Den første, jeg byder velkommen til, er netop ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, for at give en begrundelse for forslaget.

Tak. Hvis der er nogen partier, som i dag har valgt at sende deres sundhedsordfører i stedet for deres dyrevelfærdsordfører, så er det fuldt ud forståeligt, fordi det her beslutningsforslag både vedrører folkesundheden dyrevelfærden. Men der er vist kun en enkelt sundhedsordfører, der er til stede i salen, og det kan jeg godt forstå.

Det, som Enhedslisten foreslår, er jo at pålægge regeringen inden udgangen af 2025 at gennemføre et forbud mod fravænning af grise tidligere end 7 uger efter fødslen for at reducere antibiotikaforbruget og resistensudviklingen og forbedre dyrevelfærden i den danske svineproduktion. Alle grise skal have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt og adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed. Det står i § 16 i bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise, og det stemmer meget dårligt overens med, at man i den konventionelle svineproduktion i Danmark konsekvent fjerner grise fra soens mælk og sætter dem på fast foder, når de er 3-4 uger gamle, mens deres tarmsystem stadig er umodent, og altså længe før de er klar til fast kost.

De små grise bliver syge af den systematisk forkerte fodring, og der bruges enorme mængder af antibiotika for at undgå, at de dør. Det kan man næppe kalde god dyrevelfærd, og det er svært for mig at se, at den behandling af de små grise i det konventionelle svinelandbrug i Danmark er i overensstemmelse med loven. Det er imidlertid ikke kun et problem for grisene, der så tidligt bliver fjernet fra soen, at de bliver syge og skal have antibiotika, men det er et problem for os alle sammen. For der er et galoperende antibiotikaforbrug til grisene, som udgør en alvorlig sundhedsrisiko for mennesker. Med et overforbrug af antibiotika følger nemlig desværre resistens. Vi kigger ind i en fremtid, hvor der i 2050 vil være flere mennesker, der dør af antibiotikaresistens, end der dør af kræft.

Vi håber på en god behandling af forslaget.

Tak for det. Vi siger tak til ordfører for forslagsstillerne hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Forhandlingen er nu åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Tak for det. Og tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på et vigtigt emne, nemlig hvordan vi nedbringer brugen af antibiotika og også forbedrer dyrevelfærden for grise. Det er sådan set ønsker, som jeg tror de fleste, hvis ikke alle, deler med forslagsstillerne. Beslutningsforslaget vil, som det også bliver sagt af ordføreren, pålægge regeringen inden udgangen af indeværende år at gennemføre et forbud mod fravænning af grise tidligere end 7 uger fra deres fødsel for på den måde at reducere antibiotikaforbruget og resistensudviklingen og forbedre dyrevelfærden i svineproduktionen i Danmark.

Danske grise skal i sagens natur behandles ordentligt og dermed også have den rigtige mængde antibiotika, hvis der er brug for det – det siger jo ligesom sig selv. Det er også vigtigt at understøtte de indsatser, der skal sikre et ansvarligt forbrug af antibiotika til grise i forhold til sundhed i produktion og i forhold til at reducere risikoen for at udvikle netop resistens, som der også bliver refereret til.

I den aftale på fødevare-/veterinærområdet, som blev indgået i sommer mellem alle Folketingets partier, er det også af samme grund blevet aftalt, at Fødevarestyrelsen skal fortsætte med at udvikle aktiviteter, der skal medvirke til at understøtte den ambition om en reduktion i antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen. Helt konkret er der i den aftale syv tiltag, der omhandler reduktion af antibiotikaforbruget hos grise:

Det handler om sænkning af grænseværdien for det, vi kalder en gul kort-ordning; det handler om en opdatering af antibiotikavejledningen; det handler om en undersøgelse af alternativer til antibiotika; det handler om at forundersøge en model for benchmarking af dyrlægernes ordinering af antibiotika, så man kan se, hvem det er, der eventuel ordinerer mere end andre; det handler også om en afklaring af mulighederne for at kunne etablere en incitamentsbaseret model til reduktion af antibiotikaforbruget; endelig handler det om en videreførelse af Det Veterinærmedicinske Råd; og sluttelig handler det om overvågning af resistens i fødevareproduktionsdyr, som også er en af de indsatser, der er blevet aftalt.

Jeg ser selvfølgelig frem til, at vi får implementeret de tiltag og dermed også er med til at sikre en ansvarlig brug af antibiotika i husdyrproduktionen.

Vi har i Danmark traditionelt – og det er godt – været foregangsland på området. Vi var blandt de første til forbyde antibiotika som vækstfremmer, og vi var først til at etablere grænseværdierne for brug af antibiotika, altså den såkaldte gul kort-ordning. Den indsats har vi så videreudviklet med det differentierede gule kort om overvågning og målsætning om nedbringelse af forbruget. Det har også betydet, at vi har et lavt forbrug af antibiotika til grise i forhold til andre lande med en sammenlignelig produktion som den danske. Det er også vigtigt, at vi i Danmark fortsætter med at have en høj standard for ansvarlig brug af antibiotika, også for at kunne inspirere andre lande til at følge det eksempel.

I forhold til grisenes dyrevelfærd, som forslagsstillerne nævner i beslutningsforslaget, har regeringen også her sammen med et meget bredt flertal i Folketinget sidste år indgået en politisk aftale, som vi kalder Sammen om Dyrene, og her er der også en række konkrete indsatser fokuseret på netop grise, herunder bl.a. tiltag med henblik på at sikre større overlevelse for pattegrisene, som det også bliver omtalt her.

Så når det er sagt, vil regeringen afvise forslaget, som det ligger. Forslaget indebærer en grundlæggende omlægning af en meget stor del af griseproduktionen og kan derfor også betyde, at en meget stor del af produktionen risikerer at måtte lukke eller flytte andetsteds hen. I Danmark kan vi selv være med til at sætte standarden for grisenes velfærd; det kan vi ikke udenfor vores landegrænser, medmindre det foregår gennem EU-regulering.

Der er allerede fra regeringens side et mål om at kunne sænke antibiotikaforbruget i de danske grisebesætninger, og med et bredt flertal bag sig skal tiltagene fra netop dyrevelfærdsaftalen og fødevare-/veterinæraftalen være med til at virkeliggøre en højere dyrevelfærd hos de danske pattegrise og samtidig reducere antibiotikaforbruget. Det mener jeg er væsentlige og også vigtige skridt i den rigtige retning.

Afslutningsvis vil jeg igen takke forslagsstillerne for at bringe diskussionen frem her i salen i dag; det er en vigtig debat, som jeg også ser frem til at tage her efterfølgende. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to til korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er jo, som om regeringen kun vil tage meget, meget små skridt. Altså, jeg har hørt meget om planer, og her i Folketinget har vi haft fokus på problemstillingen meget længe. I 2019 vedtog vi en målsætning om, at forbruget af antibiotika skulle falde med 2 pct. om året frem mod 2022, og hvad var det så, der skete? Ja, i stedet for at man skulle have en nedgang på 8 pct., fik man så kun et fald på 1,6 pct. Så har man udfaset zinken, og så er antibiotikaforbruget steget igen.

Så man har ikke opnået det, der var hensigterne, og jeg synes, at det er meget beskæmmende at se på det her. For vi har jo en bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise, hvor der står, at alle grise skal have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt og adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed. Og det kan man altså ikke opnå, når man fravænner en gris efter 3 uger og sætter den på fast kost. Så den får ikke sit naturlige foder, og det er jo derfor, vi ender ud i, at der dør 10 millioner smågrise om året.

Kan ministeren ikke se, at man ikke lever op til den bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise?

Ministeren.

Det er rigtigt, at vi har haft indsatser i Danmark igennem rigtig, rigtig mange år, hvad det her angår. Jeg har en lang liste her, som jeg nok skal spare jer for at læse op, men der er i hvert fald indsatser helt tilbage fra midten af 1990'erne, hvor der er gjort forskellige tiltag, og senest også de ting, som vi har aftalt med fødevare- og veterinæraftalen fra sidste år. Så det er et område, som der har været og er et enormt politisk fokus på, og det er der god grund til. For det er et vigtigt område, selvfølgelig både af hensyn til dyrevelfærden, men også af hensyn til den resistens, som vi helst ikke skal se ind i.

En af grundene til, at der, kan man sige, også er sket en negativ udvikling i de senere år, er, som jeg også har fået det oplyst, at man nu ikke længere kan bruge zink som en del af behandlingen. Jeg ved ikke, om man kan sige, at det er en undskyldning, men det er måske en forklaring. Det ændrer jo så netop ikke på, måske snarere tværtimod, at vi så også skal have det politiske fokus, som vi også har, med vores dyrevelfærdsaftale såvel som vores fødevare- og veterinæraftale for at sikre den politiske ambition om, at vi skal bruge mindre antibiotika.

Men jeg bliver også nødt til at sige, at hvis det her forslag ville gå igennem, ville det få en markant betydning – og det kan man selvfølgelig ønske politisk – for de godt 30.000-35.000 mennesker, der er beskæftiget inden for det her område, og de knap 22 mia. kr. fra produktionen, som også er med til at bidrage til vores bruttonationalprodukt i Danmark, og det ønsker vi fra regeringens side ikke at sætte over styr.

Spørgeren.

Så regeringen prioriterer ikke dyrevelfærd, prioriterer ikke folkesundheden, man prioriterer økonomiske interesser for industrisvinelandbruget i Danmark. Det er jo klar tale, og det er sådan, det hænger sammen. Hvis man ser på de svenske erfaringer, kan man se, at bare ved at køre med en fravænning af smågrisene ved 4 uger opnår man altså markant lavere antibiotikaforbrug end i Danmark. Altså, man kan sådan set tage nogle skridt, som er væsentlige for dyrevelfærden, som er væsentlige for at få nedbragt antibiotikaforbruget. Kender ministeren til de svenske erfaringer?

Ministeren.

Jeg kender også til de erfaringer, men jeg kender også til, at du ikke kan sammenligne den svenske griseproduktion med den danske. Det er to forskellige ting. Den danske produktion har sine fordele, men også sine ulemper, men det er en meget, meget større produktion og nogle helt anderledes forhold, der gør sig gældende. Så du kan ikke sammenligne – det er ikke direkte tiltale, det er i overført betydning: Man kan ikke sammenligne de to produktionsformer. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi selvfølgelig lytter til og ser på, hvad andre har af erfaringer. Men jeg bliver også nødt til at sige, at fra dansk side har vi været et foregangsland, og vi er et foregangsland; vi er et af de lande, der bruger mindst antibiotika i forhold til vores produktions størrelse, og det synes jeg også er væsentligt.

Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes, det er en skøn logik det her med, at man ikke kan sammenligne Danmark med Sverige, fordi Sverige har valgt at tage nogle mere vidtgående skridt på dyrevelfærdsområdet, end Danmark har, og så på den måde kan man nøjes med at sammenligne os med andre lande, som også er lidt ligeglade med dyrevelfærd, desværre.

Jeg kunne godt tænke mig at høre om noget i forhold til det konkrete forslag her. Virkeligheden derude er jo, at man tager de små pattegrise fra soen, tidligere end deres krop kan holde til. Det gør, at de får diarré, hvilket ofte kræver antibiotika at behandle. Det betyder jo, at man i Danmark bruger antibiotika aktivt til at intensivere produktionen. Altså, man bruger antibiotika som et redskab til at kunne producere mere kød billigt og hurtigere. Hvordan har ministeren det med, at man bruger antibiotika på den måde og ikke restriktivt i særlige tilfælde, hvor et dyr er blevet sygt, sådan som man kunne forestille sig at hensigten ellers var?

Ministeren.

Jamen jeg har det med det på den måde, at antibiotika skal man ikke bare bruge med løs hånd. Det skal man selvfølgelig bruge i de tilfælde, hvor der er brug for det. Men jeg anerkender også, at vi har en produktion i Danmark. Det kan man så mene er en produktion vi ikke burde have; vi burde ikke have de der par og 30.000 jobs, vi burde ikke have de der par og 20 mia. kr., som er med til at holde vores økonomi sammen. Men det ændrer ikke på, at vi ikke skal have en opmærksomhed omkring dyrevelfærden og tage de skridt, som vi kan og vi skal gøre i den rigtige retning.

Det synes jeg også vi har gjort, og jeg vil også gerne kvittere for det samarbejde, vi har. Jeg ved, der er partier, der siger, vi skulle have gået meget videre og meget hårdere med de konsekvenser, det så ville medføre. Det synes jeg så ville være forkert at gøre, for så ville vi opnå noget andet, nemlig det, at der ville være en produktion et andet sted, som ville finde sted under andre og mindre restriktive forhold, både hvad dyrevelfærd og hvad antibiotikaanvendelse angår, end det, der foregår i Danmark. Og det er derfor, vi skal finde den rigtige balance, og det synes jeg vi har fået.

Spørgeren.

Jeg er meget enig med ministeren i, at man ikke skal bruge antibiotika sådan skødesløst. Man må bare sige, at når man kigger på tallene som f.eks. tal Aarhus Universitet, som viser, at 95 pct. af danske pattegrise bliver behandlet med antibiotika inden for de første tre døgn af deres liv for at undgå navlebetændelse, som jo er en direkte konsekvens af måden, man avler dyrene på, og at de får brok. Så har man jo en situation i dag, hvor man bruger det i meget vid udstrækning. Kan ministeren ikke se, at vi er nødt til have nogle lidt mere vidtgående redskaber end dem, der er indgået i fødevare- og veterinæraftalen?

Ministeren.

Altså, jeg har fokus på, at vi får implementeret de ting, vi allerede har aftalt og får det til at virke. Dermed har vi jo så ikke sat et punktum og en streg, sådan at vi endegyldigt, aldrig mere, gør noget ved det her område overhovedet. For som jeg sagde før, kan jeg lave en lang liste af initiativer, der har været foretaget i det her Folketing i mange, mange år, og det har også bragt os et sted hen, hvor vi trods alt er et foregangsland på det her område. Derfor siger jeg også, at nu er jeg optaget af at få implementeret det, vi har aftalt, men jeg er selvfølgelig også åben over for at diskutere det her yderligere – nu bliver der bl.a. refereret til Sverige med de forskelle, der trods alt er mellem den svenske og den danske griseproduktion.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Vi starter nu på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Kris Jensen Skriver fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten for at rejse debatten her. Det er en debat, der både handler om dyrevelfærd, men også om danskernes sundhed, som ordføreren også var inde på i sin motivering. Jeg vil gerne starte med at understrege, at det er afgørende, at vi er meget opmærksomme i forhold til brugen af antibiotika og den resistens, som det medfører. Det vil jeg vende tilbage til. I Socialdemokratiet er vi meget optaget af dyrevelfærden. Når vi snakker grise, handler det eksempelvis om dyretransporter og halekupering. Grundlæggende handler det om, hvordan vi som mennesker behandler de dyr, som vi har i vores varetægt. Det skal vi gøre ordentligt, og vi skal skride ind over for dem, der ikke kan finde ud af det.

Fravænning, som vi diskuterer i dag, handler også om dyrevelfærd. I forhold til dyrevelfærd for grisene i de danske svinestalde er det godt, at der i aftalen »Sammen om Dyrene« er aftalt flere initiativer, ligesom jeg vil henvise til fødevare- og veterinæraftalens ord om, at Fødevarestyrelsen skal fortsætte og udvikle aktiviteter, der skal understøtte ambitionen om at nedbringe brugen af antibiotika. Det er en helt klar politisk målsætning, som en bred kreds af partier her i Folketinget er enige om. Vi er således i Socialdemokratiet glade for fødevare- og veterinæraftalen, hvor en bred kreds af partier i Folketinget sætter ord og handling på, i forhold til hvordan vi skal arbejde med at nedbringe brugen af antibiotika. Der er en klar målsætning om at nedbringe forbruget med 8 pct., og ministeren har redegjort for de indsatser, der ligeledes er aftalt. Vi er glade for, at en bred kreds af partier kunne nikke ja til det, og vi vil holde skarpt øje med, om vi når i mål med den målsætning, ligesom vi også er klar til at kigge på, hvad vi skal gøre fremadrettet.

Når vi er optaget af det her, skyldes det bl.a. spørgsmålet om resistens. Det er et spørgsmål, der i sidste ende handler om vores modstandsdygtighed i forhold til sygdomme. Derfor ønsker vi at følge udviklingen, og vi følger nøje med i de tal, der kommer ind, men vi mener ikke, at forslaget her er den rigtige løsning. Vi er meget enige i intentionen om at nedbringe forbruget af antibiotika samt at få en bedre dyrevelfærd for vores grise. Men i forhold til at opnå de mål skal vi bl.a. være opmærksomme på, at der også er andre faktorer end fravænning, der spiller ind. Det handler bl.a. om foder, smittebeskyttelse og mange andre ting. Vi ønsker derfor at arbejde videre med det helhedsperspektiv, der ligger i de aftaler, som jeg har refereret til tidligere i min tale. Derudover vil der også være nogle udfordringer for erhvervet ved at gennemføre det beslutningsforslag, der ligger over for os i dag.

Vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget. I stedet ønsker vi at sætte fart under de ting, som vi har aftalt. Samtidig ønsker vi også at sætte hårdt ind over for dem, der ikke behandler dyrene ordentligt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for ordførertalen og de pæne hensigter, altså at Socialdemokratiet er optaget af dyrevelfærd. Jeg synes da, det kunne være interessant, hvis man så kunne udleve det, for det, der foregår, er jo systematisk dyremishandling. At tage smågrisene fra deres so, når de kun er 3 uger, er altså ikke god dyrevelfærd. Kunne man så gøre det bedre? Man kan godt sige, at det, Enhedslisten foreslår, er vidtgående, altså at det tidligst må ske ved 7-ugersalderen. Det er sådan set det, der er kravet i den økologiske produktion. Så vi har jo en økologisk produktion, vi kan kigge ind i og så spørge, hvordan økologerne gør det. Der har grisene det bedre.

Skulle man så tage et skridt ad gangen, kunne man jo gå fra 3 til 4 ugers fravænning, så man kun tog 1 uge, altså gav grisene 1 uge mere med soen. Det ville helt sikkert kunne måles, at det var noget positivt.

Så når nu man kun vil tage små skridt, vil jeg egentlig gerne høre ordføreren, om ordføreren så ville syntes, at det var rimeligt, at man nedsatte fravænningen, så den ikke måtte ske før ved 4-ugersalderen.

Ordføreren.

Tak for det. Som jeg også var omkring i min indledning, er der ingen tvivl om, at fravænning betyder noget, men der er også mange andre ting, som betyder noget. Som udgangspunkt er det i dag 4 uger, og så er der mulighed for 3 uger, som jeg forstår det derude i dag i hvert fald.

Så er det jo også helt tydeligt i ordførerens indlæg og for den sags skyld i motiveringen, at der her bare er en politisk forskel, for i Socialdemokratiet ønsker vi at gøre noget ved dyrevelfærden. Det gør man også i Enhedslisten, men vi ønsker også, at vi rent faktisk får lavet nogle initiativer, og at vi også kan få lavet nogle brede initiativer med flere partier i Folketinget, fordi vi tror på, at det er den måde, hvorpå vi bedst kan få en god dyrevelfærd for vores grise derude.

Der er mange initiativer i vores dyrevelfærdsaftale fra sidste år, hvor Enhedslisten ikke er med, men som vi er ved at arbejde med at rulle ud nu. Jeg tror på, at de vil få en effekt, også for dyrevelfærden ude i staldene.

Spørgeren.

Jeg har hørt om mange pæne hensigter, hvor man ikke tager de alvorlige, nødvendige skridt. Altså, vi har en griseproduktion i Danmark, hvor der næsten dør 30.000 smågrise om dagen. Det er 10 millioner om året. Der er sådan set en så høj dødelighed, at en fjerdedel af de grise, der bliver født, dør tidligt. Det er da ikke dyrevelfærd. Ordføreren må indse, at der altså er noget helt ravruskende galt.

Det er fint, at ordføreren nævner halekupering og dyretransporter; jamen der er så mange dilemmaer i det her, at det er helt vildt. Det er pinligt. Kan ordføreren ikke se, at der er nogle ting, vi kunne gøre, som virkelig rykkede, i stedet for alle de der bittebittesmå hensigter om små skridt?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at ordføreren bringer sodødeligheden op i sit indlæg, for det er netop sådan, at i den aftale, vi lavede sidste år, er der bl.a. en aftale om at lave en grænseværdi i forhold til sodødelighed, og hvis man så overskrider den grænseværdi, vil man skulle modtage et skærpet rådgivningsbesøg, ligesom der bliver et krav til uddannelse for de medarbejdere, der arbejder i vores grisebesætninger. Det tror jeg på vil være med til at rykke det, og derfor er det godt, vi har lavet den brede dyrevelfærdsaftale med flere partier i Folketinget.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kris Jensen Skriver fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Det er jo et velkendt emne, som Enhedslisten bringer på dagsordenen med passende jævne mellemrum – en gang om året, eller hvor tit det nu er. Det er jo også blevet gennemgået grundigt af ministeren og af den foregående ordfører, herunder også de initiativer, der er taget. Så jeg synes da også, det er værd at fastslå, at vi i Danmark har et relativt lavt forbrug af antibiotika, også sammenlignet med andre lande. Så kan jeg jo henvise til de argumentationer og de bilag, der ligger som en del af sagen, og også til de initiativer, der er taget, og på grundlag heraf afviser Venstre også beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Den der bemærkning om, at vi sådan en gang om året fremsætter det her forslag, er jo ikke korrekt. Men vi forsøger sådan set at sætte fokus på nogle negative sider af den industrielle svineproduktion i Danmark. Det er derfor, vi har stillet forslag om at gå videre med det og forbyde den systematiske halekupering, der er ulovlig. Vi har sat fokus på den høje sodødelighed. Vi har jo taget andre emner op i forhold til at mindske de lange dyretransporter. Så det er helt korrekt, at vi forsøger at være grisenes talerør i Folketinget og forsøger at tage vare på dyrevelfærden. I stedet for de 30 millioner grise, der er i Danmark, og som ikke har stemmeret, er det sådan set min og SF's stemme, man kan høre herinde. Jeg synes, at ordføreren forholder sig meget overfladisk til, at vi har et kæmpeproblem med antibiotikaresistens, som følge af at man bruger så meget antibiotika i den danske konventionelle svineproduktion. Kan ordføreren ikke se, at vi har et problem her, vi skal gøre noget mere ved?

Ordføreren.

Lige præcis i forhold til antibiotika tager vi jo også de spørgsmål, som andre gode samarbejdspartnere og andre gode partier stiller, meget seriøst. Vi kan jo henvise, som det allerede er blevet gjort, til gult kort-ordningen og de differentierede ordninger i forbindelse med det, sammenholdt med at vi jo har et lavt forbrug af antibiotika i Danmark se i forhold til produktionens størrelse. Så det tager vi alvorligt. Og de andre spørgsmål, som ordføreren rejste, har jo også løbende været dagsordensat i forskellige sammenhænge hos fødevareministeren og i de møder, drøftelser og forhandlinger, der har været.

Spørgeren.

Men vi har altså en voksende antibiotikaresistens, som skyldes, at vi har så mange husdyr i Danmark. Og vi kigger ind i noget, hvor sundhedsorganisationer påpeger, at i fremtiden vil der være flere mennesker på kloden, der dør af antibiotikaresistens, fordi man måske ikke kan behandle en blodforgiftning eller deslige, og der vil være flere mennesker, der dør, fordi man ikke kan behandle dem i modsætning til dem, som får kræft og modtager en vis behandling. Men der vil sådan set være flere, der dør på grund af den her antibiotikaresistens. Kan ordføreren ikke se, er det et kæmpeproblem, der er overset?

Ordføreren.

Nu bringer ordføreren selv det globale perspektiv ind i det, og det synes jeg er godt at gøre. For hvis man sammenligner med andre lande, kan vi også se nogle sydeuropæiske lande, hvor de har et langt højere forbrug, end hvad vi anvender her i Danmark. Så der synes jeg da, at hvis vi kunne få andre lande til at komme ned på det samme lave nye niveau, som vi har her i Danmark, så tror jeg, at der ville være rigtig meget vundet i forhold til resistensproblematikken.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. I Danmarksdemokraterne mener vi ikke, at det her forslag er den rigtige vej at gå, da det, der burde være vigtigt, var, at sørge for, at alle de tiltag, der allerede er vedtaget, bliver implementeret, og at vi får fulgt op på dem og sætter skub i det, og gør man det på den måde, som er foreslået her, så får det jo altså også bare nogle alvorlige konsekvenser for erhvervet. Det kan potentielt også få dyrevelfærdsmæssige konsekvenser for soen, medmindre man så går hele vejen, som jeg forestiller mig at Enhedslisten gerne vil, og siger, at vi slet ikke vil have indendørs svineproduktion. Men ellers kan det få negative konsekvenser for soen, hvis man skal gå den her vej.

Så i Danmarksdemokraterne kan vi ikke støtte forslaget, men vi mener absolut, vi skal følge op på de tiltag, der allerede er vedtaget, og få sat mere skub i dem, så de bliver implementeret hurtigere.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det vil sige, at Danmarksdemokraterne er utilfredse med den aftale, som de angiveligt er med i, og som indebærer, at der skal tages mange små skridt for at opnå lidt bedre dyrevelfærd? Det er da interessant, for det er jo lidt ærgerligt, hvis man laver brede forlig, der ikke virker. Så er det jo bedre at lave nogle lidt smallere forlig, som virker. Det er i hvert fald min tilgang til det, at det ikke altid er en fordel at have bredest mulige forlig, hvor en minister skal blive enig med flest mulige. Det er bl.a. derfor, at Enhedslisten ikke er med i den der aftale om at tage små skridt for at få bedre dyrevelfærd.

Men tror ordføreren vitterlig, at de ting, der står i den aftale, er nok til, at vi kommer i mål med, at man ikke længere har et så højt antibiotikaforbrug i den danske konventionelle svineproduktion?

Ordføreren.

Jeg tror, hr. Søren Egge Rasmussen misforstod mig. Vi er absolut ikke utilfredse med aftalen. Jeg siger bare, at hvis man skal gå en anden vej, er det da bedre at have fokus på det allerede vedtagne og se på, hvordan vi så kan få det til at gå endnu hurtigere, og om det er muligt, så vi rent faktisk får effekterne af det. Det burde man gøre i stedet for at begynde at komme med nye tiltag allerede nu, inden det, der er allerede er blevet vedtaget, er sat i drift. Det er det, der ligger i det. Det er ikke, fordi vi er utilfredse med den aftale.

Spørgeren.

Jeg ved godt, at det er økonomi, der styrer det her. Det er jo ikke hensynet til folkesundheden eller hensynet til dyrevelfærden. Og når jeg ser på tallene fra Sverige, hvor man kører med en fravænning af smågrise ved 4 uger, kan jeg også godt se, at det er noget, der er fordyrer produktionen. Men det er jo noget, som både forbedrer dyrevelfærden og styrker det at tage hånd om folkesundheden, idet der så ikke bruges så meget antibiotika. Jeg synes, det er tankevækkende, at man kan se, at man bruger så meget mindre antibiotika bare ved at fravænne ved de 4 uger.

Nu bliver der snakket om, at man ikke kan sammenligne sig med andre lande. Kan ordføreren ikke se, at man kunne lære noget af andre lande, som har en lidt anderledes produktion, hvor man prioriterer dyrevelfærd?

Ordføreren.

Jeg synes, at vi i Danmark skal have fokus på, at vi arbejder for at have en god dyrevelfærd og så absolut arbejder for, at antibiotikaforbruget bliver nedsat. For det er der behov for, og det anerkender vi også. Men det er ikke den her vej, vi skal gå.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Og tak til Enhedslisten for det her glimrende beslutningsforslag, som minder rigtig meget om noget, vi faktisk præsenterede for regeringen, da vi forhandlede fødevare- og veterinæraftalen, men som der desværre ikke var appetit på, fordi man ikke var villig til at gå helt så strukturelt til værks.

Først og fremmest synes jeg, det er lidt sjovt, at vi bruger det her begreb fravænning. Det lyder lidt som noget hyggeligt, hvor man sådan lidt vænner pattegrisene til, at de ikke skal være hos soen længere. Mere retvisende ville det nok være at sige frarivning, for det er det, der foregår. Altså, man tager ungerne fra soen meget kort tid efter fødslen, og så må de ellers vænne sig til den nye status quo med det foder, som deres kroppe ikke kan tåle. Det kan de ikke vænne sig til, og derfor får de diarré, som det ofte kræver store mængder antibiotika at behandle, og det giver vi dem så, fordi det ikke er så dyrt. Det er faktisk billigere end at give dem lidt bedre vilkår. I SF mener vi, at det er helt grotesk, at man bruger antibiotika på den her måde til at intensivere dyreproduktionen.

Ministeren fremhævede som noget af det, han var stolt af at Danmark har gjort, at man har forbudt brug af antibiotika som vækstfremmer. Grunden til, at man gjorde det, var jo netop, at man ikke på den måde skal bruge antibiotika til at få dyr til at vokse hurtigt, men virkeligheden er jo, at man lidt gør det samme stadig væk. Måske er det ikke lige vækst, det handler om, men det handler så om, hvordan vi kan intensivere produktionen ved hjælp af antibiotika. Så har man fremavlet søerne på en måde, så de får ekstremt mange pattegrise, og når de får rigtig mange pattegrise, får de her pattegrise også sygdomme – det er sådan noget som navlebrok – og til at behandle det bruger man antibiotika. Og for at lave produktionen så hurtige og effektiv som muligt tager man også ungerne fra deres mødre eller den so, de ligger hos, rigtig tidligt, og for så at gøre op med diarréproblemet, ja, så bruger man antibiotika.

Det er jo virkelig ekstremt, og det tror jeg alle mennesker, der kigger på det her, kan se, når de sammenligner det med, hvordan vi mennesker benytter antibiotika i vores liv. Altså, hvis man går til lægen, får man, medmindre det er en lidt uansvarlig læge, ikke bare sådan lige udskrevet antibiotika efter lægens forgodtbefindende. Der skal være nogle gode grunde. Men i dyreproduktionen bruger man det skødesløst, desværre. Ifølge Aarhus Universitet kan vi se, at 95 pct. af danske pattegrise bliver behandlet med antibiotika inden for de første tre døgn af deres liv. Det er jo ikke en brug af antibiotika, hvor man lige bruger den til at behandle en eller anden aktuel sygdom. Det er en systematisk brug, og det er meget problematisk.

Jeg synes også, at det her er en god påmindelse om, hvilke konsekvenser det ikke bare har for dyrene, men også for menneskers sundhed, at vi har valgt at indrette vores fødevareproduktion på den her måde. Det kæmpestore antibiotikaforbrug har jo konsekvenser for menneskers sundhed på grund af antibiotikaresistens, hvad Enhedslisten også rigtig flot beskriver i beslutningsforslaget. Og generelt må man sige, at det her med at putte millioner af dyr ind i store fabrikshaller, som vi gør i Danmark, ikke er den bedste måde at sikre menneskers sundhed på.

Jeg synes også, vi skal huske, hvad der skete under corona med spredning af virus hos mink, og huske på, at sygdomme også kan spredes i intensive dyreproduktioner og mutere og gå ud over menneskers sundhed. Der er altså mange potentielle menneskelige konsekvenser, også af den frygtelige måde, vi behandler dyrene på, og antibiotikaresistens er en af dem, og derfor bør vi sætte strukturelt ind. Derfor mener SF også, at det er en rigtig god idé at gøre perioden, hvor den lille pattegris har ret til at være hos soen, længere, sådan som Enhedslisten foreslår her, og derfor støtter vi Enhedslistens beslutningsforslag. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak for lige at minde os om, at der var noget, der hed corona, hvor der var en smitte, der lige pludselig muterede i en minkbesætning og var ude af kontrol, indtil man slog alle dyr ihjel.

Nu har ordføreren jo tidligere forsøgt at hive nogle tal ud af ministeriet, i relation til om man kunne lave nogle sammenligninger med den produktion, der foregår i Sverige og så i Danmark, og jeg synes, det er utroligt, at man kan svare så meget udenom på et rimelig konkret spørgsmål, hvor man ønsker at få opgjort, hvor meget antibiotika der bruges; det kunne f.eks. kunne være pr. kilo produceret svinekød eller pr. afvænnet smågris. Og så får man noget lirumlarum og en lang historie om, at Sverige ikke er ligesom Danmark, og at man ikke helt kan sammenligne produktionerne. Men det var sådan set heller ikke det, der blev spurgt om. Der blev spurgt om et relativt simpelt tal, og det kan man så ikke få ud for at få nuancerne ind i debatten. Jeg kunne godt tænke mig høre ordføreren, hvad ordføreren synes om det svar, der blev givet.

Ordføreren.

Jeg synes ligesom hr. Søren Egge Rasmussen, at det var et totalt udenomssvar, og jeg synes, det er ærgerligt, at regeringen ikke er villig til at komme med sådan en information, formentlig bare fordi det er lidt en ubelejlig sammenligning for regeringen.

Man kan jo også høre, at det her med at tale om sammenlignelige lande går igen både i ministerens tale og også i regeringsordføreres taler. Det er jo sådan et opfundet begreb, hvor man på forhånd definerer, hvem man kan sammenligne sig med, og kriterierne for så at være et sammenligneligt land er, at man også skal have en meget intensiv svineproduktion med dårlig dyrevelfærdsvilkår og masser af antibiotika, og så er det da klart, at når man sammenligner os, gør Danmark det ikke nødvendigvis så meget værre. Jeg synes, et meget sammenligneligt land på alle mulige parametre er Sverige, men de har valgt en anden tilgang, hvor de prioriterer dyrevelfærden lidt højere, og derfor er det nok ikke så belejligt for regeringen at sammenligne sig med dem.

Spørgeren.

Det er helt korrekt, at man slet ikke kan sammenligne de to lande: Man snakker svensk i Sverige og dansk i Danmark, og det er jo helt forskelligt, ikke?

Jeg står her med et skema, som jeg har fået fra nogle forskere. De kan på de fleste parametre godt finde ud af at sammenligne pris og produktion i henholdsvis Danmark og Sverige. Så kan man så se, at der er nogle ting, hvor tallene virkelig slår ud. Det er jo bl.a., at de fravænner deres grise en uge senere end i Danmark, og så har man et langt, langt lavere antibiotikaforbrug, og hvad så med økonomien? Ja, det er dyrere.

Mener ordføreren, at det er økonomien, der sådan set styrer, hvad det er for en dyrevelfærd, vi har i Danmark?

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg hørte rigtigt, men jeg tror, at der blev sagt, om det var økonomien, der styrer, hvad for en dyrevelfærd vi har i Danmark, og ordføreren nikker til mig. Ja, det mener jeg jo helt tydeligt at det er, og det er også økonomien, der styrer, hvad der er regeringens politik, for det, der er væsentligt for regeringen her, er, at svineindustrien fortsat skal kunne tjene penge på at fortsætte status quo. Det er jo helt tydeligt, for det er ikke i Danmarks interesse, i vores hav interesse, i klimaets interesse eller i dyrenes interesse, at man fortsætter produktionen på den her intensive måde.

Hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. SF's ordfører sagde, at landmændene bare bruger antibiotika skødesløst. Jeg synes, at det er meget, meget forkert at anvende det ord, og jeg vil da opfordre ordføreren til at trække det ord tilbage, for der er da overhovedet ikke tale om skødesløshed på det område her. Der er meget klare regler med gult kort-ordning og andet. Ordføreren kender det. Jeg synes, at det er en fuldstændig misvisende karakteristik af, hvordan det er blevet anvendt. Så vil ordføreren ikke godt lige være venlig at trække det tilbage?

Ordføreren.

I 2023 stod dansk svineproduktion for 84 pct. af det samlede antibiotikaforbrug til dyr. I alt er det 73 tons antibiotika. Jeg tror, at hvis Venstres ordfører tænker lidt over de mængder, kan han også godt se, at det er rigtig meget antibiotika. Jeg ønsker ikke at stå her og skyde skylden på den enkelte landmand, sådan som hr. Erling Bonnesen gerne vil have det til at fremstå, for jeg synes ikke, at problemet er den enkelte landmand. Jeg synes, at problemet er, at vi i Danmark har skabt et system, hvor måden, man kan tjene penge på, er ved at bruge antibiotika på den her måde. Jeg synes i virkeligheden, at den skødesløse brug af antibiotika, der er, skyldes de regler, vi har lavet her på Christiansborg, og derfor er det meget passende at lave de regler om.

Spørgeren, værsgo.

Tak for det. Nu sammenlignede man også tidligere i debatten Danmark med andre lande, f.eks. andre sydeuropæiske lande, og det er uden at sætte specifikke navne på; jeg tror, ordføreren godt er klar over, hvad det er for nogle lande. Hvis man gør det og vi tænker på de produktionsstørrelser, som vi har – der er også efterspørgsel efter de danske produkter, fordi de jo er velanskrevne verden over – så ligger Danmark i den statistik altså meget, meget lavt.

Jeg tror, at hvis ordføreren ligesom anlagde et andet syn på det, altså det ord, der blev brugt – nu vil jeg ikke tage det i min mund igen, for jeg synes, at det er fuldstændigt forkert – så kunne man få det sat i de rette proportioner. Så er ordføreren enig i, at i den sammenligning ligger Danmark lavt?

Ordføreren.

Selvfølgelig er jeg da enig i, at hvis man sammenligner Danmark med et sydeuropæisk land, som gør det rigtig dårligt, så gør vi det bedre. Altså, det kan man ikke være uenig i. Det er jo et faktum. Det betyder bare ikke, at det meget voldsomme antibiotikaforbrug, vi stadig har, ikke er et problem. Det, at nogle andre lande gør noget rigtig dårligt, betyder ikke, at vi skal efterligne dem eller gøre noget, som også er dårligt, eller at det, vi gør, er moralsk okay, fordi der er nogle, der gør det værre end os. Jeg synes, at vi må tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for dyrene og menneskers sundhed, og det synes jeg Enhedslisten gør med det forslag her.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Det er mere, fordi jeg har brug for, at ordføreren forklarer en påstand, som ordføreren kom med, og det var, at store kuld gør, at grise får navlebrok. Vil ordføreren ikke lige forklare, hvordan størrelsen af et kuld gør, at den enkelte gris får navlebrok?

Ordføreren.

Jo. Lad mig først og fremmest sige, at det der med at få navlebrok skyldes rigtig mange forskellige ting, så det er lidt reduktionistisk udelukkende sige, at det er på grund af avlen. Men det er en af de ting, som spiller en meget stor rolle, og Dyrenes Beskyttelse har for nylig lavet et længere notat på årsagerne til forskellige former for sygdomme. Det, der sker, er, at man begynder at fremavle de her søer til at få mange flere unger, end hun har patter til, og derfor får hun også nogle små skravl, der har svært ved at klare sig, og som også har en række forskellige sygdomme. Der er også sådan noget som, at der bliver født såkaldt delfingrise, altså grise, som nærmest har en delfinagtig form, fordi deres kranier har udviklet sig på en mærkværdig måde inde i moderen, fordi hun får så mange unger. Så den her voldsomme avl, man laver, har nogle konsekvenser, bl.a. for dyrenes velfærd her.

Spørgeren.

Nu har jeg aldrig været griseavler, men jeg har opdrættet schæferhunde i mange år, og jeg har haft schæferhunde, hvor en i kuldet havde navlebrok. Jeg har haft svømmere, hvor der har været én i kuldet, der havde det. Jeg har haft kuld, der har været større, også større, end jeg selv syntes de skulle være – den diskussion kan vi sagtens have – hvor de alle sammen har været sunde og raske.

Det, jeg egentlig vil frem til, er, at jeg er klar over, at SF og ordføreren ikke er vilde med svinelandbrug i Danmark, og derfor kalder man det også svinefabrikker, og man kan forstå, at det forpester stort set hele verden. Men jeg synes bare, at man skal være fair over for det. Store kuld kan være problematiske, men vil ordføreren ikke bare lige bekræfte mig i, at fordi du er født i et stort kuld, får man ikke automatisk navlebrok?

Ordføreren.

Det er helt rigtigt, og det har jeg heller ikke sagt. Men jeg har sagt, at der er en sammenhæng mellem, at dyrene bliver meget syge og så den måde, vi avler dem på og den måde, vi behandler dem på. Så fremhæver ordføreren det her med, at vi nogle gange bruger ordet svinefabrikker. Jeg kan godt forstå, at det er et ord, der fremprovokerer nogle følelser hos folk, men i virkeligheden bruger vi det mest for at beskrive, hvad det er, vi ser. For jeg synes ikke længere, at det er gårde, vi ser. Det er store fabrikshaller med tusindvis af dyr, og derfor synes jeg egentlig, det er et meget passende begreb.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Enhedslisten har fremsat et beslutningsforslag, der omhandler en indsats mod antibiotikaresistens ved et forbud mod fravænning eller det, som Socialistisk Folkeparti gerne vil kalde frarivning, af pattegrise tidligere end 7 uger efter fødsel med henblik på lavere antibiotikaforbrug og forbedret dyrevelfærd.

Debatten om antibiotikaresistens og antibiotikaforbruget i det hele taget i vores griseproduktion og ligeledes også dyrevelfærden i vores griseproduktion er en meget vigtig samfundsdebat og en vigtig politisk debat, fordi den jo helt overordnet tvinger os alle sammen til at forholde os til, hvordan det er, vi ønsker, at dyrehold skal foregå i Danmark. Og det er særlig vigtigt netop i et land som Danmark med en så intensiv animalsk produktion, som det jo så er tilfældet, og især hvad angår grise.

Den debat hilser jeg og Liberal Alliance meget velkommen, og vi håber, at vi nu i udvalget kan tage emnet op, måske mere intensivt, og f.eks. få fremlagt den videnskabelige dokumentation bag sammenhængen mellem fravænningsalderen, som er meget omtalt her i dag, og antibiotikaforbruget. Herunder kunne vi måske også inddrage erfaringerne, hvad de svensktalende grise angår.

Det konkrete beslutningsforslag om forbud mod fravænning eller frarivning af pattegrise tidligere end 7 uger efter fødsel er dog i min optik umiddelbart ikke muligt af hensyn til dyrevelfærden, som beslutningsforslaget jo faktisk også beskriver som en del af formålet. Og her taler jeg om dyrevelfærden i de eksisterende danske stalde. Det vil, som også tidligere ordførere har nævnt, belaste søerne alt for meget at skulle holdes sammen med pattegrisene i 7 uger. I en stald kan soen nemlig ikke på samme måde flytte sig væk fra pattegrisene, som man vil se soen gøre i forbindelse med udendørsproduktion, hvor der jo er adgang til større arealer.

Så vil jeg afslutningsvis sige, at der jo allerede er indgået en fødevare- og veterinæraftale, også omtalt af ministeren tidligere, som løber i perioden 2024-2027, og i den aftale indgår der en passus om, at forbruget af antibiotika skal reduceres med 8 pct. inden udgangen af 2027. Det er altså målsætningen med den eksisterende politiske aftale, og vi foreslår i Liberal Alliance, at fokus nu primært rettes mod at komme i mål med netop den målsætning, inden vi drøfter yderligere tiltag. Og de tiltag, der ligger i aftalen, har ministeren rigtig fint ridset op, og jeg tror i øvrigt også, at andre ordførere har ridset dem op.

På den baggrund afviser Liberal Alliance beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. På trods af afvisningen af forslaget vil jeg alligevel sige tak for den sådan relativt pæne modtagelse. Jeg synes jo, at når vi taler om det her med fravænning af grise, så er det rigtige ord måske adskillelse mellem soen og dens grise, for det er jo en hundrede procents adskillelse, som sker lige på en dag. Der kan være andre produktioner, f.eks. med kvæg, hvor kalven kommer ind en gang om dagen og får lidt mælk og så ellers skal klare sig med andet foder. Men der er altså her tale om en hundrede procents adskillelse, og det er jo der, hvor det så kolliderer med alle mulige sygdomme.

Ordføreren siger nu, at 7 uger ikke er muligt med de staldforhold, vi har. Det er sikkert rigtigt, altså at man skulle bygge staldene om, hvis man skulle gennemføre det her. Men altså, det er jo den praksis, man har ovre ved økologerne, altså at 7 uger sådan set er muligt. Så jeg synes egentlig, at man godt kunne vælge at gå ind i et på en måde, hvor man kigger på det og tager et skridt ad gangen. Og så vil ordføreren gerne have videnskabelig dokumentation, og det tror jeg da vi ret enkelt kan få. Når ministeriet ikke kan finde tal for Sverige, er der andre, der kan. Så det skal vi nok hjælpe med.

Hvad siger ordføreren til det, hvis vi nu tog et skridt ad gangen og lavede en fravænning efter 4 uger i stedet for 3 uger, altså havde det som et krav?

Ordføreren.

Tak. Til det konkrete spørgsmål i forhold til den videnskabelige dokumentation synes jeg som sagt, at vi skal prøve at få den fremlagt i udvalget og tage en drøftelse af det. Så kan vi tale om små skridt, som spørgeren jo også kalder dyrevelfærdsaftalen, som Enhedslisten ikke er en del af; så kan vi også i den sammenhæng tale om de små skridts lov.

Jeg synes jo, at forslagsstilleren også med sin bemærkning her afslører, at det, det i virkeligheden handler om, er at få gennemtvunget en fuld transformation af dansk landbrug til økologisk landbrug, fordi det jo er det, der er den underliggende dagsorden i forhold til øget areal i svineproduktionen eller griseproduktionen.

Så er der en anerkendelse for at bruge ordet adskillelse og ikke frarivning, som SF ellers var inde på. Det er måske i den her sammenhæng også et nyt ord i Nudansk Ordbog, tror jeg.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Og jeg byder nu velkommen til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Og tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på nogle vigtige emner, nemlig at nedbringe forbruget af antibiotika og forbedre dyrevelfærden for grise. Det er vigtige dagsordener, og det er dagsordener, hvor der også allerede er sat flere initiativer i gang for netop at komme med svar på de to dagsordener.

Det er et meget vidtgående skridt, er jeg nødt til at sige, at foreslå, at ingen grise må fravænnes før 7 uger efter fødsel, meget vidtgående. Jeg mener helt bestemt ikke, at fordelene ved forslaget står mål med de ulemper, det giver for erhvervet og for svineproduktionen i det hele taget, og derfor kan Moderaterne ikke støtte forslaget.

I Moderaterne støtter vi en forbedring af dyrevelfærden for grise i Danmark, helt sikkert. Vi bakker op om den politiske aftale »Sammen om dyrene« i dyrevelfærdsaftalen for 2024-2027, hvor en lang række konkrete indsatser er fremhævet. Lad mig bare fremhæve tiltag nr. 12, som går ud på at udarbejde en samling af anbefalinger til at mindske pattegrisedødeligheden – det har så ikke noget med fravænning at gøre. Samtidig med det er det i fødevare- og veterinæraftalen for 2024-2027 aftalt, at Fødevarestyrelsen skal fortsætte og udvikle aktiviteter og tiltag, der skal medvirke til at sikre en reduktion af antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen. Helt konkret er der tale om syv tiltag – jeg skal ikke stå og læse dem op her – som alle vil være gavnlige i forhold til at reducere antibiotikaforbruget.

Så der bliver allerede i dag arbejdet intensivt på at sikre det, som forslagsstillerne egentlig siger at de vil opnå med forslaget. Derfor kan Moderaterne ikke støtte beslutningsforslag B 29. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jo, men det der med at have nogle mål og sige, at man arbejder for noget, har der jo stået i mange planer, hvor det ikke er lykkedes. Vi har jo tidligere haft sådan et mål om, at antibiotikaforbruget skulle reduceres med 2 pct. om året, og det skulle så være 8 pct. over en 4-årig periode. Der var det kun 1,6 pct., man nåede samlet set.

Det er derfor, jeg siger, at man ikke bare kan tage de der små bitte skridt hver eneste gang. Der er noget basalt forkert ved den danske svineproduktion, når man fravænner grise så tidligt. Det er jo det, der er problemet. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, som har haft en stor del af sit liv ude på landet, om han kender mennesker, som har haft svært ved at blive behandlet, fordi de sådan set havde nogle bakterier, som var svære at slå ned, og altså havde nogle helbredsmæssige problemer, hvor antibiotika til mennesker ikke virkede, fordi man havde arbejdet for meget i en svinestald.

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne anerkende, at antibiotikaresistens er et stort problem, antibiotikaresistens er et tiltagende problem. Jeg vil da heller ikke 100 pct. udelukke, at den måde, vi producerer husdyr på i Danmark, er en del af problemet. Det er ikke hele problemet, men det er noget, der er rigtig meget fokus på i hele sundhedsvæsenet. Ordføreren nævnte også i sin begrundelse af forslaget fra starten, at det måske i virkeligheden var sundhedsordførerne, der skulle være på plads her. Det mener jeg nu ikke det er. Jeg mener, det er fødevareordførerne, og det er også derfor, jeg er her.

Jeg synes jo heller ikke, det er rigtigt at sige, at den plan og det arbejde, man har lavet for at reducere antibiotikaforbruget i Danmark, ikke er lykkedes. Faktisk har vi jo internationalt set – og nu kommer jeg så til at sige det en gang mere – sammenlignet med lande, vi kan sammenligne os med, et forholdsvis lavt antibiotikaforbrug. Jeg er bare nødt til at nævne det, at vi f.eks. ikke bruger antibiotiske vækstfremmere i Danmark. Det er jo et politisk valg, der er truffet, og det er ikke noget, hvor man må sige, at det ikke er lykkedes at gennemføre den plan, for jo, det er lykkedes, for vi bruger det ikke i Danmark. Jeg tror, min tid gået.

Spørgeren.

Jeg synes egentlig, det kunne være spændende, hvis det udelukkende havde været sundhedsordførerne, der var mødt frem til den her debat. Det synes jeg egentlig kunne have været spændende. Det lyder, som om jeg ikke opnår så meget for grisene ved den her debat. Det kunne være muligt, at sundhedsordførerne havde kigget på nogle andre tal og sagt: Det her ser godt nok ikke godt ud, når vi ser ind i fremtiden og der er flere mennesker, der dør af antibiotikaresistens, end der er mennesker, der dør af kræft, og at det må vi gøre noget ved. Så det anerkender jeg fuldt ud.

Om det der med, om Danmark er et foregangsland, vil jeg sige, at man jo også godt kunne gå efter at gøre det bedst mulige i stedet for bare at sammenligne med nogle, der gør det dårligere. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig også, at de initiativer, der er sat i gang – bl.a. veterinæraftalen – jo er et udtryk for, at vi vil være et foregangsland, hvor man netop går ind og arbejder med nogle fastsatte måltal eller grænsetal, hvad der jo så har afstedkommet, at man har lavet en gult kort-ordning, og at man har en ordning, hvor man direkte går ind og arbejder med at sænke antibiotikaforbruget på den enkelte bedrift. Det synes jeg da er at være et foregangsland. Det er jeg ikke vidende om at man har i andre lande. Så vi gør, hvad vi kan – man gør, hvad man kan, og det er et stort arbejde, og det er et vigtigt arbejde, for jeg tænker, at hvis vi skal have samfundsaccept i fremtiden, er det jo vigtigt, at vi får svar på de her spørgsmål.

Fru Helene Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg vil høre ordføreren, om ordføreren til almen oplysning kan fortælle, hvad det er for nogle konkrete lande i EU, der bruger mere antibiotika end Danmark.

Ordføreren.

Nej, det kan jeg så ikke lige svare helt konkret på. Da ville nok kræve, at jeg lige havde sat mig ned og kigget nogle statistikker igennem. Men jeg er da i hvert fald helt overbevist om, at vi ikke er det land, der pr. produceret gris bruger mest antibiotika i EU, og jeg er også sikker på, at der er nogle, der bruger væsentlig mere, end vi gør.

Spørgeren.

Har ordføreren en fornemmelse af, om det er 1 eller 2 eller 10 eller 20 andre lande i EU?

Ordføreren.

Det er nok et sted mellem et og ti, og mere fornemmelse har jeg ikke for det tal. Så der fangede fru Helene Brydensholt mig på et ben, jeg ikke lige havde vist jeg skulle stå på. En anden gang skal jeg nok undersøge den slags ting også.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Også tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, der har sat risikoen for resistens på dagsordenen her i dag – det er rigtig fint. Men jeg synes også, der er en tendens til, at ordføreren ofte skyder på Danmarks fødevareindustri, hvad enten det er landbrug eller fiskeri, mejerier, slagterier eller andre producenter, der sammen med følgeindustri jo beskæftiger i hundredtusindvis af medarbejdere.

Når det er sagt, skal vi selvfølgelig behandle dyrene ordentligt og samvittighedsfuldt, og det har vi jo bl.a. også lavet en aftale om for ikke så lang tid siden, hvor vi jo vedtog 31 initiativer, som skal være med til at forbedre dyrevelfærden ude omkring. Det er gode initiativer, som vi også kommer til at høste frugterne af; det er jeg ret overbevist om.

Ud over at være fødevareordfører er jeg også, som ordføreren bemærkede, sundhedsordfører, og derfor er jeg selvfølgelig også meget opmærksom på risikoen for at udvikle antibiotikaresistens, for det er bestemt uhensigtsmæssigt. Vi skal selvfølgelig have øje for udviklingen i brugen af antibiotika, og dertil har vi DANMAP.

DANMAP er det danske program for overvågning af antibiotikaforbrug og -resistens i bakterier fra fødevarer, dyr og mennesker. DANMAP har overvåget antibiotikaforbruget hos mennesker og dyr og antibiotikaresistens i bakterier fra dyr, mennesker og fødevarer i Danmark siden 1995. De skriver i deres seneste rapport, som jeg har kunnet finde i hvert fald, og den er den 3. oktober 2024, at Danmark har lavere forekomst af antibiotikaresistens end EU. Jeg citerer:

»På trods af øget antibiotikaresistens fra danske fødevareproducerende dyr ligger Danmark lavere, hvis man sammenligner med de fleste andre EU-lande.«

Jeg kan så ikke lige nøjagtig gøre rede for, hvad det er for nogle andre EU-lande, men der står i hvert fald »de fleste andre EU-lande«. Især påvises resistens over for kritisk vigtige antibiotika enten sjældent eller slet ikke. Resistens over for tredjegenerations Cefalosporin i E.coli fra dansk kvæg og grise er faktisk faldet i 2023. Jeg kan så læse mig frem til, at det produkt var noget, der kunne bruges til at bekæmpe Klamydia med, og at det var resistent over for et eller andet carbapener-produkt, som ikke påvises. Begge antibiotikaklasser er kritisk vigtige i behandling af mennesker. Ministeren har jo også gjort rede for mange af de initiativer, der er taget, for at minimere risikoen for et stort forbrug af antibiotika, så det er jo ligesom sat i gang.

Så når vi i Danmark er et af de EU-lande, som har det mindste problem, vil jeg jo foreslå, at hr. Søren Egge Rasmussen kontakter partiets medlem af Europa-Parlamentet, hr. Per Clausen, for at løfte den her dagsorden i EU. For sådan, som jeg læser det, er det faktisk et større problem i mange andre EU-lande. Så vil jeg til gengæld love ordføreren at få Det Konservative Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, til at hjælpe med at løfte den problematik i EU. De tilfælde af antibiotikaresistens, vi finder i Danmark, er typisk hos nogle borgere, som ikke har fast bopæl i Danmark, og jeg synes jo også et eller andet sted, at det er betryggende, at det er sådan. Jeg synes med andre ord, at vi skal løfte i flok frem for at gå enegang, specielt når vi i Danmark ikke har så store problemer på den front, som man har i andre EU-lande. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig ét ønske om en kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Nu sagde ordføreren, at jeg skyder på fødevareindustrien. Det tror jeg nu aldrig jeg har gjort. Jeg har aldrig kritiseret et bryggeri i Danmark eller andre, som producerer plantebaserede fødevarer. Og jeg synes egentlig, mit fokus har været på primærproduktionen og en kritik af, hvad der foregår ude i staldene, frem for hvad der foregår i fødevareindustrien. Så det synes jeg er en forkert kritik.

Nu har ordføreren lagt vægt på, at der ikke er så meget at komme efter, hvis man bare skal måle os i forhold til andre EU-lande. Men man kunne jo også måle det op i forhold til dyrevelfærd, og jeg tror altså, at der ville være et plus dyrevelfærdsmæssigt, hvis man havde en senere fravænning. Det er sådan set det, der er årsagen til, at vi har fremsat vores forslag. Og så har vi kigget på, hvad det kunne have af konsekvenser med hensyn til anvendelsen af antibiotika, og ud fra nogle tal fra Sverige ser det ud til, at man kan komme frem til noget, hvor man bruger en mindre mængde antibiotika, end man gør i Danmark i øjeblikket.

Så det er derfor, vi har fremsat det her beslutningsforslag, hvor vi både kigger på dyrevelfærd og på folkesundhed. Kan ordføreren ikke se, at det kunne have nogle plusser dyrevelfærdsmæssigt at lave en senere fravænning af smågrisene?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at når man laver den der tidlige fravænning, skal man selvfølgelig sikre, at dyrene trives og har det godt. Og jeg husker fra min tid i foderstofindustrien, at når man kom ud til de soholdere, som producerede smågrise, var der også rigtig mange af dem, der bl.a. tilbød grisene mælk, når de fravænnede dem, så de kunne blive ved med at få noget af den der gode mælkeprotein og dermed have en god mave, hvis man kan sige det sådan. Det er jo en af de ting, som man gør, hvis man vil fravænne tidligt, altså sikre, at deres maver bliver ved med at være på et fornuftigt niveau, så de ikke får diarré.

Spørgeren.

Jamen ville det så ikke være enklere bare at lade soen beholde sine smågrise en uge længere, end der er normen? Altså, i stedet for at have alt det bøvl med at fodre med mælk, kunne man jo bare lade soen klare det.

Ordføreren.

Jamen der er jo mange måder at holde grise på. Nogle holder dem økologisk, og nogle holder dem konventionelt. Og jeg må bare sige, at når man slår op, ser det ikke ud, som om økologerne har større held med at få grisene til at overleve i forhold til de konventionelle. Og det synes jeg også man er nødt til at have med i regnestykket, altså at der rent faktisk dør forholdsvis mange af de økologiske grise, inden de bliver 7 uger.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag, som har et meget sympatisk sigte, nemlig hvordan vi kan reducere brugen af antibiotika og deraf jo forsøge at forhindre antibiotikaresistens først hos pattegrise – de bliver jo senere til det kød, vi spiser – og dermed også reducere antibiotikaresistens hos os mennesker, som sætter stor pris på at spise netop grisen.

Jeg tror ikke på, at det forslag, som Enhedslisten har lagt for dagen her, er løsningen på de problemer, der kan være. Og jeg siger kan være. For når man sammenligner det effektive, intensive konventionelle danske svinelandbrug med svinelandbruget i en hel del andre EU-lande, er Danmark jo suverænt duksen. Jeg ville være meget bekymret for, at vi ender i en situation, hvor vi skubber et højeffektivt svinelandbrug til udlandet, altså til lande, hvor både resistens, men også forbruget af antibiotika er langt, langt højere. Efterfølgende kommer vi til at importere svinekød, som kommer fra de lande, og som danskerne kommer til at spise, og så ender vi med en langt større problem end det, vi nødvendigvis har nu.

Det er ikke for at forklejne problemet, for det er jo rigtigt nok, når beslutningsforslaget omtaler de helt uoverstigelige problemer, der vil være for menneskeheden i en meget bred form for antibiotikaresistens i befolkningen helt generelt. Det er bare ikke et problem, der udspringer af den måde, vi håndterer det her spørgsmål på, altså af den måde, man håndterer antibiotika på i dansk svinelandbrug. Det vil være en følge af, hvordan man gør tingene andre steder, hvor det er langt mere ureguleret, hvor forbruget er enorm højt, og hvor det svinekød, der kommer ud i den anden ende, er af en langt lavere kvalitet end det, man vil producere i Danmark.

Så er der en diskussion om dødelighed blandt konventionelle grise sammenlignet med økologiske grise. Der er jeg da dybt bekymret over, at man inden for økologien ikke har formået at knække koden, altså at man inden for økologien stadig væk har en meget, meget høj dødelighed, der, som jeg har slået det op et par steder, viser sig at være noget højere, end den er for de konventionelle grise. Det synes jeg da er et kæmpeproblem at man ikke kan levere på det område.

Der er nogen, der sammenligner Danmark og dansk svineproduktion med det, der foregår i Norge og Sverige. Jeg synes ikke, at det er en fair sammenligning, for sagen er jo, at hvis man ser på, hvor store mængder svinekød, der bliver produceret i Danmark sammenlignet med vores nordiske nabolande, så har vi jo en lagt en langt, langt større produktion i Danmark; det foregår på et helt andet plan. Og jeg vil også, uden at fornærme nordmænd og svenskere, sige, at det jo er en langt dygtigere og mere effektiv produktion, vi har i Danmark sammenlignet med deres, så det giver slet ikke mening at sammenligne det, der foregår i Danmark, med den meget begrænsede – meget, meget begrænsede – produktion, der er af svinekød i den øvrige del af Skandinavien.

Men jeg anerkender stadig væk, at der bliver brugt antibiotika, og jo mindre man kan bruge, desto bedre. Og det nemmeste i verden ville for mig være at stå og sige nej til det her forslag, så jeg vil snarere sige, at det er et »nej, men«. For jeg synes jo egentlig, vi skal diskutere det her videre i udvalget. Man kan også overveje, om man kan lave en eller anden beretning, men jeg er selvfølgelig også nødt til at gøre opmærksom på, at vi jo har en aftale med regeringen om – det har alle Folketingets partier – at vi skal begrænse det her forbrug af antibiotika. Det hørte jeg også, ministeren sagde i den indledende tale. Og det er selvfølgelig vigtigt for os, at vi holder den aftale, og at regeringen også kommer til at overholde den aftale.

Så det er et »nej, men«; det er et spørgsmål om, at vi forsøger at komme videre i det her spørgsmål. Dansk landbrug er jo allerede godt på vej. Hvis man ser lidt længere tilbage end det tidsperspektiv, der linet op i beslutningsforslaget her, så er der sket en meget stor reduktion af brugen af antibiotika i dansk svinelandbrug de sidste årtier, og det synes jeg egentlig vi kan være rigtig stolte af. Det er en landvinding, som ikke mindst skyldes vores meget dygtige landmand, der har nogle meget, meget fine præstationer på det her område. Det kan de godt være stolte af. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for den relativt pæne modtagelse af vores forslag. Med hensyn til smågrisedødelighed i økologiske besætninger er kurven altså knækket, efter at man er begyndt at bruge andre avlslinjer. For hvis økologerne bare bruger det avlsmateriale, som bliver til alt for mange smågrise, så er det ikke egnet til de produktionsvilkår, der er i økologien. Der er det en fordel, at man har en gris, der får nogle færre grise, nogle langt mindre kuld, og så har de en større mulighed for at overleve. Så jeg synes, vi i udvalgsbehandlingen skal have de opdaterede tal for den økologiske griseproduktion, så vi kan få fakta på bordet.

Det er jo sådan set hele debatten, der vender tilbage til, at man bare sammenligner Danmark med andre steder, men vi står altså over for, at antibiotikaresistens er noget, som man på verdensplan kigger ind i og tror er noget, der bliver et voksende problem. Og derfor har det jo betydning, hvordan vi behandler vores husdyr. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Ja, det er ordføreren enig i. Ordføreren er bare ikke enig i, at det er i Danmark, vi har de største problemer med det. Altså, der vil være lande lige omkring os, hvor det at sætte ind mod det her problem vil have en langt, langt større effekt. Hvis man går videre ad den her vej i et omfang, hvor man skubber dansk svineproduktion ud af Danmark, så gør vi det her problem større globalt. Jo større en del af produktionen af svinekød, man skubber fra Danmark til andre EU-lande – minus Norge og Sverige, men det er så en helt anden produktionsform; det er noget andet; det er en anden mængde – jo mere vil situationen så være den, at man vil gøre lige præcis det problem større, som hr. Søren Egge Rasmussen mener er forfærdeligt. For hvis man producerer noget dårligere svinekød, hvor der er brugt mere antibiotika, vil risikoen for resistens i menneskeheden være højere.

Spørgeren.

Jamen der kan være mange argumenter for at fastholde en dårlig dyrevelfærd, og jeg synes, det er det, som ordføreren bevæger sig ud i her. Altså, hvorfor ikke bevæge sig ind i noget, som er et fremskridt? Det ville det jo være, hvis man f.eks. sagde, at fravænning tidligst må ske ved den fjerde uge, og man skelede til, hvad der sker i Sverige. Og så kunne man tage et skridt ad gangen.

Jeg er godt klar over, at vores forslag er vidtgående. Sådan er det jo nogle gange, når man er utålmodig og har vidtgående politik. Kan ordføreren ikke se, at der kunne være nogle store dyrevelfærdsmæssige fordele ved at have en senere fravænning?

Ordføreren.

Jo, men en af grundene til, at reglerne er, som de er i dag, er jo netop dyrevelfærd, som jeg har forstået det. Altså, det er netop på grund af en situation, hvor man gerne vil forsøge at passe på soen, og så har man sat snittet her. Hvis man så siger, at det skal være en uge mere eller det skal være 14 dage mere, alt efter hvor man vil sætte det snit, så er det klart, at det selvfølgelig kommer til at have en betydning både for soen, men selvfølgelig også for dansk landbrug, der skal have tid til at indrette staldkapaciteter efter det. For det er jo rigtigt, at det selvfølgelig vil komme til at kræve nogle flere kvadratmeter, hvis man skal producere den samme mængde kød. Derfor vil det selvfølgelig fuldstændig bremse den konventionelle produktion af svinekød i Danmark, hvis man vedtager det her fra dag til dag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Udviklingen af antibiotika er jo nok en af de største landvindinger for menneskehedens folkesundhed, og jeg tror, at man tilskriver antibiotika en forlængelse af den gennemsnitlige levetid med over 20 år. Det var jo ret fantastisk, dengang man opfandt det. Før det kunne man jo dø af en lungebetændelse, og nu kan den behandles på et par dage.

Dengang havde man måske ikke tænkt over, at den her mirakelkur lige pludselig ville være noget, man ville smøre ud med et tyndt lag for at spænde buen så hårdt som muligt i vores dyreproduktion. Men det er jo desværre det, der er realiteten. Det er jo antibiotika, der gør den driftsform, som vi har i dag, mulig. Altså, den her diskussion er jo lidt ligesom hønen og ægget. Hvor skal man starte den? Man kunne også sige, at en grund til, at vi overhovedet har dyr, der lever under de her – undskyld, jeg siger det – frygtelige forhold, jo bl.a. er, at vi har antibiotika, og at vi i virkeligheden kan skabe så frygtelige rammer for dem, at de bliver så syge, men vi alligevel lige kan holde dem levende med en gang antibiotika. Det tror jeg ikke var tanken, dengang man opfandt antibiotika, altså at det var meningen, at man skulle bruge antibiotika til det, og slet ikke med den risiko, at den her produktionsform vil kunne save benet væk under det, som var det primære hensyn, da man udviklede antibiotika, nemlig menneskers sundhed. Men det er jo der, vi er i dag.

Den her diskussion er jo på en eller anden måde en gentagelse af mange diskussioner, vi har haft, for når det handler om medicinforbrug eller halekupering, for den sags skyld, eller dyrevelfærd, er det jo altid den samme diskussion, vi har her i Folketinget. For det er jo en produktionsform, der er noget galt med, men når et flertal i Folketinget ikke har lyst til at gøre grundlæggende op med den produktionsform, kommer man med alle mulige hensigtserklæringer og små nålestiksoperationer, som ingen forskel gør. Derfor kan jeg jo godt høre, at der bliver henvist til de aftaler, vi også selv har været med til at indgå, og det er jo også bedre end ingenting, men vi tror ikke på dem. Vi tror kun, at der er én måde at gøre op med dårlig dyrevelfærd, overforbrug af medicin, halekupering m.v. i landbruget på, og det er at ændre produktionsformen. Det er en blindgyde for mennesker og for dyr.

Derfor støtter vi op om forslaget. Vi vil gerne rose Enhedslisten. Noget andet, vi kunne overveje, er, om vi skulle øge afgifterne på antibiotika. Det ville jo være en anden måde at sikre, at det ikke bare er sådan, at man smører noget ud med lind hånd og i et tyndt lag og nærmest bruger det som et tilsætningsstof og en vitaminpille i stedet for det, det egentlig skulle være, nemlig et præparat, man kun bruger i det enkelte tilfælde, når det er nødvendigt. Det kunne man jo også kigge på. Hvis det var meget, meget dyrere at bruge antibiotika i landbruget, ville det så kunne betale sig? Ville det så kunne betale sig at begynde at tænke i at skabe bedre forhold for dyrene? For grunden til, at de lider og vi bliver nødt til at medicinere dem, er, at der er for mange på for lidt plads, og at vi fravænner dem for tidligt.

Men vi bakker op om det; vi bakker op om stort set alle de forslag, der handler om at skabe bedre rammer for dyrene, og vi står også gerne fuldstændig ærligt frem og siger, at det er, fordi vi er imod den produktionsform, som i dag er herskende i dansk landbrug. Vi synes sådan set, at den produktionsform, man har inden for økologien, burde være standarden. Det andet er dårlig dyrevelfærd og gambling med folkesundheden.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Velkommen.

Tak, formand, tak for ordet, og tak til Enhedslisten for at fremsætte beslutningsforslaget om en indsats mod antibiotikaresistens ved et forbud mod fravænning af pattegrise tidligere end 7 uger efter fødsel med henblik på både lavere antibiotikaforbrug og forbedret dyrevelfærd. Det er et rigtig godt forslag, som sigter mod at løse to alvorlige problemer samtidig, nemlig den store trussel mod folkesundheden, som det alt for høje forbrug af antibiotika udgør, og en forbedring af dyrevelfærden for millioner af smågrise, idet det foreslås, at de først tages fra modermælken, når de er 7 uger gamle, og ikke som det er i dag, når de er 3 uger gamle.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at vi i Alternativet ønsker en helt grundlæggende omlægning af det konventionelle danske landbrug, herunder det animalske landbrug. Der er ganske enkelt ikke noget godt at sige om det, medmindre man udelukkende har blik for økonomisk gevinst for en efterhånden meget snæver personkreds på samfundets og ikke mindst dyrenes bekostning. Men det går som bekendt desværre uendelig langsomt hertillands, når vi taler om omlægning til et bæredygtigt landbrug, og ikke mindst når vi taler om dyrevelfærd hos landbrugsdyrene.

I forhold til danske griseproduktion er det jo den største i verden pr. indbygger, og der går det jo den helt forkerte vej, idet der produceres flere og ikke færre grise i de kæmpemæssige lukkede betonproduktionshaller. Og ministeren har udtalt, at han vil udnytte den indflydelse, der ligger i at sidde for bordenden ved forhandlingsbordet, når Danmark overtager EU-formandskabet den 1. juli, på at arbejde for, at det er det effektive danske storlandbrug, der skal have en større andel af EU-støttemidlerne, frem for den ineffektive franske bjergbonde. Men er det nu også det, som borgerne ønsker? Er det en forsvarlig og bæredygtig løsning i forhold til de store udfordringer, vi som samfund står over for?

I Danmark anvendes flere lægemidler til dyr, end det samlede danske sundhedsvæsen ordinerer til patienter. 84 pct. af de lægemidler, som dyrlægerne ordinerer, går til syge grise, og næsten alle danske pattegrise behandles rutinemæssigt med antibiotika inden for de første tre døgn, og det er naturligvis et kæmpeproblem i forhold til antibiotikaresistens, at 30 millioner grise, så snart de er født, gives antibiotika for at kompensere for en syg produktionsmetode. I en oversigt fra Fødevarestyrelsen over de fem væsentligste årsager til brug af antibiotika i griseproduktionen ligger mave-tarmlidelser hos fravænnede smågrise på en suveræn førsteplads med ca. 30.000 kg aktivt stof. Og de fire andre store lidelser, der behandles med antibiotika, og som er blevet registreret, er: luftvejslidelser hos fravænnede smågrise; det er lidelser i led, lemmer, hove, centralnervesystem og hud hos fravænnede smågrise; det er mave-tarmlidelser hos slagtesvin og polte; og endelig er det lidelser i led, lemmer, hove, centralnervesystem og hud hos pattegrise, søer og orner.

Tallene stammer fra systemet VetStat, hvor forbruget skal indberettes. Det er jo voldsomme tal i sig selv, som viser, at det i helt overvejende grad er de fravænnede smågrise, der behandles med antibiotika, og derfor er det også her, der først bør sættes ind for nedbringelse af forbruget. Hertil ligger der også et ukendt mørketal, dvs. et forbrug, som ikke bliver registreret. Vi ved nemlig fra kontroller af dyrevelfærd og medicinanvendelse, at der i de sidste 10 år har været overtrædelser hos hver fjerde svineproducent og i de sidste 3 år hos en tredjedel. Det enorme antibiotikaforbrug er en direkte konsekvens af en syg produktionsmetode, der medfører syge dyr.

Med disse ord vil jeg bare sige, at Alternativet støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen.

Hvis det stod til Alternativet, ville de gerne bestemme, at vi alle sammen spiste hvidkålssalat og springbønner, og det er jo fint. For jeg bed mærke i, at ordføreren sagde i sin tale, at der slet ikke er nogen positive ting ved animalsk produktion, men er virkeligheden ikke, når ordføreren så siger, at den stiger og stiger i Danmark, at det jo ikke er, fordi vi spiser 59 kg koteletter hver om dagen, men at det er, fordi det bliver eksporteret til mennesker ude i verden og derved sørger for, at mennesker i hele verden får noget at spise?

Så kan man godt se, at Alternativet på den lange bane synes, at vi alle sammen skal leve sådan lidt semivegansk, og det er superfint, at man har den holdning; det accepterer jeg. Men vil ordføreren ikke bare sige, at der jo er en grund til, at vi producerer animalske fødevarer? Det er, fordi der er et marked for det, og når danskerne producerer det, slipper vi for, at det bliver produceret i Polen, Spanien eller et eller andet andet sted, hvis ikke Alternativet har en forkromet plan for, hvordan vi får alle andre i verden til også at have lyst til kun at spise hvidkål.

Ordføreren.

Den animalske produktion er en underskudsforretning på rigtig mange parametre, herunder i forhold til fødevaresikkerheden. Vi ville kunne mætte mange flere munde, hvis vi producerede meget mere grønt, mange flere bælgfrugter og mange flere frugter og grønsager. Det er mad, der bliver dyrket direkte til menneskets mund, frem for at man bruger en masse jord på at dyrke foder til dyr, der skal igennem en dyrs mave og ind i menneskets mund. Så det er en underskudsforretning, også når vi taler fødevaresikkerhed, men det har ordføreren og jeg også debatteret før.

Spørgeren.

Man hopper sådan lettere elefant hen over virkeligheden, altså at folk spiser koteletter, oksekød og dyreryg. Nogle af dem kan finde på at skyde en fugl og spise den. Så kan man jo godt være i den her fantasiverden, som Alternativet hele tiden falder tilbage til, med, at bare vi alle sammen spiste græsset, inden det røg igennem en ko, var det meget bedre. Det er fuldstændig korrekt, at det kan man godt måle på, men har Alternativet slet ikke nogen politik, som sådan forholder sig til virkeligheden? Altså, virkeligheden er, at mennesker spiser kød, og virkeligheden er også, at hvis ikke vi producerer det kød, mennesker spiser, i Danmark, bliver den bare produceret et andet sted. Er ordføreren uenig i det?

Ordføreren.

Alternativets politik forholder sig i den grad til virkeligheden. Vi forholder os også til den klimakrise, vi står midt i, og som den animalske produktion i den grad er skyld i og også er løsningen på, hvis vi omlægger den, biodiversitetskrisen, miljøkrisen, naturkrisen og en potentiel krise i forhold til fødevaresikkerheden, som den intensive animalske produktion bl.a. er et bidrag til. Kød og animalske produkter er alt, alt for billige. Hvis vi lavede en animalsk produktion, hvor dyrene faktisk havde det ordentligt og produkterne dermed også ville være dyrere, tror jeg også, vi ville sætte gang i en omstilling i forhold til folks madvaner.

Der var en enkelt kort bemærkning mere. Hr. Kristian Bøgsted, værsgo.

Tak for det. Jeg er bare nødt til bede ordføreren om rent faktisk at forholde sig til det, der bliver spurgt om. Mennesker spiser kød, fordi de har lyst til at spise kød. Det vil man gerne. Så kan det da godt være, at man også siger: Jeg vil også gerne spise kød, fordi det er billigt. Bevares, det må man vel gerne. Men med det, Alternativet siger her, vil Alternativet diktere over for samtlige danskere og samtlige mennesker i hele verden: I skal spise grønt, for det er det, vi vil have, fordi det andet er noget griseri. Hvorfor kan Alternativet ikke bare være ærlige og sige: Vi vil gerne have lov at bestemme, at alle mennesker skal være vegetarer? For det er det, man siger.

Ordføreren.

Det, Alternativet siger, er, at hvis vi skal have en animalsk produktion, skal dyrene behandles ordentligt, og det bliver de ikke nu i det konventionelle landbrug. Og så skal vi gøre det på en måde, hvor vi ikke skader natur, miljø og klima, og vi skal gøre det på en måde, hvor vi ikke risikerer, at der udvikles zoonoser og alt muligt andet, som er en trussel mod folkesundheden. Det mener vi er ansvarligt.

Spørgeren.

Det er jo meget fint, men det ændrer ikke på, at grundlæggende er det, Alternativet vil, at diktere over for os alle sammen, at vi ikke må spise kød, fordi det er noget skidt og vi risikerer at blive syge og det forurener og alle mulige ting. Og det er der nogle eksempler på – det er jeg da helt med på – men i bund og grund vil Alternativet have lov at sige til os alle sammen: I skal være vegetarer, og det vil vi bestemme, for det mener vi er det bedste. Så må mennesker ikke selv bestemme, om de spiser kød. Det synes jeg bare er en helt forkert vej at gå.

Ordføreren.

Altså, mig bekendt har Alternativet ikke fremsat et forslag om, at alle folk skal være vegetarer, eller at folk ikke må spise kød. Vi har bare en politik, der dikterer, at hvis vi skal have en animalsk produktion, skal vi reducere vores animalske produktion med 86 pct. – det er det, vores politik siger. Det vil sige, at vi kun skal producere de dyr, som vi selv spiser i Danmark, og så kan vi gøre det på en måde, hvor der bliver taget meget mere hensyn til dyrene og til naturen og til klimaet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Vi går til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Velkommen.

Jeg vil gerne sige tak for debatten om dyrevelfærd og antibiotika. Tak til SF og Radikale og Alternativet for at have støttet Enhedslistens forslag. Det kunne være, at vi om 1 års tid skulle fremsætte det samme forslag og så stile det til sundhedsministeren og få en debat med sundhedsordførerne – så kunne det være, vi kunne nå en tand længere.

Det, som Enhedslisten foreslår, er, at Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025 at gennemføre et forbud mod fravænning af grise tidligere 7 uger efter fødsel for at reducere antibiotikaforbrug og resistensudvikling og forbedre dyrevelfærden i dansk svineproduktion. Alle grise skal have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt og adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed. Det er ikke noget, jeg har fundet på, det står i § 16 i bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise, og jeg synes overhovedet ikke, det efterleves.

I den konventionelle svineproduktion fjerner man grisene fra soens mælk og sætter dem på fast foder, og det sker allerede, når de er 3-4 uger gamle, mens deres tarmsystem stadig er umodent, og altså længe før de er klar til at modtage den faste kost. De små grise bliver syge af den systematiske forkerte fodring, og derefter bruges der enorme mængder antibiotika for at undgå, at de dør. Det kan næppe kaldes god dyrevelfærd, og det er svært for mig at se, at den behandling, som de små grise får i den konventionelle svineproduktion i Danmark, er i overensstemmelse med loven.

Det er imidlertid ikke kun et problem for grisene, at de så tidligt bliver fjernet fra soen, at de bliver syge og skal have antibiotika, det er også et problem for alle os mennesker. Det galoperende antibiotikaforbrug til grise udgør en alvorlig sundhedsrisiko for mennesker. Med overforbrug af et antibiotika følger nemlig desværre resistens. Verdenssundhedsorganisationen WHO har udråbt antimikrobiel som en af de ti største trusler mod den globale sundhed. Resistente bakterier er dyrt både i menneskeligt liv og i udgifter til sundhedssystemet.

I Danmark er husdyr-MRSA nok de mest kendte resistente bakterier. De kan give uhelbredelig blodforgiftning hos mennesker og giver store ekstra udgifter i vores sundhedsvæsen, da det er nødvendigt at isolere patienter med MRSA. I EU estimeres det årlige dødsfald forårsaget af antimikrobiel resistens til at være mere end 35.000 mennesker, og den årlige omkostning for det europæiske sundhedssystem anslås at være næsten 90 mia. kr. På globalt plan regner man med, at det årlige dødstal som følge af antimikrobiel resistens vil være vokset til 10 millioner mennesker. Det synes jeg er vildt, og det vil være flere, end der i dag dør af kræft.

I Danmark udgør forbruget af antibiotika til dyr cirka to tredjedele af den samlede antibiotikaforbrug, og svinene står for hele 84 pct. af det danske antibiotikaforbrug til dyr. Her bruges omkring halvdelen til små grise, der fjernes for tidligt fra soen. Her i Folketinget har der været fokus på problemstillingen længe. I 2019 vedtog vi en målsætning om, at forbruget skulle falde med 2 pct. om året frem mod 2022 sammenlignet med 2018, altså i alt et mål om 8 pct.s fald. Da vi gjorde status, var forbruget kun faldet 1,6 pct. i perioden. I de seneste 2 år er den så steget igen. Det kan ikke kaldes en succes.

Jeg synes, det er tydeligt, at der er brug for politisk handling, hvis det skal lykkes for os at få mindre resistens, mindre antibiotikaforbrug og bedre dyrevelfærd. Dyrlægeforeningen peger på fravænningstidspunktet som et af de mest oplagte steder at sætte ind. Både i den økologiske produktion og i Sverige fravænner man senere, og der har man et meget lavere antibiotikaforbrug. Det er derfor, at Enhedslisten foreslår, at regeringen inden udgangen af 2025 skal gennemføre et forbud mod fravænning af grise tidligere end 7 uger efter fødsel.

Det er nævnt i debatten her, at Enhedslisten ønsker økologi. Ja, det ønsker vi, og vi synes, at økologerne er kommet frem til en produktionsform, som har en langt bedre dyrevelfærd. Der er kommet nogle tal frem i dag, som ligesom siger, at der er en større smågrisedødelighed. Det er gamle tal. Vi skal sådan set have nye tal for smågrisedødeligheden blandt økologer og have tal for de landmænd, som har valgt nogle andre produktionslinjer end de traditionelle, har valgt et andet avlsarbejde og kommet frem til at have en langt lavere smågrisedødelighed.

Jeg ved godt, at det er svært at få vedtaget den her slags forslag, for det drejer sig jo ikke om dyrevelfærd, det drejer sig ikke om folkesundhed, det drejer sig om økonomi. Det er jo økonomien, der styrer den danske landbrugsproduktion. Og der sidder jo eksperter derude og følger med i store regneark om, hvad det har konsekvenser, hvis man bare ændrer en anelse på den konventionelle industrielle svineproduktion. Man kunne godt vægte dyrevelfærd, og det vil i nogle tilfælde koste nogle kroner. Det er jo det, de svenske erfaringer viser.

Jeg synes, den her debat er væsentlig. Det, at vi har 30 millioner grise i Danmark skal ikke være en overset produktionsform, og jeg synes, det er helt vildt, at vi har en svineproduktion, hvor 10 millioner smågrise dør om året. Der er nogle, der siger, at det er vigtigt at have en eller anden erhvervsmæssig produktion. Ja, det er det også, men det kan gøres på mange måder, og jeg synes, at det, vi ser i den industrielle svineproduktion, ikke er noget, vi skal holde hånden over, men det er noget, som skal forbedres af hensyn til dyrevelfærd og folkesundhed.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Hvis man skal anerkende ordføreren, kan man om selve forslaget sige, at jeg ikke hører nogen i Folketingssalen være imod, at resistens over for antibiotika er problematisk, stærkt problematisk. Selvfølgelig er det det.

Jeg synes så også, det er en tilståelsessag, når ordføreren så bliver nødt til at sige, at vi godt nok har fået nogle tal i dag, der viser, at der i økologisk landbrug dør flere smågrise, og så slår man det hen med, at det er gamle tal. Nu har ordføreren brugt hele sin tale på at fortælle, at det konventionelle grisebrug er skidt, men hvis vi skulle producere lige så mange grise økologisk i Danmark, som vi gør konventionelt, er virkeligheden jo så også, at så ville der dø endnu flere smågrise.

Ordføreren siger det selv i talen, så er det ikke bare en tilståelsessag? Det her går ikke så meget ud på det, man skriver på tavlen. Det går ud på, at man ikke kan lide konventionelt svinebrug, og det er fair nok, men så er virkeligheden jo bare, at så vil der dø endnu flere smågrise, som ordføreren selv siger det. Det er tal, der er kommet frem nu, og så kan man være uenig eller ej, og det er jo så, alt efter hvordan man selektivt gør det.

Jeg har hørt den her tale før, og at vi skulle have nogle nye tal. Nu går vi ud fra de tal, ordføreren selv sagde her. Er virkeligheden ikke, at hvis man skal producere samme mængde grise og det er økologisk, så vil vi have flere smågrise, som dør? Er det ikke bare fakta?

Ordføreren.

Det er det overhovedet ikke. For vi vil omstille landbrugsproduktionen, så man har langt færre husdyr end nu. Jeg synes, at 10 pct. af den animalske produktion i forhold til nu ville være et passende niveau. Så det er ikke et spørgsmål om, at vi skal omstille hele vores landbrug til at producere lige så mange smågrise som nu.

Jeg synes, det er tankevækkende, når man i Klimarådets rapporter kan se, at vi importerer mere protein i foderet end det protein, der eksporteres fra Danmark. Det vil sige, at vi har en produktion, der egentlig ikke er effektiv. Det er et proteinspild, der foregår, og det er derfor, at vi skal fremme noget, som jo også er de nationale kostråd, nemlig at vi skal frem til at spise mindre kød, spise flere bælgfrugter og spise lidt mere fisk.

Det er de officielle kostråd. Hvis vi bare kom frem til det som normen i Danmark, ville det være rigtig fint. Så det er ikke et spørgsmål om, at vi skal producere lige så mange smågrise som nu, overhovedet ikke.

Spørgeren.

Altså, nu var det, dengang man begyndte at putte klima ind i kostrådene, og der er jeg jo så gammeldags, at jeg tænker, at kostråd skal være det, der er sundest for mennesker, men fred være med det. Nu er det politisk bestemt, at klima så skal være det, vi spiser efter – fair nok. Men det er jo stadig væk, fordi man i Enhedslisten tænker, at vi alle sammen skal spise nogle bønner, det er meget bedre, vi får flere proteiner direkte ind, og at det er superfint.

Men ordføreren springer sådan rigtig let hen over det, som er fakta i det, ordføreren selv siger. For ordføreren siger, at vi skal have økologi. Så er det lige meget, om vi laver meget økologi eller lidt økologi. Virkeligheden er jo så bare, at fordi der dør flere smågrise i det økologiske, end der gør i det konventionelle, skal vi, hvis man skærer ned i antallet af grise, vi laver, stadig væk producere dem konventionelt, hvis det er smågrisenes dødelighed, man er interesseret i. Er det ikke bare fuldstændig faktuelt beskrevet?

Ordføreren.

Nu har Enhedslisten ikke nogen officielle kostråd, men det har Danmark, og de er vedtaget under en tidligere fødevareminister. Så vi har officielle kostråd. Dem kan ordføreren jo tage hjem og slå op og så se, hvad det er for en kost, man anbefaler fra statens side.

Omkring smågrisedødeligheden vil jeg sige, at jeg synes, det ville være rigtig fedt, hvis der var opdaterede tal for økologien. Hos nogle af de producenter, som jeg har besøgt, var det meget overbevisende, hvad de lavede. Men det kan ikke nytte noget, at vi skændes her i Folketinget om 10 år gamle tal. Altså, det er der ingen grund til. Lad os få nogle nye tal.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne, ønsker at give en begrundelse. Velkommen.

Tak for det, formand. Når jeg har fremsat det her beslutningsforslag, er det, fordi jeg faktisk mener, at det er ekstremt vigtigt. Ålefiskeriet har været udfordret i Danmark og er det stadig væk. Men i dag er det ikke så meget på grund af mængden af ål, for ålebestanden har været presset. Når man går ind og ser på de historiske grafer over mængden af ål, kan man se, at der har været en nedgang i antallet af ål. Den udvikling er heldigvis vendt. Det er tydeligt at se på de tal, der viser, hvor mange ål der bliver registreret rundtomkring, at der er flere ål i de danske farvande og europæiske farvande. Den udvikling skal vi selvfølgelig sørge for fortsætter, så der kommer endnu flere ål.

Men beslutningsforslaget her om generationsskifte for ålelicenserne handler rigtig meget om, at gennemsnitsalderen for de ålefiskere, som i dag har licenserne, ligger på 70+. Som ung fisker, der gerne vil drive erhvervsmæssigt fiskeri efter ål, kan man ikke få en licens i dag. Det betyder, at de unge fiskere, vi har i dag, fisker på deres fars licens. Så hvis deres far går bort i morgen, har vi ikke den fisker længere. Det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt, for ålefiskeriet, der foregår med skånsomme fiskeredskaber, er simpelt hen kulturarv. Det kan spores helt tilbage til bronzealderen, at vi har fisket på den måde både i Danmark og i de nordiske lande; og jeg kan fortælle, at man i Sverige er meget, meget tæt på faktisk at få anerkendt, at ålefiskeriet er en del af UNESCO's immaterielle verdenskulturarv.

Det er vigtigt for mig lige at understrege, at det her ikke på nogen måde handler om, at man må fange flere mål, bruge flere redskaber, belaste klimaet mere. Det handler om, at de unge fiskere, der er i erhvervet i dag, også kan blive ved med at være der, så vi bevarer kulturarven. Jeg ser frem til debatten.

Vi siger tak til ordføreren. Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne for at fremsætte forslaget her om at forbedre forholdene for generationsskifte af ålelicenser i ålefiskeriet. Beslutningsforslaget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende år at udarbejde den nødvendige lovgivning, som vil skabe mere smidige muligheder for generationsskifte af ålelicenserne i fiskeriet.

Jeg vil starte med at sige, at vi fra min og dermed regeringens side støtter intentionen bag det forslag, som ligger, i den forstand, at vi er grundlæggende enige med Danmarksdemokraterne i ønsket om at få genbesøgt de regler, som det danske erhvervsmæssige ålefiskeri er omfattet af. Jeg er fuldstændig enig med hr. Kristian Bøgsted i, at ålefiskeriet muligvis er et meget lille fiskeri, men det er et traditionelt vigtigt og også kulturelt vigtigt fiskeri, som jeg synes vi skal gøre noget for at få beskyttet, og samtidig dermed også beskytte den bestand af ål, som der er; det hører jeg også at her Kristian Bøgsted er inde på i sin indledning og motivering.

Fiskeri efter ål er overordnet set reguleret gennem EU's fælles fiskeripolitik og har dermed også til hensigt netop at beskytte den samlede europæiske ålebestand, samtidig med at den også giver mulighed for et begrænset fiskeri af ål. Der er tale om én europæisk ålebestand, og bestandsituationen for den europæiske ål er fortsat kritisk. Derfor er der også behov for at have regulering og beskyttelse af bestanden.

Ifølge forordningen om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæiske ål, som den hedder, er der krav om, at medlemsstaterne i 2009 vedtager nationale regler om ålefiskeri samt udarbejder nationale forvaltningsplaner med tiltag til beskyttelse af ålebestanden. Forordningen fastsætter også krav om at reducere ålefiskeriet i saltvand med mindst 50 pct. i forhold til fiskeriets referenceperiode, som var 2004-2006. Der er også krav om at reducere de menneskeskabte dødeligheder på lang sigt for også at skabe mulighed for, at 40 pct. af biomassen af blankål kan vandre tilbage til Sargassohavet. Det skal i parantes bemærkes, at det, der er dødeligheden i forhold til fiskeri, er vurderet til omkring blot 3 pct., om end det er en del af det samlede regnestykke.

De gældende danske regler om erhvervsmæssigt fiskeri af ål er fastsat ved bekendtgørelse helt tilbage i 2009, og der giver reglerne ikke mulighed for at overdrage rettigheder til erhvervsmæssigt ålefiskeri, hvis en fisker måtte forlade erhvervet. Reglerne har så til gengæld ikke været ændret, siden de blev indført tilbage i 2009. Der blev de indført med henblik på at opfylde EU-kravene, og den danske forvaltningsplan for ål blev så også efterfølgende af Kommissionen godkendt samme år.

Ud over de nationale regler om ålefiskeri er der også fra 2018 indført yderligere EU-krav i form af årlige lukkeperioder for fiskeriet af ål i saltvand. Lukkeperioderne for ålefiskeriet fastsættes årligt i EU på baggrund af den årlige rådgivning fra Det Internationale Havforskningsråd, også kaldet ICES. Lukkeperioderne er de seneste år blevet skærpet fra 3 til nu 6 måneder.

Danmark har nu opfyldt kravet om mindst 50 pct.s reduktion i ålefiskeriet i saltvand. Det erhvervsmæssige fiskeri af ål i saltvand er ved udgangen af 2024 reduceret med omkring 80 pct. På grund af de senere års løbende skærpelser fra EU i beskyttelsen af ål har tiden ikke været inde til at genbesøge de danske regler om ålefiskeri. Det vurderes, at EU nu har lagt en fast kurs, som forventes at fastsætte rammerne for ålefiskeriet i saltvand i årene fremefter.

Når det er sagt, vil regeringen på det foreliggende grundlag afvise beslutningsforslaget. Det skyldes, at regeringen vil udarbejde en samlet helhedsplan for dansk erhvervsmæssigt ålefiskeri, som også vil omfatte mulighederne for generationsskifte inden for ålefiskeriet. Det er regeringens vurdering, at tiden nu er inde til inden for de givne rammer at se nærmere på mulighederne for justeringer i forhold til ålefiskeriet. Det skal ske i en samlet plan, som samtidig fortsat skal bidrage til at sikre den fortsatte beskyttelse af ålen. Udarbejdelsen af planen og det regelarbejde, der må forventes at følge med, vurderes at kunne strække sig ind i 2026.

Jeg vil gerne her endnu en gang afslutningsvis takke for initiativet af hr. Kristian Bøgsted, der står bag beslutningsforslaget, også for netop at sætte fokus på det erhvervsmæssige ålefiskeri, som vi deler opfattelse af, nemlig at det er et vigtigt fiskeri, om end det er begrænset i størrelse, men kulturelt og historisk har det en stor betydning. Jeg vil derfor også gerne gentage, at vi støtter intentionen. Vi ønsker også fortsat at have mulighed for at kunne have et skånsomt kystfiskeri af ål, samtidig med, selvfølgelig, at ålebestanden bliver beskyttet.

De drøftelser om planen vil indgå i de forhandlinger om fremtidens erhvervsfiskeri, som jeg netop har indkaldt til, og hvor vi har første møde nu på torsdag i denne uge. Der ser jeg meget frem til også at få drøftet spørgsmålet omkring håndteringen af lige præcis det her spørgsmål, men i et samlet hele om, hvordan vi sikrer et godt og bæredygtigt ålefiskeri, også i årene fremover. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Først hr. Kristian Bøgsted.

Tak for det. Ministeren er selv inde på den plan, der blevet lagt i 2009 og så opdateret i 2018. Der føler jeg mig bare et eller andet sted kaldet til netop at understrege, at det var rigtigt, at man i 2009 sagde, at nu skal man lave nationale forvaltningsplaner osv. Grunden til, at man ændrede det i 2018, var faktisk, fordi vi lavede så ringe monitorering herhjemme, som vi gjorde. Så på trods af at EU havde sagt, at de enkelte lande ikke kunne blive enige, og at de selv skulle finde en løsning og leve op til kravene, så blandede EU sig lige pludselig alligevel. Derfor står vi også med de øgede lukkeområder og nogle ting på den måde.

Jeg er selvfølgelig glad for, at man ikke helt afviser det, og at vi tager det med i de kommende fiskeriforhandlinger her, men kan ministeren løfte noget af sløret? Man kan selvfølgelig ikke sige, hvornår man er færdig med en fiskeriaftale, men når den er færdig, og det her forhåbentlig er med, hvad tænker ministeren så om, hvornår det træder i kraft, i forhold til at de unge fiskere kan se frem til at få deres egen licens i stedet for at gå i uvished og fiske på deres aldrende fars licens?

Ministeren.

Jeg tror, vi kan være enige om, at det skal være, så hurtigt som det kan lade sig gøre rent praktisk. Man oplever ikke mig stå og sige, at vi nu skal skynde os langsomt, hvad det her angår. Men det er klart nok, at der selvfølgelig er nogle rammer, og det skal godkendes, og der skal gøres en hel masse ting omkring det. Først og fremmest skal vi jo være politisk enige, forhåbentlig, om det her spørgsmål, men også i forhold til en fiskeriaftale, som rummer en stribe andre initiativer, men hvor ålen – om end det er et begrænset fiskeri – har sin placering og sin betydning af de årsager, som vi jo begge har nævnt i vores indledninger.

Derfor er det min opfattelse, at hvis det her kan komme med ind i forhandlingerne og vi kan få landet en aftale inden for noget tid – hvornår det så bliver, men det bliver, så hurtigt som det nu kan lade sig gøre med respekt for alle de synspunkter, der selvfølgelig vil være en del af den forhandling – så skal det her kunne træde i kraft så hurtigt, som det kan lade sig gøre umiddelbart derefter, i forhold til den proces, der selvfølgelig foregår. Men jeg kan jo ikke sætte en præcis dato på, al den stund at vi ikke har landet en politisk aftale endnu, men det er hurtigst muligt.

Spørgeren.

Tak. Det skal gerne gå meget hurtigt, så de kan komme i gang med det her. Ministeren var ikke så meget inde på det, men hvad tænker ministeren om det forslag til at gøre det og håndtere det, som også er blevet skrevet i beslutningsforslaget her, og som er, at man netop tager den hollandske model og putter licenserne ind i en pulje, hvorfra man så kan styre det? Det er så der, de unge fiskere så skal søge om deres licenser. For det giver jo også mulighed for at sige, at når vi så får nye opdaterede data, kan vi regulere op eller ned i antallet af licenser.

Ministeren.

Jeg synes altid, det er positivt, at vi kan finde og se på erfaringer. Nu er det så Holland, der bliver refereret til her, og det vil jeg meget gerne også være med til at dykke ned i, når vi tager de her snakke i forhandlingerne. Det, jeg blot siger, er, at jeg synes, at ålefiskeriet har mange forskellige facetter i sig, og derfor er der mange udfordringer. Én ting er, at fiskeriet står for 3 pct. af mortaliteten, og de 97 pct. skyldes andre årsager. Det er derfor, jeg synes, det er vigtigt, at vi får kigget på ålens samlede cyklus og dermed også de barrierer og andet, som er årsagen til, at ålen kan være udfordret. Det er derfor, jeg ser det her som en samlet handlingsplan, vi skal have fat i, herunder også det, der bliver refereret til omkring generationsskifteproblematikken.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Nu siger ministeren, at det bliver i 2026, og at man ikke skal skynde sig. Man kan sige, at fra 2018 til 2026 har man i hvert fald heller ikke skyndt sig. Efter det, der skete i går over for jomfruhummerfiskerne, håber jeg da bestemt ikke, at den her regering endnu en gang ikke lige tænker tingene igennem. Så det skal ministeren anerkendes for, altså at man her i hvert fald tager sig god tid til at løse en meget, meget simpel problematik, der handler om, om Peter kan få en licens fra sin far. Alt det andet snakker man sådan lidt rundt om, men vi lever med, at ministeren virker, som om han har tænkt sig at bruge rigtig lang tid på at gøre det her rigtigt.

Der bliver jeg bare nødt til at sige, at det, vi oplever fra regeringen i forhold til fiskeriet, og som jeg ikke helt sikkert kan sige om kommer fra Venstre – jeg er ikke helt sikker på, det kommer fra Venstre – er stærkt bekymrende. Og jeg er rigtig bange for, at ministeren nu gør det her ved ålefiskeren, som han gjorde ved jomfruhummerfiskeren i går, nemlig simpelt hen at ødelægge det. Vil ministeren stille Danmarksdemokraterne en garanti for, at der også er ålefiskere i samme mængde i fremtiden, som der er i dag, og at det, man egentlig mangler, dybest set bare lige er nogle små kommaer, i forhold til hvordan man får sin tilladelse?

Tak. Ministeren.

Det er måske lige hårdt nok, at jeg skal stille en garanti for, at nogle bestemte mennesker skal opretholde deres erhverv, ud fra en betragtning om at det trods alt er et frit og liberalt erhverv, altså det er frit, hvorvidt man ønsker at være ålefisker. Men jeg kan i hvert fald stille den garanti, at vi i de forhandlinger, som jeg nu har indkaldt til, og som kommer til at starte i den her uge, kommer til at arbejde med det her spørgsmål positivt, altså forstået på den måde, at de problemstillinger, der også bliver rejst i beslutningsforslaget, bliver adresseret, men ikke kun dem, for det gælder også andre problemstillinger, som ålefiskeriet er udfordret af. Ålebestanden er udfordret. Der bliver nævnt, at der kan være fremgang. Det er glædeligt, hvis det er tilfældet. Jeg noterer mig selvfølgelig den biologiske rådgivning, der også bliver givet. Men det kommer vi til at diskutere som en central del af de fiskeriforhandlinger, som vi kommer til at have med hinanden her fra på torsdag.

Spørgeren.

Men det er jo der, jeg som danmarksdemokrat bliver stærkt bekymret over, hvad der også kommer til at ske ved det her fiskeri, når man begynder at sige, at vi jo ligesom skal tage det i en helhed, og at der kan komme andre ting ind. For det, vi så der skete i går, var, at der kom andre ting ind. Helt fra højre kom det ind, altså at et jomfruhummerfiskeri, og der er masser af jomfruhummere, dybest set skal det splittes ad. Ministeren behøver ikke at garantere i forhold til cpr-nummer, hvem der får det. Men vil ministeren garantere, at der vil være et driftigt ålefiskeriet, såfremt der er et marked for det naturligvis – jeg regner med, at Venstre stadig væk går ind for markedskræfterne – og at man ikke kommer til politisk med alle mulige andre undskyldninger at ødelægge ålefiskeriet?

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald referere til det samlede fiskeriudspil, vi kom med i går, hvor der ligger hele to konkrete forslag, som der skal arbejdes videre med i forhold til de forhandlinger, som målretter sig ålen. Det siger jeg også, ud fra den betragtning af at ålefiskeriet økonomisk set måske fylder lidt, og derfor vil to direkte forslag mod et så lille fiskeri måske være uforholdsmæssigt mange. Men det siger jo noget om, hvor vigtigt det er. Det synes jeg, og det hører jeg også at Danmarksdemokraterne selv siger. Det er kulturelt og historisk set et vigtigt fiskeri, som jeg synes også fortjener at have nogle gode og langsigtede rammebetingelser at arbejde ud fra, men således at der også er noget at fiske efter, og det er jo også en del af det her, at vi beskytter ålebestanden, også fremadrettet.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går til ordførerrækken, og den første er hr. Kris Jensen Skriver fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, og tak til Danmarksdemokraterne for at rejse den her debat. Det, vi diskuterer i dag, er fremtidens ålefiskeri i Danmark. Det er nok ikke et emne, der har været omtalt så meget fra talerstolen, men det er rigtig godt at få fokus på det i dag. For mig og for os i Socialdemokratiet er balancerne vigtige. Det gælder også i den her debat. På den ene side er der et erhverv, og på den anden side har vi et vigtigt hensyn til bestanden, og i virkeligheden skal de her ting jo gå hånd i hånd. Hvis vi ikke også er opmærksomme på den del, der hedder bestanden, så risikerer vi, at der på et eller andet tidspunkt ikke er ålefiskeri i Danmark.

For at sikre, at vi har hånd i hanke med bestanden, og hvem der foretager ålefiskeri i Danmark, har vi i dag nogle licenser, og siden 2009 har det ikke været muligt at lave generationsskifte. Baggrunden for det er netop, at bestanden er presset, også på europæisk niveau. Det er stadig tilfældet i dag, og det skal vi være meget opmærksomme på, for vi ønsker i Socialdemokratiet, at der også i fremtiden er ål at fiske efter i Danmark. Det giver derfor for os i Socialdemokratiet god mening, at vi får lavet en samlet plan for ålefiskeriet i Danmark, som ministeren nævnte i sin tale. På den måde kan vi få taget hensyn til de balancer, der er, og se tingene i deres helhed. Hvis vi kun fokuserer på generationsskiftet, som forslaget her handler om, risikerer vi, at vi ikke tager det andet hensyn til bestanden med. I sidste ende vil det heller ikke gavne erhvervet.

Jeg forstår sådan set godt den utålmodighed, der er derude, også med tanke på det historiske oprids, som ordføreren kom med i sin motivering, fordi man oplever, at der også bliver landet mange ål i de her år. Derfor vil man gerne kunne fortsætte med det, også når en fisker f.eks. på grund af alder må forlade erhvervet. Ligeledes forstår jeg godt, at man gerne vil se, at et erhverv, som man er stolt af, kan fortsætte.

Når det er sagt, er vi, som jeg sagde i min indledning, nødt til at have de rette balancer på plads her, når vi tager ansvar for ålefiskeriet i Danmark. Det ansvar mener jeg at vi bedst tager ved at se ålefiskeriet i sin helhed for på den måde at sikre et bæredygtigt ålefiskeri i vores land, så vi også kan stå og snakke om den her historie om mange, mange år. Det vil i sidste ende være til fordel for erhvervet og for bestanden, og jeg håber, at Folketingets partier vil gå konstruktivt ind i arbejdet med at udarbejde en helhedsplan, der netop vil sikre de balancer. Det har jeg og mit parti i hvert fald tænkt os at gøre.

På den baggrund kan jeg meddele, at Socialdemokratiet ikke bakker op om beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Kristian Bøgsted.

Tak for det. Jeg har egentlig to spørgsmål, som jeg meget gerne vil have lov at stille her. Det ene er, om ordføreren mener, at vi får et retvisende billede af, hvor mange ål der er i de danske farvande, hvis ikke vi måler både ferskvand og saltvand, og hvis ikke vi monitorerer begge steder. For det er sådan, det er i dag. Vi monitorerer ikke begge steder. DTU Aqua og ICES siger: Det er for dyrt, det kan man ikke, det er helt galt. Men der er andre, der godt kan finde ud af det. Så vi får jo ikke det retvisende tal her. De mængder af ål, der bliver landet i dag, er stigende, men de ikke er i nærheden af at lande det, de egentlig må.

Så tænker ordføreren ikke godt, at der kunne være plads til, at vi siger, at der er mulighed for, at den unge fisker, der allerede i dag er ham, der fisker, gør det på sin egen licens i stedet for at gøre det på sin fars licens?

Ordføreren.

Tak for det. Det er korrekt, at det i dag kun er nogle steder i Danmark, vi monitorerer, og ikke alle steder, som ordføreren også refererede til. Det, jeg tror der er vigtigt for, at den unge fisker kan fortsætte med det her erhverv, også om mange år, er netop, at vi kigger på det her i sin helhed. Derfor handlede min tale også om de balancer, der skal være i det. For hvis vi ser på tingene i en helhed og får lavet en helhedsplan for ålefiskeriet, kan vi netop være med til at sikre, at bestanden og erhvervet kan gå hånd i hånd, også i fremtiden.

Spørgeren.

Tak. Alt, hvad der kommer ind af meldinger, tyder på, at ålebestanden er i markant fremgang lige nu, hvis bare man gider lidt lytte til dem, der rent faktisk er derude, og ikke kun kigger på en anbefaling. Alle dem, der arbejder med det, siger, at der er markant fremgang.

Spørgsmålet går på, at man siger, at vi ikke kan beregne mængden af ål, vi må fange, og licenser ud fra landingstal inden for ålefiskeriet. Er det så ikke mystisk, at man har den holdning, når man inden for stenfiskeriet godt kan sige, hvad man må, ud fra landingstallene?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg tror, at når vi kigger på bestanden – og det er jo korrekt med de landingstal, som ordføreren refererer til – skal man også kigge på, hvordan det er på europæisk niveau, hvor vi får nogle anbefalinger fra, for hvis vi ikke får den del med, risikerer vi også, at der ikke vil være ål i Danmark i fremtiden. Tingene hænger jo også sammen her.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg bliver lidt trist på ålefiskernes vegne med det i mente, der kom i går fra regeringens side, hvor man dybest set lukkede Læsø for jomfruhummerfiskeri, og når man så hører det her med, at Danmarksdemokraterne lige skal huske, at det godt kan være, at der er masser af ål her, men at hvis det er skidt for branchen og alle mulige andre, bliver det jo sådan, at danskere ikke kan få lov at fange ål. Men alligevel kommer man med det her lirumlarum om, at vi også skal kunne fiske ål i fremtiden, og at det skal danske ålefiskere kunne se at de kan fremover.

Det, som forslaget går på, er dybest set, om ikke det i forhold til de fiskere, der fisker ål i dag, og som ikke har kunnet lave generationsskifte siden 2009, gav god mening, at du skrev Peter i stedet for Hans på den rettighed. Og så bliver jeg nemlig bekymret, for det, som regeringen har vist i forhold til fiskeriet, er, at de jo er villige til at slå det hele ihjel, bare i skiver.

Vil ordføreren lige forklare mig én ting: Hvordan kan man være imod, at den, der fisker, er den, der har licensen, i stedet for at far skal have licensen for den, der fisker? Hvad er logikken i det?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er jo sådan, som jeg også indledte med i min tale, at som socialdemokrat handler det om at finde balancerne. Jeg har forståelse for, at man i Danmarksdemokraterne tipper over til den ene side; det er politisk, og det er jo fair nok.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi har en balance, i forhold til at vi har en bestand, der er levedygtig. Det hører jeg at der er nogle udfordringer med, også på europæisk niveau, og det mener jeg vi skal tage alvorligt. Derfor siger jeg, som jeg gør i min tale, og derfor handler det også om, når vi snakker generelt om fiskeriet, at finde den balance, så vi også fremover kan have et fiskeri i Danmark, også i forhold til ål. For hvis vi ikke sikrer, at den bestand er der, vil det her fiskeri altså stoppe på et tidspunkt.

Spørgeren.

Det er flotte ord, når man siger det der med, at det er et spørgsmål om balancer, og at vi er imod balancer i Danmarksdemokraterne, når man lige de facto har lukket jomfrufiskeriet på Læsø, hvor der er masser af jomfruhummer – meget belejligt for Socialdemokraterne, der er fuldstændig ligeglade med, at de dybest set de facto lukker det ned. Det er superfint.

Men ordføreren bliver altså også bare nødt til at høre efter, hvad der bliver sagt fra Danmarksdemokraternes side. Vi siger ikke, at der skal overfiskes ål i Danmark. Vi beder bare om, at Peter ikke behøver at fiske på sin fars licens. Så hvorfor er det, at Peter skal fiske på sin fars licens? Hvorfor kan man ikke bare flytte det? For det, jeg hører Socialdemokraterne sige, er: Vi snakker jer efter munden, og så lukker vi jer, ligesom vi gjorde med jomfruhummerfiskeriet.

Ordføreren.

Før jeg kom ind i Folketinget, var jeg skolelærer, så jeg har en vis pædagogisk erfaring, og jeg kan desværre konstatere, at mine pædagogiske evner i dag ikke har været gode nok i forhold til at forklare ordføreren sammenhængen mellem licenser og så bestanden. Men det tænker jeg at vi får tid til at tage i udvalget eller på andre møder, for der tror jeg vi skal få en diskussion om det, for at få balancerne til at gå op.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Vi går videre til den næste. Det er hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Ål er jo en dejlig spise, og det er altid en fornøjelse at komme til en god frokost, hvor der også er ål på menuen. Derfor er jeg også glad for, at vi nu får hele fiskeriområdet på forhandlingsbordet, og jeg håber også, at det kan lande i nogle gode, fornuftige balancer, så vi kan få fiskerierhvervet og miljøet til at gå hånd i hånd, sådan at vi stadig væk kan sikre, at vi har ikke bare ål, men fisk i det hele taget på menukortet, samtidig med at vi selvfølgelig også passer på vores omgivelser. Det ser jeg frem til nogle fornuftige, gode forhandlinger om.

For så vidt angår ål og licenser, er det, som det allerede er fremgået fint af debatten og af ministerens svar, noget, som vi kan se frem til også at få en god snak om i forbindelse med de her fiskeriforhandlinger, som kommer. Så det ser jeg frem til. Men på den baggrund kan vi så selvfølgelig heller ikke støtte det konkrete beslutningsforslag, men vi ser frem til nogle forhåbentlig gode drøftelser og har da også en tro på, at vi kan finde nogle løsninger på det.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, først til hr. Kristian Bøgsted.

Tak for det. Nu ved jeg godt, at det er en ny ordfører, der er kommet på. Men ordføreren fra Socialdemokratiet snakkede meget, som om vi ikke kendte balancerne eller mente, at det var vigtigt. Så jeg vil egentlig bare høre hr. Erling Bonnesen, om ordføreren ikke godt vil bekræfte, at jeg fra talerstolen i motivationen stod og understregede netop vigtigheden af, at miljøet ikke skal påvirkes mere, at der ikke skal fanges flere ål, at de ikke skal have flere grejer, netop fordi vi skal have balancen. Vi skal ikke gøre mere ud af det; vi skal bare sørge for, at det er navnet på den fisker, der rent faktisk fisker i dag, der står på licensen.

Ordføreren.

Jeg skal på ingen måde gå længere ind i den disput, der er mellem Danmarksdemokraterne og Socialdemokratiet. Det tror jeg I er meget bedre til at løse selv. Jeg er Venstres fiskeriordfører, og jeg vil arbejde for, at vi får et sundt, godt fiskeri, også fremover.

Spørgeren.

Nå, det er så fint, det kunne vi så ikke få bekræftet. Men kan ordføreren så ikke lige tage mig igennem, hvad ordføreren tænker om, at når man er i ålefiskeriet, så kan landingstal ikke bruges til nogen som helst beslutning om, hvad man må og ikke må, hverken med hensyn til landinger eller generationsskifte. Men når vi snakker stenbider, er det landingstallene og kun landingstallene, man bruger. Hvad er forskellen, så man kan det ene sted og ikke det andet sted?

Ordføreren.

Nu har jeg så også den erfaring, at jeg er tidligere revisor, og vi ved jo godt, at tal og statistik kan bøjes og udlægges, ligesom man lægger forudsætningerne ind, så man kan få det regnestykke ud, man gerne vil have, afhængigt af hvilke forudsætninger man lægger ind. Det tror jeg ikke vi kan bruge til ret meget i det her. Derfor ser jeg også frem til nogle gode forhandlinger ved fiskeribordet, for det er der, tingene bliver afgjort, og der håber jeg da også at se Danmarksdemokraterne.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det er lidt vildt, at man står og siger, at hvis man skal finde ud af, hvor mange fisk der er, kan man for en art fisk tælle dem, og for en anden art fisk skal man drømme sig til, hvad det går ud over. Det viser jo meget godt den der rejse, Venstre har været på. Det er jo ikke ret mange år siden, Venstre stod og sagde, at jomfruhummere skal man have lov til at fiske på Læsø, og vupti, som en tyv i natten fik man i går splittet det ad. Vil ordføreren give mig en garanti for, at man ikke laver det samme nummer med ålefiskerne, som man gjorde med jomfruhummerfiskerne? Eller står ordføreren på talerstolen i dag som et stolt medlem af regeringen og er hundrede procent med på, at det, man gjorde med Læsø i går, var helt fint, og at i alle de områder, hvor man fisker ål og lever af det, kan man faktisk forvente samme behandling?

Ordføreren.

Jeg tror, det alligevel er rigelig tidligt, Danmarksdemokraterne begynder at drage konklusioner om forhandlinger, som slet ikke er startet endnu, og som på ingen måde overhovedet er afsluttet; de skal jo altså ligesom lige startes først. Nu ligger der et udspil, og så tager vi den derfra. Så til konklusioner om, at Læsø lukker og alt muligt andet, vil jeg sige, at lad os prøve at komme sådan lidt igennem nogle ting ved forhandlingsbordet, når dørene først er lukket til – det tror jeg ville egne sig godt – inden man begynder, om man så må sige, at lave flere Læsøskræmmebilleder. Jeg har set, at Danmarksdemokraterne var derovre i går, men jeg tror, det er for tidligt at drage konklusioner endnu.

Spørgeren.

Jamen det er, fordi vi nu har været herinde i Folketinget så længe, især os, der er nye, at vi har oplevet, hvordan regeringen jo laver politik herinde. Man kommer med et udspil, og så får vi at vide, at det er det, I stemmer for. Det er jo derfor, danskerne ikke har fri på store bededag længere. Det er jo virkeligheden. Så kan man sige, at vi drager konklusioner, men nej, vi lærer bare af erfaringer.

Så det, ordføreren står og siger nu, er, at det, man lagde ud fra regeringen i går, faktisk er sådan lidt ligegyldigt, og at det er der heller ikke nogen, der kan regne med, fordi det ikke er noget af det, der bliver en del af aftalen til sidst. Det er jo det, jeg hører. Jeg kan godt forstå, at man er meget, meget forvirret som fisker. Men vil ordføreren ikke bare fortælle mig, hvorfor det er, man skal fiske på sin fars licens? Hvorfor er det, det giver mening for en Venstremand?

Ordføreren.

Nu kan jeg forstå, der gik store bededag i den også, og det ved jeg da ikke. Altså, vi kan da sammen bede til, at vi lander – det tror jeg vi har en fælles interesse i – fornuftigt i forhold til fiskeriet. Så er der jo tusind detaljer på fiskeriområdet; det ved vi godt. Det er derfor, jeg så også siger, at jeg tror, det er for tidligt at drage konklusioner. Men lad os tage en fornuftig snak ved forhandlingsbordet. Det tror jeg den her sag egner sig godt til.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger, og vi går videre til den næste, og det er hr. Carl Valentin fra SF. Velkommen.

Tak for det. Det her forslag om generationsskifte i ålefiskeriet virker desværre ikke særlig gennemtænkt, og i mine øjne vidner det også om en total ansvarsløshed i forhold til at sikre bevarelsen af naturrigdomme.

Forslaget bemærker korrekt, at ålebestanden har været lav i flere årtier, men derfra går det altså galt. Ifølge Danmarksdemokraterne er der masser af ål i havet, fordi en fisker ifølge avisen Fiskeritidende har fanget lidt flere ål end sædvanligt de sidste par år. Den stigning i fangsterne kan måske tilskrives en lille vækst i den lokale bestand af ål, men det ændrer ikke det overordnede billede, som er, at ålen er kritisk truet, og at den risikerer at blive udryddet.

Hvis vi løfter blikket fra, hvor mange ål der blev fanget i år set i forhold til sidste år, så tegner der sig et virkelig dystert billede. I Nordsøområdet udgør antallet af unge glasål, der når vores fjorde og åer, kun 0,6 pct. af niveauet fra 1980 ifølge nyere forskning fra Det Internationale Havforskningsråd. Så tiden er mildt sagt ikke til at lempe begrænsningerne i ålefiskeriet. Årsagerne til denne voldsomme tilbagegang i ålebestanden er primært menneskeskabte, og de væsentligste er historisk overfiskeri, industrilandbruges kvælstofforurening af vandmiljøet, dræning af vådområder og spærringer i åerne. Dertil kommer klimakrisen, som yderligere truer ålens overlevelse. SF ønsker at gøre, hvad vi kan, for at fjerne disse trusler. Vi skal genoprette ålens levesteder og sikre, at dens frie bevægelighed i de danske vandområder ikke længere blokeres.

Danmarksdemokraterne påstår, at nedgangen i ålebestanden skyldes skarven, en art, som globalt nærmer sig en truet tilstand. Det er meget klassisk at bruge skarven som en syndebuk for at dække over vores egen ansvarsløse rovdrift på naturen. Det er altså sådan, at ålen og skarven har levet side om side i årtusinder, og når begge de arter har det svært i dag, skyldes det helt entydigt os mennesker, og det siger alt om Danmarksdemokraternes natursyn, at deres svar på, at vi er ved at udrydde ålen, er, at vi skal gå i gang med at udrydde andre arter.

Ifølge Fiskeristyrelsen blev der sidste år fanget ca. 100 tons ål, og det er 100 tons for meget. SF mener, at der overhovedet ikke skal fanges ål, som situationen er nu. Derfor stemmer SF også imod det her forslag. Vi skal beskytte ålen og ikke presse den yderligere mod udryddelse. Tak.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er fra hr. Kristian Bøgsted.

Tak for det. Det kommer jo ikke bag på mig, at SF siger nej, og at man går fuldstændig i selvsving med at påstå, hvad jeg og Danmarksdemokraterne skulle have udtalt; det undrer mig sådan set ikke. Men jeg har ikke på noget tidspunkt udtalt, at skarven er skyld i nedgangen i bestanden af ål – aldrig – og hvis skarven lige nu skulle være en truet art, tror jeg, at hr. Carl Valentin skal tage og kigge ordentligt på de tal, der ligger fra verdens førende skarvforskere, se på deres tal. Skarven er i eksplosiv udvikling, den er med til at holde det nede, og hvis overfiskeriet skulle være skyld i, at ålebestanden har haft det svært, er det i hvert fald ikke i Danmark, det har været et problem med det.

Hr. Carl Valentin er nødt til at sætte sig ordentligt ind i de tal og kigge på dem. Fiskeriet står for 3 pct. af dødeligheden, men jeg kan høre, at hr. Carl Valentin vil gøre noget ved alle de udfordringer, der er. Så jeg går ud fra, at hr. Carl Valentin nu fortæller Frankrig, Sverige og Norge, at de skal nedlægge alle deres dæmninger, for at ålen kan få det bedre.

Ordføreren.

Den der påstand om, at menneskeheden kun står for 3 pct. af dødeligheden, er jo revet lidt ud af en kontekst. For det handler om, hvordan situationen er lige nu, og ikke menneskehedens historiske ansvar, og det er jo menneskeheden, der har skabt den situation, vi er i lige nu. Så jeg synes, det er lidt af en afsporing.

Spørgeren.

Det er da overhovedet ikke en afsporing. For det er faktuelt dokumenteret, at erhvervsfiskeriet efter ål i saltvand står for 3 pct. af dødeligheden. Det er faktuelt korrekte tal, og i forhold til at kigge historisk tilbage ved jeg ikke om hr. Carl Valentin er klar over, hvornår man begyndte at fiske rigtig meget efter ål. Det gjorde man lige efter anden verdenskrig på grund af fødevaremangel. Da havde man 20 år, hvor man fiskede meget efter dem, og så begyndte man igen at drosle ned. I 1980'erne skete der så noget markant ude i Sargassohavet, der havde en betydning for, hvor mange glasål der kom ind, og at kineserne fik øjnene op for glasål. Så det er helt forkert, hvad hr. Carl Valentin nu står og siger.

Ordføreren.

Okay.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Det eneste, man egentlig manglede dér fra ordføreren for SF, var, at ordføreren sagde, at fordi glasålen i Nordsøen er i tilbagegang, bliver de snart født med navlebrok, lidt ligesom man hørte det om grisene. Altså, man finder på et argument, og så kører man med det, fordi man dybest set er imod, at man udnytter dyr til at spise. Og det er jo dejligt, men så kan man bare sige det.

Det var, lige før man sad og tænkte, at hold da op, det er ålen, der er skyld i den globale opvarmning. Så langt var ordføreren ude, og det er jo super fair; det er super fair. Der er ingen tvivl om, at hr. Carl Valentin mener, at alt animalsk skal være forbudt i nærheden af mennesker, og at det slet ikke skal i nærheden af munden, og det er fair. Men vil hr. Carl Valentin ikke bare fortælle mig, hvorfor det gør nogen som helst forskel, om det er Peter eller Peters far, der har licensen? Hvorfor gør det nogen som helst forskel? Hvorfor er det, man ikke kan generationsskifte en licens? Licensen er der, men det er Peters far, der har den, og ikke Peter selv. Hvad er forskellen?

Ordføreren.

Forskellen er, at hvis det fortsætter i generationer, fortsætter fiskeriet også.

Spørgeren.

Så er vi der, hvor jeg regnede med vi ville komme hen med hr. Carl Valentin, som jo sikkert havde en stor festdag i går, da man fik splittet dansk jomfruhummerfiskeri fuldstændig ad. Der har været fest i det valentinske hjem; det er dejligt. Det, at man ideologisk ikke har lyst til det, har jeg stor respekt for. Det gør bare stadig væk ikke, at man, når man står oppe på talerstolen, bare kan slynge om sig med påstande om, at det, mennesker gør ved det, simpelt hen er så frygteligt, når man så ved, at man har haft en minister oppe at sige, at det kun er 3 pct. af ålene, der ryger i en fiskers garn.

Så man er imod, at der er fiskeri af ål, i SF. Det var en kort tale, man kunne have holdt, og som var blevet taget meget bedre ned af Danmarksdemokraterne. Vi accepterer naturligvis, at man er imod det.

Tak. Ordføreren.

Det sagde jeg faktisk også i min tale. Det kunne godt være, jeg skulle have holdt den lidt kortere. Men i SF er vi imod, at vi fisker ål Danmark, når det nu er en kritisk truet art.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Som det pragmatiske politiske parti, Liberal Alliance nu engang er, vil jeg gerne som fødevareordfører for netop Liberal Alliance her på talerstolen sige, at Liberal Alliance støtter intentionerne bag beslutningsforslag nr. B 90, der søger at forbedre mulighederne for generationsskifte i ålefiskeriet.

Som det fremgår af Fiskerikommissionens rapport fra december 2023, er den europæiske ålebestand under pres, og bestanden vurderes ikke at være i en god tilstand. Det er en realitet, som vi som politikere må tage alvorligt, og som vi må balancere med hensynet til de danske fiskere, der i generationer har udført ålefiskeri. Samtidig er det helt generelt også vigtigt at sikre et ansvarligt og skånsomt fiskeri.

Vi er enige i, at de nuværende regler for generationsskifte af ålelicenser er uhensigtsmæssige, og med en, som jeg forstår det, gennemsnitsalder på 90 år blandt licensindehaverne er det jo i virkeligheden ret tydeligt, at der mangler muligheder for smidig overdragelse, og at det risikerer at føre til, at viden og erfaring i erhvervet går tabt. Vi kan ikke lade bureaukratiske barrierer forhindre en nødvendig fornyelse i den her branche.

Vi skal dog også være bevidste om, at enhver regulering i fiskeriet bør bygge på et solidt biologisk og videnskabeligt grundlag. Vi støtter i Liberal Alliance en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning, hvor hensynet til bestandene går hånd i hånd med erhvervets interesser. Derfor ser vi også positivt på at finde en model, hvor ålelicenserne kan overdrages på en ansvarlig måde, uden at det fører til en stigning i det samlede fiskeritryk.

Forslagsstillerne fremhæver den hollandske model, hvor licenser samles i en fond og kan søges af yngre fiskere. Det er en løsning, der set med Liberal Alliances øjne kunne være meget interessant at gå nærmere i dybden med og få undersøgt i forbindelse med udvalgsarbejdet, men vi mener, at det er afgørende, at en eventuel fond drives med transparens og objektive kriterier, så generationsskifter reelt kommer de yngre fiskere til gode.

Liberal Alliance er grundlæggende tilhængere af at fjerne unødig regulering og at give erhvervsdrivende mere frihed til at drive deres forretning. Det er afgørende, at fiskerne generelt får fleksibilitet og vished om deres fremtidige vilkår, så de kan investere og planlægge for kommende generationer. Samtidig skal vi sikre, at eventuelle lovændringer ikke fører til en uholdbar udnyttelse af en i forvejen presset bestand.

Vi ser derfor gerne, at regeringen meget hurtigt og hurtigst muligt igangsætter en analyse af, hvordan generationsskifter kan ske på en bæredygtig og markedsorienteret måde, og finder en model, hvor eventuelle fiskerettigheder forbliver på danske hænder, og hvor de, der gerne vil tage ansvaret for fiskeriets fremtid, har mulighed for at gøre det. Vi ser også gerne, at regeringen – hvis ellers de har tid til at høre efter – får opdateret den biologiske rådgivning med hensyn til ål i danske farvande.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at Liberal Alliance generelt støtter initiativer, der sikrer en mere bæredygtig og fleksibel fiskeripolitik. Vi vil arbejde for, at en ny model for generationsskifte skaber bedre vilkår for de unge fiskere, og samtidig vil vi også respektere de biologiske begrænsninger. Derfor anbefaler jeg som ordfører for Liberal Alliance både regeringen og forslagsstillerne, at der her kan udformes en beretning, som alle kan se sig selv i. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der en kort bemærkning. Hr. Kristian Bøgsted.

Tak for det. Tak for talen, og tak for den, som jeg opfatter det, meget udprægede støtte til forslaget her. Jeg vil dog sige, at jeg ikke synes, der behøves at igangsættes en frygtelig masse analyser af det her, for det er noget, der faktisk har et vist hastværk, for at vi kan sikre, at vi stadig væk har nogle, der kan det her erhverv og kommer videre med det. Men tak for opbakningen.

Jeg har måske et hurtigt kort spørgsmål: Ville det have haft positiv betydning for Liberal Alliance, hvis ålefiskeriet rent faktisk blev anerkendt af UNESCO som immateriel verdenskulturarv?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Da jeg ikke er kulturordfører, tror jeg, jeg vil undlade at udtale mig bastant fra Folketingets talerstol om Liberal Alliances kulturpolitik, hvad angår UNESCO's verdensarv. Så der må jeg være spørgeren svar skyldig.

Om den anden del af den korte bemærkning om hastværk kan jeg fra min erfaring på forsvarsområdet sige, at hastværk er lastværk. Det tror jeg det er generelt i mange sammenhænge. Så jeg vil ikke anbefale hastværk, selv om jeg dog har en vis forståelse for, at der, når gennemsnitsalderen for de eksisterende licenshavere er 70 år, er nogle, der kan føle et vist behov for hastværk. Jeg vil dog gerne stadig væk henholde mig til, at jeg synes, det kunne være en god idé at få noget yderligere viden om det biologiske grundlag og noget egentlig faktuel analyse af det her. Derfor ønsker jeg også igen, at regeringen og forslagsstillerne kan sætte sig sammen og arbejde med en beretningstekst, som eventuelt kan tage udgangspunkt i regeringens plan.

Spørgeren.

Jeg vil bare understrege, at når jeg siger hastværk, er det jo ikke, fordi det på den måde skal jappes igennem. Men når jeg siger, at der ikke er behov for de store analyser, er det, fordi der ligger en meget klar og gennemprøvet model af, hvordan det her kan fungere. Og hvis man gerne vil have en masse opdateret viden og opdaterede tal, kan man f.eks. prøve at snakke med andre end kun en enkelt mand hos ICES. Man kunne f.eks. snakke med to af de fremmeste åleforskere i hele verden igennem det, der hedder SEG. De er virkelig også inde i stoffet.

Ordføreren.

Tak. Det er her helt tydeligt, at der er et meget, meget stort og substantielt stykke arbejde for Udvalgssekretariatet i at få fremskaffet data og få forelagt det for udvalget. Igen vil jeg understrege her fra talerstolen, at Liberal Alliance støtter intentionerne i forslaget og dybtfølt anmoder om, at der her kan udformes en beretningstekst.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Og vi går videre til den næste, og det er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Jeg tror, jeg vil starte med at holde en forholdsvis kort tale, og så vil jeg starte bagfra. UNESCO's verdensarv – det synes jeg da umiddelbart lyder som en rigtig god idé, og jeg tænker ikke, og nu prøver jeg at kigge ned på ministeren, at det måske ville være den store hurdle og være noget, vi taler imod, men jeg tænker, at det da kunne være en god idé at arbejde videre med.

I forhold til Liberal Alliances ordfører vil jeg sige, at jo, regeringen hørte efter under ordførerens lange tale.

En beretningstekst tænker jeg også godt at vi i Moderaterne vil kunne tappe ind i.

Men nu vil jeg gå over til min ti siders lange tale her: Moderaterne anerkender udfordringerne for ålefiskerne og også vigtigheden af at have et bæredygtigt erhverv. Vi i Moderaterne deler til fulde intentionerne bag det her forslag. Det giver rigtig god mening; det er god pragmatisme. Vi har brug for en helhedsplan. Generationsskifte er utrolig vigtigt, men det kan ikke stå alene. Derfor ser vi jo frem til de rigtig gode diskussioner og snakke, vi skal have, når vi endelig går i gang med fiskeriforhandlingerne her på torsdag. Vi vil sikre en bæredygtig fremtid for ålefiskeriet. Det er vigtigt, også for os. Tak for debatten, tak til Danmarksdemokraterne for initiativet. Moderaterne støtter ikke forslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Kristian Bøgsted.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil egentlig bare høre, om ordføreren sådan lige umiddelbart mener, det vil give mening, når der foreligger data på ålevandringer, ålebestanden, fangster og det hele andre steder end ICES, fra en forsker i Danmark, så at kigge på de data også, når vi kommer til fiskeriforhandlingerne og skal kigge på det generelt i forhold til ålefiskeriet og ikke kun i forhold til det her forslag?

Ordføreren.

Altså, i forhold til data og viden er det jo vigtigt at have et godt fundament at stå på. Så at kigge ind i andre undersøgelser tænker jeg måske ikke ville være dårligt i forhold til at få forskellige perspektiver.

Spørgeren.

Jamen det lyder perfekt. Så vil jeg medbringe det data til ordføreren, de andre ordførere og ministeren, så man kan kigge på det her meget seriøst. For der er nogle ting, der trænger til at blive kigget på, ikke kun med generationsskiftet, men også ellers.

Ordføreren.

Jeg ser det mere som en replik.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Så vil jeg forsøge ikke at lave en replik. Ordføreren bliver tilbudt, at vi tager data med. Vi starter forhandlingerne torsdag. Jeg ved ikke, hvor mange hundrede sider det er, men man kan sige, at så kan vi jo lave en fornuftig løsning for generationsskiftet fredag ugen efter, for dataene er der.

Det lyder lidt som en syltekrukke, hvor regeringen endnu en gang enten ikke gider sætte sig ind i det eller har lumske planer om, at de der 50 pct. af fiskeriet skal dø. Når man ikke kunne få det på CO2-afgiften, så gjorde man det på jomfruhummerne, og så kan man tage ålene, og så kan man tage dem sådan lidt i bidder. En elefant spises jo bedst i skiver, som man ved, og er det det, jeg hører?

For vi har jo dataene, og jeg er sikker på, at ordføreren kan få dem allerede i morgen, og så kan man læse dem igennem til på torsdag. Vi sender dem gerne til alle fiskeriordførerne, for data er der jo. Så hvad er det for nogle data, man mangler? Hvorfor siger man, at i forhold til ålefiskerne i Danmark skal vi have helt andre data end dem, som hollænderne har lavet for deres ålefiskere? De data findes jo. Så er det ikke bare sådan, at Moderaterne gør det, som man kan se at regeringen har gjort på fiskeriområdet? Man snakker lidt, og så slagter man lidt, og så håber man, at folk glemmer det igen.

Ordføreren.

Det er nok en af hr. Kim Edberg Andersens stærkeste kompetencer at smide en hel masse forudsætninger og argumenter for, hvad andre folk tænker og mener af sted, og respekt for det – hvis det var korrekt. Så ville det da være dejligt, for så behøvede man da ikke stå heroppe og holde en tale. Det, der er vigtigt, er, at vi får kigget ind i det her og får kigget ind i al substans og får fundet de allerbedste løsninger. Jeg kan godt se, at hr. Kim Edberg Andersen i hvert fald ikke er fiskeriordfører, for sidemanden er i hvert fald godt klar over, hvor stor en kamp den ordfører, der står her på talerstolen fører for de danske fiskere og fiskerierhvervet i det hele taget.

Spørgeren.

Så tabte ordføreren da i hvert fald kampen i går. Det bliver man dag nødt til at sige set fra jomfruhummerfiskeriets side. Der tabte ordføreren jo kampen. Så er det jo ligemeget, hvor meget man kæmper, hvis man ikke får det igennem. Moderaterne er en del af regeringen, og jeg ved som ordfører på en masse andre områder, at når regeringen kommer med et udspil, er det det, der bliver banket igennem. Det har vi prøvet hundredvis af gange.

Jeg vil vende tilbage til det med fakta. Vi ved, der er data på området. Nu sylter man det ved at sige, at man skal have andre data end dem, der findes. Hvorfor er det, at ålefiskeriet i Holland adskiller sig fra ålefiskeriet i Danmark? Dataene er der, så hvorfor ikke bare lave en hurtig aftale, så man ikke behøver at være 79, inden man kan skifte til sin søn?

Ordføreren.

Nu går vi ind i fiskeriforhandlingerne på torsdag. Her er mit klare mål, at når de forhandlinger er afsluttet, kommer vi ud med nogle rammevilkår til erhvervet, hvor de kan se langt ind i fremtiden. Jeg håber så sandelig, og det tænker jeg også, for nu kender jeg ordføreren på området rigtig, rigtig godt, at Danmarksdemokraterne også går ind i et konstruktivt samarbejde omkring, hvordan vi sikrer det danske fiskerierhverv på den lange bane. Der er ikke nogen beslutninger, der er truffet endnu. De bliver truffet under forhandlingerne.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, hr. formand, og tak til hr. Kristian Bøgsted for at bringe emnet på dagsordenen her i dag. Det er jo vigtigt, at man har nogle muligheder for at regulere det her fiskeri på en hensigtsmæssig måde. Vi kan jo læse os frem til, at ålene ifølge Europa-Kommissionen er truede, og derfor er det også meget hensigtsmæssigt, at vi nu kommer til at lave en fiskeriaftale, som ministeren jo endelig har indkaldt til forhandlinger om. Vi synes i hvert fald, det er ualmindelig uhensigtsmæssigt, at man, når man er med i et fiskeri, ikke har mulighed for at fortsætte det, hvis dem, man fisker sammen med, falder bort. Det skal vi selvfølgelig have fundet en løsning på. Den regulering, der skal foregå i forhold til ålefiskeriet, skal være på en hensigtsmæssig måde, sådan at fiskerne også kan se sig selv i det og kan få et rentabelt fiskeri. Tak.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tusind tak. Vi går videre til den næste, og det er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak. Nu står der jo i forslaget, at det bare er et spørgsmål om at skabe mulighed for generationsskifte af ålelicenser i ålefiskeriet. Man skal skabe mere smidige muligheder for generationsskifte af ålelicenser i ålefiskeriet. Det er jo sådan, at vi har haft en del debat om fiskekvoter og den slags, når jeg sådan tænker tilbage på, hvad jeg har oplevet i Folketinget, og der har der været en stor sympati for, at man kan have en lukket kystfiskerordning, hvor man bringer sine fiskekvoter ind, og så sikrer man sig ligesom, at de holdes der. Så kan de tildeles andre mennesker, der vil være i den lukkede kystfiskerordning. Så når jeg ser på det her forslag, synes jeg da egentlig, man skal undersøge, om ikke det kunne være en model. Så kunne man måske også forholde sig til, om dem, der ønsker at overtage en licens, hvis det er sådan, det fortsat skal være lovligt at fiske ål, kunne have en mulighed for, hvis de boede i det samme område som en, der havde en licens, eller var i familie med vedkommende, så havde en fortrinsret. Det er vi sådan set åbne over for. Lad os da få det afdækket via en udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så den næste er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Det har ingen hast. Velkommen.

Det gik lidt hurtigere end forventet. Jeg synes, det er et rigtig godt forslag, som Danmarksdemokraterne har fremsat og vi behandler her i dag. Som jeg forstår forslaget, kommer det ikke til at ændre på den mængde ål, man har tænkt sig at fange. Det er alene et spørgsmål om at gøre det lidt nemmere for en ældre fisker at generationsskifte til en yngre fisker. Det synes vi egentlig er fornuftigt nok. Og når et flertal i Folketinget kommer til at afvise det, er det vel, fordi det skal være nogle andres idé, når det kommer til stykket, og man ikke bare vedtager beslutningsforslag, som faktisk er gode, og det her er et udmærket forslag. Den hollandske model, som man forestiller sig kan stå i stedet for den danske, virker fornuftig. Derfor ser vi ingen hindring for at stemme for det her ganske udmærkede forslag. Ålefiskeri er en god ting. Det er godt, at vi har fiskeri i Danmark. Og det er super, at danskerne får adgang til nogle sunde, nærende fødevarer, og det må man sige at fede fisk er. Så det kan vi fuldstændig støtte op om.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Velkommen til.

Tak for det, og tak for debatten til jer alle sammen hernede, og tak for, vil jeg faktisk sige, den generelt positive forståelse for, at det her er noget, vi skal have kigget på. Jeg ser rigtig meget frem til at møde op til fiskeriforhandlinger, hvor vi, håber jeg, kan få det her på plads også, så vi også i fremtiden har ålefiskeri i Danmark og den kulturarv, der ligger i det.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, ønsker at give en begrundelse for beslutningsforslaget.

Nu skal vi debattere SF's beslutningsforslag, som handler om, at kommunerne selv må tage stilling til, om man vil indføre en turismeafgift eller ej. Man bør derfor ikke på forhånd nødvendigvis have en holdning til, om man skal have en afgift, eller om man ikke skal have en afgift. Det her giver selvbestemmelse til kommunerne, i forhold til om man ønsker at indføre en afgift, og i så fald hvordan den skal se ud. Det er der lokalt et ønske om flere steder, og jeg synes, det er mærkeligt, at vi centralt fra Christiansborg ikke lader det være op til de kommunale politikere, der sidder rundtomkring i landets kommuner, om man ønsker en sådan afgift eller ej. Helt konkret er der et flertal på Københavns Rådhus, som ønsker en turismeafgift i omegnen af 7,50 kr. pr. overnatning. Men jeg kan forstå, at der fra regeringens side er en vi alene vide-holdning til, at det skal man ikke beslutte lokalt.

Når jeg lægger så meget vægt på, at det her forslag jo alene handler om, at det må man beslutte lokalt, er det, fordi jeg har kunnet høre i debatten – senest i dag, hvor forslaget jo også har genereret en opmærksomhed – at man kalder det et forslag om en turismeafgift, altså, at hvis man stemmer for det her, indfører man pr. automatik en afgift. Sådan er det ikke; det her handler om det kommunale selvstyre i forhold til at vurdere, hvordan man udvikler sit lokalsamfund – der, hvor man bor, der, hvor man er valgt af sine lokale medborgere. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Forhandlingen er hermed åbnet. Den første, der får ordet, er ministeren for byer og landdistrikter. Velkommen.

Tusind tak for det. Lad mig starte med at slå fast, at turisme er godt. Turisme er positivt, og jeg er som minister med ansvaret for turismen naturligvis glad for, at vi har turisme i Danmark. Jeg er glad for, at vi har mange turister i Danmark. Og hvorfor er det så egentlig, jeg synes, turisme er godt? Jo, det er der vel grundlæggende tre årsager til.

Den første er det økonomiske, det merkantile. Turismen bidrager med milliarder til det danske samfund. Den er det fjerdestørste eksporterhverv. Langt over 100.000 danskere er beskæftiget i turismen, og over 20 kommuner i Danmark har nu oplevet, at over 10 pct. af deres beskæftigede arbejder inden for turisme. Der er penge i det her. Vi tjener penge på det, og i tusindvis af danske familier får smør på brødet hver evig eneste dag, fordi vi har turister, der kommer udefra og bruger mange penge i vores land. Så der er et økonomisk argument for turismen.

Den anden årsag er det, der handler om, hvad alle dem, alle os, der ikke er turister i vores eget lokalområde, rent faktisk får ud af turismen. Man kan jo tage udgangspunkt i det sted, hvor det her forslag stammer fra, nemlig København. København er vel nærmest gået hen og blevet mad- og gastrohovedstad, ikke bare for Nordeuropa, men for hele Europa. Det vil sige, at københavnere og dem, der bor rundt om København, har unikke muligheder for at spise i verdensklasse.

Hvordan hænger det så sammen med turisme? Jo, det gør det på den måde, at mange af de restauranter ville lukke, hvis der ikke kom turister udefra og brugte penge på de restauranter. Det samme kan man sige om oplevelsestilbud, om kulturtilbud og om underholdningstilbud i hele Danmark, ikke kun i København. Så turismen er også med til at give alle os, der bor her, bedre tilbud i forhold til kultur, spisning og oplevelser.

Så er der en sidste ting, jeg ikke synes man skal undervurdere, nemlig stoltheden. Jeg bliver da stolt som dansker, når der kommer nogen udefra og besøger mit land og synes, det er så fantastisk, at de gerne vil rejse, nogle gange rejse hen på den anden side af kloden, for at besøge vores lille stykke land og lægge nogle penge her. Det bliver jeg stolt af, og det er jo ikke kun en national stolthed. Når man kigger på de steder i Danmark, hvor man er rigtig dygtig til turisme, så er der en høj grad af lokal og regional stolthed i at sige: Se, hvad vi har at vise frem fra vores lokalområde; se, hvor smukt der er ved Vesterhavet; se, hvor idyllisk der er i de skovområder, hvor man formår at tiltrække turister; se en smuk købstad, vi har; se en pulserende storby, vi har.

En lokal, regional og national stolthed ligger der også i turismen. Derfor er turisme positivt. Men det betyder jo ikke, at der ikke er udfordringer for dansk turisme, selv om det er positivt. Vi ved, at konkurrencen om turister er hård på et internationalt marked. I Danmark scorer vi i forvejen lavt på sammenhængen mellem pris og kvalitet, når man spørger turisterne. Faktisk er det kun Norge, der scorer lavere end Danmark, når det kommer til turisternes oplevelse af forholdet mellem pris og kvalitet i Nordeuropa, og så kan man jo sige, at et forslag om at give kommunerne mulighed for at opkræve nye skatter og nye afgifter jo bare ville gøre den placering endnu dårligere, og dermed vil den svække dansk turisme.

Så derfor kan regeringen ikke støtte det her forslag. Vi mener, der er nok af skatter og afgifter i Danmark, og derfor er der ikke nogen grund til at opfinde nye. Så kan jeg fra forslagsstillerne høre argumentet om kommunalt selvstyre i forhold til skatter. Det synes jeg er et spændende eksperiment, og jeg vil gerne udfordre SF lidt på det: Betyder det så også, at man kommunalt skal have lov at fastsætte sin egen selskabsskatteprocent? Det betyder ikke nødvendigvis, at man går ind for en lavere selskabsskat, men skal Københavns Kommune så have lov at sige, at de virksomheder, der ligger hos dem, skal betale en lavere selskabsskat end dem, der ligger i Ballerup eller i Hjørring?

Så i forhold til argumentet om, at det her i virkeligheden bare er et forslag, der handler om kommunalt selvstyre, tror jeg i virkeligheden ikke, at forslagsstillerne mener det, når det kommer til stykket. Det her handler i virkeligheden nok bare om, at man fra SF's side er glad for at opkræve nogle skatter og afgifter og måske ikke så glad for turisme, og det er nok det, der ligger bag.

Så altså, vi kan ikke støtte forslaget, også fordi vi sådan set er overbevist om, at det ikke vil virke. Hvis man kigger på de byer, der har indført en turismeafgift, så er det jo de byer, der rent faktisk har problemer med overturisme. Så det virker ikke i Barcelona, det virker ikke i Amsterdam, og jeg ønsker ikke, at København eller nogen andre danske byer for den sags skyld skal være hverken Barcelona eller Amsterdam. Så det kommer heller ikke til at fungere.

Så må jeg også sige, at jeg har en principiel modstand her, fordi det her forslag også vil åbne op for, at man kan pålægge en turistafgift for danske turister. Det kan jeg forestille mig at vi kommer til at diskutere lidt lige om lidt, men jeg synes, det er principielt forkert, at man kan sidde på det ene rådhus og beslutte, at nu pålægger vi dem fra nabokommunen afgifter, hvis de gerne vil overnatte hos os. Det synes jeg principielt er forkert, og derfor kan vi ikke støtte det her forslag.

Det betyder ikke, at vi ikke gerne vil indgå i en dialog, både med forslagsstillerne og de relevante kommuner, om, hvordan vi løser problemerne de steder, hvor de rent faktisk er. For i højsæsonen er der visse perioder i eksempelvis København, hvor der er tryk på, og hvor der er en spidsbelastning. Så sent som i sidste uge havde jeg et møde med Københavns overborgmester om netop det her, og lad os da forsøge at løse de problemer sammen i stedet for at kaste et forslag om nye turismeskatter og -afgifter, som ikke vil virke, og som vil have en negativ effekt på dansk turisme, ud over det hele. Vi kan ikke støtte forslaget, men som I kan høre på mig, ser jeg utrolig meget frem til debatten.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Altså, man må måske undskylde hr. Morten Dahlin, at han ikke har været skatteordfører, men der er faktisk adskillige skatter, som man fastsætter lokalt. Der er kommuneskatten, selvfølgelig, men også for erhvervslivet såsom grundskyld osv. Det er der et spænd i, og det siger vi, fordi vi har et udstrakt kommunalt selvstyre i det her land. Undskyld, jeg trak på smilebåndet, men jeg synes, det var under niveau.

Det her drejer sig om kommunalt selvstyre, men det drejer sig også om, at vi i SF gerne vil have bæredygtig turismeudvikling i modsætning til ministeren, som har sådan en tilgang: mere, mere, mere. Det er et spørgsmål om kvantitet og ikke, hvordan vi kan udvikle vores land. I SF siger vi simpelt hen bare, at hvis man ønsker det lokalt, og det kan også være på vestkysten, hvor der jo også kan være et træk på naturressourcerne, altså hvis man ønsker det i sin kommune, så må man godt opkræve noget. Og det konkrete forslag fra København er 7,5 kr. pr. overnatning.

De penge skulle ifølge vores forslag gå direkte til turismeinfrastruktur, så vi f.eks. kan komme noget af den bustrængsel eller krydstogtskibenes trængsel til livs og skabe bedre forhold for det.

Ministeren.

Den lidt nedladende tone kan ordføreren godt droppe. Jeg har siddet i kommunalbestyrelse i 13 år. Jeg ved udmærket godt, hvad en kommunalbestyrelse har ret til og ikke har ret til.

Men jeg må bare sige, at der er en grundlæggende uenighed mellem mig og SF. Familiefaren fra Hjørring pakker hele den pukkelryggede ind i stationcaren og kører til København for at opleve nogle af de kulturattraktioner, som han hele livet har betalt skat til, nemlig Det Kongelige Teater og Nationalmuseet. Nu vil han gerne over at opleve sit lands hovedstad og tage hele familien med, men så skal nogle af SF's partifæller på Københavns rådhus have lov til at sidde og sige til ham: Du skal betale en ekstra skat for at overnatte i dit eget lands hovedstad. Det har jeg en principiel modstand imod. Det vil SF gerne; det vil jeg ikke. Derfor bliver det et nej tak til det her forslag.

Spørgeren.

Man kan sige, at prisen for at køre over Storebælt sammenlignet med at betale 7,5 kr. er der lidt forskel på. Det vil jeg sige. Jeg ved ikke, om ministeren har planer på det område; det kunne da være spændende at høre om i hvert fald.

Det her drejer sig om, at man lokalt selv må bestemme, om man vil opkræve en turismeafgift. Man må også beslutte det i Frederikshavn kommune, hvis man synes, at der er meget træk på Skagen, og man gerne vil investere der. Jeg synes simpelt hen ikke, at det er rimeligt, at en Venstremand er så nedladende over for lokal selvbestemmelse.

Ministeren.

Men jeg er ikke nedladende over for lokal selvbestemmelse. Jeg udfordrer bare SF's præmis. For tager man SF's udgangspunkt om, at al skattepolitik åbenbart skal være lokalt, så må SF jo også støtte, at man lokalt kan have lov at nedsætte selskabsskatten for virksomheder, der ligger i ens kommune. Det er ikke forslag, jeg har hørt fra SF.

Vi har ikke brug for en turismeafgift, og jeg vil bare sige, at i forvejen bidrager turisterne med milliarder og milliarder til den danske økonomi og dermed også til de offentlige kasser rundtomkring, der faktisk nyder godt af, at der er mennesker, der står op om morgenen og går på arbejde i turismesektoren, både i Frederikshavn og i København.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går til ordførerrækken, og den første er hr. Kris Jensen Skriver fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak til SF for at rejse debatten. Jeg vil gerne starte med at understrege vigtigheden af turisme i Danmark – vigtigheden af, at vi viser vores land frem både for danskerne, men også for dem, der gerne vil besøge vores dejlige land. Det er der heldigvis mange der gerne vil. Turisterne strømmer til Danmark, og vi står stærkt efter et naturligt dyk i forbindelse med corona. Det mener vi i Socialdemokratiet at der god grund til at glæde sig over, bl.a. fordi turismen skaber arbejdspladser i hele landet. Vi ved eksempelvis, at 20,1 pct. af beskæftigelsen på Bornholm er knyttet til turismen. For destinationer på Vestkysten er tallet 15,9 pct. Derfor er turismen helt afgørende for udviklingen i hele Danmark, og det skal vi støtte op om.

Særlig sidste år fyldte debatten om mange turister i højsæsonen en del. Ja, der kan godt være mange turister, når sæsonen rammer og vejret er godt. Her i København er det populært for turisterne at tage i Nyhavn, og kommer vi til Jylland, er det helt sikkert, at der på en sommerdag er mange turister, der tager turen til Skagen eller Blåvand. I Billund Kommune, hvor jeg selv bor, kan der også være fyldt på indfaldsvejene til LEGOLAND på de dage, hvor der er mange gæster. Det synes vi i Socialdemokratiet er rigtig godt.

Vi er også med på, at det kan give nogle udfordringer rundtomkring. Dem skal vi naturligvis løse, og vi skal se på, om vi kan få turisterne derhen, hvor der måske er knap så mange. Vi vil gerne finde nogle løsninger, så vi kan få spredt turismen mere ud, også uden for højsæsonen. Det kan vi løse, og det kan vi løse sammen med erhvervet, men vi mener ikke, at løsningen er at give kommunerne en mulighed for at pålægge erhvervet en afgift, som SF foreslår her – en afgift, der potentielt vil få turisterne til at tage andre steder hen, hvilket vil betyde et fald i antallet af arbejdspladser og udviklingen. Det vil ramme særlig hårdt uden for de store byer.

Når jeg besøger turistdestinationerne langs den jyske vestkyst, som jeg har gjort som turismeordfører og for den sags skyld også før, jeg kom i Folketinget, så oplever jeg et butiksliv og et aktivt lokalsamfund, hvor man godt ved, at købmanden ikke kunne klare sig, hvis der ikke kom turister. Hvis man spørger i Blokhus eller i Blåvand, ved indbyggerne der godt, hvorfor turismen er vigtig. Vi mener derfor ikke, at en afgift er den rette vej at gå, men vi mener, at der i stedet skal søges andre løsninger, for det er afgørende, at der også fremover er bred opbakning i lokalbefolkningen til turismen. Lad mig understrege, at det er der også i dag, når vi kigger på de målinger, der bliver lavet. Grundlæggende er turismen i god form – den må vi ikke ødelægge – og på den baggrund kan jeg meddele, at Socialdemokratiet ikke bakker op om beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg har også familie i Skagen, og der må man sige, at det altså går den forkerte vej uden for højsæsonen. Der er simpelt hen mangel på investeringer, så dem, der rent faktisk bor i byen og jo servicerer turisterne, når det er sæson, også kan have de services, der bliver efterspurgt. Det var bare en bibemærkning.

Jeg forstår ikke helt logikken. Hvis man som ordføreren og ministeren tror, at en overnatningsafgift på f.eks. 7,5 kr. vil skræmme turister væk, hvorfor skulle det så ikke flytte turisterne andre steder hen end til hovedstaden, hvilket jo netop er regeringens turismestrategi, at man altså siger, at man gerne vil have turisterne andre steder hen? Hvis der kun er én kommune i landet, som vil indføre det her, vil det da netop opfylde det formål, som jeg egentlig ikke har set realiserbart, i regeringens turismestrategi. Så jeg forstår ikke logikken. Kan ordføreren gøre mig klogere?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan i hvert fald gøre et forsøg. For det første er der den del, der handler om investeringer, som ordføreren indledte med, og der er det rigtig positivt, at vi netop med den turismeaftale, der blev lavet sidste år, faktisk iværksætter nogle initiativer, så vi får fremmet det her. For jeg er sådan set enig med ordføreren i, at der mangler nogle investeringer uden for de store byer, så vi også kan være med til at skabe en udvikling.

Når vi for det andet siger, som vi gør, er det jo, fordi vi kan se en turisme, der er i god udvikling i Danmark i dag. Vi kan være bekymrede over det, hvis vi giver kommunerne mulighed for at pålægge en afgift på det her erhverv. Så kan der være nogle turister, der rykker et andet sted hen. Det mener vi ikke er vejen frem. Vi mener i bund og grund heller ikke, problemet er så stort, som ordføreren gør det til her. Når vi kigger på tilfredshedsmålingerne, er det rigtigt, at vi kan se et lille fald, men vi kan stadig væk se, at det overordnet set er 74 pct. af danskerne, som faktisk mener, at turismen bidrager positivt til deres lokalområde. Og det synes jeg sådan set er et rigtig godt tal.

Spørgeren.

Faktum er bare, at hvis regeringen får sin vilje og får fordoblet antallet af turister, kan en by som København simpelt hen ikke følge med. Og igen er det jo op til den enkelte kommune, om man vil gøre det eller ej.

Jeg har et helt konkret spørgsmål: Er ordføreren enig med den socialdemokratiske overborgmesterkandidat i, at man skal få nogle penge ind via metroen. Når jeg spørger om det, er det jo, fordi det vel er lidt urimeligt, at helt almindelige lønmodtagere, som måske arbejder i lufthavnen, skal betale for noget, som udenlandske turister ellers kunne betale for, altså netop at understøtte infrastrukturen i hovedstaden?

Ordføreren.

Så vidt jeg ved ud fra det, jeg har læst, er det forslag om metroen ikke en del af SF's beslutningsforslag i dag. Jeg holder mig til det, der er linjen hos Socialdemokratiet herinde, og vi mener ikke, at vi skal give kommunerne en mulighed for at lave en turismeskat.

Hr. Søren Søndergaard.

Tak. Altså, jeg forstår heller ikke logikken i den socialdemokratiske ordførers argumentation. Lad os nu antage, at det er rigtigt, at de der 7 kr. eller 7,5 kr. har en stor betydning for, hvor folk placerer sig – det tvivler jeg på, men okay, lad os bare sige det. Det er udgangspunktet. Så lægger København 7,5 kr. på. Men turisterne kan undgå den afgift ved i stedet for at få et hotel i Hillerød eller i Frederikssund eller kan for den sags skyld tage til vestkysten. Hvordan vil det svække turismen ude i landdistrikterne, at man lægger en afgift i København? Jeg forstår det ikke. Og det andet spørgsmål, jeg har, er: Hvad er det, som den socialdemokratiske gruppe på Københavns Rådhus ikke har forstået?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg skal forsøge at forklare mig nærmere her. Nu er det jo ikke min opgave i den her henseende at stille spørgsmål, men spørgsmålet tilbage til Enhedslistens ordfører er, hvorvidt Enhedslistens ordfører kan sige, at man ikke også vil bruge muligheden i Hillerød, såfremt det bliver en mulighed her. Som jeg læser beslutningsforslaget her, er det alle kommuner i Danmark, der får muligheden for at lave den her afgift. Derfor kan man jo ikke sige, at det så kun er København, der vil komme til at gøre det. Det ved vi sådan set ikke, for det er alle kommuner, der får muligheden for det.

Når det er sagt, er det op til mig at fremlægge den socialdemokratiske linje herinde fra Christiansborg. Og det er sådan, at i Socialdemokratiet – og det synes jeg jo er dejligt – er vi et stort, bredt parti med plads til mange forskellige holdninger, så den diskussion tager jeg også gerne med mine partifæller på borgerrepræsentationen i København.

Spørgeren.

Det er jo op til Hillerød, om de vil gøre det, og hvis de så lægger 5 kr. på, kan folk placere sig i Frederikssund eller på vestkysten eller i Billund, for i Billund vil ordføreren jo sørge for at den afgift ikke kommer. Det vil altså styrke turismen i provinsen.

Så er der det der med den socialdemokratiske folketingsgruppe i forhold til borgerrepræsentationen. Altså, borgerrepræsentationen har jo henvendt sig til os via ministeren eller er på vej til det. Så har man vel en diskussion. Og jeg spørger bare i al beskedenhed: Hvad er det, Socialdemokraterne på Københavns Rådhus har misforstået?

Ordføreren.

Nu synes jeg, ordføreren afslører sig selv lidt ved at sige, at det kan man netop godt gøre i Hillerød. Og ja, det er jo rigtigt. Det kan man gøre i Hillerød. Man kunne også vælge det i Frederikssund, og sådan kan vi blive ved med den her sjove leg. Det understreger sådan set bare den udfordring, der er ved det beslutningsforslag, der ligger her. Alle kommuner vil få mulighed for at pålægge den her afgift. Det er et faktum. Og jeg tager meget gerne en yderligere dialog med mine partifæller på borgerrepræsentationen i København omkring det her, men jeg er også helt sikker på, at vi ikke ville være enige. Men derfor er det jo godt, at vi kan diskutere tingene.

Tak. Den næste spørger er fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Det lød, som om ordføreren mente, at en turismeafgift er noget, man ikke kan stå inde for. Så en gang til vil jeg spørge: Hvordan hænger det sammen med den socialdemokratiske gruppe i Borgerrepræsentationen? Betyder det, at ordføreren er uenig med den socialdemokratiske gruppe i København?

Ordføreren.

Jeg synes, jeg har sagt meget klart herfra, at vi ikke kan stemme for det her beslutningsforslag, og at vi ikke bakker op om en turismeafgift. Det er sådan, at Socialdemokratiet er et stort parti med plads til forskellige holdninger. Jeg tænker også, at man i Det Konservative Folkeparti en gang imellem har en byrådsgruppe, der ikke er helt enig i det, der er linjen herinde fra Christiansborg. Det er kun godt, at man kan få taget den diskussion i et parti.

Spørgeren.

Tak. Så jeg kan konkludere, at Socialdemokratiet her ikke er enig i, at man skal have en turismeafgift, og ikke er enig i udmeldingen fra spidskandidaten til kommunalvalget omkring en metroafgift, der skal ramme turister.

Ordføreren.

Vi mener, at der er andre værktøjer at gribe til i forhold til de perioder, hvor der kan være en belastning. Det vil vi meget gerne være med til at indgå i en dialog med erhvervet omkring, som jeg også kom omkring i min tale, og vi tror på, at vi ved at have den dialog og lave nogle tiltag den vej rundt faktisk kan være med til at sprede turismen ud.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste taler er fru Louise Elholm fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det var egentlig vores turismeordfører, fru Anni Matthiesen, der skulle have stået her på talerstolen. Jeg har lovet at hendes tale i stedet, men da jeg er hovedordfører i Erhvervsudvalget, hvor beslutningsforslaget hører hjemme, føler jeg mig også godt hjemme i stoffet, så I er velkomne til at stille spørgsmål alligevel.

Tak for ordet, og tak til SF for at tale ind i en debat om, hvordan vi kan sikre en bæredygtig vækst i turismen. I Venstre mener vi dog ikke, at en turismeskat er den rette vej at gå. Det er dyrt at være på ferie i Danmark sammenlignet med andre lande. København er på topti over de dyreste byer at rejse til på weekendtur. En turismeskat vil øge omkostningerne for turisterne endnu mere, hvilket kan gøre Danmark mindre attraktivt som rejsemål. Det kan især påvirke dem med mindre budget eller måske børnefamilier, som vælger billigere destinationer til. På længere sigt kan en turismeskat altså mindske væksten i dansk turisme.

Der er mange andre måder at skabe en bæredygtig turisme på end ved at gøre det endnu dyrere. I Venstre er vi naturligvis meget glade for den nye strategi for bæredygtig vækst i turismen. Faktisk har VisitDenmark for nylig kortlagt, at det sted, hvor turisterne udleder mest CO2 i forbindelse med deres ophold i Danmark, er transporten til og fra landet samt indenrigstransport under besøget, der samlet står for 58 pct. af turisternes klimaaftryk. Overnatning udgør kun 5 pct. Af den grund er en bæredygtig transport en prioritet for regeringen. Derfor vil vi bl.a. investere i flere ladestandere, udbrede cyklisme og skabe grønnere flytransport. Selvfølgelig skal vi også se på bæredygtig overnatning, men vi bør fokusere på de områder, hvor vi virkelig kan rykke noget. Så selv hvis vi her kunne blive enige om at skulle have en turismeskat, ville det af den grund også være målrettet forkert, når man foreslår at lægge den oven på overnatningerne, som er et af de områder, hvor turisterne har mindst klimaaftryk.

Forslagsstillerne henviser til, at man har gode erfaringer med at indføre turismeskat i Berlin og Barcelona, men der er langtfra sammenlignelighed mellem turismen i Aarhus eller København og Berlin og Barcelona. Det kan f.eks. være svært at sammenligne det smukke Tårnet her på Christiansborg med fjernsynstårnet i Berlin, også i forhold til besøgstal.

Vi har ikke de samme udfordringer med masseturisme i Danmark, og danskerne har generelt lettere ved at få øje på de positive sider ved turismen frem for de negative, selv også i de dele af København, hvor støjgenerne eller trængslen er størst. Det skyldes, at turisme bidrager til at skabe liv og aktivitet lokalt, og det kan de fleste danskere godt se. Vi kan i Venstre derfor ikke støtte forslaget, fordi vi ikke mener en turismeafgift er den rigtige vej at gå for at sikre bæredygtig vækst i turismen i Danmark. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen spørgsmål, så vi går videre i talerrækken. Den næste på talerstolen er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. SF ønsker med det her beslutningsforslag at skabe lovhjemmel til, at kommunerne kan opkræve turismeafgift. Turisme er en vigtig del af vores økonomi, og jeg forstår også godt behovet for at vedligeholde og udvikle den offentlige infrastruktur. Men i Danmarksdemokraterne synes vi heller ikke, at en turismeafgift er den rette vej at gå. En turismeafgift risikerer at skade vores konkurrenceevne som turistdestination. Danmark er i forvejen et dyrt land at besøge sammenlignet med mange andre europæiske lande, og hvis vi indfører en afgift, risikerer vi at blive fravalgt, og at indtægten vil gå til andre lande.

En anden vinkel er også, at vi gør det dyrere at besøge vores eget land. Det skal ikke blive dyrere for familien fra Vestjylland, der gerne vil besøge vores hovedstad. Derudover vil sådan en afgift også skabe administrativt besvær for kommunerne og erhvervslivet. Hoteller, hostels og udlejere via platforme som Airbnb vil blive pålagt yderligere indberetningsopgaver. Vi taler ofte om behovet for at forenkle erhvervslivets vilkår. Denne afgift går stik imod det mål.

Selv om jeg anerkender, at andre europæiske byer som Berlin og Barcelona, som det også bliver nævnt i forslaget, har indført lignende afgifter, er deres kontekst en anden. De her byer oplever et langt større pres fra masseturisme end de fleste danske byer. Danmark har ikke helt samme behov for drastiske foranstaltninger.

Så i Danmarksdemokraterne kan vi desværre ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er et spørgsmål fra fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. I forhold til det om, at Danmark som land skulle gå glip af nogle indtægter, forstår jeg ikke logikken. Vi talte også om det tidligere. Hvis det er hovedstadskommuner, der f.eks. indfører det, opnår man så ikke netop det, som jeg hører ordføreren sige, nemlig en øget turisme uden for de store byer? Det var det ene.

Det andet er, at ordføreren problematiserer, at Airbnb vil skulle have en ekstra indberetningspligt. Nu ved vi jo, at der er et kæmpe mørketal i forhold til Airbnb, og at der er mange steder, hvor folk simpelt hen bliver presset ud af deres lejligheder, fordi de bor ved siden af deciderede Airbnb-hoteller, altså steder, hvor folk rent faktisk ikke bor, og det presser priserne så meget op, at folk med almindelige indtægter ikke kan bo i f.eks. København.

Ordføreren.

Nu bliver der jo lagt op til, at det er muligt at indføre den her turismeskat i alle landets kommuner. Det vil sige, at man ikke kan være sikker på, hvilken kommune der indfører den. Som jeg også nævnte i min tale, synes jeg ikke, at det er fair. Hvis København beslutter sig for at indføre en turismeskat, bliver det dyrere for familien fra Vestjylland, når de får lyst til at komme over og besøge vores skønne hovedstad. Det kan vi ikke bakke op omkring.

I forhold til det her med Airbnb har jeg også godt læst om problematikken om, at nogle opkøber og udlejer med erhvervsmæssig baggrund, hvis man kan sige det sådan. Vi kan sagtens kigge på, om det skal være sådan fremadrettet. Det ligger vi ikke fast på.

Spørgeren.

Jeg skulle lige være helt sikker, så jeg tjekkede det lige. Nu er ordføreren fra Herning. Har ordføreren tillid til, at de lokale politikere i Herning vil gøre det, der er bedst for Herning, altså enten indfører en turismeafgift, fordi man synes, det er bedst, eller ikke gør det, fordi man ikke synes, at man skal have en.

Altså, har ordføreren tillid til byrådet i Herning, i forhold til at det vil træffe den beslutning, der er bedst for kommunen og dens indbyggere?

Ordføreren.

Nu diskuterer vi jo et forslag, som skal afgøres i Folketinget, og som politiker i Folketinget, mener jeg ikke, at vi skal gøre det dyrere at være dansker. Derfor synes jeg ikke, at vi skal have en turismeafgift.

Den næste spørger er hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Værsgo.

Vi skal jo netop ikke afgøre det i Folketinget. Det, vi afgør i Folketinget, handler om, at vi giver mulighed for, at kommunerne kan beslutte det. Der er folk, der er så begejstret for den fri konkurrence og nærmest ligger og beder til den fri konkurrence som regulator af muligt, og det er meget underligt, at der er den her indædte modstand mod den tankegang. Hvis f.eks. Københavns Kommune indfører en sådan afgift, vil andre kommuner, der ser en fordel i ikke at indføre afgiften, selvfølgelig lade være med at indføre afgiften, for så vil de få noget af det, der flytter væk fra København.

Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvordan man kan være tilhænger af fri konkurrence og tro på det og være helt oppe i skyerne og så ikke forholde sig til den enkle realitet. Det er ikke noget, vi skal beslutte her på Christiansborg; det er noget, man skal beslutte i København, i Herning, i Aalborg, og hvor det ellers er, at man træffer beslutninger.

Ordføreren.

Det er jo sådan, at med det forslag, vi behandler i dag, skal vi beslutte her i Folketinget, om vi vil give dem hjemmel til at indføre en turismeafgift. I Danmarksdemokraterne går vi ikke ind for yderligere afgifter, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Det gør han.

Det er jo så bare en indskrænkning. Det, man siger, er, at man ikke tiltror kommunerne at træffe den beslutning, og derfor er svaret på spørgsmålet fra SF's ordfører jo sådan set nej. Altså, man tror ikke på, at Herning, eller hvem det nu er, kan træffe den rigtige afgørelse. Det er jo så også helt i orden. Der har vi måske en lidt anden opfattelse. Er det en god idé at have noget rum for det lokale selvstyre? Om det så træffer den beslutning, som jeg personligt er enig i, er jo ikke det, der skal afgøre det.

Ordføreren.

Jeg gentager gerne igen, at i Danmarksdemokraterne synes vi ikke, at der er behov for yderligere afgifter. Om det er en turismeafgift, eller om det er andre afgifter, mener vi ikke, at der behov for det. Så derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Forslaget, som vi behandler nu, handler om at skabe lovhjemmel for kommunerne til at opkræve en turismeafgift. Når man er et parti, der går ind for decentralisering og for at styrke det kommunale selvstyre og få ansvaret ud til borgerne, ligger det jo ligetil, at man også giver kommunerne mulighed for at indføre en turismeafgift. Omvendt er der efterhånden ganske få barrierer for, hvornår man som politiker kræver penge op af borgernes lommer,og et helt grundlæggende princip for os i Liberal Alliance er altså, at pengene ligger bedst i borgernes lommer.

Så udsigten til, at man, hvis man stemmer ja til det her, får kommuner i landet, hvor det bliver dyrere at være dansker, uden at vi kan sige, at det har et godt formål, vil vi simpelt hen ikke bakke op om. Når vi taler om at skulle indføre nye afgifter eller forhøje skatter og afgifter, er det for os i Liberal Alliance fuldstændig afgørende, at vi lægger afgifter på det, vi vil have mindre af, og at vi fjerner skatter og afgifter på det, vi gerne vil have mere af. Det synes vi er et meget sundt princip. Vi vil gerne have mere turisme. Vi vil ikke have mindre turisme. Derfor kan vi naturligvis ikke bakke op om at fjerne den barriere, der er, for, at Socialdemokrater og andet til venstre for midten kan finde på at hive flere penge op af borgernes lommer. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Der er ikke nogen spørgsmål, så vi går videre i talerrækken. Nu er det fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Vi står så her i dag for at diskutere B 52, altså forslaget om turismeafgift. Lad mig sige det helt klart: Moderaterne er imod. Turismen skaber arbejdspladser, den skaber vækst, og turisterne bidrager allerede. Sidste år omsatte turismen for 152,6 mia. kr. Alene udenlandske turister lagde 65,7 mia. kr. Turismen skaber 146.000 arbejdspladser i Danmark. Turisterne betaler moms, de betaler afgifter, de spiser på vores restauranter, de overnatter på vores hoteller, og de handler i vores butikker. Hvad vil SF? De ønsker at straffe dem med en ny afgift.

Overturisme er i min optik en myte i Danmark. Skal vi blive bedre til at brede turismen ud i skuldersæsonen? Ja, det skal vi, og det har vi allerede afsat midler til. Vi ved også, at højere priser betyder færre turister. Vi ved, at danske hoteller allerede nu oplever et fald i svenske og norske gæster, og som ministeren også var inde på, scorer vi i Danmark utrolig lavt på pris og kvalitet. En turismeafgift vil kun forværre det billede. Turismen er en afgørende sektor. Den skaber arbejdspladser for rigtig, rigtig mange mennesker, også for dem, der har svært ved at finde et arbejde andre steder. Det er en ufattelig vigtig indtægtskilde i landdistrikterne.

Jeg vil sige det sådan, at nu bor jeg selv et sted, hvor vi lever af og med turismen i sammenhæng og i samklang med naturen, hvor innovation er ordet, der går igen og igen. Der, hvor jeg bor, har man fra turismens side valgt at lave noget, der hedder: Støt Møns vilde natur. Det gør, at hvis turisterne har lyst til at give et lille bidrag til naturen på Møn, så kan de det. Kommunerne har allerede masser af muligheder for at søge puljer og støtte til udvikling i forhold til turismen. Vi behøver ikke en ny afgift. Vi behøver fremsyn og investeringer. Moderaterne siger nej til B 52. Lad os udvikle og ikke beskatte. Derfor kan vi naturligvis ikke tilslutte os forslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er et spørgsmål fra fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Der er virkelig dejligt på Møn. Der er jo også tiltagende turisme og stigende priser på sommerhuse. Det ved jeg, for jeg har selv set, om jeg havde råd til at købe et. Det havde jeg ikke. Så det går jo rigtig godt på Møn.

Mit spørgsmål er: Har ordføreren tillid til, at lokalpolitikerne i Vordingborg, som Møn er del af, kan træffe den beslutning, der er bedst for kommunen og for Møn?

Ordføreren.

I Moderaterne vil vi sige fuldstændig det samme som fru Pernille Vermund: Vi vil ikke putte afgifter på det, vi gerne vil have skal vækste.

Spørgeren.

Derfor kan man bare lade være med at indføre en turismeafgift i Vordingborg Kommune. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor det skulle være så svært. Det ville da næsten være en fordel for kommunen, hvis man gerne vil tiltrække nogle af de turister, der ellers var taget til en by eller en kommune, der rent faktisk havde indført afgiften. Hvor er logikken i det? Det forstår jeg ikke, medmindre ordføreren ikke har tillid til sine lokalpolitikere i Vordingborg Kommune.

Ordføreren.

Jeg synes jo bare, at det er en fuldstændig vanvittig idé, for at sige det ligeud. Altså, det vil jo blive det vilde vesten, og der vil komme skævvridninger. Skal vi så, ligesom ministeren siger, selv lade kommunerne bestemme, om de vil indføre skatter og afgifter for virksomheder og sådan noget? Jeg synes simpelt hen, at det et skråplan at komme ud på. Og nej, vi går ikke ind for, at man skal putte flere afgifter på turismen i Moderaterne.

Tak til Moderaternes ordfører. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Tak til SF for at bringe det her emne til debat. Nu hører jeg ikke, at SF som sådan er modstander af turisme, men når man læser lidt i forslaget, kommer man jo meget hurtigt hen til noget basal økonomi, nemlig en skat, og en skat er jo en adfærdsregulering – dvs. skat, færre turister og færre indtægter, og færre indtægter betyder færre penge i kommunekassen, altså et økonomisk tab. Som udgangspunkt er vi i Det Konservative Folkeparti lunkne over for nye skatter og også over for den her, for den første skat er altid den farligste. Det er den, som højst sandsynligt aldrig bliver afskaffet igen, og når først vi har den knap, kan der skrues på den.

Forslaget indeholder også tanker omkring en model for at opkræve en turismeafgift, og den giver sådan set også anledning til lidt bekymring, for samtidig med at administrationen skal være så byrdefri som muligt, skal provenuet holdes adskilt fra kommunens øvrige indtægter og udelukkende anvendes til turismerelaterede formål. Der bliver nævnt nogle eksempler, og jeg dykker ned i et par af dem. Renholdelse og vedligehold af parker og pladser m.m. Hvordan skal man som kommune vide, om en gren er knækket eller et stykke slikpapir er smidt af en turist eller en borger, og det skal man jo vide, hvis de her kasser skal køre så siloagtigt. Så er der spredning af turister og flere overnatninger pr. rejse. Altså, nu ligger Nyhavn jo der, hvor Nyhavn ligger. I øvrigt tror jeg, det er ret svært at overbevise en turist om, at nu, hvor det bliver dyrere, synes vi, at du skal blive her i flere dage. Jeg får sådan lidt minder tilbage til coronadagene, hvor vi jo havde en branche, der led voldsomt over den form for indblanding.

Det Konservative Folkeparti er glade for turisme. Det er en stor kilde til indtjening og til rigtig mange arbejdspladser, og Danmark er i forvejen et dyrt land at besøge med høje priser og høj moms. Så vi skal værne om vores turisme.

Erhvervsorganisationerne har jo bidraget til den her sag og vist, at turisme giver omkring 50 mia. kr. på bundlinjen – 50 mia. kr. som ender i de offentlige kasser. Og det er nogle penge, som Det Konservative Folkeparti meget nødig vil risikere at miste. Der er rigelig med regninger, der skal betales. Og hvis vi kigger på Københavns Kommune, som jo er den kommune, der har bedt om det her, er det 40 pct. af den samlede omsætning i branchen, der kommer fra netop København. Det vil sige, at i forhold til hovedstaden taler vi om ca. 20 mia. kr. om året i bundlinjeindtjening. Hvis blot 5 pct. går tabt, er det 1 mia. kr. om året – 1 mia. kr., der kunne bruges til så mange andre gode ting. Og så ved vi jo, at branchen beskæftiger langt over 100.000 ansatte, og det er heller ikke nogen jobs, som vi ønsker at risikere at miste.

Så samlet set ønsker Det Konservative Folkeparti ikke at begrænse turismen, og vi mener heller ikke, at det her er den lige vej til en bæredygtig turisme. Derfor kan Konservative ikke støtte forslaget. Tak.

Tak. Der er et spørgsmål fra Sascha Faxe fra Alternativet.

Tak. Og tak til ordføreren for talen. Nu sidder ordføreren også i borgerrepræsentationen, så derfor er jeg lidt nysgerrig på tallene, og det er en oprigtig nysgerrighed. Der blev nævnt nogle tal på, hvor meget man tjener på det her. Hvor mange af de penge går direkte i kommunekassen i København? For som jeg forstår det, vil noget jo være moms og andre former for skatter, der går i statskassen. Så hvor meget direkte indtjening har Københavns Kommune på den turisme, der er i København?

Ordføreren.

Det ved jeg simpelt hen ikke, men jeg kan sige, at det samlede tal for Danmark ligger på de her 50 mia. kr., og jeg ved, at København står for ca. 40 pct. af omsætningen. Så umiddelbart kunne man forestille sig, at det ligger på det niveau, som jeg nævnte, nemlig 20 mia. kr.

Ønsker spørgeren yderligere en kort bemærkning?

Det er ud fra det perspektiv, at de penge, som kommer ind den vej, lander i statskassen i form af moms osv. Nu har jeg selv været selvstændig, og jeg har ikke sendt ret mange penge i den kommunale kasse, mens jeg var selvstændig; de gik i statskassen. Men det er jo kommunerne, der skal rydde op og sørge for de gode faciliteter. Det er ud fra det perspektiv, jeg spørger. Så måske har ordføreren lyst til at hjælpe med, at vi får noget viden på det her område, sådan at vi, når vi går i udvalget med det her, rent faktisk har et kvalificeret grundlag at tale ud fra, med hensyn til hvad Københavns Kommune tjener på det.

Ordføreren.

Indtjeningen kommer i form af afgifter, omsætning i detailhandelen og de skatter, der bliver lagt. Det er den indtjening, der går til kommunen, og det er den, som jeg er så nervøs for ville blive ramt.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går videre i talerrækken til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak til SF for at tage det her forslag ind i Folketinget. Det støtter Enhedslisten fuldstændigt. Alt andet ville jo også have været ret underligt, da vi har været med til at fremsætte forslaget i Københavns Kommune, altså det forslag i Københavns Kommune, som danner grundlag for det her forslag. Der var jo et kæmpestort flertal i Københavns Kommune, som støttede forslaget, inklusive Socialdemokratiet, og derfor blev det også besluttet, at den socialdemokratiske overborgmester skulle sende et brev til ministeren med henblik på at fremme det her forslag.

Derfor kan man måske undre sig lidt, altså ikke over, at partier, der traditionelt er imod enhver form for skat og afgift, altså dem, der går ind for privatisering osv., går imod det – det er ikke så ulogisk – men mere over, at Socialdemokratiet så bastant er imod et forslag, der kommer fra deres egne folk i København, og det understreger måske det problem, der er der.

Nu er det jo ikke sådan, at turister ikke allerede bidrager. Det er blevet sagt af flere, og det er jo også fuldstændig rigtigt. Turister bidrager jo via hoteller, cafeterier, restauranter, hele detailhandelen osv. Men der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem de områder, hvor turisterne er, og der, hvor bidragene ender. F.eks. går momsen jo ind i statskassen og kommer ikke specielt de områder til gode, hvor der er mange turister.

Det er jo også sådan, at turister påfører et område yderligere udgifter, altså når der er turister, er der mere slid på området, som skal holdes ved lige. Jeg ved ikke, om I kan huske, dengang vi havde det der Pokémon Go og der var nogen, der fandt ud af, at en pokémon var blevet placeret nede i Bibliotekshaven, hvor der bare var oversvømmet af mennesker, og hvor haven jo blev fuldstændig ødelagt, ikke fordi folk var vandaler, men fordi der var så mange. Og det kostede flere millioner at få det genoprettet. Sådan er det jo. Hvor der er mange mennesker, hvor der er mange turister, er der selvfølgelig også nogle ekstra udgifter. Det koster noget.

Fra vores synspunkt burde der gøres endnu mere for turisterne, hvad enten de er danskere eller udlændinge, sådan set, og også for de borgere, der bor der. Det er jo et spørgsmål om rengøring, og det er jo en meget vigtig ting, at tingene er rene og pæne. Det er også et spørgsmål om sådan noget som offentlige toiletter, altså at der er adgang til toiletter i parker osv., så folk kan få den del af livet besørget osv. Der er en række yderligere udgifter, som vi meget gerne ville have, og det er der, vi ser en mulighed for ikke at lægge den afgift på de borgere, der bor der i forvejen, men at bede turisterne om at bidrage til det. Ellers kommer det jo til at være den almindelige borger, der skal betale.

Der har været forskellige argumenter imod det. Et af dem er, at det koster arbejdspladser. I den forbindelse synes jeg jo, at det er vigtigt at understrege, at der netop ikke er tale om tvang. Hvis man mener, at det her vil koste arbejdspladser, ja så vil det kun koste arbejdspladser der, hvor en kommunalbestyrelse med åbne øjne beslutter at indføre det. Så kan man jo andre steder beslutte ikke at indføre det med det resultat, at turismen så vil blive spredt mere ud i landet.

Og det er vel ikke så dårligt, at turismen ligesom ikke klumper sig sammen et sted, men bliver fordelt mere ud i landet, og kan det her være et instrument til det, er det jo kun strålende. Vi tror ikke på den teori, der hedder, at hvis der er den her mulighed for at indføre den her afgift, vil alle kommuner automatisk gøre det uden at tænke over konsekvensen. Det synes jeg i hvert fald er meget mærkeligt, når store partier som Socialdemokratiet og Venstre siger det. Det er jo sådan set dem, der sidder ude i byrådene, så det er da noget mærkeligt. Men kan det være med til at sprede turismen, må det for os meget gerne ske.

Så er spørgsmålet, hvem der skal betale. Vi mener jo sådan set, at det skal være udenlandske turister, der skal betale det her, ud fra den tankegang, at danske borgere, hvor end de er i Danmark, har bidraget med skatter og afgifter og dermed også bidraget til de forskellige investeringer. Der er så et EU-spørgsmål i, om det er muligt, og det lægger man jo også op til i materialet fra i København, altså at det skal undersøges. Men det vil være vores udgangspunkt, så vi støtter forslaget.

Tak. Der er et spørgsmål til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg fik sådan en association fra det her eksempel med pokémonspillet, for det var jo sådan et eksempel på, at der pludselig var mange mennesker på det samme sted og det blev meget slidt. Men er det ikke også et eksempel på, at det er aktiviteter, der kan flytte folk?

Jeg forstår godt dilemmaet med, at der kan være mange mennesker på et sted var og opgaven kan bestå i at skulle flytte dem, men er det ikke netop sådan, at man flytter folk – gennem interesser og aktiviteter og ikke gennem en straf i form af penge? Altså, hvis nu f.eks. den pokémon havde været i en anden park, hvor man gerne ville have folk ud, så havde det været at flytte dem med lyst og ikke med økonomi.

Ordføreren.

Nej, mit ærinde handlede sådan set ikke specielt om, hvor pokémonspillet fandt sted. Det, der var mit ærinde, var noget andet; det var at sige, at når vi samler mange mennesker, slider det på de områder, der er. Derfor skal der selvfølgelig være en særlig mulighed til de områder. Det er også derfor, der i forslaget både fra København og det, som vi behandler her i dag, er lagt op til, at de indtægter, der kommer, specifikt skal gå til de udgifter, der er forbundet med mange turister.

Så jeg må indrømme, at jeg synes, at det hænger logisk sammen, hvad enten folk flyttes det ene eller det andet sted hen: Mange turister gør, at der sker en nedslidning, og der er behov for, at stedet kan genetableres og regenereres osv., bl.a. også for, at kommende turister får lyst til at komme, for der er jo ingen, der har lyst til at komme i et nedslidt område.

Spørgeren.

Så lad mig prøve med et andet eksempel. Tingbjerg er jo et område i København, hvor man som regel ikke drager til som turist. Men det gør man måske i fremtiden, fordi der kommer en multihal med masser af aktiviteter, koncerter, sportsgrene, og hvad ved jeg.

Det er jo en måde, man får spredt den her turisme på, og en måde, som netop bliver bæredygtig i stedet for, at man bare casher ind med økonomi. Man lægger en strategi i kommuneplanen, hvor man ligesom sørger for, at man netop gør hele kommunen interessant. Er det ikke en mere positiv vej at gå?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en fantastisk god idé at få lagt en masse aktiviteter i Tingbjerg. Det synes jeg er strålende. Men den type initiativer koster jo også penge, og hvis det er, at det virker og mange kommer dertil, jamen så vil der også være nedslidning der.

Så det at have et beløb, der er målrettet mod at gøre noget i forhold til at regenerere der, hvor der har været turister, synes jeg ikke forsvinder, uanset om man spreder turisterne eller ej.

Tak til ordføreren. Der ikke er flere spørgsmål, så vi går videre i talerrækken, og den næste i talerrækken er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det er et rigtig dårligt forslag, som SF har fremsat, om, at vi skal have nogle turismeafgifter eller folk skal betale nogle turismeafgifter. Jeg kunne godt tænke mig, der kom mange flere turister til Danmark. Jeg kunne godt tænke mig, der var flere danskere, der tog rundt og deres eget smukke fædreland, lærte historien om det bedre at kende, så og besøgte egne, hvor man måske ikke har været før, eller sidst, man var der, var måske, da man var barn. Jeg kunne også – og det er selvfølgelig en indrømmelse, som ingen vil mistænke mig for at komme med – forestille mig, at der var flere udlændinge, der skulle komme og se de smukke sider af Danmark, spise vores dejlige mad lavet af lokalt producerede råvarer og bo på vores dyre hoteller eller i vores feriehus eller tage på stranden og spise is og sørge for, at der blev genereret en masse arbejdspladser og betalt en masse skatter og afgifter, som vi så herinde kunne bruge på at gøre danskernes liv godt. Derfor skal vi have meget mere turisme. Vi skal ikke begynde at gøre ting, der skaber mindre turisme.

Så kan det godt være, at der er nogle kommunalbestyrelser eller byrådet i store byer, der ønsker det her. Jo, jo, de kan jo ønske mange ting, der er dårlige for deres egen by eller for deres eget land. Det betyder jo ikke, at Folketinget skal hoppe og springe og sige, at vi nu bare giver bolden fri på det her område. Så det er ikke i sig selv et særlig godt argument. Vi synes, det en dårlig idé, og vi har tænkt os at stemme nej til det her forslag. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål. Fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Har ordføreren eller ordførerens parti nogen planer om at fjerne den kommunale selvbestemmelse, når det kommer til kommuneskatten, når det kommer til dækningsafgiften, eller når det kommer til grundskyldspromillen?

Ordføreren.

Der er jo masser af områder, hvor vi løbende diskuterer, om det er staten, eller om det er kommunerne selv, der skal bestemme. I SF, må jeg sige, har man jo ikke har tillid nok til, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, hvor mange pædagoger der skal være i den kommunale børnehave. Det er så et område, hvor det er taget fuldstændig ud af kløerne på kommunalbestyrelsen, for det er sådan noget, vi skal bestemme herinde. Til gengæld må man godt tilrettelægge afgiftspolitikken vedrørende turisme. Der er masser af områder, hvor vi har brug for nogle generelle retningslinjer, som så besluttes af Folketinget og ikke af landets kommunalbestyrelser. Det er sådan set fint nok. Det er bare en daglig politisk diskussion, hvor snittet skal ligge. Der er vi så bare uenige med SF.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Nej. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går videre. Der er ikke nogen trykket ind. Ønsker hr. Søren Søndergaard en kort bemærkning?

Ja, jeg ved ikke, hvorfor den her knap, når man trykker på den, har lidt vanskeligt ved at reagere.

Jeg har en kort bemærkning, for et af problemerne er jo også den spændetrøje, som kommunerne blev lagt i, bl.a. dengang Dansk Folkeparti havde indflydelse under Anders Fogh Rasmussen og fremefter. Det gør jo, bl.a. dikteret af EU, men jo ikke alene dikteret af EU, at kommunerne har utrolig svært ved at bruge de penge, de har. Altså, Københavns Kommune har faktisk en relativt god økonomi. Der er penge på kontoen til at kunne gøre nogle ting, men det må de ikke. Hvad gør vi så ved det, når en veldrevet kommune har penge på kontoen og gerne vil bruge dem til f.eks. at sørge for, at forholdene for turister er bedre, men forskellige politiske partier her på Christiansborg, inklusive Dansk Folkeparti, så gennem tiderne har været med til at forhindre det?

Ordføreren.

For det første mener jeg ikke, at Københavns Kommune er en særlig veldrevet kommune. København klarer sig rigtig godt, men den gør det ikke på grund af Københavns Kommune; den gør det på trods af Københavns Kommune.

Så spørger Enhedslistens ordfører om, hvad vi gør ved Københavns Kommune, der har så mange penge, at man dårligt kan nå at bruge dem. Det er jo et udligningsspørgsmål. Jeg kan da ikke se, det er et godt argument for, at Københavns Kommune så skal have lov til at opkræve endnu flere penge, end man kan bruge. Det er da et udligningsspørgsmål. Og der synes jeg jo, at Enhedslisten burde markere sig langt mere som bannerfører for nogle, der vil et helt nyt udligningssystem, for det kan da være meget forskelligt fra kommune til kommune. Det kan da være enormt forskelligt fra Langeland til Tønder eller andre kommuner i en måske lidt mere vanskelig situation, hvor man i hvert fald aldrig kunne finde på at drøfte, tror jeg, ting som det her, for det ville jo kvæle ethvert lokalt initiativ.

Spørgeren.

Nu er jeg sådan set enig i, at Københavns Kommune kunne være mere veldrevet, end den er, men det er jo sådan mere de politiske valg, der er truffet i Københavns Kommune, og hvem der samarbejder med hvem. Men jeg vil så sige, at det virker, som om hr. Peter Kofod ikke har læst forslaget, for hele fidusen ved det her forslag er jo netop, at de penge, der kommer ind ved det her, bliver brugt til formålet, at de bliver inden for det kredsløb. Det er jo en reaktion på, at man ikke kan få lov til at bruge de penge, man i øvrigt har. Det er derfor, forslaget går ud på, den her afgift eksplicit skal bruges til at forbedre forholdene for turismen og besøgende og renligheden i byen osv.

Ordføreren.

Det lyder meget besnærende, men det er bare ikke sådan, det virker – det er bare ikke sådan, det virker. For at føre penge rundt om det, der er budgetsystemet og udligningssystemet og alt mulig andet – alle de kommunale systemer, der er bygget op – laver man lige en ny afgift, for så kan man tage den pose penge og føre hele vejen uden om systemet og så putte den ind, hvor Enhedslisten og SF synes at den så lige skal ligge den dag. Det er virkelig ikke sådan, jeg tror man skal lave offentlige økonomi i det her land. Så ender det jo med, at hele kongeriget bliver drevet, ligesom I driver København, og ved I hvad, det kunne jeg godt nok ikke tænke mig for nogen.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går videre i talerrækken. Jeg ser ikke nogen til stede fra Radikale Venstre, så vi går videre til Alternativets ordfører, fru Sascha Faxe.

Tak, formand. Først og fremmest tak til SF for at løfte det her ind i Folketingssalen. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi også er forslagsstillere på det her i Københavns Borgerrepræsentation, og derfor vil jeg også sige en stor tak til dem af vores kolleger dér, der har løftet den indsats, så vi kan tage den her snak. Vi er selvfølgelig for forslaget. Vi synes, der er flere gode ting i det. Vi kan godt lide at frisætte kommunerne, og det her er et godt skridt på vejen. Vi kan godt lide armslængdeprincippet, som hr. Søren Søndergaard lige har nævnt, i forhold til at vi går i en retning, hvor de her penge går til noget, vi på forhånd har bestemt, og ikke bare går direkte i et hul i en kommunekasse. Og så kan vi godt lide, at kommunerne selv bestemmer det.

Det her omhandler turismen, og det er ikke nogen hemmelighed, at når man kommer fra Roskilde, kan man godt lide gæster i sin by, for ellers bor man der ikke. For 10 dage om året er byen plastret til af 130.000 ekstra mennesker, og togene lugter af ting, jeg ikke må benævne her på talerstolen, om morgenen, når man tager toget på arbejde ind til København. Hele byen er omvæltet, så vi ved, hvordan den slitage se ud, men vi kan også godt lide det. Men det medfører en slitage, og jeg har gennem mange år samarbejdet med Roskilde Festival og talt med dem om, hvad det er for nogle udfordringer, der er. Så på den måde er det et minilaboratorie, og der kunne jeg da godt tænke mig at invitere mine ordførerkolleger ud på en tur rundt på Roskilde Festival, hvis I vil se, hvordan det ser ud, men også for at se på nogle muligheder for at gøre noget ved det.

Det, der er i det her for os, er, at vi giver mulighed for, at kommunerne kan skabe en bæredygtig fremdrift i deres turisme. Vi skal ikke vente, til vi har et nyt Berlin. Vi skal ikke vente, til vi har et nyt Barcelona. Vi skal gøre det nu. Det er vigtigt med rettidig omhu. Det giver os også mulighed for at arbejde på alle de tre bundlinjer samtidig, altså både den sociale, den grønne og den økonomiske bundlinje.

Før stillede jeg et spørgsmål til Konservative, og det var et oprigtigt spørgsmål, og jeg tænker også, at jeg vil stille det i udvalgsbehandlingen. Det vil jeg, for en af de ting, som jeg funderer over, er, hvor mange af de her penge, som vi altid taler om vi får ind via turismebranchen – jeg har også selv været ude at tale positivt om den blå turisme – der faktisk går i kommunekassen. Jeg taler om de penge, som ansatte i restaurationer, virksomheder, der ejer hoteller, eller dem, der udlejer airbnb, eller hvad det måtte være, får ind. Hvor mange af de penge lander rent faktisk i en kommunekasse, så man får tømt en skraldespand, så man får sat et ekstra busstoppested op, og så man får tørret alt det – og nu siger jeg det – bræk og tis og det, der ellers følger med, op, som er et biprodukt af turismen? Hvordan får vi klaret det, så vi ikke oplever nedslidning, og så vi faktisk har nogle steder, folk har lyst til at besøge fremadrettet?

Jeg tror ikke, at en by som Roskilde ville indføre en turismeskat. Som det er blevet sagt før, står det kommunerne frit for. Jeg er vokset op på Lolland, og jeg tror simpelt hen ikke, at man vil lægge skat på, at folk skal se Dodekalitten eller smage de gode råvarer på Lolland eller tage en tur i min yndlingsdomkirke i Maribo. Jeg tror simpelt hen ikke, at det er det, der kommer til at afføde skatter. Vi giver det som et redskab til de kommuner, som faktisk står med det og har det her som en udfordring. I et land, der i forvejen er så dyrt, som Danmark er, tror jeg ikke, at man vil kunne mærke det, der svarer til 1 euro pr. nat. Jeg er enig med hr. Søren Søndergaard i, at det her går meget på de udenlandske turister. Det skal ikke rette sig mod de danske turister, og jeg er rigtig, rigtig glad for at høre både ordføreren fra Billund og ordføreren fra Herning tale meget om, hvor vigtigt det er at besøge vores hovedstad. Jeg synes, det er vigtigt, at mange kommer ind og ser vores hovedstad, både ud fra et historisk, parlamentarisk og kulturelt perspektiv.

Men det er heller ikke i den retning, vi går. Der er i øvrigt også noget forskning, der viser, at 35 pct. af de lande, der allerede har indført de her turismeskatter, faktisk ikke ser en nedgang en nedgang i turismen. Der tænker jeg nok, at det især er i de dyreste lande, hvor man ser den mindste nedgang.

Derfor er det ret vigtigt, at vi skaber et fundament for en bæredygtig turisme. Der er andre ting, som ødelægger turismen meget mere end et beløb på 1 euro pr. nat. Det er f.eks. vores landbrug, som udleder så mange kvælstoffer, at den blå turisme har svært ved at følge med ude i det ydre Danmark, hvor jeg kommer fra, og andre steder, som vi har diskuteret. Derfor tænker jeg, at hvis man virkelig er bekymret for turismen i Danmark, skal man sætte ind andre steder og ikke være bange for, at vi giver kommunerne lidt frihed til at bestemme selv.

Det er nemlig korrekt af ordføreren, at vi skal moderere tonen her på Folketingets talerstol.

Vi har et spørgsmål her fra fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Ordføreren nævnte lidt det samme som ordføreren fra Enhedslisten, altså det her med, at man skal differentiere mellem udenlandske turister og danske turister. Hvordan skal man gøre det?

Ordføreren.

Som ordføreren fra Enhedslisten også sagde, er vi nødt til at finde ud af, hvad der findes af rammer for det. Altså, kan det lade sig gøre inden for EU-retten? Men mange steder i verden ser man, at der er en meget stor forskel på, hvad folk skal betale, hvis de skal ind, i forhold til hvor de kommer fra. Nu har jeg selv sammen med ordføreren været i Uganda, og vi tog ikke, ved jeg, på safari der, men havde vi gjort det, ville vi have betalt en markant anderledes pris for at tage på safari i Queen Elizabeth National Park end de lokale ugandere eller østafrikanere. Der er simpelt hen en tretrinsraket. Det er jo sådan noget, vi skal kigge ind i, og det er sådan nogle spørgsmål, vi skal have kigget på.

Spørgeren.

Ja, men nu bliver der jo også i forslaget lagt op til, at der skal være kommunal selvbestemmelse om, hvordan man skal gøre det. Så hvis man nu ikke vil lægge det på hoteller, fordi man synes, de er rimelig dyre i forvejen, og hvis man nu vil lægge det på måltider på restauranter, skal man så begynde at spørge ind til, hvor folk kommer fra, før man kommer med en regning?

Ordføreren.

I det tilfælde vil det nok være rigtig svært.

Tak til Alternativets ordfører. Der er ikke flere spørgsmål. Vi har været igennem talerrækken, og dermed giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er selv vokset op med turisme. Det lidt tyske, jeg lærte, lærte jeg i isboden og på caféerne i Sønderborg Kommune og ikke så meget i grundskolen, skal jeg ærligt indrømme. Jeg har familie i Vestjylland, og jeg har familie i Skagen, og der kommer også rigtig mange tyske turister til min smukke fødeø Als. Og vi vil gerne have turister i det her land, det er helt klart, men som Alternativets ordfører også sagde, så bliver vi nødt til at have en bæredygtig turisme. Det var hr. Søren Søndergaard også inde på.

Ministeren og regeringen og regeringspartierne har mere sådan et mantra med mere, mere, mere og flere, flere, flere uden rigtig at stille sig selv det spørgsmål: Hvad er det for en turisme, vi egentlig gerne vil have? Der er heller ikke noget, der er sådan rigtig realiserbart i deres strategi i forhold til at få flyttet, som jeg kan forstå det, eller i hvert fald få flere turister ud i landdistrikterne.

Jeg synes ikke – og jeg tror, det var Alternativets ordfører, der også sagde det – at vi skal vente på, at vi bliver Barcelona eller Berlin, hvor der nærmest er opstået et oprør. I sommer var der mediedækning af, at 2.000 mennesker var forsamlet i Barcelona, og hvordan de med vandpistoler skød med vand efter turisterne på cafeer og råbte: Tag hjem – vi har ikke råd til at bo i vores lejligheder mere, og vi har ikke råd til at gå på café i vores egen by. Det er da ikke der, vi skal hen.

Det her forslag er i sin essens et spørgsmål om lokal forankring og lokalt selvstyre, for der er forskel på at bo i København, bo i Skagen, bo i Greve, bo i Billund, bo i Sønderborg. Vi er et land med forskelle, og på mange områder lader vi de her spørgsmål være op til vores lokalpolitikere. Hvad skal grundskyldspromillen være? Hvad skal kommuneskatten være? Hvad skal dækningsbidraget være? Det er bare for at nævne nogle af de ting, der jo også har betydning for det lokale erhvervsliv. Og der træffer man de beslutninger, som man synes er bedst for ens by, for ens kommune, for ens lokalbefolkning.

Jeg synes, der er en omfattende mangel på respekt og forståelse for, at det vil man selvfølgelig også gøre der, hvor man er, om det så er Vordingborg Kommune, der skal træffe de bedste beslutninger for Møn, eller om det er Herning, eller hvor forskellige ordførere ellers bor eller kommer fra. Jeg har fuldstændig tiltro til, at man efter bedste evne vil træffe beslutningen om, om man skal have en turismeafgift, eller om man ikke skal have den, og hvordan den skal se ud, hvordan den skal være indrettet, og hvilket niveau den skal være på.

Jeg vil lige komme med nogle tal. København har været nævnt meget i dag, og det er også rigtigt, at forslaget om at indføre en afgift på 1 euro, altså ca. 7,50 kr., pr. overnatning kommer fra København ved et flertal af de lokale politikere på Københavns Rådhus, deriblandt jo også socialdemokrater. Et gennemsnitligt hotelværelse på et trestjernet hotel i København koster 1.062 kr. pr. overnatning. Et gennemsnitligt måltid på en restaurant koster 731 kr. for et par. Og ifølge VisitDenmark er et gennemsnitligt turistforbrug i Danmark 1.200 kr. pr. dag, mens det, hvis man alene kigger på København, er 2.350 kr. pr. dag. Altså er det, hvis man tager det konkrete forslag, der har været fremme, 2.350 kr. om dagen på forbrug over for 7,50 kr. Enten mener man, at de 7,50 kr. vil skræmme turisterne væk fra København, men, jo så glædeligt, hen til andre kommuner, hvor ordførere og ministeren kommer fra – og det troede jeg var det, I gerne ville have – eller også siger man, at det ikke virker, altså at de ikke tager andre steder hen, fordi de ikke synes, at det er overvældende i forhold til det, de ellers forbruger, når de er her.

Det er jo kun rimeligt, at man, når man sidder med et kommunalt budget, ikke skal sidde og kigge på: Skal vi lave bedre infrastruktur for krydstogtturismen eller for de mange turistbusser, der er i København, eller skal vi tage penge fra børneinstitutionerne? Altså, det er et nulsumsspil, når man skal kigge på, hvad man skal lave af investeringer. Derfor synes jeg kun, det er rimeligt, at man lokalt kan beslutte, om man synes, at turismen har så store nettogevinster, at det vil man ikke gøre noget ved, og at man ikke vil indføre en afgift, eller om man siger, at man rigtig gerne vil have turisme, men at man gerne vil have en bæredygtig turisme og derfor gerne vil flytte noget mere f.eks. krydstogtturisme over på en mere bæredygtig form for turisme, eller om man gerne vil lave en infrastruktur, så turistbusserne ikke, som de er i visse tilfælde, nærmest skal være til fare for trafikanterne.

Det er nogle af de ting, man kunne gøre. Man kunne også bare lade være. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at der ikke har været nogen af ordførerne fra de partier, der er imod – heller ikke ministeren – der har villet svare på, om man rent faktisk ikke stoler på sine lokalpolitikere der, hvor man bor, altså at de vil træffe den bedste beslutning.

Hvis vi lige skal bevæge os uden for København, kan jeg sige, at jeg som sagt har familie i Skagen, og jeg er der rigtig meget, så spørgsmålet er, om jeg teknisk set er turist eller ej; det er jeg måske nok, selv om jeg bor hos min familie. Der er rigtig meget pres på i højsæsonen, og der er tiltagende, vil jeg sige, også en udfordring uden for højsæsonen i forhold til de mennesker, der bor der, og hvis børn går i skole der osv. Men der vil man stadig væk sige til lokalpolitikerne i Frederikshavn Kommune: Det er jo en beslutning, I træffer – synes I, det er en fordel eller en ulempe med sådan en afgift? Det samme gælder det naturpres, der er i Vestjylland f.eks. Der kan lokalpolitikerne i Ringkøbing-Skjern Kommune, i Fur, Holstebro og Herning sige: Vi synes faktisk ikke, vi vil have den afgift; vi vil faktisk gerne have lidt flere turister, og vi vil gerne bruge noget af kommunalbudgettet på den infrastruktur, der også skal til for at håndtere de turister.

Nu startede ministeren for byer og landdistrikter ud med at sige, at man lokalt jo alligevel ikke bestemmer noget. Det var derfor, jeg lige mindede om, at man jo trods alt også over for erhvervslivet har flere knapper at skrue på: Synes man, at grundskyldspromillen skal op eller ned? Det gælder også dækningsbidraget eller kommuneskatten. Det er jo nogle af de spørgsmål, man stiller sig selv i enhver kommune i forhold til fordele og ulemper ved at gøre det.

Regeringen er kommet med en turismestrategi, hvor man vil fordoble antallet af turister. Hvis man som regering, som minister ikke finder på noget andet, vil den fordobling af antallet af turister betyde et kaos visse steder i landet, hvis man ikke for alvor får gjort noget ved infrastrukturen, der skal håndtere det. Og så kan man sige, at det sagtens kan være, at turisterne ikke bliver væk fra København, for det er måske nogle, der har så mange penge på lommen, at de skal på Alchemist eller en anden dyr restaurant, og at det derfor ikke gør nogen forskel med de 7,50 kr. Men der vil trods alt være nogle penge, som man over for kommunens indbyggere kan sige at man bruger til at investere i infrastrukturen. For det er jo netop det, vi har skrevet i beslutningsforslaget, altså at pengene en til en skal gå til turismeområdet, og det kan være infrastruktur eller lignende.

Vi i SF synes jo, det er helt rimeligt, når der er et stort ønske om, at man lokalt selv må bestemme det her, at så skal vi ikke på Christiansborg stå i vejen for det. Så skal vi sige: Det må man selvfølgelig beslutte selv. Og skulle nogens formodning om, at det vil skræmme turister væk til andre dele af landet, Greve eller Herning, vise sig at være rigtig, vil det jo bare være skønt og vil være med til at opfylde målsætningerne i regeringens turismestrategi. Tak for ordet.

Tak. Der er et spørgsmål fra fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Det var bare en lille kommentar. For jeg blev da lidt prikket over den der kommentar med, at alle var blevet spurgt om, hvorvidt man ikke havde tillid til sine lokale politikere, i forbindelse med hvordan man gerne vil udvikle den bedst mulige by. Jeg har stor tillid til De Konservative i København, som stemte imod det her forslag i København, og det er også det bidrag, som jeg kommer med i dag.

Ordføreren.

Ordføreren har helt ret. Nu stillede jeg faktisk heller ikke spørgsmålet til ordføreren, fordi jeg kunne høre, at der var samklang mellem det, man sagde på rådhuset, og det man siger herinde, i modsætning til andre partier. Men det er helt rigtigt, at det står meget klart, at man mener det samme her, som man gør på Københavns Rådhus, hvorfra forslaget er kommet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Der er ikke flere, der har tegnet sig ind til korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.