Værsgo.

Tak, formand, og tak til statsministeren for at møde i salen i dag, i en travl hverdag. Er statsministeren enig i, at diskussionen om grønlandsk selvstændighed skubber Grønland tættere på USA, og at både Grønland og Danmark dermed er bedst tjent ved, at regeringen hurtigst muligt afviser muligheden for grønlandsk selvstændighed?

Statsministeren.

Vi lever i en urolig verden med krig i Europa, en øget sikkerhedstrussel fra Rusland og et Kina, som i stigende grad retter deres blik også mod Arktis. USA er Danmarks vigtigste og vores nærmeste allierede, og fra dansk side vil vi gøre alt, hvad vi kan for altid at have tæt og godt samarbejde. Vi skal stå sammen i Europa, og vi skal stå sammen over Atlanten, altså i det transatlantiske samarbejde.

Derfor er jeg, måske modsat spørgeren, som udgangspunkt glad for en stigende amerikansk interesse for Arktis og opmærksomhed på vigtigheden af Grønland. Det er en interesse, som er større, nuvel, men som jo ikke på nogen som helst måde er ny. Det amerikanske militær har i en lang årrække været til stede i Grønland, og også økonomisk er der brug for et tættere samarbejde.

Når vi så kommer til spørgsmålet omkring selvstændighed, er det en beslutning, der i regeringens øjne starter og slutter i Nuuk. Grønland er grønlændernes, og som formanden for naalakkersuisut sagde i fredags, ønsker grønlænderne at være grønlændere – ikke amerikanere og ikke danskere. Det er selvfølgelig Grønland selv, der skal definere sin egen fremtid. Det har vi stor respekt for fra regeringens side, og det vil jeg sådan set også opfordre til at alle andre får. Jeg mærker et stærkt ønske hos mange grønlændere om at bevæge sig hen imod selvstændighed. Det er i øvrigt et ønske, jeg har mærket længe, også inden den aktuelle debat og interesse fra USA, og det er et ønske, der i mine øjne er både legitimt og også forståeligt.

Samtidig vil jeg også gerne her afslutningsvis bare understrege, at for regeringen handler diskussionen i den kommende tid om at udvikle og ikke afvikle vores rigsfællesskab, men forudsætningen for, at vi kan gøre det, er, at vi arbejder på en respektfuld, ordentlig og moderne måde.

Spørgeren.

I respekt hører også, at man er ærlig, og jeg synes, at statsministeren svarer ærligt, og det vil jeg også forsøge at gøre. Dansk Folkeparti er enig i, at det er i vores interesse at knytte tætte bånd til USA, også vedrørende Arktis, men jeg vil gerne anfægte, at Grønland er grønlændernes. Grønland er i lige så høj grad danskernes. 10 pct. af befolkningen, der bor på Grønland, er født i Danmark, og imellem 20 og 30 pct. har dansk som modersmål, og der er tætte historiske bånd. Det er det ene.

Det andet er, at Grønland økonomisk har svært ved at klare sig selv. Og så er der den geopolitiske situation, der gør, at selvstændighed jo er utopisk. Den dag det skulle ske, vil der ikke gå lang tid, før præsident Trump udkommanderer sine styrker til at overtage landet. Er statsministeren ikke enig i, at skiftende regeringers og skiftende folketingsflertal strategiske fejl har været at sige, at grønlænderne selv bestemmer, om de vil være selvstændige eller ej, i lyset af den geopolitiske situation? Vi ved jo alle, at bliver Grønland selvstændigt, vil amerikanerne ikke acceptere det. Accepterer de, kommer russerne eller kineserne. Vi husker alle, hvor febrilsk Danmark blev, da man efter tip fra amerikanerne fandt ud af, at kineserne var ved at finansiere en lufthavn i Grønland. Vi kan alle have et ønske om selvstændighed, det respekterer jeg, ethvert folk vil gerne være selvstændigt, men i dette tilfælde vil det klæde grønlænderne at aflyse selvstændighedsdiskussionen, og jeg synes også, at regeringen skal aflyse den her i Danmark på grund af den seneste geopolitiske udvikling.

Statsministeren.

Det er vi så helt og aldeles uenige om. Hvad Dansk Folkeparti måtte mene grønlænderne skal, synes jeg man skal tale med grønlænderne om. Jeg kan udtale mig på kongerigets vegne, og jeg kan udtale mig på den danske regerings vegne, og jeg er ikke enig i den grundlæggende analyse, og jeg synes, det er, hvis jeg må være så fri, også et levn fra en tid, der var, at stå at tale om, at Grønland også er danskernes. Vi har et rigsfællesskab, og det har vi af historiske årsager, og vi har det, fordi de tre lande og de tre folk i dag vælger, at vi skal have et rigsfællesskab, og at vi er i et rigsfællesskab. Men det bliver nødt til at bygge på gensidighed og respekt, og det bliver nødt til selvfølgelig at forandre sig med den tid, der er. Så her er der altså en meget, meget grundlæggende og principiel uenighed mellem Dansk Folkeparti og regeringen, og heldigvis, skulle jeg til at sige, er der et ret stort flertal i Folketinget, som jeg hører det.

Spørgeren.

Men tingene har jo ændret sig radikalt efter præsident Trumps udmelding om, at han vil købe, og om, at han i værste fald ikke vil afvise at bruge militær magt. Den eneste måde, man kan berolige amerikanerne på, er ved at sige, at Grønland aldrig bliver selvstændigt, og at vi nok skal tage vare på det. Det er det ene. Det andet er, at vi opruster, hvilket forskellige regeringer har forsømt i årevis. Det er først nu, vi for alvor kommer i gang. Er statsministeren ikke enig i det?

Statsministeren.

Jeg er enig i, at oprustning er afgørende, og vi nærmer os jo det punkt, i hvert fald i moderne tid, hvor forsvarsudgifterne ikke er steget mere under nogen statsminister, end mens jeg har været statsminister for det her vidunderlige land. Udgifterne lå på omkring 1,3 pct. af bnp, da jeg tiltrådte, og nu har vi nået 2,4 pct., og vi kommer til at fortsætte. Vi har været i gang over en årrække med en markant oprustning af det danske forsvar og dermed vores bidrag og deltagelse i NATO-samarbejdet. Men med den enorme sikkerhedstrussel, der er foran os, kommer vi til at skulle bruge markant flere penge, både hvad angår vores eget beredskab, vores NATO-forpligtelser og deltagelse, men også i forhold til det arktiske område. Men det andet element, at man skal knægte grønlænderes ret til at blive selvstændige, hvis der en dag er et ønske om det, er jeg ikke enig i.

Spørgeren.

Der er jo ingen her i landet, der har ønske om at knægte. Det ønske kommer jo fra amerikanernes side, der vil overtage Grønland. Lad mig bare gøre opmærksom på, at der i går var en historie om, at 30 områder, som grønlænderne kunne hjemtage, har man ikke hjemtaget, bl.a. på grund af økonomi. Man har simpelt hen ikke råd til det. Og når man ikke har råd til det, hvordan kan man så blive selvstændig? Herudover er der den geopolitiske situation, hvor USA rasler med sablen. Så vil det ikke være betimeligt, at vi aflyser selvstændighedsdiskussionen?

Statsministeren.

Som jeg forstår det har Dansk Folkeparti tænkt sig at nægte Grønland at blive selvstændig. For det er jo aftalt sådan i vores rigsfællesskab, at dele af rigsfællesskabet kan beslutte sig for på et tidspunkt at søge selvstændighed. Og som jeg hører Dansk Folkeparti i de her dage, har man tænkt sig at modsætte sig, hvis der en dag skulle være et færøsk eller grønlandsk ønske om selvstændighed. Det gælder i hvert fald Grønland, for lad os lige blive på det grønlandske spørgsmål. Så er det jo at nægte et folk, en nation og en kultur sin egen selvstændighed, og det er ikke regeringens position, og det bliver ikke regeringens position, og jeg håber heller ikke, at det bliver Folketingets position. Men jeg må forstå, at Dansk Folkeparti har tænkt sig direkte at stemme imod, hvis der måtte komme et grønlandsk ønske. Og det er altså at nægte et folk selvstændighed.

Tak til statsministeren, tak til spørgeren, hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Jeg giver ordet til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti, for oplæsning af spørgsmål til miljøministeren.

Værsgo.

Hvad er ministerens holdning til, at Gribskov Kommune, selv om kommunen siden 2003 har været vidende om en lækket olietank på en grund i Helsinge, ikke har informeret husejer Anthony Hudson, altså naboen, om dette, da han erhvervede en ejendom på nabogrunden i 2020?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at olieforureninger og især fra sådan lækkede og gamle olietanke er en kæmpestor udfordring for de mennesker, der opdager, at de har det på deres grund, og vi har en række ordninger til at hjælpe de mennesker. Vi har en kollektiv forsikringsordning, som træder til. Hvis regningen er over 4 mio. kr., er det kommunen, der træder til. Der er også en værditabsordning, der hjælper boligejerne. Men kernen i spørgsmålet er jo, hvornår man får det at vide, og det er dybt relevant at stille det spørgsmål.

Jeg kender selvfølgelig ikke alle mellemregningerne, og jeg ved ikke, hvad rådgivning, køber, den person, der ejer huset, har fået, og dialogen med kommunen kender jeg jo heller ikke. Så det, jeg først og fremmest kan svare på spørgsmålet om, om myndighederne har vidst, at der har været et problem her på nabogrunden, er et utvetydigt ja, og det, jeg også kan sige, er, at Miljøstyrelsen behandlede sagen om den her adresse, Betulavej, i 2005 – altså for 20 år siden – og Miljøstyrelsen anbefalede dengang kommunen at meddele et undersøgelsespåbud til tankejeren efter de regler, der er i jordforureningsloven. Hvad der så er sket, kan jeg jo ikke svare på, for det må den pågældende kommune så svare på.

Jeg kan også sige, at det jo er helt normalt, at man som køber bliver rådgivet af advokater, som det vil typisk være, om at få en jordforureningsattest. Ministeriet har rekvireret en jordforureningsattest om de præcise grunde, og der kan vi se, at det er et ildrødt. Så jeg ved ikke, om køber gjorde det, eller om vedkommende er blevet rådgivet til at gøre det. Havde man gjort det, da man købte huset, ville man kunne se, at nabogrunden var ildrød, og nu kan vi se, at alle grundene i området er ildrøde, altså at der er noget, man skal være dybt opmærksom på. Så man har vidst det, og det er afgørende vigtigt, at den viden også bliver kommunikeret til dem, der køber det.

Spørgeren.

Tusind tak for det svar. Så vidt jeg er informeret om den her sag, har køber intet fået vide, og kommunen er faktisk ude at sige, at de ikke mente, at de havde hjemmel til at informere om det – så vidt jeg er informeret. Derfor undrede den her sag mig også meget, fordi jeg tænker, at jordforurening – det tror jeg ministeren også er meget enig med mig i – er lidt ligeglad med matrikelgrænser. Den breder sig jo dér, hvor den kan, og derfor er det i hvert fald også nyt for mig, at der ligger et dokument som det, ministeren påpeger.

Noget af det, jeg har undret mig meget over i den her sag, er netop, at hvis man tegner de rigtige forsikringer, og hvis man rådfører sig med dem, som burde have styr på det, og man undersøger de ting, der ligger tilgængeligt, så kan man jo som køber af en ejendom jo ikke rigtig gøre så meget mere. Det lyder i hvert fald på mig, som om Anthony Hudson sådan set har gjort alt det, som vi andre ville gøre, når vi skulle købe et hus, og undersøgt alt, hvad der var muligt, og så pludselig finder man ud af, at der ligger den her jordforurening. Så det vil jeg da i hvert fald også bede vores lokale medlem i Gribskov Kommune om at gå videre med og undersøge.

Men jeg er lidt nysgerrig på det, som ministeren siger, og det er – det er bare for være hundrede procent sikker – at kommunen simpelt hen skal lade det her være offentligt tilgængelig viden, hvis der ligger jordforurening, og at det også skal ligge offentligt tilgængeligt præcis, på hvilke matrikler der er jordforurening. Er det korrekt forstået?

Ministeren.

Ja, det er næsten korrekt forstået. Det er så vores regioner, som er jordforureningsmyndighed. Så det er regionerne, som har den kortlægning. Jeg tror, det er over 150.000 gange om året, at der bliver søgt om at få en jordforureningsattest om forskellige arealer i Danmark. Det er typisk i forbindelse med køb, hvor rådgiver på vegne af en køber siger: Vi skal lige bede om at få kortlægning af jordforureningen i området. Og så vil man kunne se, hvad der er af jordforurening på grunden eller nabogrunden. Man vil simpelt hen få den her jordforureningsattest. Det, som vi har gjort i ministeriet, vil alle kunne gøre. Så det er offentligt tilgængeligt.

Spørgeren.

Tak igen for svaret. Det vil så sige, at man ikke skal ansøge kommunen om det. Det er regionen, man skal ansøge om det. Hvis man taler med kommunen om eller søger om nogle forskellige dokumenter og måske også taler med nogle oppe i kommunen, må man så ikke gå ud fra, at kommunen informerer om, at hvis man skal tjekke for jordforurening, er det regionen, man skal tale med?

For jeg kan godt forstå det, hvis man står som kommende husejer og synes, der er lige lovlig mange inde over. Man skal tegne et ejerskifteforsikring, og man skal tegne en husforsikring, og man skal også lige undersøge, om der er radon, og man skal også lige huske at tjekke om, hvor højt grundvandsspejlet står, og alle mulige andre ting. Der er jo mange ting, så er ministeren ikke enig i, at man måske kunne forvente, at kommunen siger: Du skal lige snakke med regionen om det her?

Ministeren.

Jo, og her er situationen jo den, at kommunen har fået oplysningen, for der har været rådgivning fra Miljøstyrelsen om at give et påbud. Sådan er det rigtigt at formulere det. Om kommunen har rykket på det for 20 år siden, kan jeg ikke svare på. Det må kommunen jo så svare på. Jeg vil bare sige, at det da ville have været en rigtig god idé, om kommunen, når de nu ved, at der er denne forurening, og også ved, hvad der er sket med den rådgivning, orienterer køber det. Det havde da været en god idé, hvis kommunen have gjort det.

Jeg må også sige, at det er helt normalt, at de professionelle rådgivere, man køber sig til, når man køber et hus eller en ejendom, trækker den jordforureningsattest hos regionen.

Spørgeren.

Også tak for det her svar. Jeg bliver klædt helt godt på til det, hvis man en dag skal ud at købe et hus.

Jeg tror egentlig bare, at jeg vil sige tak for svaret. Jeg synes i hvert fald, at det lyder, som om der er sket noget lidt knas imellem de forskellige instanser, for sådan som jeg forstår det på Anthony Hudson, har han gjort alt det, han skulle. Han har faktisk forsøgt at dække sig rigtig, rigtig godt ind. Det er jo en meget ulykkelig sag, og som jeg også har sagt flere steder, kunne det være sket for os alle sammen.

Så jeg vil gå videre med det her og egentlig bare spørge ministeren: Hvis det er, at kommunen har ret i, at de ikke har haft hjemmel til at informere om det, er det så kommunen, der har begået en fejl, eller er det en hjemmel, vi skal have skabt?

Ministeren.

Tak for den kvittering. Vi må forsøge, om vi kan få løst det her problem, og derfor er det fint at få sådan nogle sager op her.

Jeg vil meget, meget gerne tilkendegive, at jeg gerne vil høre fra kommunen, hvis der er ting, de vurderer. Vi er ikke stødt på, at der skulle være noget juridisk til hinder for det. Tværtimod har vi jo fra myndighedernes side for mange år siden anbefalet, rådgivet kommunen om at komme med et påbud. Og hvad man har gjort ved det, er jo også noget, der selvfølgelig er interessant at finde ud af. Men skulle der være noget til hinder for det – det er ikke noget, vi er stødt på – så vil jeg selvfølgelig meget gerne se på det.

Tak til ministeren. Tak til spørgeren. Jeg giver ordet til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne til oplæsning af spørgsmålet til beskæftigelsesministeren.

Værsgo.

Tak. Nu er det en lille smule ændret i forhold til det arbejde, jeg lavede i går, fordi vi i mellemtiden har fået en indkaldelse til forhandlinger hos beskæftigelsesministeren. Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at jeg stadig væk har brug for lidt svar på de her spørgsmål. Hvad mener ministeren om, at ikkevestlige indvandrere ifølge en artikel på berlingske.dk langt sjældnere end personer med dansk oprindelse får deres førtidspension revurderet og frakendt?

Ministeren.

Tak for at stille spørgsmålet, også selv om vi også er i proces. Jeg mener grundlæggende, at problemet her er overrepræsentationen af tilkendelser. Altså, de her grupper fylder proportionalt bare meget mere i førtidspensionsstatistikkerne, i forhold til hvor meget de fylder i befolkningen. Det er hovedproblemet. Så er jeg med på, at der er en artikel her, som peger på, at der skulle være en skævhed i, hvor mange der bliver frakendt det. Ud fra de tal og undersøgelser, vi har, er det meget svært at sige noget entydigt præcis om den del, men det, vi kan sige, er, at hvis vi går 10 år tilbage – det er også netop sendt over som folketingssvar, så hvis man vil gå tilbage og finde det, ligger det også under BEU, alm. del, spørgsmål 115 – og tager 2014-2024, er der sket frakendelser i 149 tilfælde, og 84 pct. af dem har været for personer med dansk oprindelse. Det svarer nogenlunde til, hvor meget de fylder i andelen af mennesker med førtidspension.

Så jeg kan ikke helt genkende de der tal, men det ændrer jo ikke på – det ændrer jo ikke på – at der er et problem her. Der er et problem, i forhold til hvor overrepræsenterede de her grupper er i vores førtidspensionssystem, og der er et problem, som jeg mener er en regning, vi betaler for tidligere tiders forfejlede udlændingepolitik, hvor der først og fremmest er kommet mange hertil, men hvor vi heller ikke har stillet de nødvendige krav. Det har vi i fællesskab strammet op på. Her den 1. januar ser vi nye regler. I det nye år kommer der en arbejdspligt, hvor vi i endnu højere grad siger, at hvis du kommer hertil og ikke har arbejde, må du arbejde for den ydelse, du får, og at vi forventer noget af dig. Det tror jeg er uhyre vigtigt, men vi skal også videre end det, og derfor kommer vi til at se på det her. Jeg mener dog stadig væk, og det har jeg også sagt før, at det er afgørende, at vi gør det målrettet og klogt, så vi ikke skaber utryghed for de tusindvis af andre mennesker, der er på førtidspension, og som fortjener den tryghed.

Spørgeren.

Det er jeg fuldstændig enig i, for der vil jo altid være en portion mennesker, der er på førtidspension, og som er fuldstændig berettiget til at være på førtidspension.

Det bringer mig nu alligevel til en anden ting omkring det her med tal. For i 2004 brugte vi omkring 1,8 mia. kr. på førtidspension til ikkevestlige indvandrere. I 2024 er beløbet steget til 8,5 mia. kr. Det er jo noget af en drastisk stigning, må man sige. Hvad tænker ministeren om det?

Ministeren.

Vi ser i det hele taget antallet af tilkendelser af førtidspension stige, men jeg vil godt gentage, også her i anden runde, at jeg mener, at vi har et problem her, og at jeg mener, at vi har en politisk opgave, der ikke er løst, når de her grupper er så overrepræsenteret i førtidspensionssystemet, som de er. Det er ikke kun et spørgsmål om frakendelser; det er et spørgsmål om, hvor mange vi tilkender det. Det er vi nødt til at få kigget nærmere på, og det vil regeringen også gerne.

Spørgeren.

Ja, det med frakendelse og tilkendelse er jeg fuldstændig enig i. Men for os er det også enormt vigtigt, at vi laver en revurdering af nogle af de her førtidspensioner, der er givet. For det er klart, at selvfølgelig er der en frakendelse i sidste ende, hvis man finder ud af, at de ikke skal have den her førtidspension, men vi vil gerne have en mere grundig undersøgelse. Men det tænker jeg vi kommer meget nærmere ind på, når vi når til forhandlingerne, så jeg tænker ikke, at jeg vil gå mere i dybden med spørgsmålet nu. Tak.

Ministeren.

Men det ser jeg også frem til, og jeg mener, der er forskellige dele af førtidspensionssystemet, det i den her sammenhæng er nødvendigt at få kigget på. Vi må tage det fra en ende af. Jeg vil i hvert fald godt bare afslutningsvis her også kvittere for, at spørgeren er engageret i det her spørgsmål. Jeg mener, det er vigtigt. Det er jeg også selv, og jeg glæder mig til, at vi taler videre om det.

Tak til spørgeren, og tak til ministeren.

Jeg giver nu ordet til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne til oplæsning af et spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren.

Værsgo.

Tak, formand. Er ministeren tilfreds med, at regeringen for 3 måneder siden meldte ud, at den vil forbyde fætter-kusine-ægteskaber i Danmark, fordi disse ægteskaber er med til at undertrykke kvinder, men endnu ikke har handlet på det?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er glad for, at ordføreren tager det op her i Folketingssalen. Vi mener jo i regeringen, at fætter-kusine-ægteskaber er en forældet tradition, som ikke hører hjemme i Danmark, og det kan også tit være et problem, i forhold til om folk reelt får mulighed for at vælge deres ægtefælle frit, eller om man måske kan blive underlagt en eller anden form for pres fra sin familie.

Jeg vil også gerne betrygge spørgeren i, at vi er i gang med arbejdet. Der sidder en tværministeriel arbejdsgruppe og ser på, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan strikke sådan en lovgivning sammen. Jeg vil også sige, at for mig er det vigtigere, at det sker rigtigt og ordentligt på en måde, hvor man reelt får forbudt fætter-kusine-ægteskaber, end at det sker hurtigt, og det er derfor, der foregår det arbejde i øjeblikket. Og jeg kan sige til sammenligning, at Sveriges forbud forventes at træde i kraft den 1. juli 2026, så der er altså et stykke tid til også der. Vi har selvfølgelig ikke nogen interesse i, at Danmark skal blive sådan et fristed i Skandinavien for fætter-kusine-ægteskaber, og derfor er det svenske forbud selvfølgelig også en mållinje eller en retningslinje for, hvornår vi også selv rigtig gerne vil være på plads med vores lovgivning.

Spørgeren.

Tak for det. Grunden til, at jeg tager fat i det her, er jo, at vi ved, at regeringen traditionelt set er meget nølende, når det handler om negativ social kontrol. Jeg synes, det tager rigtig lang tid med mange af de her ting, før det egentlig kommer ud at leve. Regeringen kom med den her melding den 9. oktober sidste år, og det, der kom fra regeringen, var jo, at de her fætter-kusine-ægteskaber i den grad er negativ social kontrol. Og jeg var egentlig glad for, at regeringen går ud og siger, at man gerne vil have det forbudt.

Men det, der bare er vigtigt for mig, er, at vi ikke bliver sådan et eller andet land i Europa, der går og halser efter de andre, når det gælder udlændingepolitik. Der er jo allerede et forbud i Norge. Nu kan vi se, at Sverige er på vej med et. Norge er et land, som vi kan sammenligne os meget med. Hvad er det, der gør, at det skal tage så lang tid, når der er lande omkring os, der har lavet en lovgivning? Ville man ikke på en eller anden måde kunne spejle sig meget i den måde, som Norge har strikket det sammen på, og så egentlig få det gjort hurtigt? Altså, regeringen var jo i stand til at afskaffe store bededag meget, meget hurtigt. Kan vi ikke godt regne med, at der snart kommer det her forbud mod fætter-kusine-ægteskaber?

Ministeren.

Først vil jeg sige, at når den svenske regering skal bruge mere end halvandet år på at lave det her forbud, er det jo nok, fordi man har den samme udfordring i Sverige, som vi har i Danmark, som netop er, at der er alle mulige hensyn man skal tage, når man laver forbud mod en bestemt type af ægteskab. Der skal tages hensyn til den kirkelige lovgivning, der skal tages hensyn til det civilretlige, der skal tages hensyn til alle mulige forhold, og derfor er det jo vigtigt, at man gør det rigtigt første gang.

Jeg synes, at noget af det, jeg tit støder på som politiker herinde, er, at man har lavet en eller anden form for hurtig beslutning om noget, som så har vist sig efterfølgende egentlig ikke at være dækkende for den problemstilling, man ville løse, og det vil jeg gerne undgå her. Men jeg kan forsikre om, at vi ikke kommer til at være det sidste land i Europa, der forbyder fætter-kusine-ægteskaber, selv om det bliver insinueret fra spørgeren.

Spørgeren.

Tak. Jeg er også meget interesseret i, at det bliver gjort ordentligt. Et eksempel på, at det ikke bliver gjort ordentligt, er jo det, regeringen har sat i kraft i forhold til forbud mod kønsopdelt svømning. Det er jo et eksempel på, at man ikke gør det ordentligt, kan man sige. Så jeg vil selvfølgelig også gerne have, at det her bliver gjort ordentligt.

Men det, jeg så bare gerne vil efterspørge her, er så i det mindste en dato for, hvornår det her så kan få lov til at træde i kraft. Kunne det ikke snart komme på plads fra regeringens side af, hvornår vi kan forvente, at det her kunne træde i kraft? Jeg synes, 3 måneder er lang tid at gå og vente, især set i det lys, at hele det her område med negativ social kontrol bliver meget skubbet til side. Jeg ved ikke, om det handler om uenighed i regeringen, eller hvad det gør, men der er faktisk nogle piger, der har brug for, at vi får det her løst.

Ministeren.

Nu bruger ordføreren tit det trick at sige, at det er, fordi regeringen er uenige. Men hvis ordføreren husker efter, var det jo faktisk ordføreren fra det parti, som ordføreren altid beskylder for ikke at ville føre en stram udlændingepolitik, netop Moderaternes ordfører, som var ude og foreslå det her. Så man kan jo dårligt sige, at det så er på grund af hr. Mohammad Rona og Moderaterne, at regeringen er fodslæbende, når det sådan set var det parti, der foreslog det. Så i stedet for de der automatreaktioner, som altid er, at det, regeringen laver, er for lidt, for dårligt og for langsomt – det er jo standardformlen fra Danmarksdemokraterne over for regeringen – skulle man måske læne sig ind i og se, hvordan vi kan være med til at sikre, at det her også kommer til at fungere. Det tror jeg sådan set at vi alle sammen har en interesse i.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg tror ikke, der er nogen, der kan være i tvivl om, hvor Moderaternes udlændingepolitik er. Jeg er da også fuldstændig overbevist om, at man godt, hvis man følger med i medierne, ved, at der er en uenighed mellem Socialdemokratiet og Moderaterne. Jeg hører da ikke en minister stå her i dag og sige, at man er enig i Moderaternes udlændingepolitik. Det håber jeg i hvert fald ikke er det, vi hører i dag.

Det, jeg bare gerne vil her, er at komme med en appel til ministeren om, at vi ser og kommer i gang med det her nu. Det er 3 måneder, og det synes jeg sådan set er lang tid at gå og vente. Jeg vil gerne have det her standset, og jeg håber bare, at ministeren ligesom mig er enig i, at nu er tiden altså til, at vi får sat skub i det her med negativ social kontrol. Jeg synes, vi går og venter for længe på de her ting.

Ministeren.

Det sidste er jeg enig i, men jeg kan sige, at Socialdemokratiet har sin egen udlændingepolitik, det er jo en udlændingepolitik, der har gjort, at der de sidste 5 år, mens vi har siddet i regering, har været flere flygtninge, der er rejst ud af landet, end der er flygtninge, der er rejst ind i landet, og det var altså en anden politik end dengang, hvor Danmarksdemokraternes formand sad som minister, og hvor det jo strømmede ind med titusindvis af flygtninge over de danske grænser. Så vi har vores egen udlændingepolitik i Socialdemokratiet.

Men jeg vil sige så meget, specifikt for hr. Mohammad Rona, specifikt for den her sag, at det jo sådan set var ham, der foreslog det. Så den her gamle krikke med, at det er Moderaterne, der er imod noget, kan man ikke bruge her.

Tak til ministeren, tak til fru Susie Jessen.

Jeg giver nu ordet til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti, med spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren.

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Hvor længe forestiller ministeren sig at danskere, der bor i omegnen af det såkaldte Udrejsecenter Kærshovedgård, skal belemres med kriminelle udlændinges ageren i lokalområdet?

Ministeren.

Det korte svar på spørgsmålet er, at vi mener ikke, at nogle danskere skal udsættes for de gener, der er, med udlændinge, som ikke har lov til at opholde sig i Danmark, men som alligevel opholder sig her. Det er uretfærdigt, at de ikke udrejser, og de skaber selvfølgelig utryghed i det lokalområde, hvor de opholder sig. Regeringen arbejder også hårdt på at få disse mennesker til at leve op til deres pligt og til at udrejse.

I 2024 var antallet af afviste asylansøgere i udsendelsesposition rekordlavt, det laveste, vi har registreret, og det er grundlæggende glædeligt. Desværre har vi fortsat en gruppe mennesker, der ikke ønsker at leve op til deres pligt og udrejse, og det er regeringens vurdering, at det mest ansvarlige er at have samlet de her mennesker på et udrejsecenter.

Når det er naboerne til Kærshovedgård, der lever med utrygheden fra de udviste udlændinge, skyldes det jo i sidste ende, at den regering, som Dansk Folkeparti bakkede op om, besluttede at placere udrejsecenteret netop her. Det var med den daværende ministers ord en god løsning, fordi det lå langt fra København. Det var altså det, som Dansk Folkeparti selv bakkede op om.

Efterfølgende er der mig bekendt fremsat realistiske alternativer, som ikke har kunnet finde politisk opbakning, bl.a. af den tidligere socialdemokratiske regering, som foreslog at flytte det til Langeland. Og fordi det blev stemt ned, er situationen, som den er, omkring Bording, og jeg har den største forståelse for den frustration, som borgerne mærker i lokalområdet. Det skal der ikke er nogen som helst tvivl om. Vi gør løbende nye tiltag for at sikre, at vi kan øge trygheden en smule for de mennesker, som bor der, bl.a. ved at der bliver opsat flere kameraer, at der er mulighed for at få beskyttelse i sit lokale hjem, og at der er døgnbemanding fra politiet på centeret. Men vi er langtfra i mål – der skal meget mere til. Det er jeg sådan set enig i, for det skal være trygt at leve, også i Bording.

Spørgeren

Men det er ikke trygt at leve i Bording. Bording og Ikast-Brande Kommune er et af de mest utrygge steder i hele Danmark. Ministeren vil gerne være polemisk, men ved jo udmærket godt, at Dansk Folkeparti er det eneste parti her på Christiansborg, der går ind for at sætte en lås på Kærshovedgård, så de udvisningsdømte, kriminelle udlændinge ikke kan færdes frit i Bording og i Ikast-Brande-området og i hele Danmark.

Jeg har selv været ude at besøge borgerne her for ikke så længe siden. Det er borgere, der oplever, at udlændinge sent om aftenen kommer i mørke biler, holder ude på deres gårdsplads, graver ting ned i haven. Borgerne tør ikke længere lade deres børn lege frit i haven. De tør ikke lade børnene gå alene hjem fra skole. Det er den hverdag, som borgerne i Ikast-Brande Kommune og i særdeleshed i området omkring Bording lever med til daglig som konsekvens af, at regeringen og andre partier her på Christiansborg ikke vil være med til at gøre det nødvendige, nemlig at sætte en lås på det udrejsecenter, som er fyldt med udvisningsdømte kriminelle udlændinge, dømt for de værste og mest bestialske forbrydelser overhovedet – voldtægt, bandekriminalitet, mord, ja, sågar terror. Det er mennesker dømt til udvisning, men, som regeringen siger, hvis rettigheder vejer tungere end danskerne og borgerne i Ikast-Brande Kommunes ret til tryghed og sikkerhed i deres eget land.

Ministeren.

Jeg har ligesom spørgeren selv flere gange været på besøg i området og har flere gange talt med de borgere, som er berørt af de problemer, der er. Jeg har den allerstørste respekt for de udfordringer og de bekymringer og den utryghed og de konkrete overgreb, som folk også er blevet udsat for. Men jeg synes også, at det er mærkværdigt, at man står her, 10 år efter at man selv har været med til at oprette et center, hvor man har holdt en regering til magten – man var endda det største parti på den borgerlige side dengang, Dansk Folkeparti havde 37 mandater – og alligevel holdt man en minister ved magten, som specifikt sagde, at det her var en god løsning, specielt fordi det lå langt fra København. Har man slet ikke gjort sig nogen eftertanke omkring, hvad man har været med til at foranstalte som politisk parti?

Spørgeren.

Dansk Folkeparti har aldrig placeret udrejsecenteret i Bording. Men det er rigtigt, at alle partier ud over Dansk Folkeparti vil lade udrejsecenteret stå åbent, og hvor i Danmark vil I så placere det? Ja, det er jo ikke det afgørende, hvis de udvisningsdømte kriminelle kan færdes frit rundtomkring i landet, præcis ligesom de vil. Det er den tilstand, borgerne i Ikast-Brande i dag lever med, og som andre borgere ville skulle leve med, hvis man bare flyttede udrejsecenteret.

Det her udrejsecenter bør jo lukkes, så mennesker, der er dømt til udvisning af Danmark for de mest bestialske forbrydelser, der overhovedet er, ikke har adgang til at vandre frit rundt i Danmark. Det er den løsning, Dansk Folkeparti kæmper for. Hvorfor kæmper regeringen ikke for den samme løsning?

Ministeren.

Jeg tror simpelt hen, jeg bliver i tvivl om, om man nogen sinde har tænkt over, hvad det var, man gjorde i den der periode fra 2015 til 2019. Altså, titusindvis af flygtninge kom der ind i landet – det gjorde der, og det kan spørgeren jo slå efter – der blev givet mange flere opholdstilladelser som flygtninge, end der gør i dag. Man lavede et udrejsecenter, og alligevel sagde man til den ansvarlige minister, som nu er formand for et andet parti: Du har vores fulde opbakning. Man var trofast støtteparti med 37 mandater ud af de 90 borgerlige mandater.

Skal spørgeren virkelig bilde mig ind, at man med så stort et mandattal ikke engang kunne få ændret en beslutning om et udrejsecenter? Eller er det bare noget, man efterfølgende er kommet på?

Spørgeren.

Prøv at høre her: Nu bliver det simpelt hen for useriøst. Dansk Folkeparti har ikke placeret udrejsecenteret i Bording, og ministeren bruger ord som »man« som sådan en underforstået bemærkning om, at Dansk Folkeparti var en del af den placering. Dansk Folkeparti har ikke placeret udrejsecenteret i Bording, men hvor udrejsecenteret end er placeret, er det afgørende, at det er lukket. Det var det, der var spørgsmålet til ministeren, altså hvorfor ministeren ikke vil være med til at lukke udrejsecenteret, og det har ministeren efter tre spørgsmål nu endnu ikke svaret på.

Jeg tror egentlig, det vil være meget dejligt for borgerne i Bording og andre steder i Danmark, som belemres med kriminalitet fra Kærshovedgård, at vide, hvorfor regeringen ikke vil være med til at sætte en lås på udrejsecenteret Kærshovedgård, eller hvor det nu måtte ligge.

Ministeren.

Jeg har svaret på det adskillige gange. Jeg har sådan set også svaret på det i Folketingssalen, i samråd og mange andre steder, at det ikke var os, der ville beholde de kriminelle ved Bording. Vi ville have flyttet dem til Sydlangeland, det var vores forslag, og det stemte bl.a. Dansk Folkeparti imod. Men jeg kan ikke forstå, at man fra Dansk Folkepartis side ikke har en lille smule større refleksion i forhold til at sige, at man var så magtfuldt et borgerligt parti – man havde 37 mandater i Folketinget; i dag ville man være det næststørste parti, hvis det var ligesom dengang – og alligevel påstår ordføreren over for mig i dag, at man ikke engang i den position havde magten til at få ændret placeringen af et udrejsecenter. Det tror jeg simpelt hen ikke på.

Det næste spørgsmål er også til udlændinge- og integrationsministeren af hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Skal danskerne, der bor i omegnen af Kærshovedgård, fremover bare acceptere en fremtid, hvor de ikke kan leve i tryghed, fordi kriminelle udlændinge, som slet ikke bør være i Danmark, terroriserer lokalområdet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg skal igen understrege, at vi i regeringen ikke kan acceptere, at danske statsborgere skal leve i utryghed, fordi personer, der ikke hører hjemme her i landet, terroriserer eller skaber utryghed i et lokalområde. Den løsning, der er, er, at folk rejser hjem. Når personer i udsendelsesposition rejser, er det sådan set en gevinst for vores samfund, for det system, vi bygger på, og selvfølgelig især også for dem, der bor tæt på et udrejsecenter.

Derfor arbejder regeringen for, at folk skal blive udvist af landet. Vi har et rekordlavt antal afviste asylansøgere i udsendelsesposition, så der er væsentlig bedre styr på tingene, end der har været tidligere, og vi ser hele tiden på, hvordan vi inden for konventionernes rammer kan styrke indsatsen og incitamenterne til at få menneskerne til at rejse hjem. Vi er løbende i dialog med Midt- og Vestjyllands Politi og de lokale borgere, så vi i fællesskab kan finde løsninger, der kan være med til at øge trygheden for lokalområdet. Jeg synes, det er ret og rimeligt, når en tidligere regering med Dansk Folkepartis støtte placerede udrejsecenteret i deres baghave.

Så for at opsummere: Nej, vi mener ikke, at nogen danskere, hverken dem, der bor i nærheden af Kærshovedgård eller andre steder i landet, skal acceptere utryghed i deres nærområde, og derfor fortsætter regeringen ufortrødent arbejdet med at sikre sikkerheden omkring Kærshovedgård og sende folk, der ikke har lov til at være i landet, hjem igen.

Spørgeren.

Problemerne med ministerens ikkesvar er, at han bliver ved med at gøre det her til et spørgsmål om placeringen af udrejsecenteret, altså at det kan være på Langeland, at det kan være i Nordsjælland, eller at det kan være i Bording. Dansk Folkeparti har ikke været med til at placere det i Bording, men det afgørende her er, at hvor det end måtte være placeret, skal udvisningsdømte kriminelle udlændinge, der er dømt for mord, terror og voldtægt, ikke have fri adgang til at vandre rundt i Danmark, ligesom de vil.

Jeg ville være rigtig glad for, og jeg tror også, at dem, der sidder derude og ser med, ville være glade for det, hvis ministeren ville svare konkret på det spørgsmål, han bliver stillet, men som han igennem, tror jeg, nu otte spørgsmål overhovedet ikke har svaret en eneste gang på. Vil ministeren lade være med at besvare spørgsmålet med henvisning til placeringen af Kærshovedgård og i stedet svare på det, han bliver spurgt om, nemlig hvorfor regeringen ikke vil være med til at låse udvisningsdømte kriminelle udlændinge, der er dømt for terror, mord og voldtægt, inde, indtil de har forladt landet?

Hvorfor skal de have adgang til at vandre frit rundt? Og hvorfor skal borgerne i lokalområdet til udrejsecenteret leve med den utryghed, fordi regeringen ikke vil være med til at sætte den lås på udrejsecenteret, hvilket er den eneste virkelige løsning på det?

Ministeren.

Jeg tror, at ordføreren har misforstået det, hvis ordføreren tror, at det her er sådan en fristil, hvor man kan bede ministeren om at svare på hvad som helst. Jeg er blevet bedt om at svare på et konkret spørgsmål, der er: »Skal danskerne, der bor i omegnen af Kærshovedgård, fremover bare acceptere en fremtid, hvor de ikke kan leve i tryghed, fordi kriminelle udlændinge, som slet ikke bør være i Danmark, terroriserer lokalområdet?

Når jeg bliver stillet sådan et spørgsmål, så er det min pligt som minister at svare på det konkret i forhold til Kærshovedgård, og så er det ikke min pligt at komme herned i salen og svare på, hvad hr. Mikkel Bjørn har af yderligere teoretiseringer over det her. Jeg har svaret på, at vi aldrig har ønsket, at det med kriminelle udlændinge skulle være ved Kærshovedgård, og at vi har ønsket en helt anden placering. Det har været fuldstændig klart igennem alle de samråd og spørgsmål, der har været hernede i salen.

Spørgeren.

Det er ministerens ansvar at besvare de spørgsmål, han bliver stillet her i Folketinget, hvad enten det er det første spørgsmål, han bliver stillet, eller det er de opfølgende spørgsmål, han bliver stillet, og spørgsmålet er meget simpelt: Hvorfor vil ministeren ikke være med til at sige til udvisningsdømte kriminelle udlændinge, der er dømt for de mest bestialske forbrydelser, der overhovedet er, at de ikke skal have adgang til at vandre frit rundt i Danmark? Det er et meget simpelt spørgsmål, og det håber jeg da at udlændinge- og integrationsministeren, altså som minister for området, over for de borgere, der sidder derude og måtte lytte med, kan besvare.

Ministeren.

Jeg har kæmpe respekt for de borgere, som bor i lokalområdet omkring Kærshovedgård, og som har meget stor utryghed forbundet med at have det center lokalt, og vi arbejder i regeringen selvfølgelig for to ting, altså først og fremmest for at stramme grebet omkring dem, der bor der, og for det andet at sende folk hjem, og det er jo noget nyt, i forhold til da Dansk Folkeparti havde magt i det her land. Dengang var der jo tre-fire gange så mange, der var afviste asylansøgere, og som ikke var rejst ud af landet.

Så hvis der er nogen, der har gjort noget, for at der er færre borgere, færre udviste asylansøgere, som generer folk, som generer borgerne ved Kærshovedgård og omegn, så er det da den her regering og den forrige regering, fordi vi har nedbragt antallet af folk, som er afviste asylansøgere, ganske betragteligt.

Spørgeren.

Ministeren er en eminent historieforfalsker. Dansk Folkeparti har aldrig siddet ved magten, Dansk Folkeparti har aldrig siddet i regering, aldrig siddet på udlændinge- og integrationsministerposten med et ansvar for det her område, med et flertal i ryggen til at kunne gøre noget, hvis man rent faktisk ville. Vi har altid presset så meget på, vi kunne, for at trække tingene i den rigtige retning, men det besvarer stadig ikke det meget simple spørgsmål, som ministeren blev stillet:

Hvorfor skal udvisningsdømte kriminelle udlændinge, der er dømt for mord, terror, voldtægt og andre bestialske forbrydelser, have lov at vandre frit rundt i Danmark? Hvorfor? Det spørger jeg, og det spørger borgerne i Bording og Ikast-Brande Kommune ministeren om. Vil ministeren ikke besvare det meget simple spørgsmål?

Ministeren.

Ordføreren kan da spørge de partifæller, som sad ved magten, som var det største borgerlige parti i de 4 år, hvor man oprettede Kærshovedgård, og hvor man også havde diskussionen om, om centeret skulle ligge på Lindholm, hvad jeg i hvert fald husker at Dansk Folkeparti bakkede op om at det skulle. Så det center støttede man i hvert fald, og så var det bare sydsjællænderne, som skulle have balladen.

Der må jeg bare sige, at hvis man i Dansk Folkeparti ikke selv kan gå tilbage i sin erindring, uanset at man ikke selv var medlem af partiet på det tidspunkt, og så sige, hvad der var begrundelsen for, at man bakkede op om det system, som blev etableret dengang, og som man leverede et flertal til, og som man parlamentarisk trofast og loyalt bakkede op, så kan det jo heller ikke være min opgave at få Dansk Folkeparti til at give en forklaring på, hvorfor de dengang stemte for det.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren og til hr. Mikkel Bjørn.

Det næste spørgsmål er af hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Mener ministeren, at det vil være rimeligt at finde en kompensationsordning for muslingefiskerne, så de kan forlade erhvervet uden risiko for konkurs nu, hvor de nye regler om dybdegrænser har fjernet en så stor del af deres eksistensgrundlag, at det ikke længere er økonomisk bæredygtigt at forrente de både og kvoter, de har investeret i?

Jeg glemte at sige, at det var et spørgsmål til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Men jeg kan se, at ministeren har rejst sig op, så han har nok fattet, at det var sådan, det hang sammen.

Så jeg giver nu ordet til ministeren.

Tak. Det havde jeg gættet, så jeg er forberedt på at kunne svare på et fint spørgsmål. Tak for det.

Jeg har fuld forståelse for muslingefiskernes svære økonomiske situation. Det er sådan, at igennem mange år har der været nedgang i fiskeriet efter blåmuslinger. Tilbage i 1990'erne blev der fisket op mod 100.000 t blåmuslinger om året. Her i 2024 blev der kun fisket godt 13.000 t. Med andre ord kan man sige, at det jo er en sektor, der igennem flere år har været udfordret og i særdeleshed også er det nu.

De nye dybdegrænser, som der bliver spurgt til, for fiskeriet følger så af en styrket indsats i vandområdeplan 3 for bedre at kunne beskytte havmiljøet. Med aftalen om den grønne trepart stilles der også en række nye krav til miljøforbedringer. Selv om kvælstof er den største belastning i vandområderne, påvirker fiskeri med muslingeskrab også havmiljøet. Derfor skal fiskeriet finde sted inden for de dybdegrænser, der følger af de nye vandplaner.

Om kort tid går vi i gang med de politiske forhandlinger om fremtidens erhvervsfiskeri i Danmark, og som en del af forhandlingerne er jeg parat til at drøfte, hvordan vi kan skabe mere langsigtede rammer for muslingefiskeriet blandt erhvervsfiskeriet i bred forstand, så vi også i fremtiden kan få gode, danske muslinger på tallerkenerne.

Spørgeren.

Det er jo meget fint, og jeg er fuldstændig enig i, at der er ting, man skal tage hensyn til i forhold til havmiljøet og miljøet i Limfjorden. Men vi er også bare nødt til at kigge mere objektivt på det her og tage nogle flere ting med ind i det. Som det er i dag, er det ca. 2-3 pct. af Limfjorden, der er påvirket af muslingefiskeriet. Når vi har lavet de her dybdegrænser, fjerner vi jo bare en rigtig stor del af eksistensgrundlaget. Vi gør det for noget, der potentielt kommer ude i fremtiden. Det ved jeg at fiskerne også meget, meget gerne vil være med til.

Men når vi går ind og sætter nogle dybdegrænser lige nu, fordi der potentielt kommer ålegræs, og fjerner dem fra f.eks. at tage muslingeyngel ved Lovns Bredning og omplante dem længere ude i Limfjorden, hvor muslingerne så kan vokse sig store og fjerne kvælstof, så fjerner vi altså eksistensgrundlaget for fiskerne. Vi fjerner en rigtig stor del af deres kvoter og muligheder for at fange muslinger, plus at når de her muslinger, der ligger inde i Lovns Bredning, der nu ikke er blevet omplantet i så store mængder, vokser sig store og dør, kommer der altså for et forværret iltsvind omkring Lovns Bredning. Det er ikke noget, man har taget med her. Muslingefiskerne har ingen interesse i at skrabe muslinger, hvor der er ålegræs, og ødelægge miljøet i Limfjorden. De vil gerne det her.

Man må bare sige, at det jo ikke er det eneste punkt, hvor de har været ramt på deres økonomi. Så kommer der nye regler til dem, og så skal de have en licens, som så er flere måneder forsinket. Det er tid, de ikke får igen til at komme ud og fange noget. Det rammer også industrien bagved. Når de så endelig får en licens, er der en ny regel med, hvor det så viser sig, at vi fra offentlig side slet ikke er klar til at håndtere det endnu og implementere det. Så skal de vente yderligere for at få at vide, hvordan man så midlertidigt omgår den regel.

Der er bare så mange ting, der gør, at lige nu kan man ikke eksistere som muslingefisker. Man kan ikke forrente de både og de kvoter, man har gang i. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi får kigget på, hvordan vi så i det mindste hjælper dem ud af det her på en ordentlig måde.

Ministeren.

Som jeg sagde, har jeg fuld forståelse for den situation, der er, og vi fra ministeriets side sidder selvfølgelig også og kigger. Vi er i meget, meget tæt dialog med erhvervet i forhold til de udfordringer, der ligger. Det er rigtigt, som der bliver beskrevet, at der er flere ting, som falder sammen. Bare lige for at korrekse en enkelt ting vil jeg sige, at det ikke er sådan, at vi ændrer på kvoterne, men det er rigtigt, at der bliver ændret på, hvorhenne man kan skrabe muslingerne. Det er bare, for at vi har den faktuelle størrelsesorden på plads. Det er omkring 5-8 pct. af fiskeriet efter blå- og hjertemuslinger, som foregik inden for de nye dybdegrænser, mens resten altså foregår der, hvor man så stadig væk kan skrabe efter muslinger. Det er selvfølgelig uheldigt for dem, der skulle være inden for de nye dybdegrænser, men det er bare for at have størrelsesordenen på plads.

Konkret i forhold til Lovns Bredning skal jeg også sige, at DTU Aqua efter dialog med Miljø- og Ligestillingsministeriet har vurderet, at der på nuværende tidspunkt ikke er et fagligt grundlag for at fravige de nye dybdegrænser. Det er selvfølgelig en faglig vurdering, som jeg som minister bliver nødt til at forholde mig til.

Spørgeren.

Jeg respekterer også fuldt ud, at man vil kigge på havmiljøet og bevare det. Det er også rigtigt, at det ikke er kvoterne, der er sat ned for dem, men min anke er bare, at de ikke kan fange den mængde muslinger, de egentlig har kvote til, og som de har investeret i. Derfor står de bare nu og er rigtig hårdt økonomisk ramt, og de har svært ved at få noget vejledning. Jeg ved, at man har sit eget rådgivende organ inden for muslingefiskeriet, der egentlig skulle samarbejde med Fiskeristyrelsen og ministeriet, og de sidder og føler, at de overhovedet ikke bliver hørt, og at man slet ikke snakker med dem. Og så er det jo et problem.

Ministeren.

Jeg skal ikke kunne sige, hvad de snakker om – eller det kan jeg måske godt. Men jeg ved, at der er en dialog med erhvervet, men jeg ved også godt, og det anerkender jeg fuldstændig, at der er, som ordføreren rigtigt beskriver, forskellige ting, som nu på en eller anden måde er løbet sammen – både i forhold til dybdegrænser, og i forhold til at man implementerer noget lovgivning, som skulle have været der tidligere, og flere andre ting, som begynder at løbe sammen, og at der er et mindre fiskeri, end der har været tidligere. Jeg anerkender det til fulde, både i forhold til fiskerne og i forhold til forarbejdningsindustrien på land. Derfor er jeg også meget optaget af, at vi forhåbentlig meget snart får sat gang i de forhandlinger omkring erhvervsfiskeriet, sådan at vi også kan kigge på de samlede økonomiske rammer for også muslingefiskernes gode og forhåbentlig også lyse fremtid.

Spørgeren.

Jeg vil selvfølgelig sige tak til ministeren for at komme herned i dag og svare på det her. Jeg ved godt, at vi skal i gang med forhandlingerne lige om lidt, og jeg er også med på, at det nok er der, vi skal kigge på en kompensation. Men jeg må bare opfordre både ministeren og øvrige i regeringen til fremover, når man laver nye regler og nye vedtægter, der går ind og rammer på den her måde og egentlig fratager fiskerne mulighederne for at opfylde de kvoter, de har investeret i, samtidig at kigge med det samme på, hvordan vi hjælper dem, så det ikke er den enkelte fisker, der bliver hårdt ramt af det her og går konkurs.

Ministeren.

Bare for at understrege vil jeg sige, at min opmærksomhed på den her er intakt, og det er den. Der er måske en diskussion om, hvordan vi i så fald skal lave kompensation, når vi taler om, at det her normalt ville være erstatningsfri regulering, som vi kalder det, i modsætning til eksempelvis landmanden, som ejer sin mark. Det er jo ikke det samme tilfælde for fiskerne. Men der er selvfølgelig nogle rettigheder i forhold til i det her tilfælde at fiske muslinger. Og det er selvfølgelig i det billede, vi bliver nødt til at se på det samlet set, i forhold til hvordan vi både på den ene side håndterer det havmiljø, som er presset – det hører jeg også fra fiskeriet at de er interesseret i selvfølgelig af gode grunde at beskytte – og på den anden side sikrer nogle rammer, som gør, at man som fisker, herunder muslingefisker, har nogle langsigtede og stabile rammer at kunne tilrettelægge og investere sin forretning ud fra.

Tak til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og tak til spørgeren.

Jeg giver ordet til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance, som stiller et spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Spørgsmålet lyder: Er det ministerens opfattelse, at den nye antichikanepolitik er tilstrækkelig til at sikre de studerendes tryghed på universiteterne, og tror ministeren, at denne tilgang er mere effektiv end at behandle overtrædelser med advarsler, bortvisning og politianmeldelse alt efter grovheden, som der er praksis for i dag på landets universiteter?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet til den antichikanepolitik, som jeg og landets otte universiteter blev enige om i dagene op til jul. Der blev spurgt om to ting. For det første blev der spurgt, om jeg mener, at den nye antichikanepolitik er tilstrækkelig til at sikre de studerendes tryghed. Svaret på det er: Nej, det tror jeg ikke det er. Der er heller ikke nogen, der lader som om, det er en antichikanepolitik, der skal stå alene eller erstatte nuværende tilgange, som det også er formuleret i spørgsmålet.

For det andet blev der spurgt, om den her tilgang er mere effektiv end de tiltag, der i øvrigt tages. Og i det ligger jo implicit, at antichikanepolitikken på en eller anden måde skulle erstatte de ting, man gør i forvejen, som f.eks. at ringe til politiet, hvis nogen overtræder loven. Det er selvfølgelig ikke meningen. Det her er noget andet, og det vil jeg gerne sætte nogle ord på.

Det er en overordnet fælles erklæring for alle landets universiteter. Det er en politik, som gør det tydeligt, hvad man kan forvente af universiteterne som uddannelsessted og arbejdsplads, når politiske emner som f.eks. situationen i Israel og Gaza risikerer at polarisere debatten her i Danmark og medføre voldsomme demonstrationer, hærværk eller anden adfærd, som kan skabe utryghed.

Antichikanepolitikken skaber selvfølgelig ikke tryghed i sig selv. Det er ledelsernes ansvar at få politikken formidlet, så alle på universiteterne, både ansatte og studerende, ved, hvad politikken er og agerer efter de principper, som er beskrevet i den. Antichikanepolitikken skal understøtte, at universiteterne er bedre forberedt på, hvordan en svær debat skal håndteres, når den opstår. Og så er det klart, at det selvfølgelig ikke er gjort med det. Universiteterne skal reagere hurtigt og tydeligt på utryghedsskabende adfærd, hetz og chikane med passende sanktioner inden for lovgivningens og ordensreglernes rammer, alt efter hvad det er for en overtrædelse, vi står med.

Så vil jeg sige, at det er en meget rimelig, klar og tydelig antichikanepolitik. Det er i øvrigt også noget, som er blevet skabt på direkte foranledning af Jødisk Ungdom, som jeg håber at Liberal Alliance også synes det er vigtigt at lytte til, og jeg håber, at man i øvrigt også synes, det er vigtigt at få sat ord på, hvad det er for nogle regler, der gælder, når den her type situationer opstår.

Spørgeren.

Tak til ministeren for besvarelsen af mit spørgsmål. Først og fremmest tror jeg, at jeg gerne vil kvittere for, at ministeren rent faktisk siger, at antichikanepolitikken ikke kan stå alene. Men jeg har stillet det her spørgsmål til ministeren, fordi Uddannelses- og Forskningsministeriet jo kort før jul lancerede den her nye antichikanepolitik – en lancering, der kom efter en længere periode med antisemitisk hærværk og aggressiv adfærd på særlig Roskilde Universitet. Der er tale om uroligheder, der jo ikke bare er brud på universiteternes ordensreglement, men som også har skabt en enormt stor utryghed for særlig de jødiske studerende, som jo går på vores universiteter.

Politikken indeholder principper om, at politiske ytringer skal foregå i respekt over for andre, at man skal kunne opholde sig trygt på vores universiteter, og at de studerende ved, hvem det er, de kan tage kontakt til, hvis det er, at de oplever chikane. Det er noget, som jeg ser som ganske basale regler for, hvordan man egentlig bør omgås andre mennesker, og retningslinjer, som i min optik allerede burde blive efterlevet på vores universiteter. Jeg har derfor svært ved at se, hvordan det ligesom kan være med til at sikre mere tryghed på vores universiteter.

Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre ministerens overvejelser i forhold til det. Nu har man lanceret den her antichikanepolitik, men hvis den ikke har den ønskede effekt, altså hvis utrygheden ligesom fortsætter på vores universiteter, hvad agter ministeren så at gøre ved det?

Ministeren.

Spørgeren kan jo godt synes, at det bare er et ligegyldigt stykke papir. Jeg vil så sige, at det er ligegyldigt stykke papir, som vi har skrevet på en meget kraftig foranledning af Jødisk Ungdom, som jo er i kontakt med mange jødiske studerende, som f.eks. har peget på noget af det, der står i politikken, nemlig at det er vigtigt, at der på et uddannelsessted er et sted at gå hen, når man oplever noget, der er utryghedsskabende. Utryghedsskabende er jo ikke nødvendigvis et sort-hvidt brud på en regel eller en lov. Det kan jo være en adfærd, som for den enkelte studerende ikke er særlig spændende at færdes i.

Derfor har de forklaret til mig og til os, at det f.eks. er vigtigt, at der er et sted, man kan gå hen, og at vedkommende, man så henvender sig til, faktisk er i stand til at tage hånd om det problem, som den studerende kommer med. Det kan man selvfølgelig godt synes er ligegyldigt – det synes jeg er ikke er ligegyldigt.

Spørgeren.

Som jeg hører det, lyder det, som om ministeren har lavet det princip med, at de studerende skal have et sted at gå hen, på baggrund af nogle studerende, der tilsyneladende ikke ved, hvor de skal gå hen. Men som jeg formoder at vores universiteter er indrettet, burde det allerede i dag være sådan, at hvis du har spørgsmål, at hvis du på nogen måde føler dig utryg eller chikaneret, så skal man som studerende vide, hvor det er, man skal gå hen.

Så mener ministeren ikke, at det er bekymrende, hvis de studerende ikke tidligere har vidst, hvem det var, de skulle henvende sig til, på baggrund af at de følte sig utrygge og chikanerede?

Ministeren.

Jo, det synes jeg da, og det er jo derfor, at vi nu indskærper det med den her politik. Det er da på alle mulige måder bekymrende, hvis man som studerende oplever noget, som for den enkelte er ubehageligt, at der så ikke er et præcist sted at gå hen, eller at man i hvert fald ikke er bevidst om, hvor man skal gå hen.

Det dur selvfølgelig ikke, og det er også derfor, at jeg har reageret, som jeg har gjort, når jeg er blevet bevidst om det, altså på foranledning af Jødisk Ungdom. Jeg er sikker på, at der også er andre, som har oplevet det samme. Det er nu fældet ned. Universiteterne har tilsluttet sig det, og det ligger der jo selvfølgelig en forpligtelse i. Så det er da en reaktion fra min side på at løse et problem, som er reelt.

Spørgeren.

Så her til sidst kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren, om hun kommer til at følge op på det her. Kommer ministeren til at sikre, at de studerende føler sig trygge på vores universiteter? Og hvis de eventuelt ikke gør, har ministeren så andre redskaber, ministeren kan tage i brug?

Ministeren.

Jeg har meget intenst og meget løbende fra den 7. oktober og frem interesseret mig for det her, og jeg har været i meget løbende opfølgning, som der bliver spurgt til, med vores uddannelsesinstitutioner, særlig de universiteter, hvor begivenhederne har været ubehagelige. Jeg har været i meget tæt dialog med dem om, hvordan i alverden vi får håndteret det her på en måde, så man får skabt tryghed for de studerende, som det handler om. Det vil jeg gerne forsikre spørgeren om at jeg ikke holder op med.

Tak til uddannelses- og forskningsministeren og til spørgeren.

Jeg giver nu ordet til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne, som har et spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Værsgo.

Tak for det. Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at kommunerne kan opsætte solceller på egne tage uden at blive forhindret af bureaukratiske benspænd?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er et vigtigt emne, for solceller på tage skal tænkes ind, når vi arbejder for gode rammer for udbygning af VE, lige så vel som at gode rammer på land er vigtigt.

Det er heldigvis sådan, at der allerede er mange solceller på tagene. Faktisk er en tredjedel af solcellekapaciteten i dag på tage, og vi fremsætter snart et lovforslag, der gør det mere attraktivt at lease solceller på tage. Det kan kommunerne også få gavn af. Det er selvsagt også vigtigt, at kommunerne kan opstille solceller på egne bygninger, og det kan de, og det er selvsagt vigtigt, at det sker der, hvor det er økonomisk ansvarligt.

Vi har haft en proces med KL, hvor vi har inviteret dem til at give os forslag til, hvordan man kunne gøre det mindre administrativt bøvlet at lave den nødvendige selskabsudskillelse. KL er ikke rigtig kommet tilbage med noget, men invitationen er åben. Vi er parallelt med det i gang med at se på, om reglerne for kommunernes modregning af økonomiske gevinster ved egenproduktion af solcellestolper justeres. Målet er mindre bøvl og færre indrapporteringskrav for kommunerne.

Det er således i dag muligt for kommunerne at opsætte solceller. Det skal ske i et udskilt selskab, så kommunens økonomi ikke blandes sammen med elproduktionen. Det er supergodt, at reglerne er, som de er, så velfærd og kommercielle aktiviteter som elproduktion holdes adskilt. Det princip gælder i øvrigt på hele forsyningsområdet, der omfatter affald, vand og varme, så det er ikke opfundet til solcellerne, det er alment anvendt på forsyningsområdet.

Samtidig tillader reglerne, at når kommunerne bygger nyt eller gemmemrenoverer, kan de få dispensation for selskabsudskillelsen for de solceller, der skal til for at opfylde bygningens energiramme, så de ikke skal ud i at finde dyre alternativer for at opfylde EU-kravene.

Ud over at det er vigtigt at sikre adskillelse mellem kommunens økonomi og elproduktionen, skal vi også have in mente, at hvis selskabsudskillelsen ikke udføres, kan det skabe et provenutab for staten, der skal finansieres. Der opstår altså en mulighed for, at kommunerne kan spekulere i ikke at ville betale elafgifter, og jeg kan se af de udtalelser, der er kommet fra KL's formand, at der søreme også er kommuner, der spekulerer i, at de ikke vil betale til det kollektive elnet, hvilket er helt vildt, for så medfører det jo omkostninger for almindelige danskere i stedet for.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at Energistyrelsen selvfølgelig altid står til rådighed for vejledning og sparring med kommunerne.

Spørgeren.

Tak for det svar. Jeg vil starte med at sige, at os, der bor uden for de lidt større byer, jo godt ved, hvor de fleste af de her solceller er placeret, og det er jo ude på markerne, hvor de ofte fylder flere hundrede hektarer, og landsbyer decideret kan blive omringet af solcellemarker. Det er noget, vi har en stor bekymring for i Danmarksdemokraterne, for vi mener, at det rent faktisk kan ødelægge en del lokalsamfund, når omgivelserne bliver ødelagt, som de gør.

Der er logikken hos rigtig mange mennesker jo, at vi skal gøre endnu mere for at få solcellerne op på byernes tage. Det vil ikke skæmme så meget, som det vil gøre i et lokalområde ude på landet. Det er simpelt hen bare sund fornuft at få flere solceller op på tagene.

Der er der nogle benspænd, der forhindrer, at det her kan lade sig gøre. Det er bl.a. det her med, at man skal oprette et selvstændigt selskab, hvis man vil opsætte de her solceller på tagene. Der er også meget bureaukrati i det. Som jeg forstår det, tager det omkring 2 år at få en tilladelse til at sætte solceller op på et tag. Så der er bare rigtig mange regler og dokumentationskrav, som er meget uigennemsigtige for mange. Så der er rigtig mange benspænd.

Der er jo lige nu en situation, hvor der er en masse byer, som råber op og siger, at de faktisk rigtig gerne vil bidrage til den grønne omstilling – jeg kan nævne Kalundborg og Aabenraa som eksempler – men som ikke oplever, at de kan. Så mit spørgsmål til ministeren som opfølgning er: Hvad kan vi helt konkret gøre fra Christiansborgs side for at sikre, at vi snart også kommer til at se flere solceller på tagfladerne i byer som Aabenraa og Kalundborg?

Ministeren.

Først og fremmest er forskellen på os to, at Danmarksdemokraterne befinder sig inde i nogle københavnske saloner og har foreslået, at det er Folketinget, der skal bestemme, hvor der må være solceller på landet, hvorimod regeringens position er, at det er noget, kommunerne skal have lov at bestemme. Så i forhold til hvor mange solceller der skal være på markerne, så er det kommunerne, der giver tilladelserne. Det skal være en lokal beslutning og ikke en beslutning, der træffes her i Folketinget. Men sådan er der jo forskel på, hvor centralistiske og fascineret af saloner, vi kan være.

I forhold til kommunerne er det sådan, at hvis læser meget nøje, hvad der bl.a. bliver sagt af KL's formand i den artikel, som har ført frem til spørgsmålet i dag, så beder han om, at kommunerne bl.a. skal have lov at bruge elnettet uden at betale for det. Så når de taler om bøvl, skal man se på, hvad der er inde bag talen om bøvl, og der er et ønske om at slippe for at betale elafgifter og slippe for at betale deres andel til det kollektive net. Og hvis vi giver dem lov til det, bliver det ikke billigere at have elnettet; så skal den almindelige dansker bare betale mere, og det er regeringen også imod.

Spørgeren.

Tak for det svar fra ministeren. Jeg kan høre, at ministeren også turnerer rundt med noget af det, vi andre i Moderaterne skal have sagt, nemlig det her med, at vi ikke vil tillade kommunerne at sætte solceller op. Det er jo decideret noget vrøvl. Vi vil have et stop for statslige energiparker, en bremse for det i øjeblikket, fordi vi ved, at der simpelt hen ikke er styring på det, der er ikke et overblik over den her proces i øjeblikket. Så det vil vi gerne have en bremse sat i. Vores kommunalbestyrelsesmedlemmer rundtomkring bestemmer selvfølgelig, det gør det, men altså, de har jo nok det samme udgangspunkt, nemlig at det her smadrer rigtig mange lokalsamfund i øjeblikket. Efterspurgt et svar fra ministeren på, hvordan vi kan sikre, at der kommer flere solceller op på tagfladerne snart. Det hørte jeg ikke et svar på; jeg hørte kun et angreb fra ministeren.

Ministeren.

Det er decideret vrøvl, det, som spørgeren siger. Energiparkerne er statsligt anerkendte energiparker. Alle energiparker kommer efter ansøgning fra kommunerne. Så når du siger, at I går ind for, at vi skal stoppe det her, så er det at lægge begrænsninger på, hvad kommunerne kan få lov at indstille. Punktum. Sådan er det. Det kan du ikke snakke dig udenom.

I forhold til solceller på tagene eller i forhold til kommunerne har jeg svaret, at vi kigger på, om der er noget i modregningsreglerne, vi kan gøre mindre bureaukratisk. Men at ændre reglerne, sådan at kommunerne kan smyge sig uden om at betale deres fair share af, hvad det koster at bruge det fælles elnet, er vi ikke med på. Kommunerne skal selvfølgelig betale elafgift af deres forbrug, ligesom danskerne skal.

Så er det medspørgeren hr. Dennis Flydtkjær her fra Danmarksdemokraterne.

Også tak fra mig til ministeren for det indledende svar. Ministeren siger, at det giver god mening, at man beholder det i et særskilt selskab, fordi det skal være markedsbaseret, og det er jo sådan set et godt princip at have på mange ting, når man offentligt udbyder nogle ting. Men som jeg forstår det så kan man, hvis man er kommune og laver et nybyggeri eller en renovering, godt slippe for at have det i et særskilt selskab. Men der skal man jo stadig væk overholde de samme regler om at være markedsbaseret. Så er det simpelt hen det, der gør, at det skal være markedsbaseret? En kommune kan jo ikke selv fastsætte prisen på strøm, de leverer tilbage til nettet, så hvorfor er det så afgørende, at det skal være et selskab, der skal være? Det er jo en af de ting, kommunerne siger er problemet.

Det er også et problem, hvis de faktisk får en besparelse ved at sætte solceller op eller en fortjeneste, for så bliver det en til en modregnet i bloktilskuddet, og så er motivation for at gøre det jo væk. Det gør jo så, at man siger: Det er fair nok, skulle vi så ikke bare sige, at så sætter vi dem op på nogle bare marker og får nogle andre projekter til det? Og det er jo det, vi gerne vil væk fra i Danmarksdemokraterne. Lad os da udnytte de arealer, vi har i forvejen, der er udnyttet – tagarealer. Så vil ministeren ikke være med til at kigge på de her ting, så man faktisk får ændret det, så det bedre kan give mening at sætte det op på taget i stedet for at udnytte god landbrugsjord?

Ministeren.

Det er en god idé at fjerne administrative byrder, så man ikke skaber nye problemer. Dem hilser jeg velkommen. Og der fortsat en åben dør for, at KL kan komme tilbage med dem, hvis de har nogle bud om det. Og hvis Danmarksdemokraterne har nogle konkrete bud, så hører jeg dem virkelig, virkelig gerne, for bureaukrati skal være der, og regler skal være der af en grund.

Grunden til det første, som spørgeren peger på, er, at sådan er EU-reglerne indrettet. Der er mulighed for at give en dispensation til selskabsudskillelsen, hvis man ikke kan energirenovere sin ejendom i forbindelse med nybyg og leve op til reglerne på en måde, der er økonomisk ansvarlig, uden at sætte solceller op. Så det er noget, vi er blevet påtvunget af EU, men det ændrer jo ikke på, at vi, hvor vi her i Danmark har sunde politiske principper, vi vil holde fast i inden for EU-reguleringen, skal vi gøre det. Det plejer jeg egentlig også tit at høre Danmarksdemokraterne være enige i. Vi skal ikke lade spidsfindige EU-regler ødelægge god dansk regulering de steder, hvor den er fornuftig.

Medspørgeren.

Men EU-reglerne er jo tit baseret på, at tingene skal være markedsdrevne, og at der ikke må være statsstøtte. Og EU-reglerne siger, at man godt kan dispenseres fra kravet om, at man skal lave det i en særskilt virksomhed, og stadig væk være markedsbaseret. Bl.a. ud fra den logik tror jeg, at man stadig væk skal sælge strømmen til markedspris, når man kører det ud på nettet igen. Så hvad er det, der gør, at lige præcis de kommuner, som så ikke renoverer eller laver nybyg, skal lave det i et selskab, men at de, der renoverer eller laver nybyg, så ikke behøver at lave det i et selskab? Begge parter skal jo overholde EU-lovgivningen, og begge dele skal være markedsreguleret. Så hvorfor er det, at det er sådan et stort krav, at lige præcis i forhold til dem, der ikke laver nybyggeri, skal der være selskaber?

Ministeren.

Hovedreglen er, at vi vil have adskilt velfærdsøkonomi fra kommerciel elproduktionsaktivitet. Det er hovedreglen. Så har EU-reglerne påtvunget os, at vi skal lave en undtagelse, og det må vi jo leve med. Hvis jeg alene bestemte i EU, havde den undtagelsesmulighed ikke fundet anvendelse, men det er vi tvunget til på grund af EU-reglerne, og dem må vi jo så følge. Og jeg tror, at vi deler det synspunkt, at af og til beslutter EU noget, der er fornuftigt, og andre gange beslutter de noget, der er knap så fornuftigt.

Tilbage til spørgeren, fru Sussie Jessen.

Tak. Den her dispensation for nybyggeri, hvor det er sådan, at de så kan få lov til det uden at oprette et selvstændigt anpartsselskab, er jo én ting. Der er rigtig mange ting, man kunne tage fat på her. Der er videnshuller, der gør det svært at planlægge i forhold til solceller. Der er mange regler og dokumentationskrav, og der er en lang sagsbehandlingstid. Der er alle mulige ting, man kunne tage fat på. I Danmarksdemokraterne vil vi egentlig høre, om det ikke kunne give mening nu, hvis regeringen rent faktisk har en ambition om at få flere solceller på tagene, at man indkalder til nogle forhandlinger, altså kommer i gang og inddrager Folketingets partier.

Ministeren.

Vi har for ganske nylig offentliggjort en solcellestrategi, og den drøftede vi med de partier, der en del af den politiske aftale, hvor der står, at vi skal lave en solcellestrategi, så den dialog har været der. Danmarksdemokraterne er ikke en del af den politiske aftale og har derfor selvsagt ikke været en del af den behandling. Og nej, jeg har ikke tænkt mig at gentage det om det arbejde, der lige er gennemført. I den proces med den solcellestrategi havde kommunerne i øvrigt også lejlighed til at komme med indspil, og de kom med nogle få ting, som kunne imødekommes, men ønsket om selskabsudskillelse kan ikke imødekommes. Men har kommunerne andre konkrete forslag, eller har Danmarksdemokraterne andre konkrete forslag, i forhold til hvor de gerne ser reglerne justeret, så hører jeg det meget, meget gerne. Bare skriv til mig – og jeg giver også en kop kaffe, hvis I har lyst til at komme forbi. Jeg lytter gerne, hvis I har noget konkret, så vi kan vurdere det konkret.

Tak til ministeren, tak til spørgeren, og tak til medspørgeren.

Jeg giver nu ordet til hr. Kristian Bøgsted for oplæsning af det næste spørgsmål, som er til skatteministeren.

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at det er rimeligt, at CO2-afgiften på fiskeriet betyder, at hver enkelt fisker vil få en lønnedgang?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Med aftale om grøn skattereform for industri m.v., som en bred kreds af Folketingets partier er blevet enige om, blev det besluttet at omlægge energiafgifterne til en høj og mere ensartet CO2-afgift. Samtidig blev det besluttet at lægge afgift på den del af industrien, der tidligere har været fritaget for CO2- og energiafgifter. Det omfatter bl.a. brændstof til fiskefartøjer. CO2-afgiften er central for at nå 2030-målene samt i øvrigt at sætte Danmark på sporet frem mod klimaneutralitet på længere sigt. Da erhvervsfiskeri ikke tidligere har været pålagt afgifter, indfases CO2-afgiften gradvis frem mod 2030. Der vil være tale om en afgift på 350 kr. pr. t CO2 i 2025, og den stiger så med 80 kr. pr. t CO2 årligt til 750 kr. pr. t CO2 i 2030, hvor den er fuldt indfaset.

Foruden – og det hænger sig sammen med det, spørger rejser et spørgsmål om – ovenstående er det altså også besluttet at afsætte en pulje målrettet støtte til fiskerierhvervet på 100 mio. kr. i 2025 og 2026 samt 50 mio. kr. årligt i perioden 2027 til 2029. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er ansvarlig for udmøntningen af disse midler. Disse tiltag skal jo ses i sammenhæng med, at erhvervsfiskeriet står i en særlig udsat situation på grund af andre faktorer end selve CO2-afgiften, samtidig med at erhvervet har relativt få muligheder for at omstille sig.

Spørgeren.

Tak for det. Men jeg synes ikke, det gav ret meget svar på, om ministeren mener, at det er rimeligt, at den enkelte fisker nu får en lønnedgang som direkte konsekvens af CO2-afgiften. Og det gør de. For lønningerne til fiskerne er skruet sådan sammen, at man fratrækker udgifterne, inden der bliver beregnet løn til fiskerne. Det betyder allerede nu, fra dags dato, at hver enkelt fisker mister 2.500 kr. om måneden stigende til over 5.000 kr, når den er fuldt indfaset, altså som en direkte konsekvens af den afgift her. Og det er endda på trods af, at der er støtteordning og det hele. De får en lønnedgang; det får hver enkelt fisker, selv om de bare er ansat på et fiskefartøj. Mener ministeren, det er rimeligt over for den enkelte fisker?

Ministeren.

Det er jo ikke til at komme udenom, at det har konsekvenser for fiskerierhvervet, at man pålægges den her CO2-afgift. Og det kan isoleret set både medføre lavere beskæftigelse i fiskeriet og dets følgeerhverv. Det er derfor, at jeg henviser til de her puljer, som jeg nævnte før, fordi de jo netop er lavet for at prøve at begrænse og minimere de skader, som man ellers ville rammes af, altså for at begrænse de effekter. Jeg har fortsat et håb om, at vi kommer til at have et fiskerierhverv, der trives. Og derfor ved jeg, at man arbejder hårdt på at få udmøntet de her støttemidler, som altså udgør 100 mio. kr. om året de første år og dernæst 50 mio. kr. om året, fordi de skal afbøde nogle af de negative effekter, der rammer fiskeriet som følge af afgiften.

Spørgeren.

Så lad os sige, at de puljer bliver givet tilbage, og lad os sige, de afbøder lidt. Så mister fiskerne måske kun 4.000 kr. om måneden i løn. Det er stadig væk en lønnedgang som en direkte konsekvens af CO2-afgiften. Jeg mener simpelt hen ikke, det er rimeligt, at vi laver det her. Man har slet ikke undersøgt nok, hvad det vil få af konsekvenser. Lige nu er de danske fiskere på vej ud af havnene. Det er situationen omkring de udenlandske fiskere, og der er også kæmpe forvirring om, hvad det er, man må, og hvad man ikke må. For på trods af hvad skatteministeren ellers har sagt, er der ikke ordentlig vejledning til olieselskaberne og fiskerne lige nu.

Ministeren.

I det omfang at man mangler vejledning om, hvad der gælder på Skatteministeriets område, så håber jeg virkelig, at man vil kontakte Skattestyrelsen og få svar på de spørgsmål. Vi har haft forskellige møder – spørgeren deltog selv i et af dem – og det har været med henblik på at få oplyst branchen om, hvad det er for nogle muligheder, der er til rådighed. Jeg har også skrevet om det i flere af de udvalgssvar, som jeg har sendt over til Folketinget, og Skattestyrelsen skal stå klar med hjælp og vejledning, hvis man er i tvivl om, hvad det er for nogle regler, der er trådt i kraft her 1. januar. Og så arbejder Fødevare- og Fiskeriministeriet på at få udmøntet de støttemidler, der er afsat.

Spørgeren.

Så er jeg bare nødt til at sige, at så synes jeg, ministeren skal tage fat i sine folk. For her i januar måned er der fiskere, der har lagt til kaj og fået tanket diesel og bedt om at få en regning. Men beskeden, de får tilbage fra olieselskaberne, er: Det kan vi desværre ikke give dig, for når vi ringer ind til Skattestyrelsen, er der ingen vejledning om, hvordan vi skal håndtere det her, og hvordan det skal gøres. Det betyder, at fiskerne er på vej ud. Nu er der så snak om, at man måske kan få lov til det, hvis bare man tanker udenfor 12-sømilegrænsen, eller hvis man skriver under på, at man forlader dansk farvand. Det er simpelt hen ikke i orden. Der er overhovedet ikke styr på det her!

Ministeren.

Jeg ved, at man i Skattestyrelsen har en gruppe mennesker, der arbejder med det her område, og hvis der er tvivl om, hvad det er for nogle regler, der gælder for fiskerne i forhold til skattelovgivningen, så skal man kontakte dem og få svar fra dem. Det er de svar, vi har forsøgt at give, både i de møder, vi har haft med branchen, og i de svar, jeg har sendt skriftligt over til udvalget, hvor flere har spurgt til noget af det samme. Og hvis man ikke føler, at man har fået fyldestgørende svar der, så har man jo altså også mulighed for at kontakte Skattestyrelsen. Så er det meningen, at man skal kunne få de svar, man har brug for, der.

Tak til skatteministeren, tak til spørgeren. Hermed er spørgetiden afsluttet.

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Franciska Rosenkilde, Alternativet, giver en begrundelse for forslaget.

Tak for det. Alternativet foreslår i dag, at vi tager et vigtigt skridt i en positiv retning, et skridt, der både kan styrke folkesundheden, mindske uligheden og reducere vores klimaaftryk. På samme tid giver det alle danskere en bedre forudsætning for at følge de officielle kostråd, som regeringens Fødevarestyrelse står bag. Alt sammen sker ved at sænke momsen på frugt og grønt. Vi ved, at pris er et vigtigt parameter i vores forbrugeradfærd, og derfor er det vigtigt at gøre det grønne valg billigere.

Jeg håber på en god debat i dag og ser frem til at høre forskellige synspunkter. Og så skal jeg for øvrigt hilse fra vores venner i Enhedslisten og sige, at de stemmer for forslaget. Tak.

Tak for det. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er skatteministeren.

Tak, formand. I dag skal vi behandle et beslutningsforslag fra Alternativet om lavere moms på frugt og grønt. Det foreslås at sænke momsen på frugt og grønt fra 25 pct. til 5 pct. fra den 1. juli 2025. Forslaget omfatter frisk frugt og grønt samt tørrede, frosne og let forarbejdede varer inden for samme kategori. Formålet med forslaget er at styrke folkesundheden i befolkningen ved at styrke forbrugernes mulighed for og incitament til at købe og spise mere frugt og grønt.

Regeringen har en ambition om, at danskerne skal leve sundere. Det gælder både bedre kostvaner og mere bevægelse. Vi er også optaget af, at børn og unge får etableret sunde vaner, som de kan tage med sig ind i voksenlivet.

Skattepolitik kan være et muligt værktøj, når det gælder om at forme danskernes adfærd – det kender vi fra afgifter på tobak og alkohol. Skatteministeriet har undersøgt fordele og ulemper ved differentieret moms i en analyse af differentieret moms, der blev offentliggjort den 10. oktober 2024.

Analysen viser, at en nedsættelse af momsen på frugt og grønt til 15 pct. kan få danskerne til at købe mere frugt og grønt. Analysen viser også, at en familie på to voksne og to børn vil spare 1.400 kr. om året. Analysen viser samtidig, at det vil koste statskassen omtrent 2 mia. kr. om året, og at det vil medføre et samfundsøkonomisk tage på 125 mio. kr.; heri er indregnet en direkte besparelse på sundhedsvæsenet på 25 mio. kr. om året.

Analysen viser også, at det at have forskellige momssatser giver udfordringer for forvaltning og erhvervsliv i forhold til at afgrænse, hvilke varer der vil være omfattet af en nedsat momssats. Det kan bl.a. føre til flere ubevidste fejl og større risiko for svig. Herudover vil der være forskellige omkostninger for forvaltning og erhvervsliv i forbindelse med at administrere forskellige momssatser.

Der er altså forskellige balancer, der skal afvejes i forhold til en anden, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt nedsat moms på frugt og grønt er en god idé, og så skal forslaget finansieres. Nogle af de balancer havde jeg tilbage i november lejlighed til at drøfte med repræsentanter for både detailhandelen, interesse- og brancheorganisationer og universitetsverdenen. Vi havde et godt møde, og mange af deltagerne kunne godt blive enige om, at nedsat moms på frugt og grønt umiddelbart er en god idé.

Men det blev også tydeligt for mig, at det ikke er helt ligetil. Der var bl.a. uenighed om, hvilke varer der skal omfattes af en nedsat momssats. Nogle mener, at det kun skal være økologiske varer; andre peger på alle plantebaserede varer; andre mener, at frisk frugt og grønt i det hele taget skal omfattes, men hvad så med bælgfrugter, der tit købes på dåse eller i tørret form.

Der var heller ikke enighed om, hvordan det kunne finansieres. Nogle deltagere mente, at vi skal finansiere nedsat moms på frugt og grønt ved at hæve afgifterne på usunde varer som slik og chokolade; det var andre meget uenige i.

Jeg er ikke selv i en fase, hvor jeg konkluderer noget endnu. At ændre vores momssystem i Danmark er et meget markant skifte, og der synes jeg vi skal tænke os rigtig grundigt om, før vi vælger at gå den vej. Vi er ved at se på forskellige forslag, vi har fået fra interessenter på området i forbindelse med analysen og i det hele taget de mange dilemmaer og afvejninger, som der er at gøre. Det er jo endda i et forslag, som er noget mindre vidtgående end det, vi skal debattere her i dag. Endelig ville dagens forslag jo så skulle træde i kraft med få måneders varsel.

Regeringen støtter på den baggrund ikke beslutningsforslaget.

Jeg har en kort bemærkning fra fru Franciska Rosenkilde, Alternativet.

Mange tak til ministeren for redegørelsen for regeringens synspunkt og også for at ridse de her forskellige balancer op. Jeg hører på ministeren, at man i regeringen absolut er optaget af, at danskerne skal leve sundere, altså have mulighed for at købe mere frugt og grønt, og også anerkender, at pris er et helt afgørende parameter for vores adfærd, når vi køber ind. Hvis det ikke giver anledning til at ville sænke momsen, hvordan vil man så forestille sig, at danskerne skal kunne leve grønnere?

Ministeren.

Der kan jo være forskellige veje til at fremme folkesundheden, og vores dilemma i salen her er jo, at uanset hvilken vej man peger på, har det ofte nogle omkostninger, der skal finansieres. Nu har vi for nylig lavet en aftale om at lave et rimelig stort forsøg med skolemad. Det kan jo være én god vej. Andre ting, man kunne gøre, kunne jo handle om at fremme cyklisme. Der kan være forskellige veje til at fremme folkesundheden. Vi har jo i årevis reguleret usunde varer, tobak og andet, med afgifter for at prøve at nedbringe forbruget af det. På den måde er det jo ikke sådan, at der kun er ét håndtag eller ét værktøj i værktøjskassen, som man kan bruge i den her sammenhæng.

Jeg har ikke nogen stor ideologisk modstand mod nedsat moms på frugt og grønt, men jeg siger bare, at det også skal finansieres. Det skal kunne administreres, og vi skal finde ud af, om det er den måde, vi får mest muligt gavn af det på, og der synes jeg, vi skal tænke os rigtig grundigt om, før vi gør op med det momssystem, vi kender.

Spørgeren.

Tak. Skal det forstås sådan, at man fra regeringens side synes, at man på nuværende tidspunkt gør nok for at gøre det lettere for de danske forbrugere at have mulighed for i langt højere grad at købe frugt og grønt og i det hele taget for, at de bæredygtige valg bør være billigere end de ikkebæredygtige?

Ministeren.

Jeg tror, at man må sige, at det mere er et udtryk for, at der er mange dilemmaer og mange ting, man skal overveje, inden man beslutter sig for at ændre på et momssystem, som har virket på en bestemt måde siden 1960'erne. Det er ensartet, det er relativt enkelt at administrere, og hvis vi slog ind på den kurs, som Alternativet foreslår i dag, ville vi skulle finde 4 mia. kr. hvert år til at finansiere det med. 4 mia. kr. skal jo så findes et sted, og hvor er det? Er det i ældreplejen? Er det i sundhedsvæsenet? Er det i børnehaverne? Det er jo ikke så ligetil at pege på et sted i den offentlige sektor, hvor vi kan undvære 4 mia. kr.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere indtegnet for korte bemærkninger. Jeg ser ikke nogen ordfører fra Socialdemokratiet til stede i salen, så næste i ordførerrækken er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Det er ikke hver dag, man får en repræsentant fra Venstre på talerstolen, der ikke stemmer for et forslag om skatte- og afgiftsnedsættelser eller ikke taler for det, lad mig sige det på den måde. Men det bliver alligevel tilfældet her. Skattelettelser er sådan set Venstres livret. Vi har nedsat skatterne i Danmark på forskellig vis med rigtig mange penge, vel over 10 mia. kr., de seneste år.

Jeg må sige, når jeg kigger på folkesundheden rundtomkring, så er det jo ikke tilfældigt, at firmaer som Novo Nordisk og lignende har utrolig stor succes med deres vægttabsmedicin. Det kommer jo også her i Danmark, og derfor er der ingen tvivl om, at danskernes sundhed er en kernesag. Lad mig derfor sige tak til forslagsstillerne for det her forslag. Jeg synes, det berører noget meget vigtigt for os, nemlig generelt folkesundheden.

En nedsættelse af momsen på frugt og grønt til 5 pct. er et sympatisk forslag, og jeg forstår, som jeg nævnte, intentionen bag det. Hvis man sænker momsen, vil det muligvis i et eller andet omfang skabe en større efterspørgsel på de pågældende varer. Jeg er ikke lige helt klar over, hvordan man kan være 100 pct. sikker på det, men lad os bare antage, at det er tilfældet.

Problemet med det her forslag er imidlertid, at der er nogle udfordringer, som man ikke kan se bort fra, og skatteministeren har jo allerede redegjort for de i hovedsagen største udfordringer. Først og fremmest vil en nedsættelse af momsen til det her angivne procenttal i forslaget medføre, at statskassen skal miste flere milliarder kroner om året i afgiftsprovenu, og forslaget peger jo altså ikke på, hvor de milliarder skal findes henne. Til gengæld ved vi jo, at vi efterhånden mangler penge til alt, i hvert fald i de kommende år. Vi kan ikke være helt sikre på, at vi har en finansminister, der sådan hver måned kan finde et eller andet råderum, vi kan tage af, og nu skal der skaffes mange milliarder kroner til militær; det gælder også til grøn omstilling, det gælder til klima, ældre osv. osv. Så det er et problem.

Derudover er der jo altså også et administrativt bøvl, som vi er nødt til i et vist omfang at tage hensyn til over for det erhvervsliv og de butikker, der har med det her at gøre. Bl.a. undgår man vel ikke at skulle kigge på afgiftsgrundlaget for sammensætte produkter. Hvordan skal det gå med den pizza, som er sammensat af både ananasser og tomater, og jeg ved ikke hvad? Noget af det er der én sats på, og noget andet er der en anden sats på.

Der er en problemstilling, som også adresseres i »Analyse af differentieret moms«, dvs. den analyse, som Skatteministeriet iværksatte her for nogen tid siden. Der skriver man jo altså også, at den konkrete afgrænsning af de omfattede varer vil medføre gråzoner, ubevidste fejl, større momskontrol, mere omfattende og komplekse regler på området. Så derfor er det også problematisk på det grundlag

Det er spørgsmålet, hvor meget vi skal ind at detailstyre, når prisen er så høj, som den er. Men mest af alt er der altså et spørgsmål om økonomi. Vi kan sætte afgifterne ned på mange forskellige ting, men de skal altså finansieres. Jeg er ked af at sige det, men det er det glimrende princip, vi har kørt efter i de sidste mange år, og det er jo altså også det princip, der gør, at der er råd til velfærd i det her land. Så Venstre kommer desværre ikke til at støtte forslaget. Men intentionen er fin, og vi skal på en eller anden måde også have de her principper for øje fremover. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Og nu er det hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg vil starte med at rose Alternativet for at bringe en debat i Folketingssalen omkring noget, der er aldeles sympatisk. For det er det jo, hvis vi går ind og kigger på at sætte danske skatter og afgifter ned. Det er også sympatisk, i forhold til at der jo selvfølgelig er en samfundsmæssig sundhedseffekt ved, at vi kan øge incitamentet til at borgere vil vælge at købe de sunde produkter, som frugt og grønt jo vitterlig er.

Men jeg vil så også rose Alternativet lidt for, at man insisterer på at komme med et forslag, som man har fået afvist ikke mindre end to gange før. Det er der måske nogle årsager til, og det er jo alene af den grund, at det ikke er finansieret. Så anbefalingen her ved tredje gang, vi får forslaget til behandling i Folketinget, vil være, at hvis vi skal kunne se det i et politisk positivt perspektiv, skal vi altså have den økonomiske dimension kraftigt belyst. Vi skal vide, hvor pengene kommer fra. Og Alternativet har ikke fremsat synderlig meget dokumentation for, hvor de her mange penge skal komme fra.

Jeg bemærkede jo også, at Venstres ordfører talte om den undersøgelse, som kom fra Skatteministeriet tilbage i oktober måned sidste år, hvor man opererede med, at man ville sætte momsen ned til 15 pct. Her foreslår Alternativet den sat ned til 5 pct., og det vil sige 10 pct. mere. Alene nedsættelsen til de 15 pct. ville efter vurderingen i Skatteministeriet medføre et kassedræn fra statskassen på over 2 mia. kr., og det ville også påføre vores erhvervsliv, vores butikker, vores virksomheder en masse nye administrative byrder i størrelsesordenen 125 mio. kr.

Sådan nogle ting skal vi altså have kraftigt belyst, inden vi overhovedet, synes jeg, kan kigge på det her forslag med mere, hvad skal man sige, målrettede øjne. Jeg synes, at især det her omkring finansieringen er lidt ømtåleligt, men også vigtigt, for vi ved jo, at en af de modeller – og jeg siger ikke, at det er Alternativets forslag – der har været bragt i spil, har været, at man ønskede en differentieret moms, hvor man så eventuelt kunne sætte den op på det, der vurderes som værende klimabelastende produkter. Det kunne f.eks. være oksekød eller kød i det hele taget, forarbejdet pålæg og alle mulige andre ting. Og det er nok ikke ligefrem der, man skal se Danmarksdemokraterne bifalde den form for finansiering.

Nu går beslutningsforslaget jo på en eller anden måde tilbage, og det er forslagsstillerne, som bestemmer, hvad rækkefølgen skal være, altså om det skal til andenbehandling osv. Men jeg vil meget gerne have, at vi får belyst, måske i forbindelse med udvalgsarbejdet, eller hvad det nu kan være, hvad det er for en kildefinansiering, som Alternativet ser. Jeg synes også, at Alternativet burde have vist skyldigt hensyn i det forberedende arbejde, inden det kom til behandling her i Folketingssalen. Efter det her forslag har vi et andet beslutningsforslag fra andre her i Folketinget, som heller ikke er finansieret. Jeg er helt med på, at vi skal tage sagerne i den rækkefølge, som de kommer i, men det ændrer ikke på, at skal man have en chance for at få sine beslutningsforslag vedtaget – jeg taler af egen erfaring med min baggrund i to forskellige partier, for vi har jo sådan set i ganske mange år været i opposition – så er det altså ikke gangbart at komme med store milliardforslag her i Folketingssalen, uden at de er belyst, og uden at de er finansieret.

På den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Franciska Rosenkilde, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg er helt med på, at Danmarksdemokraterne ikke ser sig selv som et grønt parti eller på den måde måske overhovedet anerkender klimaforandringerne. Men lad mig sige det på denne her måde, at afgifter og moms jo er en del af måden, hvorpå vi går fra en fossil fortid over til en bæredygtig fremtid. Og det vil sige, at vi selvfølgelig finansierer det bæredygtige valg med fossile afgifter. Man kunne eksempelvis sætte dieselafgiften op til halvanden krone, som Alternativet har foreslået, og der ville man faktisk få de 3-4 mia. kr. ind, som ordføreren nævner.

Grundlæggende kan man sige – og det står der jo faktisk i regeringsgrundlaget; nu er jeg med på, at Danmarksdemokraterne ikke er en del af regeringen – at klimakrisen sådan set er den største krise, vi står i som samfund og skal finde løsninger på. Og der er hele moms- og afgiftsressortområdet jo et oplagt sted for netop at sige, at vi sænker momsen på det, vi gerne vil have mere af, og så sætter vi afgifterne op på det, vi vil have mindre af. Så det skal ikke være dyrere at være dansker, men det skal være dyrere at forurene.

Ordføreren.

Som sædvanlig vender forslagsstillerne jo det blinde øje til virkeligheden uden for Christiansborg og de store byer i Danmark. Der er faktisk mange egne af Danmark, som ikke kan leve uden fossile brændsler. Der findes ganske enkelt ikke alternativer til det. Undskyld mig. Altså, mange steder i Danmark har man ikke sådan lige brintteknologier og tankanlæg. Vi har ikke standere til opladning af lastbiler, vi har ikke brintløsninger til vores fiskeskibe osv. Alle løsningerne findes ikke, og det sidste, man burde gøre, også som alternativist, var da at fjerne økonomien, så de slet ikke har råd til at investere i den grønne omstilling, og det er jo det, man gør lidt med det her. Som forslagsstilleren siger, har man så nu fundet ud af, hvor pengene skal komme fra, og man tør ikke engang at skrive det i sit beslutningsforslag. Men nu kan jeg så høre på ordføreren, at man har forelsket sig i nogle nye dieselolieafgifter oven i de to afgifter, som vi allerede har fået indført her ved årsskiftet for 14 dage siden. Jeg håber, ordføreren godt selv kan se, at det virker en smule tragikomisk.

Tak. Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Vi kan måske godt blive enige om, at den grønne omstilling går for langsomt, og at der ude på landet ikke er ordentlig infrastruktur til at omstille sig til en elektrificering af transportsektoren. Det er vi sådan set enige i. Men det er sådan i dag, at dieselafgiften i Danmark er lavere end hos vores naboer i både Tyskland og Sverige, og hvis vi gerne vil være et grønt foregangsland, kunne man jo som minimum sætte den op på det niveau.

Ordføreren.

Alligevel kan man se, hvis f.eks. man måler på tallene imellem Danmark og Tyskland – nu nævner ordføreren det jo selv – at dernede ligger nysalget af personbiler sådan, at omkring 7 pct. af dem er elbiler, og i Danmark er det vel 57 pct. Så der foregår jo meget grøn omstilling i Danmark allerede i dag. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor Alternativet har så travlt med at brandbeskatte og skubbe udviklingen ud af Danmark og fjerne den økonomiske sikkerhed under vores virksomheders drift, evne og kunnen. Men det er jo desværre det, vi oplever.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Karsten Filsø, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. SF deler opfattelsen af, at vi skal se på en øget differentiering af afgiftssystemet og måske endda også momsen i forhold til fødevarer. Derfor er der grundlæggende sympati for forslaget fra Alternativet. Når vi til trods for sympatien alligevel ikke vil støtte forslaget, skyldes det tre ting.

For det første skyldes det, at forslaget skønsmæssigt vil koste i omegnen af 4 mia. kr., som der ikke er anvist finansiering til. For det andet skyldes det, at man med forslaget ønsker en lov, der allerede skal gælde fra den 1. juli, hvilket SF mener er urealistisk, idet der ligger et større arbejde i konkret at bestemme, hvad der skal omfattes, og hvad der ikke skal omfattes af loven. For det tredje skyldes det, at SF ønsker at se samlet på afgiftssystemet for vores fødevarer, herunder måske også momsen.

Det kunne godt balanceres økonomisk, hvor nogle varegrupper kunne gøres billigere og andre gøres dyrere. For SF vil flere faktorer være vigtige i den løsning. Det gælder klimaaftryk, det gælder folkesundhed, og det gælder også et hensyn til de generelt stigende fødevarepriser, som er en stor ulempe for mange af vores borgere.

Derfor, kære venner i Alternativet, er der fra SF sympati for forslaget, men vi siger nej til dette konkrete forslag. Vi ønsker en bredere indsats, som omfatter hele afgiftssystemet på fødevarer, og det håber vi meget regeringen vil arbejde sammen med os om.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Franciska Rosenkilde, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Og tak for sympatien fra SF. Men som ordføreren nok også er bekendt med, er der ikke meget klimahandling i sympati for et forslag.

Ordføreren virker positiv over for selve forslaget og nævner så tre ting som grunden til, at I ikke kan støtte det. Hvad skal der så til, at SF kan støtte det? For jeg kan da godt være enig i, at vi skal kigge bredere på hele afgiftssystemet, men vi er jo nødt til at starte et sted. Og vi ved, at danskerne spiser alt for få grønsager og for lidt frugt i forhold til folkesundheden. Vi ved, at 70 pct. af det frugt og grønt, vi spiser, bliver importeret, fordi der ikke er noget reelt marked i Danmark mere; gartnerierne lukker på stribe. Samtidig ved vi, at vi har en alt for stor klimagasudledning, når det kommer til fødevarer. Så det er jo et helt konkret her og nu-værktøj at bruge for både at øge folkesundheden og for at reducere klimagasudledningerne. Hvad skal der til, for at SF har andet end sympati for rigtig klimahandling?

Ordføreren.

Jamen vi skal, som jeg sagde, tænke lidt i helheder. Vi er nødt til på skatteområdet at se på det samlede afgiftssystem for fødevarer. Det er ikke nok, at vi går ind som det første og eneste sted og siger, at nu skal vi køre med en anden sats på frugt og grønt. Der er jeg ret enig i det, ministeren gav udtryk for; det skal i hvert fald tænkes meget nøje igennem. Vi kan ikke gå ind og lave noget, der skal have effekt allerede her fra den 1. juli. Og så er der i øvrigt heller ikke anvist nogen finansiering på det.

Ud over sympatien deler vi ønsket om, at vi skal køre forbruget over i en grønnere retning. Der er så mange gevinster ved det. Det er vi ret enige om, både klimamæssigt og folkesundhedsmæssigt, men også i forhold til det, at man kan træffe nogle nemmere valg som forbruger – at man kan gå ud og købe nogle ting, der er lidt billigere, end de er i dag. Så det er den vej, vi gerne vil gå, altså at tænke i helheder.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak. Vil ordføreren anerkende, at en lavere momssats for lige præcis fødevaregruppen frugt og grønt – ikke hele afgiftssystemet, men lige præcis for frugt og grønt – faktisk løser de ting, som ordføreren siger at de enige med Alternativet omkring, nemlig at øge folkesundheden, reducere klimagasudledningerne og gøre det bæredygtige valg billigere for danskerne?

Ordføreren.

Ja, der er ingen tvivl om, at det her kommer til at stå centralt, når man skal tænke i en helhedsløsning. Der er ingen tvivl om, at det her område er noget, som boner positivt ud på mange forskellige parametre. Vi kan bare ikke gå ind decideret momsmæssigt med meget kort varsel og sige, hvad det er for nogle varer, der skal omfattes af det her, og hvad for nogle der ikke skal. Derfor vil vi gerne se tingene i et bredere perspektiv.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Franciska Rosenkilde, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan høre, at Moderaterne sådan set er for, men at regeringen så er imod. Der står i regeringsgrundlaget, at klimakrisen er den største krise, vi står i som samfund at skulle finde løsninger på, og at folkesundheden er vigtig, også for regeringen. Hvad mener ordføreren om, at man bruger moms og afgifter til netop at gøre det bæredygtige valg billigere og lettere tilgængeligt? Vi er fuldstændig enige om, at danskerne selv vælger fuldstændig, hvad de vil spise, men det er vores ansvar, politikernes, at lave nogle strukturer, der skubber på en vej, som vi kan se er godt for samfundet, og det gælder både for det enkelte individ, men også for samfundet som helhed. Og det vil være, at vi hjælper danskerne med at spise mere frugt og grønt ved eksempelvis at gøre det billigere. Hvad mener Moderaterne om det?

Ordføreren.

Vi havde jo et nogenlunde lignende forslag, som jeg også indledte med at sige i starten af min tale. Vi havde et lignende forslag i forhold til at halvere momsen på frugt og grønt, og det er vi sådan set gået ud med igen her i går, tror jeg faktisk det var. Og det holder vi sådan set fast i. Vi holder sådan set fast i, at hvis vi vil folkesundheden, har vi også en mulighed for i Danmark i hvert fald at kunne skrue på nogle helt konkrete knapper, f.eks. med vores moms, og det står vi fast ved. Vi vil gerne have, at folk spiser mere sundt. Vi har også indført skolemad som en prøveordning, som vi også synes er rigtig god. Vi kan jo bare se, at når især drengebørn starter i indskolingen og går ud af udskolingen, har de faktisk taget en del på. Det er et problem, og det bliver vi nødt til at se i øjnene.

Spørgeren for anden runde. Værsgo.

Tak. Jamen jeg deler mange af de synspunkter, som ordføreren bringer her, og derfor er det også en lille smule frustrerende, at ordføreren er med i et parti, som er med en regering, der jo ikke arbejder for det her. Så jeg skal bare lige helt forstå det. Moderaternes politik er, at man gerne vil se på en differentieret moms på sunde fødevarer som frugt og grønt som fødevaregruppe, men lige nu har jeg så hørt skatteministeren sige, at det vil man ikke kigge på lige nu. Så kan jeg måske få ordførerens syn på, om det er noget, Moderaterne så vil arbejde for internt i regeringen, altså at vi kan se mere på det her?

Ordføreren.

Det er klart, at vi jo er tre forskellige partier i regeringen, og vi mener lidt forskelligt, også på skatteområdet, og det har jeg sådan set fuld respekt for. Jeg synes bare, det er vigtigt at pointere, hvad vi mener i Moderaterne, og hvad vi gerne vil kæmpe for i regeringen.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Jeg kan forstå, at forslagsstilleren ønsker at begrunde forslaget, så værsgo. Der er 2 minutter til begrundelse.

Tak til formanden for det. Det handler om PAL-skatten. Det er også lidt en mærkelig skat, den er også sådan lidt skjult, og der er mange, der ikke lige ved, hvad det er. Men tak til formanden, og tak til Folketingets partier og medlemmer for, at vi i dag behandler beslutningsforslaget B 61 om at nedsætte PAL-skatten fra 15,3 pct. til 13 pct.

Dette beslutningsforslag hviler på et enkelt, men vigtigt princip, nemlig at fremtidssikre danskernes pensioner og økonomi i takt med den forventede stigende levealder. Baggrunden for forslaget er glædeligt. For frem mod 2080 kan danskerne forvente at blive godt 6 år ældre. Problemet er blot, at mange menneskers pensionsopsparing ikke rækker til et længere pensionsliv. Uden en stigende pensionsalder bliver livet som pensionist længere, og derved bliver der et øget behov for opsparing. Med i billedet er en demografisk udfordring. Før var vi mange til at betale for de få. Nu er vi så få til at betale for de mange.

Derfor er vi nødt til at justere PAL-skatten, så beskatningen matcher den stigende levealder, og her foreslår jeg en reduktion fra 15,3 pct. til 13 pct. Det skal kun gælde livsvarig pension. Meningen er ikke at gøre det lettere for velhaverne at skabe en større formue. Jeg vil tværtimod skabe et incitament for alle danskere til selv at spare op til en pension, der rækker hele livet. En fjerdedel af danskerne har stadig kun folkepensionen og ATP at leve af, når de bliver gamle. Lige nu er kun godt halvdelen af danskernes pensionsformuer anbragt i livsvarige ordninger, så der er ikke tale om en generel reduktion af PAL-skatten. I øvrigt taler jeg heller ikke for en fjernelse af PAL-skatten. Staten får stadig 13 pct., og det samlede provenu bliver beskattet med 37-53 pct., når pensionen udbetales. Jeg vil sætte danskerne i stand til selv at spare op til deres alderdom.

Et forhold, jeg også gerne lige vil nævne her til sidst, er, at PAL-skatten ikke fremgår af årsopgørelsen. Derfor kan jeg godt forstå, at formanden også har lidt svært ved det med PAL-skatten, når det er, danskerne ikke er opmærksomme på den skjulte skat. Jeg håber, at vi sammen her i Folketingssalen kan udvise rettidig omhu og give danskerne bedre rammer for at sikre deres økonomiske fremtid, som tilpasser pensionen til den forventede levealder. Tak for ordet, formand.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det forslagsstilleren, hr. Mike Villa Fonseca, uden for grupperne. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til Folketingets partier og ministeren for debatten. Jeg synes i hvert fald, det er vigtigt, at vi har debatten, og jeg synes også, det er rimeligt, at vi tager den her i Folketinget, når der er noget, man bliver klar over, og som man synes kunne være relevant at kigge på. Jeg kan godt fornemme, at der ikke er opbakning til forslaget. Sådan er det en gang imellem. Derfor foreslår jeg også, som jeg har været lidt inde på, at ændre forslaget til, at vi prøver at arbejde videre med det i udvalget og måske forsøger at ændre det, således at PAL-skatten fremadrettet fremgår af årsopgørelsen. Det kunne være, at ministeriet og ministeren var åbne for at kigge ind i det. Det tager jeg imod med åbne arme.

Jeg synes ellers, timingen er rigtig fin. Med fuld beskæftigelse og et stærkt økonomisk råderum har vi en unik mulighed for at begynde at ændre det allerede nu. Jeg ved godt, at det kan være svært at spå om fremtiden, men hvis vi ikke gør noget ved pensionsopsparingen nu, når vi ved, at vi kommer til at leve længere, ud fra de statistikker og grafer, man kigger på, så er jeg bekymret for, at den dag jeg skal på pension, skal jeg lige pludselig måske kun leve af ATP eller folkepension. Så kan det godt være, at der nogle gange er en ældrecheck, og det er dejligt for dem, der måske har allermindst, men det kunne også være dejligt, at dem, der måske ikke har så meget, stod stærkere, den dag de så skulle på pension.

Jeg vil også gerne anerkende, at PAL-skatten har sine udfordringer. Den bygger på lagerprincippet, hvilket betyder, at skatten opkræves løbende af værdistigninger. Det kan godt være en udfordring, men det er jo netop derfor, at den lave sats er vigtig. Den reducerer presset og gør pensionsopsparingen mere attraktiv. Samtidig er det igen vigtigt at påpege dobbeltbeskatningen, da man både beskattes løbende, men jo også den dag man skal have udbetalt sin opsparing. Nedsættelsen i forslaget sikrer, at den samlede skattebelastning bliver mere rimelig i forhold til andre opsparingsformer. Styrkelsen af pensionsopsparingen står ikke i modsætning til investeringer på andre områder. Sådan ser jeg det i hvert fald ikke. En større privat pensionsformue reducerer jo derimod presset på statens områder og de offentlige ydelser.

På kort sigt vil der være en mindre nedgang i skatteindtægterne, men dette vil være begrænset, og på lang sigt vil der være en større pensionsformue, som løbende skaber skatteindtægter og mindsker behovet for de her offentlige ydelser. Med andre ord vil der jo være en større formue, som man vil kunne beskatte. PAL-skatten med progressiv afkastbeskatning af livrenter blev indført for 25 år siden og fungerer, ved at beskatningen er på de her 15,3 pct. af årets gevinst af pensionsformuen. Så hvis man f.eks. har 1.000 kr. i 2024 på sin pensionsopsparing, tager staten så 153 kr., uanset om gevinsten er realiseret eller ej. Det er måske også værd at nævne.

Men jeg takker for debatten. Jeg synes, der er et behov for, at især dem, der har en lille pensionsopsparing, den dag de går på pension, måske også får et større incitament til at spare op hele livet, i stedet for at man, den dag man rammer pensionsalderen, så står tomhændet og måske ikke er begyndt at spare op for 30 eller 40 år siden. Jeg synes også, det gælder om, at vi som politikere skaber nogle vilkår, der sætter folk i stand til at klare sig selv.

Men jeg håber i det mindste, og jeg fornemmer lidt, at der, uanset hvad procenten på PAL-skatten er, kunne være en enighed om, at beløbet burde fremgå af skattevæsenets årsopgørelse. Det synes jeg kunne være interessant at arbejde videre med i udvalget, og jeg håber selvfølgelig også, at partierne dukker op til udvalgsarbejdet, og at vi måske kunne ændre det her beslutningsforslag til, at det skal fremgå af årsopgørelsen, så jeg ikke skal fremsætte et nyt beslutningsforslag. Så tak for debatten. Jeg ser frem til den videre behandling i udvalget. Tak for det, formand.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)