Tak for ordet, formand, og tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til den her debat om udrejsecenter Kærshovedgård. Det er jo ikke, fordi det er en ny debat eller en debat, som vi ikke før har haft i Folketingssalen, men jeg synes, det er en vigtig debat, og jeg synes, det er vigtigt, at vi her i Folketinget hele tiden holder fokus på, hvad det er for nogle omkostninger, det her har for beboerne i lokalområdet. Det er jeg fuldstændig enig med Dansk Folkeparti i. Det kommer nok ikke som en overraskelse for Dansk Folkeparti på den anden side, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Det kunne vi heller ikke de øvrige gange, det er blevet fremsat.
For at tage det fra en ende af er Kærshovedgård ikke et fængsel. Vi har ikke frihedsberøvet dem, som sidder på Kærshovedgård. Dem, som har straffedomme bag sig, har afsonet deres fængselsstraf, og det er sådan i et retssamfund, at når man har afsonet fængselsdommen, kan man ikke fængsles yderligere. Det har været sådan, lige siden Dansk Folkeparti var med til at oprette Kærshovedgård, da Inger Støjberg var udlændingeminister og Dansk Folkeparti var det største støtteparti og det største borgerlige parti i Folketinget.
Jeg er klar over, at Dansk Folkeparti som det eneste parti i Folketinget har det synspunkt, at Danmark skal træde ud af de internationale konventioner. Det mener jeg ikke er en holdbar løsning, og jeg mener heller ikke, at vi skal smide det arbejde og den retsorden, som er til særlig fordel for små lande, over bord alene på grund af den her sag, uanset at jeg er klar over, at der er meget store konsekvenser ved dem.
Jeg tror, det er vigtigt at sige, at dem, der bor på Kærshovedgård, er en blandet gruppe. Nogle har, som det bliver påpeget, rigtignok straffedomme bag sig. Mange af dem har også været i fængsel i adskillige år. Men der er også en stor gruppe af beboerne, som er afviste asylansøgere, og som jo ikke er straffede mennesker, men som af den ene eller den anden årsag ikke er hjemrejst. Antallet af de beboere er kraftigt reduceret i den tid, hvor i hvert fald Socialdemokratiet har haft udlændingeministerposten. Da hr. Mattias Tesfaye kom til som udlændingeminister i 2019, var der ca. 1.250 afviste asylansøgere, som ikke var udrejst. I dag er vi nede på lidt over 300, som er i den position. Det er et af de bedste tal i Europa.
Jeg tror, det er vigtigt at holde fast i, at vi har en international orden, som er en del af de spilleregler, der er mellem landene i Europa, og som har eksisteret siden anden verdenskrig og på baggrund af de erfaringer, vi havde under anden verdenskrig. Men jeg tror også, det er vigtigt at sige, at vi ser, at de konventioner, der er, ikke bliver brugt på den måde, som det måske oprindelig var tænkt, og at der bliver udøvet aktivisme fra den domstol, som afsiger domme i de her sager.
Derfor er regeringens holdning også, at vi skal udfordre de rammer, der er på konventionerne, og vi skal sørge for, at vi kan få ændret det og give mulighed for i højere grad at håndtere udlændinge og særlig udvisningsdømte sådan, som vi selv ønsker det. Vi har allerede en del, som er frihedsberøvet. Det kan f.eks. være folk, der ikke samarbejder med myndighederne, og som er på Ellebæk. Så nogle af mulighederne udnytter vi i dag. Men det er klart, at det kræver en del mere, eller det er ret svært inden for konventionerne alene, at sætte alle folk bag lås og slå, fordi de ikke er udrejst af Danmark.
Som forslagsstillerne selv har fremhævet, sanktioneres lovovertrædelser på det her område heldigvis hårdt. Hvis man ikke lever op til de meldeforpligtelser, der er i lovgivningen, kan man få straf for det. Der er adskillige eksempler på, at folk får relativt lange fængselsstraffe for at overtræde de melde- og opholdsforpligtelser, de har. Jeg mener, at vi, uanset at borgerne i Bording og omegn lider under det her i en meget væsentlig grad, også har gjort en række ting for at skabe større tryghed i lokalområdet, bl.a. ved at oprette den gruppe for lokal tryghed, som har sikret, at en række borgere kan få alarmer eller overvågningsudstyr i deres private huse, og at der er vagter på Bording Station, og der er en række andre tiltag, som er med til at øge trygheden.
Men det er klart, at det ikke løser problemet alene. Vi er konstant i dialog med lokalsamfundet; jeg har selv været der flere gange for at prøve at få et indblik i, hvad det er for nogle tiltag, man yderligere kan tage for at afhjælpe nogle af de problemer, der er.
Så tror jeg, det er vigtigt at sige, at kriminalforsorgen og Midt- og Vestjyllands Politi har intensiveret og systematiseret deres runderinger ved udrejsecenteret, altså politipatruljer, som kommer omkring hegnet omkring centeret. Det er selvfølgelig også en væsentlig del af det arbejde, der er, for at sikre tryghed i lokalområdet. For det er jo det, det her handler om.
Kærshovedgård ligger i et lokalsamfund og har ligget der siden 2016, hvor den daværende regering med Inger Støjberg i spidsen besluttede at placere centeret der med Dansk Folkeparti implicitte opbakning, og siden da har der været problemer. Vi har forsøgt fra Socialdemokratiets side at finde et andet sted at placere det, men det beslutningsforslag stemte de fleste partier i Folketinget imod, og så kan man jo ikke som regering vedtage noget, som Folketingets flertal er imod.
Derfor ligger det stadig der, hvor det ligger, og vi gør fra regeringens side alt, hvad vi kan, for at sikre, at de beboere, der er i lokalområdet, kan få så tåleligt et samkvem med de beboere, der er på centeret, som muligt. Men vi anerkender fuldstændig, at det er en udfordring, og at det er hårdt for mange af dem, der er i lokalområdet. Men vi støtter ikke beslutningsforslaget. Tak for ordet.