Tusind tak for ordet, formand. Også tusind tak til ordførerne for gode taler, for dedikerede taler, og det er jo også sådan, jeg har lært jer alle sammen at kende af flere årsager, tænker jeg, men først og fremmest sikkert, fordi det for jer alle sammen vidner om, at I har en stor viden omkring det her område.
Da jeg stod her sidste år, tror jeg, vi alle sammen delte bekymringerne for ældreplejens udfordringer og et fælles ønske om nytænkning, så Danmark også fortsat er et både godt og trygt sted at blive gammel, og i dag drøfter vi så redegørelsen for 2024, som viser, at ældreområdet fortsat er ramt af en række udfordringer, som med tiden også vil vokse, hvis vi ikke griber ind. Så jeg er, når jeg står i her i dag, derfor også enormt glad for, at vi i regeringen sammen med en bred aftalekreds hen over midten har indgået en aftale om en reform af ældreområdet, som virkelig trækker nogle helt nye løsninger på udfordringerne frem. Før jeg sådan går i detaljen, vil jeg gerne lige komme med en lidt personlig bemærkning. For jeg blev faktisk ked af det, da jeg i redegørelsen læste, at halvdelen af os mellem 18 og 65 år ifølge den måling, der er fra TrygFonden fra 2023, erklærer, at vi er meget eller noget utrygge ved, om vi vil få en tilstrækkelig pleje i vores alderdom.
Jeg synes ikke, at vi kan leve med, at halvdelen af os er bange for at blive gamle, og efter min mening er den bekymring fra befolkningens side sikkert et udtryk for flere ting. Jeg tror både, det er et udtryk for, at alt, alt for mange af dem og os, der bliver fremtidige brugere af ældreplejen, primært hører de dårlige historier, der nu engang er mediernes gode historier. Men det er selvfølgelig også et udtryk for, at der er udfordringer i ældreplejen, og det er nogle af de udfordringer, vi adresserer, og som vi håndterer i ældrereformen, og jeg er både fuld af stolthed, og jeg er også fuld af tiltro til, at vi, når vi igennem en god og konstruktiv forhandlingsproces, som jeg jo mener at vi har haft, når i mål, nok skal nå de resultater, som vi har sat os for. Og her vil jeg også gerne igen benytte lejligheden til at sige tusind tak for det forhandlingsforløb, der har været, og som har været åbent og ærligt, og jeg tror også, at Konservatives ordfører, fru Mette Abildgaard sagde, at vi jo nogle gange heller ikke var enige. Men ikke desto mindre er det jo også sådan, det skal være, når det er åbent og ærligt, og i hvert fald vil jeg gerne takke for forhandlingsforløbet og ikke mindst også for, at man tager et ansvar for den ældrepleje, vi ser ind i. Jeg tror og håber på, at ældrereformen, ud over at den vil give bedre vilkår for de ældre, men også for de pårørende og for medarbejderne, også vil give medierne lejlighed til at fortælle os de gode, gode historier, som der trods alt er, og som jeg håber at vi får flere og flere af. Jeg tror også, at noget af det, der skal til, er, at vi herindefra, i forhold til med reformen at imødekomme den utryghed, der er blandt kommende brugere af ældreplejen, har en langt mere spørgende og lyttende tilgang til den bekymring, som danskerne jo åbenlyst har.
Derfor vil jeg faktisk også gerne igen, frem for at jeg blot vil stå herinde og forklare og forklare, drage med ud i landet og spørge nysgerrigt ind til, hvad det er, der gør, at vi har sådan en stor frygt for ældreplejen, og jeg håber også, at vi måske er flere, der kan tage af sted. Så jeg vil gerne tage med ud og fortsætte den rejse rundt i landet og høre, hvad det egentlig er, som ældre er bekymrede for, og også komme i en dialog om, hvordan ældrereformen faktisk er kommet med nogle bud på nogle løsninger. På rundturen vil jeg også gøre mit bedste for at udbrede, at vi med ældrereformen skaber rammerne for, at medarbejderne og ledelsen i ældreplejen i højere grad kan imødekomme den enkeltes behov, så tillid, relationer og tværfaglighed bliver ensbetydende med kvalitet, og at vi får en ny ældrelov, der har fokus på de tre bærende værdier, nemlig selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejdere og ledelse og et tæt sammenspil med de pårørende, de lokale fællesskaber og civilsamfundet.
For mig at se er den største udfordring, vi står over for på ældreområdet, manglen på arbejdskraft. Det fremgår af ældreredegørelsen, at i perioden fra marts 2023 til august 2023 blev 13 pct. af social- og sundhedsassistentstillingerne og 16 pct. af social- og sundhedshjælperstillingerne ikke besat. Derfor er tillid til medarbejderne en bærende værdi i den nye ældrelov. For relationen mellem medarbejdere og borgere er helt essentielt, for at vi kan lykkes med en god ældrepleje med fokus på pleje og omsorg for det enkelte menneske.
Derfor er jeg også rigtig glad for, at regeringen i januar indgik en aftale med et bredt flertal af Folketingets partier om flere social- og sundhedsassistenter og -hjælpere til ældreplejen og til sundhedsvæsenet. Derudover arbejder arbejdsmarkedets parter og sosu-skolerne i forlængelse af trepartsaftalen om langsigtede investeringer i voksenefteruddannelse og videreuddannelse i forhold til at gøre det muligt at tage en social- og sundhedshjælperuddannelse via pakker og amu-kurser.Det arbejde styrker vi også i ældrereformen ved at afsætte en pulje til sosu-skolerne til en håndholdt opsøgende indsats.
Samtidig er det også vores klare ambition med ældrereformen, at vi får ny måde at tilrettelægge arbejdet på med mere tillid, mere plads til faglighed og mere plads til kerneopgaven og at gøre det attraktivt at komme på arbejde i sektoren. Det gør vi f.eks. ved at indføre helhedspleje, ved at understøtte udbredelsen af faste teams, og vi gør det også ved at udbrede brugen af velfærdsteknologi. Jeg tror, at det alt sammen er med til at skabe nogle bedre arbejdspladser, fordi medarbejderne får større indflydelse på deres opgaver, de får en tættere relation til arbejdet med de ældre, og de får bedre muligheder for at gøre en forskel, og det styrker det tværfaglige samarbejde, som vi ved rimer på arbejdsglæde.
Ældreredegørelsen viser, at godt og vel 185.000 ældre over 67 år i 2022 modtog hjemmehjælp og/eller rehabilitering.Det er en pleje, som rigtig mange steder er præget af standardiserede og minutiøst udspecificerede enkeltydelser. Samtidig oplever de ældre, at de skal revisiteres ved selv de mindste justeringer i den hjælp, de modtager, fordi der skal træffes en ny forvaltningsretslig afgørelse om hjælpen.
Med ældrereformen indfører vi helhedspleje, som betyder, at hjælpen tilbydes som et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, som gør det muligt at tilpasse hjælpen løbende ud fra den ældres aktuelle behov. Det skal være sådan, at både offentlige og private leverandører kan levere hele pakken, altså hele forløbet. Det betyder, at det personale, der kommer hos den ældre, får et helhedsorienteret blik på den enkelte ældres hele livssituation. Og beslutningen om, hvilken konkret hjælp borgeren skal have fra gang til gang, flyttes ud til borgeren frem for at blive taget inde bag skrivebordene, så det er borgeren, der sammen med medarbejderne skal aftale, hvad der aktuelt er behov for. Det tror jeg også vil gøre det langt, langt mere attraktivt at arbejde i ældreplejen.
Hertil kommer, at VIVE, som jeg er sikker på alle er bekendt med, jo lige har offentliggjort en evaluering af 25 kommuners erfaringer med forsøg fra faste teams i ældreplejen. Resultaterne er overvejende positive og viser, at faste teams både gavner medarbejderne og gavner borgerne. Lederne og medarbejderne, viser undersøgelsen, oplever i stort omfang, at arbejdet bliver mere meningsfuldt med faste teams, og at fokus netop skiftes fra at være på kontrol og effektivitet til at være på kontinuitet, relationer og faglig stabilitet.
Evalueringen viser også, at borgerne og deres pårørende netop forbinder kvalitet og tilfredshed med det, som flere af ordførerne også har været inde på, nemlig at det er det faste personale, der leverer hjælpen. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi med ældrereformen understøtter en organisering af ældreplejen i faste teams, hvilket har været vigtigt for mange af aftalepartierne og også for regeringen. Det er netop med til at sikre kontinuitet, fleksibilitet og selvbestemmelse, hvilket vi løfter med de her målrettede midler for 376,1 mio. kr. For det er sådan – og det er et kerneelement i helhedsplejen – at ældre skal blive mødt af kendte ansigter. For vi ved, at det hjælper i forhold til de ældres tryghed, og det giver også medarbejderne nogle langt bedre muligheder for at bruge deres faglighed. Det vil forbedre kvaliteten af plejen og omsorgen, når hjælpen skal organiseres med udgangspunkt i kontinuitet og sammenhæng, og igen vil det også medvirke til at skabe nogle attraktive arbejdspladser.
I forhold til velfærdsteknologi viser ældreredegørelsen, at en række kommuner allerede arbejder med velfærdsteknologi. KL har spurgt 71 repræsentanter fra 61 kommuner om deres anvendelse af velfærdsteknologi. I forhold til brugen af f.eks. skærmbesøg er der 46 pct., der svarer, at de har haft teknologien i drift. Nogle har afprøvet det, men der er faktisk også nogle, der kun har overvejet at afprøve skærmbesøg. For mig at se, og det synes jeg hele afsnittet omkring velfærdsteknologi i ældreredegørelsen viser, viser det, at der er et kæmpe potentiale for både at udbrede og skalere velfærdsteknologi på ældreområdet.
For tænk engang, at noget, der så oplagt er en win-win-situation for såvel de ældre som medarbejderne, men også for alle de danske leverandører af velfærdsteknologi og ikke mindst den danske samfundsøkonomi, slet ikke udnyttes fuldt ud, tilmed når det faktisk er noget af det, der også kan være med til at skaffe noget mere arbejdskraft. Det skal vi udnytte, og det er også derfor, vi i aftalekredsen har sat os for at udarbejde en national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i plejen, som også skal bidrage til at skabe et bedre arbejdsmiljø.
I forhold til frit valg fremgår det af ældreredegørelsen, at andelen af hjemmeplejemodtagere, der benytter en privat leverandør, er steget siden 2010, nemlig fra 31,5 pct. af hjemmeplejemodtagerne til 40,4 pct. i 2022. Med ældrereformen, og det er jeg virkelig glad for, styrker vi det frie valg, ved at de ældre bl.a. får frit valg på helhedsplejen, for det er jo sådan, og jeg tror, det var fru Kirsten Normann Andersen, der indledte med det, at alle ældre er forskellige, og derfor er det rigtig positivt, at vi udvider og videreudvikler det frie valg. For frit valg er med til at understøtte den enkelte ældres selvbestemmelsesret og valgmuligheder, hvilket jo er hele kernen i ældrereformen.
Vi sætter også fokus på ligestilling af de offentlige og private leverandører. De private leverandører får muligheder for at levere en fleksibel og sammenhængende hjælp på lige fod med kommunale leverandører, så kvalitet og innovation også bliver løftet ind på området. Samtidig vil der være flere muligheder for friplejehjem, både fordi vi hæver kvoten i forhold til støtte eller opførelse af friplejeboliger, men også fordi vi skaber bedre, mere gennemsigtig og fair afregning i forhold til bl.a. takster og i det hele taget gør det mere strukturelt holdbart at etablere friplejehjem.
Ældreredegørelsen viser, at hele 14.400 ud af 20.100 ældre var på venteliste. Det var til de plejehjemspladser, der skal gøre brug af det frie valg. Der er også flere af ordførerne her i dag, der har været inde på det med ventelisterne. Jeg tager det som en indikation på, at plejehjemsbeboere og deres pårørende ønsker at have indflydelse på, hvor de vil bo, og det synes jeg er helt i takt med den grundlæggende værdi, vi har i ældrereformen, nemlig at vi skal styrke det frie valg, og at vi skal have flere plejehjemspladser.
Min drøm er et landskab fyldt med forskellige plejehjem, så plejehjemmene passer til de ældre og ikke omvendt, og det er lige præcis det sigte, vi har med ældrereformen, hvor vi giver kommunerne mulighed for at omlægge kommunale plejehjem til en ny type plejehjem, nemlig lokalplejehjemmene. Lokalplejehjemmene skal være med til at styrke det lokale ansvar og den lokale forankring af plejehjem, og jeg er sikker på, at det vil være med til at højne kvaliteten af velfærden i ældreplejen, for lokalt har man et langt bedre boldøje i forhold til områdets kendetegn og beboernes behov.
Lokalplejehjemmene skal understøtte, at ledere og medarbejdere bruger deres tid på plejehjemmet. Plejehjemslederne skal have et større ledelsesrum, så plejehjemmene i langt højere grad kan formes efter den enkeltes ønsker og behov. Medarbejdere og ledere skal have snuden vendt ud mod plejehjemmene og ikke op mod kommunens systemer. Vi ønsker, at lokalplejehjemmene skal være et hjem frem for en umyndiggørende institution. Samtidig skal lokalplejehjemmene være med til at styrke medborgerskab og understøtte bevægelsen fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund, hvor vi løser velfærden sammen.
Derfor er jeg også virkelig glad for, at vi udvikler plejehjemsoversigten – og tak til aftalepartierne, der har været meget optaget af det – så det, der er aftalt i finansloven for 2024, kommer til at indeholde leverandører af pleje i eget hjem, men også sådan, at vi, som fru Mette Abildgaard, tror jeg det var, var inde på, netop kommer til at putte flere indikatorer ind på plejehjemsoversigten, samtidig med at vi også skaber en mere brugervenlig brugerflade på plejehjemsoversigten.
En helt central værdi for ældrereformen er også et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Fru Kirsten Normann Andersen var inde på de her folkehuse, som netop er et rigtig godt eksempel på, hvordan lokale fællesskaber og civilsamfund kan bidrage til relationer og styrkelse af fællesskaber. Helt grundlæggende synes jeg, at det er en værdi og et tegn på, at vi skaber velfærd sammen, og at det ikke blot er noget, en stat leverer. Vi skal skabe velfærd og ældrevelfærd på tværs af det offentlige, private aktører, civilsamfund, lokalsamfund og selvfølgelig de pårørende. For der er en stærk sammenhæng mellem menneskers sociale relationer og deres fysiske og psykiske helbred. Flere af jer har været inde på det i debatten her i dag også. Det er jo sådan, at personer, der har stærke relationer, ofte har et bedre helbred, de bliver sjældnere syge, og de kommer hurtigere over sygdom end personer med svage sociale relationer.
Tal fra ældreredegørelsen viser, at andelen af ældre med tegn på social isolation faktisk stiger med alderen. Hele 11 pct. af mændene og lidt mindre, 9,8 pct., af kvinderne, viser redegørelsen, har tegn på social isolation, mens godt 14 pct. af mændene og godt 15 pct. af kvinderne i alderen 75+ har tegn på social isolation i 2021. Her er det virkelig vigtigt, at vi har for øje, at frivillige foreninger og civilsamfund kan noget helt særligt, når det handler om at skabe ligeværdige relationer og meningsfulde fællesskaber. Samtidig er pårørende en kæmpe, vigtig ressource, der har vigtig viden om den ældres hverdag, liv og behov, som kan være væsentlig at inddrage. Jeg er derfor også rigtig tilfreds med, at et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund skal være en bærende værdi i den nye ældrelov.
Som flere herinde har jeg også arbejdet mange år i den borgernære velfærd. Jeg har sammen med mine kollegaer siddet og prøvet at holde rede i alle de regler, som vi her på Christiansborg, men faktisk også kommunerne selv, har indført. Derfor er jeg også pinligt bevidst om og klar over, at reglerne er fastsat i den bedste mening, men de har bare ført til, at vi er optaget af at udvikle systemet frem for at se den enkelte borger. Det gælder også på ældreområdet, som i alt, alt for høj grad har været præget af ufleksibilitet, bureaukrati og kontrol, bl.a. på tilsynsområdet. I dag føres der en lang række tilsyn på ældreområdet. Ældreredegørelsen viser, at der i perioden marts 2021 til februar 2023 blev gennemført 314 ældretilsyn. Over 80 pct. af tilsynene fandt ingen eller mindre problemer af betydning for kvaliteten.
Tilsyn, regler, skemaer og kontrol fylder simpelt hen for meget i ældreplejen. Ældrepolitikken bør ikke længere stå på unødig kontrol. En række centrale aktører på området har også gennem en længere periode peget på et behov for, at vi nytænker tilsynet på ældreområdet, og derfor er jeg virkelig glad for, at vi med ældrereformen ikke kun reducerer dokumentationskravene, men at vi har et helt nyt banebrydende fokus på vores tilsyn, nemlig at det skal være dialogorienteret, at det skal have fokus på læring, og at det skal have fokus på kvalitetsudvikling. Tilsynet skal i højere grad baseres på tillid til medarbejdere og ledelse og til deres faglighed, og så skal vi som tilsyn og som myndighed komme ud at hjælpe. Vi skal påpege, og vi skal kontrollere, men vi skal i lige så høj grad have et lærende mindset, og vi skal hjælpe der, hvor der er udfordringer.
I det hele taget bør hovedfokus for vores arbejde på ældreområdet være på tillid, faglighed og understøttelse af de ældres selvbestemmelsesret og indflydelse på eget hjem. Med ældrereformen sætter vi den enkeltes selvbestemmelse, ønsker og behov i centrum. Det står som den allerførste bærende pind i de bærende værdier for hele vores reform. De ældre ved, hvad de har behov for hjælp til. De har haft selvbestemmelse, og de har levet et liv hele deres liv, og det skal de selvfølgelig fortsat have lov til og mulighed for. Samtidig ved vi også, at medarbejderne er dem, der allerallerbedst kender de ældre, deres forskelligheder og deres behov. Derfor skal de også bruge deres faglige dømmekraft og yde den omsorg og pleje, de er i faget for. Det er derfor, vi har tillid inde som en vigtig bærende værdi.
Vi har tiltro til, at ældrereformen kan skabe de rette forudsætninger for, at vi kan løfte kvaliteten på ældreområdet uden unødige krav om detailstyring og dokumentation. Med ældrereformen, og det er det sidste, jeg skal sige – der er nemlig ikke mere tid – afsættes 1 mia. kr. årligt til et kvalitetsløft af ældreplejen, og det er fuldt indfaset frem mod 2027. Den politiske opgave med at udvikle en ældrepleje, der tager udgangspunkt i den enkelte ældres behov, hvor vi møder medarbejdere og ledere med tillid til deres faglighed og lokale fællesskaber og civilsamfund, stopper selvfølgelig ikke, og der er flere ordførere, der også har været inde på det her, med indgåelsen af aftalen om ældrereformen. Jeg har arbejdet mange år med implementering, og det er i hvert fald den allerførste opgave. I de kommende år skal vi først have lovgivningen på plads, så skal vi implementere, og så skal vi selvfølgelig i gang med nogle af de andre vigtige områder på ældreområdet. Tak for ordet.