Kære ærede forsamling, vi behandler i dag L 63. Jeg synes altid, det er noget helt specielt at stå på talerstolen her i Folketinget, når vi netop skal behandle lovforslaget om at tildele borgere noget af det mest værdifulde, som man kan få, nemlig et dansk pas. Der har været en lang sagsbehandlingsproces, der har været PET-check, der har været danskprøver, der har været indfødsretsprøver, og til sidst, i forbindelse med grundlovsceremonien, er der et solidt håndtryk. Det at få et dansk statsborgerskab er som sagt værdifuldt, og det er ikke bare værdifuldt; det er også enestående. Man bliver en del af den danske familie, vores traditioner, vores værdier og ikke mindst vores demokrati. Man kan stemme til folketingsvalgene, og man kan også stå på stemmesedlerne og blive valgt ind i Folketinget.
Jeg vil ikke, og jeg kommer aldrig nogen sinde til det, uddele statsborgerskaber, som man kan finde sand i Sahara. Det skal være svært at få et dansk statsborgerskab. Derfor er jeg og Socialdemokratiet også helt med på, at vi også skal blive ved med at finkæmme og afsøge virkemidler, så vi er helt sikre på, at dem, der får det her meget værdifulde og enestående pas, lever op til de holdninger og normer, som er kendetegnende ved at være en del af den danske familie: ligestilling mellem mænd og kvinder, klar afstandtagen fra terror og terrororganisationer, fuld accept og anerkendelse af seksuelle minoriteter og en fredelig sameksistens med vores jødiske minoriteter i Danmark.
Når vi kigger ud i det danske samfund, må vi desværre også erkende, at der i øjeblikket er eksempler på noget, jeg vil betegne som at være langt fra at være dansker. Når jødiske medborgere, som vi har lovet at beskytte efter anden verdenskrig, ikke frit og i tryghed kan passe deres universitetsuddannelse på Roskilde Universitet, når vi ser, at terrorledere bliver hyldet, og når vi ser udskamning af seksuelle minoriteter, er vi ude på et skråplan. Derfor er det også meget vigtigt at stille krav til det danske statsborgerskab. Når man får et dansk pas, vil man demokratiet, man tager aktivt del i det danske foreningsliv, man bruger sin ytringsfrihed til at blande sig konstruktivt i debatten, man går ned og stemmer, og man accepterer de spilleregler, der er i vores samfund.
Derfor er jeg også meget glad for, at vi får luget ud i kriminelle elementer, for har man begået noget særdeles strafbart i det her samfund, mord, voldtægt eller forbrydelser med legemsbeskadigelse – listen kan være lang – fortjener man ikke i min verden at blive en del af den danske familie. Der skal man have opført sig ordentligt, man skal have sørget for, at ens børn går i skole, og man skal have været en aktiv og nyttig samfundsborger, der står op om morgenen, passer sit arbejde og deltager i samfundet.
Så er jeg selvfølgelig helt med på, at der kan være borgere, der på grund af handicap, funktionsnedsættelser eller andre ting skal tages et helt særligt hensyn til, og der vil jeg gerne kvittere for det samarbejde – jeg synes i øvrigt gode samarbejde – som vi har i Indfødsretsudvalget, hvor jeg ved, at udvalgets medlemmer hver især bruger rigtig mange timer på at gå i dybden med de her sager, nærlæse dokumenter og nærlæse lægeerklæringer. Sågar ved jeg også, at udvalgsmedlemmer kan finde på at kontakte personer simpelt hen for at få et personligt møde og for at være helt sikre på, at den person, vi giver dispensation til et dansk pas, også er en person, som vi gerne vil have ind i den danske familie.
Vi har et lovforslag foran os med over 1.000 navne på. Socialdemokratiet vil igen gøre sig umage og gøre sig grundige i udvalgsbehandlingen. Offentligheden kan nu se de her navne, og de er jo også velkommen til at gøre opmærksom på det, hvis de har oplevet noget med de personer, som er på lovforslaget. Men vi støtter lovforslaget, gør os umage i udvalget og ser frem til det videre samarbejde om det her lovforslag. Tak for ordet.