgernesparti.dk og læse mere om det, det vil jeg anbefale alle sammen gør. Vi har et forslag, der f.eks. siger, at kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent efter første dom uden undtagelse. Vi mener ikke, at det er en Udlændingestyrelse, som efterfølgende skal have ret til at kunne stoppe de her ting.

Nu er min tid gået, men jeg håber da, at jeg får ordet igen, og så kan jeg fortælle mere om Borgernes Partis politik.

Hr. Frederik Vad.

Det var lidt et politikersvar, hr. Lars Boje Mathiesen, det må ordføreren kunne gøre bedre. Jeg har et meget, meget stort, blødende hjerte tilovers for de børn, der går forbi bevæbnede vagter. Det har vi i Socialdemokratiet hver eneste dag. Jeg og andre medlemmer af Socialdemokratiets folketingsgruppe har været ude og se på forholdene på Carolineskolen to-tre gange i løbet af det sidste år. Hvor mange gange har hr. Lars Boje Mathiesen været derude?

Ordføreren.

Det har jeg absolut nul gange, for jeg vil ikke tage derud for at lave en lovgivning, der skal forhindre de her ting. Det er symbolpolitik, og så kan man sagtens gå ud og få nogle medieaftaler derude og se ud, som om man gør noget ved det. Men problemet er, at det jo er manipulation, og at man foregøgler borgerne, at man rent faktisk gør noget ved det, for vagterne står jo stadig væk derude.

Men jeg kan sige, hvad Borgerens Parti som måske det eneste parti i Folketinget måske er villige til at gøre, og hvad vi skal gøre, og det er, at vi bliver nødt til helt grundlæggende at kigge på andelen af mennesker, som kommer fra mellemøstlige og afrikanske lande. Den andel har været støt stigende siden 1980'erne, og hvis ikke vi får ændret den kurve, og hvis vi ikke begynder at få den kurve til at flade ud, får vi aldrig nogen sinde løst de her problemer. Og det er at tale om remigration af befolkningsgrupper, for det er nødvendigt, hvis vi skal redde Danmark. Det er Socialdemokratiet og et stort flertal af partierne herinde overhovedet ikke villige til at tale om.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen for, synes jeg, en rigtig god og vigtig tale med mange gode pointer. Jeg er bare nysgerrig på noget i lyset af den, synes jeg, meget vigtige og gode tale. Vi havde for nylig et beslutningsforslag her i Folketingssalen om at forhindre voldtægtsforbrydere, terrorister og bandekriminelle i at få let adgang til dansk statsborgerskab, og der forlod hr. Lars Boje Mathiesen salen, lige inden der skulle stemmes om det beslutningsforslag. Her havde vi et af de, synes jeg og Dansk Folkeparti, vigtigste beslutningsforslag overhovedet i den her samling, altså at forhindre voldtægtsforbrydere, bandekriminelle og terrorister i at få statsborgerskab, og så er jeg nysgerrig på, hvorfor hr. Lars Boje Mathiesen forlod salen, lige inden der skulle stemmes om det meget vigtige forslag.

Ordføreren.

Normalt blander jeg ikke mit privatliv ind i ting, som foregår i mit arbejde, men jeg vil godt gøre en undtagelse her. Min datter ringede til mig, og jeg er far først, og jeg har en klar aftale om, at hvis jeg skal være i politik og jeg skal have det arbejde, så er det sådan, at når min datter ringer, tager jeg telefonen.

Der var ikke en anden kort bemærkning fra spørgeren. Så er det hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Hr. Lars Boje Mathiesen går jo på talerstolen og siger, at Borgernes Parti er enormt optaget af virkeligheden. Hr. Lars Boje Mathiesen er så åbenbart ikke så interesseret i at blive konfronteret med og møde den virkelighed, som hr. Lars Boje Mathiesen taler om. Altså, det var jo et rigtig godt spørgsmål, da hr. Frederik Vad spurgte hr. Lars Boje Mathiesen, om han havde besøgt de allermest sårbare unge, der er i vores samfund, nemlig dem, der går på den jødiske skole Carolineskolen i København.

Jeg synes, det er et kæmpe problem, at der er rigtig mange organisationer, der ikke vil konfronteres med den virkelighed, der er på de skoler, og derfor ikke besøger dem. Jeg synes, det er et kæmpe problem, at der er partier i Folketinget, der ikke tager ud og besøger den virkelighed, som alt for mange børn i Danmark lever i. Derfor vil jeg bare opfordre hr. Lars Boje Mathiesen til at tage partiorganisationen med på studietur og komme ud at møde den virkelighed, som alt for mange børn og unge lever med, og hvor vi i Socialdemokratiet gør alt, hvad vi kan, for at de kan føle sig trygge og have en fremtid i det danske samfund.

Så vil jeg bare her afslutningsvis sige: Det bliver jo meget snak, og det er hr. Lars Boje Mathiesen jo blevet god til i sine år her i Folketinget, altså at snakke. Kunne der ikke komme nogle konkrete forslag til, hvordan alle de mange, mange forslag konkret udmøntes i handling? Hvordan skal det ske? Skal folk deporteres? Hvad er det, hr. Lars Boje Mathiesen konkret forestiller sig? Hvordan skal det foregå?

Ordføreren.

Jeg har to ting. Jeg har ikke behov for at lave en eller anden medieseance eller tage ud at besøge nogen og foregøgle borgerne, at jeg kommer til at lave nogle forandringer. Jeg synes, at Socialdemokratiet skal bruge mere tid herinde på rent faktisk at lave de forandringer, som skaber forbedringer derude, end på at tage ud at besøge tingene og foregøgle borgerne, at man rent faktisk gør noget ved det.

På intet tidspunkt har man jo sagt til de her mennesker, at man om 2 år har løst det her, så de ikke skal have udenlandske vagter mere. Så jeg vil anbefale Socialdemokratiet at bruge mere tid herinde på at fikse tingene i stedet for at rende rundt sammen med medierne i hele Danmark og lave promotion for det næste valg.

Når det kommer til konkrete ting, kan vi bare nævne, at vi mener, at udlændinge skal udvises konsekvent efter første dom. Vi mener, at overførselsindkomster kun skal være for danske statsborgere. Så skal vi have sikret, at der ikke kommer flere hertil, og så skal vi begynde at sende folk hjem. Det bliver vi nødt til at gøre, og hvis man ikke har den erkendelse i forhold til andelen af, hvor mange mennesker der er i Danmark, som køber ind på den totalitære ideologi islam, så forstår man ikke problemets omfang, og så får man det ikke løst.

Det er jo der, problemet er hos Socialdemokratiet. Man siger, at man godt forstår problemet, men man handler ikke på det. Nu har man haft magten siden 2019. De her problemer er jo ikke gået væk, og på vegne af rigtig mange borgere er spørgsmålet til Socialdemokratiet jo: Jamen hvornår får I det fikset?

Hr. Bjørn Brandenborg.

Men det er jo ren politikersnak, hr. Lars Boje Mathiesen, som ikke svarer på noget som helst. Altså, hvordan skal det foregå? Hvem er det, der skal sende dem ud? Hvem skal beslutte det? Er det en dommer, er det politiet, er det hr. Lars Boje Mathiesen? Hvordan skal det konkret udmøntes?

Og så vil jeg sige i forhold til det første, der bliver sagt med at besøge Carolineskolen: Jeg har været ude at besøge Carolineskolen. Jeg havde ikke nogen medier med. Jeg ved ikke, om der har været nogen politikere her i Folketinget, på tværs af Folketinget her, som har besøgt Carolineskolen med medier. Det har jeg ikke. Til gengæld har jeg mødt en enorm taknemlighed over de politikere, som kommer ud af boblen herfra, hr. Lars Boje Mathiesen, slukker for facebookknappen et øjeblik og kommer ud i virkeligheden og møder nogle af de allermest sårbare børn, der er i vores samfund – en enorm taknemlighed. Måske man skulle tænke lidt over det i Borgernes Parti.

Ordføreren.

Det er sjovt, man ikke ser kontakten med den almene borger på Facebook som en del af virkeligheden. Det siger vel nok meget om Socialdemokratiet.

Derudover vil jeg sige, at så burde ordføreren, eller hvem det nu er dernede, høre lidt bedre efter, for jeg sagde jo præcis og konkret, at det, vi skal have gjort op med, er, at der sidder en Udlændingestyrelse bagefter, som kan overturne – undskyld udtrykket; det er engelsk, men komme ud over – hvad vi gør. Det vil sige, at herindefra skal vi lave en lovgivning, som ikke giver den lomme til, at man kan sige til en udenlandsk kriminel, at fordi hans familieforhold er vigtigere end ofres familieforhold, skal de have lov til at blive. Den mulighed skal vi have taget fra retsvæsenet, og den mulighed skal vi have taget fra Udlændingestyrelsen. Så jeg kan snart ikke være mere konkret, men jeg gør i hvert fald gerne forsøget.

Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest tillykke til hr. Lars Boje Mathiesen med det nye parti. Jeg synes, det er spændende, og jeg glæder mig til at følge med i al den politik, særlig på udlændingeområdet, der kommer til at blive fremlagt.

Mit spørgsmål er egentlig rimelig simpelt. Er det, hr. Lars Boje Mathiesen står og siger oppe på talerstolen i dag, ultimativt? Mener man det i Borgernes Parti så meget, at man er parat til på et tidspunkt at vælte en siddende minister, som ikke er parat til at gøre det, som hr. Lars Boje Mathiesen mener er nødvendigt? Vi har jo konstateret i dag og i øvrigt hele det her årtusind, at Dansk Folkeparti ikke mener det – de er ikke parat til at sætte det som et ultimativt krav og vælte en minister eller i yderste konsekvens en regering, hvis ikke de kan få det igennem; så vigtigt var det alligevel ikke for dem. Er det det for Borgernes Parti, og kan hr. Lars Boje Mathiesen give mig den garanti i dag, at han vil vælte en minister, hvis ikke man er klar til at se på det her?

Ordføreren.

Nu skal ordføreren være lidt mere specifik omkring, hvilket punkt det præcis handler om. Handler det om udvisning af kriminelle udlændinge? Handler det om statsborgerskab? Handler det om andelen af folk fra Mellemøsten og Afrika, som køber ind på islam? Og hvis det handler om det sidste, vil jeg sige, at det jo er det, der er løsningen. Alt andet kan være fint, men alt andet er symbolpolitik. Når det kommer til det sidste, altså det, der rent faktisk kan gøre en forskel, nemlig andelen af folk fra Mellemøsten og Afrika, som er her, kan jeg garantere for, at så er det et krav til en kommende regering, at der skal leveres på det her.

Spørgeren.

Hr. Lars Boje Mathiesen er blevet en god politiker på 5 år, for det var et rigtig politikersvar. Men så lad mig spørge fuldstændig direkte. Lad os antage, at der efter næste folketingsvalg er kommet en borgerlig regering og hr. Lars Boje Mathiesens parti er støtteparti og sidder på afgørende stemmer, og hvis det så stadig væk halvvejs igennem næste valgperiode med en borgerlig regering er sådan, at der er børn, der går forbi bevæbnede vagter hver eneste dag, når de skal i skole, og hvis der stadig væk er mennesker, der spørger, hvad politikernes svar er til det, kommer hr. Lars Boje Mathiesen så til at vælte den udlændingeminister? Det er da et meget simpelt spørgsmål.

Ordføreren.

Ja, det vil være naivt at tro, at vi som støtteparti ikke har et klart krav til, at der bliver leveret på det her. Som jeg sagde ret tydeligt, så er det absolut et krav, som vi har til en kommende statsminister. Og jeg vil da anbefale, at den, kan man sige, ungdomspolitiske kandidathåndbog bliver opdateret, så man rent faktisk lærer at lytte efter, når der bliver svaret. For jeg svarede fuldstændig konkret: Ja, det bliver et krav til en kommende regering, at der skal leveres på andelen af folk fra Mellemøsten og Afrika, som er i Danmark. For ellers kan det jo være ligegyldigt. Så er Borgernes Parti bare et parti ligesom alle de andre, som siger én ting før et valg og efter et valg er ligeglade. Og sådan et parti er vi ikke. Så ja, det er absolut et krav til en kommende statsminister at levere på det her.

Hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Jeg bemærker, at hr. Lars Boje Mathiesen taler meget om at gøre et stykke arbejde, som faktisk gør noget. Det parlamentariske arbejde her i Folketinget er noget af det, der faktisk kan gøre noget, for det er jo her, vi kan lægge et pres på regeringen, hvis vi synes, den er for svag i udlændingepolitikken eller lignende. Der undrer jeg mig lidt over, at hr. Lars Boje Mathiesen gør sig til fortaler for netop det at gøre et stykke arbejde, for jeg bemærker, at når der er indkaldt til debatter her i Folketingssalen om en lang række af de her emner, så glimrer hr. Lars Boje Mathiesen ved sit fravær.

Han deltager ikke i det parlamentariske arbejde. Han kommer ikke i udvalgene, hvor han kan bede om at få en plads. Han kan jo bede et andet parti, f.eks. et borgerligt parti, om at få en plads i udvalget, når der er debatter, samråd og lignende, hvor man kan lægge pres på regeringen. Men hr. Lars Boje Mathiesen bliver væk, og det synes jeg er synd, hvis hr. Lars Boje Mathiesen har et stort ønske om at påvirke den regering og påvirke, hvilken politik der bliver ført. Man kan også gøre det via parlamentarismen. Det er det, vi andre gør, men hr. Lars Boje Mathiesen og Borgernes Parti bliver væk. Hvorfor?

Ordføreren.

Der er point til Liberal Alliance for at forsøge med det der. Jeg tror, alle ved, at i Borgernes Parti er vi én person her. Jeg er formand for Borgernes Parti, og vi er i gang med at få et parti op at køre. Derfor har jeg også forpligtelser andre steder end i Folketingssalen. Jeg kommer og stemmer, så meget jeg kan. Og man kan jo spørge: Hvor er Liberal Alliances formand i dag? Jeg kan ikke se ham. Burde han ikke også være her i dag? Er det præmissen, at vi altid skal være her til samtlige ting. Nej, det skal vi selvfølgelig ikke. Men godt forsøgt, og jeg giver point for det.

Hr. Steffen Larsen.

Men vi kommer jo til de ting, vi mener er vigtige. Hr. Lars Boje Mathiesen siger, at han mener, udlændingepolitikken er vigtig, og han har selv lige nævnt konventionerne. Og det er jo egentlig implicit konventionerne, der bliver talt om. Lige før jul havde Liberal Alliance indkaldt til en forespørgselsdebat her i Folketingssalen om konventionerne, hvor vi prøvede at lægge pres på regeringen sammen med de øvrige blå partier. Det var måske noget, hr. Lars Boje Mathiesen skulle være dukket op til eller på en eller anden måde have givet sit besyv med om. Det gjorde han ikke. Det er derfor, det undrer mig, når hr. Lars Boje Mathiesen står og siger, at han netop arbejder for at ændre de her ting. Det burde jo måske være præcis de ting, der betyder noget, man dukkede op til.

Ordføreren.

Nej, hr. Steffen Larsen, det, der betyder noget, er, hvad man rent faktisk stemmer, når man trykker på knappen. Det er det, der er det vigtigste. Og når Liberal Alliance puster sig op og siger, at der er færre, der skal have statsborgerskab, men man så ikke er villig til at stemme imod, når alt kommer til alt, jamen så er det, maskerne falder. Så partier og politikere skal bedømmes på, hvad det er, de stemmer på, når det rent faktisk gælder, og ikke alt det andet parlamentariske arbejde udenom.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti.

Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 5 (DF, BP og 1 DD (fejlafstemning)) imod stemte 86 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)) hverken for eller imod stemte 19 (DD og LA).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 5 (DF og BP), imod stemte 97 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og 1 DD (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 9 (DD).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 23 (SF, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 88 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, BP, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Dette valg foregår uden forhandling.

Et enigt udvalg har indstillet, at retspræsident Christian Britten Lundblad vælges til Folketingets Ombudsmand.

Der stemmes om udvalgets indstilling, og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 110 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Christian Britten Lundblad er herefter valgt til Folketingets Ombudsmand.

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1, stillet af transportministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget.

Det er vedtaget.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 2, stillet af et mindretal (DD) og tiltrådt af et andet mindretal (SF, EL, DF, RV og ALT), som forkastet.

Det er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg følgende ændringsforslag, stillet af transportministeren, som vedtaget: ændringsforslag nr. 3-16, tiltrådt af udvalget, ændringsforslag nr. 17, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT), ændringsforslag nr. 18-23, tiltrådt af udvalget, ændringsforslag nr. 24, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT) og ændringsforslag nr. 25, tiltrådt af udvalget.

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2, stillet af beskæftigelsesministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Karin Liltorp (UFG)), som vedtaget.

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det mest centrale i det her lovforslag synes jeg handler om unges mulighed for at have et fritidsjob. Det er jo en ambition, som vi heldigvis deler bredt politisk i Folketinget, og det er en ambition, som rigtig mange af arbejdsmarkedets parter også deler, og derfor har vi faktisk over de sidste år lavet en del brede politiske aftaler. Vi har lavet en del aftaler med arbejdsmarkedets parter, og vi har i forskellige aftaler taget skridt til at gøre det nemmere for flere unge at få et fritidsjob. For det skal være nemmere, men det skal stadig væk også være sikkert at have et fritidsjob. Og vi ved, at har du som ung et fritidsjob, er der faktisk bedre chancer for, at du senere hen får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.

Tallene viser sådan set også, at du klarer dig bedre i din skole, og derfor har det måske nogle gange været sådan, at der har været en fordom om, at hvis man havde et fritidsjob og brugte krudt på det, havde man ikke så meget tid i til sin skole, og så gik det dårligere i uddannelsen. Men faktisk viser tallene, at der kan være den modsatte sammenhæng. Det, at du har et fritidsjob, kan måske nogle gange være med til, at du bliver bedre til at strukturere din tid, så du dermed bliver bedre til at klare dig bedre i skolen. Men måske er der også for nogle unge mennesker det i det, at man på et fritidsjob oplever nogle af de succeser, som man måske har mindre nemt ved at opnå i skolen, altså at man er en del af et arbejdsfællesskab. Der er en chef, der siger: Du gør det virkelig godt, vi har brug for dig. Derfor tror jeg, at vi kan se i tallene, at det at have et fritidsjob er ikke på bekostning af ens skolegang eller af det, man i øvrigt skal, men det er faktisk meget tit med til at stive den unge af, give noget successer og give bedre muligheder for at varetage de andre opgaver, som man har, som bl.a. er at få en uddannelse.

Derfor er det også bekymrende, at færre unge i dag har et fritidsjob, i forhold til dengang, da jeg eksempelvis var ung, eller længere tilbage i historien, for der kunne man se, at det var mere udbredt. Vi kan også se, at der er nogle brancher, hvor der er rimelig mange fritidsjob, men der er også brancher, hvor vi helt mangler fritidsjob, altså hvor man simpelt hen ikke får chancen for at snuse til et job i den branche, hvis man er ung, og det skal vi have gjort meget nemmere.

Så det har vi lavet en politisk aftale om, og vi implementerer det i forskellige lovgivninger. Men med den her lovgivning tager vi særlig fat på, at man, når man som vejleder i det kommunale system vejleder i uddannelse og beskæftigelse, også kan vejlede i forhold til fritidsjob, og vi gør reglerne omkring fritidsjobbere, som er under 18 år, men som er færdige med grundskolen f.eks., mere fleksible, i forhold til at man også kan arbejde på nogle ydertidspunkterne. Man skal som arbejdsgiver selvfølgelig stadig sikre sig, at det foregår forsvarligt, og at der er taget behørigt hensyn til, at man kan komme i særlig pressede situationer og sådan nogle ting, men det er vigtigt, at der er mest mulig fleksibilitet.

Så er der et element omkring fremrykningen af datoen for afslutningen af undervisningspligten. Det kan lyde en lille smule teknisk, og nej, vi er ikke i gang med at afkorte undervisningspligten, men når man slutter 9. klasse i slutningen af juni måned, har det indtil nu været sådan, at undervisningspligten, om man så må sige, er stoppet med udgangen af juli, og det betyder, at man i den sommerferie i juli måned bliver betragtet, som om man stadig går i skole, selv om man egentlig er færdig med sin skole, og derfor har man haft nogle mere restriktive rammer for, hvad man kunne have af fritidsjob. Det løsner vi op på, og det synes jeg alt i alt er positivt.

Socialdemokratiet støtter forslaget, også med de ting, der ligger omkring Arbejdstilsynet og implementering af en opfordring fra Arbejdsmiljørådet. Og vi ser frem til udvalgsbehandlingen og går positivt ind i det her og støtter forslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tusind tak, og tak for talen. Det er godt nok noget af en bunkelov; det kommer vi os til at sige til ministeren. Det er ikke så god stil, at man sådan blander pærer og bananer og æbler og klementiner og alt muligt.

Jeg vil gerne spørge ind til den del af loven, der lemper reglerne for, hvornår unge må arbejde. Det drejer sig om dem mellem 15 og 17 år, og konkret betyder det, at unge må arbejde til kl. 22.00 eller 23.00 frem for kl. 20.00, som grænsen går til i dag. Vi er fuldstændig enige i det, som ordføreren også har sagt, at det gode ved at arbejde i fritidsjob er, at man har mulighed for at kunne få erfaring, få noget selvstændighed og opleve en anden slags fællesskab, end man oplever i skolen og i foreninger.

Det, som jeg så er optaget af, er netop noget af det, som Børnerådet rejser, og jeg tænker, at det jo er vigtigt, at vi tager de høringssvar, der kommer, alvorligt. Jeg vil gerne høre Socialdemokratiets refleksioner omkring den frygt, de har i forhold til mistrivsel og det, at unge risikerer at blive udnyttet, og også i forhold til de sårbare timer, der er der. Så hvad er Socialdemokratiets tanker om det?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Først og fremmest kan man jo sige, at den generelle forpligtigelse, der ligger for en arbejdsgiver om at sikre, at arbejdet organiseres på en måde, så det er sundt og sikkert at gå på arbejde, jo også gælder her. Og det er rigtigt, som nogle af høringsparterne, men også arbejdsmarkedets parter og andre har rejst, altså at der sagtens kan være noget, man skal være særlig opmærksom på i nogle ydertimer; der kan være nogle situationer, altså på nogle arbejdspladser, hvor der er større risiko, og det har arbejdsgiveren jo stadig væk en forpligtigelse til at holde fast i.

Når vi støtter, at man ensarter de her regler, er det jo, fordi der er nogle steder, hvor man faktisk har haft muligheden for at udvide. Og det har så været sådan lidt forskelligt, alt efter hvad det var for en branche. Der siger vi, at det egentlig er nemmere at forstå, hvis reglerne er de samme, nemlig at man godt kan, hvis man har en alder og man er færdig med undervisningspligten. Så kan man godt udvide, men man er ikke fritaget for konkret at vurdere, om den unge her udsættes for noget, som ikke er sundt og sikkert. Det skal man stadig væk leve op til.

Spørgeren.

Ja, for vi kan jo ikke rulle det tilbage, hvis der er et ungt menneske, som kommer til at opleve noget på sit arbejde, som kan være krænkende eller voldsomt eller traumatiserende eller ubehageligt. Så jeg tænker, at vi har en fælles opgave i at sikre den bedste forebyggelse som overhovedet muligt, for at det i første omgang ikke kommer til at ske. Men så tænker jeg også, at vi har en opgave, i forhold til hvis det sker, altså hvordan griber vi så det her unge menneske bedst muligt? Og der rejses der jo også kritik af, at regeringen har skåret på Arbejdstilsynet med den sidste finanslov.

Vi har så fået en evaluering ind i forhold til at skulle følge det her tæt. Hvad vil være allervigtigst for Socialdemokratiet at vi sørger for at have fokus på?

Ordføreren.

Som jeg sagde til at starte med, er jeg meget optaget af, at det bliver nemmere, men at det stadig væk skal være sundt og sikkert. Derfor handler det selvfølgelig om, at vi kan se, at der er nogle uensartetheder, altså at der simpelt hen er forskellige regler alt efter branchen, og at der også er nogle af de forskellige regler, vi har, som er meget svære at forklare.

Når vi så ensarter det og gør det nemmere at forklare og gør det mere fleksibelt for den unge, men også for arbejdsgiveren, så er det jo stadig væk vigtigt – og det er så for at svare på spørgsmålet om, hvad vi vil holde ekstra øje med – at arbejdsgiveren løfter det ansvar, som det er at sige: Hvordan sikrer jeg konkret på min arbejdsplads, at den unge ikke bliver udsat for noget, som den unge ikke skal udsættes for. Det arbejdsgiveransvar er der jo ikke ændret ved eller rokket ved. Men det er selvfølgelig klart, at det skal man jo være ekstra opmærksom på, når man fjerner nogle af de regler, som måske har været lidt ulogiske, men som i nogle brancher har kunnet være en støtte.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak til formanden. Jeg vil godt starte med en lille refleksion selv, som er rart at gøre, når man laver den her slags lovgivning. Jeg var selv ung i 70'erne og 80'erne, og der var reglerne bestemt helt anderledes, hvis der var nogle regler overhovedet. Derfor kan man jo godt reflektere over, når vi afskaffer regler, hvor mange regler man så i virkeligheden skal afskaffe.

Men der er to dele i det her forslag. Dels gør vi det nemmere at få et fritidsjob, dels sikrer vi, at der stadig væk er en balance i, at vi passer på, at det, man sætter de unge til, ikke er arbejdsmiljøskadeligt, altså så der er to indgangsvinkler til den her lovgivning. Jeg synes, det er en god balance at have i forhold til de unge og også i forhold til mig selv, for når jeg tænker tilbage på 70'erne og 80'erne, var det – hold da op – ikke alt, jeg blev sat til, jeg skulle have været sat til at lave. Det må jeg jo sige. Jeg husker flere eksempler på, at jeg blev sat på en cykel kl. 4 om morgenen i meget, meget mørkt vejr med mindst 50 kg aviser bag på cyklen, og så kørte jeg bare ud. Jeg tror ikke, at jeg har været meget mere end 12-13 år – jeg kan ikke huske det præcist.

Alt det var glemt, da jeg fik min første check og kunne køre ind til storbyen og købe mine første plader for mine egne penge. Det var glemt, og det er jo også en lykkefølelse, man kan tage med sig videre. Det der med, at man arbejder, og at man så får noget for det, og at det har værdi, skaber en vis sammenhæng. Derfor er det en grundlæggende forudsætning, at man forstår, at det der med, at unge får et fritidsjob, giver dem en større chance for at lykkes med deres liv, og der skal vi finde nogle balancer hen ad vejen. Hvad er det, de skal kunne? Hvad er det, de rent faktisk skal kunne gå ud i samfundet og foretage af arbejde, så det stadig væk er rimeligt sikkert at gøre? Hvordan får vi de unge til ikke at arbejde for meget, så de slider sig selv ned – det var der jo også nogle, der gjorde, dengang jeg var ung – men får noget værdimæssigt med i deres liv, i stedet for det bliver til nogle dårlige, kedelige historier, som vi hører om i pressen. Det er den balance, vi prøver lave lidt af her.

Der er det jo sådan, at vi har nogle ting, der er sådan lidt tudetosset, i lovgivningen, som vi i og for sig godt ved er tudetosset, og som vi derfor skal have afskaffet gjort lidt nemmere. Det gør vi her.

For det først styrker vi i vejledningen om fritidsjob for de 13-17-årige, så vi kan være helt sikre på, der er en god forståelse både hos dem selv og ude i familierne. Hvad er det, de skal kunne, og hvad er det, de ikke skal kunne? For det andet udvider vi arbejdstidsreglerne for de 15-17-årige, som betyder, at det er det samme, der gælder i forskellige brancher, så man i én branche kun kan arbejde til et tidspunkt, og man i en anden branche kan arbejde til et helt andet tidspunkt. Det er også lidt svært at finde ud af derude hos arbejdsgiverne. For det tredje fremrykker vi så den her dato for undervisningspligt, så man rent faktisk, når man er færdig med 9. klasse, kan starte med at arbejde, lige efter man er færdig, i stedet for at man skal vente en del af sin sommerferie for at kunne gå i gang. Det var også en af de der lidt dumme ting.

Så skal man også huske på, at vi jo allerede har fjernet skatten, altså en del af skatten, nemlig arbejdsmarkedsbidraget, for de unge under 18 år. Det hjælper også på, at vi får flere end 50 pct. af de unge til at tage et fritidsjob, er jeg ret sikker på. Så det er flere end 50 pct., og måske kan vi igen komme op på de der 70-80 pct., der tager et fritidsjob. Også med den nye ungebekendtgørelse, som vi har haft gang i her i januar måned, er der sket en hel del.

Balancen er jo så, der skal ske en bedre sikring. Sådan stille og roligt undervejs skal vi selvfølgelig også reflektere over, at den sikring for de unge er god nok. Når vi afskaffer ordningen om arbejdsmiljø certifikater, skal man hele tiden holde sig for øje, at vi jo gør det for at gøre det mere gennemsigtigt og gøre det lettere for virksomhederne, men ikke for at gøre det mindre sikkert for de unge. Der sker en hel del ændringer på det her område også. Det vil jeg ikke gå længere ind i her, men bare sige, at det er vigtigt, at vi hele tiden har den balance, at hvis der er flere unge, der får et fritidsjob, og vi gør det mere fleksibelt, så skal der stadig væk være den balance, at det skal være sikkert for de unge at gå derude og arbejde.

Venstre støtter det her lovforslag, og vi glæder os til at arbejde sammen med resten af Folketinget om implementeringen af alt det, der ligger her. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Victoria Velasquez.

Tusind tak for talen. Jeg tænker også, at vi følger det tæt og med en evaluering osv. Men det er jo virkelig et bunkelovforslag, så det, jeg vil spørge ordføreren om, handler om noget helt andet. Nu kommer vi til ananassen, får jeg næsten lyst til at sige. Det er den del, der handler om Arbejdstilsynets pligt til oplysning og indsigt med hensyn til bosteder osv. Der kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad Venstre tænker. For umiddelbart synes jeg, det er fornuftigt, men der er nogle ting i det, der bekymrer mig, og som jeg gerne vil have at vi graver videre i. Og der vil jeg gerne høre ordførerens tanker om, hvordan vi beskytter tredjeparts datasikkerhed, og også om den del, der handler om, hvad det er for nogle kriterier, Arbejdstilsynet kommer til at sætte op, i forhold til at kunne fravige pligten til at skulle oplyse borgerne om, at der er blevet brugt data om dem, uden at de ved det. For jeg tænker, at vi har en fælles interesse i at beskytte de ansatte imod at blive udsat for chikane osv., men samtidig tænker jeg også, at vi har fælles interesse i, at vi i vores retssamfund sørger for som noget vigtigt at værne om vores retssikkerhed også for de udsatte borgere. Så hvad tænker ordføreren om de dele?

Ordføreren.

Jeg har selv lavet en note om lige præcis de to dele, og om man ikke lige kunne snakke om det i løbet af lovbehandlingen, altså hvad der egentlig mere ligger længere nede i teksten og forståelsen af det. Så hvis ordføreren er interesseret i det, synes jeg, vi skal tage det i nogle spørgsmål frem mod andenbehandlingen.

Spørgeren.

Det synes jeg ville være en rigtig god idé, og det vil jeg rigtig gerne sparre omkring. Jeg tænker også, at vi måske i udvalget kunne få gavn af, at vi fik nogle input først, for det ser ikke umiddelbart ud – med det kan godt være, at ministeren kan opklare det – som om den her del er blevet sendt i høring hos socialfaglige organisationer eller i forhold til bosteder eller andre. For jeg prøvede i høringssvarene at se, hvad deres svar til det er, og der var ikke nogen. Men jeg kunne se af høringslisten, at det var blevet sendt ud til nogle, der var relevante der, så der savner jeg i hvert fald noget kvalificeret input.

Ordføreren.

Ja, det må vi finde ud af i løbet af behandlingen.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste. Det er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Jeg står i den situation, at jeg har fået den store ære og nok også sådan lidt uriasposten at skulle dække ind for Danmarks bedste beskæftigelsesordfører fru Charlotte Munch, som desværre ikke kunne være her i dag. Så jeg har gjort mit ypperste for at læse mig ned i alle detaljer, men det kan jo godt være, hvis der kommer meget spidsfindige spørgsmål, at jeg så henviser til min uvidenhed og beder jer om at tage det med fru Charlotte Munch, når hun er tilbage.

I Danmarksdemokraterne vil vi sige, at vi lige så godt kan starte med håret i suppen. Håret i suppen her er jo, at vi bliver nødt til at kritisere ministeren for endnu en gang ligesom at finde alt godt fra havet og lægge det sammen i et stort lovforslag, og så tager vi den derfra, og så kan man stemme for eller imod. Derfor vil vi Danmarksdemokraterne nok i hvert fald ikke modsætte os, hvis der skulle komme det flabede forslag, at man deler det her op og derved sådan kan komme lidt mere i dybden, for djævlen ligger jo i detaljen. Qua den seneste tid ved ministeren også godt, at djævlen ligger i detaljen. Vi vil jo så forfærdelig gerne herinde i Folketinget sørge for, at når vi laver lovgivning, så laver vi god lovgivning. Jeg kan jo næsten kun finde tre grunde til, at ministeren laver det her: Enten gider hun ikke at snakke med folketingsmedlemmerne, eller også gider hun ikke at sidde i Folketingssalen, hvis vi deler det op, eller endnu værre tænker man, at så får man noget igennem, som der måske ellers kunne komme et nej til. For ellers giver det ikke mening at slå tingene sammen på den her måde.

I hvert fald i de udvalg, hvor jeg er fast repræsentant, vil vi så gerne diskutere politik, og jo flere lovforslag, jo bedre. Så lad os da endelig dele tingene i stedet for at lave det her, for det er en uskik. Det mener jeg personligt, og det mener Danmarksdemokraterne også. Lad os nu for pokker dele det op. Derfor kommer vi i hvert fald ikke til at stille os på hælene, såfremt der er nogen af ordførerne, der skulle få den fantastiske idé, at vi gør det, vi får penge for, altså simpelt hen sætter os ind i hver enkelt del af loven.

Når det er sagt, skal det også siges, at vi faktisk i Danmarksdemokraterne synes, at begge dele af lovforslaget er noget, vi kan være tilhængere af. Det udmønter dele af den aftale, vi har, om unge i fritidsjob, og vi mener faktisk, at fritidsjob er rigtig vigtigt. Jeg har også kørt med aviser. Jeg havde ikke tænkt på, at jeg skulle komme med sådan en fortælling om, at jeg synes, at det var synd for mig, fordi det var mørkt. For nu kommer jeg jo fra Nordjylland, og der er mørkt hele tiden. Men virkeligheden er jo, at det er noget, som på en eller anden måde danner karakter, som jeg også hører Venstres ordfører sige. For man bliver jo rigtig rigtig glad og stolt, når man går hen og køber noget for sine egne penge. Nu købte ordføreren plader, jeg købte nok noget andet. Men virkeligheden er jo, at man bliver glad for at tjene sine egne penge.

Men så deler jeg faktisk også Enhedslistens ordførers bekymringer. Når vi udvider tidsrummet fra kl. 20 til 22, kan der være nogle situationer, vi sætter unge mennesker i. Dengang man satte tidsrummet, var der en bekymring for, at folk kunne blive lidt mere dumme at høre på mellem 20 og 22, end de er først på formiddagen, og det er jo en reel bekymring. Der synes jeg faktisk, at ordføreren for Enhedslisten har ret i, at vi lige skal sikre os, at vi ikke kommer til at udsætte helt unge mennesker for overfusninger, trusler eller krænkelser.

Tænk, hvis vi nu havde delt det op i de enkelte lovforslag. Så kunne vi have gået helt i dybden med det også. Men man kan jo nå det endnu. Så jeg vil gerne endnu en gang komme med opfordringen om, at man måske deler det her op. Så vil vi se med stor velvilje på det.

Sammenfattende kan jeg sige, at Danmarksdemokraterne synes, at det er meget, meget fornuftig lovgivning. Det er sund fornuft, at unge mennesker kommer ud. Jeg var lige ved at høre, at Venstres ordfører sagde, at vi havde fjernet skatten. Der tænkte jeg, at det gjaldt alle, men der blev man så korrigeret ind; det gjaldt kun de unge. Og det gjorde vi lige nøjagtig i det lovforslag også for at bidrage til incitamentet for unge mennesker til at komme ud og få et job. For vi kan se, at unge mennesker i dag, der ikke har haft job, nogle gange kan slå sig, når de kommer ud på det rigtige arbejdsmarked. Så man får også nogle andre læringer med undervejs i det, som er de formative år, indtil man skal stå på egne ben, og der mener vi i Danmarksdemokraterne, at et fritidsjob er en rigtig god idé. Men vi har også et ansvar for at sørge for, at når vi nu udvider det og sætter dem ind i en usikker tidszone, så skal vi lige være sikre på, at vi har styr på, at de ikke bliver overfuset, krænket osv.

Danmarksdemokraterne kommer til at støtte forslaget, forhåbentlig når det er delt op i endnu flere lovforslag. Det glæder vi os endnu mere til. Men såfremt det ikke gør det, og det regner vi selvfølgelig med at det gør, kommer vi til at støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Dina Raabjerg.

Tak for ordet, og tak for en fin tale. Det er bare lige for at være sikker på, at jeg har forstået det korrekt: Foreslår Danmarksdemokraterne, at lovforslaget bliver opdelt? I så fald kan Danmarksdemokraterne forvente at få støtte fra Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Ja, det er jo derfor. Dem, som sidder i salen, der kender mig, ved jo nok, at havde det været på mit område, havde jeg ikke sådan sagt »såfremt«; så havde jeg nok foreslået direkte at opdele det. Men fordi det er på fru Charlotte Munchs område, vælger jeg at være meget loyal over for den måde, som fru Charlotte Munch er på, og på nordjysk vil jeg sige, at det nok er det, fru Charlotte Munch anbefaler at man gør.

Men der står i min tale, at vi i hvert fald ikke vil sætte os på hælene, hvis det bliver foreslået. Så for at være trofast over for både fru Charlotte Munch og den tale, man får med, så vælger jeg, at det er sætningen, der kommer fra min mund i dag – at vi ikke kommer til at stille os på hælene, såfremt der er en af mine kolleger, der får den virkelig, virkelig gode idé at dele lovforslaget op.

Der er ikke flere bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og den næste er hr. Mads Olsen fra SF.

Tak for ordet, formand. I dag behandler vi lovgivning om udvidelse af børn og unges muligheder vedrørende fritidsjob. Det handler om vores unge, deres muligheder og deres arbejdsmiljø. Det handler om at give en god start på arbejdslivet, men også sikre, at de ikke knækker undervejs. Jeg skal også lige huske at sige, at jeg tager den her for hr. Karsten Hønge, der desværre ikke kunne være her i dag.

Hovedorganisationen har været tydelig: Flere unge i fritidsjob er en god idé, men det må ikke ske på bekostning af deres sikkerhed. Vi skal sikre, at unge mennesker ikke udsættes for farligt arbejde uden beskyttelse, og vi skal sørge for, at arbejdsgiverne ikke får fripas til at lade unge stå alene med opgaver, der indebærer risiko for vold, overbelastning eller dårligt psykisk arbejdsmiljø. FH slår fast, at vi skal holde fast i de beskyttelsesregler, som sikrer unge mod de mest udsatte jobfunktioner, og det er præcis, hvad den her lovændring gør.

Autismeforeningen har været en vigtig stemme. Vi ved, at unge med autisme ofte har svært ved at få fritidsjob, fordi der mangler viden og hensyn på arbejdspladserne. Derfor er det afgørende, at vi med denne lov også sikrer, at arbejdsgivere får vejledning i, hvordan de bedst muligt skaber arbejdspladser, der også fungerer for unge med særlige behov. Vi kan ikke leve med, at unge med autisme sorteres fra, fordi systemet ikke tager højde for dem.

Vi har også en forpligtigelse til at lytte, når Børnerådet råber vagt i gevær. De advarer om, at alt for mange unge arbejder uden at kende deres rettigheder, uden at være medlem af en fagforening og uden nogen reel beskyttelse, hvis noget går galt. Samtidig skæres der i Arbejdstilsynets ressourcer, og det synes vi ikke hænger sammen. Hvis vi vil have flere unge til at arbejde, må vi også sikre, at vi har et stærkt tilsyn, der kan gribe ind, når reglerne brydes.

Vi står her i dag for at tage ansvar, ikke for at give arbejdsgiverne friere tøjler til at udnytte billig arbejdskraft, men for at skabe en balance. Vi vil gerne have flere unge i fritidsjob, ja, men vi vil også sikre trygge forhold. Vi vil gerne åbne dørene for unge med særlige behov, ja, men det kræver, at vi stiller krav til arbejdsgiverne. Lovgivningen her er et skridt i den rigtige retning. Vi giver unge bedre muligheder, men vi holder fast i, at sikkerhed og rettigheder skal være i højsædet. Vi skal ikke have et arbejdsmarked, hvor de svageste bliver tabt på gulvet. Vi skal have et arbejdsmarked, hvor alle får en fair chance, uden at det koster dem deres helbred. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Unge mennesker skal ikke bremses af staten, når de gerne vil have et fritidsjob. Som 13-årig samlede jeg faktisk selv skrald op for kommunen, og som 14-årig arbejdede jeg også på en fiskefabrik. Det var hårdt og koldt, men jeg var glad for at tjene mine egne penge. Det at have et fritidsjob lærer en at tage ansvar, tjene redelige penge og bruge dem på noget fornuftigt – men også lidt på slik og ballade. Det er liberalt at tro på det bedste i ungdommen. De kan så meget, og derfor skal vi også gøre det så let som muligt for unge at få et fritidsjob, for det gavner alle.

Vi ved også, at det har mange positive effekter senere i livet. Det er først og fremmest sundt for de unge mennesker at have et fritidsjob, men man bliver også meget stolt som forælder, når man ser sit barn komme hjem fra sin første avisrute eller sin første vagt hos købmanden. Og så skaber unge mennesker også en værdi for en masse virksomheder og lokalsamfund rundt omkring i landet. Alt det skal vi have mere af.

Derfor bakker Liberal Alliance selvfølgelig op om forslaget. Det er kun retfærdigt, at de unge, der stadig går i folkeskole, får et større tidsrum, de må arbejde i. Og det er sund fornuft, at når kommunerne vejleder de 13- til 17-årige om uddannelse og erhverv, så skal de også kunne vejlede om fritidsjob, for vi ved, at det virker.

Det er også på tide, at undervisningspligten fremrykkes, så de 15-16-årige kan starte i sommerjob tidligere efter afslutningen af 9. klasse. Hvorfor i alverden vi lavede det så dumt til at starte med fatter jeg ikke. Men det er da dejligt, at vi får gjort det om, så de kan starte i sommerjob, allerede efter at de er færdige.

I Liberal Alliance tror vi på det bedste i ungdommen, så vi håber også, at regeringen fortsat vil være ambitiøse på det område, så vi kan fjerne endnu flere regler for dem, som gerne vil have et fritidsjob som ung. Derfor bakker vi også op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste. Det er fru Nanna Gotfredsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Jeg står her som spritny ordfører på området. Jeg kommer ikke til at foregive, at jeg har nået at få fuldstændig styr på feltet, som er stort og komplekst og vanvittig interessant og særdeles vigtigt.

Tak for modtagelsen. Tak for samtaler allerede med både hr. Kim Valentin, hr. Jens Joel og med ministeren og i øvrigt også tak til hr. Carsten Hønge, der meget hurtigt stillede sig til rådighed, og det er jeg taknemmelig for.

Også jeg vil lige knytte et par ord til spørgsmålet om unge og beskæftigelse.

Det er ikke, fordi jeg har så meget afgørende at supplere med i forhold til det, der allerede er sagt. Der er ingen tvivl om, at det er overordentlig vigtigt, at man tidligst muligt får noget erhvervserfaring og indgår i arbejdsfællesskaber. Nogle har simpelt hen brug for noget at stå op til i forhold til den struktur, det giver, og den oplevede forpligtelse i forhold til andre er rigtig god at få tidlig erfaring med. Og så er der også forståelsen af, at der er nogle, der har brug for dig, nogen, der regner med dig, nogen, der mangler dig, hvis du ikke kommer, så att kunne bidrage på den måde til fællesskabet er jo helt afgørende, også for trivslen. Det gælder for unge, helt som det gælder for os andre.

Vi har også set, hvor stor en forskel det har gjort for vores allermest udsatte, der har været fuldstændig udelukket fra arbejdsmarkedet, som vi kender det. Der var simpelt hen ikke plads til dem, men også hos dem med det sociale frikort, blev det grebet. Man vil gerne, og det er jo det, der er så lykkeligt, altså at danskerne flest virkelig gerne vil; man er motiveret, og man vil gerne. Det er også kernen i Moderaternes beskæftigelsespolitik: Dem, der kan selv, skal selv. Det er klart, og det er ret let, fordi mennesker gerne vil og er motiverede.

I forhold til dem, der synes, det kan være svært at komme ind på et arbejdsmarked, vil jeg sige, at før vi slår dem i hovedet og taler om at yde før man kan nyde og alt det der, bør vi lige genbesøge arbejdsmarkedet og se, om vi kan flå i det, udvide det, bygge ramper, indsætte elevatorer, hvad der nu skal til, for at man kan få en plads der. Det er så vigtigt, og det er det ikke kun af samfundsøkonomiske årsager, men fordi arbejde giver selvværd, livsglæde og individuelt oplevet meningsfuldhed.

Jeg har ikke nået at sige så meget om mine egne meget tidlige erfaringer, men jeg blev da

inspireret. Jeg var tidligt, meget tidligt, i gang i fars firma, og vi hjalp til; selvfølgelig gjorde vi det. Vi var fem unger, og fire af os var gamle nok til tunge løft i en tidlig alder. Der var ikke nogen, der overvejede, at det måske var et problem. Vi havde en familiefest, hver gang vi hjalp hinanden med at få tingene til at fungere, og det var den erfaring, der gik forud for, at jeg fik mit første job uden for familieklanen.

Det var et job som opvasker på et hotel, som jeg ikke vil sætte navn på, for jeg tror, det er så godt for deres fremtidige muligheder for alt muligt. Jeg fik jobbet, fordi opvaskeren var udeblevet i dagevis. Jeg vaskede op i 26 timer. Der var mider i, og jeg ved ikke hvad, og jeg skænkede det ikke en tanke, og det havde jeg lært hjemmefra: Der var en opgave, der skulle løses, så jeg vasker op fuld smadder – og nej hvor var det fantastisk at få løn. Jeg er vild med at arbejde, og det er sundt at arbejde. Moderaterne bakker op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Så er det fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Det bliver svært at komme efter den der, for det var jo en livsbekræftende tale. Jeg havde oprindelig skrevet en anden tale end den, jeg kommer til at holde en anden tale. For her den anden dag fik jeg pludselig en mail her den anden dag fra Vores Ikast, som er en paraplyorganisation for virksomheder, butikker, foreninger og kulturlivet i Ikast by, og den rummer bare alt det, vi gerne vil omkring fritidsjob, så den har jeg besluttet at læse op:

Kære medlem. Har I et fritidsjob, der kunne være relevant for en ung i Ikast-Brande? Så vil vi gerne opfordre jer til at oprette det på vores portal. Ved at tilbyde et fritidsjob, så kan vi sammen styrke de unges vej ind på arbejdsmarkedet og give dem kompetencer, de kan bruge resten af livet. Mange unge finder selv et fritidsjob, men for nogle kan det være en stor udfordring at tage det første skridt. Vi ønsker at hjælpe de unge, der har svært ved at finde et job, så de får muligheden for at opnå værdifuld erhvervserfaring. Ved at oprette jeres job hos os kan I være med til at gøre en forskel for de unge, der har brug for en ekstra håndsrækning til at komme ind på arbejdsmarkedet. Forskning viser, at fritidsjob har en positiv effekt på unge. Det fremmer kompetenceudvikling og reducerer risikabel adfærd. Det øger karaktererne ved afgangseksamen og mindsker ungdomskriminalitet. Det øger antallet af skoleår, der er gennemført i 20-årsalderen, og det mindsker skolefrafald og skolefravær. Ved at ansætte en ung medarbejder kan I samtidig tilføre jeres institution eller virksomhed en stor værdi og få løst praktiske opgaver, så det faste personale får frigivet tid. Væk interessen for jeres fag! Måske er det jeres fremtidige lærling eller kollega, I ansætter i et fritidsjob.

Unge uden erfaring eller unge med mange udfordringer i bagagen kan vise sig at blive nogle af jeres mest engagerede og loyale medarbejdere. Hvis I har brug for inspiration til, hvilke arbejdsopgaver en ung kan løse, er I meget velkomne til at kontakte os.

Hold da op, hvad! Det var lige præcis alt det, vi ville med den her aftale. Og det er jo en aftale, som Det Konservative Folkeparti er en del af, altså at få flere unge i fritidsjob, fordi det er en win-win for både de unge og for virksomhederne.

Men det her forslag er jo ikke kun gode initiativer om fritidsjob. Det er, som andre også har nævnt, desværre et ikke sjældent set bunkebryllup, hvor man har mast en lang række vidt forskellige ændringer sammen i samme lovforslag. Vi behandler derfor både arbejdsmiljøregler, kunstig intelligens i Arbejdstilsynet, arbejdsret, voldskadeforsikring og alt muligt andet i en pærevælling. Det er respektløst over for demokratiet. Det er præcis den her tilgang, jeg har kritiseret netop den her minister og hendes ministerium for før, hvor man af frygt for at skulle fremsætte for mange lovforslag bare kaster en rodet blanding af vidt forskellige tiltag ind i én pakke.

Så nu står vi med to høringsnotater, fordi det her reelt er flere forskellige aftaler i én, og emnerne er ikke engang linket sammen i de samme politiske aftaler. Det er simpelt hen ikke okay, og jeg forstår faktisk ikke, at det overhovedet får lov til at slippe igennem processerne.

Derfor vil jeg gerne benytte det sidste af min taletid til at spørge ministeren om, hvordan hun vurderer det her i forhold til en respektfuld demokratisk proces og en ordentlig politisk behandling og drøftelse af sagerne. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så det vil sige, at vi går videre til den næste. Det er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak. Først synes jeg, at det er på sin plads at sige, at det altså ikke går med sådan et bunkelovforslag med alt for mange forskellige lovforslag, og heller ikke det med, at vi mangler kvalificerede input, som høringssvarene er. Det er også en del af den demokratiske proces, at de kan være med til at bidrage til det. Og jeg ved godt, det ikke er os her i salen, der har besluttet det, men det synes jeg bare er vigtigt at sende tilbage, fordi det ødelægger kvalitetsbehandlingen af lovforslaget, og så også fordi der er nogle af tingene, som er enormt vigtige, og som jeg synes fortjener at få deres plads.

Den ene del handler om unge menneskers trivsel eller mangel på samme. Fritidsjob er noget, som vi har diskuteret også i den sammenhæng, og der mangler vi at kunne svare på spørgsmålet: Hvad er det så, der gør, at færre unge har et fritidsjob? Og det kan jo handle om, at man faktisk synes, det er lidt uoverskueligt ved siden af alt muligt andet også at skulle have et fritidsjob. Så hvordan gør vi det mere overskueligt?

Så er der den her del af lovforslaget, som handler om at udvide tidsrummet for, hvornår man må arbejde, sådan at det bliver udvidet til, at dem, som ikke er omfattet af skolepligten mere, og som er mellem 15 og 17 år, skal kunne gå hjem fra arbejde kl. 10 eller 11 om aftenen. Hvad skaber det for tanker, altså sideløbende med – og det ved jeg godt ikke er i denne her kreds – diskussionen om tryghed og togstationer og alt muligt andet? Hvad er det egentlig for nogle rammer, vi sætter for vores unge mennesker her i vores samfund?

Og så er der den del, som jeg synes er den allervigtigste, og det er: Hvordan beskytter vi unge mennesker, så de ikke bliver udsat for arbejdsulykker og ikke bliver udsat for noget dårligt på deres arbejdsplads? Vi ved, at der er nogle tidspunkter, hvor man er mere udsat for at møde fulde mennesker, som er grænseoverskridende, eller at der er nogen, der kommer og vil stjæle noget i den virksomhed, man er i, eller noget helt tredje. Så hvordan sørger vi for at beskytte allerbedst mod, at man ikke bliver udsat for det? Det savner jeg at vi bliver lidt mere konkrete på.

Vi har jo lavet en aftale, og så har der også været en trepartsaftale, som dækker det her område. Noget af det er at sætte flere penge af til Jobpatruljen. Jeg har selv været frivillig i Jobpatruljen i mange år og har også, da jeg arbejdede i fagbevægelsen, været med til at få det godt på benene, så jeg er kæmpe fan af Jobpatruljen. Jeg ved virkelig, hvad for nogle kvaliteter det har på mange måder: styrkelse af unges faglige forståelse af rettigheder og alt muligt – supergodt. Men jeg synes overhovedet ikke, det kan stå alene. Og når vi ser på andre steder – vi havde f.eks. et samråd omkring elever og lærlinge inden for hotel- og restaurationsbranchen, hvor der virkelig var en øjenåbner i, at Arbejdstilsynet på ingen måde løfter de opgaver, vi troede de gjorde; det var så åbenbart de faglige udvalg – og når jeg taler med de unge i fritidsjob, er der så mange af dem, der aldrig nogen sinde har mødt tilsynet. Der er også flere af dem, der aldrig har mødt Jobpatruljen. Det kan vi håbe ændrer sig, i forhold til at der kommer en større bevilling.

Men der er et eller andet her i forhold til det systematiske i, at arbejdsgiverne skal klædes godt nok på, så vi forebygger allerbedst muligt, så der aldrig sker noget, og også hvad der sker, hvis der sker noget, så vi griber de unge mennesker allerbedst, så det ikke kommer til at blive noget, man har med sig i bagagen resten af livet, og som kommer til at sætte sig i en som dårlige oplevelser. Så der er nogle ting her, jeg savner, hvor Børnerådet jo også har været ude med en kritik af, at der bliver skåret på Arbejdstilsynet i denne her finanslov, i stedet for at der bliver investeret.

Vi har jo så fået – og det har været meget vigtigt for os i Enhedslisten – en evaluering, så vi får fulgt op på det, sådan at vi følger det tæt. Men hvis ikke der kan ske en drøftelse, og det ikke bliver taget alvorligt, hvad der kommer i den evaluering, så er den jo måske ikke så meget værd. Så der er også noget her, hvor jeg håber vi sammen kan sige: Den evaluering tager vi alvorligt. Og når der er nogle ting, vi kan se, og også hvis vi kan se det, før evalueringen kommer, så skal vi reagere med det samme. Det har vi en kæmpe forpligtigelse til.

Så er der alt muligt andet. Ophævelse af ordning om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat vil jeg ikke komme så meget ind på. Det synes jeg umiddelbart er fint. Så er der også hjemmelsgrundlag for adfærdsbaseret kommunikation og alle mulige forskellige dele.

Det, som jeg vil bruge de næste 30 sekunder på at berøre, handler om borgere på f.eks. bosteder, som pludselig mister nogle rettigheder i forhold til det at vide: Hvad sker der med dine data? Og jeg tror, det sagtens kan være udmærket for at beskytte de ansatte mod chikane og andre forskellige dele, men jeg savner at vide meget mere om, hvad det er, der er omfattet her. Hvad er det for nogle kriterier, Arbejdstilsynet kommer til at stille op, og hvordan sikrer vi den beskyttelse, der er? For det er nogle udsatte borgere, og hvordan sikrer vi os også, at de ikke pludselig oplever, at de her data flyder, uden at de overhovedet har noget kendskab til det eller nogen kontrol med deres egen sag? Så det er nogle af de ting, vi vil følge i den videre drøftelse. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen.

Det kan godt være, at jeg ikke hørte ordentligt efter, men vi vil jo ikke stille os på tværs, hvis man beder om at dele det her op. Men hørte jeg, at Enhedslisten kommer til at bede om at dele det her op? Nu er jeg jo ikke ordfører på det her område, men når jeg ser AI sat ind i noget, tror jeg faktisk, at I, som sidder i Beskæftigelsesudvalget, har et behov for også at diskutere det, for der er jo personfølsomme data, når vi snakker om arbejdsmarkedet. Og der kunne jeg godt være bekymret for, at man måske lige skulle sætte sig ned og lige få det læst igennem igen, i forhold til hvad det er, man putter ind i de her modeller, altså om man har sikret sig osv., og hvad der sker.

Jeg hørte en bekymring om tredje part fra ordførerens side i et tidligere spørgsmål, og der vil jeg bare spille ind med, at det nok kunne være en god idé lige at få det delt op og så få diskuteret tingene lidt mere til bunds.

Ordføreren.

Jeg er ikke helt afklaret med, om det er det, der vil give allerbedst mening, men jeg vil da synes, det var dejligt, hvis ordføreren ville bakke op om det, hvis det er, at vi kan se, at det er nødvendigt. Men jeg synes, at noget, der ret tydeligt er en konsekvens af manglende lovkvalitet ved bare at samle det hele, er, at vi slet ikke har fået høringssvar fra de faglige organisationer, fra bosteder eller fra andre. Og umiddelbart, i forhold til hvad jeg kan se, er det, fordi det slet ikke er blevet sendt ud til den høringsportal, og det tror jeg er, fordi man har tænkt, at det ikke har været relevant.

Jeg finder det dog ret relevant at skulle have de input, hvis man vil rokke på det, som jeg ser som retssikkerheden for de mennesker. Der er selvfølgelig altid nogle balancer, for vi skal også passe på de ansatte, for det er fuldstændig vitalt og afgørende. Så vi skal finde den rigtige måde, og derfor savner jeg kvalificeret input fra dem, det handler om, og som arbejder med dem, det handler om.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Jeg skal indledningsvis bemærke, at jeg vikarierer for vores sædvanlige ordfører på området. Men det skal kunne betale sig at arbejde, det skal kunne være muligt for unge at få en fod inden for arbejdsmarkedet, uden at staten spænder ben med unødige regler og begrænsninger. Derfor er Dansk Folkeparti meget positive over for det her forslag, som gør det lettere for unge at få et fritidsjob. Det er sund fornuft.

Et fritidsjob er ikke bare en måde at tjene penge på, det er en mulighed for at lære, hvad det vil sige at tage ansvar, møde til tiden og gøre en indsats. Det er en erfaring, der følger en resten af livet. Og lad os være ærlige, vi har ikke brug for flere unge, der sidder derhjemme og hænger på mobilen, vi har brug for unge, der kommer ud, lærer arbejdsdisciplin og får et indblik i den virkelige verden.

I dag står mange unge og virksomheder i en jungle af regler, der gør det besværligt at få et fritidsjob. De må ikke arbejde på bestemte tidspunkter, de må ikke tage et sommerferiejob uden bureaukratiske benspænd, og kommunerne har ikke engang lov til at vejlede dem ordentligt om jobmulighederne. Det er absurd! Og med den her lov bliver der ryddet op nu for unge mellem 15 og 17 år, og der bliver bedre mulighed for at arbejde. Kommunerne må vejlede dem om fritidsjob som en naturlig del af deres erhvervsvejledning, og vi skærer igennem reglerne, så 15-16-årige kan tage et sommerferiejob uden at vente på, at kalenderen siger august. Dansk Folkeparti bakker derfor umiddelbart op om det her forslag, fordi vi ved, at fritidsjob giver unge en bedre start på livet. Det skaber stærkere medarbejdere, dygtigere fagfolk og sundere samfund. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak. Flere unge i fritidsjob er en rigtig god idé, og alle os, der har haft et fritidsjob, da vi var helt unge, ved, hvor værdifuldt det er at lære at indgå i et fællesskab på en arbejdsplads, tjene sine egne penge og ikke mindst også lære at tage ansvar. Det gavner den unge, og det gavner arbejdspladsen. Jeg havde i hvert fald selv stor glæde af det, da jeg som 14-årig fik arbejde som hjælpepige i en frisørsalon. Det var sådan set ikke arbejdet i sig selv, men det at indgå i fællesskabet i salonen og vide, at den indsats, jeg gjorde, også var værdifuld, der gjorde forskellen.

Med det her lovforslag fjerner vi nogle af de benspænd, som møder de unge mennesker, når de gerne vil have et fritidsjob. F.eks. udvides tidsrummet for, hvornår unge 15-17-årige, som ikke er omfattet af undervisningspligten, må arbejde, og den kommunale vejledning af de 13-17-årige kommer til at rette sig imod fritidsjob, når nu de alligevel er i kontakt med de unge om uddannelse og erhverv.

Så er der det, som også flere har nævnt, nemlig at tidspunktet for undervisningspligten fremrykkes fra at være ved udgangen af juli måned til at være udgangen af juni, for på den måde kan man tage et sommerferiearbejde, hvis man er de der 15-16 år.

Nogle har været inde på høringssvarene, særlig også høringssvar fra Børnerådet, som jo drejer sig meget om arbejdsmiljø og det, der møder de unge mennesker, når de træder ind på en arbejdsplads. Det skal vi selvfølgelig også være opmærksomme på, og det tænker jeg vi løbende skal have en dialog med ministeren om, så vi holder øje med området, for unge mennesker såvel som alle andre på arbejdsmarkedet skal selvfølgelig tages alvorligt, og det skal deres arbejdsmiljø også.

Men sådan som lovforslaget ligger her, bakker vi varmt op i Radikale Venstre. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi går videre til den næste, og det er fru Karin Liltorp fra Alternativet.

Tak for ordet. Jeg kan oplyse om, at jeg også bare er vikar for vores officielle beskæftigelsesordfører, og når man kommer op som den allersidste på talerstolen, er alt det gode jo allerede sagt. Så jeg kan jo starte med at sige, at Alternativet støtter op om lovforslaget. Jeg tror, at vi alle sammen er enige om, at fritidsjob er en rigtig god idé. Det styrker de unge, og det er en måde at blive dannet på. Samtidig skal vi selvfølgelig beskytte de unge derude, og det synes jeg også lovforslaget tager meget alvorligt. Jeg kunne jo godt få lyst til ligesom andre at gå en tur ned ad det, jeg ikke må sige på engelsk, mindevejen, og fortælle om alt det, jeg har lært ved at være i fritidsjob, dengang jeg var ung, men det vil jeg så undlade. Vi har allerede hørt de gode historier. Jeg vil bare konkludere, at det er et skridt i den rigtige retning. Så vi støtter det.

Tak til ordføreren. Så er det beskæftigelsesministeren. Velkommen.

Tak for det, formand, og jeg vil både sige tak for opbakningen, men også for de mange dejlige beretninger om glæden ved det at have et arbejde. Det synes jeg faktisk er værd at dvæle lidt ved. For det er nemmere at passe på børn og unge ved at sige, at de skal blive derhjemme, men når vi ikke vælger at gøre det, er det jo netop, fordi der er det her meget dannende og meget styrkende ved faktisk at have et ansvar, altså at der er nogen, der regner med en, og det at lære at møde op, men at der også er det myndiggørende ved at tjene sine egne penge, og jeg var ikke helt enig med ordføreren, der sagde, at det hele tiden er mørkt i Nordjylland. Jeg kan da godt selv huske at være taget på arbejde i mørke og i regn, og at jeg syntes, at det hele var lidt surt, men at summen af det hele alligevel har været, at man er kommet stærkere derfra, og at man har været bedre rustet til mange andre ting i livet.

Derfor har de her drøftelser selvfølgelig også været på baggrund af, at vi kan se, at andelen af unge, der har et fritidsjob i løbet af et år, er helt nede på omkring hver anden, og jeg synes også, at vi skal have tallet op, og at vi også skal have mængden af brancher, der byder ind med fritidsjob, op. Derfor var det også interessant, hvad Konservative læste op om Vores Ikast, altså i forhold til faktisk sådan bredt set i et lokalsamfund at opfordre til, at man, hvis man har noget, man kan sætte en ungarbejder til, så bare skal byde ind, og at man, hvis man mangler inspiration til, hvad man kan sætte sådan et ungt menneske til, så endelig også bare skal henvende sig. Det er også lige i ånden af den her aftale, som jo også er blevet til igennem både en meget tæt partsinddragelse og en politisk inddragelse. På den måde har vi jo også haft både de faglige organisationer og ungdomsfagbevægelsen inde, ligesom vi også har haft arbejdsgiverorganisationerne inde for at sige, hvad det er for barrierer, de oplever for overhovedet at kunne oprette de her jobs. Så der herfra både en tak til jer, der har været med til at skabe den politiske aftale, men jeg synes også, at det fundament, man med treparten sammen med arbejdsmarkedets parter har lagt for det arbejde, er rigtig, rigtig godt.

Det her lovforslag er jo del af den udmøntning, som bl.a. også indeholder den nye ungebekendtgørelse, der er trådt i kraft pr. 1. januar, og som også er med til at forbedre unges muligheder for at få et fritidsjob. Det, der så ligger helt konkret på bordet med det her lovforslag, er den kommunale ungeindsats' mulighed for at vejlede unge 13-17-årige om det at få et fritidsjob, og det udvider igen perspektivet, i forhold til om vi, når vi taler med unge mennesker, så kun taler om uddannelse, eller om vi faktisk også taler om arbejde. Det er også en del af de diskussioner, vi har i forhold til beskæftigelsessystemet og uddannelsespålægget, og det er også i en erkendelse af, hvad det at have et arbejde kan.

Vi udvider med lovforslaget arbejdstidsreglerne for unge i alderen 15-17 år, der er færdige med grundskolen eller lignende, og som flere ordførere også allerede har været inde på, fremrykker vi datoen for afslutningen af undervisningspligten. Det har en betydning for, hvad man kan have af fritidsjob i sommerferien, efter at man ligesom er færdig med grundskolen. Dermed tager vi i dag også vigtige yderligere skridt i retning af at kunne indfri ambitionen om, at flere unge skal have et fritidsjob, og det er rigtig godt.

Så er der også en række andre ting i det her lovforslag, og jeg skal nok lige komme tilbage til dem af jer, der har haft bemærkninger omkring det. Men først og fremmest foreslås det også at nedlægge ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater. Det betyder, at virksomheder fremover ikke kan opnå et certifikat efter den her ordning, og at de derfor heller ikke kan blive undtaget fra grundtilsyn. Derfor vil de fremover blive udtaget til tilsyn på lige fod med andre virksomheder, og det er noget, et enigt arbejdsmiljøråd har foreslået, og det er også besluttet i arbejdsmiljøforligskredsen.

Som opfølgning på arbejdsmiljøaftalen fra 2023 foreslås det desuden også, at Arbejdstilsynet får mulighed for at kommunikere direkte med vejledning til virksomheder, ansatte og andre målgrupper om et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det kan f.eks. være til unge, som har fået deres første fritidsjob, det kan også være til håndværkere, der arbejder med asbest, eller private borgere, der får renoveret deres bolig. Formålet er at vejlede og forebygge arbejdsmiljøproblemer.

Ud over at man med lovforslaget her forbedrer mulighederne for unge for at få et fritidsjob, får Arbejdstilsynet også en mulighed for på en ansvarlig måde at anvende kunstig intelligens-løsninger, når de udfører deres opgaver, og derfor sikrer vi, at tilsynet ligesom andre myndigheder har gode rammer for at udnytte de her nye teknologiske muligheder. Reglerne om oplysningspligt og indsigtsret efter databeskyttelsesforordningen er vigtige, men Arbejdstilsynet bør få en mulighed for at efterleve reglerne på en sådan måde, at tilsynet kan få de nødvendige oplysninger af de ansatte uden at skulle kompromittere de ansatte, som betror sig til tilsynet.

På samme måde bør Arbejdstilsynet få en mulighed for at efterleve reglerne om oplysningspligt på en sådan måde, at Arbejdstilsynet kan sikre en effektiv og fokuseret udnyttelse af sine ressourcer, når tilsynet modtager oplysninger fra andre myndigheder. Det giver lovforslaget mulighed for inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne. Jeg hører også, at der måske fra flere sider er et behov forat få svaret på yderligere spørgsmål, og vi stiller os selvfølgelig meget, meget gerne til rådighed for uddybende svar frem mod den videre lovbehandling.

Derudover justerer lovforslaget også i reglerne for bl.a. årsløn efter arbejdsskadesikringsloven, og der er en mindre ændring af reglerne om voldsskadeforsikring. Ændringerne skal medvirke til at opfylde de politiske ambitioner i aftalen om et bedre arbejdsskadesystem og til at forenkle reglerne. Herudover indeholder lovforslaget ændringer vedrørende sagsbehandlingen i visse sager i Arbejdsretten samt en kodificering af praksissen for forrentning af bod. Jeg lytter mig selvfølgelig også til, at der i hvert fald er nogle af ordførerne fra Folketinget, der havde ønsket, at det her blev selvstændige drøftelser, og jeg er herfra også meget, meget åben over for at det bliver det.

Jeg vil sige, at det hele tiden er en afvejning af, om det, hvis vi udmønter ganske små elementer fra tidligere aftaler, som Folketinget har indgået, skal have sin egen lovbehandling, eller om det skal samles for at passe på Folketingets tid. Men der er bestemt ikke et ønske om at gøre nogen af de ting, som bl.a. hr. Kim Edberg Andersen var inde på, i forhold til om jeg ønsker at være her. Det gør jeg bestemt, og derfor er jeg også meget lydhør i forhold til, hvad den fremadrettede udvalgsbehandling konkluderer på det, både med hensyn til opdelingen, men selvfølgelig også med hensyn til at få uddybet de spørgsmål, der er i forbindelse med substansen i det. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Victoria Velasquez.

I forhold til den sidste kommentar tænker jeg, det jo godt kan være, at ministeren oplever, at det har været seriøse drøftelser, men trepartsaftalen med KL har vi jo ikke været inde over. Derfor har vi jo ikke nogen bilag eller noget af det materiale. Faktisk er det enormt utilgængeligt for os og svært at få indsigt i, hvad det er, der ligger bag. Så jeg vil bare appellere til, at der kommer en tilbagemelding fra ministeren – og vi vil selvfølgelig gerne bruge vores tid klogest muligt, men det skal ikke ske ved at gå på kompromis med lovkvaliteten – og at der bliver sendt høringssvar om de relevante dele i forhold til det, der handler om socialfagligheden, og som mangler.

Mit spørgsmål var egentlig noget helt andet, nemlig i forhold til evaluering. Vi er meget optaget af, at vi skal sikre et rigtig godt og sundt arbejdsmiljø, i særdeleshed for dem, der er i en risikogruppe. Og unge mennesker er i en risikogruppe, og det at være i front på forskellig vis, gør det også ekstra sårbart. Derfor vil jeg bare spørge om, hvordan ministeren ser på det, hvis kommer noget frem forud for evalueringen eller med evalueringen: Hvad gør vi så?

Ministeren.

Tak, i virkeligheden, for at gå op i det, for det er jo det, som jeg tror ordføreren selv sagde i sin tale, nemlig hvordan vi sikrer, at ingen kommer ud for noget. Og den eneste garanti, man kan stille for det, er, hvis ingen forlader deres hjem og tager på arbejde. Og jeg lytter mig også bare til, at vi står med den der balance imellem, hvornår det bliver for farligt, og hvornår vi ikke får den dannelse og myndiggørelse, der er ved at have et job. Den vægt står vi jo og balancerer på. Nu rykker vi nogle af lodderne over i retning af, at flere får adgang til flere ting. Og det er jeg også personligt optaget af at vi følger ret tæt, og derfor ligger der også en evaluering. Men selvfølgelig er der også de faglige parter, og derfor har det også været vigtigt for mig at inddrage dem og undervejs i det her, for det er også dem, der kender de her arbejdspladser, det er dem, der kender de her brancher. Men der er bare en fuldstændig åben dør i forhold til, at hvis der er noget af det her, der viser sig ikke at virke efter hensigten, så synes jeg, vi skal tale om det.

Spørgeren.

Tak. Det er jo også velkendt, at det, der gjorde det svært i treparten, var, at der var flere af de faglige organisationer, som trak i bremsen og gerne ville have det genvurderet frem og tilbage. Så det er ikke kun en bekymring, som Enhedslisten har, det er også en, som fagforeningerne deler. I forhold til at tale om det – og det er ikke, fordi det skal blive for Christiansborgagtigt, og jeg tror nemlig, ministeren er enig – er vi så ikke enige om, at vi også får rykket på det, altså at vi så får besluttet at få gjort det om, uanset om det er at styrke Arbejdstilsynet eller præcisere noget eller noget helt andet. Det er bare, så vi er enige om, at det ikke bare er tale om det, men at det også er at gøre noget ved det.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg ikke kommer til at konkludere på en hypotetisk situation, hvor noget opstår og vi i fællesskab vurderer, at der er behov for, at vi mødes omkring det og drøfter det. Hvad den drøftelse så fører til, må den drøftelse jo vise. Det kommer også an på karakteren af det, vi sidder med. Og så kan jeg bekræfte, at vores faglige organisationer er helt utrolig optaget af at passe på dem, der går på arbejde i det her land. Det er noget af det fineste, de gør. Derfor er det også ekstra stærkt, når de faktisk har turdet gå ind i et arbejde, der handler om at løsne noget af det, for at flere får adgang til det at have et arbejde. Og det viser, at det ikke kun er her på Christiansborg, men faktisk også blandt arbejdsmarkedets parter, at det bliver meget tydeligt, hvilken værdi det at indgå i et arbejdsfællesskab har.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Man skal jo næsten svare, når en minister nævner en i Folketingssalen. Jeg har jo fået svar, og jeg må også sige, at normalvis ville jeg på nordjysk sige, at ministeren ser ud til at være slemt godt tilfreds ved at være minister, så det kom også bag på mig, at man havde brug for at slå det hele sammen i en stor pærevælling. Jeg er ikke helt sikker på, om ministeren så sagde, at nu deler man det selv op, eller om man nu ligesom var blevet fanget i det, og at man så tager en masse møder efterfølgende.

Nu er jeg ikke inde i alle detaljerne lige på beskæftigelsesområdet, men jeg bliver nødt til at rejse et flag. Altså, kunstig intelligens er fantastisk, og jeg synes, man skal bruge det, ja. Men jeg bliver også nødt til at sige i forhold til Digitaliseringsudvalgets bekymring, at man bare skal huske, at uanset hvad DSA siger, ved vi ikke altid, hvor motoren ligger henne. Så der er nogle flag, der bliver rejst, og nogle ting, som jeg også tror beskæftigelsesordførerne har brug for at tage lidt mere ned og at få snakket lidt mere i dybden om, hvad det er for noget AI, og hvordan man sikrer, at det er ens egen model, eller om man, hvis man bruger en fremmed model, så har en dataudleveringsaftale osv. For der er personoplysninger på det her område, og det er jo dem, man er rigtig bekymret for at få ind i de her modeller.

Ministeren.

Tak for det. Jeg kan godt lide at være her – det kan jeg bekræfte. Jeg har ikke konkluderet på den videre proces, for det synes jeg i virkeligheden er Beskæftigelsesudvalgets drøftelse nu. Jeg har bare tilkendegivet, at jeg selvfølgelig er lydhør over for det, udvalget kommer tilbage og siger, inklusive hvis man har spørgsmål, der er nødt til at blive besvaret i den videre proces. Så gør vi selvfølgelig også det.

Det gælder også, hvis vi har brug for at få en dybere diskussion omkring kunstig intelligens, og hvad det er, det kan. Jeg er selv af den overbevisning, at vores myndigheder skal have lov til at bruge de tekniske muligheder, der er, især hvis det kan frigive nogle årsværk og vi kan gøre ting bedre for de skattekroner, vi har. Men selvfølgelig skal det gøres klogt. Jeg synes i virkeligheden også, at udvalget må tage en drøftelse af, om der er behov for, at vi får de relevante myndigheder ind til et fælles møde, hvor de kan fortælle om, hvordan de tænker at arbejde med det her – kunne det være en model? Også der vil jeg sige at der er en udstrakt hånd, hvis man har behov for at komme længere ned i substansen.

Spørgeren.

Jeg ved ikke, om jeg skulle høre det, som om ministeren er blevet lidt ligesom hr. Kim Edberg Andersen og ikke vil sætte hælene i, i forhold til at det bliver delt op. For hvis ikke man vil sætte hælene i i forhold til det, er vi slemt godt tilpas også her i Danmarksdemokraterne, for så kan man jo håbe, at f.eks. Konservative har en god idé og Enhedslisten har en god idé til, hvordan vi deler det op. Og når ministeren og Danmarksdemokraterne så er enige om, at man ikke skal sætte hælene i, kan man jo opdele det efter behov. Og det er jeg glad for at høre.

Så i forhold til det med kunstig intelligens: Ja, man skal bruge den alt det, man kan. Der tror jeg så, man har brug for at få nogle høringssvar, og det vil i hvert fald gavne at få den del ud, vil jeg nok sige.

Ministeren.

Jamen det er selvfølgelig også nemmere som minister at reagere på et krav om noget i et lovforslag, hvis det faktisk bliver et udtalt krav og ikke bare er en opfordring til andre partier om at rejse kravet. Og på den måde kan vi jo sige, at der ikke er nogen af os, der sætter hælene i – det har vi i hvert fald konstateret nu.

Så tænker jeg, at Beskæftigelsesudvalget må tage den videre behandling herfra. Og så er jeg selvfølgelig som minister lydhør over for, hvad det er, man kommer med, inklusive i forhold til nogle af de drøftelser, der kommer. Hvis der er noget af det her, vi er nødt til at få åbnet kassen op omkring, f.eks. kunstig intelligens, vil jeg også meget gerne facilitere et møde mellem de relevante myndigheder for at diskutere tankerne omkring det – hvad det er, man tænker osv. Så lad os endelig få arrangeret det.

Fru Dina Raabjerg.

Tak. Jeg har et lille opklarende spørgsmål sådan i forlængelse af debatten, som den har været. Enhedslisten har udtrykt bekymring i forhold til besparelser på Arbejdstilsynet. Jeg vil derfor spørge ministeren om noget, og jeg har fuld forståelse for, at man ikke kan svare på alt sådan lige på stående fod, men måske kunne det være, at ministeren lige præcis her havde svaret, altså en indikation på, hvor mange flere eller hvor mange færre vi har ansat i Arbejdstilsynet i dag end for 5 år siden.

Det rækker lidt ud over spørgsmålet, men ministeren er selvfølgelig velkommen til at svare på det, hvis det er, men det bestemmer ministeren. Værsgo.

Yes. Jeg ved, at der ligger helt konkrete folketingssvar, der indeholder opgørelser over årsværk gennem årene tilbage i tid og frem til i dag, og dem vil jeg i virkeligheden enten bare få gensendt til ordføreren eller få henvist til. Så er man i hvert fald helt sikker på, at det er de helt konkrete tal.

Spørgeren.

Det var også lidt lusket af mig at stille det spørgsmål, for jeg kendte jo sådan set godt tallene. Faktum er, at der på 5 år er en stigning på i hvert fald langt over 50 pct., så vidt jeg erindrer. Så det var bare det, jeg egentlig ville have oplyst.

Ministeren.

Men så kan vi i hvert fald bekræfte, at de folketingssvar, vi sender over fra ministeriet, også bliver læst en gang imellem. Det er jo dejligt, for det er lige præcis de der tal, der er sendt over, og hvis der er behov for, at vi henviser til dem igen, så gør vi gerne det, men det lyder, som om spørgeren er opdateret.

Så er der ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Er der ingen, der gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er hermed åbnet, og den første ordfører er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand. Med det her lovforslag implementerer vi jo i virkeligheden noget på vores område, beskæftigelsesområdet, som gode kollegaer har forhandlet ovre i Erhvervsministeriet, nemlig en aftale om at sikre bedre forhold for dansk iværksætteri, sikre, at vi får flere iværksættere, og at flere forskellige kvinder og mænd, alle mulige forskellige erhvervsdrivende, får lyst til at kaste sig ud i arbejdet med at starte noget selv.

Vi er i Socialdemokratiet selvfølgelig både med i og bag den aftale og også det lovforslag, som ligger her, og som er en konkret mulighed for at gøre det mindre risikabelt, kan man sige, at kaste sig ud i et iværksættereventyr. For hvis det ikke går, har man mulighed for at falde tilbage på at kunne få dagpenge på baggrund af det job, man havde, inden man startede sit iværksættereventyr. Så man kan sige, at hvis man kaster sig ud i det og det lykkes og man har en iværksættervirksomhed, som kommer til at blive etableret og velfungerende, så er det jo de dagpengeregler, der er for selvstændige og iværksættere med en virksomhed, som gælder. Lykkes det ikke, er der med den her lovgivning mulighed for, at man kan tage det år, man var ansat, inden man startede sin iværksættervirksomhed, og bruge det til at udregne ud fra, hvis man har brug for at komme på arbejdsløshedsdagpenge.

Det er helt generelt set et ønske fra Socialdemokratiets side, at vi får flere iværksættere, at vi får flere forskellige iværksættere, og også at flere kvindelige iværksættere tør kaste sig ud i det her. Jeg tror, at en del af at sikre det, er at skabe en tryghed for de mennesker, der vover pelsen og gør noget. Nogle gange bliver det rigtig stort, men vi har brug for, at rigtig mange forsøger, også for at der kommer flere af de succeser, som dansk erhvervsliv jo i høj grad er lavet af. Så vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak til formanden. I 1993 startede jeg min egen virksomhed. Det er mange år siden. Jeg har stadig virksomheden. Det her berører nogle af de tanker, jeg havde, dengang jeg startede op. Kunne jeg sikre min familie, hvis det nu ikke gik? Vi havde tre børn. Hvad ville der ske fremadrettet? Det var nogle af de tanker, som jeg havde, og som jeg også delte med min kone på det tidspunkt.

Dengang var der ikke nogen muligheder. Nu indfører vi nogle muligheder. Det tror jeg er vigtigt at vi gør. For der er i forvejen rigeligt med risici, når man starter sin egen virksomhed op. Man har en lang række af risici, som man i og for sig er villig til at acceptere, og så kigger man på en risiko, hvor man spørger sig selv: Hvad nu, hvis det ikke går? Så går jeg jo helt med, eller så kan jeg ikke engang forsørge min familie.

Sådan nogle ting tror jeg er rigtig vigtige at tage med ind. Det gælder generelt. De her tanker gælder for mænd og kvinder helt generelt, tror jeg. Man tager det op i familien, og man drøfter det om virksomheden og iværksætterdrømmen. For en iværksætterdrøm skal jo ikke blive til et iværksættermareridt. For mig selv gik der da 2-3 år, før jeg fik mere end dagpengene ind, men så gik det også. Nu har jeg haft den her virksomhed i 32 år. Den lever stadig, og der er pænt mange ansatte nu. Jeg har partnere, heldigvis, så jeg ikke behøver at bekymre mig om det, når jeg arbejder i Folketinget.

Derfor er det godt, og det er også en af de ting, som vi i Venstre har kæmpet for, specielt også fordi det er godt for kvinder. Det er godt for kvinder, at begge dele af det her forslag indføres. Der er det her med dagpengeretten, som bliver udvidet, hvis det ikke går, og så er der det her med, at man også, ligesom der står i lovforslaget, kan få mulighed for at arbejde en lillebitte smule under barslen, altså 3½ time om ugen. Det er sådan, at man lige kan nå at svare på nogle mails og holde virksomheden i live.

Jeg tror, at det er rigtig, rigtig vigtigt, at man giver mulighed for de her ting. Det er en af de ting, som vi i Venstre har kæmpet for igennem et stykke tid, og som vi er glade for kom ind i aftalen om bedre vilkår for iværksættere, som blev indgået sidste år. Det tror jeg bliver godt. For det, der sker i dag i forhold til det med barselsdelen, er jo, at man har tre muligheder. Man kan lukke; det er der sådan set ingen der ønsker. Så kan man snyde; det må man ikke, og det er ret skidt for samfundet, hvis der er nogle regler, som gør, at man for at overleve skal snyde. Så er der endelig det at spare op; det er relativt svært at spare op i iværksættervirksomheder. Derfor er det rigtigt at gøre det, som man gør her og nu.

Er det så slut med det? Det mener vi ikke i Venstre. Der er selvfølgelig den her del. Men vi skal hele tiden have øje for, hvordan vi fodrer vores små iværksætterdrømme rundtomkring i samfundet, så vi får flere og flere til at starte op som selvstændige, både mænd og kvinder. Heldigvis er der også en del flere kvinder, men vi vil gerne have mange flere kvinder ind i iværksætterdrømmene. Går man med iværksætterdrømme derude, og har man nogle idéer til, hvad der er af strukturelle problemer med at starte op rundtomkring, tager jeg gerne tage dialogen, og jeg ved, at det gør vores erhvervsordfører også på det her område.

Vi er glade for og stolte af, at vi i Folketinget nu åbner bare en lille smule op for at tage noget af risikoen fra det. Venstre støtter det her lovforslag i sin helhed, og vi glæder os til drøftelserne frem mod andenbehandlingen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokratierne. Velkommen.

Tak for det, formand. Det er altid rart at komme efter Venstre, for man bliver simpelt hen så motiveret til at fortælle, hvad man gjorde i fortiden. Jeg tænker, at Venstres ordfører er en driftig mand, for i 1993 startede han sin virksomhed. I 1993 var jeg mellem 19 og 20 år og var lige startet som bartender i Jomfru Ane Gade, og der bliver jeg bare nødt til at sige, at der var jeg meget langt fra at have tanker om, at det vigtigste var at blive selvstændig. Det blev jeg så senere, men det var ikke det, jeg tænkte på, dengang jeg lige var blevet bartender, det må jeg indrømme. Det var først senere i 1990'erne, at det ligesom var top of my mind. Det tror jeg er et godkendt dansk udtryk.

Når det så er sagt, er det jo en aftale. Men jeg vil lige sige en anden ting, og det var det der med, at det er specielt vigtigt for kvinder, at de kan få dagpenge. Selvfølgelig underbygger tallene, at det er specielt vigtigt for de kvindelige selvstændige, at de kan få lov til at bryde barslen, og det er det, vi snakker om, for ellers tænkte jeg, at der ikke er meget ligestilling i det, hvis det her kun er for kvinder. Det er for alle selvstændige. Så er det bare helt gemen gammeldags sund fornuft og burde være indført for årtier siden, men der har jo været en modstand tidligere herinde, fordi de her selvstændige var blevet talt op til at være nogen, der altid havde rigeligt med ressourcer og bare kunne få nogle andre til det.

Men virkeligheden er jo, at de små selvstændige især har behov for lige at kunne gå ind og måske kigge hurtigt på et regnskab, måske lige gelejde en enkelt ansat videre i hans dagligdag. Det kunne man ikke tidligere, for så brød man faktisk reglerne, og så stod man der. Man havde simpelt hen problemer med at skulle vælge mellem barnet og virksomheden, og vi har set eksempler på, at nogle valgte det ene, mens andre valgte det andet. Det her er bare givtigt og er sund fornuft og burde være blevet gjort for længe siden.

Som ordføreren for Venstre så også selv siger, er det jo ikke alle tidspunkter, man har en virksomhed på, hvor man faktisk får mere end dagpengene i indtægt. Jeg kender rigtig, rigtig mange erhvervsdrivende, som er startet ud, og i en årrække er de som de fleste på den yderste venstrefløj blevet overrasket over, hvor lidt man kan leve for og så være en af pamperne, der var selvstændig. Det er jo virkeligheden.

Det er mennesker, vi skal gøre så meget som muligt for, for det er jo mennesker, der tager store risici økonomisk og familiemæssigt, alt muligt, for at starte noget op, og ofte er det for en drøm. Mange gange svigter den jo også, og så må man starte forfra. Men nogle gange bliver det til Novo Nordisk, og det er så det, vi alle sammen håber på, altså at man starter en virksomhed, som dækker et hul i markedet, og som faktisk bliver så populær, at man kan ansætte andre mennesker og være med til at gøre Danmark rigere og bedre og stærkere. Det er et problem, vi har fået som iværksættere.

Jeg kan bedst lide at give regeringen skylden, men det vil jeg så ikke gøre nu, for det er ikke kun regeringens skyld, ikke den siddende. Men oppositionen kan altid sige, at så er det de tidligere regeringers skyld, og så er jeg i hvert fald dækket ind. Virkeligheden er, at det her er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Og da jeg så også blev bekræftet i, at det ikke var statsstøtte, fordi det var så små beløb, så lad os da slå til. Danmarksdemokraterne vil med stor glæde støtte det her forslag, og vi vil faktisk også gerne støtte rigtig mange andre forslag, som skulle komme, som gjorde det nemmere at være iværksætter i Danmark, og som ville få rigtig mange, vel især unge mennesker, til at turde at springe ud i det og lave en virksomhed, for virksomheder er i Danmark, især små og mellemstore, det, vi lever af, og det kræver, at der er nogle, der tør springe ud i det. Vi kan godt sætte hånden under det på den måde, at hvis der er en enkelt ansat, der har brug for hjælp, mister man ikke barselspenge i den periode. Det er sund fornuft, det er logisk, og det har jeg faktisk engang lovet ministeren at rose, hvis det nogen sinde kom dertil. Og det er så anden gang nu, at ministeren er kommet med sådan noget, og hun fører 2-0 over de andre ministre i regeringen, for denne minister har faktisk gjort det to gange. Så mangler vi bare lige, at de resterende 24 gør det samme, for så er vi oppe på 50, og så er det faktisk lige før, at det bliver en succes for den her regering. Men vi er langt over halvvejs i regeringsperioden, det er sket to gange, så jeg er ikke så optimistisk.

Det her et godt lovforslag, og det støtter Danmarksdemokraterne.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Mads Olsen fra SF. Velkommen.

Tak for ordet. Denne lov er et vigtigt skridt fremad. Vi ved jo godt, at der er en stor risiko ved at starte sin egen virksomhed. Man satser ikke bare sine penge, men også sin tryghed. Og hvad sker der, hvis det ikke går? Hidtil har systemet været indrettet sådan, at iværksættere i mange tilfælde har stået uden for dagpengesystemet, skubbet til side og overladt til sig selv. Det laver vi nu om på.

Med den her lov sikrer vi, at nystartede iværksættere får mulighed for at optjene dagpengeret baseret på deres tidligere lønindkomst. Det betyder, at man tør tage springet uden at risikere at stå uden for nogen form for sikkerhedsnet. Det er ikke bare en fordel for iværksætterne, det er en fordel for hele samfundet. Flere tør starte virksomhed, flere tør tage chancen, og det skaber vækst og arbejdspladser.

Så er der barslen. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at barselsreglerne længe har været en kæmpe sten i skoen for selvstændige. Hvis du driver en lille virksomhed, er det nærmest umuligt at gå på barsel, uden at butikken går nedenom og hjem. Nu indfører vi en bagatelgrænse, der gør det muligt at bruge 3½ time om ugen på helt basale opgaver i virksomheden uden at miste retten til fulde barselsdagpenge. Det lyder måske som en lille ting, men for de små selvstændige er det forskellen på at kunne få det til at hænge sammen eller at måtte give op. Det handler ikke bare om at arbejde sig selv halvt ihjel under barslen, men om at kunne besvare en vigtig e-mail, betale en regning eller sikre, at forretningen ikke kollapser i mellemtiden.

Nogle vil måske spørge, om det her koster kassen. Nej, det gør det ikke. De økonomiske konsekvenser er beskedne, og der er ikke en eneste krone, der bliver skåret i andres barselsdagpenge. Vi skaber bare lidt mere fleksibilitet, så flere kan få en tryg barsel, også dem, der ikke har en stor virksomhed i ryggen. Så det her er sund fornuft, det er ikke luksus, det er ikke særbehandling, det er et nødvendigt skridt imod at give iværksættere og selvstændige bedre vilkår. Vi kan ikke have et system, der straffer dem, der skaber nye arbejdspladser, og derfor støtter vi L 150. Fordi det er rimeligt, fordi det er ansvarligt, og fordi vi ikke skal have et arbejdsmarked, hvor selvstændige står uden rettigheder. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er den næste ordfører fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Mange tak. L 150 om udvidet ret til dagpenge til iværksættere og bagatelgrænse for arbejde i selvstændig virksomhed med fulde barselsdagpenge. Det her er et fornuftigt lovforslag. Det skal jeg lige starte med at sige. Derfor kommer vi i Liberal Alliance til at bakke det op. Det har altid være liberal politik, at iværksættere skal have gode vilkår. Det skal være let at tage springet og blive selvstændig, og der skal være gode vilkår til at få virksomheden til at blive større. Der er meget lovgivning fra Christiansborgs side, som rammer skævt og spænder ben for selvstændige, og det skal der ryddes op i. Derfor er der flere ting, vi er glade for i det her forslag. Det gælder bl.a., at det især er godt med den her bagatelgrænse for selvstændige på barsel, så de ikke skal miste deres barselsdagpenge, bare fordi de svarer på en mail.

Men, og det er nu, jeg kommer med et men, jeg synes – og det er jo ikke med det her konkrete forslag, det er bare en betragtning, som jeg faktisk synes er vigtig, når vi snakker om rettigheder til selvstændige – vi skal passe på med, at vi ikke begynder at betragte dem som lønmodtagere, for det er de ikke. Det er to vidt forskellige arbejdsliv, og det har man valgt fuldstændig selv. De selvstændige tilvælger den højere risiko, de tilvælger at have markant mindre sikkerhed, og de står med al ansvaret selv, og der er som udgangspunkt ikke andre til at æde deres regninger og nederlag. Til gengæld for den større usikkerhed har de mere frihed over deres arbejdsliv. De bestemmer selv, om de vil arbejde 80 eller 25 timer om ugen, de bestemmer selv, om de vil bede en træls kunde om at skrubbe af, og de bestemmer også selv, om de vil arbejde på store bededag.

Det er hårdt at være selvstændig. Det siger alle, man snakker om det med, men de elsker det, og det er ikke synd for dem. Det er heller ikke synd for dem, og det er heller ikke synd for dem, at de ikke har de samme dejlige rettigheder, som man kan have som lønmodtagere. Tværtimod. For med risikoen for det her nederlag er også muligheden for at skabe langt større succeser, end hvad man kan som lønmodtager, for netop at bygge noget op fra bunden, som bliver til gavn for en selv, for deres familier og ikke mindst for resten af samfundet. Det synes jeg er værd at huske. Når en iværksætter lykkes, kommer det til os alle sammen til gode. Og succes eller ej, iværksættere er nogle af de mest robuste og dedikerede mennesker, vi har i vores samfund, og derfor synes jeg også, at vi skal være påpasselige med at pakke dem ind i vat.

Liberal Alliance bakker op om det her forslag som sagt, fordi vi synes, det er et godt forslag, men generelt skal vi nok ikke til at pludselig anse dem som lønmodtagere, for de er nemlig noget helt andet, og det skal de også have lov til at være. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Mine gode kolleger her i salen har været inde på alverdens udmærkede ting og sager i forbindelse med lovforslaget. Det behøver jeg ikke at sige så meget om. I hvert fald lyder det til, at vi er meget bredt enige om, at det skal være nemmere, mere attraktivt og mindre byrdefuldt at være iværksætter og at være selvstændig.

Det er fuldstændig afgørende for Moderaterne, og det er afgørende for Danmark og for vores fremtid, at vi skaber gunstige vilkår for iværksættere og selvstændige. Det er altså dem, der sætter skub i tingene og skaber det, vi skal leve af i morgen eller om 10 år eller mere. Det er dem, der er der, når Novo ikke står for væksten, og når der er banket vindmøller op i alverdens lande. Vi har brug for, at erhvervslivet har gode vilkår, og at iværksættere har gode vilkår. Så med det her lovforslag sikrer vi, at det i højere grad er muligt at være iværksætter og selvstændig, samtidig med at man også ønsker at stifte familie. Vi mindsker den økonomiske risiko, der er ved at tage springet fra lønmodtager til iværksætter. Begge er tiltag, som vi i Moderaterne håber vil mindske barriererne i forhold til iværksættertilværelsen for flere.

Tilbage i 1990'erne havde jeg en mellemlederstilling i det private. Jeg læste jura om søndagen, og så var jeg gadejurist om aftenen og om natten og i weekenden. Efter nogle år på den måde lykkedes det faktisk at kunne sende en faktura på gadejuristeriet til embedslægerne, så der kunne komme lidt penge i kassen til at betale de der kodyle mobilregninger, der var, når man var gadejurist. Der var ikke støtte på nogen måde i øvrigt. Så vi stiftede en virksomhed, fordi vi skulle have et cvr-nummer, så vi kunne sende en regning. Det foregik på en bænk på Hovedbanegården – det var dengang, der var bænke på Hovedbanegården. Det gik virkelig stærkt. Ikke så længe efter blev jeg gravid, og det var monsterbesværligt. Jeg var heldigvis godt gift, så jeg blev reddet af en rig mand, men altså, det er ikke den fede måde at være kvindelig iværksætter på. Jeg synes, det her er stjernefantastisk.

Moderaterne bakker op om forslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.. Den næste er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Vi skal jo leve af den vækst og velstand, som vores virksomheder og iværksættere skaber. Derfor var vi Konservative selvfølgelig også med i den aftale, som det her lovforslag udmønter. Aftalen har i høj grad fundet inspiration i forslag, som vi selv har præsenteret de seneste år. Det er bare ærgerligt, at vi skulle vente flere år på den her aftale, og så at ambitionsniveauet ikke blev højere. Men vi er selvfølgelig glade for det, som kommer i den her lov.

Høringen viser også stor opbakning. Flere organisationer anerkender de positive tiltag i forslaget. Særlig fremhæves det som en fordel, at nystartede iværksættere kan få dagpenge beregnet ud fra tidligere lønindkomst, og at den økonomiske risiko ved at starte egen virksomhed bliver mindre. Samtidig er der en bagatelgrænse på 3½ times arbejde under barsel, og det er et skridt i den rigtige retning, så selvstændige kan håndtere nødvendige opgaver, mens de stadig har ret til fulde barselsdagpenge.

Så vi bakker op om forslaget, men vi forventer, at vi i fremtiden kan tage de næste skridt og sikre endnu bedre vilkår for Danmarks iværksættere. Tak for ordet.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Victoria Velasquez.

Tusind tak. Tit i Folketingssalen er der jo debatter på kryds og tværs osv., men her vil jeg bare virkelig anerkende det rigtig frugtbare og gode samarbejde, som Enhedslisten og Konservative har haft om at sikre økonomisk tryghed for små erhvervsdrivende og selvstændige, både på barselsområdet, men også i forhold til dagpenge og mange andre ting. Tit taler vi om, at vi ved, at det er en forhindring for, at kvinder tør at kaste sig ud i at være selvstændige, men jeg synes, vi glemmer at tale om, at størst er tabet jo for hele vores samfund. For der er en kæmpe værdi, som vi simpelt hen går glip af. Så jeg vil bare kvittere for det gode samarbejde.

Ordføreren.

Og jeg vil sige tusind tak. I det her tilfælde er det jo så nogle af mine kollegaer, du har haft ... undskyld, ordføreren har haft samarbejde med. Vi skal lige have styr på formerne. Men tak for det, og tak for det gode samarbejde, vi i øvrigt har. Det kommer somme tider lidt bag på folk, når jeg fortæller, at vi faktisk har et ganske udmærket samarbejde på tværs af salen mellem Konservative og Enhedslisten, ikke kun på det område her, men også på energi- og forsyningsområdet, hvor jeg sidder. Så selv tak.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Jeg har stadig lidt et smil på læben over Konservatives spørgsmål til ministeren tidligere om forskellen på Arbejdstilsynets muskler i dag sammenlignet med for 5 år siden. For jeg blev valgt for 5 år siden, og det har været hjerteblod for mig, at vi skulle styrke musklerne i Arbejdstilsynet. Jeg var med til forhandlingerne helt i starten om det i forhold til forståelsespapiret og alle finanslovene, og nu har jeg også fået Enhedslisten med i arbejdsmiljøforliget. Så tak til Konservative for at tydeliggøre den forskel, som jeg og Enhedslisten har været med til at lave som det gode hold og med gode kræfter her på Christiansborg fra andre partier også.

En anden sag, som handler mere om det lovforslag, vi behandler her, og som har været hjerteblod for mig og Enhedslisten, er at sikre mere økonomisk tryghed for små erhvervsdrivende og selvstændige. Det var en af de første sager, jeg rejste tilbage for 5 år siden, og også her har vi set, at gode kræfter har arbejdet sammen for at styrke retten til barsel, også for små erhvervsdrivende. Så det synes jeg er virkelig, virkelig godt og på høje tid. For i dag er det sådan, at mange af dem, som kan se, at de kan være med til at tilføre noget værdi til vores samfund, kan være med til at løse en opgave, som i dag ikke bliver løst, ser alt for mange forhindringer og benspænd og snubletråde og derfor lader være. Det er jo et kæmpe tab, selvfølgelig helt konkret for dem, som det handler om, ikke at kunne få brugt det potentiale, som man ved man har, men også for hele vores samfund.

Så det er helt uholdbart, at det skal være sådan et sats omkring ens økonomi, ens tryghed eller noget, hvor man er bekymret for opvæksten og vilkårene for ens børn. Det hænger ikke så meget sammen med at skabe de bedste forudsætninger for virkelyst og entreprenørskab. Så hvis vi skal sikre, at mennesker ikke bliver kastet ud i økonomisk usikkerhed, er det netop nogle af de her steder, vi skal kigge på. Det handler om at have et sikkerhedsnet og også et sikkerhedsnet, som ikke kun er klassisk i forhold til lønmodtagere og lønarbejdere, som vi kender det, men også i forhold til små erhvervsdrivende.

Konkret i forhold til lovforslaget i dag betyder det, at iværksættere fremover kan optjene dagpengeret på baggrund af deres lønindkomst fra de 12 måneder, før de startede virksomhed, og det er en kæmpe forbedring. Det betyder nemlig, at man ikke skal være bange for, om man kan finde fodfæste, og det er netop noget af det, vi har kæmpet for i årevis: et arbejdsmarked, hvor mennesker har tryghed, også hvis de arbejder på en anden måde end i det klassiske lønarbejde.

Det her med, at man skal lukke sin virksomhed helt ned og risikere, at den går nedenom og hjem, er jo simpelt hen torskedumt. Nu går vi væk fra det, der var åbenlyst absurd: at straffe mennesker, som er med til at skabe værdi i vores samfund, bare fordi de vælger at få børn. Derfor synes jeg, det er rigtig godt, at lovforslaget lægger op til, at man kan arbejde de her 3½ time om ugen, uden at man mister retten til barselsdagpengene. Det er jo både et lille vigtigt skridt for de enkelte, som det handler om, men også for vores samfund i sin helhed.

Lad os være ærlige: Det her handler om vores samfund. Det er også et ligestillingsspørgsmål, for vi ved fra undersøgelser, at noget af det her har været afgørende for, at kvinder simpelt hen ikke har kastet sig ud i at være med til at løse det, de har kunnet se der er brug for i vores samfund – til stort tab for dem, men også for os alle sammen. Så det her med at kunne tænke arbejdsform og fleksibilitet på ny måde skal jo gælde, samtidig med at man ikke er tvunget til at tabe det hele på gulvet, fordi man vælger at få børn. Så det er en klar forbedring, som vi selvfølgelig støtter.

Men vi er ikke i mål endnu. Der vil jeg gerne erklære mig enig med bl.a. FH og Danske A-kasser i deres påpegning af nogle af de klare mangler. Det er en meget vigtig kritik. Det er bl.a. i forhold til optjening af dagpenge. Ved en kombination af lønarbejdere og selvstændig virksomhed er der ikke den samme rettighed, og det synes jeg ikke giver nogen mening. Det er også en af de problemstillinger – og nu er der nogle af ordførerne her, som jeg har brugt rigtig mange timer med under coronaforhandlinger og andet – hvor vi simpelt hen mangler at hjælpe de små erhvervsdrivende i vores samfund og sikre en økonomisk tryghed der, og det skal vi have rettet op på. Også her vil jeg gerne takke Konservative for et rigtig godt samarbejde, og jeg håber også, at vi kan fortsætte med at lægge pres der.

Så det her forslag går i den rigtige retning, men vi mangler meget mere, og det vil vi kæmpe videre for. For tryghed og frihed hænger sammen, også for dem, der vælger at skabe deres egen arbejdsplads. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Jeg er stadig vikar for vores sædvanlige ordfører. Hvis Danmark skal have vækst og arbejdspladser og nye idéer, har vi brug for mennesker, der tør tage chancen; iværksættere, der sætter sig selv på spil, arbejder dag og nat og knokler for at bygge noget op fra bunden. Dem skal vi ikke straffe, dem skal vi hjælpe.

Desværre har det alt for længe været sådan i Danmark, at hvis du tager springet og starter din egen virksomhed, står du uden sikkerhedsnet, hvis ikke det lykkes. Men hvis du tager det sikre valg og bliver lønmodtager, har du både dagpengeret og økonomisk tryghed. Det er skævt. For sandheden er jo, at iværksættere er dem, der skaber nye arbejdspladser. De skaber fundamentet for vores økonomi. Alligevel har systemet gjort det mere risikabelt at skabe sit eget job end at tage et eksisterende. Det laves der nu om på.

Med det her lovforslag sikres det, at nystartede iværksættere kan bruge deres tidligere lønindkomst til at optjene dagpenge. Det betyder, at flere kan kaste sig ud i at starte en virksomhed, fordi de ikke risikerer at stå uden indkomst, hvis tingene nu ikke går som planlagt. Vi gør det også lettere for selvstændige at tage barsel, så de stadig kan varetage de mest basale opgaver i deres virksomhed uden at miste deres barselsdagpenge.

For det er jo sådan, det er at være iværksætter. Man kan ikke bare trække stikket og lade forretningen sejle. Men i dag har systemet været så rigid, at selv det mindste arbejde i egen virksomhed under barsel betyder, at man mister sin ydelse. Det giver ingen mening, og det er en barriere. Det er godt, at man nu fjerner.

Dansk Folkeparti bakker derfor op om det her forslag, fordi vi gerne vil have et Danmark, hvor vi ikke straffer dem, der tager initiativ. Vi skal væk fra janteloven og skabe en kultur, hvor det er en styrke og ikke en risiko at starte sin egen virksomhed. Iværksættere dem, der driver Danmark fremad; dem skal vi støtte og ikke spænde ben for. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Jeg kan ikke se flere ordførere i salen, så det vil sige, at vi går til beskæftigelsesministeren. Velkommen.

Vi har brug for iværksættere, og vi har brug for kvindelige iværksættere, og derfor var det også rigtig godt og stærkt, da regeringen og en bred kreds af Folketingets partier tilbage i juni sidste år blev enige om en ny og ambitiøs pakke for dansk iværksætteri. Det handler både om at sætte gang i iværksætteri i hele landet og om at sikre, at flere kvinder kan gå efter drømmen om at blive iværksætter.

I dag behandler vi et lovforslag, der udmønter to initiativer i aftalen. Det er både et spørgsmål om at styrke sikkerhedsnettet for iværksættere og give selvstændige mulighed for at løse helt basale opgaver i deres virksomhed under deres barsel. Vi udvider med det her lovforslag dagpengeretten for iværksættere, så den økonomiske usikkerhed bliver mindre, når man tager springet til at blive selvstændig. Vi sikrer, at nystartede iværksættere, der lukker deres virksomhed inden for 5 år, får mulighed for at anvende tidligere lønindkomst til at optjene dagpengeret og få beregnet dagpengesats. Det gør vi selvfølgelig for også at understøtte de mere erfarne lønmodtagere, der drømmer om at blive selvstændige. Vi kan se, at de har gode forudsætninger for at få succes som iværksættere, men de løber selvfølgelig også en stor risiko ved at starte en selvstændig virksomhed og opgive deres job.

Der er en helt central del af den her aftale og også det her lovforslag, der handler om at gøre op med en skæv kønsbalance i iværksættermiljøet. Det er jeg selv uhyre optaget af. Det handler simpelt hen om, at vi skal have bedre familie- og barselsforhold for iværksættere. Det kan helt oplagt være udfordrende at gå på fuldtidsbarsel som selvstændig, når man samtidig er ansvarlig for en virksomhed. Der vil komme små administrative opgaver eller andre ting, man er nødt til at tage sig af for at holde liv i virksomheden. Og det er ikke alle, der ligesom vores moderate ordfører kan sige, at man bliver reddet af en rig mand, og i øvrigt sikrer det jo kun den økonomiske del, for hvad med ens virksomhed? Skal man lukke alt ned, bare fordi man vil stifte familie?

Det ændrer det her lovforslag på. Vi indfører en bagatelgrænse for arbejde, så man kan, hvad ved jeg, svare på lidt mails eller snakke med banken eller en revisor under sin barsel. Man kan lave mindre opgaver, samtidig med at man får lov at være på barsel uden at blive trukket i sin ydelse. Det mener jeg er en fuldstændig afgørende del af at gøre iværksætterlivet mere foreneligt med familielivet, og dermed vil det forhåbentlig også give flere mod på at starte en virksomhed. Det har vi brug for. Det gør vores land stærkt, og derfor ser jeg også rigtig meget frem til, at det her bliver til virkelighed. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Hvad kan vi gøre for at styrke fantastisk seje kvinder, som er selvstændige, og generelt også gøre i nogle af de kampe, hvor vi kigger strukturelt på vores samfund, og hvor det er alt for skævt? Jeg tror, at en af de ting, vi kan gøre, er at udfordre den økonomiske ulighed, der er, og skabe et stærkere og bedre sikkerhedsnet, så det fodfæste, du har, det fundament, du har, er en mere sikker grund under dine fødder i alt det, som du vil kaste dig ud i.

Derfor vil jeg gerne høre, om ikke ministeren vil være med til at kigge på den del, der handler om dagpengene. For vi kan sagtens blive inspireret af vores nabolande, i forhold til hvordan de har gjort det, så du ikke skal lukke din virksomhed, eller nogle af de ting, som kan være udfordrende i forhold til faktisk at sikre det gode sikkerhedsnet. For der kan jo være ting, der rammer. Nu sidder vi også og diskuterer, hvad konsekvenserne bliver i forhold til told og USA. Hvorfor skal man helt ned og ramme gulvet? Altså, kan vi ikke gøre noget bedre her for at sikre den økonomiske tryghed, men også selvstændighed, så man ikke skal gøres økonomisk afhængig af en rig ægtemand?

Ministeren.

I forhold til den sidste del deler jeg i hvert fald ambitionen om, at det skal være muligt at drive virksomhed og stifte familie samtidig, for ellers går vi glip af alt for meget, inklusive nogle rigtig vigtige iværksætterdrømme, der kan blive til stærke virksomheder.

Det her er jo forhandlet af vores kolleger i Erhvervsministeriet – en rigtig god aftale samlet set, hvor vi så i dag udmønter en del af det. Det gør vi selvfølgelig loyalt over for den aftale, der har ligget, men det er jo ikke det samme, som at man ikke kan tale videre om, hvordan vi også fremadrettet kommer videre i forhold til at sikre mere ligestilling og bedre mulighed for især kvindelige iværksættere. Det vil jeg altid gerne være med til.

Spørgeren.

Ja, for jeg tænker bare, at der er to helt åbenlyse fordele, nej, faktisk tre. Den ene er ligestillingsperspektivet, for vi ved, at ligesom med barslen har det her med dagpengene og sikkerhed ved kriser og andre ting, altså at man lige bliver grebet, en betydning. Så der er et ligestillingsperspektiv i det. Så er der en anden ting, som handler om at styrke de faglige fællesskaber, det, at vi organiserer os sammen, og at vi har et arbejdsmarked, som er organiseret osv. Så der er også en del dér. Den tredje del er at styrke trygheden i vores samfund, og jeg er af den overbevisning, at tryghed er en forudsætning for reelt at være fri. Så det er jo også en mulighed for at skabe mere frihed og lighed, sådan som jeg ser det.

Ministeren.

Men jeg er jo slet ikke i tvivl om, at når vi har så stærke tal, også i forhold til erhvervsindekser osv., er det bl.a., fordi vi har en samfundsmodel, der sikrer noget af den tryghed, som ordføreren også taler om. Trygge mennesker tør, og derfor er det, at man risikerer meget. Ordføreren for Liberal Alliance var også inde på det, altså hvad det er for et valg, man træffer for sit liv, når man skifter det at være lønmodtager ud med det at eje sin egen virksomhed og være i spidsen for den. Det har nogle omkostninger. Men i vores land har det trods alt mindre omkostninger, fordi du stadig væk har ret til at blive behandlet på et sygehus, og dine børn kan stadig tage en uddannelse osv. Der er rigtig meget, vi ligesom kollektivt dækker ind, og som du derfor ikke risikerer ved at gå ned ad den her vej. Så allerede med vores samfundsmodel gør vi fundamentet stærkere til at turde gøre de sats, som det også nogle gange er at starte en virksomhed. Vi er begunstiget af, at mange tør, men det her vil gøre, at endnu flere kommer ned ad den vej. Det er jeg sikker på.

Så er det fru Sólbjørg Jakobsen.

Tak. Også tak til ministeren for at beskrive, synes jeg, indbegrebet af, hvad det handler om, altså netop det at vove noget også er det, der kan give noget. Men selvfølgelig skal der være nogle balancer.

Man tror måske, at jeg rejser mig op for at sige noget om ligestilling, fordi vi har snakket om det, men det er slet ikke kvindekamp, jeg er ude efter. Jeg glemte bare at hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også støtter forslaget.

Ministeren.

Tak også til Radikale Venstre for at bakke op.

Tak. Det ser ud til, at der ikke er flere spørgsmål til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Brigitte Klintskov Jerkel, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Mange tak. Vi står i dag med et vigtigt spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at Danmark fortsat er en del af den internationale retsorden, men at vi samtidig bevarer vores nationale handlefrihed til at beskytte vores borgere? Det Konservative Folkeparti er et parti, der bygger på respekt for ret og orden. Vi er tilhængere af internationalt samarbejde og mener, at konventioner og menneskerettigheder er afgørende for at skabe en verden med retssikkerhed og frihedsrettigheder for alle.

Men det skader den folkelige opbakning til konventionerne, når vi oplever, at de i praksis forhindrer os i at udvise kriminelle udlændinge, fordi de har familie i Danmark. Det skader opbakningen til konventionerne, når vi ser, at selv groft kriminelle personer kan beholde deres danske statsborgerskab, selv efter de har begået de mest alvorlige forbrydelser. Når konventioner betyder, at retfærdighedsfornemmelsen hos den brede befolkning undermineres, så udhuler vi selve fundamentet for de internationale retsprincipper, som vi ønsker at beskytte.

Regeringen har i regeringsgrundlaget lovet at gennemgå Danmarks forpligtelser i forhold til konventionerne. Men hvor står vi i dag? Der er gået 2½ år, og intet er sket. Først nu i 2025 har regeringen fået ansat en deltidskonventionsambassadør; først nu igangsættes en udredning. Men selv denne udredning beskæftiger sig ikke med den europæiske menneskerettighedskonvention og ikke med statsborgerretskonventionen, der forhindrer, at vi kan fratage kriminelle udlændinge, der har brudt straffeloven, deres statsborgerskab.

Vi er ikke imod internationale konventioner eller menneskerettigheder – tværtimod. Vi mener, at det er en vigtig del af den internationale retsorden og spiller en central rolle i at beskytte individers grundlæggende frihedsrettigheder. Men for at konventionerne skal have en reel værdi, må de være tidssvarende og give mening for de lande, der har tilsluttet sig dem. Hvis de i praksis fører til urimelige eller uhensigtsmæssige konsekvenser, mister de opbakningen, og det er her, vi står i dag. Derfor er der behov for, at vi gør noget. Tak for ordet. Jeg ser frem til debatten og håber på Folketingets opbakning til forslaget.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Forhandlingen er nu åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag, hvor man søger at pålægge regeringen at afsøge rammerne for Danmarks internationale forpligtigelser.

Forslaget søger i den forbindelse at pålægge regeringen at afsøge muligheden for og konsekvenserne af, at Danmark udtræder af statsborgerretskonventionen. Derudover ønsker forslagsstillerne, at regeringen skal afsøge muligheden for og konsekvenserne af, at Danmark udtræder af den europæiske menneskerettighedskonvention med henblik på at indtræde igen med forbehold for konventionens artikel 8 om retten til familieliv.

Endelig søger beslutningsforslaget at pålægge regeringen at igangsætte en grundig udredning af konventionerne.

Det er regeringens opfattelse, at de tiltag, som forslagsstillerne har foreslået, ikke er den rigtige måde at løse udfordringerne med konventionerne på, og derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Jeg tror, at forslagsstillerne og jeg kan blive enige om meget, men altså ikke alt i forhold til spørgsmålet om den europæiske menneskerettighedskonvention.

Der er flere væsentlige uhensigtsmæssigheder ved konventionen og fortolkningen af den, særlig når det kommer til udvisning af kriminelle udlændinge. Derfor skal vi også være klar til at undersøge og udfordre de rammer, som konventionerne sætter, og det er jeg glad for at forslagsstillerne bakker os op i. Hvis jeg forstår forslagsstillerne korrekt, er vi også enige om, at Danmark ikke skal udtræde helt af den europæiske menneskerettighedskonvention. Jeg mener også, at Danmark har en interesse i en stærk international retsorden, og at det er vigtigt, at vi indgår aktivt i det internationale samarbejde. Som det fremgår af regeringsgrundlaget vil regeringen fastholde Danmarks medlemskab af de internationale konventioner, herunder menneskerettighedskonventionen. Vi mener, at man som lille land har en interesse i, at det internationale regelbaserede samfund fungerer, og her udgør konventionerne et værn.

Når det er sagt, er der uhensigtsmæssigheder ved dele af konventionerne og deres fortolkning, bl.a. på udlændingeområdet, og der skal ikke herske tvivl om, at regeringen er klar til at udfordre og afsøge rammerne. Derfor har vi også udnævnt en konventionsambassadør, hvad ordføreren for forslagsstillerne også nævnte, som skal undersøge, hvordan Danmark arbejder med konventionerne, og hvordan de anvendes og fortolkes.

Derudover vil regeringen igangsætte en grundig udredning af Danmarks internationale forpligtelser og muligheder i forbindelse med menneskerettighedskonventionen og afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen. Det arbejde går i gang den 1. april 2025.

Det specifikke spørgsmål om at udtræde af menneskerettighedskonventionen for derefter at indtræde med forbehold har været stillet før. Justitsministeriet foretog i 2017 en vurdering af netop dette forhold. Det var i en besvarelse, der forelå den 26. oktober 2017 på spørgsmål 1023 fra Folketingets Retsudvalg. Der vurderede man, at det ikke er muligt. Det skyldes, at det vil udvande betydningen af de særlige bestemmelser i konventionen, der udtrykkeligt regulerer, i hvilke tilfælde konventionen kan fraviges.

Udenrigsministeriet har også oplyst i forbindelse med Justitsministeriets besvarelse af spørgsmålet, at det internationalt set er en bredt delt vurdering, at det vil være i strid med traktatretten at opsige en konvention alene med det formål at genindtræde med en erklæring eller et forbehold. Regeringen vil også fastholde Danmarks medlemskab af statsborgerretskonventionen, og jeg ser derfor heller ikke anledning til at gå ind i en nærmere vurdering af, hvad konsekvenserne af en udtræden vil være. Når det er sagt, er jeg ligesom forslagsstillerne opmærksom på, at statsborgerretskonventionen sætter visse rammer for bl.a. adgang til at frakende og fratage statsborgerskab. Det er også et af de punkter, som regeringen ønsker at undersøge og udfordre. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Den første spørger er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I 2014 meddelte daværende justitsminister Mette Frederiksen, der jo i dag er statsminister, at man ville opsige Europarådets konvention om begrænsning af dobbelt statsborgerskab. Jeg er lidt nysgerrig på, hvorfor det er, man godt kan opsige en konvention, som handler om at begrænse folks mulighed for at få dansk statsborgerskab, men at man ikke vil være med til at opsige en konvention, der begrænser vores evne til at tage statsborgerskabet fra selv kriminelle udlændinge, der har begået de mest bestialske forbrydelser. Hvis argumentet er, at man helt generelt mener, at vi altid bør stå på de internationale konventioners grund, hvorfor kan man så godt opsige en konvention, der handler om at give folk adgang til statsborgerskab, men ikke opsige en konvention, som handler om at begrænse kriminelles adgang til at beholde deres statsborgerskab?

Ministeren.

Det mener vi man kunne, fordi det at give mulighed for, at folk kan opnå to statsborgerskaber, er jo ikke en indskrænkning af folks rettigheder. Det giver jo mulighed for, at man stadig kan fastholde et enkelt statsborgerskab, hvad de fleste mennesker jo har. Så vi mener, der er forskel på indholdet af de konventioner. Det var derfor, den blev opsagt, da vi for 10 år siden i Danmark besluttede, at det skulle være muligt at have dobbelt statsborgerskab, hvad der jo ikke var tilladt før.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Værsgo.

Det er jo ikke en rettighed at få et dansk statsborgerskab. Den konvention, som fru Mette Frederiksen, der i dag er statsminister, var med til at opsige handler jo ikke om at begrænse folks rettigheder. Det handler den her konvention heller ikke om. For det er ikke en ret at få et dansk statsborgerskab. Så jeg forstår ikke helt argumentationen fra ministeren. Mener regeringen og Socialdemokratiet, at det er en rettighed at få et dansk statsborgerskab?

Ministeren.

Nej, vi mener ikke, det er en rettighed at få et dansk statsborgerskab, hvis man er udlænding.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er godt nok skuffende, at regeringen ikke engang vil afsøge mulighederne for det.

Lad mig komme med et eksempel. Juridisk ekspert Eva Ersbøll fortæller, at når vi f.eks. kigger på Fasars sag, som de fleste jo kender fra »Den sorte svane«, kan man ikke fratage ham hans danske statsborgerskab på grund af statsborgerretskonventionen, for ifølge den, som er fra 1997, kan statsborgerskab kun fratages, hvis det er opnået ved svig, eller hvis personen har handlet til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Almindelig kriminalitet er ikke et tilstrækkeligt grundlag, uanset hvor alvorlig den er, siger hun.

Når vi så kigger os rundt i Europa, har hverken Belgien, England, Italien, Spanien eller Frankrig ratificeret statsborgerretskonventionen, og efter hvad jeg ved, lever de i hvert fald stadig væk op til deres internationale forpligtelser. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren: Hvorfor er det, at ministeren synes, at Danmark skal være klassens duks i forhold til det her?

Ministeren.

For det første vil jeg sige, at det ikke er rigtigt, når ordføreren påstår, at vi ikke vil afsøge det. Det var jo netop det, jeg sagde i min tale at vi kommer til at sætte et arbejde i gang omkring.

For det andet vil jeg sige, at det jo ikke er mig som minister, der har den vurdering; det er jo ordførerens tidligere partiformand, den daværende justitsminister i 2017, som gav den vurdering til Folketinget. Jeg ved godt, at han ulykkeligvis ikke er her mere, men ikke desto mindre er det jo en linje, som har været gennemgående, også når Det Konservative Folkeparti har siddet i regering. Det er jo ikke mig, der har fundet på den vurdering til lejligheden, at man ikke kan udtræde af en konvention og så bagefter træde ind i den på nogle andre vilkår. Det er jo det, som den tidligere konservative partiformand i sin funktion som justitsminister redegjorde for og lagde ret klart frem for Folketinget i 2017.

Spørgeren.

Nu henviser ministeren til 2017. Der er sket meget på de år, der er gået siden 2017. Fra Det Konservative Folkepartis side kommer vi med det her forslag, fordi vi ønsker, at regeringen ligesom skal afsøge mulighederne for det her med, at vi f.eks. kan udtræde af den europæiske menneskerettighedskonvention og så indtræde igen med forbehold for artikel 8, som jo omhandler retten til privatliv og familieliv, netop fordi det er sådan – det er der jo flere sager om – at når domstolene dømmer til udvisning, kan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol underkende den dom og sige, at det ikke kan lade sig gøre på grund af artikel 8. Hvorfor er det, at regeringen ikke prøve at afsøge muligheden?

Ministeren.

Jeg er simpelt hen i tvivl om, om mikrofonen heroppe virker, for jeg sagde i mit første svar både, at vi ville afsøge muligheden, og så nævnte jeg bagefter, at det jo ikke er mig, der har svaret som minister, at man ikke kan opsige en konvention og så træde ind i den på nogle andre vilkår. Det var jo ordførerens egen partiformand, der sagde det i sin funktion som justitsminister. Essensen af det er jo, at traktatretten – hvordan man håndterer de forskellige konventioner – ikke er ændret siden 2017. Det, der er ændret, er, at Det Konservative Folkeparti er gået fra at sidde i regering til at være i opposition, og så mener man åbenbart noget helt andet om de her ting.

Tak til ministeren. Der er et spørgsmål fra hr. Morten Messerschmidt for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mener ministeren, at det svar fra salig hr. Søren Pape Poulsen er korrekt, eller finder han måske anledning til at genbesøge spørgsmålet? For når jeg læser svaret, mener jeg simpelt hen det er ukorrekt; altså, det bygger på FN-ret, som er noget helt andet end den europæiske menneskerettighedskonvention. Og i øvrigt: Det land, som man peger på, er Trinidad og Tobago langt fra Europa, og det er aldrig nogen sinde blev smidt ud af FN-systemet, som ville være den konsekvens, der lå i det svar, som hr. Søren Pape Poulsen i sin tid gav. Jeg mener simpelt hen, at det er et forkert svar, og hvis jeg var minister, ville jeg henvende mig til mit embedsapparat og sige: Holder det her stadig vand? Så hvis vi deler ønsket, vil jeg gerne høre, om ministeren vil tage et sådant initiativ?

Ministeren.

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg jo kendte hr. Søren Pape Poulsen som en, der gik ind for en stram udlændingepolitik, og som mente, at det var vigtigt. Derfor hvilede jeg selvfølgelig også i den tro, at han afsøgte mulighederne så godt, som det nu kunne lade sig gøre på det tidspunkt. Men jeg vil gerne tale med Justitsministeriet og sørge for, at vi kan få en runde mere. Jeg synes, det er en vigtig problemstilling, og hvis det viser sig, at det er en forkert vurdering, som man lavede i 2017, skal vi selvfølgelig have undersøgt det.

Spørgeren.

Jeg tror med al respekt for Søren Pape Poulsen og i øvrigt alle andre ministre de seneste 50 år, at det næppe er dem selv, der skriver svarene; de underskriver dem med fuldt ansvar. Derfor tror jeg da virkelig, at der er grund til måske også at indhente ekstern ekspertise for at få en vurdering af, om det juridiske grundlag, der blev lagt vægt på dengang, virkelig holder. Det tror jeg ikke det gør. Jeg vil meget gerne bistå ministeren i, hvordan man kunne stille kritiske spørgsmål til Justitsministeriet for måske også at få et andet svar.

Ministeren.

Det første er jeg jo enig i – selvfølgelig sidder man ikke og skriver hvert eneste ord. Men forestillingen om, at den daværende justitsminister skulle have trukket noget fra eller på en eller anden måde have gjort svaret mere lempeligt, end det egentlig var, køber jeg i hvert fald ikke, og jeg vil da formode, at den daværende minister også i processen har forsøgt at skubbe til, at man gik så langt, som man kunne. Men jeg vil se frem til opfølgningen fra hr. Morten Messerschmidt – det synes jeg er rigtig interessant.

Næste spørger er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak til ministeren for indlægget her. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren om den her konventionsambassadør, som nu er udpeget af ministerens kollega hr. Lars Løkke Rasmussen, udenrigsministeren. Det har jo taget lidt tid, må man sige. Men ikke desto mindre, vel vidende det, er det jo interessant for os at finde ud af, hvad tidsplanen er for arbejdet. Altså, hvornår kan vi regne med, at ambassadøren er færdig med sine ting, sådan at det – hvilket ministeren i virkeligheden lidt giver tilsagn om her, også lidt mere, end De Konservative måske havde troet – kan undersøges nærmere, hvor langt man vil gå, og hvor langt man kan gå? Så kan vi komme lidt nærmere en tidsplan, så Folketinget ved, hvordan fremdriften i det her er?

Ministeren.

Jeg har desværre ikke en tidsplan til hr. Peter Skaarup. Jeg tænkte godt, da hr. Peter Skaarup rejste sig op, at det var det, der ville blive efterspurgt, for det har hr. Peter Skaarup jo for vane. Men lige så vel som jeg regner med, at opfølgningen nu bliver, at vi ikke kan regne med det, fordi der ikke er en tidsplan, så sker det jo alligevel, at hr. Peter Skaarup får sine ønsker opfyldt som f.eks. i forbindelse med trappestigemodellen, som vi afskaffede her, hvor det jo også blev efterspurgt, hvornår det skulle ske, og forventet, at det slet ikke ville ske. Men det skete alligevel, og jeg er sikker på, at man også i Udenrigsministeriet og Justitsministeriet kommer til at tage det her arbejde seriøst. Men en tidsplan har jeg ikke på stående fod.

Ønsker spørgeren anden korte bemærkning? Værsgo.

Jeg tror, der var en gammel statsminister, der sagde: Kan vi ikke gøre det lidt bedre? Det må jeg også sige til ministeren her. Regeringen har en ret kraftig diskussion, som jeg forstår det, i 2022, da man laver et regeringsgrundlag, hvor nogle partier meget gerne vil have det her ind. Måske endda ministerens eget parti også gerne vil det. Nu står vi så i 2025, og ministeren kan ikke engang her i dag sige, om det bliver i 2025 eller 2026 eller 2027, eller hvornår det bliver. Hvor langt frem kigger ministeren? Altså, er vi fremme i 2030, før der kommer et resultat?

Ministeren.

Nej, jeg skal nok være sikker på, at det kommer før 2030. Men at give en præcis tidsplan kan jeg ikke på nuværende tidspunkt.

Den næste spørger er Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg har jo lyttet med her, og derudover har jeg tilladt mig at læse alle de her internationale konventioner, som folk er så rasende over engang imellem, og som folk siger vi skal ud af og alle mulige andre forunderlige ting. I den forbindelse er jeg jo i nogle af forordene til konventionerne stødt på nogle af de tanker, man har gjort sig, da man skulle skrive dem. Nu startede fru Brigitte Klintskov Jerkel fra De Konservative med at sige, at det var konventionerne, særlig den europæiske menneskerettighedskonvention, i sig selv, der var problemet. Jeg er kommet frem til noget helt andet, nemlig at det er domstolen i Strasbourg, der er problemet. Dens nutidstolkninger har skabt problemet.

Jeg vil egentlig gerne høre ministeren, om han er enig i, at nogle af de problemer, vi står med, f.eks. at stk. 2 i artikel 8 stort set ikke er gyldig længere, er på grund af domstolene og ikke, fordi den er skrevet for svagt eller for dårligt i stk. 2.

Ministeren.

Jeg mener, at artikel 8, stk. 2, om spørgsmålet om, hvorvidt det er proportionelt, vejer for lidt i forhold til de konkrete afvejninger, der er. Der ikke nogen tvivl om, at jeg er enig i den kritik, som min partifælle hr. Rasmus Stoklund også har fremført om, at selve konventionen sådan set er skrevet fornuftigt, men at der er en aktivistisk domsafsigelse, som gør, at man trækker det videre, end hvad der egentlig oprindelig var formålet med det. Så det er jeg sådan set enig med hr. Steffen Larsen i.

Spørgeren.

Tak. Men så bliver spørgsmålet jo også – nu når regeringen udsender den her ambassadør, og vi har jo bedt om at få sat ambassadøren i stævne i Udlændinge- og Integrationsudvalg, hvor jeg bl.a. sidder, og jeg vil glæde mig meget til at få lov til at føre en samtale med manden, og vi får ½ time med ham – om det opdrag, regeringen giver ambassadør, bliver at presse domstolen, eller det bliver at presse konventionerne. Ved ministeren det?

Ministeren.

Det er ikke 100 pct. afklaret for nuværende, men det er klart, at set fra mit perspektiv, handler det jo ikke om at ændre teksten. Det handler om at ændre det, at vi på alle mulige mystiske måder bliver forhindret i eksempelvis at udvise dybt kriminelle udlændinge fra Danmark, som jo ikke rigtig har noget at gøre her. Jeg kan sige til hr. Steffen Larsen, han kan se frem til at møde ambassadøren. Det er en person, jeg selv har arbejdet sammen med i forbindelse med vores samarbejde med afrikanske lande bl.a., og det er en person, som er meget kompetent, og som jeg tror kommer til at gøre en forskel.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Så går vi videre i ordførerrækken. Jeg skal lige sige til salen her, at det er en stor hjælp, hvis man trykker sig ind, når man ønsker en anden kort bemærkning. Så spiller systemet her. Den næste ordfører, vi skal have på talerstolen, hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Det Konservative Folkeparti ønsker, at Danmark skal afsøge mulighederne for at gøre noget i forhold til de internationale konventioner og rammerne for dem, herunder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er jo en debat, vi har haft før. Vi har faktisk haft den en hel del gange. Det er jo sådan, at det her beslutningsforslag, som jeg forstår det, faktisk var programsat til at blive behandlet i januar. Førstebehandlingen er så blevet rykket. Hvis det var sket i januar, ville det jo have været sådan, at der var gået under en måned, siden vi havde haft diskussionen sidst. Vi stod her jo få dage før juleaften, hvor vi havde en forespørgselsdebat med udlændingeministeren og udenrigsministeren om netop det her spørgsmål.

Der er jo i hvert fald hos Socialdemokratiet ikke så meget, der har forandret sig i vores syn på det her. Vi mener, at den internationale retsorden er vigtig. Vi ønsker og tror på, da Danmark får gavn af stærke internationale aftaler. Derfor mener vi, at det internationale samarbejde også på konventionsområdet skal fastholdes, og Danmarks deltagelse i det skal som udgangspunkt være præmissen for det, vi gør hertillands. Og vi ser nogle store problemer ikke mindst i forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention i almindelighed og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i særdeleshed, for som hr. Steffen Larsen sagde i et spørgsmål til udlændingeministeren lige før, er det domstolens praksis, som jo i virkeligheden er udfordringen her, og egentlig ikke nødvendigvis de meget brede formuleringer, der f.eks. gør sig gældende i konventionens artikel 8 og artikel 14.

Vi har en udfordring i dag med, at for mange kriminelle udlændinge ikke kan blive sendt hjem. Vi har en udfordring med, at borgerne ikke bare i Danmark, men i en række europæiske lande, føler sig krænket på deres retfærdighedssans, når de ser, at mennesker, som egentlig ikke har noget at gøre i deres samfund, kan få lov til at være der, selv om de er dømt for ret alvorlig kriminalitet. Det er en udfordring, og det skal vi gøre noget ved både af politiske grunde, men faktisk også af demokratiske grunde. For hvis ikke, hvad skal man sige, almindelige partier får løst det her problem, kan det true selve opbakning til de demokratiske institutioner og i sidste ende til folkestyret. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Og de strømninger, vi ser på tværs af europæiske lande i øjeblikket, viser jo netop, at hvis ikke de etablerede partier selv kan håndtere det her spørgsmål, kommer der nogle andre og gør et forsøg på det – nogle, som i virkeligheden har nogle værdigrundlag, der for nogles vedkommende strider meget imod det, vi står for.

Så vi skal have gjort noget ved det her. Vi har sat nogle ting i gang. Der er blevet udnævnt en konventionsambassadør, og derfor er det jo ikke rigtigt, når fru Brigitte Klintskov Jerkel siger, at der ingenting er sket, for vi har fået en konventionsambassadør. Som jeg forstår det på udenrigsministeren og Udenrigsministeriet, er der ved at blive etableret et sekretariat omkring den konventionsambassadør, og der står jo også i regeringsgrundlaget, at vi fra regeringens side skal lave en udredning, som skal give et blik på, hvordan man kan håndtere både konventionen og domstolen fra dansk side. Og som jeg forstår det, vil den udredning blive sat i værk fra den 1. april i år. Så der sker nogle ting på det her område, og Socialdemokratiet ønsker at presse på. Vi kommer til at følge konventionsambassadørens arbejde meget tæt. Vi kommer til at holde meget øje med, om der bliver udført et godt stykke arbejde.

Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget her, og jeg vil måske slutte af med at opfordre speciel Det Konservative Folkeparti til at finde nogle andre veje til at skubbe den her diskussion fremad. Vi kan jo godt stå hernede i Folketingssalen også om 3 måneder eller om et halvt år og diskutere det samme i en forespørgselsdebat eller forhandlingen om et B-forslag, men jeg vil faktisk opfordre til, man bruger nogle af de andre parlamentariske redskaber, der er herinde. Det var jo Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der oprindelig måtte tage initiativ til at lave en høring i Udlændinge- og Integrationsudvalget om det spørgsmål, som forhåbentlig kommer, inden vi går på sommerferie. Det er en vej at gå at prøve at få flere eksperter til at byde ind og give os et blik på, hvordan vi kan gøre noget her. Der er andre redskaber i udvalget, som jeg bare vil opfordre til at vi tager i anvendelse, for den diskussion, vi har i dag, havde vi også for 3 måneder siden, og jeg tror, at hvis vi skal skubbe kampen fremad, skal vi gøre det på en lidt anden vis. Med de ord vil jeg afvise beslutningsforslaget på vegne af Socialdemokratiet, men sige, at vi fortsætter kampen for at få noget mere fornuft og retfærdighed ind i den her opgave.

Tak til ordføreren. Der er en række spørgsmål, og det første er fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge Socialdemokratiets ordfører om det samme, jeg spurgte ministeren om, for jeg synes ikke, hans svar var særlig klart. Hvorfor vil Socialdemokratiet godt være med til at opsige en konvention, som giver lettere adgang til dansk statsborgerskab, men man vil ikke være med til at opsige en konvention, som forhindrer os i at tage statsborgerskabet fra kriminelle? Det er det første spørgsmål.

Det andet er: Da statsborgerretskonventionen blev ratificeret i dansk lovgivning, var bemærkningen fra den daværende socialdemokratiske ordfører, at lovforslaget blot var nogle justeringer af gældende lov, som skal gennemføres for at sikre, at lovgivningen og det samfund, vi lever i, virker på en mere fornuftig og naturlig måde. Der var ikke nogen bemærkninger om, at det her ville forhindre os i at tage statsborgerskabet fra kriminelle. Der var ingen bemærkninger om, at flygtninge fra Somalia fremover ville have lettere adgang til dansk indfødsret end japanere, amerikanere og mange andre. Alle de ting blev slet ikke nævnt. Hvorfor var man ikke ærlig, dengang man ratificerede statsborgerretskonventionen, da Socialdemokratiet ratificerede statsborgerretskonventionen, om, hvad den her konvention ville have af konsekvenser?

Ordføreren.

Jeg har også været tilbage i annalerne og må sige, at ordføreren har delvis ret. Jeg synes, at den diskussion, man har haft om det spørgsmål, også fra Socialdemokratiets side, ikke har været god. Jeg var ikke selv i Folketinget, og det var der mange af mine kolleger der heller ikke var på det tidspunkt, men det er fuldstændig rigtigt, at der er enormt mange problemstillinger, som ikke blev belyst ordentligt – ingen tvivl om det, det kan jeg kun give ordføreren ret i.

I forhold til dobbeltstandarder, som lidt var det første ordføreren satte ord på i den første del af spørgsmålet, vil jeg sige, som ministeren også var inde på, at det ene handler om at tage nogle rettigheder fra folk, og det andet er sådan set bare at sikre, at man ikke kan have to statsborgerskaber. Og der ligger en faglig vurdering fra Justitsministeriet i forhold til det med statsborgerretskonventionen, som vi læner os op ad som regering.

Spørgeren.

Nu forstår jeg ingenting. Altså, ministeren har lige stået og sagt, at det ifølge hans opfattelse, ifølge Socialdemokratiets opfattelse, ikke er en rettighed at få dansk statsborgerskab, men argumentet fra ordføreren er, at man ikke vil opsige den her konvention, fordi det vil føre til, at man tager nogle rettigheder fra folk. Jeg forstår ikke argumentationen ganske enkelt, og jeg håber, ordføreren kan gøre mig klogere på, hvad det helt præcis er, man mener. Er det en rettighed at få dansk statsborgerskab, og hvis ikke hvorfor er det så, at man gerne vil opsige en konvention, som giver lettere adgang til statsborgerskab, men ikke vil opsige en konvention, som gør det sværere at tage statsborgerskabet fra de mest bestialske forbrydere, vi har her til lands?

Ordføreren.

Altså, det er jo helt klart, at et statsborgerskab er et privilegie at få, og grundloven har defineret det som et privilegie – noget, der kun kan gives af Folketinget. Jeg siger bare helt stilfærdigt, at de fleste mennesker har et statsborgerskab; det er ikke særlig mange mennesker, der har to statsborgerskaber. Derfor var den juridiske vurdering nok lidt anderledes, når det kommer til det sidste end det første. Men jeg vil bare sige til ordføreren, at Socialdemokratiet ikke er sådan nødvendigvis bløde på det her område. Vi mener, der er problemer det, der skal håndteres og løses, og vi har sat et arbejde i gang, og det er defineret i regeringsgrundlaget, og der er kommet en konventionsambassadør, og vi kommer til at forfølge det her spor fremadrettet.

Den næste spørger er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Ministeren henviser til et notat fra 2017. Det er 8 år siden. Meget er sket siden da. Der er jo bl.a. også sket det, at en juraprofessor, som hedder Mads Bryde Andersen, siger, at det forslag, vi kommer med her, godt kan lade sig gøre, altså netop det her med, at vi godt kan træde ud af den europæiske menneskerettighedskonvention og så træde ind igen med forbehold for artikel 8. Det vil jo så netop betyde, at de danske domstole alene kan afgøre udvisninger af kriminelle udlændinge uden at skulle tage hensyn til familiære forhold, og det betyder jo altså, at det gør det nemmere at udvise kriminelle udlændinge.

Så hvorfor er Socialdemokratiet ikke interesseret i at få det her undersøgt og være lidt imødekommende, når man kommer med nogle forslag i forhold til at gøre det nemmere at udvise kriminelle udlændinge?

Ordføreren.

Der er kommet en konventionsambassadør. Der kommer en udredning, som bliver sat i gang her fra 1. april. Der er et sekretariat ovre i Udenrigsministeriet, der er ved at blive bygget op i forhold til at understøtte det her arbejde. Det er sådan svaret på, hvad det egentlig er vi gør, dvs. alt sammen noget, som Det Konservative Folkeparti aldrig rigtig lykkedes med at få gennemført.

Det er forkert, når ordføreren siger, at Mads Bryde Andersens erkendelse juridisk i forhold til det her er noget, der har forandret sig siden 2017. Som jeg forstår det, har det været hr. Mads Bryde Andersens vurdering, og jeg har i øvrigt stor respekt for den mand, i mange år. Altså, hans kritik, som jeg forstår det, af det her system er en kritik, som har været på banen i rigtig mange år.

Så hvad er det egentlig sådan fagligt-juridisk, ordføreren mener der er sket siden 2017, andet end, som ministeren var inde på, at Det Konservative Folkeparti ikke længere er i regering og gør noget, som måske er lidt uklogt, tror jeg, nemlig at man stiller forslag her i salen, som man selv vil afvise, næste gang man får en ministerbil.

Spørgeren.

Så lad mig komme med et eksempel. To afghanske mænd kom til Danmark som børn i 1992 og 1995. De blev dømt for vold, narkokriminalitet og våbenbesiddelse. De fik fængselsstraffe på henholdsvis 1 år og 3 måneder og 2 år og 6 måneder og blev udvist med 12 års indrejseforbud.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt, at udvisningerne stred mod artikel 8 om retten til privatliv og familieliv, bl.a. fordi indrejseforbuddene var for lange og de ikke var blevet advaret om udvisningsrisikoen. Hvad synes ordføreren om det? Kan ordføreren forstå, at det her er rigtig svært for danskerne at forstå, altså at vi ikke skal efterleve domstolen i Danmark?

Tak. Ordføreren.

Ordføreren skal jo ikke overbevise mig om, at det er noget svineri. Det er jo derfor, at Socialdemokratiet ønsker at udfordre det her system. Det er jo derfor, at vi har presset på for at få nogle af de her elementer ind i regeringsgrundlaget. Det er jo derfor, at det er en tidligere socialdemokratisk udlændingeordfører, der har skrevet bogen »Ingen over Domstolen«, og ikke en fra Det Konservative Folkeparti. Socialdemokratiet vil gerne presse det her system til på domstolens side at trække sig tilbage og ikke være så aktivistisk på nogle bestemte områder, så det er jo ikke mig, ordføreren skal overbevise.

Den næste spørger er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil gerne ind på det samme som det, jeg spurgte udenrigsministeren om, altså det her svar, for min oplevelse er, at regeringspartierne generelt er meget afhængige af, hvad embedsapparatet siger. Der er jo ikke nogen, der forestiller sig, at ministrene selv sidder og skriver juridiske afhandlinger, som så oversendes under ministeransvar osv. Det er jo embedsapparatet, der gør det, og man kunne godt forestille sig, at embedsapparatet tog fejl. Man kunne også forestille sig, at de måske var styret af en bestemt sag. Det her er jo mere politik, end det er jura.

Derfor vil jeg gerne høre hr. Frederik Vads holdning. Når vi har et svar fra 2017 fra Justitsministeriet, hvor man siger, at man ikke kan lave den model, der bliver foreslået her i dag, med henvisning til at Danmark protesterede, da Trinidad og Tobago trådte ud af en FN-erklæring med henblik på at træde ind igen. Er det så et svar fra Justitsministeriet, der er juridisk eller politisk? Altså, i min optik er det jo klart politisk. Det, at Danmark skulle have protesteret, da Trinidad og Tobago ville træde ud af en eller anden tillægsprotokol i FN-systemet, har juridisk intet at gøre med Europarådet og menneskerettighedskonventionen.

Ordføreren.

Ordføreren spørger ind til noget, som jeg faktisk ikke kan give et stålfast svar på. For der er noget af det, ordføreren siger, som er inde på noget af det rigtige. Altså, hvis man går tilbage og kigger på den debat, der var om nogle af de første udlændingestramninger, der kom i slutningen af 1990'erne med Thorkild Simonsen som indenrigsminister – integrationsloven og forskellige andre ting – så kan man se, at der jo allerede dengang var embedsmænd, der sagde: Det kan vi ikke, det er på kanten af nogle konventioner. Jeg tror, at udlændingeloven er blevet strammet 10.000 pct. siden. Så det er rigtigt, at der er noget her, som man skal være varsom med at påstå bare er ren jura. Jeg vil gerne være med til at blive klogere på, om der er nogle tolkninger, der har forandret sig, men jeg kan ikke give et stålfast svar. Dertil er jeg ikke kyndig nok selv.

Spørgeren.

Men problemet her er jo, at de seneste 20-30 år har menneskeretten tiltaget sig en stadig større rolle inden for det juridiske. Jeg oplevede det selv, da jeg læste på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Der blev jeg færdig i 2009, og der blev vi stadig væk undervist i rigtig jura, men i dag er det menneskeret, der fylder mere og mere, og menneskeret er jo ikke jura. Det er politik, der kalder sig jura, og så sidder man og afsiger politiske domme. Bl.a. er det nærmest umuligt at få ændret noget i menneskerettighedskonventionen, mens vi her i Folketinget ændrer love hele tiden. Så menneskeret ligger jo et eller andet sted imellem politik og religion i virkeligheden, og der skal man passe meget på, hvis juraen bliver trængt tilbage, og det tror jeg faktisk er det, der sker i Udlændinge- og Integrationsministeriet, i Justitsministeriet og måske på hele Slotsholmen. Det vil jeg opfordre hr. Frederik Vad og hans kollegaer, der har en nærmere tilknytning til det end mig, til at være meget agtpågivende over for.

Tak. Ordføreren.

Vi står på det grundlag, som jeg fortalte om før. De vurderinger ligger stadig væk til grund. Det svar fra 2017 ligger stadig væk til grund for vores holdning, men jeg er helt enig i, at vi bliver nødt til hele tiden at være kritiske over for det her. Jeg tror endda, at Institut for Menneskerettigheder har erkendt, at der var nogle år i slutningen af 00'erne og i starten af 2010'erne, hvor domstolen dømte lidt for meget til den ene side. Så hvis selv Institut for Menneskerettigheder gerne går ind i den diskussion, understreger det jo lidt noget af det, hr. Morten Messerschmidt var inde på.

Tak. Den næste spørger er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg forstår det sådan på Socialdemokratiets ordfører og ministeren, at man sådan set er enig med forslagsstillerne i hensigten eller målet, men så er uenig i metoden. Man vil altså hellere ændre konventionerne indefra end udefra. Så vidt så godt. Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at dykke ned i det mere politiske, for det her bliver hurtigt en meget processuel snak. Men det her handler jo også om proportionalitet. Det handler om, hvad der egentlig skal til, for at man f.eks. kan fratage folk et dansk statsborgerskab.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Frederik Vad om noget. I dag er det jo sådan, at man skal have begået et strafbart forhold, som samtidig udgør en trussel mod statens vitale interesser, og være dømt for det. Der vil jeg gerne høre hr. Frederik Vad og Socialdemokratiet og regeringen for den sags skyld, om man kunne give nogle eksempler på, hvad man mener, hvis man helt selv kunne bestemme og kunne ændre konventionerne indefra eller udefra. Hvad kunne så være eksempler på ting, som kunne gøre, at man ville fratage folk deres statsborgerskab?

Ordføreren.

Først vil jeg sige noget til det der med, hvordan vi giver statsborgerskaber. Noget af det, man har haft gang i i Indfødsretsudvalget, synes jeg egentlig har været fornuftige eksperimenter. Jeg er ikke indfødsretsordfører, og derfor vil jeg ikke bevæge mig så meget ud i den snak, men jeg kan sige noget om udvisninger, og jeg kan sige noget om det, der handler om artikel 8, nemlig retten til familieliv. Der vil jeg bare som udlændingeordfører for Socialdemokratiet sige, at der har vi, synes jeg, set eksempler på, at man har taget lidt for meget hensyn til retten til familieliv, og at proportionalitetsprincippet har trumfet hensynet til den offentlige orden, hensynet til statens sikkerhed osv.

Så der er et meget bedre eksempelkatalog der, og man kan bare kigge på nogle af de udvisningssager, vi har tabt i sidste halvår af 2024, hvis man vil blive klogere på det. Der er masser af eksempler. Man kan snakke med kvinder på nogle af krisecentrene, f.eks. RED Safehouse. Mange af dem kan ikke blive lukket ud, fordi deres mænd render rundt her i Danmark, på trods af at mændene har været voldelige over for dem.

Spørgeren.

Ja, men jeg bliver nødt til at spørge ind til statsborgerskaber igen, for det synes jeg er ret interessant. Det ville jo være et ret vidtgående skridt at tage at gå fra, at man kun kan miste sit statsborgerskab, hvis man rent faktisk er en trussel mod statens vitale sikkerhed, til, at det kan gælde al mulig anden kriminalitet. Derfor kunne jeg bare godt tænke mig at spørge igen, om hr. Frederik Vad kan give nogle eksempler på, hvilken type kriminalitet som skal kunne føre til, at man kan få frataget sit danske statsborgerskab.

Ordføreren.

Nu er Socialdemokratiet i den situation, at vores parti nyder større opbakning i befolkningen end Radikale Venstre, og derfor er vi to forskellige personer på det her område. Jeg har ansvaret for udlændingeområdet, og hr. Anders Kronborg har ansvaret for indfødsretsområdet, og så er udlændinge- og integrationsministeren minister for begge ting. Så jeg synes faktisk, at fru Zenia Stampe skal rette sit spørgsmål et lidt andet sted hen. Jeg er ikke vidende nok om det, der vedrører statsborgerskaber. Jeg er ikke nok inde i det, til at jeg kan sige noget om den sag. Jeg kan sige noget om, hvordan artikel 8 umuliggør bestemte udvisninger.

Den næste spørger er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Ja, den kræver lige et spørgsmål. For en ting, jeg har bemærket ved konventionerne, er også, at der sker sådan en form for krydspollinering af konventioner, hvor forskellige konventioner begynder at forhindre andre konventioner i at have den effekt, som det var tiltænkt.

Et eksempel er jo bl.a. flygtningekonventionen, som i sin natur og også i sine forarbejder er beskrevet sådan, at den skal give midlertidigt ophold. Midlertidighed er altså det, der er udgangspunktet i flygtningekonventionen, men så har vi jo den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8, der siger, at hvis man har været i et land tilpas længe, har domstolen valgt at sige, at så må det betyde, at man nu har opnået permanent ophold, uanset om man er der på asyl og dermed på, hvad der er i flygtningekonventionen af midlertidighed. Så her ophæver den ene konvention reelt set den andens grundlag.

Ser hr. Frederik Vad det samme problem, og er det noget, hr. Frederik Vad tænker over, i forhold til hvordan vi skal agere nu, når vi fra regeringen har udsendt en ambassadør?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig. Vi havde jo en teknisk gennemgang af konventionerne i Retsudvalget, hvor jeg tror, at Udlændingeudvalget også var inviteret, og der blev det jo klart, også i svarene fra embedsværket, at der, hvor flygtningekonventionens begrænsning sætter ind, overtager den europæiske menneskerettighedskonvention. Så man kan sige, at der er nogle ting, der lidt strider imod hinanden, og at nogle af de ord, der er i flygtningekonventionen, f.eks. om midlertidighed, i realiteten jo er tomme ord, fordi du så har en europæisk menneskerettighedskonvention, der sætter ind, og en domstol tilknyttet den.

Det er en udfordring, og man kan, som jeg sagde til fru Zenia Stampe, bare tage rundt på de topsikrede kvindekrisecentre i Danmark og så spørge nogle af de kvinder, hvorfor det er, de sidder der. Det er jo, fordi deres mænd, på trods af at de ikke er statsborgere, ikke kan blive smidt ud af Danmark. Det er dybt tragisk. Vi har jo faktisk den situation, at der er nogle kvinder, som er danske statsborgere, og som risikerer at blive sendt til Norge eller Sverige i skjul, mens vi er nødt til at lade deres voldsmænd, som ikke er danske statsborgere, blive her.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig i selve problematikken, også omkring netop det her med voldsramte kvinder, som igen står i en meget umulig situation, fordi de sådan set ikke kan være i deres hjem, som situationen er lige nu. Men når jeg rejser spørgsmålet, er det jo på grund af den her krydspollinering. Det er jo bl.a. noget af det, som man også må have en ordentlig undersøgelse af, netop i forhold til afgrænsning af konventioner, som det her forslag fra Konservative beder om.

Det er altså også noget af det, som man jo nok burde undersøge i det her tilfælde, for det er nok ikke kun på dét område; jeg er selv stødt på, jeg tror, jeg har talt mig frem til 12 ved at lave sådan et venndiagram på min tavle nede på mit kontor over konventioner, der rammer ind i hinanden. Der synes jeg, at det er noget, vi ligesom er nødt til at tage meget seriøst, at der er nogle problemer, hvor konventionerne begrænser hinanden.

Tak. Ordføreren.

Det er jeg meget enig i, og når regeringen går i gang med udredningsarbejdet her fra den 1. april og vi har fået det her konventionsambassadørsekretariat, synes jeg da helt klart at det er noget, vi skal tale om i udvalget. Det vil jeg gerne være med til.

Den næste spørger er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til hr. Frederik Vad for talen. Jeg lægger mærke til, at hr. Frederik Vad synes, der er nogle ting, der er dybt tragiske, bl.a. den her sag med manglende udvisning af nogle personer, som har lavet grov kriminalitet. Der er også panderynker nogle gange, når hr. Frederik Vad fortæller om, hvor forfærdeligt det er med de her konventioner, der forhindrer os i at udvise kriminelle udlændinge. Når man så gerne vil have lov til lige at se på, hvad det så er, regeringen gør ved det, synes jeg, det kommer til at være lidt interessant. Altså, det er dybt tragisk, vi har panderynker, og det hele er galt.

Det, som regeringen gør, er, at da den træder til, laver den i regeringsgrundlaget en sætning om, at den vil udnævne en konventionsambassadør, og vedkommende skal så arbejde med det her. Det er så over 2 år siden. Det var i 2022. Nu er vi i 2025, og arbejdet er ikke gået i gang endnu. Synes hr. Frederik Vad, det er tilfredsstillende, når det nu er så dybt tragisk, og der er så uendelige konsekvenser af det, der ikke fungerer?

Ordføreren.

Det kunne godt have gået hurtigere. Vi har jo et regeringsgrundlag. Jeg synes, det vigtigste er det, der vedrører udlændinge og integration, men der er jo mange andre ting, som skal processes igennem regeringsudvalg osv. Jeg er sikker på, hr. Peter Skaarup ved, hvad jeg tænker om den sag. Det er jo ikke kun konventionsambassadøren, vil jeg bare lige sige, og udredningen, som vi er lykkedes med at få igennem. Altså, før jul strammede vi udvisningsreglerne. Vi har fjernet de sidste trin på den trappestige, som siden 1980'erne har givet rabatter i forbindelse med udlændinge, der dømmes for kriminalitet, sådan at vi kan få flere udvist i fremtiden. Der er en strafreform på vej. Vi har lavet et fængsel i Kosovo for udvisningsdømte, der skal afsone, også for at aflaste vores egen kapacitet og for at stresse nogle af de her mennesker, som nægter at udrejse af Danmark, selv om de ikke er ønskede her. Så hr. Peter Skaarup kan måske have ret i det med tempoet, men jeg synes altså, at der da er masser af andre gode ting, vi er lykkedes med at få igennem på det her område.

Spørgeren.

Jeg er da glad for, at hr. Frederik Vad giver så meget, at man måske godt kan diskutere tempoet. Det synes jeg mildest talt også man kan diskutere, altså når der går over 2 år, inden man overhovedet får nedsat en ambassadør, der så i øvrigt kun skal arbejde på halv tid, forstår jeg, med opgaven, og som så på et eller andet tidspunkt om 5 år, eller hvornår det nu er, at ministeren har sin plan for det videre arbejde klar, kan komme frem til noget. Altså, hvem har skylden for den her regerings fadæse på det her område? Er det udenrigsministeren? Er det Moderaterne, der er skyld i det? For det virker, som om hr. Frederik Vad egentlig også er utålmodig, ligesom vi er i Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Hvis jeg har en ærgrelse, er det jo nok, at alting ikke kan lade sig gøre på en gang. Snart kommer der en strafreform fra justitsministeren. Der er jo kriminalitet hver eneste dag på gaden i Danmark. Den reform kunne han sikkert også godt have ønsket var kommet i begyndelsen af regeringsperioden. Der sker ting på socialområdet og på undervisningsområdet. Epx'en har krævet lidt forberedelse, så der er også gået lidt tid, før man har lavet en aftale dér. Og så er der noget, der er gået lidt hurtigere: grøn trepart osv. Så det er jo mest et processpørgsmål, hr. Peter Skaarup. Og for lidt, for langsomt og for dårligt er jo tit det, vi bliver mødt med, men altså, det vigtigste er, at det sker, ikke?

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Der er ikke flere spørgsmål, og derfor går vi videre i talerrækken. Den næste på talerstolen er Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, tak for ordet. I Venstre vi mener grundlæggende, at det er i Danmarks interesse at være en del af en regelbaseret international verdensorden, og samtidig har vi i Venstre gennem en årrække ment, at internationale konventioner nogle steder er uhensigtsmæssige. Det gælder særlig på udlændingeområdet, hvor konventioner til tider står i vejen for at føre den udlændingepolitik, som et bredt flertal her i salen ønsker. Derfor er vi også i Venstre glade for, at det blev en del af regeringsgrundlaget, at der nu er blevet udpeget en konventionsambassadør, og at vi igangsætter en udredning af Danmarks forpligtigelser og muligheder i forbindelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Så jeg er enig i intentionen bag beslutningsforslaget, som jo hovedsagelig i overordnede træk vil pålægge regeringen at efterleve det regeringsgrundlag, som vi har skrevet, og igangsætte en udredning.

Nu er det blevet nævnt, at beslutningsforslaget faktisk har været fremsat et stykke tid. Det er ikke forslagsstillerens ansvar, men det er jo længe siden, det er blevet fremsat, og der er sket en del siden, synes vi i Venstre, og arbejdet er således i fuld gang. Så regeringen har allerede udnævnt en konventionsambassadør, der tiltræder om få uger, og ligeledes vil udredningen blive igangsat her den 1. april.

Derfor kommer Venstre ikke til at støtte beslutningsforslaget fra Det Konservative Folkeparti, men det ændrer jo ikke på, at vi hele tiden skal arbejde for at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op, og det arbejde er som sagt allerede sat i gang. Tak for ordet.

Tak. Den første spørger er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg noterede mig, at ordføreren talte om en regelbaseret verdensorden, og jeg vil så bare gerne høre, at ordføreren bekræfter, at det, vi taler om i dag, er den europæiske menneskerettighedskonvention, som altså kun gælder for en ganske lille andel – jeg tror, det er 50 – af verdens lande, og at vi i hvert fald godt kunne tage forbehold for den uden sådan at risikere verdensordenen.

Så kunne jeg også godt tænke mig at høre, hvad hr. Hans Andersen egentlig mente der ville ske i verden, i Europa, i Danmark, hvis Danmark f.eks. tog forbehold for artikel 8 eller måske også artikel 3, som også er en af de bestemmelser, der ofte anvendes, for at man ikke kan udsende folk, som typisk er meget, meget kriminelle, og hvis vi altså tog det skridt, som forslagsstillerne her lægger op til.

Ordføreren.

Jeg medgiver ordføreren, at jeg nævnte den internationale verdensorden, men deriblandt tænker jeg også, at vi i Danmark og vi i Venstre er optagede af at være medunderskrivere på de konventioner, som også er gældende her i Europa.

Jeg synes, at vi som et lille land har en interesse i, at vi er medunderskrivere på konventioner, der grundlæggende også giver rettigheder til danskere, når danskere bevæger sig rundt i Europa eller i verden. Det er på den baggrund, vi har vores tilgang til det, og derfor mener vi, det samlet set er en fordel at være medlem. Men som vi også har haft en diskussion af her, er der jo stadig væk – og det giver jeg også ordføreren ret i at der er – problemer, som vi skal tage fat på.

Spørgeren.

Jeg ved ikke, om jeg skulle forstå det sådan, at der ikke ville være nogen konsekvenser ved at udtræde. Hr. Hans Andersen nævnte det i hvert fald ikke. Han siger til gengæld, at det er vigtigt, at Danmark er med her, fordi det sikrer danskere, når de rejser rundt i andre europarådslande. Altså, jeg synes jo ikke, at man sådan, hvis man kigger rundt i Østeuropa, kan få øje på, at retssamfundene og korruptionsbekæmpelsen osv. i hverken Rusland, Tyrkiet, Armenien eller Georgien er blevet nævneværdigt forbedret, ved at de har været medlemmer af konventionen i endog ganske lang tid.

Så vil jeg bare gerne høre, om Hans Andersen kan nævne en af de sager, hvor der er en dansker, der så har kunnet benytte sig af traktaten og få nogle rettigheder, han eller hun ellers ikke ville have haft.

Ordføreren.

Jeg har netop, faktisk fordi jeg synes, vi er nødt til at blive mere konkrete, bedt om, at vi får nogle svar på, hvilke eksempler der er på at danskere sådan set er blevet beskyttet af de her konventioner. Men for mig er der ikke nogen tvivl om, at det er en klar fordel at være med, og at danskere ikke er fuldstændig på egen hånd, når de færdes i Europa og også i nogle lande i Europa, hvor de ikke har den samme type demokrati som i Danmark.

Tak. Den næste spørger er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Konservative Folkeparti.

Jeg er da ked af at høre, at Venstre ikke kan støtte forslaget og henholder sig til det arbejde, som den her deltidsambassadør skal foretage. Jeg synes sådan set, det er fint, at der trods alt er sket noget, i forhold til at man nu har fået ansat denne her deltidsambassadør, men med det her forslag, vi kommer med i dag, går vi skridtet videre i forhold til at få undersøgt det her omkring statsborgerretskonventionen og menneskerettighedskonventionen.

Der er jo rent faktisk en juraprofessor, som siger, at det, vi foreslår i forhold til menneskerettighedskonventionen, godt kan lade sig gøre. Kunne Venstre så ikke se en mening med at inddrage det i arbejdet, når nu man har ansat en deltidsambassadør?

Ordføreren.

Konventionensambassadøren skal jo, hvad skal man sige, arbejde med, hvordan konventionen skal fortolkes og anvendes. Men det ændrer jo ikke på, at jeg jo også på nuværende tidspunkt henholder mig til det svar, der blev givet i 2017, som vi også har været inde på, altså at det ikke er muligt at udtræde for derefter at genindtræde. Det er vurderingen fra Justitsministeriet fra 2017, og det synes jeg da, vi skal undersøge og udfordre, altså om den stadig er gældende, men det ændrer jo ikke på, at det er en del af det arbejde, som konventionsambassadøren skal i gang med. Det hilser jeg sådan set velkommen, men det gør ikke, at vi så derfra tager det skridt og støtter beslutningsforslaget fra Konservative.

Spørgeren.

Jeg hører en lillebitte åbning måske i forhold til at kigge på notatet, for, man kan sige, der er gået lang tid, og der er sket meget i de her 8 år, og nu er der rent faktisk en juraprofessor, som siger, at det her godt kan lade sig gøre. Jeg må jo bare sige, der jo er rigtig mange danskere, der har svært ved at forstå, når der dukker den ene sag op efter den anden, at det er så svært for Danmark at udvise kriminelle udlændinge.

Derfor synes vi bare fra Det Konservative Folkepartis side: Lad os nu at afsøge mulighederne for netop at kunne gøre noget i forhold til det. Og hvis det netop er, som juraprofessoren siger, nemlig at vi kan melde os ud og så melde os ind igen med forbehold for artikel 8 og vi netop kan bruge domstolenes afgørelse i Danmark, så er det da værd at få undersøgt.

Tak for det. Ordføreren.

Jeg synes, at vi har taget skridt nu til at få, hvad skal man sige, udfordret konventionerne og de rammer, der er omkring, og også Menneskerettighedsdomstolen, altså ved ansættelsen af en konventionsambassadør, iværksættelsen af den her udredning, der skal ske, af Danmarks forpligtigelser og muligheder i forbindelse med den europæiske menneskerettighedskonvention, og ikke mindst, og det tror jeg ordføreren er enig i, de afgørelser, der er givet fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Så vi er sådan set på vej, og det er Venstre tilfreds med, og det er også derfor, jeg ikke synes, at vi på nuværende tidspunkt finder anledning til at støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Den næste spørger er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Tak. Jeg skal ærligt indrømme, at det ikke er så meget et spørgsmål, som det måske er en lille hjælp til hr. Hans Andersen. Hr. Morten Messerschmidt stillede spørgsmålet, om der var nogen tilfælde, hvor danskere har fået beskyttet deres rettigheder via f.eks. den europæiske menneskerettighedskonvention, og jeg kunne sådan bare lige uden videre komme på tre tilfælde.

Vi har danske adoptivbørn, der har deres rettigheder beskyttet af den europæiske menneskerettighedskonvention, i forhold til at de må søge deres ophav ude i verden, hvis de har lyst til det. Så har vi danske arbejdstagerrettigheder, der er EMRK-beskyttet ude i hele Europa, hvilket er en stor fordel, i forhold til at man kan gå ud og arbejde rundtomkring i Europa, uden at man skal frygte alle mulige problemer, der kommer ud af det. Så er der så også det her med, at når en dansk statsborger f.eks. har fået børn med en kvinde i Østrig, Polen eller et andet sted og de så senere bliver skilt, så har den danske statsborger fortsat retten til at se sine børn, og det er jo også en af de fordele, der ligger i selve rettighederne.

Så jeg ville bare nævne, at der er en række steder, hvor danske statsborgere får glæde af bl.a. menneskerettighedskonventionen. Dermed er ordføreren oplyst.

Ordføreren.

Tak til Liberal Alliances ordfører for at bibringe mere viden og oplysning til den her debat. Jeg synes, at vi i forlængelse af det spørgsmål sådan set skal få endnu mere klarhed for, i hvilket omfang danskere udeomkring i Europa har fået hjælp via vores internationale europæiske forpligtelser og konventioner. De tre eksempler er jo gode. Det er også derfor, at jeg siger, at jeg sådan samlet set mener, at Danmark og borgerne i Danmark er bedst tjent med, at vi er medlem af og har tilsluttet os konventionerne. Tak.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Da det ikke er tilfældet, er det nu den næste spørger. Hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi har hørt ved flere lejligheder, at regeringens løsning på det her problem i stedet for at bryde med konventionerne er at udfordre konventionerne og ansætte en ambassadør, der skal udfordre konventionerne. Jeg står her med et svar fra udlændinge- og integrationsministeren fra nogle måneder siden, tror jeg, omkring statsborgerretskonventionen, som det her beslutningsforslag bl.a. handler om, hvor der bliver svaret:

»Vi har således sikret, at vi i forhold til frakendelse af statsborgerskab som følge af kriminalitet går til kanten af, hvad der er muligt inden for konventionerne.«

Så er mit ydmyge spørgsmål: Hvis vi allerede går til kanten af, hvad der er muligt inden for konventionerne, hvad er det så helt præcis, den her ambassadør skal lave? Altså, hvad er det helt præcis regeringen mener at man kan gøre for at sikre, at vi kommer et andet sted hen, så kriminelle voldtægtsforbrydere, bandemedlemmer, terrorister osv. kan fratages statsborgerskab?

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, at konventionsambassadøren har en stor opgave, og det er jo at spørge, om vi kan udfordre konventionerne yderligere, og hvordan vi i givet fald skal gøre det. Det kræver muskler. Det kræver arbejde. Det hilser vi sådan set velkommen. Det prioriterer vi i regeringen. Men det står jo ikke i modsætning til det svar, der er givet. Så jeg hilser det sådan set velkommen, at der nu tiltræder en konventionsambassadør, der kan arbejde i dybden med det her, og det tænker jeg sådan set også at Dansk Folkeparti vil hilse velkommen.

Spørgeren.

Han skal arbejde i dybden med hvad? Hvis man allerede går til kanten af, hvad der er muligt inden for konventionerne, går man jo allerede til kanten af, hvad der er muligt inden for konventionerne. Så er der jo ikke mere spillerum. Så jeg er bare nysgerrig på, hvad det helt præcis er, den her konventionsambassadør skal foretage sig. Hvad er det, han skal udfordre, hvis man allerede er ved kanten af, altså ved afgrunden af, hvad der kan lade sig gøre inden for konventionerne? Hvis man er det, kan man jo ikke gå yderligere ud over afgrunden. Hvad skal den her ambassadør foretage sig?

Ordføreren.

Jeg er helt overbevist om, at konventionsambassadøren får meget, meget travlt. Det handler jo også om at få andre lande i Europa til at have samme synspunkt som os. Jeg tænker, at der er andre lande, der har samme synspunkter, så det handler om at få forenet dem og lægge det pres, der skal til, for netop at udfordre Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på en lang række af de her områder, som vi har talt om i dag, og som vi også talte om før jul.

Tak. Den næste spørger er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Ordføreren siger på vegne af Venstre, at konventionsambassadøren får meget, meget travlt. Det er nogenlunde korrekt citeret, tror jeg. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Hans Andersen, hvordan det hænger sammen med, at der nu er gået over 2 år, inden man overhovedet har fået manden udpeget, og så det, at manden er i en deltidsstilling, fordi han skal tage sig af en række andre opgaver samtidig.

Ordføreren siger, at det kræver samtaler med en række andre lande, hvad der er fuldstændig rigtigt; det er ikke nemt, og han får meget, meget travlt. Så er der de to andre ting her. Det ene er det med deltidsstillingen. Er det i orden, at det er en deltidsstilling? Så er der det andet: Hvordan kan der gå 2 år med ingenting? Hvad synes hr. Hans Andersen om det?

Ordføreren.

Jeg synes også, at der er gået for lang tid. Jeg er af den opfattelse, at ambassadøren får meget travlt. Det er jo sådan set, uanset om det er en deltidsstilling eller en fuldtidsstilling. Opgaven er sådan set det, der står i regeringsgrundlaget, nemlig at vi skal udfordre konventionerne. Vores tilgang er så, at en konventionsambassadør er en vej til at nå det her mål. Der er det så samlet set vurderingen, at det gør vi på den her måde. Men det ændrer ikke på, at vedkommende jo får travlt og har brug for alliancer m.v. ude i Europa.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Det gør han. Værsgo.

Jeg kan jo kun give hr. Hans Andersen ret i, at det er et gigastort arbejde, for det kræver formentlig, at han låner nogle af udenrigsministerens privatfly og kommer hurtigt rundt til England, Frankrig, Tyskland, Italien og alle de andre lande, som hver især sikkert også tumler med den her udfordring og også må rykke sig selv i håret over, at man ikke kan komme af med mennesker, der er forbrydere. Det må være en helt grundlæggende ting, som vi lande står for.

Så man har gigatravlt. Alligevel går der 2 år, og alligevel er det en deltidsstilling. Kan hr. Hans Andersen ikke se, at det slet ikke går, og at det er helt skævt?

Ordføreren.

I Venstre er vi sådan set tilfredse med, at vi nu er i gang med at udmønte regeringsgrundlaget. Der er ansat en konventionsambassadør. Vi har her i Folketingssalen nu i et antal omgange drøftet, hvordan vi kan udfordre konventionerne og udfordre de domme, som kommer fra Menneskerettighedsdomstolen. Det er vi tilfredse med. Jeg synes, at der er gået for lang tid. Det har jeg også nævnt over for ordføreren. Men det ændrer jo ikke på, at nu er vi i gang, og det hilser Venstre velkommen.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Tak. Der er et spørgsmål til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Først vil jeg gerne beklage mit grineflip over for hr. Peter Skaarup. Det er, fordi han har en partifælle, der gav et billede af konventionsambassadøren fra udenrigsministerens privatfly, der vinker nødt til landingsbanen – jeg kan ikke stå for det.

Jeg kan forstå på ordføreren, at Danmarksdemokraterne vil stemme for Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag her. Jeg synes, det er lidt svært at blive klog på, hvad Danmarksdemokraterne egentlig mener om de her konventioner. For man vil gerne stemme lidt for nogle hårde ting på den ene side, og på den anden side siger man, at man står ligesom på konventionernes grund osv. Jeg skal bare lige have skåret helt ud i pap: Er det rigtigt forstået, at forskellen på Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti er, at Dansk Folkeparti vil ud af konventionerne og Danmarksdemokraterne vil også efter en afsøgning af rammerne blive i konventionerne?

Ordføreren.

Nu synes jeg ikke, det er min opgave sådan at lave forbrugervejledning til hr. Frederik Vad eller andre om, hvad forskellen er på nogle bestemte partier og andre partier osv. Jeg tror sådan set, at de blå partier er enige om, at det her arbejde burde være sat i gang for lang tid siden, og har jo via både samråd og spørgsmål i Folketinget, og jeg ved ikke hvad, forsøgt at holde regeringen til ilden.

Min fornemmelse er, at der har siddet en udenrigsminister oppe i det der babelstårn ovre på asiatisk plads og har syntes, der var mange, mange andre vigtigere opgaver end det her, og det handler ikke kun om den nye amerikanske præsident, det handler om alt muligt andet, man har brugt tid på her siden 2022. Det er hovedproblemet. Og det er i virkeligheden også det, jeg synes hr. Frederik Vad burde forholde sig til sådan en dag som i dag. Hvorfor ikke bare lytte til det, som De Konservative siger i det her forslag, hvor man siger, at man gerne vil have af statsborgerretten involveret også? Hvordan kan vi f.eks. tage statsborgerskab fra en person, der har fået det? Hvorfor skal vi være forpligtet til at give statsborgerskab til nogle mennesker, vi ikke vil give statsborgerskab til osv. osv.? Alt det kunne man da sagtens sige ja til i dag; hvorfor gør man ikke det?

Spørgeren.

Ordføreren har jo selv travlt med altid at spørge mig eller Venstres ordfører, om det er Moderaternes skyld, at der er noget, der er forsinket, og det ene og det andet, så jeg synes da, det er helt oplagt, at man sammenligner partierne; det gør ordføreren jo også selv.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Danmarksdemokraterne kommer til at stemme imod alle forslag i den her sal, som strider imod Danmarks internationale forpligtelser. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Det, vi har på tapetet i dag, hr. Frederik Vad, er en kritik af, at det, regeringen har haft gang i den her sag, ikke er blevet til noget. Det her bliver måske til noget delvis, hvis ellers der er tid til det for den her nye konventionsambassadør. Det er det, vi har på tapetet i dag. Alle de der insinuationer og alle mulige mærkelige ting, som Frederik Vad vil ind på, kan jeg ikke rigtig forholde mig til. Jeg synes, regeringen og ministeren jo ikke mindst burde koncentrere sig om den opgave og også sikre, at vores gode udenrigsminister få sat fut i den sag.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Den næste spørger er Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Når jeg ser en SF'er på talerstolen, får jeg næsten altid den association, at der kommer i hvert fald et menneske, som bekymrer sig for, hvordan arbejdstagere her i landet har det. Så hvordan har et menneske fra Socialistisk Folkeparti, der er ordfører på det her område, det med, at man ansætter en mand på et område, hvor selv ordføreren siger, det er vigtigt, at vi skal have set det igennem. Vi har vi hørt Venstres ordfører sige, at det er et kæmpe arbejde. Så siger man til manden: Du skal løse det her kæmpe arbejde, men du skal løse det på halv tid. Er ordføreren for SF ikke bekymret for, at vi faktisk sætter en arbejdstager i en situation, hvor vi udsætte ham for nogle vilkår, som SF på andre områder ikke ville synes var fair, altså at manden går hen og får stress af at have for meget arbejde og for lidt tid? Hvordan har ordføreren det med det?

Ordføreren.

Det er klart, at jeg ikke håber, at den konventionsambassadør, man har ansat, går ned med stress. Der skal da være gode arbejdsvilkår for alle. Men i forhold til den vurdering, som regeringen jo så har foretaget af, om det skal være på halv tid, om der skal være én konventionsambassadør eller adskillige konventionsambassadører, vil jeg sige, at den vurdering kan man jo sagtens diskutere, altså om det skulle være halv tid eller fuld tid, eller man skulle have flere konventionsambassadører. Men helt grundlæggende er det ikke, fordi jeg går og tænker, at det her arbejde overhovedet ikke kommer til at blive gjort, som er det, jeg synes debatten lidt har kredset om i dag, altså at så kommer der slet ikke til at ske noget, fordi der er så mange problemer i transit, som hr. Kim Edberg Andersen har fortalt om. Det er ikke rigtig en frygt, jeg går med.

Spørgeren.

Nu var det ikke, fordi jeg var bekymret for, om SF's ordfører sådan var klog på, hvor lang tid det tog at flyve til Barcelona – det tog vi med en anden ordfører. Men det, jeg er bekymret for, er, om jeg kan konkludere, at hvis ikke SF lige om lidt skal sige, at de gerne vil have en sag i Folketingssalen, fordi konventionsambassadøren får stress på grund af for kort arbejdstid, så er der kun én anden måde at løse det her store problem på, og det er at trække det uendelig langt ud. For man kan selvfølgelig godt løse noget, hvis man har en arbejdstid på 6 minutter om ugen, men så tager det bare længere tid, end hvis man arbejder i 40 timer. Er det ikke korrekt? For hvis man skal nå 40 timers arbejde på 6 minutter, risikerer man, at SF vil råbe vagt i gevær, fordi det ikke er rimelige arbejdsvilkår.

Ordføreren.

Det er meget sjældent, at jeg forsvarer regeringen. Jeg ynder faktisk mest at kritisere dem. Jeg vil dog sige til den kritik af, at man nu har ansat en halv konventionsambassadør, og at det slet ikke er nok, at det trods alt er en halv mere, end da hr. Kim Edberg Andersens nuværende formand havde udlændinge- og integrationsministerposten. Der havde man jo ikke nogen konventionsambassadør. Så på den måde er det jo en halv mere, end da der for heldigvis lang tid siden var en regering med fru Inger Støjberg som minister.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)