Værsgo.

Tak. Det første spørgsmål lyder sådan her: Mener ministeren, at politiet henlægger for mange sager?

Justitsministeren.

Tak for ordet, og tak til spørgeren for spørgsmålet, der handler om politiets henlæggelser af sager. Det er et emne, der i den seneste tid er rejst en alvorlig kritik af, og som vi også havde lejlighed til at drøfte på et samråd i Folketingets Retsudvalg i går. Som jeg understregede på det samråd, er der tale om en kritik af politiets sagsbehandling, som jeg på linje med i øvrigt retsordførerne – det lyttede jeg mig i hvert fald til – tager meget alvorligt. Man skal som borger kunne have tillid til, at politiet tager ens sag alvorligt, og ofre for forbrydelser skal opleve et retssamfund, der giver dem tryghed og retfærdighed. Det er en forudsætning for et velfungerende retssamfund.

Jeg vil derfor også gerne slå fast, at jeg generelt har meget stor tillid til vores politifolk rundtom i landet. Vi har et dygtigt og kompetent politikorps, som knokler hårdt for at sikre vores tryghed. Det ændrer den seneste tids historier ikke ved. Vi kommer aldrig et sted hen, hvor der ikke skal foretages prioriteringer i politiet. Det er et grundvilkår for politiet, ligesom det er det for andre myndigheder. Men den slags prioriteringer skal naturligvis ske på et sagligt og redeligt grundlag. Prioriteringen skal være inden for lovens rammer, og der skal være åbenhed om prioriteringerne fra politiets ledelse over for både borgere og medarbejdere.

Som jeg redegjorde for på gårsdagens samråd, havde jeg tirsdag formiddag et møde med rigspolitichefen og Rigsadvokaten om den alvorlige kritik, der er lagt frem. På mødet besluttede vi, at Rigsadvokaten iværksætter en tilsynsundersøgelse med fokus på netop henlæggelse af sager om alvorlig personfarlig kriminalitet. Tilsynet vil have til formål at undersøge politiets og anklagemyndighedens praksis i forhold til henlæggelser af sager om alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder hvordan politiet og anklagemyndigheden begrunder deres henlæggelser. Jeg har også, som ordføreren ved, indkaldt Folketingets partier til et møde senere i den her uge, hvor vi i fællesskab sammen med Rigsadvokaten og rigspolitichefen kan drøfte den her problemstilling og naturligvis også drøfte Rigsadvokatens tilsynsundersøgelse. Det er et møde, jeg ser frem til. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak. På samrådet sagde ministeren, at han ikke var bekendt med det her med at vaske sager. Men siden samrådet er jeg faktisk af en borger blevet gjort bekendt med, at ministeren jo faktisk i oktober 2023 medvirker i en Kanal 5-udsendelse, der hedder »Politi i forfald«, som netop handler om bevidste henlæggelser. Her er der ovenikøbet lavet en gallupundersøgelse blandt betjente, hvor 50,4 pct. siger, at de kender til bevidste henlæggelser, og 25 pct. siger, at de kender til henlæggelser med kendt gerningsmand. Det vidner jo om, at bevidste henlæggelser foregår systematisk, og med ministerens egne ord fra i går, er det også ulovligt.

Ministeren må jo have kendt til det her problem, og det synes jeg er voldsomt alvorligt. Så hvad gjorde ministeren egentlig med den viden, han fik dengang, for at rette op på det problem? Nu står vi jo halvandet år efter, og der foregår stadig væk vask af sager, og det gjorde der også i 2023. Så hvad har ministeren gjort for at rette op på det?

Ministeren.

Jeg tror, at det, jeg har sagt både på samrådet i går og i det hele taget, er, at jeg ikke har kendt til det konkrete udtryk at vaske sager. Det er efter min bedste hukommelse ikke noget, jeg er blevet præsenteret for, heller ikke på møder med Politiforbundet.

Men som jeg også sagde i går – og det er vigtigt at sige – ved jeg alt om og kender udmærket til, at politiet er presset af mange forskellige årsager. Jeg har hørt om betjente, der også mener, at styringen, også i politiets ledelse, er for stram og i øvrigt også politisk her fra Christiansborg. Og jeg har hørt om, at der også sker henlæggelser af sager, og jeg ved, at der prioriteres hårdt.

Grundlæggende har vi jo – også siden den udsendelse, som der refereres til – gjort alt, hvad vi kan, for også at styrke politiet, både ved finansloven for 2024, men også senest med finansloven for 2025, sådan at der bliver investeret flere ressourcer i, at politiet kan bruge flere kræfter der, hvor problemerne er størst, samtidig med at der i øvrigt også tages politiske beslutninger om, at der er opgaver, politiet ikke skal varetage, så der er mere tid til det andet.

Spørgeren.

Men i forbindelse med den her udsendelse vil jeg sige, at der er lavet en meningsmåling, som viser, at der foregår vask af sager. 25 pct. kender til – det er en gallupundersøgelse – at der er henlagt sager med kendt gerningsmand. Det vil sige, at man ikke har foretaget de efterforskningsskridt, der skulle til. Det må ministeren have vidst i 2023. Nu står vi så med DR, som dokumenterer den samme problemstilling. Hvad har ministeren gjort for at få kortlagt omfanget af det her? Og hvis han siger, at han ikke kender begrebet »vaske sager«, men kender ministeren så til vask af sager, forstået som metoder, hvor man bevidst henlægger sager? For det er det, som den udsendelse, som ministeren indgår i, viser sker.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, at det er en meget alvorlig kritik, der bliver rejst. Når der kommer en kritik af, at politifolk mener, at ledelsen instruerer dem i at henlægge sager, eller at de selv af egen drift henlægger sager på en usaglig og uredelig og dermed ulovlig måde, er det en meget alvorlig kritik. Jeg tror bare, det er vigtigt også at sige, at der sker prioriteringer hele tiden, og det er ikke det samme. Der kan sagtens være legitime henlæggelser af sager, hvor man har en mistænkt, men hvis man til syvende og sidst vurderer, for det står nemlig i retsplejeloven – den samme retsplejelov, fru Karina Lorentzen Dehnhardt også har været med til at vedtage – at hvis ikke det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det ville kunne føre til domfældelse at foretage yderligere efterforskningsskridt eller for den sags skyld rejse tiltale, er der ikke grobund for sagens videreførelse.

Det er bare for at nuancere, at der også kan ske henlæggelser af sager, hvor de konkrete efterforskere mener, at der burde man have gået nogle skridt videre, men hvor en leder af helt legitime hensyn begrundet i retsplejeloven siger: Den kan vi ikke komme videre med.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Altså, jeg tror ikke, vi kommer det nærmere her. Der bliver henlagt sager med kendte gerningsmænd – det kan man vel ikke. Det må være på kant med retsplejeloven. Men det kan jeg jo stille spørgsmål ind til.

Så vil jeg spørge til ministerens undersøgelse. Det er velkendt, at – jeg synes, det skal være en ekstern undersøgelse, måske endda en kommission – ministeren mener, at de myndigheder, der er involverede, ligesom skal undersøge sig selv. Den synes jeg ikke rigtig går.

Jeg vil spørge til, hvorfor ministeren har lagt så snævert et fokus på personfarlig kriminalitet, som jo nok er den kategori, der bliver prioriteret mest, og hvor vi vil se færrest af de her bevidst henlagte sager. Hvorfor er menneskehandel ikke med? Hvorfor er it-økonomiske sager ikke med? For der tror jeg billedet vil være markant anderledes end med personfarlig kriminalitet.

Justitsministeren.

Vi drøftede det jo også til samrådet i går. For det første synes jeg ikke, det er rimeligt at sige, at det er myndighederne, der undersøger sig selv. Allerede i dag fører Rigsadvokaten tilsyn med bl.a. henlæggelser af sager. For det andet omgør Rigsadvokaten faktisk den indstilling, som er blevet truffet, i 16 pct. af de sager, der bliver påklaget. Det viser i hvert fald for mig, at det er en problemstilling, man tager meget seriøst, når det er, at der kommer klager.

Snittet er lagt sådan af den simple årsag, at det for det første er det mest alvorlige. For det andet er det jo faktisk også de eksempler, der bliver rejst i de artikler og den udsendelse fra DR, som jeg har set.

Det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til justitsministeren og bliver ligeledes stillet af fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Værsgo.

Mener ministeren, at det er udtryk for en tavshedskultur i politiet, når 62 pct. har lyst til at ytre sig om deres arbejdsforhold, men holder sig tilbage af frygt for, at det vil få negative konsekvenser for deres karriere efterfølgende, og 50 pct. svarer, at de enten selv har oplevet eller kender konkrete eksempler på, at det har fået konsekvenser for en kollega at ytre sig?

Justitsministeren.

Tak for ordet. Og tak igen for spørgsmålet. I Danmark har offentlige ansatte en udstrakt ytringsfrihed. Det skal vi være stolte af. Som justitsminister ligger det mig derfor også meget på sinde, at offentligt ansatte har gode rammer for at kunne ytre sig uden at frygte negative ansættelsesretlige reaktioner på jobbet. Det gælder selvsagt også for ansatte i politiet.

Som jeg også tidligere givet udtryk for, er det vigtigt, at offentligt ansatte, som har en særlig viden og erfaring inden for deres forskellige fagområder, føler sig trygge ved at benytte sig af deres ytringsfrihed og bidrager til den offentlige debat. Det er også vigtigt for mig at understrege, at det er min klare opfattelse og forventning, at Rigspolitiet løbende har fokus på at sikre en kultur, hvor politiets ansatte føle sig trygge ved at ytre sig inden for de rammer, der gælder.

Med det kommende lovforslag om offentligt ansattes ytringsfrihed tager vi efter min mening et vigtigt skridt. Vi får tydeliggjort rammerne og sender et stærkt signal om, at vi bakker op om offentligt ansatte, herunder i politiet, der gør brug af deres ytringsfrihed. Tak for ordet.

Spørgeren.

Jeg tror jo, at ministeren tit får lige så dårlige svar, som jeg gør, når jeg spørger, og det er jo derfor, vi er så afhængige af, at medarbejderne fortæller om ting, f.eks. når der er vask af sager og politiet laver bevidste henlæggelser af sager, der kunne efterforskes og blive til noget. Det tør de selvfølgelig ikke, for vi kan også se i udsendelsen, at dem, der står frem, jo er anonyme, men har store kvaler med deres samvittighed. Det fortæller mig, at der er en tavsheds-og frygtkultur, når man kan have 12.000 mand i politiet, som holder mund om, at det her foregår.

Synes ministeren ikke, at det er vigtigt at få frem, når der sker bevidste henlæggelser af sager, der reelt kunne efterforskes, og hvad vil ministeren gøre som øverste ansvarlig for politiet for at skabe en kultur i politiet, som ikke er en frygtkultur, og hvor man tør stå frem? Hvad vil ministeren gøre?

Ministeren.

Jeg synes, det er vigtigt, at man som offentligt ansat, uanset om det er i politiet eller andre steder, bruger sin ytringsfrihed. Det være sig i den almindelige offentlige debat. Det være sig i forbindelse med politiske synspunkter. Jeg synes, det er et kæmpeproblem, at der er flere og flere, der synes, det er illegitimt at være medlem af et politisk parti og ytre sine politiske holdninger. Og jeg synes selvsagt også, at hvis man arbejder i en organisation – det være sig i politiet eller andre steder – skal man selvfølgelig også kunne tillade sig at have holdninger til, hvad det er, der foregår i den organisation, og det er en ytringsfrihed, som jeg mener at man skal og bør gøre brug af.

Spørgeren.

Jeg tror bare ikke, det er nok, at ministeren siger, at selvfølgelig har vi ytringsfrihed, og at man skal gøre brug af sin ytringsfrihed. Det er altså ikke nok til at få folk til at stå frem. Jeg spurgte til, hvad ministeren konkret ville gøre, og der lyttede jeg mig ikke til, at der var nogen, hvad kan man sige, initiativer. Jeg godt forstå, at medarbejderne ikke vil stå frem, når 50 pct. kender til, at det får konsekvenser at ytre sig; så gør man det ikke. Derfor vil jeg høre ministeren, om han konkret vil sørge for, at det ikke får konsekvenser for dem, som står frem i de her sager, eventuelt med navn. Der tror jeg, at det er ret vigtigt, at det signal kommer fra ministeren, hvis vi skal skabe en anden kultur.

Justitsministeren.

Jeg mener, at det er vigtigt – og det vil jeg gerne understrege – at man som offentligt ansat benytter sig af sin ytringsfrihed, uanset hvad man måtte have lyst til at ytre sig om, selvfølgelig med den klare undtagelse for klassificerede oplysninger. Det vil jeg kraftigt advare imod at man ytrer sig om. Det er jo også af samme årsag, at vi her i Folketinget er i gang med at behandle et lovforslag, hvor vi lovfæster offentligt ansattes ytringsfrihed.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Ja, lovforslaget stadfæster de gældende regler. Det tror jeg ikke skaber en anderledes kultur i politiet. Man kan jo ikke afvise, at hvis der ikke er ressourcer nok i et system og der er meget hårde mål for, hvad politiet skal, så opstår der en kæde, hvor Justitsministeriet presser på Rigspolitiet, som så presser på politikredsene, som bliver utrolig kreative og starter en vask af sager for at få tingene til at se gode ud. Men ingen tør sige noget – eller det vil sige, at der jo så er nogle, der er stået frem anonymt. Så hvordan ændrer vi det her? Hvad vil ministeren konkret gøre ud over at fremsætte et lovforslag, der stadfæster gældende ret, for at det her bliver bedre? Ministeren sidder jo om nogen med nøglen til forandringerne her.

Ministeren.

Jamen det gør jeg helt bestemt. Men det gør fru Karina Lorentzen jo også, og så må fru Karina Lorentzen jo også hjælpe regeringen og folketingsflertallet med, at når vi skal forhandle en ny flerårsaftale, så må vi også som politikere forsøge at lægge nogle bånd på os selv med at udspecificere, præcis hvordan politiet skal prioritere sine ressourcer. Altså, virkeligheden er jo, at i hvert fald i de sidste 30 år har vi fra Folketingets side efter min mening været alt, alt for dygtige til at pålægge politiet meget bestemte og meget specifikke opgaver og også været alt for dårlige til i virkeligheden at have en tillid til politifagligheden. Og det må vi jo prøve at drøfte med hinanden, når vi skal forhandle en ny flerårsaftale for politiet.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er ligeledes til justitsministeren, og jeg byder velkommen til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Hvad er ministerens holdning til den type af svindel, der kendes som spoofing, hvor skruppelløse personer svindler ældre og andre sårbare mennesker økonomisk, bl.a. ved at udgive sig som værende fra deres bank, og er det ministerens holdning, at det bør udløse en strafskærpelse, netop fordi det er sårbare mennesker, som svindelen går ud over?

Justitsministeren.

Tak for ordet, og tak også til hr. Morten Messerschmidt for spørgsmålet.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg er fuldstændig enig med hr. Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti i, at vi har at gøre med en aldeles afskyelig og afstumpet form for kriminalitet. Det er dybt forkasteligt, når kyniske kriminelle synker så lavt, at de bevidst udser sig ældre og andre sårbare mennesker og udnytter deres digitale sårbarhed for at franarre dem deres formue og pensionsopsparing.

Strafferetligt har vi et værn mod den her form for kriminalitet i straffelovens § 279. Bestemmelsen fastslår, at det er ulovligt at begå bedrageri, også, når det sker over telefonen. Som udgangspunkt straffes bedrageri med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, og i tilfælde af bedrageri af særlig grov beskaffenhed kan straffen stige til fængsel indtil 8 år. Der skal det desuden i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen, hvis gerningspersonen har udnyttet den forurettedes værgeløse stilling. Bestemmelsen tager navnlig sigte på kriminalitet, som begås over for udsatte persongrupper, f.eks. personer med handicap og ældre personer.

Herudover er der de seneste år også iværksat en række tiltag for at styrke indsatsen mod it-relateret økonomisk kriminalitet, og lad mig nævne nogle eksempler. Regeringen har indgået et samarbejde med Finans Danmark, Teleindustrien, Ældre Sagen og Forbrugerrådet Tænk i kampen mod digitale svindlere. De første initiativer blev lanceret i november 2023, hvor det bl.a. blev aftalt at sænke loftet over straksoverførsler til 50.000 kr. pr. døgn. Det skal gøre det sværere for svindlere at stjæle store beløb hurtigt.

Senest er samarbejdet i november i 2024 mundet ud i yderligere tre initiativer for at stramme grebet om digitale svindlere. Et af initiativerne vedrører netop spoofing, som hr. Morten Messerschmidt refererer til. Teleindustrien vil således i løbet af 2025 udvide beskyttelsen mod spoofing til at omfatte alle fastnet- og mobilnummer.

Regeringen vil fortsat have fokus på området, herunder fortsætte den gode og konstruktive dialog med branchen. Herudover synes jeg også, det er naturligt, at vi drøfter indsatsen mod it-relateret kriminalitet som led i de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet, som vi går i gang med her op til sommerferien. Tak for ordet.

Hr. Morten Messerschmidt.

Tak for svaret. Jeg er glad for og havde også forventet, at vi ser ens på det her, i forhold til at det er fuldstændig uacceptabelt og menneskeligt degenereret, at man udser sig særligt svage ofre og så udnytter deres manglende mulighed for at kontrollere pengeoverførsler og forstå, hvem det er, der ringer osv. Derfor synes jeg jo også, at vi i videst muligt omfang skal sørge for, at de mennesker, der begår det her, kommer ud af Danmark. Jeg er helt med på, at vi har § 279 i straffeloven, den almindelige bestemmelse om svindel osv., men jeg har også kunnet læse i aviserne, bl.a. i Politiken – og jeg mener, at når noget om det her kommer i Politiken, må det virkelig være slemt, for det er normalt en avis, der beskriver alle velsignelserne ved indvandring – om et søskendepar fra et eller andet unavngivet tredjeland, der har svindlet 39 ældre for, jeg tror, det var op mod 3 mio. kr., og som får en advarsel om udvisning. Burde den type mennesker ikke bare blive kylet ud med det samme? De har så fået fængsel mellem 1 og 2 år, og det skal de selvfølgelig have, også gerne noget mere, men de skal jo ud. Jeg synes, det er så afgørende, at de mennesker, der begår den her kriminalitet, og som er udlændinge, skal ud. Så det vil jeg gerne høre ministerens holdning til.

Så glæder det mig selvfølgelig, at man har lavet det her samarbejde med en række private aktører. Men jeg har også kigget lidt på, hvad andre lande gør rent teknisk. USA, Canada og Storbritannien har skredet ind, bl.a. over for mulighederne for at downloade, købe og handle med de her spoofingsoftwares, altså de værktøjer, som gør det muligt at ringe fra et telefonnummer, som ikke er ens eget, sådan at man forleder folk til at tro, at det er banken, der ringer, eller revisoren, der ringer, osv. Kunne man ikke lave noget tilsvarende i Danmark? Jeg ved også, at Tyskland og Frankrig er fremme, så der kan ikke være noget EU-retligt, der forhindrer det.

Justitsministeren.

Til det første vil jeg sige, at en af de væsentligste årsager til at lave det seneste politiforlig, som Dansk Folkeparti jo også deltog i, hvilket jeg synes er rigtig, rigtig positivt, og det er vedblivende positivt at have Dansk Folkeparti i den forligskreds, var jo at etablere en national enhed for særlig kriminalitet, som bl.a. målrettet og systematisk ser på de her ting. Jeg er ikke i detaljen bekendt med, hvilke værktøjer man kan gøre brug af, men i det omfang, at vi ikke har taget det redskab i brug, synes jeg da bestemt, det er værd at overveje. Det vil jeg tage med tilbage til ministeriet og bede embedsmændene om at kvalificere muligheden for, og det vil jeg gerne drøfte videre med Dansk Folkeparti.

Til det andet vil jeg sige. Hvis man groft træder på det fællesskab, som har givet en et lovligt ophold i Danmark, så mener jeg, vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at folk også bliver sendt ud. Jeg kender ikke den konkrete sag og kan derfor heller ikke gå i detaljer med den, men det er mit grundlæggende politiske synspunkt.

Hr. Morten Messerschmidt.

Ja, jeg tror desværre, at virkeligheden er, at der er rigtig, rigtig mange konkrete sager. Altså, jeg synes, det er alt for ofte, at man kan læse om det i aviserne, og jeg vil derfor meget gerne tage ministeren på ordet i forhold til at få de her udlændinge, for det er det jo ofte, ud af vagten, altså permanent, udvisning og med ingen mulighed for at komme tilbage. Det synes jeg må være løsningen, uanset hvad de internationale konventioner så måtte mene om, hvor festligt det er at bo i de lande, hvor de kommer fra.

Så det vil jeg gerne have ministerens konkrete svar på om vi inden for politiforliget kan bevæge os i retning af.

Justitsministeren.

Vi skal i gang med at forhandle et nyt politiforlig. Det er en proces, vi starter op inden sommerferien, og som jeg håber kan munde ud i en aftale, inden vi kommer for langt ind i efteråret, og det her er et tema, der helt uundgåeligt, forventer jeg, vil fylde meget, fordi det er et kriminalitetsmønster, vi kan se vokser rigtig meget i de her år, og hvor vi også må være ærlige og sige, at kreativiteten, herunder også de digitale hjælpemidler, som de kriminelle har til rådighed, er meget, meget avancerede.

Så der er behov for, at vi gør mere, og derfor hilser jeg det også meget velkomment, at Dansk Folkeparti gerne vil drøfte det i forbindelse med politiforliget.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Det vil jeg gerne kvittere for, det ser vi frem til, og vi er glade for den gode og frugtbare forståelse, der er i politiforligskredsen.

I forhold til det, som ministeren så nu her kommer ind på, nemlig hvad vi kan gøre for f.eks. at lave et forbud mod at sælge software, der faciliterer, at man kan udgive sig for at være en anden, så at sige, er det jo kendt teknologi. Går man i dag ind på sin telefon, hvor man nu handler, f.eks. iTunes, eller hvad det er, så kan man downloade det. Det kan man ikke i USA, det kan man ikke i Canada, og det kan man ikke i Storbritannien.

Så det er bare en anbefaling til, at vi måske også bevæger os i den retning. Der er jo ingen grund til ligefrem at facilitere de redskaber, som gør det muligt at svindle handicappede og ældre for de her summer.

Justitsministeren.

Igen vil jeg med forbehold for, at jeg ikke er langt inde i detaljen af, hvad vores handlemuligheder er i forhold til det her, sige, at det mener jeg vi skal udbore og besøge. Grundlæggende er jeg selv af det synspunkt, at jeg mener, vi skal gå så langt, som vi overhovedet kan, i forhold til den type af digitale tjenester og digitale værktøjer, som bliver udbudt til menigmand, så han eller hun kan facilitere eller selv begå kriminalitet. Jeg har jo selv i forbindelse med de her mange episoder af crime as a service, altså unge svenske børnesoldater, der bliver sendt til København, været i et ret stort opgør med bl.a. Telegram og andre krypterede beskedtjenester, som vi ved faciliterer den her form for kriminalitet.

Så jeg erklærer mig meget enig med hr. Morten Messerschmidt, og jeg vil gerne bidrage til, at vi udborer, hvad vores muligheder er.

Tak for det. Og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til justitsministeren og til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til kulturministeren til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge kulturministeren: Mener ministeren, at en dreng, der føler sig som en pige, i forbindelse med dyrkning af organiseret idræt skal kunne gå i fællesbad med pigerne?

Ministeren.

Tak til hr. Mikkel Bjørn for spørgsmålet. Svaret er nej.

Spørgeren.

Det synes jeg er et meget konkret og godt svar fra ministeren. Det virker jo skørt, når man stiller spørgsmålet, men grunden til, at vi spørger, er, at vi jo ser en tendens i visse lande, også vesteuropæiske lande, hvor man accepterer den her tankegang om, at det, at folk har en anden kønsidentitet end deres biologiske, også giver adgang til at dyrke idræt på menigmandsniveau eller på eliteniveau med personer, der er af det andet biologiske køn. Og det stiller jo særlig kvinderne i en ufordelagtig situation, hvis kvinder eksempelvis skal dyrke kampsport med biologiske mænd, der har en meget stor fysisk overlegenhed, og som dermed uden problemer kan udmanøvrere kvinderne og i realiteten også dermed udslette kvindesporten som et fænomen, fordi mændene dermed ender med at overtage ikke bare kampsporten, men mange af de sportsgrene, hvor biologi spiller en meget stor rolle.

Nu svarer ministeren meget konkret nej på spørgsmålet, og det er jeg glad for og tilfreds med. Men er det også regeringens position, altså ikke bare kulturministerens personlige holdning, men også regeringens holdning, at det skal vi ikke under nogen omstændigheder hverken nu eller i fremtiden acceptere?

Kulturministeren.

Jeg kan jo dårlig redegøre for, hvad regeringer i fremtiden kommer til at acceptere, men så længe jeg er kulturminister, kommer denne regering i hvert fald ikke til at lave regler, der giver biologiske mænd ret til at klæde om og gå i bad sammen med biologiske kvinder.

Mit indtryk er, at idrætslivet på mange områder ønsker at være så inkluderende som overhovedet muligt, og jeg har den holdning, at jo flere mennesker der er medlemmer af vores foreninger og dyrker idræt sammen, desto bedre. Men lige så meget hensyn man skal tage til personer med en anden kønsidentitet, lige så lidt skal det jo være til gene for mennesker, der dyrker kvinde- eller herreidræt på et niveau som det, hr. Mikkel Bjørn nævner. Dog synes jeg også, der er noget passende og noget fornuftigt i, at man på et fodboldhold kan sige ja til, at nogle må spille med på amatørniveau, hvis det ikke er til gene. Men nogle af de eksempler, som hr. Mikkel Bjørn nævner, med kampsport og andet finder jeg også dybt problematiske.

Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Nu omhandler det oprindelige spørgsmål selvfølgelig omklædning, men spørgsmålet gælder lige så vel det at dyrke idræt på kønsopdelte hold, og det kan jo være fodbold såvel som kampsport eller længdespring eller noget helt andet. Derfor er det oplagte opfølgende spørgsmål selvfølgelig, om det også er ministerens og regeringens holdning, at biologiske mænd eller kvinder for den sags skyld ikke skal kunne dyrke sport på et niveau, hvor man konkurrerer med hinanden og ønsker at opnå, hvad skal man sige, fortjeneste ved at gøre sig dygtig inden for et specifikt felt. Så det kunne jeg godt tænke mig at ministeren også redegjorde for.

Kulturministeren.

Altså, idrætten er jo selvregulerende. Men min personlige holdning er, at i det øjeblik der indtræder et konkurrenceparameter af værdi, er de biologiske skillelinjer meget vigtige.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Jeg tror ikke, jeg vil spørge om mere. Jeg vil egentlig bare takke ministeren for et, synes jeg, meget godt og meget konkret svar, og jeg er glad for, at regeringen står på det fornuftige standpunkt i den her sag.

Tak for det. Og det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til kulturministeren, og jeg byder velkommen til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak for det, formand. Mit spørgsmål er: Vurderer ministeren, at det vil få kriminelle unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, væk fra kanten af samfundet og ind på arbejdsmarkedet, hvis de får stukket en pose penge i lommen?

Kulturministeren.

Tak til fru Betina Kastbjerg for spørgsmålet. Svaret her er også et nej. Men jeg vil gerne uddybe lidt modsat mit svar til hr. Mikkel Bjørn lige før, for jeg antager, at spørgsmålet omhandler regeringens kulturpas, som jo er målrettet de 43.000 unge mennesker iblandt os, der lever tilværelser, som meget få af os er misundelige på, med psykiske udfordringer, dobbeltdiagnoser, langt væk fra arbejdsmarkedet og i mange tilfælde også langt væk fra uddannelsessystemet. Og nej, vi kommer ikke til at stå ude foran fængslerne og dele penge ud til mennesker, for at de kan blive medlem af en forening – absolut ikke.

På den anden side tror jeg vores foreningsliv og vores foreninger kan tilbyde rigtig meget til unge mennesker, der lever et liv, hvor det kan gå begge veje. Nu ved jeg, at spørgeren selv kommer fra Midt- og Vestjylland, som er et af de områder i Danmark, hvor foreningslivet er stærkest, og jeg tror, at hvis man tager ud til idrætsforeninger i Viborg, i Herning, i Silkeborg og i Skjern, vil man møde mange eksempler på unge mennesker, der spiller håndbold og fodbold og dyrker idræt med andre og har fået en bedre tilværelse og er blevet inkluderet. Hvis man spørger forældrene og de unge mennesker, der går der, vil de også kunne pege på nogen, der ville have godt af at komme ind i en forening og få nogle positive relationer. Det er det, kulturpasset handler om.

Spørgeren.

Det er helt rigtigt, at mit spørgsmål var rettet mod det kulturpas, som regeringen har indført sammen med venstrefløjen. Men det viser sig på et spørgsmål, som jeg stillede, at 20 pct. af de her 43.000 unge rent faktisk er kriminelle. De får så 2.000 kr. stukket i hånden, som de så kan bruge – og det er betalt af skatteborgerne – og de kan gå en tur i Tivoli, de kan tage på Brøndby Stadion, og samtidig er der altså hårdtarbejdende danskere, som knokler hver eneste dag og måske har lidt svært ved at få økonomien til at hænge sammen og måske ikke engang har råd til at sende deres egne børn til idræt, nu, hvor regeringen også har indført moms på fitness og dans osv. Så deres skattekroner går til folk, der begår kriminalitet og hænger på sofaen. Synes ministeren helt ærligt ikke, at det er lidt skævt?

Kulturministeren.

Jeg sætter stor pris på muligheden for at debattere kulturpasset, men føler også en vis trang til at opfordre spørgeren til måske at have fakta på plads, før man i Folketingssalen står og kommer med deciderede usandheder. For sagen er, at man kun kan få adgang til et kulturpas, hvis man er blevet taget i hånden af et andet menneske, der kommer fra Foreningsdanmark, og hvis man bruger pengene på at starte til fodbold eller håndbold eller et længere forløb hos en kulturinstitution. Man kan ikke komme i Tivoli for pengene. Det er 1.000 kr. om året i maksimalt 2 år, og det foregår sammen med en ansvarlig forening. I øvrigt er de foreninger, der er med til at drive kultur passet, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Kulturliv. Så vidt jeg er orienteret, er rigtig mange af de foreninger, der er aktive i fru Betina Kastbjergs valgkreds, stærkt engageret i ønsket om at bruge kulturpasset.

Man kan jo vælge at sige til nogle unge mennesker, der er på vej i en forkert retning: Jer vil vi ikke hjælpe, jer vil vi ikke gøre noget for. Eller man kan vælge at invitere dem indenfor og give dem en ny livsbane. Kulturpasset handler om det. Men at optegne et billede af, at regeringen skulle give kriminelle mennesker penge uden at stille krav den anden vej, passer ikke. De fleste af de her unge mennesker lever tilværelser, som vi gerne vil forandre, fordi det er godt for samfundet, det er godt for statskassen, det er godt for livsglæden hos de mennesker, det handler om, og deres familie. Det kan man så vælge at være med til eller være imod, men jeg vil gerne bede om, at man i hvert fald ikke siger noget om regeringens indsats, der ikke passer. Det synes jeg ikke er værdigt for debatten.

Fru Betina Kastbjerg.

Altså, fakta er i hvert fald, at næsten 9.000 ud af de her 43.000 unge er kriminelle – det står i et svar fra Beskæftigelsesministeriet. Kan kulturminister ministeren så i dag garantere, at vi ikke ender med at belønne unge mennesker, der er dømt for voldsom og grov kriminalitet? For det kan det sagtens være tilfældet; det kan jeg ikke se ud af det svar, jeg har fået. De får så nu en økonomisk gevinst, som ministeren så siger godt nok er til foreningslivet. Kan ministeren ikke godt selv se, at det er en hån mod de ofre, der er i det her? Det er voldsmænd, som potentielt bliver belønnet for en ugerning, de har begået.

Kulturministeren.

Mig bekendt er Danmarksdemokraterne en del af bl.a. SSA-forliget og andre ting, hvor man udmønter en lang række midler til mennesker, der lever et liv på kanten, og hvoraf nogle af dem også har gjort noget, de ikke måtte, men hvor samfundet forsøger at stille nogle tilbud til rådighed for, at de ikke gør det igen. Igen vil jeg bare pointere: Kulturpasset bliver kun aktiveret, i det øjeblik man gør noget sammen med andre mennesker i en positiv kontekst.

Jeg tænker, at ordføreren selv kan tænke tilbage på episoder i sin tilværelse eller særlige begivenheder i skolen sammen med andre mennesker, der har skabt en forandring. Det kan være, at man har valgt at søge ind på en uddannelse, fordi man blev særlig interesseret; man har fået nye venner eller bekendtskaber, fordi man gjorde noget, der skabte særlig interesse. Det at gå til fodbold, spille håndbold eller blive taget indenfor i et kulturfællesskab får folk væk fra gaden. Man får ikke pengene selv; pengene bliver kun anvendt i det øjeblik, en forening eller en kulturinstitution siger ja og laver et forløb.

Så må jeg ikke bede om, at retorikken om, at vi giver folk penge i hånden, ligesom ophører, for det er ikke det, der er tilfældet. Jeg vil gerne debattere kulturpasset; jeg vil bare ikke debattere på en falsk præmis om kulturpasset.

Så er det spørgerens tur til det sidste spørgsmål. Værsgo.

Tak for det. Fakta er jo, at de har mulighed for at bruge 1.000 kr. om året i 2 år. Det bekræfter ministeren jo selv. Tror ministeren så, at det kan hjælpe de her kriminelle væk fra kanten af samfundet og ind på arbejdsmarkedet? Og så kunne jeg da godt tænke mig at høre ministeren her på falderebet, om han kan stå og love, at de her 8.800 unge, som er dømt eller sigtet for kriminalitet, kommer ind på arbejdsmarkedet, for så kan jeg i hvert fald love, at Danmarksdemokraterne nok skal følge op på det spørgsmål.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Igennem de sidste 30 år har antallet af unge mennesker mellem 15 og 24 år, der ikke er en del af vores samfund, men er uden for fællesskabet, arbejdsmarkedsuddannelsessystemet, nogenlunde konstant. Flere af fru Betina Kastbjergs kollegaer i Folketinget og fra hendes eget parti har jo været med i en lang række aftaler med det formål at gøre noget for den her gruppe. Det er ikke lykkedes. Nu prøver vi på en ny måde. Med udgangspunkt i Kultur på Recept og Kulturvitaminer – der er to projekter, hvor flere af de politikere, der er medlem af Danmarksdemokraterne, har bakket op om de erfaringer, der er positive – så ser jeg et potentiale i kulturpasset, men jeg kan ikke love, at alle, der får et kulturpas, nødvendigvis får en markant bedre fremtid. Men de får muligheden for i et positivt fællesskab med andre mennesker at gøre noget andet end det, de har gjort før. Det er i øvrigt billigt, når man ser på, hvilke ressourcer der ellers bliver anvendt til den her målgruppe.

Vi siger tak til kulturministeren og tak til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til erhvervsministeren og til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren, at det er i orden, at danskerne har skullet betale flere skattekroner for at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Miljø- og Fødevareklagenævnet, samtidig med at sagsbehandlingstiderne er fordoblet siden 2020?

Ministeren.

Tak for det, formand. Der kan ikke være to synspunkter om, at bureaukrati og bøvl ikke må stå i vejen for, at vi kan skabe vækst i det danske samfund. Derfor kræver det, at vi har et fortsat fokus på højt tempo i myndighedernes sagsbehandling. Det ved spørgeren også ligger regeringen og mig selv meget på sinde. Derfor har vi vedtaget og iværksat en hel række ting, som skal være med til at sikre øget tempo i myndighedernes sagsbehandling. Eksempelvis har vi gennemført det, vi kalder en rød løber for anlæg af produktionsvirksomheder, således at der populært sagt er kortere tid, fra en virksomhed vil investere i Danmark, til spaden kommer i jorden. Det var en aftale, som Liberal Alliance desværre ikke var med i.

Det, der er faktum, er, at når man ser på Nævnenes Hus, er sagstilgangen siden 2018 steget med 30 pct. I Miljø- og Fødevareklagenævnet er sagstilgangen steget med ca. 15 pct. siden 2018. Det bliver sværere sager, men det betyder ikke, at nævnet ikke gør det bedre. Faktisk har Nævnenes Hus forbedret produktiviteten med 14 pct. i perioden 2020-2024 og med mere end 30 pct. siden 2017.

Det er rigtig godt, og vi skal blive bedre. Derfor har regeringen også afsat 15 mio. kr. til netop sagsbehandlingstiderne i det her nævn med finansloven for 2025. Men det var jo en finanslov, som Liberal Alliance ikke kunne være med i. Tværtimod gik man til forhandlingerne med forslag om, at der skulle spares i tusindvis af yderligere offentligt ansatte, og det gode spørgsmål – eller det, der giver grundlag for overvejelser, når man stiller sådan et spørgsmål – er jo, om det så også skulle gælde besparelser på klagenævnene og man dermed vilforringe de forbedringer, som regeringen har lagt op til.

Fru Pernille Vermund.

Det er jo et ekstremt forsøg på ansvarsfralæggelse. Faktum er, at Statsrevisorerne har udtalt massiv kritik. Sagsbehandlingstiderne er fordoblet siden 2020. Ministeren har lovet effektiviseringer, der skulle få sagsbehandlingstiderne ned. Det er ikke sket. I stedet poster man stadig flere penge i systemet uden at kunne garantere, at sagsbehandlingstiderne bliver kortere. Mener ministeren virkelig, at det er ansvarlig brug af skatteborgernes penge?

Ministeren.

Dem, der ser den her debat, må jo spørge sig selv, om det overhovedet hænger sammen for Liberal Alliance. Man står og kritiserer regeringen for ikke at sikre flere midler til, at eksempelvis sagsbehandlingstiderne kan komme ned. Regeringen har afsat 15 mio. kr. på finansloven til netop det. Liberal Alliance sagde nej til at være med til den finanslovsaftale, og man foreslog så tilmed, da man sad i forhandlingerne – sådan må jeg forstå det, for jeg sad ikke med til det møde, men jeg har læst det i offentligheden – at der skulle spares i forhold til statslige ansatte, altså i flere tusindvis. Man må jo spørge sig selv, om det var ansatte i Nævnenes Hus, som så skulle fyres. Det kan man jo svare på.

Samtidig har regeringen lavet en rød løber, som lægger loft over sagsbehandlingstiderne i nævnet, og det er også med til at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid. Men den aftale var Liberal Alliance jo heller ikke med til. Så man må spørge sig selv, om der overhovedet er sammenhæng i det, Liberal Alliance spørger om. Jeg synes i hvert fald ikke, at det er helt tydeligt.

Spørgeren.

Ud fra, hvad jeg hører i ministerens svar eller mangel på samme, er jeg slet ikke i tvivl. Vi har brug for en frisk start i Danmark. I hele den tid, hvor de her sagsbehandlingstider er løbet løbsk, altså siden 2020, har der siddet socialdemokratiske erhvervsministre, og nu prøver ministeren at få det til at fremstå, som om det er Liberal Alliance og de borgerlige partiers skyld, at sagsbehandlingstiderne ikke er kommet ned. Hvordan hænger det sammen? Mener ministeren virkelig, at han er sin opgave voksen og ansvarlig?

Ministeren.

Det sidste må andre jo bedømme. Jeg tror sådan set, at vi er enige i, at der er en udfordring. Regeringen gør noget ved det. Vi sætter penge af på finansloven. Vi laver brede aftaler i Folketinget, som sætter penge af til, at der kan komme loft over sagsbehandlingstiderne. Så når eksempelvis en stor international investorer vil investere i en grøn virksomhed i Danmark, er der nu loft over sagsbehandlingstiderne.

Begge aftaler kan jeg bare konstatere at Liberal Alliance ikke har været med i. Derfor er det bare, at jeg synes, at det klinger lidt hult. Man vil have, at regeringen skal gøre mere. Jeg siger så, at regeringen har gjort en hel række ting. Liberal Alliance har så fået tilbuddet om at være med, men har sagt nej til at være med i de her aftaler. Det synes jeg er lidt underligt.

Fru Pernille Vermund med et afsluttende spørgsmål.

Faktum er jo, at regeringen er handlingslammet på det her punkt. Sagsbehandlingstiderne er fordoblet. Regeringen kan med de penge, man nu putter i det, ikke garantere, at sagsbehandlingstiderne kommer ned. Der er indgået en række grønne aftaler, som Liberal Alliance har været med i. Der har Socialdemokratiet siddet for bordenden, men der er alligevel ikke, kan jeg forstå på ministeren, afsat penge nok i forhandlingerne og i aftalerne til de øgede mængder af sagsbehandling, der selvfølgelig følger med. Har ministeren og regeringen sovet i timen?

Ministeren.

Det kan godt være, at det er mig, der har svært ved at trænge igennem med mine budskaber, men Liberal Alliance er ikke med i aftalen om en rød løber for produktionsvirksomheder. Den sætter loft over sagsbehandlingstiderne og er med til at sikre, at vi forhåbentlig får flere investeringer i Danmark, eksempelvis i grønne industrivirksomheder, som er til gavn for vores landdistrikter.

Liberal Alliance sagde nej til at være med i en finanslov, hvor der bliver afsat 15 mio. kr. til lige nøjagtig det, man står og spørger efter lige nu. Samtidig foreslog man så, da man sad til finanslovsforhandlingerne, flere tusind fyringer af offentligt ansatte, må man forstå. Der kunne man jo spørge sig selv, og det er bare det, jeg undrer mig over: Skulle de massive besparelser, der blev foreslået af Liberal Alliance, også ramme Nævnenes Hus? Det er der, jeg bare synes, at det ikke hænger sammen.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til erhvervsministeren og tak til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance.

Jeg byder nu velkommen til miljøministeren og til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak for det. Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at kommuner ikke modtager potentielt giftig og forurenet jord fra andre kommuner, som kan udgøre en miljømæssig og sundhedsmæssig trussel lokalt, som vi f.eks. har set i Morsø Kommune og Gribskov Kommune?

Ministeren.

Der har jo været en del historier om problemer netop med forurenet jord, der anbringes steder, hvor det ikke hører hjemme, og det er problematisk, fordi det kan udgøre en risiko både for vores sundhed og for vores miljø. Derfor må man konstatere, at der findes et reelt problem her. Så hvad gør vi ved det?

Jeg er optaget af at arbejde i to spor: Det ene er at sikre, at de allerede gældende regler selvfølgelig overholdes – altså de regler, der beskrives i jordflytningsbekendtgørelsen. Der er beskrivelser af et gældende system, hvor man skal anmelde en flytning og kommunen skal have de oplysninger, men også at der skal udføres kontrol, den rette kontrol, og tilsyn med reglerne. Og det vil jo også i sidste ende sige, at der skal indgives en politianmeldelse, hvis reglerne overtrædes. Så det er det ene: Overholdes de regler, der er?

Det andet spørgsmål er så: Skal vi stramme reglerne? Skal vi lave det om? Det vil jeg på ingen måde afvise er nødvendigt, og derfor har jeg samlet både en række borgmestre, der har konkrete erfaringer – nogle af de erfaringer, som vi også har set i medierne, men også KL og en række eksterne eksperter på området – for at afdække, om de mener, der behov for ændringer. Lige nu arbejder Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening tæt sammen om at se på mulige løsninger, og vi har lavet to arbejdsgrupper om håndtering af henholdsvis jord og bygge- og anlægsaffald for netop at se på, om der er behov for nye regler for at sætte ind over for svindel både med jord og med bygge- og anlægsaffald. Og så kan jeg også sige, at Miljøstyrelsen forventer at kunne levere bedre rådgivning til vores kommuner før sommerferien for at hjælpe dem med at kunne sætte ind med de nuværende regler. Men vi er også i gang med at se på, om vi skal stramme reglerne.

Spørgeren.

Tak for det svar, og tak til ministeren for at anerkende, at det her er et stort problem. En af de udfordringer, vi står over for, når vi taler med borgere og kommuner, der er ramt af de her sager, er jo, at der faktisk ikke rigtig er nogen, der har overblikket over, hvor stort problemet er. Vi ved, der bliver transporteret millioner af tons på tværs af kommunegrænserne rundt i Danmark. Vi ved ikke, hvor meget af den jord, der er forurenet; vi ved ikke rigtig, hvem der håndterer det; og vi ved ikke rigtig, om det bliver kontrolleret der, hvor det bliver dumpet. Vi har altså en potentiel bombe under vores miljø og vores sundhed, som vi ikke kender omfanget af, og hvor der jo tydeligvis er brug for politisk indgriben.

For med den regulering, vi allerede har, er det jo tydeligt, at nettet er så stormasket, at det her bare fortsætter og fortsætter, og det er jo ikke en ny udfordring. Det, der jo også kommer frem med de her historier, der kommer frem, er jo, at der er en del aktører, der tjener styrtende med penge på det her, både de virksomheder, der håndterer jorden, men også de lodsejere, der siger ja til at modtage i jorden og få den dumpet f.eks. på deres landbrugsjord. Så det her er jo en forretning, man må sige der bliver spekuleret i, og hvor der jo ikke er den fornødne kontrol.

Jeg har også noteret mig i de svar, jeg har fået har ministeren, at der er nedsat de her to arbejdsgrupper, men jeg føler mig alligevel ikke helt betrygget ved, at alvoren er sivet ind – sådan sagt lidt karikeret. Derfor vil jeg gerne spørge igen, om ministeren ikke mener, at vi allerede nu kan sige, at der er brug for politisk indgriben, at der som minimum er brug for, at vi får kortlagt problemets omfang, og at vi får sat fokus på de aktører, der tjener styrtende med penge på forurening. For et er, om kommunerne skal have flere ressourcer, og om man kunne trykke på nogle små knapper, men har vi ikke et helt grundlæggende problem, når vi ser så mange sager, der afslører et mønster på tværs af kommunegrænser, altså det, som jeg vil betegne som et systemisk problem, der gør, at ministeren må skride hurtigere til handling og komme på banen med nogle forslag, der kan stoppe det her?

Miljøministeren.

Jo, og derfor er man nødt til at gøre flere ting samtidig. Det første, der sker, ud over at vi har sat de her to arbejdsgrupper i gang med eksterne eksperter netop for at få deres blik på det selvfølgelig også sammen med vores kommuner, er, at Miljøstyrelsen også – og det var det, jeg kort nævnte i mit indledende svar, og jeg vil lige gå lidt mere i dybden med det – er i gang med at udarbejde det, der hedder en vejledende udtalelse, og det er jo sådan set, at man fortæller vores kommuner, hvordan de skal agere, hvordan de skal dele oplysninger, hvordan de skal kontrollere, at det her sker. Det arbejde er i gang i Miljøstyrelsen og bliver sendt ud til vores kommuner forventeligt her i løbet af det her forår.

Spørgeren.

Så kunne jeg godt mere konkret sådan politisk tænke mig at spørge ministeren, om ministeren ikke mener, at det er et helt åbenlyst problem, at de kommuner, der modtager jord, ikke har mulighed for at vurdere, hvor den kommer fra? Et er, om kommunen følger op i praksis med at kontrollere jorden, men der er faktisk fra kommunens side er et krav om, at det tjekkes, hvor den jord, der bliver importeret til kommunen fra andre kommuner, kommer fra. Det er jo sådan åbenlyst både et miljømæssigt, men egentlig også et demokratisk problem for de kommuner, at de ikke kan tilgå de oplysninger.

Miljøministeren.

Ja, og det her problem er jo faktisk set før. Vi har jo tidligere haft diskussioner i Folketinget om det, der hed nomadefamilier – det er en hel anden problematik – men at familier kunne flytte på tværs af kommunegrænser og dermed starte forfra i det sociale system, og at indberetninger forsvandt. Det har man sat ind over for. Det er lidt den samme, parallelle ting, vi kan se med jordforurening, nemlig at der er kommunale systemer, men de taler ikke sammen. Og hvis man så flytter forurenet jord over kommunegrænsen, kan vi se, at der i hvert fald er eksempler på, at det falder mellem maskerne i nettet og ud af systemet, og så står modtagerkommunen jo og er lidt prisgivet i det. Så det er noget af det, vores eksperter og vores kommuner skal se på, altså hvordan vi kan få det samarbejde til at fungere.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Jeg synes ikke, at svaret var helt klart, men lad det nu være. Et andet spørgsmål, afslutningsvis, er helt konkret: Vil ministeren arbejde på at sikre, at der som minimum bliver stillet krav om, at de aktører, der håndterer jord og tjener penge på muligvis at køre forurenet jord rundt på tværs af vores kommunegrænser, har en akkreditering, altså at de er certificeret til at håndtere potentielt forurenet jord? For sådan er det ikke i dag, og på den måde kan svindelen jo fortsætte, fordi man faktisk ikke har mulighed for at vurdere, om de her aktører faktisk har forudsætningerne for at håndtere jorden.

Miljøministeren.

Det, vi kan se nu, er, at det jo åbenbart helt tydeligvis kan betale sig at spekulere i den her svindel. Og det er jo helt unfair, at dem, der så overholder reglerne, oplever unfair konkurrence, og de oplever også, at medier og os her i Folketinget taler om problemet, og det skal vi også gøre. Der er jo masser, der overholder reglerne, og det er jo godt. Men vi kan se, at der er nogle meget, meget brodne kar i den her sektor, som spekulerer i det, og hvor strafniveauet slet ikke er afskrækkende nok, og hvor kontroltrykket slet ikke er godt nok, og deling af oplysninger slet ikke er intensivt nok. Alt det er noget, vi skal have på bordet, og det er det, vi har de eksterne eksperter og kommunerne selv til at rådgive os om i de to arbejdsgrupper, som er i gang.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til miljøministeren og tak til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Jeg byder nu velkommen til beskæftigelsesministeren og hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Mener ministeren, at det er holdbart, at tusindvis af de folkepensionister med mindst nu oplever at blive modregnet i bl.a. ældrecheck og pensionstillæg, fordi deres partner er på efterløn, dagpenge eller i fleksjob, og at de derved mister et relativt stort månedligt beløb i deres budget?

Beskæftigelsesministeren.

Tak for ordet og tak for spørgsmålet. Det her bunder jo i, at et bredt flertal i Folketinget, herunder SF, har lempet reglerne om modregning af arbejdsindkomst for både pensionister og deres partnere. Formålet med den aftale var at gøre det mere attraktivt at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, og jeg synes, at os, der står bag den aftale, i fællesskab bør glæde os over, at det ser ud til at have virket.

Siden vi i 2023 lempede modregningen i den sociale pension, f.eks. folkepensionen, er der omkring 16.000 flere seniorer, som arbejder efter pensionsalderen. Det er en kæmpe succes. Det synes jeg vi skal være stolte af. Jeg håber selvfølgelig også, at SF stadig væk bakker op om det og deler formålet med den aftale, nemlig at fjerne modregningen i arbejdsindkomst. Langt størstedelen af de 1,4 millioner pensionister har ikke oplevet en ændring i deres pensionsydelse siden, og vi har lige forhøjet ældrechecken med 5.800 kr., så den i år kommer til at være op til 25.700 kr. for de cirka 300.000 folkepensionister, der har mindst.

Det her spørgsmål handler så om de sidste par år, og jeg skal være den første til at anerkende, at det kan være frustrerende, hvis man i et par år har haft flere penge mellem hænderne, at det så ikke varer ved. Jeg forstår godt, at det kan virke urimeligt for den folkepensionist eller førtidspensionist, der omfattes af loftet for, hvor meget ens ægtefælle kan have af indkomst ved siden af. Men jeg synes, det er værd at huske på, at der i pensionssystemet er nogle høje grænser for, hvornår pensionen sættes ned, og det er der ikke ændret ved i den her aftale. Lad mig minde om formålet med hele den aftale den aftale, som SF også var med i, nemlig at fjerne modregningen for arbejdsindkomst. Det er præcis det, vi har indført. Tak for ordet.

Spørgeren.

Den 1. januar 2023 var en glædens dag, hvor vi fjernede de her modregninger. Det var nogle fuldstændig håbløse modregninger, hvor det koster partneren i indkomst, hvis man selv går på arbejde. Der er alle mulige gode argumenter for, hvorfor vi gennemførte den lov i 2023, og det er vi i SF begejstrede for.

Det, der sker efterfølgende, er en eller anden forbistring mellem nogle begreber, i forhold til om vi taler om personlig indkomst, eller om vi taler om indkomst, der er belagt med et arbejdsmarkedsbidrag. Men også i den beretning, som Beskæftigelsesudvalget afleverede den 18. maj 2022, og som var et oplæg til loven, står der, at man netop laver et ændringsforslag, som er en korrektion, der skyldes, at sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge ligesom personligt arbejde og efterløn er omfattet af indtægt ved personligt arbejde, som ikke skal indgå i beregningen af det minimumsfradrag, som foretages i indtægter fra ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, ved beregning af indtægten.

Så det, der sker, er, at man i starten tager udgangspunkt i det, man kalder personlig indkomst, og så sker der noget undervejs, og jeg husker tydeligt fra møderne i ministeriet, nemlig at man ikke var er i stand til at trække de her indkomster ud. Vi er enige om, at det, der er målet med det, er, at arbejdsindkomst ikke skal rammes af fradrag. Hvordan kan det så være, at fleksjobbere rammes af det? Arbejder fleksjobberne ikke? Eller når man i øvrigt i tilknytning til sit arbejde ikke får en social indkomst, men er i en forsikringsordning som dagpenge, som er tæt knyttet til det at være på arbejdsmarkedet; for så sker der fradrag. Eller hvis man er syg og så får sygedagpenge i tæt tilknytning til ens arbejde.

Så i det omfang man er fleksjobber eller dagpengemodtager eller modtager af sygedagpenge eller barselsdagpengemodtager, så bliver man faktisk modregnet, og det mener jeg aldrig har været intentionen med det. Jeg vil også sige, at de møder, vi havde i ministeriet, gav et klart billede af, at det, man ledte efter, var nogle tekniske it-løsninger, der kunne trække dem ud. Nu ender vi så med, som ministeren, at sende regningen til pensionisterne i stedet for at løse problemet.

Ministeren.

Det er simpelt hen ikke et billede, jeg kan genkende. Tværtimod var det nemlig en glædens dag, dengang vi fjernede modregning på arbejdsindkomst. Det var en aftale, der blev indgået før regeringsskiftet, og som trådte i kraft lige efter regeringsskiftet. Det var en glædens dag, fordi vi gerne vil have, at der er flere seniorer, der har en gulerod ud af at blive ved lidt længere, hvis de kan. Hvis man går tilbage og ser på hr. Karsten Hønges reaktion, dengang det blev vedtaget, så var det netop en aftale med fokus på at lægge lidt mere energi på arbejdsmarkedet, hvis man kan og vil, og så til gengæld få mere ud af det. Det var det, der var fokus.

Det, vi står og diskuterer her, er jo ydelser, der ikke kommer af lønkroner. Det er ydelser, der ikke kommer fra at gå på arbejde, og derfor synes jeg bare, at man skal gå tilbage og se på formålet med den aftale, vi lavede. Det var i forhold til modregning i arbejdsindkomst, og det er præcis det, vi har gjort.

Spørgeren.

Modregning i forhold til arbejdsindkomst er fjernet, og det er godt. For langt de fleste pensionister er det her godt. Men det efterlader godt 6.000 pensionister, som vil miste et sted mellem 700 kr. og 900 kr., og det vil svinge fra meget få penge til faktisk ret store beløb. Det, der var det klare signal dengang, og som jeg står med her fra Ældre Sagen, som de udlagde det, er, at de nye regler om stop for modregning gælder arbejdsindkomst, efterløn, sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge. Alle forstod det sådan, og derfor er SF selvfølgelig en del af den oprindelige aftale. Men vi er da ikke med på, at fordi man ovre i ministeriet ikke kan finde en praktisk løsning i stedet sender regningen til pensionisterne.

Ministeren.

Der sendes ingen regning til nogen pensionister: tværtimod har vi både hævet ældrechecken og fjernet modregningen for dem, der stadig går på arbejde. Det, der har været tilfældet, er, at vi i et par år, indtil det her var på plads og kunne foregå automatisk inde i systemerne, har administreret det håndholdt. Og der har der været nogle, bl.a. dem, spørgeren omtaler her, som i en periode har fået flere penge mellem hænderne. Det er jo dejligt for dem, at de i et par år har været gunstigere stillet, end aftalen oprindeligt gik ud fra. Jeg kan godt forstå, at det er træls, at det så slutter igen.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Jeg mener virkelig, at ministeren her er ude på absolut tynd us. Det handler ikke om, at nogle mennesker har fået for meget i 2 år. Det handler om, at man efterfølgende laver en anden definition end den, vi havde i den beretning fra 2022, der udgjorde grundlaget for loven i 2023, nemlig i forhold til spørgsmålet: Er fleksjob ikke at gå på arbejde? Er det at få dagpenge, som er en forsikringsordning, som jo er knyttet til det at gå på arbejde, ikke en personlig indkomst? Der er det, jeg synes, at man i ministeriet farer fuldstændig vild mellem det, man kalder personlig indkomst, og det, man kalder indkomst, som belægges med et arbejdsmarkedsbidrag. Pointen i alt det her er, at ministeren nu har pustet nyt liv i det gamle spøgelse, trukket det op af graven, og nu gennemfører man så modregning for de her 6.000 pensionister, som i hvert fald sidder tilbage med en mindre indkomst. Om det så er en regning eller ej, får de i hvert fald en mindre indkomst.

Ministeren.

Den modregning, vi har fjernet, er noget, jeg er superglad for at vi har gjort. Jeg glæder mig også over, at ordføreren stadig glæder sig over det, og det er, i forhold til når man går på arbejde, for vi vil rigtig gerne have, at seniorer fik mere ud af at gå på arbejde, selv om de nåede pensionsalderen. Det er det, der nu er blevet til virkelighed, og det vil jeg tillade mig at glæde mig over. For der er rigtig mange seniorer derude, som lige nu oplever, at det tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet faktisk også er forbundet med en ekstra belønning.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til beskæftigelsesministeren og tak til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Inden vi fortsætter dagens spørgsmål, skal jeg meddele, at spørgsmål nr. 19 til skatteministeren af hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti udgår af dagens dagsorden. Og med det byder jeg velkommen til børne- og undervisningsministeren og til fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti, der stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak for det. I dag skal vi jo tale om noget, der ligger mig meget på sinde. Mener ministeren, at regeringen gør nok for at sikre flere pædagoger til børnene?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, som drejer sig om et emne, som også ligger mig meget på sinde. Jeg vil godt starte med at fremhæve, er der faktisk er kommet mere uddannet pædagogisk personale i daginstitutionerne, siden aftalen om minimumsnormeringer blev indgået mellem bl.a. Socialdemokratiet og SF. Ministeriets tal viser, at der fra 2019 til 2023 er kommet 7.660 flere kolleger i de kommunale og selvejende daginstitutioner, heraf er 1.070 pædagoger, og 930 er pædagogiske assistenter. Det er en positiv historie, at vi med minimumsnormeringer og en massiv investering på knap 2 mia. kr. årligt er lykkedes med at få flere voksne omkring børnene i daginstitutionerne. Det er politik, der faktisk virker.

Jeg er klar over, at pædagogandelen samtidig er faldet fra 58 pct. til 52 pct. Det er først og fremmest et kommunalt ansvar – det ved vi – at rekruttere og fastholde uddannet pædagogisk personale, men regeringen har også en ambition om mere pædagogisk uddannet personale i dagtilbud. Det gælder både pædagoger og pædagogiske assistenter. Derfor er der også gennemført en række tiltag fra statslig side, og der er afsat godt 200 mio. kr. årligt til opkvalificering, så bl.a. erfarne pædagogmedhjælpere kan blive uddannet til enten pædagog eller pædagogisk assistent. At voksne kan uddanne sig, er en mærkesag for både Socialdemokratiet og regeringen.

Vi ønsker også at gøre det mere attraktivt at være pædagog og arbejde som pædagog og ønsker at sende et signal til pædagogerne om, at de er vigtige for vores velfærdssamfund. Derfor indgik vi også en historisk aftale med arbejdsmarkedets parter om højere løn til at forbedre rekrutterings- og fastholdelsessituationen på bl.a. børneområdet. Ifølge pædagogernes egen fagforening vil det give knap 2.000 kr. mere på bundlinjen til mange pædagoger. Det er også noget, der kan mærkes. Næste skridt er at styrke pædagogernes egen uddannelse, og derfor har vi for nylig præsenteret en samlet reform af professionsuddannelserne, herunder pædagoguddannelsen, og det er noget, min kollega Christina Egelund aktuelt forhandler om.

Regeringen arbejder dermed for at sikre mere uddannet personale til vores daginstitutioner, også flere pædagoger. Det er tiltag, som skal have tid til at virke, men som allerede er begyndt at virke, og det glæder jeg mig over. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak for det. Det er jo helt korrekt, at der er kommet flere pædagoger, men der er også født flere børn, så der er stadig væk flere børn til vores pædagoger. Så synes jeg også, det er meget godt, når ministeren nævner, at minimumsnormeringer og opkvalificeringspuljen er sat i værk, men det skete jo, før den her regering kom til, altså dengang SF var med som et støtteparti. Og langt om længe skal der også forhandles en ny pædagoguddannelse. Men jeg vil da gerne kvittere og rose ministeren for bl.a. lønløftet, som jeg også tror gør en forskel.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om ministeren mener, at regeringen gør nok for at sikre, at flere pædagoger kommer ud til vores børn. Når ministeren her nævner bl.a. vores kommuner, og at det er et kommunalt ansvar, så mener jeg jo, at det selvfølgelig også er et kommunalt ansvar, men jeg mener til forskel fra ministeren, at det også kræver en vigtig indsats her fra Christiansborg. Hvis vi vil have en pædagoguddannelse og et pædagogfag i verdensklasse, mener jeg faktisk at der skal skabes endnu bedre muligheder for bl.a. merit for medhjælpere og assistenter.

Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om han mener, at regeringen gør det nødvendige, og at det er nok initiativer, der er sat i søen herfor.

Ministeren.

En politiker, der mener, at der gøres nok, bør nok stoppe som politiker. Det er rigtigt, at der er kommet flere børn. I den periode, vi taler om her, er der kommet godt 4 pct. ekstra børn, men der er altså kommet mange, mange flere ansatte i daginstitutionerne. Og det var også tiltrængt. Der er kommet flere voksne.

Det, som jeg synes er den næste opgave, er, at nu skal vi have, at flere af dem også har en pædagogisk uddannelse. Og der er jeg glad for bl.a. at se søgetallene til Københavns Professionshøjskole til meritpædagoguddannelsen, som jeg selv har meget fidus til, altså typisk erfarne pædagogmedhjælpere, der tager en uddannelse som pædagog som voksen. Og det næste væsentlige skridt i forhold til at gøre mere – ikke nok – er for os at styrke selve pædagoguddannelsen.

Spørgeren.

Tak. Når jeg spørger til, hvordan vi kommer videre herfra med at sikre mere uddannet personale, så handler det også om, at vi kommer videre med at kigge på, hvordan og hvorledes vi sikrer vores minimumsnormeringer. Og tilbage i 2023 sagde ministeren til hr. Jacob Mark, som stod her i Folketingssalen, at han ville tage initiativ til at kalde ordførerne ind på området og snakke om en status på implementeringen af, hvordan det var gået med minimumsnormeringerne, når de var trådt i kraft, så vi havde set, hvordan det gik i kommunerne. Nu skriver vi 2025, og ministeren har ikke indkaldt til de her drøftelser endnu, så jeg kunne godt tænke mig at vide, hvornår ministeren indkalder til dem.

Ministeren.

Jeg mindes nu, at vi har holdt den status. Hvis ikke vi har det, bliver der indkaldt til den i den her måned. Det skal jeg nok love.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Tak for det. Det er kommet mig for øre, at de drøftelser ikke har været der, så det vil jeg kvittere for og se frem til. Og så kunne jeg jo opfordre ministeren til at gå hjem og kigge på det beslutningsforslag, som kommer i salen i morgen, hvortil SF har stillet et ændringsforslag om at lave en handlingsplan på det her område, så vi kommer i mål og får langt flere uddannede pædagoger til vores alle sammens børn.

Ministeren.

Jeg er ikke allergisk, men jeg får alligevel nogle gange røde knopper over handlingsplaner. Jeg er mere optaget af, at vi forfølger de spor, vi allerede har lagt. Det er jo bl.a. at få forhandlet en ny pædagoguddannelse på plads. Det er også at følge opkvalificeringspuljen. Næste runde af den skal jo udmøntes inden alt for længe. Der synes jeg også, der er nogle politiske overvejelser: Er det assistenter, er det videreuddannelse af pædagoger, eller er det meritpædagoguddannelsen, vi ønsker særligt at understøtte, og i hvor høj grad, og hvad vil vi bruge pengene på? Jeg synes, der er masser af igangværende initiativer, som vi allerede kan forfølge nu. Jeg er altid lidt bekymret for syltekrukker.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til børne- og undervisningsministeren og tak til fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren, at det er rimeligt, at minkavlere eller familiemedlemmer til minkavlere genåbner ny minkproduktion, samtidig med at de får erstatning for nedlukning af deres hidtidige minkproduktion?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. At minkavlere eller familiemedlemmer til minkavlere kan genåbne ny minkproduktion, samtidig med at de får erstatning for nedlukningen af deres hidtidige produktion, følger af reglerne om nedlukningserstatning til minkvirksomheder, som er indrettet efter det grundlæggende princip om erhvervsfrihed. Det betyder, at minkavlerne, som jo blev tvunget til at lukke deres forretning og virksomhed, nu, hvis de vil, kan starte en ny minkvirksomhed op fra bunden, såfremt det er inden for lovens rammer, naturligvis.

Det skal også understreges, at minkavlerne ikke må gøre brug af tidligere minkaktiver. Det vil sige, at hvis minkavlerne har modtaget erstatning for aktiver, kan de ikke bruge dem i en eventuel genåbning, og hvis det er tilfældet, at det er blevet tinglyst på matriklen, at der ikke genåbnes minkvirksomhed, kan man selvfølgelig heller ikke gøre det.

Det er et politisk valg, at reglerne om nedlukningserstatning til minkvirksomheder er udarbejdet efter et grundlæggende princip om erhvervsfrihed, og det mener jeg sådan set er et godt og et rigtigt princip. Det skal være sådan, at man i Danmark som udgangspunkt kan beskæftige sig med det, man ønsker; igen skal det selvfølgelig være inden for lovens rammer. Fødevarestyrelsen orienterer Minksekretariatet, hvis Fødevarestyrelsen får mistanke om, at en minkvirksomhed ikke overholder reglerne om brug af minkaktiver. Det vil sige, at Minksekretariatet derefter kan genoptage afgørelsen.

Sluttelig vil jeg bare sige, at jeg dermed naturligvis også har en forventning om, at reglerne på området bliver fulgt, og at Fødevarestyrelsen reagerer ved mistanke om brud på de gældende regler.

Hr. Carl Valentin.

Spørgsmålet er jo ikke, om reglerne bliver fulgt, men om reglerne er retfærdige. Det er derfor, jeg spørger ministeren, om han synes, at det er rimeligt. Det synes jeg ikke at ministeren svarede helt klart på, men han sagde dog trods alt, at han synes, at de nuværende regler om erhvervsfrihed er et godt princip. Jeg synes ikke, at det er et godt princip i det her tilfælde, når man ser på, hvordan de regler, der er, bliver udnyttet. Vi har lavet en meget lukrativ ordning, må man sige, om erstatning til de her minkavlere. Man bruger næsten 30 mia. kr. alt inklusive på de her ordninger. De tager jo udgangspunkt i, at produktionen bliver lukket ned, medmindre man har valgt at være en del af dvaleordningen. Der er så alligevel nu nogle avlere, som ikke har valgt at være en del af dvaleordningen, og som starter minkavl op igen, bl.a. i deres koners navn.

Grunden til, at jeg spørger om rimeligheden i det, er, at hele debatten i forbindelse med vedtagelsen af den her aftale, som SF også var med i i sin tid, gik på, at erhvervet skulle lukkes ned, og at de derfor skulle have erstatning. Og der står i den aftale, vi har lavet, at man får kompensation for tabt fremtidig indtjening i perioden 2022-2030. Men giver det mening, at man får erstatning for tabt fremtidig indtjening på et tidspunkt, hvor man så har indtjening for minkavl igen? Altså, man får jo kompensation for en såkaldt tabt indtægt i 2025, samtidig med at man har en indtægt i 2025 for minkavl. Det kan da umuligt have været det, der var intentionen i sin tid.

Derfor vil jeg også gerne høre ministeren, om han virkelig mener, at det giver mening, at man får erstatning for tabt fremtidig indtjening i en periode, samtidig med at man så har indtjening for minkavl.

Ministeren.

Jeg tror, at vi skal holde tingene en lille smule adskilt. Det var minkavlere, som mod deres egen vilje – og det var et valg, man traf herfra – tvungent nedlukkede deres eksisterende minkvirksomhed med alle de aktiviteter, der i øvrigt følger med der. Og så får man så en erstatning for det. Det følger så også af princippet om erhvervsfrihed i Danmark, som jeg netop sagde før, at når man får en erstatning for sin tvungent nedlukkede virksomhed, er man ikke i al evighed udelukket fra at lave den aktivitet og bruge den viden, man har, til at drive noget tilsvarende, så længe det selvfølgelig følger de gældende regler og den lovgivning, der er på området. Derfor synes jeg, det er helt naturligt at sige, at man får en erstatning for det, man får frataget, altså, den virksomhed, man har bygget op igennem måske generationer, og de aktiviteter, der ligger omkring det, og den fremtidige indtægt, man så taber. Men til gengæld får man mulighed for at starte op fra bunden med nogle andre, nye aktiviteter, hvis det vel at mærke er det, man måtte ønske.

Hr. Carl Valentin.

Jeg er faktisk lidt overrasket over det her svar fra ministeren – det må jeg sige ærligt. Har det hele vejen igennem været Venstres intention, at man skulle lave den her ordning sådan, at minkavlere kunne modtage fuld erstatning og refusion for tabt fremtidig indtjening helt frem til 2030, men så alligevel kunne starte op igen, bare på en anden matrikel? Har det været Venstres intention? Synes man, at det er en retfærdig måde at gøre det på? For mig at se burde det da være dem på dvaleordningen, der havde mulighed for at starte op, og ikke alle mulige andre.

Ministeren.

Jeg tror, det følger af det grundlæggende princip, som jeg redegjorde for, nemlig at det jo bliver håndteret efter reglerne om erstatning i forhold til den situation, man er i, og den virksomhed, som man er blevet frataget. Den er blevet tvungent nedlukket, det får man en erstatning for, og den bliver opgjort efter de regler og rammer, som vi politisk har vedtaget, og det inkluderer både aktiver og fremtidig tabt indtjening.

Hvad man så i øvrigt måtte gøre som privatperson i det her land inden for de lovgivningsmæssige rammer, der selvfølgelig er, står jo en frit for, og heldigvis for det. Så længe man følger de gældende regler, kan vi jo ikke sige, at man aldrig nogen sinde må bruge sin knowhow og viden til eller have et ønske om at drive en virksomhed af en bestemt karakter,

Hr. Carl Valentin med et afsluttende spørgsmål.

Det er jo ikke rigtigt. Man kunne jo sagtens have forbudt minkavl permanent, eller man kunne have givet licenser til dem, der var på dvaleordningen, så det kun var dem, der måtte drive minkavl. Det valgte man så ikke at gøre.

Jeg kan konstatere, at fru Zenia Stampe i Zetland udtaler, at hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, at det her scenarie ville udspille sig. Jeg må sige, at jeg godt nok havde frygtet det, men jeg må alligevel konstatere, at der er partier, der indgår i den her aftale, som ikke havde forventet den her konsekvens af aftalen. Vil ministeren indkalde til en drøftelse med partierne, hvor vi kan tale om, om vi kan løse det her problem, da det her jo åbenbart ikke har været alle partiers intention?

Ministeren.

Jeg tager – og det håber jeg at spørgeren også ved – altid imod gode råd og input fra aftalepartierne og i øvrigt også fra de partier, der ikke måtte være med i en aftale.

Jeg skal ikke kunne gøre rede for fru Zenia Stampes vurderinger af den pågældende aftale, men jeg kan blot konstatere, at vi har indgået en aftale, og inden for de gældende regler er der mulighed for, at hvis man vælger det og vil bruge den knowhow, man har opbygget, kan man gøre det, hvis man vel at mærke starter op fra bunden og selvfølgelig ikke genbruger de aktiver, som man har fået erstatning for.

Men jeg er altid lydhør og vil altid gerne give en kop kaffe, så vi kan tage en drøftelse af relevante spørgsmål.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er ligeledes til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til ministeren. Hvad mener ministeren om, at CO2-afgiften på henholdsvis landbruget og fiskeriet kan påvirke op imod 1.100 arbejdspladser i Hanstholm?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Spørgsmålet vedrører CO2-afgiften, og jeg skal måske starte med for en god ordens skyld at sige, at det hører under skatteministerens ressort, men det er aftalt, at jeg i dag svarer på det spørgsmål. Fiskeri og landbrug er i sagens natur vigtige beskæftigelser i vores landdistrikter. I forhold til fiskeriet har erhvervet ikke i dag adgang til omkostningseffektive alternativer til diesel. Det kræver en tilgang, hvor fiskerne økonomisk også kan følge med, så vi netop kan udvikle og ikke afvikle fiskerierhvervet. Regeringen har derfor, som det også givetvis er spørgeren bekendt, præsenteret et udspil til fiskeriforhandlinger, hvor det bl.a. fremgår, at fiskerierhvervet vil blive kompenseret økonomisk for CO2-afgiften frem til 2030. Løsningen giver så fiskerne tid til tilpasning, uden at deres eksistensgrundlag trues eller det får alvorlige konsekvenser for beskæftigelsen. Jeg ser selvfølgelig frem til både at diskutere udspillet og også forhandle det i den kommende tid.

Derudover spørges der også til landbrugets CO2-afgift og påvirkningen på beskæftigelsen her. Fremtidens fødevarer skal efter min mening og regeringens produceres stadig mere bæredygtigt, også klimamæssigt, og derfor vil vi også støtte landbrugets fortsatte grønne omstilling og udnytte de muligheder, som udviklingen også kan medføre. Det har vi bl.a. gjort i forbindelse med den grønne trepartsaftale. Nogle traditionelle arbejdsgange i landbrugssektoren vil givetvis blive ændret. Til gengæld sørger vi så også for, at der selvfølgelig opstår nye arbejdspladser som følge af den grønne omstilling af erhvervet. Det gælder eksempelvis i forhold til skovrejsning, pyrolyse, biogas og meget mere.

Man kan sige, at strukturudviklingen inden for landbrugssektoren jo i hvert fald ikke har været jævnt gående de sidste mange, mange år. Man kan se, hvis man kigger på antallet af heltidsbedrifter – det slog jeg op – at i år 2000 var der i omegnen af 22.000 heltidsbedrifter, og i 2023 var der blot 6.000. Så på den måde kan man sige, at beskæftigelsen og dermed strukturudviklingen i landbruget altid har været under udvikling, og det, som vi nu lægger op til, er selvfølgelig en understøttelse og en udvikling af erhvervet med de nye muligheder som teknologi m.v. måtte give.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Nu starter ministeren med at sige, at det er skatteministerens ressort, men i sidste uge stod jeg med samme spørgsmål til skatteministeren, som henviste til fødevareministeren. Jeg er så ikke blevet henvist til en ny minister endnu, og det er jo dejligt, for ellers står vi her igen i næste uge og stiller samme spørgsmål.

Jeg mangler stadig væk et svar, for det er jo meget belejligt, at ministeren siger, at vi søreme godt nok er kommet med en rigtig god løsning, men man har jo ikke fjernet CO2-afgiften. Fiskerne skal stadig væk betale den, og så får de om 3-6 måneder muligvis pengene tilbage, alt efter hvor hurtig den offentlige administration er til at sende dem tilbage; bare bureaukratiet er jo helt tosset. Det er også ret vildt, at man har en minister, som, under en måned efter at man indfører en tåbelig afgift på fiskeriet, pludselig opdager, at det her koster arbejdspladser, og så får jeg, kan jeg så høre på ministerens svar, det her med, at bare rolig, Kim, i landbruget kommer der så meget arbejde i den grønne omstilling. Hvis jeg så lige om lidt stiller et spørgsmål til ministeren om, hvad det er for nogle arbejdspladser, så får jeg intet svar, for det kan jeg forstå er sådan noget, der ligesom skal udvikles organisk og nedefra.

Så ministeren er minister i en regering, der enten er villig til ikke at sætte sig ind i ting, inden den indfører noget, eller bare håber på, at vi ikke er nogen oppositionspolitikere, der råber op, når man mister op imod 1.100 arbejdspladser bare i én by. Det er jo det, vi snakker. I én by mister man dem. Nu mister de dem ikke nu, for det ser ud til, at de alle kan få betalt renten de 6 måneder, de skal have pengene til at stå, nu. Men man mister dem jo i 2030, hvis ministeren ikke kan fortælle mig, hvad det er, der har ændret sig i fiskeriet i forhold til brændstof osv. i 2030, og det er jeg sikker på ministeren ikke kan, for det svar kan jeg heller ikke få fra klimaministeren. Det skal også udvikle sig lidt sådan organisk.

Det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at det, der ikke udvikler sig organisk, er angrebet på dem, der arbejder i Nordjylland, for fagforeningen, Dansk Erhverv eller Dansk Industri – en af dem – var ude at sige, at det er op imod 12.000 arbejdspladser. Det her er bare i én by. Det er 12.000 arbejdspladser i Nordjylland, og jeg tror faktisk ikke, ministeren er et ondt menneske, men ministeren er jo den, der skal træde frem, når det her skal indføres og 12.000 nordjyder skal miste deres arbejdsplads.

Så jeg mangler stadig væk et svar: Hvad vil ministeren gøre ved de op imod 12.000 arbejdspladser, vi mister, muligvis først i 2030 nu?

Ministeren.

Jeg ved ikke helt, hvor hr. Kim Edberg Andersen har den beregning og præmis fra, altså at der er 12.000 arbejdspladser, der forsvinder. Altså, jeg prøvede på min stilfærdige måde at vise en udvikling, vi har set på landbrugsområdet, i forhold til den strukturudvikling, der har været, og det er jo hverken med en CO2-afgift eller med noget som helst andet. Der er alle mulige rammebetingelser, der har været ændret igennem alle årene. Muligheder opstår, andre falder væk. Der er verdensmarkedspriser, konkurrenceevne osv. osv. Det gælde for landbrug, og det gælder også for fiskeri.

Det, jeg er optaget af som fiskeriminister, hvis vi tager den del, men sådan set også som landbrugsminister, er at sikre, at de erhverv, som har så stor betydning, og det anerkender jeg fuldstændig, som spørgeren siger – de har kæmpe betydning i visse dele af landet – også får nogle langsigtede balancerede rammebetingelser, så de ved, hvad det er, de kan investere i, og dermed også udvikle sig derefter. Når jeg nævner treparten, er det præcis derfor, vi lægger rigtig, rigtig mange penge i at kunne investere i og understøtte landbrugserhvervets udvikling, ligesom vi gør med det udspil på fiskeriområdet i forhold til fiskerierhvervet.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Nu blev det nævnt, at man kaster rigtig mange penge af sted. Skatteministeren blev jo ved med at sige: I får jo 100 mio. kr.! I får 100 mio. kr., og I kan nok se, Kim, de her 12.000 arbejdspladser. De 12.000 arbejdspladser har jeg fra en udsendelse på TV 2 Nord. Jeg skal nok lige finde linket til den og sende det til ministeren, for det er jo rart, at vi som Danmarksdemokrater igen kan oplyse regeringen om, hvor meget der sker ude i virkeligheden, når man indfører tåbelige afgifter.

Det er rigtige menneskers arbejdspladser, og hvis en regering vælger at gå forrest med at fjerne de her arbejdspladser, kunne det jo klæde den regering at fortælle, hvad de her mennesker så skulle arbejde med i stedet for. Men vi ser jo med tydelighed i forhold til fiskeriet og helt sikkert også i forhold til det, der kommer til at ske med landbruget, at der ingen plan er for, hvad de skal lave, når I tager arbejdet fra dem. Men vi ved med sikkerhed, at I kommer til at tage arbejdet med tåbelige afgifter.

Ministeren.

Men jeg køber ikke præmissen om, at fordi vi nu giver, i det her tilfælde fiskeriet, en pause på 5 år, betyder det, at man så taber 12.000 arbejdspladser, hvis det var det, som tallet lød. Den præmis køber jeg simpelt hen ikke. Men jeg anerkender, at vi har set ind i en afgift, der er blevet indført, men som også har haft den konsekvens, som det også er blevet vist, og det er også derfor, jeg egentlig troede, at hr. Kim Edberg Andersen, men det var måske for meget forlangt, så alt andet lige ville anerkende, at der trods alt er en regering, der regerer og handler.

Jeg hører, at der bl.a. er en venstrefløj, der siger, at det er helt forfærdeligt, at vi nu kigger ind i udskydelse af den CO2-afgift. Der synes jeg trods alt andet lige, at det må være et godt skridt i den retning, som vi taler om, at vi nu får suspenderet den afgift i 5 år i første omgang.

Hr. Kim Edberg Andersen med et afsluttende spørgsmål.

Nu er jeg jo stadig væk en blå politiker, så jeg er fuldstændig bevidst om, at det, der kommer fra venstrefløjen i forhold til det her, som udgangspunkt er tåbeligt. Jeg behøver ikke at blive sådan taknemlig over, at en Venstremand tænker: Kim, kan du ikke se, at det er mere tåbeligt at indføre den, når Venstre så har flyttet sig et sted hen, som dybest set bare cater for det her? For det, der er, er jo, at der dybest set ingen løsning er for det her, for hvis man syntes, at CO2-afgiften for fiskeriet var helt tåbelig, så havde man jo fjernet den. Det gør man ikke. Man laver en dvaleordning. Fiskerne skal stadig væk betale det. De skal stadig væk i banken og have den her mellemfinansiering. Så hvis man som Venstreminister mente det her, og det ikke bare var, fordi man blev bange for det, der skete ude virkeligheden, dengang man ikke havde lavet en plan for det, så havde man jo slet ikke indført den. Så havde man jo givet de 5 år respit til at starte med.

Men jeg anerkender, at der ingen plan er, og jeg anerkender som udgangspunkt ministeren, som normalvis er en fornuftig mand, men som jeg desværre tror er presset af andre partier i regeringen.

Ministeren.

Jeg er glad for rosen, om end den var beskeden, og jeg er også sikker på og håber meget, at spørgerens parti vil gå konstruktivt gå ind de forhandlinger omkring fiskeriet, for det betyder rigtig meget. Det betyder rigtig meget i det nordjyske, det betyder rigtig meget i det vestjyske og mange andre steder. Derfor er det min klare overbevisning, at jo flere der vil være med til at skabe nogle balancerede og også stabile langsigtede rammer for fiskeriet med det Folketing, der nu engang er sammensat, jo bedre er det, sådan at vi får, ikke bare hen til næste valg og næste valg igen, men endnu længere fremme, nogle rammer, som gør, at fiskeriet og de kommende fiskere også har en sikker platform at arbejde ud fra i deres investeringsplaner.

Det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og bliver igen stillet af hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren, at der gøres nok for at stoppe mishandlingen af hunde i hvalpefabrikker, og mener ministeren, at en mulighed kunne være at fratage de pågældende personer retten til at avle hunde?

Ministeren.

Mange tak for spørgsmålet. Det skærer i hvert fald også mig, og jeg tænker, at det gør det også for rigtig mange andre, i hjertet, når jeg hører om dyr, som bliver behandlet så dårligt, som TV 2 Nords artikel her beskriver. Der er angivelig tale om hunde, der har været placeret i små bure, har frosset, og som har manglet både mad og vand. Hundene har desuden også opholdt sig under beskidte forhold, og det er på ingen måde acceptabelt at behandle hunde på den måde. Politiet har så også reageret på anmeldelserne og har taget hundene fra pågældende. Dyrenes Beskyttelse har så også hjulpet med at tage nogle af hundene, og jeg vil også gerne rose Dyrenes Beskyttelse for at være med til at løse den opgave, og jeg er derfor glad for, at den konkrete sag er blevet opdaget, og at det er blevet stoppet.

Det er min generelle opfattelse, at der skal straffes hårdt, når der er tale om grove og klare overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne, og derfor mener jeg også, og det har jeg også været ude at sige ved tidligere lejligheder, at straffen for de groveste overtrædelser af dyrevelfærdsloven skal fordobles, og der skal være mulighed for også i flere tilfælde hurtigere at kunne frakende personer retten til at holde dyr. Hvis man f.eks. bevidst mishandler hunde, skal hammeren falde hårdt.

Medierne og spørgeren bruger betegnelsen hvalpefabrikker, og det er klart, at systematiske og gentagne grove tilfælde er skærpende omstændigheder, når der skal fastsættes en straf. Sådan er det også i dag, og sådan er det også, når jeg kommer til at fremsætte forslag om netop at skærpe reglerne, herunder sanktionerne, på området. I det konkrete tilfælde har politiet og Fødevarestyrelsen som bekendt reageret, og herefter er det så op til politiet og anklagemyndigheden, om og i så fald hvordan en given sag skal rejses, og i sidste ende er det domstolene, der skal træffe en afgørelse.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak for det. Jeg har selv været opdrætter af schæferhunden i mange år, og jeg havde jo folk ude at vurdere det. Hvis man er så dum, at man sætter en hund i et bur og lader den stå i sin egen afføring, skal man jo ikke have lov til at have dyr på matriklen. Hvis man er sådan et grimt menneske og kan finde ud af at lave så mange hvalpe, men ikke kan finde ud af at sælge dem og ikke har nerverne til at behandle dem ordentligt eller køre ned og få dem aflivet, forstår jeg det simpelt hen ikke. Der er ikke et eneste menneske her i Folketingssalen af mine kolleger, som synes, at det her er i orden. Til gengæld har jeg en regering, der hele tiden siger, at de gør noget godt lige om lidt.

Vi har jo også heste mishandlingen i Skals. Nu står de heste så det tredje sted i Nordjylland, og som jeg er orienteret, er det den samme mand, men så er han måske ikke ejer længere, men det er stadig væk ham, der står for driften eller render rundt i staldene. Det gør vi heller ikke noget ved! Det er svært at være minister i det her, for jeg er sikker på, at han et eller andet sted er enig med mig. Hold op, hvor skal man passe på med, hvad man siger i Folketingssalen, men det her er simpelt hen ikke i orden! Det, der sker, er så frygteligt, og vi kan ikke blive ved med at snakke om det, minister. Vi bliver nødt til at være meget mere håndfaste. Det her skal fjernes. Hvis du mishandler hunde på den måde, er jeg næsten ligeglad med, om du får en bøde, hvis der flyver en solsort igennem din have, for du skal ikke være i nærheden af dyr. Det er den type straf, jeg vil have fat i. Når du mishandler heste i årtier, hvordan kan vi så læse den ene artikel efter den anden om, at de bare bliver flyttet rundt på andre matrikler, og at de bliver flyttet til en anden kommune. Men vi er jo ikke et uland.

Vil ministeren ikke love mig, at ministeren snart simpelt hen finder på noget, som dem af os, som godt kan finde ud af at behandle dyr ordentligt, synes er godt? Selv dem, der ikke har dyr, synes jo, det her er frygteligt. Vi kan da ikke i Danmark leve med, at man så bare flytter et andet sted hen, og så fortsætter man bare, eller at man bare fortsætter den samme adfærd hos en onkel. Èn ting er at straffe dem med en bøde, men hvis pengene er store nok, fortsætter man jo bare. Det kunne jo være interessant, hvis man kunne begynde at sige, at næste gang, der kommer en invasion af snegle i din have, ryger du i fængsel, får du må ikke være i nærheden af dyr, for det kan du ikke forstå. Var det ikke en måde at gå den vej?

Tak. Værsgo til fødevareministeren.

Jeg kan tydeligt mærke engagementet, og det glæder mig, og derfor håber jeg også, at det engagement vil gå videre i forhold til de snakke, vi har. Det er jo ikke sådan, at vi bare snakker, for vi handler jo også. Vi har jo fået en dyrevelfærdsaftale, og i den er der en aftale om, at vi får input fra en arbejdsgruppe, der er nedsat mellem Justitsministeriet og mit ministerium. Den ligger klar, og den kommer vi til at diskutere i den her uge, jeg tror, det er fredag, der bliver indkaldt til møde omkring det. Mit klare udgangspunkt er, at ved de groveste tilfælde af overtrædelse af dyrevelfærdsloven skal vi fordoble straffen. Det er ikke kun straf i form af bøder, det er også, i forhold til hvor hurtigt man kommer hen til den situation, hvor man kan frakende folk retten til at holde dyr, og det er også i forhold til fængselsstraf, og der taler man i mit forslag om en fordobling. Det ved jeg ikke om man bare kan sige er snak. Jeg synes, det er et konkret forslag og en konkret handling, som jeg meget håber Danmarksdemokraterne vil bakke op om.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Personligt kommer jeg til at gå ind for alt det, der gør, at man kan komme efter de her mennesker. Men der sker jo også misrøgt af dyr, og f.eks. har vi nu set den bisontyr, der har ligget på Almindingen, hvor der er blevet råbt op. Ministeren skal jo sørge for, når vi gør det her, at vi så også finder ud af, hvem der har ansvaret, når det er statens dyr. Det er bare vigtigt for mig også at sige, nemlig at det gælder alle dyr. Ministeren ved, at jeg tidligere har været meget bekymret for, at man kalder dem statens, når vi så lukker dem inde, og der er jo også et ansvar at tage. Derfor spørger jeg: Er ministeren villig til at lave det her, sådan at man ikke kan gemme sig bag ved et cvr-nummer, altså at det er cpr-nummeret, vi forfølger, når der finder dyremishandling sted?

Tak. Værsgo til ministeren.

Ja, det er jeg klar til at diskutere hvordan vi kan håndtere, for jeg er fuldstændig enig. Det skal ikke være sådan, at man bare kan flytte rundt og så sige, at man nu er et andet sted, eller at man nu kalder sig noget andet. For det er jo den person, som har ansvaret for dyret, som vi skal have fat i, og som vi skal have frakendt retten til at have med dyr at gøre, hvis det vel at mærke er sådan, at der er en bevisførelse, og at alle de retssikkerhedsmæssige krav, som der er et retssamfund som det danske, i øvrigt er opfyldt. Det skal ikke bare være, fordi et medie har fundet nogle historier. Der skal selvfølgelig være en bevisførelse, og jeg hører heller ikke ordføreren her sige andet. Så skal vi have fat i kravetøjet på vedkommende, og vi skal efter mit forslag have fat i dem dobbelt så hårdt i sanktion, både hvad angår bøder, hvad frakendelse angår, og hvad fængselsstraf angår, i forhold til den sanktionsmulighed der er i dag.

Sidste opfølgende spørgsmål til spørgeren.

Tak for det. Nu kender jeg også ministeren fra, at vi mødes ude på gangen, så jeg er ikke så bekymret for, at ministeren ikke har et sundt syn på, hvordan man behandler dyr. Det er jeg sikker på at ministeren har. Jeg må sige, at jeg ikke føler mig helt betrygget ved, om vi kommer i mål, så jeg kommer til at være meget imødekommende. Men jeg kommer også til at være kritisk over for, om vi når i mål, for jeg kan godt være bekymret for, om man er villig til det, når man ligesom laver den præmis, at det jo ikke skal være medierne.

Hvis vi tager sagen med hestene i Nordjylland, er det jo ikke én historie, der er gravet frem. Det er jo flere historier, og der er kontrolrapporter. Der sker ting hele tiden. Det er jo imponerende, at det her kan blive ved med at fortsætte, fordi det ikke kun er én historie. Jeg ved, der er blevet ansat rigtig mange i staten, og så må der være en enkelt af dem, der kan tage op og følge dem rundt og så finde ud af det. Men jeg er betrygget ved, at ministeren kommer det rigtige sted fra, og så håber jeg jo, at han kommer nærmere mit ønske om, hvordan man straffer folk, der mishandler deres dyr, i stedet for at fedte det ind i politik.

Så er det ministeren. Værsgo.

Der er ikke noget her, der bliver fedtet ind i noget som helst. Altså, jeg har været ret klar om min holdning til det her spørgsmål. Det er noget, som ligger mig utrolig meget på sinde. Dyr skal behandles ordentligt, når de er i menneskers varetægt, og det er, uanset om det er i statens eller andres varetægt, og hvis ikke man kan finde ud af det, skal man også have en sanktion, som kan mærkes. Og jeg anerkender, at der har været sager. Det er også derfor, vi reagerer på det med den opbakning, vi har fra Folketinget, til at gå ind at sige, at nu vil vi gerne have et bud. Det er det, vi får fra den her arbejdsgruppe – det er ikke engang en kommission – for der skal selvfølgelig også være proportionalitet i de sanktioner, vi idømmer, i forhold til om det er dyr eller mennesker eller andre lovovertrædelser. Det er så det, vi får et bud på, og som vi får diskuteret. Og så er det min tilgang, at vi skal have dobbelt op på straf i forhold til de groveste tilfælde af overtrædelser af dyrevelfærdsloven. Det håber jeg som sagt at få hele Folketingets opbakning til.

Tak til minister, og tak til hr. Kim Edberg Andersen. Spørgsmålet er sluttet.

Men der er et spørgsmål mere til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og det er af hr. Søren Egge Rasmussen.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Mener ministeren, at det er rimeligt, at der fortsat fiskes med fartøjer med ulovligt stor motorkraft i muslingefiskeriet i Limfjorden med den undskyldning, at Fiskeristyrelsen ikke vil gribe ind, før man har undersøgt alle 56 fartøjer?

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Lad mig starte med at slå fast, at beskyttelsen af havets ressourcer ligger mig – hvad jeg ved, det også gør spørgeren – på sinde. Vi skal passe på havets økosystem, og det er også et emne, som vi kommer ind på allerede i morgen, når vi som bekendt holder vores første møde om de politiske forhandlinger om fremtidens erhvervsfiskeri. Så er jeg også helt grundlæggende af den opfattelse, at regler skal følges, og de skal selvfølgelig håndhæves. Det kan der ikke herske nogen som helst tvivl om.

I juni måned sidste år afleverede den daværende Fiskeristyrelse sin gennemgang af motorkraft- og redskabsområdet, og gennemgangen viste, at der var flere kritiske forhold i forvaltningen, og desuden kom Rigsrevisionen også som bekendt for nylig med en beretning om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden. På den baggrund udtalte Statsrevisorerne også en skarp kritik af Fødevareministeriet. Det er en kritik, som jeg både tager alvorligt og også tager til efterretning. Det er afgørende for mig, at der bliver taget hånd om den kritik.

Jeg har derfor, som det også har været spørgeren bekendt, igangsat en række tiltag for at rette op på de begåede fejl. Et af de tiltag indebærer, at den nuværende Landbrugs- og Fiskeristyrelse skal undersøge de eksisterende tilladelser til muslingefiskeri for at vurdere, om der er fartøjer, der har nedbremsede motorer i strid med reglerne, og om der er sager, som skal genoptages i styrelsen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er i fuld gang med at gennemgå de konkrete sager, og der spørges dermed ind til et konkret verserende sagsforløb i Landbrugs og Fiskeristyrelsen, og så længe den sag ikke er afgjort, vil jeg selvfølgelig ikke gå nærmere ind i en konkret sagsbehandling. Men jeg kan oplyse, at der er tale om et større arbejde, for der skal selvsagt være et ordentligt grundlag for, at styrelsen kan gå videre med sager af den her karakter.

Når styrelsen har færdiggjort sin undersøgelse af de konkrete sager, vil der være et ordentligt grundlag at stå på i forhold til styrelsens videre håndtering af eventuelle ulovlige motorer. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der er allokeret betydelige ressourcer med et stærkt ledelsesfokus i styrelsen til netop at behandle disse sager. Og det er bestemt ikke mit indtryk, at der går flere måneder, før styrelsen er færdig med sagsbehandlingen. Jeg ser som sagt også frem til at drøfte politisk, hvordan vi på lidt længere sigt kan sikre en bedre og mere effektiv forvaltning af motorkraftområdet helt generelt. Det vil som sagt også indgå i de fiskeriforhandlinger, som vi starter op på i morgen.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Det, som der bl.a. står i konklusionerne i det, som Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har skrevet til Folketinget om muslingefiskeriet i Limfjorden, er bl.a.:

»Fiskeristyrelsen har ikke sanktioneret, når fartøjer bruger ulovlige motorer

Fiskeristyrelsen har i undersøgelsesperioden haft 5 sager i Limfjorden, hvor reglerne om motorkraft er overtrådt. I ingen af sagerne har overtrædelsen ført til sanktioner. Styrelsen satte 2 sager i bero på et ukorrekt grundlag. Efterfølgende blev den ene sag henlagt, og den anden sag blev forældet. Rigsrevisionen kan konstatere, at Fiskeristyrelsen har sagsbehandlet overtrædelsessager i og uden for Limfjorden forskelligt.«

Det er sådan set den kritik, der er kommet frem. Nu står ministeren så siger, at han ikke vil gå ind i konkret sagsbehandling, men det her er jo ikke konkret sagsbehandling. Det er jo 56 sager, hvor man har konstateret, at nogle af fartøjerne sejler rundt med ulovligt stor motorkraft. Den her sag svarer lidt til, at man identificerede, at der var 56 knallerter i en bestemt mindre by, og at man godt vidste, at nogle af dem kørte meget for hurtigt, og så ville man ikke gribe ind eller udstede bøder eller noget som helst, før man havde undersøgt alle 56 knallerter til bunds.

Jeg synes ærlig talt, at hvis vi lever i et retssamfund, kan man da ikke bare sådan sige: Nå, nu er der en sagsbehandling, der kører, og så vil man først gribe ind bagefter. For det, der er det katastrofale her, er jo, at det ikke kun er et spørgsmål om, om det er ulovligt, men at det sådan set er en ulovlighed, som skader vores hav. Det er jo det, Statsrevisorerne har gjort opmærksom på. De er ikke bare ude for at jagte nogle ulovligheder, men her har vi faktisk nogle ulovligheder, som skader vores havmiljø. Det gør jo sagen ekstra alvorlig. Så jeg synes ikke, at ministeren fik svaret på, om han mener det er rimeligt, der fortsat fiskes med fartøjer med ulovligt stor motorkraft i muslingefiskeriet i Limfjorden. Det vil jeg stadig væk gerne have svar på.

Tak. Værsgo til ministeren.

Det er sådan, at når en sag er fuldt oplyst, vil i det her tilfælde Landbrugs- og Fiskeristyrelsen reagere. Derfor kan jeg jo ikke sige i en konkret sag, hvordan de skal reagere, og hvad det i givet fald er for en sanktion, man reagerer med. Det er det, jeg prøver at sige, når jeg siger, at jeg ikke kan gå ind i en konkret sagsbehandling af det, for det er Fiskeristyrelsen eller Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som den hedder nu, der har den myndighedsopgave at sikre det.

Det, jeg siger, er, at vi nu også i fiskeriforhandlingerne går ind i en diskussion af, hvordan også vi sikrer en mere, kan man sige, styrket og robust håndtering af det her område. Vi har allerede igangsat en stribe initiativer, som det også vil være spørgeren bekendt. Og lad mig så bare lige påpege, at det, som DTU Aqua er kommet frem til og siger om påvirkningen af havmiljøet, er, at deres umiddelbare vurdering er, at der ikke har været nogen negativ påvirkning af havmiljøet. Det er DTU Aquas vurdering, og den tager jeg selvfølgelig til efterretning.

Det ændrer ikke på, vil jeg gerne understrege, at reglerne er, som reglerne er, og de skal selvfølgelig overholdes, og der skal også forvaltes derefter i forhold til myndighederne. Og det er det arbejde, som vi er i gang med i forhold til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens indsats, og det er også den kritik, som der er blevet rejst af Rigsrevisionen og efterfølgende Statsrevisorerne, og som jeg både tager alvorligt og tager til efterretning.

Tak. Så er det spørgeren.

Nu henviser ministeren til den der kommende forhandling om fremtidens fiskeri, og så kan jeg ikke lade være med at tænke, at det virker, som om fiskerne derude bare kan fiske, som de har lyst til, fordi der kommer en forhandling og et resultat og nogle regler lige om lidt, som kan forandre på tingene.

Det signal, man ligesom kan tage ned, er jo sådan set, at man nu bare kan fiske, som man vil, oppe i Limfjorden. For man har jo ikke grebet ind over for ulovligheder indtil nu, og der kommer en eller anden aftale om lidt, så man kan gøre, hvad man har lyst til. Kan ministeren ikke se, at sådan kan man godt opfatte det, der bliver sagt af ministeren her i Folketingssalen?

Tak. Værsgo til ministeren.

Nej, sådan kan man ikke opfatte det, som jeg har sagt. Jeg har lige stået og sagt, at regler er regler, og regler skal overholdes, og der skal også forvaltes derefter. Og når vi konstaterer, at det ikke har været tilfældet i den her situation, retter vi selvfølgelig op på det, så hurtigt som det overhovedet kan lade sig gøre. Så det kan man absolut ikke konstatere.

Jeg tror heller ikke, hvis man spørger muslingefiskerne selv, at de opfatter det, som om de kan gøre præcis, hvad de vil. Men det er klart: Hvis der er overtrædelser, skal der selvfølgelig gribes ind; så reagerer styrelsen, og så reagerer de også med den sanktion, som de vurderer der skal til inden for de gældende regler.

Men det, jeg siger i forhold til vores forhandlinger, er, at jeg også gerne tager en politisk drøftelse af, hvordan reglerne fremadrettet skal være, så de både er mere klare og dermed også lettere, kan man sige, både at forstå og også at forvalte efter. Det tror jeg egentlig vil komme alle til gavn.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Nu sagde ministeren i sit første indlæg, at regler skal følges. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, om det er ministerens opfattelse, at der er fartøjer i Limfjorden, som på nuværende tidspunkt, altså måske ikke lige i den her time, men i denne uge, fisker med en for stor motorkraft, og at man i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen sådan set er bekendt med, at det er det, der foregår.

Er ministeren bekendt med, at der foregår ulovligt muslingefiskeri med motorer, som er for store?

Tak. Værsgo til ministeren.

Det er præcis derfor, at jeg siger, at det ikke er en konkret sagsbehandling, som jeg politisk skal gå ind i. Det er en myndighedsopgave, som Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har. Det er de i gang med. De gennemgår de sager, der er. Når der er et fuldt oplyst grundlag i sagerne, går de selvfølgelig ind og reagerer, hvis der er grundlag for at reagere. Det skal vi også huske. Det jo ikke sikkert, at der er det. Men det er sådan, reglerne er og rammerne er og arbejdsbetingelserne er.

Det er selvfølgelig min opgave at sikre, at man efterlever de regler, dvs. at styrelsen forvalter de regler efter reglerne, og, hvis de ikke gør det, at vi selvfølgelig også retter ind på området. Det er så det, vi har gjort, nemlig sat et stykke arbejde i gang omkring det. Men det er også min opgave politisk fremadrettet at skabe nogle politiske rammer for, at reglerne også kan være til at forstå, både til at arbejde efter som fisker, men også som myndighed.

Tak. Så siger vi tak til både ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Vi går videre til punkt 14. Det er et spørgsmål til transportministeren fra fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Hvad mener ministeren om, at elevatorerne på 12 DSB-stationer er ude af drift, og hvordan stemmer det overens med, at man som borger med handicap skal kunne benytte sig af offentlig transport?

Værsgo til ministeren.

(Den fg. formand (Bjarne Laustsen): Det er den forkerte mikrofon). Undskyld, jeg tager den her mikrofon. Jeg kan i hvert fald oplyse ordføreren om, at status er, siden spørgsmålet er blevet stillet, at det er seks elevatorer i landet, der er ude af drift. Det er jo aldrig tilfredsstillende, når en elevator ikke virker, og derfor er det noget, vi løbende har fokus på hvordan vi kan forbedre. Sandheden er, at der ikke er nogen simpel løsning på det; der er kun dyre løsninger, og det er ombygninger. Der er mange forskellige elevatortyper, og der er både elevatorer, der er ejet af DSB, og elevatorer, der er ejet af Banedanmark. Men det, man gør nu, er, at man laver en øget sambehandling af de elevatorer, der er, og laver den samme drift af elevatorerne.

Så er der udfordringer med de her elevatorer på vores stationer, som i vid udstrækning kommer af hårdt brug, men også af hærværk. Og det er trist, man hver gang der er lavet hærværk på en elevator, skal den jo repareres, og er man så uheldig, at det er hærværk på en gammel model, så er der ikke reservedele dertil, og det er jo noget af det, som man bliver nødt til at kigge på: Hvad skal der være af minimumsbeholdninger af reservedele, sådan at vi ikke står i den her situation? For det er jo problematisk, især for handicappede, men jo også for almindelige mennesker med barnevogn, at man ikke kan benytte sig af den kollektive transport, når elevatoren ikke virker. Så vi har flere ting i gang på området, og noget af det er det, jeg lige har nævnt. Derudover er det simpelt hen en styrkelse af elevatorerne. Man bygger dem simpelt hen om stille og roligt, i forhold til at de skal kunne holde til mere. Der er desværre mange, som laver hærværk lige fra at male graffiti og bruge syre til at sparke og slå på elevatorerne, dørene, trykpanelerne osv. Alt bliver forstærket og bygget om. Og det er trist, at det er sådan, men det betyder jo, at man vil se de her åbne, lyse glaselevatorer blive pakket mere og mere ind.

Tak. Det var godt, at ministeren fandt sin plads af hensyn til de tusindvis af tv-seere, der ser med. Så giver vi ordet til spørgeren for et opfølgende spørgsmål.

Tak for det, og tak for svaret. Jeg var også inde at tjekke på DSB's hjemmeside, at det nu er seks elevatorer, der ikke virker. Og så kan jeg jo lidt få den idé, at hvis jeg så stiller et nyt spørgsmål til transportministeren, som så kommer på om 14 dage, så er tallet måske halveret igen, og det ville jo være en nem måde at løse det på, men jeg tror ikke rigtig på, at det er en del af løsningen. Altså, jeg tror ikke på, at tallet er blevet halveret, bare fordi Enhedslisten har taget sagen op. Det vil jo være dejligt, hvis det var sådan. Men jeg synes, det er godt at høre det, ministeren siger om sambehandlingen.

Men der er også et problem i, at vi ikke har de her reservedele tilgængelige, så elevatorerne kan blive ordnet. Jeg kommer virkelig ikke her med sådan en tilgang, at nu vil jeg gerne skændes med ministeren om elevatorerne på DSB's stationer. Vi vil gerne løse det her problem. I forhold til hvad vi skal gøre, må vi jo øge den beholdning. Altså, er det det, der skal til? spørger jeg ministeren. Eller hvad tænker ministeren at vi skal gøre? For det er jo netop, som ministeren siger, ikke kun mennesker med handicap, altså kørestolsbrugere, som står med det her problem. Det er jo også, hvis man skal have en barnevogn med eller har et eller andet stort materiale, man skal have med toget, og vi vil jo gerne have folk over i den offentlige transport. Så det er egentlig på en eller anden måde ret afgørende lige pludselig at stå og diskutere reservedele til elevatorer. Men jeg vil gerne høre, om regeringen så ser det som løsningen, at vi simpelt hen øger den beholdning, eller hvad man ellers vil gøre.

Tak. Værsgo til ministeren.

Tak. Jeg bliver desværre nødt til at bedrøve ordføreren med at sige, at det ikke er, på grund af at ordføreren har stillet spørgsmålet i dag, at der er blevet lavet et par elevatorer siden sidst. Det er noget, vi har haft fokus på over længere tid. Ordførerens parti, Enhedslisten, har jo også en transportordfører, der sidder med i forligskredsen, bl.a. omkring elevatordrift. Så derfor vil ordføreren jo også kunne række ud til partiets transportordfører for at få opdateringer på, hvad det er, vi går og foretager os. Men ja, det er bl.a. et spørgsmål om lagerbeholdning. Men det er jo i sidste ende et spørgsmål om penge og om prioriteringer, og vi kan jo i enighed bare beslutte at nedprioritere andre dele af den kollektive transport for så at opprioritere indsatsen for elevatorerne. Det er også en prioriteringsmulighed.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Hvis det bare var så nemt, altså at hver gang Enhedslisten stillede et spørgsmål, så blev problemet halveret, så ville vi nok stille en del flere spørgsmål, end vi i forvejen gør. Det er helt rigtigt, at vi sidder i transportforligskredsen, og at jeg også har snakket med vores transportordfører, som jo også har spurgt til det her for ikke så længe siden, nemlig i spørgsmål nr. 105 om handicaptilgængelighed.

Så det er sådan set ikke, fordi vi ikke taler sammen i Enhedslisten, men det er, fordi vi er interesserede i at løse problemet. Men det, jeg så hører transportministeren sige, er, at pengene til at fikse det her elevatorproblem skal findes i en prioritering inden for den eksisterende pulje, der er i forligskredsen.

Tak. Værsgo til ministeren.

Nej, Banedanmark og DSB prioriterer selv øgede midler til området, og vi er også i gang med at lave en samlet plan for behandlingen af elevatorer. Men det er jo klart, at der, hvis jeg skulle forstå ordføreren således, om det er noget, vi kan beslutte at få gjort noget ved nu som en topindsats, så i teorien ikke er noget i vejen for, at vi beslutter det i forligskredsen. Men det er jo klart, at et elevator, når vi skifter den, så ikke kan bruges, og det er jo også det, der er nu er problemet, hvor vi har en løbende udskiftning, især af de gamle modeller, hvor det er svært at få reservedele. Vi har jo også selv paternosteren her i Folketinget, som jo så er en halvdyr elevator, og som har været ude af drift i 9 måneder, fordi det var vanskeligt med hensyn til reservedelene. Det er det også, når det drejer sig om de gamle elevatorer på vores stationer.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jamen tænk, hvis vi kunne tage de penge fra Folketinget og lægge dem over i transportforligskredsen, så der faktisk var elevatorer på DSB-stationer, der blev tilgængelige. Jeg er med på, at der er nogle, der mener, at paternosteren er kulturarv; jeg synes måske, det er lidt vigtigere, at mennesker med handicap faktisk kan komme til at tage toget. Så jeg synes nok hellere, at vi skulle have brugt pengene derovre. Men lad nu det ligge. Det, jeg forstår transportministeren siger, er, at vi skal rejse det i forligskredsen, hvis vi gerne vil have løst det her problem.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg bliver bare nødt til at sige, at det her ikke er underholdning, men det er gravalvorligt, at der er nogle, der har en udfordring med at få en elevator. Vi kan godt joke med, at man kunne have taget 10 mio. kr. fra Folketingets drift, men de rækker et vist sted, hvis vi skal skifte elevatorer ud ude i landet. Vi bruger mange, mange millioner kroner på elevatorer og tilgængelighed for handicappede osv. Det er et kæmpe arbejde på alle vores stationer, og vi har en langsigtet plan, som Enhedslisten er en del af.

Sidste gang vi havde det på ved et stormøde, havde Enhedslisten desværre ikke mulighed for at prioritere det, men jeg vil bare sige, at det generelt er en meget stor prioritet, og at jeg derfor ikke ønsker, at det skal omtales som sjov og underholdning. For det er et gravalvorligt problem for dem, der er berørt af tilgængelighedsvanskeligheder.

Tak. Så siger vi tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Der er et spørgsmål mere til transportministeren, og det er af hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, og tak til ministeren for at møde frem. Er det ministerens holdning, at samarbejdet mellem Færdselsstyrelsen og formændene for kørelærerforeningerne er kendetegnet ved at være tæt og konstruktivt?

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg skal ikke blande mig i, hvilke verbaler og gloser man skal sætte på det. Jeg kan bare sige, at det er helt ekstraordinært, at jeg har lavet den her aftale med de seks største kørelærerorganisationer og aftalt en langsigtet plan for, hvordan vi kan få reformeret vores kørekortområde og de problemer, der er. Det gælder alt lige fra digitalisering af teoriprøver til afvikling af prøver, men med det sidste mål for øje – i hvert fald det, som jeg tror er hovedmålet for alle – at få nedbragt ventetiden på at få en køreprøve.

Det er det, der er topprioriteten, og derfor vil jeg, når nu spørgsmålet er, hvilket ord jeg vil sætte på det samarbejde, der foregår mellem kørelæreren og Færdselsstyrelsen, sige: Det ved jeg ikke. Altså, det, jeg er optaget af, er, at vi har et godt samarbejde, og jeg har et godt samarbejde med kørelærerne. Jeg hører selvfølgelig om ting, som kørelærerne er utilfredse med, og jeg hører også om ting, de godt kunne tænke sig Færdselsstyrelsen lavede anderledes, eller ting, de skulle involveres mere i. Det er bare en topprioritet for mig, at de bliver involveret. Og hvad der ellers er af potentielle samarbejdsproblemer mellem faggrupper og styrelser, håndterer jeg jo internt.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Mit næste spørgsmål ville overordnet have været, om ministeren er interesseret i en velfungerende afvikling af kørekortuddannelsen, hvilket jeg jo kan forstå på ministeren at han er. Det gælder især, når vi kigger på køreprøver, der nu igennem ca. 3 år ikke er kommet i nærheden af de forventede 8-10 hverdage fra bestilling til afvikling.

Elever, forældre og kørelærere står med helt enorme frustrationer, når de ikke kan planlægge at afslutte elevens uddannelse med deraf følgende store ekstra omkostninger for eleverne. Det er især unge mennesker, der ofte ikke har den store indtægt, og de færreste er jo på arbejdsmarkedet grundet uddannelse, eller også har de et fritidsjob ved siden af. Gebyret er i øvrigt steget kraftigt over den periode, hvor Færdselsstyrelsen har stået for området. Faktisk hører jeg fra branchen, at de oplever det som et kæmpe problem, at der er kommet langt større indtægter, idet man har samlet gebyrerne for de to prøver i en – så hvis man dumper i en prøve, kommer man til at betale for to igen. De står uforstående over for, at man oplever, at det nok er ressourcer, der spiller ind.

Desuden er de frustrerede over, at det, de oplever, mere er en monolog frem for en dialog. Jeg er udmærket klar over, at de indgik en aftale for godt halvandet års tid siden, vil jeg tro, med ministeren om de her 12 punkter, men de har altså ikke oplevet, at de er blevet inddraget i det. Og jeg er ret sikker på, at hvis de blev inddraget mere, kunne de tage nogle af problemerne up front. Det gælder f.eks. det, at der i dag er manglende erstatningsprøve, når der er forfald fra prøvesagkyndigs side; så bliver der ikke tildelt en erstatningsprøve, og så står man og skal starte forfra og selv finde en ny prøve og betale igen. Det er alene eleverne, der står med sorteper og udgifter.

Tak. Værsgo til ministeren.

I forhold til økonomien var problemet ved politiforliget, som man overtog området fra, at man ikke havde noget overblik over, hvad de økonomiske omkostninger var; så da sjussede man sig frem til det, og man besluttede også, at en del af det her prøvegebyr skulle gå direkte til politiet og ikke Færdselsstyrelsen til håndtering af de her opgaver.

I forhold til ventetider er det jo altid et øjebliksbillede, og der er tidspunkter, hvor det peaker mere end andre, men der er ikke nogen steder i landet, hvor du ikke kan få prøver i uge 7. På den seneste liste, jeg har fået trukket her, kan man godt se, at der især i Nordsjælland og København er nogle af de største udfordringer, men ellers kan man se, at der er prøver i uge 7, uge 8 osv. Så det er jo noget af det, som jeg selvfølgelig også måler succesen på.

I forhold til de mange øvrige bemærkninger er det ikke lige noget, jeg har mulighed for at svare på på 30 sekunder.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Det er jo en enorm frustration, der er derude. Det er faktisk sådan, at jeg hører nu, at man nærmest ønsker sig tilbage til dengang, det var politiet, der kørte det. For der havde man da som minimum den gode aftale, at man kunne gå i dialog, når det spidsede lidt til, og så fandt man en løsning. Det oplever man jo slet ikke er aktuelt nu.

Desuden er der jo tolkeforbuddet, hvor man ønsker mere kontrol med snyd osv. Der forestiller jeg mig, at man har glemt en overgangsperiode, for selv om man har et halvt år, kan man ikke nødvendigvis planlægge med folk, der dumper, eller prøvesagkyndige, der bliver syge. Og der tænker jeg, at man nok har overset en overgangsperiode, hvor der var muligheden for at kunne bestå efterfølgende på de vilkår, der var før den 1. januar.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg ved ikke, hvor ordføreren får sin kritik fra. Jeg har faktisk kun hørt branchen sige, at de ikke har kendskab til nogen transportminister, som har taget branchen mere alvorligt, end jeg har, og taget dem mere med til bordet, end jeg har. Kan jeg så derved løse alting? Nej, selvfølgelig kan jeg ikke det, for det er jo en kæmpe omstilling, vi stadig væk er i gang med. Men jeg bestræber mig selvfølgelig på at gøre det så godt som muligt. Det er også derfor, at jeg har lavet den her 12-punktsplan sammen med kørelærerne, de seks største organisationer.

I forhold til det andet spørgsmål kan jeg se, at tiden desværre er gået.

Tak. Værsgo til spørgeren for det sidste opfølgende spørgsmål.

Tak. Jeg tror, at ministeren og jeg er enige om, at der er en udfordring her. Og jeg tænker, at man som minister måske skulle forsøge at få skabt en lidt mere ligeværdig dialog mellem kørelærerforeningernes formandskaber, eller hvem det er, og Færdselsstyrelsen. Jeg tror, jeg får oplysninger fra samme steder, som transportministeren gør. Og det er rigtigt, at transportministeren ikke får decideret kritik, men de mangler lidt mere action ude bagved, og det håber jeg da at ministeren vil tage op.

Tak. Værsgo til ministeren.

Ja, men det her er jo komplekst. Altså, det er jo også derfor, at ordføreren bare kan kaste spørgsmål op i luften fra højre og venstre, som jeg umuligt kan nå at svare på. For der er jo ikke noget simpelt svar på den her komplicerede løsning. Det er jo alt lige fra it-systemer, der skal sendes i udbud, måske ejes af nogle andre aktører osv. osv.

Så det er jo komplekst, men det er jo netop derfor, at jeg glæder mig over, at jeg har den gode dialog, jeg har, med kørelærerbranchen, og at jeg har de her løbende møder med de seks største organisationer.

Så siger vi tak for det i forbindelse med spørgsmål nr. 15.

Vi går videre til spørgsmål nr. 16, som også er til transportministeren af hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Anerkender ministeren, at Ryanairs lukning af selskabets base i Billund Lufthavn og det dertilhørende tab af arbejdspladser er et direkte resultat af regeringens flyafgift?

Tak. Værsgo til ministeren.

Baseomkostningerne er ikke afhængige af flyafgiften. Men det er klart, at de flyvninger, der foretages med letning fra Danmark, er ens for alle aktører. Der er jo så den her afgift. Når det er Ryanair, flyver de mig bekendt kun i Europa, og så er det de her 30 kr. nu. Så det er jo bare et faktum. Men altså, flyafgiften har ikke noget med baseomkostningerne at gøre.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Danmarksdemokraterne har jo været imod passagerafgiften hele vejen igennem, og vi har også længe advaret om, at det kommer til at gå ud over både passagerer og ansatte i lufthavnen. Transportministeren og flere andre ministre burde jo have set det her komme, også set i lyset af at flybranchen selv har advaret imod det her i rigtig, rigtig lang tid.

Derudover ser vi jo, at vores naboland Sverige, som jo havde en flyafgift – det var bl.a. en af begrundelserne for at indføre den i Danmark – nu sløjfer den. Norge sænker den væsentligt. Så jeg var lige ved at sige: Begrundelsen, at der skulle være lige konkurrence i de skandinaviske lande, er ikke længere til stede. Og faktum er bare, at uanset om det er 30 kr. eller 50 kr., eller det er baseomkostninger, så er det jo de 30 kr., der har været medvirkende årsag til, at Ryanair har vurderet, at de ikke kan flyve. De lukker samtlige ruter til Aalborg. De har lukket basen i Billund. Og noget tyder på, at de muligvis også lukker alle ruterne fra Billund. Det har voldsomt store konsekvenser, især set fra den vestlige del af landet, altså Jylland, som jo bliver dem, der taber på det her.

Mit spørgsmål kunne jo være, om transportministeren har nogen planer om at ændre på situationen, så vi kan sikre den fortsatte mobilitet bredest muligt fra steder som f.eks. Billund og Aalborg Lufthavn.

Tak. Værsgo til ministeren.

Altså, hvis spørgsmålet skal forstås som, om jeg har planer om at ændre størrelsen på passagerafgiften, så er svaret nej.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg havde faktisk håbet, at ministeren ville have sagt, at vi sløjfer det igen, og at vi tager ved lære af vores nabolande, som har testet det af og konkluderet, at det ikke var nogen god idé. Så det vil jeg opfordre ministeren til at tage op sammen med de to andre ministre, der er medspillere på det her område.

Vi anser jo passagerafgiften som noget, der fra starten har været et fupnummer. Den blev præsenteret som en afgift, der skulle sikre grøn omstilling af luftfarten. Indtil videre har den kun medført tab af arbejdspladser. En del af indtægten overføres til en forhøjet ældrecheck, hvilket jeg så bare har svært ved at se har noget med grøn luftfart at gøre.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg hørte ikke lige noget spørgsmål.

Tak for det. Så er det spørgeren igen.

Tak. Jeg har hørt ministeren ved et par lejligheder sige, at det jo ikke er et spørgsmål om, at man ønsker at forhindre folk i at flyve. Det er jeg sådan set glad ved, for det kan ikke være målet i sig selv. Ønsket var, at man skulle betale for sin klimabelastning. Samtidig skulle de samme penge gå til at hjælpe med at omstille, så vi kan flyve uden klimabelastning.

Mener ministeren stadig væk, at det er en rigtig god idé, at man har trukket ca. 50-60 pct. af beløbet ud og givet det til de ældre frem for at lade det blive i branchen, så man kunne hjælpe branchen med den grønne omstilling og vi egentlig kom ud over, at det var nødvendigt at straffe folk med, at de skulle betale ekstra penge?

Tak. Værsgo til ministeren for en afsluttende bemærkning.

Jeg står stadig væk ved den aftale, som vi har indgået, om passagerafgiften. Det er rigtigt, at formålet ikke er, at folk skal flyve mindre. Formålet er, at folk skal flyve grønnere. Hvis man kigger på de midler, vi bruger, og på, om man kunne have brugt dem på større CO2-reduktioner i sig selv, er svaret jo ja. Vi kunne bare have iblandet 1½ pct. mere eller et eller andet i samtlige flyvninger. Men det er ikke det, der har været formålet på noget tidspunkt. Formålet har været at kunne bevise, at så snart det bliver lovligt at flyve 100 pct. grønt, vil vi gerne være foregangsland og ligestille detog også give den grønne indenrigsflyvning et bedre image som kollektiv transport, som det jo er.

Tak. Spørgsmålet er besvaret. Vi siger tak til både transportministeren og hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Så går vi videre til spørgsmål nr. 17 under dagsordenspunktet. Det er til klima-, energi- og forsyningsministeren, og spørgsmålet er stillet af hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Mener ministeren, at det var en god beslutning at bygge en gasledning til Lolland, set i lyset af at etableringen blev langt dyrere, end da beslutningen blev taget af den tidligere minister, og det viser sig, at tilslutningen er langt dyrere for gaskunder, så det kun er sukkerfabrikken, der er tilsluttet?

Tak. Værsgo til ministeren.

Tak. Og tak for spørgsmålet. Beslutningen om at etablere gasledningen blev truffet før min tid af den tidligere regering i 2021, og derfor var projektet allerede så fremskredent, da jeg tiltrådte som minister, at det ikke var rimeligt at stoppe det.

Jeg glæder mig så over det, jeg har fået oplyst fra Evida, nemlig at der er biogasproducenter, der udviser interesse for at udnytte gasledningen, og i den forbindelse kan jeg sige, at Evida har oplyst, at der er indgået aftaler med to nye biogasproducenter i slutningen af 2024. Samtidig har Evida også oplyst, at der pågår dialog med yderligere biogasproducenter og aftagere, som ønsker tilknytning til den nye gasinfrastruktur. Det er glædeligt, men vi kan godt være enige om, at det er ærgerligt, at projektet er blevet dyrere end det var planlagt, da den tidligere regering traf beslutningen.

For mig er det selvsagt vigtigste styrende mål her, at den gas, vi forbruger i Danmark, bliver grøn i fremtiden.

Spørgeren.

Hvis man kigger tilbage på planlægningen af projektet, så lød det, da projektet blev godkendt, at det ville koste knap 800 mio. kr., og det endte så med at blive 1,5 mia. kr. i stedet for. Det er jo et beløb, der kommer til at blive betalt over taksterne. Både de knap 300.000 privatkunder og de 38.000 virksomheder, som modtager gas, får jo en højere tarif, som de skal betale, for at Nordic Sugar kan få sin gasleverance. Det er jo en af konsekvenserne af det her. Det er den finansieringsmodel, der er, og som jeg synes er helt skæv, nemlig at det er alle gasforbrugerne, der kommer til at betale for én kunde på Lolland.

Så er det jo et spørgsmål om, hvad det koster at blive tilsluttet, og der har jeg kunnet læse mig til, at den pris, som man skal give, hvis man skal tilsluttes som truer gasforbruger, altså som virksomhed, er fem gange den pris, der tidligere har været skitseret.

Så vi står altså med en gasledning, der er blevet langt dyrere end planlagt, den bliver betalt alle gasforbrugere, og så har vi en tilslutningspris, som er blevet meget højere end det, der tidligere er blevet luftet. Ifølge de tal, vi tidligere hørt, var det 15-25 virksomheder, som havde vist interesse. Der har også været indgået kontrakter på et tidligere grundlag. Så jeg synes, at vi her har at gøre med en infrastruktur, som er blevet anlagt på et tidspunkt, hvor jeg ikke synes at man kan stå inde for det.

Nu glæder ministeren sig over, at der er nogle bioproducenter, der gerne vil kobles på om et par år, men det var jo ikke det, der var årsagen til, at man byggede det. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren, om han kan se problemstillingen i, at man siger ja til et anlægsprojekt, som så bliver dobbelt så dyrt som planlagt, selv om det blev gennemført rimelig hurtigt, og at man så står med en tilslutningspris for gaskunder i erhvervslivet, som er fem gange så høj som det, der har været skitseret for ganske kort tid siden.

Tak. Værsgo til ministeren.

På vej herover gik jeg faktisk og funderede lidt over, hvad spørgerens intention med spørgsmålet i dag egentlig var. Jeg vil bare lige erindre om, at spørgerens parti var støtteparti, da den her beslutning blev truffet. Spørgerens parti var godt nok modstander af det, men I lod det ske.

Så jeg synes, det ville være klædeligt, hvis spørgeren tog ansvar for at have ladet beslutningen blive truffet i stedet for at bede mig som minister, der er kommet til senere, om at redegøre for de beslutninger, der er truffet før min tid. Det var spørgerens parti, der var parlamentarisk grundlag. I blokerede ikke for beslutningen. Dermed kan man godt tage en diskussion om historikken, men den involverer altså, at Enhedslisten på trods af kritik lod det ske.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Vi kunne jo sådan set ikke blokere for det, for når samfundet skal give tilladelse til den her type infrastruktur, er det jo op til ministeren, og så skal Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget bare orienteres. Ja, vi blev helt sikkert orienteret, men hvad skulle vi så have gjort? Skulle vi har stillet et mistillidsvotum til Dan Jørgensen, som var minister? Er det den måde, man skal styre landet på? Det er interessant nok. Det ville ministeren have gjort, hvis han havde været medlem af Folketinget på daværende tidspunkt.

Jeg synes, at det, jeg egentlig har spurgt ind til her, er ministerens holdning til det. Hvad er ministerens holdning til, at vi har at gøre med en anlægsinvestering, som bliver dobbelt så dyr som planlagt? Er det ikke dårlig planlægning?

Tak. Værsgo til ministeren.

Som støtteparti til en mindretalsregering havde spørgerens parti da bestemt mulighed for at presse sådan en mindretalsregering. Det konstaterer jeg så at man ikke gjorde. I stedet for køber man en fribillet til at stå og kritisere beslutninger i fortiden uden at tage sin del af medansvaret for, at man lod det passere. Det synes jeg bare er vigtigt at få med. Det er klart, at jeg har det ligesom alle andre. Der er to ting: Jeg lever livet ud ad forruden, og jeg kan ikke ændre fortiden. Jeg ønsker da, hver gang vi laver energiinvesteringer, at de kommer til at blive realiseret på forudsætningerne eller noget, der er bedre. Så det ærgrer jeg mig da over, hver gang det ikke sker – i den her case, og det vil også gælde i andre.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Vi har jo andre projekter, hvor man skal etablere rørinfrastruktur. Jeg kan da godt blive lidt bekymret, når jeg ser sådan en projektering her, som hovedsagelig har været hen over landbrugsjord og er gennemført på relativt kort tid, og hvor man så alligevel ender med noget, der er blevet dobbelt så dyrt. Det gør mig da lidt betænkelig. Det er ikke, fordi jeg på det grundlag vil sige nej til alle mulige gravearbejder i forbindelse med infrastruktur, men det er jo ikke tillidsvækkende, når man har projekter som det her. Kan ministeren ikke se det?

Tak. Værsgo til ministeren.

Generelt bliver jeg som minister gladest, når de oplysninger, jeg får, også fra mit eget ministerium, viser sig at være korrekte. Men det er ikke ukendt i forbindelse med større anlægsprojekter, at der kan ske forudsætningsskred, der gør, at selv om man vurderer priserne efter det bedst mulige grundlag, kan det udvikle sig anderledes. Det er altid træls, men det er jo ikke ukendt ved store anlægsprojekter.

Tak. Så er spørgsmålet besvaret. Vi siger tak til både klima-, energi- og forsyningsministeren og hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Så byder vi velkommen til ministeren for byer og landdistrikter. Der er et spørgsmål fra hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at man på Læsø fjerner levegrundlaget for mange mennesker, da øens største arbejdsplads er knyttet til fiskeriet og nu er i tilbagegang på grund af en CO2-afgift?

Tak, og værsgo til ministeren.

Jeg og regeringen synes, at fiskeriet er enormt vigtigt. Det er det for Danmark; det er det for vores landdistrikter; det er det for vores øer, og det er det selvsagt også for Læsø. Derfor præsenterede regeringen i mandags et udspil til en ny fiskeripolitik, hvor man jo også neutraliserer effekten af CO2-afgiften frem til 2030. For formålet med en grøn afgift er ikke at afvikle, men at udvikle i en grøn retning.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak for det. Nu nævner ministeren udspillet, der kom i mandags. Jeg ved faktisk ikke, om jeg synes, at det gør det specielt meget bedre. Det er da rigtigt, at man siger, at frem til 2030 er der nu mulighed for at få refunderet hele sin afgift på brændstof. Men til gengæld foreslår man jo så lukkeområder i det nordlige Kattegat, og det er lige præcis der, hvor 80 pct. af fiskeriet fra Læsø foregår, og det er fra små både, der ikke har mulighed for at sejle i Skagerrak. Så man kan sige, at man på den måde måske giver med den ene hånd, men man tager med den anden hånd. Det her får stadig væk rigtig alvorlige konsekvenser for en ø som Læsø, der kan miste fiskeriet og dermed sine største arbejdspladser. Når vi er inde på det, snakker vi 20-25 pct. af arbejdspladserne på Læsø, og alt efter hvordan folk reagerer, f.eks. hvis de flytter fra øen, kan det få betydning for, om øens eneste skole kan overleve.

Derfor er jeg lidt interesseret i at høre: Hvordan tænker ministeren at vi skal håndtere de udfordringer, der opstår for sådan et øsamfund, hvor man ikke bare har en industriarbejdsplads, man kan tage over til, eller har nemt ved at pendle til en anden arbejdsplads? Det må da betyde noget, at vi skal sørge for, at man stadig væk kan arbejde på en ø som Læsø og bevare sit samfund.

Tak. Værsgo til ministeren.

Man vil stadig væk kunne arbejde på en ø som Læsø. Jeg mener, at vi skal have et Danmark i geografisk balance. Det betyder, at der skal være gode, velbetalte arbejdspladser, uanset om man befinder sig i det vestlige Jylland, om man befinder sig midt i København, eller om man befinder sig på en af vores smukke øer. Diskussionen om bundtrawl ved jeg at spørgeren er inviteret til et møde om i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og derfor vil jeg foreslå, at man tager drøftelsen om bundtrawl med ministeren for fødevarer, fiskeri og landbrug, som man jo så også er blevet tilbudt at spørge i dag. For det er den rigtige minister at rette spørgsmål omkring bundtrawl til. I forhold til arbejdspladser vil jeg sige, at regeringen og jeg har en ambition om, at der skal være gode, velbetalte job i alle egne af vores land.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Jordens ressourcer er begrænsede, og vi skal bruge dem med omtanke. Det har vi hver især mulighed for at tænke over og gøre, og politisk betyder rammerne for markeder og krav til produkter og krav til gennemsigtighed meget for, at vi kan komme i retning af et mindre belastende forbrug. Med en voksende befolkning på verdensplan og fortsat økonomisk vækst bliver cirkulær økonomi kun mere vigtigt. Ved at bruge færre ressourcer, ved at bruge ressourcer mere effektivt og i øvrigt genbruge mere kan vi begrænse vores forbrug af jordens ressourcer.

Den europæiske ecodesignforordning har netop til formål at understøtte mere bæredygtige produkter og give klar information om produkters miljøbelastning og energiforbrug. På den måde skal det også blive lettere at træffe grønne valg og påvirke forbruget af ressourcer i vores samfund. Med den forordning introduceres bl.a. nye virkemidler med indførelse af et digitalt produktpas, som gør det lettere at spore skadelige stoffer og kemikalier, men også at fremme reparationer og genanvendelse. Der bliver også bedre muligheder for at stille krav om mærkning, mulighed for at fastsætte krav om grønne og offentlige udbud og forbud mod destruktion af usolgte tekstiler og sko.

De specifikke krav til de enkelte produktkategorier bliver fastsat gennem retsakter på europæisk niveau og ikke i dansk lovgivning. Det er sådan set ikke det, vi behandler i dag, men relationen til den her ecodesignforordning er, at det jo er medlemsstaternes ansvar at sikre, at forordningen og de tilhørende retsakter, der udvirkes undervejs, kan håndhæves. Det skal vi selvfølgelig også kunne og gøre i Danmark. Det er det, lovforslaget her gør, altså fastsætter de supplerende bestemmelser, der skal til, og giver de bemyndigelser, der skal til, som altså gør, at forordningen og dens krav kan håndhæves i Danmark.

Det støtter Socialdemokratiet, og derfor støtter vi lovforslaget.

Jeg ser ikke, at der er ønske om korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet og byder velkommen til hr. Christian Friis Bach som ordfører for Venstre.

Tak for det. Det her lovforslag har jo til formål at fastsætte supplerende regler til EU's ecodesignforordning i dansk lovgivning, som så kan udgøre den juridiske ramme for senere vedtagelser af EU-krav om miljø, energi og klima for produkter på det europæiske marked. Ecodesign er jo en succeshistorie, der handler om at stille krav til produkter, hvilket vi har gjort med energimærkninger på elektroniske produkter, køleskabe og tv. Det tror jeg vi alle kender og har set, når vi står ude i butikkerne, og det har jo resulteret i, at produkterne er blevet mere effektive. Man vil gerne have et A, A+, A++, eller hvad der ellers er af ordninger derude. Sådan nogle bæredygtighedskrav bliver nu udbredt til stort set alle produkter på det indre marked.

Derudover oprettes der også et digitalt produktpas, og det betyder, at det så bliver meget nemmere og mere tilgængeligt for forbrugerne, og det er jo vigtigt for, at man kan sikre bæredygtigheden på tværs af virksomheder og forsyningskæder. Der bliver mulighed for at stille krav om mærkning og krav til grønne offentlige udbud, og med bedre produkter får vi også mindre restaffald, fordi produkterne vil kunne repareres og genanvendes.

Der er også nye bestemmelse her om forbrugersikkerheden, når man handler online. Nu kan vi give Sikkerhedsstyrelsen bemyndigelse til at ændre eller fjerne indhold på en online markedsplads, hvis det henviser til et produkt, der ikke overholder reglerne. Hvis ikke det kan efterleves, kan man endda blokere hjemmesiden, så vi sikrer bedre konkurrencevilkår for danske virksomheder over for de her online platforme.

I Venstre har vi også noteret os, at der ikke umiddelbart her er større administrative byrder derude. Det kan der jo komme, hvis der kommer initiativer inden for nye produkter, men som udgangspunkt er det her ikke noget, der stabler nye byrder og administrative besværligheder op for danske virksomheder. Men det giver dem en bedre mulighed for at vise, hvad de kan, og vise de energivenlige produkter, som de har. Det er vigtigt, også for at sikre et velfungerende indre marked, som kan blive en motor for den bæredygtige omstilling.

Af de grunde stemmer vi for lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Som nævnt handler det her forslag om ecodesignforordningen, der erstatter ecodesigndirektivet. Den erstatter det efter de samme principper, men bare med et udvidet anvendelsesområde. Det vil sige, at den skulle gælde for stort set alle produktgrupper, dog ikke foder, fødevarer og lægemidler. Det kan jo lyde ret omfangsrigt at skulle fastsætte det ved lov, men det kommer først senere, hvad det er for nogle produktkategorier, og hvordan det så skal udmøntes, f.eks. hvordan produkterne bedre kan blive genanvendt eller repareres eller andre ting.

Vi synes egentlig grundlæggende, det er positivt, at man får sikret, at produkterne i højere grad kan være en del af en cirkulær økonomi, altså at man laver produkter, der ikke bare tilsiger, at man skal have et køb og smid væk-samfund, men at man faktisk sikrer, at der kan være en bæredygtighed, og at man måske kan forlænge produkters levetid. Det synes vi da er ganske fornuftigt, så derfor kommer vi til at støtte det her lovforslag. Det er jo også noget, der ligger i forlængelse af, at vi i Europaudvalget tidligere har støttet, at man gik ned og forhandlede efter det mandat i regeringen.

Tak. Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og det er fru Marianne Bigum fra SF som ordfører. Værsgo.

Tak. Jeg beklager, at det lige tog noget tid, men jeg sidder lidt langt nede. Det er et superspændende lovforslag og i hvert fald en superspændende ramme, som EU har lagt op til med den her ecodesignforordning. Lovforslaget i dag er jo todelt. Det er lidt en rammelovgivning, hvor vi bemyndiger EU til at komme med det, som vi så ikke har set endnu. Så der bliver rigtig mange flere spændende ting at få lov til at lege med. Og så er der hele det her med tilsyn.

Det spændende ved det her er jo, at vi med den her forordning kan se frem til i højere grad at få bæredygtigt design, og at vi får øget produkters holdbarhed, altså at man kan genbruge dem, man kan opgradere dem, man kan reparere dem, og at de er energi- og ressourceeffektive, og at de indeholder genanvendte materialer.

Det her med digitalt produktpas er noget, der har været et ønske i rigtig mange år, sådan at man kan spore et produkt og finde ud af, hvor materialerne kommer fra, og hvad miljøpåvirkningerne er, og det skal også fremme det her med gennemsigtighed, og at vi kan reparere tingene. Med hensyn til det sidste med at reparere tingene ved jeg, at vi er mange, der godt kan lide at sidde og reparere ting og ser frem til en styrket lovgivning på det område, så det bliver nemmere.

Der ligger også, sådan som jeg forstår det, i forordningen krav til – noget af det har vi behandlet her – destruktion af usolgte varer, men også muligheden for at fastsætte obligatoriske minimumskrav for grønne offentlige indkøb. Her ser jeg at vi har et hængeparti i Danmark. Jeg håber, at det her med at styrke det grønne offentlige indkøb er noget, vi kommer til at arbejde med, så vi bruger de midler, vi bruger på at købe ting, på at være med til at investere i den grønne omstilling og omstilling af virksomheder og produkter.

Når jeg læser høringssvarene, er der i hvert fald to ting, som jeg gerne vil tage med, og som jeg lytter til. Det ene er en bekymring i forhold til det her tilsyn, der kommer til at være, særlig med onlinemarkedspladser. Vi investerer rigtig meget tid, og vi beder virksomhederne i Europa om at omstille deres virksomheder, sådan at vi får et grønnere miljø, men også får mere styr på vores affald og får nedbragt vores ressourceforbrug. Det er spildte penge, hvis vi gør det, samtidig med at man på onlinemarkedspladser kan købe alle mulige varer ind, som ikke lever op til de samme krav. Derfor er der også i høringssvarene ret stor bekymring for, om tilsynet med de her onlinemarkedspladser kommer til at være effektivt nok til at sikre, at vi ikke får undermineret europæiske virksomheder med det her.

Jeg kan se, at ministeren svarer på de her høringssvar med, at der vil være bemyndigelse til at gå ind og holde øje med det, men jeg er bekymret for, om der er nok ressourcer i systemet til at gøre det. Så det kommer jeg til at stille nogle spørgsmål til for at sikre, at der ikke bare er muligheder for, at styrelsen kan gå ind og holde øje, men også at der rent faktisk er mennesker nok til at gøre det nødvendige, sådan at vi får beskyttet vores virksomheder, som jeg håber og regner med meget hurtigt går i gang med den her nødvendige omstilling.

Endelig er der også et høringssvar, som fremhæver udfordringer i forhold til minimumsimplementering, og at de håber, at man ikke vil vælge en minimumsimplementering af det her. Igen synes jeg, det er en ret væsentlig problemstilling at tage op, for vi ved, at vi har rigtig gode europæiske virksomheder og danske virksomheder, som gerne vil den her dagsorden, og jeg synes, vi skal støtte op om dem, som rent faktisk kan noget godt og vil noget godt, og det gør vi jo ikke, hvis vi minimumsimplementerer det, sådan at dem, der ikke nødvendigvis har lyst til at gøre alt det, der bør gøres, får en konkurrencefordel.

Så vi ser frem til det. Jeg kommer til at stille nogle spørgsmål, men SF kan godt støtte lovforslaget.

Tak for den ordførertale. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om SF har fået øje på, om der er noget, vi kan stramme op på her, så man ikke udelukkende laver minimumsimplementering, men kunne vælge at implementere det her på et højere niveau, så det havde en miljømæssig konsekvens, som var større end det, der er lagt op til.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tak. Vi har jo ikke rigtig set, hvad der kommer til at være af krav til de produktgrupper, der bliver omfattet af det her. Det er en lidt blank boks, hvad der kommer til at ligge i det her. Nej, jeg har ikke umiddelbart set noget. Jeg bed bare mærke i, at der var en opfordring i høringssvarene til, at man ikke minimumsimplementerede det her, men rent faktisk investerede i den grønne del af det danske erhvervsliv med den.

Men det, jeg kan se kunne være et issue, er kontrollen. Hvis vi minimumsimplementerer på den del, så der ikke kommer nok ressourcer med til at sikre, at der er en ordentlig kontrol af det her område, så risikerer vi netop bare, at danske virksomheder bruger en masse kræfter på at investere i det her, og så kan forbrugerne importere produkter fra onlinemarkedspladser, som ikke gør sig den samme umage.

Tak. Er der yderligere spørgsmål? Det er der ikke, og så siger vi tak til fru Marianne Bigum fra SF, og vi går videre i ordførerrækken. Jeg kan se, at hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance ikke er til stede, og så er det hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg vikarierer i dag for vores klimaordfører, Henrik Frandsen, og jeg skal gøre det meget kort. Lovforslaget, vi behandler i dag, bygger som bekendt på Europa-Parlamentets og Rådets forordning for miljøvenligt design for bæredygtige produkter, også kaldet ecodesignforordningen. Det er et af de mest tekniske lovforslag af sin slags, men ikke desto mindre spiller denne forordning også en ret central rolle i vores fælles indsats for at reducere klimaaftrykket og fremme bæredygtige produkter i EU.

Med dette forslag vil principperne for miljøbæredygtige design blive udvidet, så de dækker næsten alle fysiske produkter og ikke kun en bestemt kategori. Derudover vil der blive indført stærke retningslinjer, der gør, at det er muligt at vurdere produktets miljøpåvirkning i alle faserne af dets livscyklus, altså lige fra produktionen til bortskaffelsen. Det handler med andre ord om at sikre, at produkterne er designet med tanke på bæredygtighed og miljøhensyn gennem hele deres eksistens. Som samfund har vi et ansvar for at sikre, at de produkter, vi bruger, både er klimavenlige og energieffektive. Forslaget introducerer derfor nye redskaber, bl.a. et digitalt produktpas, der skal gøre det lettere at spore produktets miljøpåvirkning og fremme gennemsigtighed for forbrugerne.

Med dette initiativ bliver det altså lettere for forbrugerne at træffe mere oplyste bæredygtige valg, samtidig med at vi sikrer, at producenterne lever op til deres ansvar. Derudover giver lovforslaget mulighed for at stille krav om grønnere offentlige udbud, sådan at vi sikrer, at det offentlige vælger bæredygtige løsninger. Vi skal sikre, at vores indkøbsprocesser i det offentlige understøtter den grønne omstilling.

Til sidst vil jeg glæde mig over, at lovforslaget også har fokus på håndhævelse og kontrol, så vi kan sikre, at reglerne bliver overholdt, og at producenterne opfylder de krav, der stilles, og som jo er nødvendige for at skabe tillid til systemet og sikre en mere effektiv overvågning. Dette lovforslag er altså endnu et skridt i retning af en mere bæredygtig fremtid, og det støtter Moderaterne selvfølgelig op om. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi kan gå videre i ordførerrækken, og det er hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti som ordfører. Værsgo.

Tak, formand. Med L 122 tager man hul på at udvide ecodesignreglementet til en bred mængde af produktgrupper, hvilket er godt. For ecodesignforordningen gør gavn, da den bl.a. er med til at eliminere nogle af de uhensigtsmæssigheder, vi har oplevet i flere brancher, nemlig at forskellige grønne krav til produkter i forskellige lande skaber et kludetæppe af regler. Nu får vi ét sæt regler for grønne produkter på tværs, og det skaber både grønnere produkter og mere lige konkurrencevilkår for virksomhederne på tværs af landene, og det er helt generelt set rigtig godt. Ecodesigntilgangen er et eksempel på EU-lovgivning, der er godt tænkt. For den stiller de samme produktkrav på tværs af lande, og uanset om produktet er produceret i eller uden for EU, gælder de samme krav.

Så når vi fælles miljømål, forbrugerne kan føle sig trygge, og virksomhederne konkurrerer på lige vilkår. Men for at de fælles krav kan fungere, skal der selvfølgelig også følges op på dem, og det starter vi jo nu med at gøre, ved at kontrolbestemmelserne fastsættes. Det kræver selvfølgelig, at man gør det på en hensigtsmæssig måde, og det kræver også, at de andre EU-lande følger med, og at de ikke snyder på vægtskålen.

Endelig giver det jo god mening at samarbejde landene imellem. For vi er fælles om at opleve, at mange produkter kommer ind over grænserne fra f.eks. Temu, og dem kan vi jo med fordel samarbejde om at få kontrolleret. For de skal selvfølgelig leve op til de samme krav som de europæiske producenter. Vi kan ikke have, at EU-lovgivningen bliver undermineret af import uden for EU, som ikke følger vores regler på nogen som helst måde.

Så Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)