Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af disse forespørgsler, betragter jeg Tingets samtykke som givet.

Det er givet.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Dette lovforslag handler om, at vi nu i Danmark indfører en mulighed for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. Det er en implementering af en EU-vedtagelse. Der er allerede en tilsvarende geografisk beskyttelse af vin og fødevarer inden for EU, og med lovforslaget gives der mulighed for, at virksomheder inden for håndværk og industri, hvor geografien spiller en rolle, i fremtiden kan søge om beskyttelse af netop den geografiske betegnelse. Det kunne være produkter som glas, porcelæn eller lignende. Det er en beskyttelse af virksomhederne og samtidig en sikring af, at forbrugerne ved, at f.eks. champagne kommer præcis fra Champagneområdet og ikke er produceret et andet sted i verden.

Det forventes ikke, at myndighederne vil blive overrendt med ansøgninger fra danske virksomheder om at opnå denne beskyttelse af deres produkter, men med denne lov fremtidssikrer vi området. Lovforslaget sendes af sted med de allerbedste ønsker og med fuld opbakning fra socialdemokratisk side. Tak.

Det er der ingen kommentarer til. Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Louise Elholm fra Venstre.

Tak for det. Jeg synes, at den tidligere ordfører, fru Karin Gaardsted, redegjorde rigtig, rigtig fint for lovforslaget. Jeg vil sige, at vi i Venstre jo bakker op om, at man implementerer de beskyttelsestiltag der skal til, for at man kan gennemføre de her EU-regler, så derfor synes jeg, det er rigtig positivt. Vi bakker op om lovforslaget.

Det er der ingen kommentarer til. Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg har været venlig at stille mig til rådighed, da vores normale ordfører er optaget af en sag med en anden minister i dag. Lovforslaget, som vi behandler her, er jo netop en implementering af EU-forordningen og har til formål at supplere forordningen ved at etablere hjemmel til, at der kan fastsættes administrative forskrifter, der kan gennemføre opfyldelsen af de forpligtelser, som forordningen pålægger Danmark, herunder kravet om, der skal udpeges en kompetent myndighed til at håndhæve forordningens bestemmelser.

I Danmarksdemokraterne stemmer vi for forslaget. Vi mener, det er vigtigt, at danske håndværks- og industriprodukter med en særlig historie eller med særlige egenskaber også nyder en høj grad af juridisk beskyttelse i både Danmark og EU. Så Danmarksdemokraterne støtter som sagt forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg kan gøre det kort. I SF støtter vi også lovforslaget. Vi synes, det er vigtigt at beskytte både national kultur og nationale håndværk og produkter. Det er regler, man har haft i andre lande, og nu får vi dem også i Danmark. Det er vigtigt, både i forhold til konkurrenceevne og branding – undskyld udtrykket, det var i mangel af et bedre dansk ord – af danske produkter, fødevarer og dansk håndværk, og det er jo også i sidste ende et spørgsmål om bevarelse af kultur, værdier og særlige nationale kendetegn, og det hilser vi meget velkommen.

Tak til ordføreren. Jeg tror, »branding« nærmest er så dansk, som det efterhånden kan være. Ellers bruger man »markedsføring«, tror jeg.

Fru Pernille Vermund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. I dag har EU et sindrigt system til at beskytte betegnelser særlig for vin og spiritus, men også for en række landbrugsprodukter. Når du laver græsk salat med tomater og løg, oliven og »middelhavsinspireret hvid ost i blok«, skyldes det netop denne her regulering, at du ikke bare kan kalde osten for feta. Tjener systemet et virkeligt formål? Mit bedste bud er nej. Verden ville bestemt ikke gå under, hvis vinproducenter i andre lande kunne kalde deres vin for DONS – det er så et dansk beskyttet varemærke – eller hvis hård, saltet ost produceret uden for Midtitalien kunne kaldes for parmesan. Det er selvfølgelig rart for både producenter og forbrugere, at en bourgognevin skal være produceret i Bourgogne, men mon man ikke kunne løse den sag med helt almindelige principper om forbrugerbeskyttelse og forbud mod vildledende markedsføring?

Nu ønsker EU så at udbrede den her form for beskyttelse til håndværks- og industriprodukter. Jeg har for det første meget svært ved at se behovet. Mon ikke vi her er ved at implementere endnu et forslag, som bibringer endnu mere unødvendigt bureaukrati for danske virksomheder? Og for det andet har jeg svært ved at forstå, hvorfor et EU-system, som er sat i verden for at løse store grænseoverskridende problemer, bruger sin tid på denne her slags, ja, kald det pjat.

I Liberal Alliance ønsker vi os et mere fokuseret, men stærkere EU, hvor vi bl.a. sætter hårdere og mere ambitiøst ind på miljøområdet, så vi sikrer, at medlemslandene lever op til målene; hvor vi får oprustet militært og øget støtten til Ukraine, får sat en prop i migrationsstrømmen og får lavet et system, der sikrer, at budgetreglerne overholdes. Men det er ikke det EU, vi har. Vi får i stedet en syndflod af ligegyldige småting, som skal implementeres. At EU-systemet påtager sig at løse flere og flere opgaver, som bedre kunne løses på anden vis, er jo ikke særegent for EU-systemet. Jeg kunne også finde masse eksempler på, at Folketinget i sin iver efter relevans og at politikerne herinde i øvrigt vil fikse alt muligt, som kunne løses bedre i fraværet af politik.

Som folketingspolitiker må man acceptere EU-systemets tilsvarende dysfunktion. Det er ikke alt, hvad der kommer fra EU, som vi i Liberal Alliance anser for godt eller for relevant. Det er et vilkår i et forpligtende samarbejde. Derfor støtter vi trods kritik forslaget.

Tak til Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne.

Tak for det, hr. formand. En gang skal jo være den første, og det er så nu, for som oftest plejer jeg at være enig med Liberal Alliance om erhvervspolitiske spørgsmål, men her er jeg ikke helt enig. Det er netop det med at beskytte en varebetegnelse. Nu er jeg jo selv selvstændig, og hvis jeg skulle komme derhen, hvor jeg som den første har opfundet en maskine, der bøjer bananer, og har investeret rigtig, rigtig mange penge i det, så ville jeg jo være rigtig glad for, at jeg kunne beskytte mit varemærke, netop for at kunne tjene pengene ind igen.

Så derfor mener jeg ikke, at det her bare handler om implementering af administrative opgaver. Det handler samtidig om også at værne om vores kulturarv og støtte de håndværkere og producenter, der bidrager til vores økonomi og til vores identitet her i Danmark. Så derfor byder jeg det her forslag velkommen og ser ikke, at det skulle være garant for større administrative byrder. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti.

Lunt rugbrød med samsøkartofler, purløg, mayonnaise og et drys læsøsalt – kan I næsten smage det, og kan I smage ordene? Geografiske betegnelser for industriprodukter og håndværksprodukter er ofte en del af et brand, et dna for selve varen, og det skal vi beskytte. Det er med til at hindre falske varebetegnelser, og det er med til at bevare den historie, der typisk ligger bag et produkt. For ofte har vi jo en lang dansk historie eller tradition, som har været med til at skabe et produkt, en industri og en forretning.

I dag har 16 medlemmer af EU allerede nationale beskyttelsessystemer af geografiske betegnelser for netop håndværks- og industriprodukter, hvor der ydes beskyttelse til produkter. Danmark er ikke blandt de 16 stater. Dog har vi, som jeg brugte i min indledning, netop beskyttelse i forhold til visse landbrugsprodukter, men der skal mere til.

Det giver god mening at beskytte geografiske betegnelser, og derfor giver Konservative gerne hjemmel til, at der kan fastsættes den administrative opgave, som er nødvendig for at opfylde de forpligtelser, som forordningen pålægger medlemsstaterne. Denne sag behøver ikke at være mere kompliceret end som så, der er i øvrigt heller ingen høringssvar, ud over at der ingen bemærkninger er, og Konservative kommer til at støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Den forordning, som det her lovforslag vedrører, har vi jo sådan set i Enhedslisten ikke været de store tilhængere af. Vi stemte også i sin tid nej til forhandlingsmandatet i Europaudvalget.

Selv om det egentlig ikke er selve beskyttelsen af de geografiske betegnelser, vi diskuterer i dag, vil jeg gerne ligesom andre ordførere nævne en af grundene til, at vi var skeptiske over for forordningen. Det var bl.a., på grund af at det jo i vidt omfang handler om ting, der allerede er beskyttet af dansk lov. Vi har jo f.eks. en markedsføringslov, der gør, at du ikke kan kalde danskproduceret glas for Muranoglas, ligesom du ikke må sælge grus fra et andet sted i verden og sige, at det stammer fra Roskilde Festivals campingplads. Det var bare for at nævne et par eksempler.

Men lovforslaget her handler om, hvordan de regler, der gælder i Danmark, skal administreres, og her går vi i Enhedslisten ind for, at borgeren har klarhed over, hvad der gælder, og derfor er vi også trygge ved, at Patent- og Varemærkestyrelsen bliver udpeget til at være kompetent myndighed til at forvalte den her forordnings regler, selv om det måske lidt er en overimplementering.

Enhedslisten kan altså støtte lovforslaget, om end vi er skeptiske over for forordningen, som det handler om, herunder særlig, at man potentielt kan risikere op til 2 års fængsel for en overtrædelse af reglerne. Det er måske lige lovlig uproportionalt. Men når det er sagt, kan Enhedslisten støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal gøre det ganske kort. Dansk Folkeparti kan ikke støtte det her forslag. Det er et udtryk for, at EU blander sig i alt for meget – ting, vi sagtens kan klare selv. Imens ævler og kævler Folketinget videre om, at nu skal vi spare på djøf'ere og administration, og jeg ved ikke hvad, og hvad gør vi? Vi hælder det ene lovforslag efter det andet i hovedet på danskerne om ting, som vi sagtens kan administrere selv, og som man sagtens kan finde ud af selv.

Det her er totalt overflødigt. Det er fuldstændig pjanket, og det vidner om et EU, der har vokset sig til lige præcis det monster, som EU-modstanderne i sin tid advarede om, og som EU-kritikerne hele vejen har fastholdt det er blevet. Nu står vi så her, og jeg kunne for så vidt tage det næste lovforslag med – det gør jeg ikke, for der skal vi en tur forbi igen.

Men det her ... jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige. Det er jo en selvstændig historie, hvor vanvittig det her EU-system efterhånden er blevet. Men jeg kan bare meddele, at vi kommer i hvert fald til at stemme nej til det her. Det er fuldstændig sikkert. Tak for det.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Katrine Robsøe for Radikale Venstre.

Tak for det. I Radikale Venstre er vi jo som bekendt ofte lidt gladere for EU, end man er i DF. Vi er også gladere for det her lovforslag. Radikale Venstre støtter det. Tak.

Tak for det. Så er det erhvervsministeren.

Tak for det, formand, og tusind tak for den, kan man vel roligt sige, endog meget brede opbakning. Vi manglede bare lige Dansk Folkeparti, ellers var det fuldt hus. Men tusind tak for opbakningen til forslaget.

Med lovforslaget vil vi som sagt gennemføre en ny EU-forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. Jeg medgiver, ikke mindst i forlængelse af den andensidste ordfører, at det lyder eller kan lyde lidt abstrakt, men vi kender faktisk allerede i dag konceptet, som det også har været fremme, særlig på vin- og fødevareområdet – eksempelvis champagne, parmesanost eller danske lammefjordskartofler, bare for at nævne tre eksempler. Deres geografiske betegnelser er beskyttede, som det er i dag, så hvis der står champagne på en flaske, kommer den så altså også fra Champagnedistriktet, lige så vel som man kan være sikker på, at lammefjordskartofler kommer fra Lammefjorden.

Det er faktisk ganske udmærket, både for virksomhederne, men jo også for forbrugerne, fordi det giver tryghed for os som forbrugere, og det giver selvfølgelig også en tryghed for producenten, der har brugt tid, kræfter og penge på at udvikle et helt særligt og unikt produkt.

På samme måde vil det nu fremover være muligt at opnå beskyttelse af håndværks- og industriprodukter, hvis de besidder, som det hedder, særlige karakteristika, som kan tilskrives deres geografiske oprindelse. Der er tale om ny regulering, der er indført i EU, og jeg må være ærlig og sige: Forventningen er ikke, som det også har været fremme fra andre ordføreres side, at det vil vrimle frem med nye danske produkter og producenter, der søger om beskyttelse. Det er jo ikke noget, vi har tradition for i Danmark, men vi ser selvfølgelig positivt på forslaget og på, at den her mulighed skal være der. Det vil hjælpe danske virksomheder, og det vil betyde, at de så kan søge om beskyttelse til produkter af f.eks. porcelæn eller glas. Det er godt for vores virksomheder, som jo lever i en benhård konkurrence hver eneste dag og bruger penge på at udvikle, innovere og iværksætte nye initiativer. Det skal vi passe på, og det skal vi tage vare om, og det er det her forslag med til. Samtidig er det også noget, som kan være med til at sikre, at forbrugerne heller ikke bliver vildledt.

Så tak for opbakningen til forslaget. Jeg ser frem til den videre behandling af det i vores Erhvervsudvalg.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed tak til erhvervsministeren.

Forhandlingen er nu sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er nu åbnet. Første ordfører er fru Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Dette lovforslag handler om beskyttelse af mobile lønmodtagernes rettigheder på indre vandveje, og det kan jo godt være, at man lige skal tænke sig lidt om, før man helt kan forstå, hvad det betyder. Der er tale om en implementering af et EU-direktiv. Vi har faktisk ingen indre vandveje i Danmark, altså ingen floder eller søer, der er så store, at der er tale om besejling sådan i professionel sammenhæng.

Men hvorfor skal vi så implementere et direktiv, hvis det ingen betydning har for os? Jo, årsagen er, at der er danskejede skibe, som besejler indre vandveje i den øvrige del af EU, og der skal vi sikre gode arbejdsforhold for de ansatte. Lovforslaget sætter barren for minimumsrettigheder for disse ansatte. Er man ansat på et skib, hvor der allerede er en overenskomst, som giver bedre vilkår og rettigheder, så er det den, der gælder, så lang tid der sikres de samme rettigheder.

Lovforslaget skal sætte grænser for, hvor lang arbejdsdagen kan være, beskytte sæsonarbejdere, regulere hviletider og pauser, ligesom der skal tages særlige hensyn til unge arbejdere, det skal sætte rammen for, hvad der skal ske i nødsituationer, og også sikre helbredsundersøgelser af de ansatte om bord på fartøjer, der besejler f.eks. kanaler, floder og søer i EU.

I Socialdemokratiet bakker vi altid op om gode arbejdsvilkår og rettigheder, også til søs, og vi støtter lovforslaget, og jeg skal hilse fra Enhedslisten og sige, at det gør de også. Tak.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti, har en kort bemærkning.

Det er mere et spørgsmål, men tak for muligheden.

Kan ordføreren ikke undre sig over, at vi som et land uden indre vandveje skal vedtage det her? Det blev jo reflekteret lidt over det i talen. Jeg synes bare, det er dybt bizart, at vi bruger Folketingets tid på at vedtage noget, som ministeriet ifølge bemærkningerne til forslaget siger at der formentlig ikke er nogen som helst afledte konsekvenser af. Altså, man kunne ikke finde en eneste sag, hvor det her ville have betydning. Er det ikke mærkeligt, at vi, bare fordi EU siger noget, sætter alt det her i gang?

Ordføreren.

Vi kan jo sagtens have et danskejet skib, som sejler på Donau, på Kielerkanalen eller på en af de større søer, hvor der er professionel sejlads, og vi kan også have danskere ansat på skibe, der er ikke bare er danskejede, men som kan være ejet af andre, hvor vi skal sikre at de har ordentlige arbejdsvilkår, og det er faktisk det, som det handler om.

Hr. Peter Kofod.

Er det egentlig ikke utroligt, at det ikke er lykkedes ministeriet at finde eneste sag – det er jo ikke mig, der siger det, det er ministeriet – at lægge på bordet, som det her skulle have en effekt på? Er det ikke mærkeligt?

Ordføreren.

Det her er jo en lillebitte sag, det har ordføreren da selvfølgelig ret i, men man skal jo ikke underkende, at der kan være danske arbejdstagere, som er ansat på skibe, hvor man ikke får en ordentlig behandling, og det her er minimumsgrænser for, hvad der skal gælde for dem, der er ansat på skibe.

Tak til Socialdemokratiet. Næste ordfører er fru Louise Elholm fra Venstre.

Tak for det. Som den tidligere ordfører var inde på, er det jo nok kommet lidt bag på Danmark, at vi skulle indføre lovgivning om indre vandveje, da vi ikke har indre vandveje i Danmark. Men det er, fordi det ikke kun handler om de danske indre vandveje, som vi ikke har. Det handler også om danske skibe, der sejler på indre vandveje, og danskere, der arbejder på de skibe, og det er ofte, de sejler på indre vandveje i de andre europæiske lande. Det er der i øjeblikket ikke nogen der gør, og derfor forstår jeg også godt frustrationen, og at man siger: Hvorfor skal vi så lovgive om det? Men det skal vi, fordi det kan være, at der kommer det. Det kan være, at der kommer skibe, og så skal der ikke ligge den hindring, at vi ikke har styr på vores lovgivning.

Derfor er det her en måde at sikre os, at vi lever op til de krav, der er, og at danske skibe også kan byde ind med at sejle på de indre vandveje. Og hvem ved? Det kan jo være, at vi engang får nogle indre vandveje. Det kan man aldrig vide. Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Også denne sag har jeg lovet at tage. L 4 er jo ligesom de foregående lovforslag en implementering af EU-lovgivning. Forslaget skal beskytte mobile arbejdstageres rettigheder på indre vandveje. Som det også er nævnt tidligere, har vi ikke indre vandveje i Danmark i form af store floder som Rhinen eller Donau, hvor man transporterer gods eller passagerer. Men med lovforslaget skal direktivet om rettighederne på indre vandveje alligevel implementeres. Det mener vi faktisk er et udtryk for mangel på sund fornuft fra EU's side.

Som det også er blevet fremhævet, erkender Erhvervsministeriet, at der ikke findes et eneste eksempel på, at der har været behov for denne lovgivning. Så sagt på en anden måde er der tale om ren pseudolovgivning, og har vi ærlig talt ikke bedre ting at lovgive om end noget, som aldrig bliver relevant? Jeg synes ærlig talt, det er ret fjollet, og vi kommer til at stille nogle flere spørgsmål om det under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Først en kommentar til Danmarksdemokraternes ordfører: Hvis man synes, noget er spild af tid og noget være bureaukrati, skal man måske ikke tilføje til det med en masse udvalgsspørgsmål. Men det står jo alle frit for.

Man kan selvfølgelig mene, at det her ikke giver mening, når Danmark ikke har indre vandveje, som det gælder for. Men som det jo tydeligt står sort på hvidt og også blev bemærket af Venstres ordfører, kan der jo sagtens være danskejede skibe, der sejler under fremmede flag på indre vandveje i Europa, hvor det her gælder. I virkeligheden er det måske ikke så skidt rent faktisk at tale om lønmodtagernes arbejdsvilkår om bord på sådan nogle skibe. I Danmark har vi en DIS-ordning andet, som gør, at f.eks. sømændene på containerskibe og andet har nogle helt, helt særlige vilkår i forhold til andre og arbejdsgiverne har nogle helt, helt særlige vilkår, der kun gælder for dem. Det kunne man jo godt have en diskussion om. Det vil jeg gemme til en anden gang.

Jeg synes, at det her er en formsag, der gør, at vi i Danmark selvfølgelig skal leve op til de samme regler om lønmodtagernes arbejdsvilkår arbejdstid osv. Derfor vil jeg bare sige, at det støtter vi, og vi har ikke yderligere spørgsmål til det, men håber, at vi kan komme til at diskutere de andre, der arbejder på danske skibe. Det er måske lidt mere presserende i forhold til de arbejdsvilkår, som sømænd på danskejede skibe lever under. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Vermund, Liberal Alliance.

Vi har ikke et problem – så lad os lave en lov for at sikre, at vi kan løse det problem, vi ikke har! Altså, man tror jo, det er løgn, men det er det ikke. Det er i virkeligheden det, vi står og lovbehandler i dag. Og én ting er, at vi skal implementere regler om indre vandveje i Danmark, selv om vi ikke har indre vandveje i Danmark. Sådan er det jo at være en del af et større kollektiv. Men det forhold, at Kommissionen har sendt en åbningsskrivelse til Danmark om manglende implementering af reglerne, er jo lige til at falde ned af stolen over. Har EU-bureaukraterne ikke noget fornuftigt at tage sig til? kan man tænke.

Hvis man nu skal vogte nidkært over, om de fælles spilleregler overholdes, så synes jeg, det ville være passende, at Kommissionen brugte nogle kræfter på, at f.eks. finanspagten overholdes. I finanspagten er der jo f.eks. regler om, at man ikke må vedtage finanslove med strukturelle underskud på over 0,5 pct. Det er, så vidt jeg husker, lykkedes Frankrig at overholde den regel i 4 ud af 26 finanslove siden 1998. Der er også en regel om, at det faktiske underskud skal holdes under 3 pct. Det har spanierne klaret i mindre end halvdelen af årene, der er gået siden 1998. Og i Italien er man i 2 år lykkedes med at overholde kravet om, at man maksimalt må have en gæld på 60 pct. af bnp – en regel, som man ikke vil kunne overholde i årtier med det nuværende gældsniveau.

Den manglende overholdelse af finanspagten har gigantisk grænseoverskridende betydning i modsætning til det, vi lovbehandler i dag. Den Europæiske Centralbank, som de facto også fører den danske pengepolitik, har ikke som førsteprioritet at bekæmpe inflationen, ej heller at sikre en gunstig beskæftigelsesudvikling. ECB's førsteprioritet er at understøtte et sydeuropæisk gældsorgie, så renterne på den italienske, spanske, franske og græske statsgæld kan holdes kunstigt lave, selv om alle de nævnte lande skylder væsentlig mere end 100 pct. af bnp.

Som reaktion på den meget voldsomme inflationskrise, vi havde i 2022, måtte ECB foretage gigantiske støtteopkøb af sydeuropæiske statsobligationer, før man kunne udføre den opgave, som man er sat i verden for, nemlig at hæve renterne, når inflationen er ude af kontrol. Det er en skør og helt uholdbar og uacceptabel situation.

Men det er dejligt, at Kommissionen har sit fokus stift rettet mod at sikre tilstrækkelig gode regler om indre vandveje i et land uden indre vandveje.

Forpligtende samarbejde forpligter også her: LA støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Det kunne jo være, vi skulle overveje at lave sådan en workshop herinde en dag, hvor vi kunne diskutere relevansen af EU-forslag, altså om de er relevante eller ej. Mange gange handler det jo også om, hvilken ideologi man har i partierne. Alt andet lige er det her ikke et af dem af stor relevans , må jeg nok indrømme over for hr. Peter Kofod.

Men selv om Danmark ikke har indre vandveje, er det jo alt andet lige vigtigt, at reglerne så kan anvendes, når danskejede fartøjer opererer i andre EU-lande, netop for at sikre de danske arbejdstagere.

Når det så er sagt, glæder det mig også, at det her lovforslag ikke kommer til at medføre betydelige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Så jeg synes egentlig, at det er en velovervejet og ansvarlig tilgang til et vigtigt emne. Tak for ordet.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Måske ordføreren kunne gøre mig klogere på, om det, når det her forslag ikke vil medføre nogen økonomiske konsekvenser, kunne være, fordi den her lov, som et stort flertal i Folketinget er ved at indføre om et øjeblik, overhovedet ikke vil blive brugt, altså at vi sidder og vedtager død lovgivning, som overhovedet ikke bliver brugt, når det er sådan, at det ikke vil medføre ressourcetræk.

Ordføreren.

Det kan sagtens være tilfældet.

Hr. Peter Kofod.

Hvorfor vil Moderaterne vedtage en lov, som vi ikke kommer til at bruge? Det er da bare unødigt bureaukrati. Det er da endnu mere af de regler og love, som danskerne er ved at drukne i, som vi er ved at få nok af, som der sidder vinkelskrivere nede i EU-systemet og laver, og som regeringen er for venlig og for flink i forhold til og overfor bureaukraterne føler sig forpligtet til at fremsætte i Folketinget. Hvorfor vil I dog blive ved med at hælde det i hovedet på danskerne?

Ordføreren.

Som jeg startede med at sige, kunne netop det, som hr. Peter Kofod spørger om nu, jo egentlig være substans for en god dialog og diskussion her i Folketinget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Danmark er et yndigt land, men vi har trods alt hverken floder, kanaler eller større søer, vel at mærke søer i en størrelse, der bruges til international erhvervsmæssig transport. Sagen her handler om implementeringen af et EU-direktiv om arbejdstid for mobile arbejdstagere på indre vandveje, manglende implementering vel at mærke. Forslaget har jo allerede her givet anledning til lidt overvejelser, for det er jo et hypotetisk forslag, som vi måske aldrig nogen sinde får brug for, og i en tid, hvor alle taler om bøvl og byrder, og hvor alle ønsker at sænke det administrative pres på både det private erhvervsliv og den offentlige sektor, kan det godt virke lidt underligt at stemme det igennem.

Det eneste høringssvar, der er kommet, kommer fra Danske Advokater, og de påpeger dels en opstramning af definitionen for tilstrækkelig hvileperiode, dels et standardiseret syn på arbejds- og hvileperioder i forhold til andre brancher. Jeg er godt klar over, at erhvervsministeren har arbejdet på en udbygning af definitionen af tilstrækkelig hvileperiode, og at erhvervsministeren mener, at opbevaring af optegnelser over arbejdstid og hvileperioder fra 1 år til 5 år vil være overimplementering.

Vi har altså en sag, hvor vi har et fremtidigt eventuelt tilfælde og danske regler efter aftale mellem en arbejdsgiver og lønmodtager kan finde anvendelse på danskejede fartøjer under udenlandsk flag, der måtte sejle på indre vandveje i andre EU-lande, selv om, som Erhvervsministeriet også fortæller, der konkret ikke er kendskab til tilfælde, i hvert fald historisk. Men på grund af muligheden for at sikre det fremtidige tilfælde, vil Konservative støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil lige ridse op, hvad det her lovforslag er et produkt af. Det er et produkt af, at EU vil gennemføre et eller andet direktiv om indre vandveje. Danmark gør så ikke noget ved det, fordi vi ikke har nogen indre vandveje, som lever op til de kriterier, som EU selv har sat, og så skriver Europa-Kommissionen til Danmark: Kære Danmark, nu må I se at gøre noget ved det, I skal gennemføre det her direktiv om indre vandveje, som I ikke har. Og så siger regeringen: Jamen vi har ikke nogen indre vandveje, men vi fremsætter alligevel et lovforslag, som Folketinget skal diskutere, og som et meget bredt flertal i Folketinget kommer til at lægge stemmer til.

Jeg er nødt til at sige, at det ikke længere bare er Europa-Parlamentet, der er et Mickey Mouse-parlament; det er også Folketinget. For det, at et så stort flertal af mandater vil vedtage en lov, der slet ikke har nogen funktion eller finder anvendelse, er bare død lovgivning, er da for skørt. Det er da for skørt, at regeringen skal bruge tid, energi og kræfter på at fremsætte lovforslag, som ingen får glæde af, når der er alle mulige ting og sager, der venter, der står i kø, og som godt kunne fortjene opmærksomhed og diskussion i landets parlament, i landets Folketing. Det her er simpelt hen for urkomisk, nej, ikke komisk, det er tragisk.

Når regeringen så samtidig skriver – Moderaternes ordfører var så venlig at gøre opmærksom på det – at det her ikke kommer til at medføre ressourcetræk nogen steder, vil jeg sige: Nej, og det er der da en grund til. De her regler vil ikke blive brugt. Det er, som jeg forstår det af materialet, der er oversendt til partierne, ikke lykkedes Erhvervsministeriet at finde en eneste sag, hvor man kunne gøre de her regler gældende, hvis det var, de virkede den dag i dag. Det er da for langt ude. Altså, kære medlemmer af Folketinget, det er da ikke den her måde, vi skal bruge landets fineste talerstol på. Det er da ikke den her måde, vi skal bruge vores ressourcer på, altså ved at lave død lovgivning, der ikke får nogen effekt. Vi skal da lave lovgivning, der får effekt.

Jeg savner, at vi har en regering, der tør sige det samme, som Margaret Thatcher gjorde i England, når EU kommer med skøre forslag: No, no, no! Nej, nej, nej! Den her regering klapper hælene sammen og siger javel i stedet for at stille kritiske spørgsmål, og jeg er ked af, at Folketinget bare følger ukritisk efter.

Jeg skal meddele, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte forslaget.

Fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det er rigtigt, at vi ikke har indre vandveje Danmark, men vi har danskere, der arbejder på fartøjer, som sejler på indre farvande i lande syd for os og nord for os. Mener ordføreren, at vi ikke skal sikre de medarbejdere ordentlige arbejdsforhold med arbejds- og hviletid som eksempler?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg bider mærke i, at man ikke har kunnet finde eksempler, hvor det ville give mening i forhold til de regler, som regeringen foreslår. Så jeg ser ikke rigtig den store efterspørgsel på de regler, som regeringen vil vedtage. Selv hvis jeg gjorde, ville jeg jo bemærke, at jeg ikke synes, at løn- og arbejdsvilkår skal være en sag, som Folketinget i den grad kommer til at diskutere, for jeg synes jo i høj grad, at det er noget, som arbejdsmarkedets parter skal forholde sig til; at det i høj grad er noget, fagbevægelsen skal forholde sig til; at det i høj grad er noget, som man skal diskutere ude på arbejdspladserne, så der sørges for, at vi har nogle ordentlige, gode vilkår for vores arbejdskraft. Og det vil jeg sige at arbejdsmarkedets parter er meget bedre til, end EU-systemet er.

Jeg er meget bekymret for den drejning, vi ser i de her år, i EU-systemet, hvor særlig Europa-Parlamentet, men også Europa-Kommissionen synes, at man gradvis skal bestemme mere over vores arbejdsmarkedspolitik, så man gradvis kommer til at presse den danske model. Det ville jeg synes var utrolig ærgerligt. Jeg er meget bekymret over det, og jeg håber, Socialdemokratiet deler min bekymring.

Ønskes der opfølgning? Fru Karin Gaardsted, værsgo.

Jeg synes altså, det er meget vigtigt, at vi lige understreger, at det, der er tale om her, er minimumsrettigheder for de eventuelle danskere, der er ansat på de fartøjer, der sejler på indre vandveje. Og selv om jeg på mange måder er enig med ordføreren i, at det selvfølgelig er noget, som arbejdsmarkedets parter normalt skal tage sig af, så tror jeg, det er meget vanskeligt for f.eks. en dansk fagforening eller en dansk organisation at samarbejde om det her med et udenlandsk rederi, for vi taler jo om overtrædelser, som kommer til at ske uden for Danmark. Det her er en sikring af danske medarbejdere. Så det vil jeg godt lige høre ordførerens bemærkning til.

Ordføreren.

Det, der er udfordringen ved, at EU skal begynde at give os minimumsrettigheder i arbejdsmarkedsspørgsmål, er bl.a., at det giver Domstolen en adkomst til at blande sig i noget, som vi i Danmark traditionelt har sagt er op til nogle andre myndigheder, altså at det ikke er noget, som politikere skal blande sig i, at det ikke er noget, EU skal blande sig i, men noget, hvor parterne i fællesskab har skabt nogle stærke, gode og robuste muligheder for danske lønmodtagere.

Det er traditioner, som Socialdemokratiet i den grad har været med til at spille en hovedrolle i er blevet til en god dansk tradition, en rodfæstet ting i Danmark. Og jeg er meget bekymret for, at man i Socialdemokratiet i de her år undervurderer den trussel, der er fra Bruxelles, og ikke tager den alvorligt nok.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

I Radikale Venstre synes vi, det er vigtigt, at vi rent faktisk sikrer de danskere, der er på arbejdsmarkedet, også dem, der ønsker at tage uden for Danmarks grænser og være i et andet EU-land og arbejde, og også dem, der i fremtiden skulle komme til at arbejde på indre farvande og på udenlandsk registrerede skibe. Dem synes vi også vi skal passe ordentligt på, og derfor stemmer Radikale Venstre for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det erhvervsministeren.

Tak for det, formand. Tusind tak for den, kan man roligt sige, meget positive modtagelse af forslaget. Lovforslaget vil jo som sagt implementere et EU-direktiv, der beskytter mobile lønmodtageres rettigheder på indre vandveje. Det er jo rigtigt nok, som det har været fremme, at vi ikke har nogen indre vandveje i Danmark, men – og det er det interessante – det kan jo i princippet godt ske, at arbejdsgivere og lønmodtagere aftaler, at danske regler skal gælde for en ansættelse om bord på et danskejet skib, som så sejler under et fremmed flag, men som sejler på indre vandveje i andre EU-lande. Der er danskejede skibe, der sejler på indre vandveje i EU, hvor danske regler gælder. Det er det, der er det centrale her, og det er det, jeg er lidt overrasket over at Dansk Folkeparti ikke er mere opmærksomme på. Nok om det. Derfor skal vi implementere direktivet, så vi er med til at sikre gode arbejdsforhold.

Lovforslaget fastsætter, som det også har været fremme, minimumsrettigheder, men hvis der allerede er en overenskomst, som giver bedre rettigheder, så gælder den selvfølgelig, så længe den sikrer de samme rettigheder. Lovforslaget minimumsimplementerer som sagt direktivet. Det fastsætter end 8-timers arbejdsdag som udgangspunkt, men giver mulighed for forlængelser. Lovforslaget indeholder også, som man kan se, beskyttelse af sæsonarbejdere, regulering af hvileperioder og pauser, særlige regler for ungarbejdere og rammer for nødsituationer og helbredsundersøgelser. Så vil arbejdsgiverne også blive forpligtet til at føre optegnelser over arbejdstid og hvileperioder.

Lovforslaget drejer sig ikke om, hvordan man så at sige sejler skibene, men drejer sig altså som sagt om at sikre gode arbejdsforhold. Det skal vi naturligvis være med til at sikre, også selv om vi i dag ikke kender til konkrete tilfælde, som kan være dækket af reglerne.

Regeringen foreslår så, at loven implementeres og administreres af Erhvervsministeriet, da arbejdet på indre vandveje foregår på fartøjer, ligesom arbejdet inden for søfart gør, og søfart er jo som bekendt ressortmæssigt placeret i Erhvervsministeriet. Kontrollen med overholdelse af loven vil blive udlagt til Søfartsstyrelsen, som allerede har erfaring med regulering og kontrol på søfartsområdet. Det er vigtigt, at danske regler understøtter gode arbejdsforhold, og det gør lovforslaget her, selv om vi som sagt ikke har nogen indre vandveje i Danmark, hvad der allerede har været debat om.

Regeringen har derfor meddelt Europa-Kommissionen, at Danmark vil implementere direktivet. Det er rigtigt, at vi har fået en åbningsskrivelse. Vi implementerer direktivet med det her lovforslag, og jeg ser frem til et godt samarbejde om lovforslaget i vores Erhvervsudvalg. Tak for ordet.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for talen. Ministeren siger det jo også lidt i sin tale, altså at der ikke rigtig har været problemer på det her område, og at man ikke har kendskab til nogle sager, måtte man forstå, hvor der var problemer. Er det ikke noget mærkeligt, at Folketinget vedtager et lovforslag på et området, hvor regeringen, der fremsætter lovforslaget, siger: Vi har egentlig ikke kendskab til, at der skulle være problemer, men nu vedtager vi så et lovforslag alligevel? Jeg kan ikke huske noget fortilfælde.

Ministeren.

Det tror jeg godt man kan finde. Det handler jo om forebyggelse. Det her handler om at give danske søfarende et bedre arbejdsmiljø. Det er det, jeg ikke helt forstår at Dansk Folkeparti har overset, og det synes jeg bare man skal notere sig, for der er et bredt flertal i Folketinget, som støtter forslaget og dermed er med til at styrke arbejdstagerforholdene og lønmodtagerforholdene for danske søfarende. Det synes jeg er ganske udmærket.

Det er jo rigtigt nok, at vi ikke har indre vandveje i Danmark, men som sagt ville danske søfarende på danskejede skibe, som uden for EU sejler under fremmede flag, i forhold til deres aftaleforhold kunne blive stillet over for situationer, hvor det her forslag så kan være med til at beskytte dem og forbedre deres rettigheder. Det synes vi er ganske udmærket, og derfor støtter vi selvfølgelig forslaget, og jeg er glad for, at der er et bredt flertal i Folketinget, som gør det samme.

Tak til erhvervsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er nu sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvise til Erhvervsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Per Husted for Socialdemokratiet.

Mange tak. Det er jo svært at komme efter et så vigtigt emne som de indre vandveje i EU, men vi må prøve.

Pengeoverførsler skal kunne ske trygt og godt, og derfor har vi i EU noget, der hedder pengeoverførselsordningen. Den sikrer, at der ved elektroniske pengeoverførsler medsendes oplysninger om betaleren og betalingsmodtageren, og det sker konsekvent i hele EU. Når der så kommer nye pengeoverførselsmetoder, som man ikke har tænkt på, da man i sin tid lavede ordningen, er det nødvendigt at revidere ordningen, og det er sket i EU, sådan at visse kryptovalutaer nu er omfattet af samme regler ved pengeoverførsler. Det er ændringer, der allerede træder i kraft den 30. december, så det er snart.

Med det her lovforslag vil vi sikre, at Grønland og Færøerne har samme rammer som Danmark, så der fortsat kan overføres midler på fuldstændig ens vilkår i rigsfællesskabet. Hvis vi ikke gør det, vil Grønland og Færøerne blive betragtet som tredjelande, og det kan give nogle uhensigtsmæssigheder eksempelvis i forbindelse med straksclearinger af pengeoverførsler, altså at man ikke kan modtage penge samme dag, som de bliver sendt. Det kan vi jo ikke have af hensyn til borgere og erhvervsliv i Grønland og på Færøerne og ikke mindst af hensyn til de borgere, som bor i én del af rigsfællesskabet, men måske har familie eller erhverv i en anden del af rigsfællesskabet.

Socialdemokratiet støtter forslaget, men for mig er det vigtigt lige at understrege, at lovforslaget faktisk ikke er færdigbehandlet på Færøerne og i Grønland. Ifølge mine oplysninger vil der ske en parallel proces, og det skal vi være opmærksomme på mellem første-, anden- og tredjebehandlingen, og vi skal tilrettelægge behandlingen efter det.

Men samlet set støtter Socialdemokratiet forslaget, og med det vil jeg sige tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Louise Elholm fra Venstre.

Tak for ordet. Det er ganske rigtigt, at det her handler om at gennemføre nogle EU-regler: en forordning om oplysninger ved pengeoverførsler og ved visse kryptoaktiver for henholdsvis Grønland og Færøerne. Det her er en måde, hvorpå man styrker indsatsen i forhold til hvidvask og terrorfinansiering, og det er jo en rigtig positiv ting. Og noget af det, jeg har noteret mig at partierne har meldt tilbage i høringssvarene fra Grønland, er også, at det er noget, man rigtig gerne vil bekæmpe. Og så sikrer det jo, som den tidligere ordfører også sagde, at Grønland og Færøerne ikke bliver behandlet som tredjeland, men kan overføre og modtage midler på lige fod med Danmark, og at bankerne kan lave straksoverførsler. Det vil sige, at man kan lave kontooverførsler døgnet rundt med det samme, og det er nogle rigtig positive ting at holde fast i.

Vi er nødt til at lovgive om det, fordi hverken Færøerne eller Grønland er med i EU, og det er derfor, vi laver det her lovforslag. Jeg lægger vægt på, at det her er et ønske fra både Færøerne og fra Grønland, og derfor støtter Venstre det også. Og jeg skal hilse fra Radikale Venstre og fra Sambandspartiets fru Anna Falkenberg og sige, at de også støtter lovforslagene.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Det er jo et lovforslag gældende for Grønland og ikke gældende for Færøerne, og det giver god mening, at vi sambehandler sagerne, i og med at indholdet jo er ens.

I Danmarksdemokraterne synes vi formålet med lovforslagene er fine. De gør det lettere at få sporet overførsler af virtuelle aktiver og styrket indsatsen mod hvidvaskning og terrorfinansiering, for det er godt med ens regler på området her. Vi har alle sammen så en stor interesse i det her, og i Danmarksdemokraterne har vi noteret os, at efter vores oplysninger er både Grønland og Færøerne meget positive og interesserede i det her forslag. Men som tidligere nævnt mangler vi den endelige behandling på Færøerne og i Grønland, og når den foreligger, er vi i Danmarksdemokraterne klar til også at stemme for forslaget, såfremt Grønland og Færøerne også selv ønsker det. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Den her sag skulle have været præsenteret ved hr. Karsten Hønge, men da han er på en anden opgave, er det mig, der står her. Jeg kan jo ligesom Socialdemokraternes ordfører sige, at det var svært at komme efter en lang tale om de indre farvande, men nu ved jeg, hvor fantastisk der er på Grønland, efter jeg har været på en udvalgstur dér.

Der er sagt rigtig meget klogt om det her område. Forslaget mangler at blive færdigbehandlet i Grønland, så når Grønland er klar, er SF også klar, så SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så det er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Hvidvaskloven og EU-direktiver skal selvfølgelig implementeres også i den øvrige del af vores rigsfællesskab, som de er blevet herhjemme, og det er det, vi gør med lovforslaget her. Det støtter Liberal Alliance selvfølgelig uden forbehold. Og detaljerne i selve lovforslaget er der blevet redegjort for af tidligere ordførere. Jeg vil dog lige i den her sammenhæng påpege, at det jo desværre er lidt en uskik, at vi her i Folketingssalen i Danmark behandler et lovforslag, før det er endeligt færdigbehandlet i Grønland. Så med det in mente støtter Liberal Alliance forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det, hr. formand. Det her lovforslag går ud på, at vi fortsat kan have et smidigt overførselssystem efter den 30. december også i Grønland og på Færøerne. Det er jo førstebehandlet i Grønland og mangler både anden og tredje behandling, men jeg har jo rådført mig med mine to gode kollegaer, og de giver grønt lys og siger, at der er fælles forståelse for, at det her er nødvendigt, så derfor bakker Moderaterne også op om forslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten i salen. Dermed går vi til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Dette lovforslag handler ikke om ikkeeksisterende indre vandveje, men derimod om eksisterende indre pengestrømme, som det med dette lovforslag bliver lettere at have inden for rigsfællesskabet både på Grønland og på Færøerne. Det støtter vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti. Lovene er smart lavet, i og med at de er bilag til eksisterende lovgivning. Vi knytter dermed også Færøerne og Grønland tættere til rigsfællesskabet og letter dagligdagen for borgerne inden for rigsfællesskabet. Vi støtter varmt forslaget. Tak.

Tak til Dansk Folkeparti. Så er det fru Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut.

Qujanaq (tak).

[Taleren talte grønlandsk].

Vi støtter forslaget.

Taleren opfordres til at oversætte til dansk.

Vi sender oversættelsen til jer.

Desværre kan vi så ikke have en forhandling i Folketingssalen ifølge de gældende regler, men så kan ordføreren kontakte både Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen for at få det ændret.

Tak til ordføreren fra Siumut. Så er det fru Aaja Chemnitz fra IA.

Mange tak. Der er fuld opbakning fra Grønlands side, og det er der også fra IA's side. Området for finansiel regulering i Grønland er et ikke hjemtaget område, og dermed er det et dansk ansvarsområde under danske myndigheder, så det er derfor, vi behandler det her i dag.

Det har været førstebehandlet i Grønland, og derfor er vi fra vores side glade. Det er vigtigt for os i forhold til selvstyreloven. Vi ser jo nogle gange, at der er de her sådan spidsfindigheder, hvor man lige får glemt Grønland i forhold til EU, som så gør, at Grønland bliver et usikkert tredjeland. Så vi er rigtig glade for, at man med det her lovforslag i hvert fald får rettet op på det.

IA støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det erhvervsministeren.

Tak for det, formand, og tusind tak for den brede opbakning til forslagene – der er jo to forslag.

Lovforslagene har som sagt til formål at gennemføre bestemmelser for Grønland og Færøerne, der svarer til bestemmelserne i EU's pengeoverførselsforordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler af visse kryptoaktiver, som det hedder.

Derved sikrer vi, at Grønland og Færøerne har samme regler som Danmark, så der fortsat kan gennemføres overførsler på lige fod i hele rigsfællesskab. Det er således nødvendigt, at pengeoverførselsforordningen sættes i kraft for Grønland og Færøerne, hvis pengeoverførsler og overførsler af kryptoaktiver inden for rigsfællesskabet skal kunne anses for overførsler inden for EU's medlemsstater.

Konkret sikrer lovforslaget, at det er muligt for bankerne at strakscleare overførsler inden for hele fællesskabet, hvilket betyder, at kontooverførsler kan gennemføres øjeblikkeligt døgnet rundt alle årets dage, altså såkaldte straksoverførsler.

Pengeoverførselsforordningen blev ændret i 2023, hvor anvendelsesområdet blev udvidet til også at omfatte overførsler af visse kryptoaktiver. Ændringen af pengeoverførselsforordningen træder i kraft for Danmark fra og med den 30. december her i år, altså 2024, og med forslaget vil ændringerne så også gælde for Grønland og Færøerne fra samme dato.

Grønland og Færøerne er og har været inddraget i lovgivningsprocessen, som vi også hørte, vedrørende lovforslagene, og de er også positive over for forslagene. Det er jeg glad for, og jeg takker for opbakningen og ser frem til den videre udvalgsbehandling af sagen.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor siger vi tak til erhvervsministeren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslag nr. L 5 henvises til Grønlandsudvalget, og at lovforslag nr. L 6 henvises til Færøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde. Tak for ordet og tak for ordene, og også tak til jer, der har lyttet med oppe i tilhørerlogerne, og til jer, der har set med hjemme foran skærmen.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, onsdag den 9. oktober 2024, kl. 13.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.