Tak for det, og tusind tak for en rigtig spændende debat om det her lovforslag. Sådan en rigtig råkold fredag for et par uger siden var der en del af os herinde i Folketinget, der mødtes på Greve Marina i sejlklubbens lokaler. Der var varm kaffe på kanden, der var blødt brød på bordene, og der var dømt hygge, god stemning, næsten fest. Og når jeg siger »næsten fest«, var det, fordi man i sejlklubbens syntes, det var lidt for tidligt at åbne øllene før kl. 11. Og det var okay. Så holdt vi en fest bare med kaffe og med blødt brød. Men formanden for havnen var i festhumør. Han havde det store smil på fra det ene øre til det andet, for nu kunne mange af de drømme, de i årevis har haft på Greve Marine om at udvikle deres lystbådehavn, endelig blive til virkelighed.
Derfor var der også repræsentanter med fra de andre kommuner, og de var ligeledes glade for, at de mange ønsker, som de har indsamlet fra civilsamfundsorganisationer, foreninger, brugere af Køge Bugt Strandpark, nu så ud til at gå fra at være tanker og visioner, streger på et stykke papir, til at kunne blive til virkelighed. Vi gik også en tur på havnen. Jeg tror, Moderaternes ordfører, fru Charlotte Bagge Hansen, nævnte det. Jeg kan afsløre, at det der med ingen alkohol før kl. 11, overholdt de ikke i vinterbadeklubben. De havde gang i de små skarpe og fortalte os om flere hundrede mennesker på venteliste. Til det kunne i Ishøjs borgmester tilføje, at det også var en problematik, de oplevede i Ishøj. Derfor er det jo så dejligt, at det lovforslag, vi har her i dag, også giver bedre muligheder for nye vinterbadningsfaciliteter.
Jeg vil også gerne indrømme over for ordførerne her i dag, at det ikke er, fordi jeg selv har de store præferencer for vinterbadning, men jeg må bare konstatere, at det er blevet en folkesport, siden man for mange årtier siden etablerede Køge Bugt Strandpark. Derfor skal lovgivningen jo følge med tiden. Dengang var det et fremsynet projekt, og det bliver stadig væk rost i dag, fordi man jo i virkeligheden formår at kombinere det bedste fra to verdener: et stort og smukt naturområde med enorme naturmæssige værdier og samtidig et fritidsområde, som er fantastisk for alle dem, der bor der, og i virkeligheden, som jeg synes den socialdemokratiske ordfører gav udtryk for, for alle dem, der bor i området, i baglandet, i oplandet dertil. Der bor mange tusinde mennesker på den københavnske Vestegn og på kanten af Vestegnen, som får glæde af det her, men i virkeligheden er det et område, som løfter hele regionen. Med natur, med strande, fire lystbådehavne og et kunstmuseum er strandparken et trækplaster både i forhold til turisme, natur og strandoplevelser.
Men som alle os, der kender området – og nogle af os kender det nærmest som vores egen bukselomme – er det også tydeligt, at faciliteterne trænger til en opgradering. Behovene har ændret sig, apropos vinterbadning. Der er mange flere ønsker til forskellige fritidsaktiviteter, end der var for årtier siden. Derfor har der været et stort ønske fra de fem strandparkkommuner Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk om at modernisere og fremtidssikre strandparken. Men mange af kommunernes og brugernes ønsker og har ikke kunnet realiseres, især fordi strandparken er omfattet af naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje. Her synes jeg i virkeligheden at Alternativets ordfører var den, der opsatte det dilemma, som vi jo skulle tage stilling til den her proces: Ønsker vi at fravige vores almindelige regler i forhold til strandbeskyttelse for at give tilladelse til nogle nye faciliteter i strandparken? Det er vi jo så i forligspartierne – og et stort tak til dem, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti – blevet enige om at vi gerne vil. Det er fuldstændig politisk legitimt at sige, at det vil man ikke. Men vi har valgt at sige: Det vil vi gerne.
Derfor er forligskredsen blevet enige om det lovforslag, der ligger i dag, som giver mulighed for en modernisering af strandparken og giver mulighed for at udvikle strandparken i forlængelse af de lokale ønsker. Det lovforslag, vi behandler her i dag, er en særlov, og hvorfor lægger jeg så vægt på, at det er en særlov, jo, det gør jeg, fordi der i den debat, der har været blandt ordførerne, er blevet givet et indtryk af, at jeg har fremsat et anlægslovforslag. Det har jeg ikke. Jeg har fremsat et forslag til særlov. I det ligger der jo den store forskel, at hvis man fremsætter et anlægslovforslag, kommer det ind og erstatter en lokalplan, men det gør en særlov ikke. Derfor er der en stor forskel. Men særloven er nødvendig, hvis man skal kunne fravige nogle af de bestemmelser, som jeg nævnte før.
Den her særlov imødekommer størstedelen af de lokale ønsker. Den giver mulighed for nybyggeri inden for strandbeskyttelseslinjen i et større omfang, end det ville have været muligt, hvis vi ikke havde lavet særloven. Men vi har lagt meget stor vægt på, at moderniseringen skal ske under hensyntagen til kystlandskabet, og derfor er det heller ikke alle kommunernes ønsker, der er blevet imødekommet. For selv om vi gerne vil rykke ved den nuværende balance, skal der selvfølgelig være grænser. Vi skal passe på vores natur, og vi skal selvfølgelig også sikre, at vi ikke laver en masse dyre anlæg, som efterfølgende bliver oversvømmet.
Jeg synes, den her aftale ligger ganske godt i tråd med den politik, som den her regering ellers fører på det her område, og som bl.a. hr. Carl Andersen og fru Susie Jessen havde en diskussion om, nemlig hvordan vi generelt giver mere luft, mere lokal beslutningskraft, mere lokalt albuerum og mere frihed til at skabe udvikling, så det ikke altid er os på Christiansborg, der er tvunget til at sige nej, når der er et lokalt ønske. Det har vi indgået en fantastisk planlovsaftale om i slutningen af sidste år, og jeg synes i virkeligheden, det her lovforslag ligger i rigtig god forlængelse af den.
Derfor er vi i forligskredsen blevet enige om, at det her lovforslag indeholder den rigtige balance mellem på den ene side en fortsat beskyttelse af kystlandskabet og på den anden side nye muligheder for at benytte strandparken. Lovforslaget ændrer ikke på, at kommunerne stadig væk skal overholde de gældende regler om beskyttelse af de særlige naturtyper og dyre- og plantearter, der findes forskellige steder i strandparken.
Med lovforslaget skal kommunerne derfor også i deres lokalplan sikre, at det nye anlæg osv. ikke skader Natura 2000-områder eller yngle- og rasteområder for beskyttede dyre- og plantearter. Der er stadig et fokus på at bevare naturen, og jeg bliver nødt til at sige, at det også er et lokalt ønske. Der har ikke stået borgmestre på mit kontor og sagt: Tilsidesæt regler for dyreliv og fugleliv og natur. Man ønsker jo faktisk at bevare strandparken også som et dejligt sted naturmæssigt. Derfor synes jeg egentlig også, det er i overensstemmelse med de lokale ønsker.
Så har vi i forligskredsen været meget optaget af, at de nye faciliteter i strandparken bliver placeret med omtanke for at forebygge, at de bliver ødelagt ved den næste oversvømmelse eller stormflod, som vi jo ved vil komme på et tidspunkt. Derfor er det indarbejdet i lovforslaget, at anlæg, der er oversvømmelsestruede, skal placeres bag ved de ydre klitter. Det er også en forudsætning, at nye anlæg ikke må nedsætte funktionen af klitterne, så de ikke længere er modstandsdygtige over for høje vandstande fra Køge Bugt. Det er jo et hensyn dels til strandparken, dels til de mange tusind beboere i strandparkens bagland.
Jeg er også rigtig glad for, at strandparkkommunerne er opmærksomme på, at en modernisering af strandparken ikke kan stå alene. Kommunerne har i efteråret 2024 besluttet at fremme et fælles kystbeskyttelsesprojekt, hvor de eksisterende diger og klitter skal forstærkes, og de har fortalt mig, at de er på vej med en fælles naturplan, der skal sikre bedre og mere beskyttelse af strandparkens natur, herunder de beskyttede dyre- og plantearter, som findes i strandparken. Det synes jeg er fornuftigt, og det synes jeg også må vise de ordførere herinde, der kunne have en skepsis over for kommunerne, at det er sådan, at kommunerne tager deres opgave seriøst, både i forbindelse med kystbeskyttelse, men så sandelig også i forhold til plante- og dyrearter.
Så har der været en diskussion i forhold til tidsbegrænsning, og den vil jeg egentlig gerne adressere. For det er rigtigt, at vi med det her lovforslag siger, at man nu får lov til at lave nogle faciliteter, og at den tilladelse ikke udløber om 3, 4 eller 5 år. Hvorfor har vi så sagt det? Det har vi, fordi kommunerne er meget forskellige, og de er også meget forskellige steder i deres planlægning. Nogle af dem har nærmest allerede finansieringen på plads og kan begynde arbejdet med lokalplanerne, så snart den her lov er vedtaget. Andre af dem har ventet på, hvad vi blev enige om herinde på Christiansborg, og skal så først nu ud at finde finansiering til de her faciliteter.
Så sætter vi en tidsbegrænsning herindefra, skal vi bare være opmærksom på, at så bliver alt sammen ikke til noget. For så vil der være projekter, der ikke er fundet finansiering til inden for eksempelvis 5 år, og derfor kan man så ikke få lov at lave de faciliteter, som vi i hvert fald i forligskredsen er blevet enige om man skal have lov til at lave. Derfor kan vi fra regeringens side ikke bakke op om at lave den tidsbegrænsning.
Så var der også en lidt teknisk diskussion i forhold til den oprindelige aftale, der sagde, at man skulle ophæve strandbeskyttelseslinjen for så efterfølgende at genindføre den. Der fandt vi egentlig ret hurtigt ud af i processen, at det ville være en tung administrativ proces, og derfor har vi med den her særlov valgt en anden vej, hvor vi siger, at vi generelt ikke ophæver strandbeskyttelseslinjen, men derimod giver en dispensation til nogle konkrete projekter nogle konkrete steder.
Derfor vil jeg til den radikale ordfører, der sagde, at der var alle mulige kort med i det her, sige, at det er fuldstændig rigtigt. Og det er jo netop for at undgå den situation, som den radikale ordfører advarede mod, nemlig at der nu blev givet en blankocheck eller bare frit slag til at bygge, hvad man vil. Nej, der er netop kortmateriale med, fordi det er meget specifikt, hvor, hvor højt, hvordan og hvor meget man må bygge de enkelte steder. Så vi har i virkeligheden valgt at imødekomme ønskerne, men også sige, at det kun er de og de ønsker, vi imødekommer. Til gengæld for det har vi så lyttet til kommunernes ønske om ikke at sætte en tidsbegrænsning på, fordi det øger chancen for, at projekterne rent faktisk kan blive til virkelighed.
Så alt i alt synes jeg, at vi har fundet en rigtig god balance med det her forslag, hvor vi på den ene side sikrer, at vi værner om de naturværdier og dyre- og plantearter, der er i strandparken, men på den anden side også giver den en tiltrængt modernisering og opgradering, giver flere rekreative faciliteter og ikke mindst giver bedre vilkår for vores foreningsliv. Som en, der selv er født og opvokset i det område, kan jeg bare sige, at det er et sted, hvor foreningslivet står stærkt, og hvor man i modsætning til andre steder ikke kæmper for at få folk ind i foreningerne, men kæmper for at få plads til dem og få faciliteter nok til dem.
Det synes jeg, som repræsenterer en regering, der gerne vil civilsamfundet og foreningslivet, at vi bliver nødt til at tage alvorligt, og derfor er jeg rigtig glad for, at en stor del af de ønsker, der er kommet her, jo har det sigte at gøre det bedre for vores frivillige foreningsliv, som på mange måder er rygraden i i vores samfund. Det synes jeg også er en væsentlig betragtning i forhold til det her.
Så må jeg også bare på det personlige plan glæde mig over, at der ikke kun er én, men to til stede i salen, der som børn har badet i Køge Bugt Strandpark og nydt faciliteterne der. Det synes jeg jo sådan set altid er fantastisk, for gode barndomsminder er bedst, når man deler dem med andre. Tak for ordet.