Tusind tak. Jeg bliver lidt træt, når jeg hører ordførere, som slet ikke var til den høring forleden, tale om, at man bare kan sige nej. Det er vi enige om; det kan man bare, men hele debatten gik faktisk på, at der er en usikkerhed i forhold til samtykkedefinitionen, og hvor langt samtykket rækker. Så jeg vil egentlig bare opfordre til, at man går ind og hører den høring og lytter til, hvad de eksperter, der var til den høring, sagde om, hvad der egentlig er problematisk i den her lovgivning, og de kom faktisk også med nogle eksempler på, hvordan man kan gøre den bedre, for den er ikke så enkel og heller ikke, som nogle skråsikkert vil sige, fuldstændig, som den skal være. Det er den ikke. Det tror jeg sådan set der er forholdsvis bred enighed om nu. Heldigvis er der i hvert fald bred enighed om, at vi skal have undersøgt grundlaget, og det er altid en god start.
Jeg vil starte med at sige, at voldtægt nok er noget nær den værste forbrydelse, man kan begå mod et andet menneske. Altså, det er ikke bare vold mod krop; det er også vold mod sjæl. Hvis man hører nogle af dem, der har været udsat for voldtægt – jeg har bl.a. gode bekendte tæt på, der også har været udsat for det – så ved man også, hvor stor skade det gør på et menneske at blive udsat for voldtægt. Så det er der ikke nogen tvivl om.
I Dansk Folkeparti så vi meget gerne, at man lavede minimumsstraffe, at man lavede meget højere straffe for voldtægt, fordi det netop er så alvorlig en forbrydelse. Det, vi bare er nødt til at sikre, er, at vi også har en lovgivning, der tager højde for nogle af de sager, vi har set, efter den nye samtykkebestemmelse er trådt i kraft. Det er sager, hvor man ikke var vel vidende om det, som jeg kaldte det før, men det kan jo være nogle eksempler, hvor det er meget unge mennesker, som fumler, og hvor der er noget, der går galt i kommunikationen. Og det er ikke noget, hvor man bare kan sige, at der ikke var samtykke; der har ikke været nogen tvivl, og så kommer der noget efterfølgende, og det synes jeg sådan set bl.a. Marianne Stidsen har beskrevet ret fint. Desværre hørte jeg også ret for nylig om en ung mand, der havde hængt sig selv alene på baggrund af den offentlige udskamning, han følte der var, i forhold til at han var blevet anklaget for en voldtægt, han ikke mente han havde begået. Selvfølgelig er der grundlag for, at vi kigger på den her lovgivning – selvfølgelig er der det, for det er os, der har lavet den.
Jeg synes helt generelt ikke, at man skal opfordre hverken piger til at være bange for mænd eller drenge til at være bange for kvinder. Men jeg synes alligevel, at jeg har hørt nok historier om unge mænd i forhold til den her lovgivning til, at man i hvert fald skal indskærpe: Lad være med at overnatte der. Overnat et andet sted. Det gør jeg, lige så vel som jeg vil sige til mine drenge, og det vil jeg virkelig sige: Du skal ikke tro på, at hun siger, at hun tager p-piller. Beskyt dig selv for at være hundrede procent sikker. Så jeg synes også, der er noget her, og den tvivl og det tab af uskyld et eller andet sted synes jeg jo også er ærgerligt, men jeg synes bare, det er der, vi er, og det er også derfor, det er så vigtigt, at vi får det her revideret.
Når vi skal se så mange unge mænd, drenge, som faktisk er usikre på reelt set, hvad det går ud på, hvad et samtykke er; når vi hører juraprofessorer; når vi hører forsvarsadvokater; når vi endda hører folk fra anklagemyndigheden, der siger, at det her er problematisk – det er problematisk! – fordi man måske ender med at fælde dom, fordi den ene lyder mere troværdig i retten end den anden, og det kan der være mange ting, der gør. Altså, helt grundlæggende set tror jeg da også, at kvinder generelt bliver set på med lidt mere positive øjne end mænd. Det er min egen antagelse, men det er da mit indtryk rigtig mange gange. Så jeg synes bare, den er vigtig.
Jeg har ikke hørt det postulat, og jeg vil i hvert fald sige, at jeg aldrig har postuleret, at der er en masse falske anmeldelser, en masse falske anklager, for det ved jeg ikke; det har jeg ikke noget belæg for at tro. Jeg siger bare, at vi skal have undersøgt det, hvis der er falske anmeldelser og anklager. Jeg har også hørt eksempler på nogle sager, hvor det netop var, at pigen f.eks. ville hævne sig, og hvor man har dokumenteret, at der har været sms-korrespondance, hvor pigen faktisk har sagt: Jeg anmelder ham, fordi han ikke vil være kæreste med mig eller har ignoreret mig dagen efter eller et eller andet. Der har også været eksempler på nogle, der har fortrudt.
Så har der også været nogle andre eksempler, som vi også hørte om til høringen, og der var en ting, jeg blev gjort bekendt med der, som jeg faktisk ikke havde tænkt over. Nu er jeg selv skolelærer, og jeg ved jo også, at jeg havde udvidet underretningspligt, da jeg arbejdede som lærer. Men en pige deler måske med en person i skolen eller med nogle forældre, at hun har oplevet noget, som hun ikke syntes var særlig rart, og hvor de så ender med at anmelde det som en voldtægt: fagpersonen, fordi vedkommende skal, forældrene, fordi de er bange for, at deres lille pige har været udsat for noget rigtig grimt. Det kan man jo et eller andet sted godt forstå, men det er måske slet ikke det, hun ønsker, for det kan godt være, at det var en dårlig oplevelse, men det var ikke nødvendigvis et overgreb.
Det tror jeg sådan set alle har været igennem, uanset hvordan og hvorledes, i de første fumlende år af deres seksualliv, måske også efter for nogens vedkommende; det skal jeg ikke kunne sige.
Men det er bare for sige, at der er gråzoner her, og der er juraprofessorer, der er forsvarsadvokater, der er folk inden for anklagemyndigheden, der er rigtig mange af de fagpersoner, som vi normalt lytter til, som siger: Vær lige opmærksom på det her; der er nogle udfordringer. Det er derfor, jeg siger, at vi er nødt til at gennemgå det manuelt. Den undersøgelse, der er blevet lavet af Rigsadvokaten, er ikke god nok. Vi er nødt til at gennemgå det minutiøst i forhold til det her, og så er vi nødt til med åbne øjne at se på, om den her lov skal revideres.
Der kom i øvrigt også rigtig mange bud på det i høringen, som jeg håber man også kigger på. Jeg var specielt meget nysgerrig på det forslag, der kom fra juraprofessor Lasse Lund Madsen, i forhold til at man skulle lave en – og nu siger jeg lidt på engelsk; beklager, formand – first, second and third degree, ligesom man har i USA. Man laver forskellige straffe, i forhold til om det er first degree, altså en overfaldsvoldtægt, eller om det er f.eks. en second eller third degree, som så kunne være inden for samtykkebestemmelsen. Man har så gradueringer i forhold til strafniveauet, fordi i nogle af de her sager er det jo igen de her helt unge drenge, som ender med at få over et års fængsel. Det er jo ødelæggende for resten af deres liv, i særdeleshed hvis de så siger: Jamen jeg troede faktisk, der var samtykke. Men det var der sådan set ikke. Så den er hermed givet videre. Det er jo også noget, hvor jeg tænker, at vi skal lytte til fagpersoner, hvis – forhåbentlig – loven skal revideres og forbedres, som jeg også vil kalde det.
Noget, jeg tit hører i debatten, er: Ville I så ikke have lavet den gamle bestemmelse om? Jo, for den var slet ikke god nok, overhovedet – slet, slet ikke. Det var vi fuldstændig enige om, men jeg synes også, vi er nødt til og skylder os selv at kigge på, om den lovgivning, vi har lavet nu, egentlig går for langt. Det er der i hvert fald mange eksempler, som jeg har hørt om, der tyder på den gør.
Jeg tror egentlig ikke, jeg vil sige så meget andet. Jeg vil gerne kigge på en eventuel beretning, men det kommer meget an på, hvad der kommer til at stå i den beretning, i forhold til præcis hvad der skal undersøges, og det skal jeg nok også byde konstruktivt ind på, og så skal vi se, hvad vi ender med. Enten kunne muligheden være at lave en beretning på det, der hedder B 160, som vi jo alle sammen i oppositionen er enige om i forhold til de her falske anmeldelser og måske vikle noget mere ind i, og så sætte vores forslag til afstemning, eller at vi finder en god løsning på begge forslag, hvor vi får skrevet de ting ind, som også er vigtige for os i Dansk Folkeparti at få undersøgt.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at der skal skrues i forhold til den her lovgivning; det er jeg faktisk ikke. Hvor meget der skal skrues, ved jeg ikke, og det kræver en grundigere undersøgelse, og det kræver selvfølgelig også, at man den her gang gør det, man altså ikke gjorde sidste gang. Det var et enigt Folketing, der stemte for lovgivningen, men jeg er bare nødt til at sige i bagklogskabens ulidelig klare lys, at man lyttede simpelt hen ikke til de fagpersoner, der allerede dengang råbte vagt i gevær. Så lad os få kigget på det. Lad os forhåbentlig få ændret lovgivningen og lytte til de fagpersoner, som arbejder med det her hver eneste dag, og som allerede nu har nogle rigtig, rigtig gode input til, hvordan vi kan sikre, at den her lov ikke resulterer i justitsmord. Tak for ordet.