Det er en redegørelse om energi- og forsyningspolitikken og ikke som sidste år, hvor vi også havde klimaet blandet ind i det. Jeg synes jo, at den vedtagelsestekst, som SF, Enhedslisten, Radikale, Konservative og Alternativet står bag, er en rigtig god tekst. Det er den bl.a., fordi den også kigger tilbage og siger: Hvad var det egentlig, der skete i 2019? Ja, vi havde et klimavalg, og efter det klimavalg var der processer, hvor vi fik fastlagt, at der skulle laves en klimalov, og efterfølgende er der blevet lavet rigtig mange aftaler under den tidligere regering, som forfølger de mål om at lave en 70-procents-CO2-reduktion inden 2030.
Der er rigtig mange af de aftaler, som vi har indgået med den nuværende regering, som er udløbere af, hvad der blev lagt af grundsten med den tidligere regering. Det er en omstilling, som tager tid, og jeg synes, at der er mange ting, der går i den rigtige retning, når man ser på den her redegørelse. Men når man ser på den samlede redegørelse, tænker man også, hvad der kunne være bedre, og det er jo nok det, som jeg har mest fokus på i det, jeg vil sige nu.
Jeg synes, at det her med at blive uafhængig af importerede fossile brændsler i Europa er utrolig vigtigt, og det er altså blevet skærpet af krigen, Ruslands angreb på Ukraine, og jeg synes, det er gledet for meget i baggrunden, efter at gaspriserne er faldet igen. Der var en periode, hvor der var en meget stor interesse for, at vi skulle slippe af med gas til opvarmning, og nu ser vi så, at folk udskifter deres eksisterende gasfyr med et nyt fyr, og vi kigger ind i, at vi bevilger penge til fjernvarmepuljen og de bliver lynhurtigt søgt og brugt. Der er noget der, som jeg synes skulle gå hurtigere.
Jeg synes, at hvis man kigger på det store billede, er det en katastrofe, at Nord Stream 1 og 2 blev bygget sådan, at man fra europæisk side kom ud i en afhængighed af russisk gas. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi tager nye initiativer til at accelerere den udbygning af fjernvarme i Danmark og få flere danske forbrugere væk fra gas.
Der sker også gode ting. Det, at man nu for alvor borer efter geotermi i Aarhus og man har truffet beslutninger i det københavnske område, er rigtig vigtigt. Det kan faktisk også være løsninger, som kan gennemføres i andre europæiske lande. Der kan være danske selskaber, som får en erfaring og en ekspertise ved at bore i Danmark, som kan bruges i andre lande, og det kan sådan set godt blive det nye eksporteventyr, så vi har andet end vindmøller.
Men hvis man ser på vores fjernvarmeforsyning, må vi sige, at der er alt for meget importeret biomasse, og jeg glæder mig over, at man f.eks. i Aarhus har truffet beslutning om, at importen af træpiller til Studstrupværket skal være afviklet i 2030. Så vi har nogle steder, hvor der bliver taget de rigtige skridt, men vi har jo andre steder, hvor man har nogle lange kontrakter og en planlægning om at brænde rigtig meget importeret biomasse af fremadrettet.
Nu er det her jo også et spørgsmål om forsyningssikkerhed, og der glæder jeg mig over, at Klimarådet har lavet en gennemgang af, hvordan vores forsyningssikkerhed på elsiden kan være, når vi har så meget vind og sol og vi får endnu mere vind og sol, og der er den klare konklusion, at det godt kan lade sig gøre. Det kræver bare, at man har lidt backup, så man kan tænde for nogle oliekedler på spidsbelastningstidspunkter; så skal det nok gå.
Klimarådet har også været klar omkring, at atomkraft i Danmark er fuldstændig uden for skiven i den danske energipolitik, og jeg glæder mig over, at det ikke er blevet debatteret så meget her i dag og der ikke spildes tid på det. Jeg må bare konstatere, at ude i valgkampen op til EP-valget er det noget, der bliver diskuteret. Jeg forstår godt, hvis der er unge mennesker, der har en utålmodighed og synes, at man skal bruge alle virkemidler for lynhurtigt at blive klimaneutral. Men hvis man kigger på de energipriser, der er, så er atomkraft al for dyr, og skulle vi i Danmark begynde at planlægge det, vil et atomkraftværk først kunne blive etableret om 15 år eller mere. Så det er en blindgyde at satse på atomkraft. Vi viser i Danmark, at vi har en energiforsyning, som stille og roligt bliver udbygget med mere og mere reel vedvarende energi, og vi kommer frem til at være foregangsland på det punkt. Men som sagt: Vi skal lige have vores importeret biomasse udfaset.
Der er kommet en solcellestrategi her for nylig, og jeg synes, at den skulle have været for længe siden, for det, at vi ikke i højere grad bruger byernes tage og arealer til solceller, synes jeg er et problem. Jeg håber, at den solcellestrategi, der nu er blevet fremlagt af regeringen, og det, at vi har udsigt til en forhandling om, at vi skal lave en solcellepulje, som bruger 178 mio. kr. på at fremme flere solceller i byerne, bliver en succes, og at der bliver nogle nye muligheder, som bliver udnyttet.
Jeg er sådan set enig med De Konservatives ordfører omkring det med, at den bedste energi er den, vi ikke bruger, og der har igennem mange år været for lidt fokus på energibesparelser og energieffektivitet. Jeg synes, det er lidt vildt, når man tænker på, hvor mange milliarder vi har i proces med at fremme CO2-lagring og grøn brint og derudad. Det er ligesom en blind vinkel, at vi ikke i højere grad har satset på energieffektiviseringer. Vi har fra Enhedslistens side fremsat forslag om det, og der var så ikke opbakning til at gennemføre et konkret beslutningsforslag.
Jeg synes også, at det er lidt beskæmmende, at vi ikke er kommet længere med at udnytte overskudsvarme i vores fjernvarmesystemer. Der var i hvert fald en række partier uden om regeringen, som sagde: Vi er parate til at gå væsentlig videre. Og så er det alligevel noget, som går langsomt. Jeg har svært ved at forstå det.
Så synes jeg også, at det er vigtigt, at vi fastholder, at et folkeligt engagement i den vedvarende energi er positivt, og der kigger vi jo ind i noget her, hvor det er meget store investeringer, der laves, når man laver vedvarende energianlæg, og det er svært at være med til at lave de investeringer, medmindre man f.eks. er et stort pensionsselskab. Men de enkelte medlemmer af en fagforening tænker jo ikke sådan på, at deres pensionsselskab måske er med til at lave nogle fornuftige investeringer. Jeg synes, at vi virkelig mangler at få sikret, at det folkelige engagement også er en del af energipolitikken; at beboere i boligforeninger kan glæde sig over, at der kommer solceller på deres tag; at min landsby kommer frem til en løsning, hvor man deles om noget energi, hvor nogle solceller måske ligger på den lokale idrætshal og bliver et plus for lokalsamfundet økonomisk.
Jeg synes også, det er ærgerligt, at vi er endt der, hvor regeringen har konkluderet, at de kystnære havvindmølleprojekter ikke kan gennemføres på grund af EU. En række af de projekter, der var i proces, hvor der var firmaer, der samarbejde med kommuner, og hvor det var et folkeligt energiengagement på Bornholm, som gjorde, at man havde en idé om, at man skulle have folkeligt ejede møller, er så stoppet nu. Der mangler vi altså en erstatning for de regler, der har været omkring de kystnære møller. Vi mangler en erstatning.
Så synes jeg, at det ikke er nævnt så meget, at vi har et problem i forhold til at liberalisere affaldssektoren. Der er ingen tvivl om, at en rigtig god løsning ville være at få CO2-fangst på nogle affaldsforbrændingsanlæg, og det er så gjort muligt, at det kan kommuner godt kan investere i, men det er jo ikke rigtig sikret, at dem, der eventuelt investerer i CO2-fangst, også har udsigt til, at de fortsat har affald til at brænde af på deres affaldsforbrændingsanlæg. Der synes jeg, at flertallet svigtede i gennemførelsen af liberalisering af affaldssektoren.
Så står der ret lidt i den her redegørelse omkring transport, men det fylder ret meget. Det samlede energiforbrug i transportsektoren udgør jo sådan set ca. 30 pct. af Danmarks endelige energiforbrug, og det er så endnu en lidt blind vinkel. Jeg er godt klar over, det kan man ikke forvente at energiordfører lige løser, fordi der også er noget, der hedder transportordførere, men jeg synes, det er underligt at tage toget fra København og se, at det stadig væk er et dieseltog, der kører af sted – at vi ikke er kommet længere med omstillingen til, at hele vores kollektive transport selvfølgelig skal være på el, og at vi skal have langt flere elbiler. Noget af det sker af sig selv, men vi skal også være parate til, at hvis det går for langsomt, f.eks. med den offentlige transport, så skal der være en omstilling, som vi prioriterer politisk.
Jeg synes, der er mange gode ting i redegørelsen her. Jeg synes, det er godt at have det overblik, når vi ligesom skal have fokus på, hvad vi skal gøre mere; hvad det er, vi skal bygge oven på de eksisterende energiaftaler, vi har; hvad det er, vi skal forbedre i de klima- og energiaftaler, som vi har; og hvordan vi når bedst og billigst frem til at nå de her 70-procents-CO2-reduktioner i 2030.
Der er flere, der har nævnt, at der er et godt samarbejde omkring energipolitikken, og det vil jeg sige der er, og det vil jeg gerne bidrage til fremadrettet.