Tak for det. Og tak for spørgsmålet. I Danmark havde næsten en million borgere gæld til det offentlige ved udgangen af 2023, og mange partier i Folketinget er enige om, at det tal skal ned. De nye regler om en styrket lønindeholdelse er en del af en bred politisk aftale om nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige fra juni 2022. Aftalen er født ud af en erkendelse af, at det grundlæggende er uholdbart, at så mange danskere ikke betaler det, de skylder til fællesskabet.
Da vi indgik aftalen, arbejdede vi faktisk utrolig meget med den sociale balance. På den ene side er det ikke rart for nogen at havne i en gældssituation, specielt ikke, hvis den følges håbløs, og på den anden side skal vi finde en vej til, at man selvfølgelig skal betale det, man skylder, og dermed afspejler aftalen begge dele.
Det lyder meget voldsomt, når man hører om samlede trækprocenter på op til 100 pct., men det er altså ikke det samme, som at man ingenting får udbetalt, for sådan lyder det umiddelbart. Det er udtryk for, at det skattefradrag, man har, ikke er indeholdt i den lønindeholdelse, der sker, så hvis man f.eks. har et skattefradrag, kan man jo godt få en trækprocent, der er høj, men det er altså ud fra en betragtning af, at man jo altså også har penge tilbage, efter man har afdraget på gælden. Hvis ikke det beløb er tilstrækkeligt, kan man jo bede om en individuel betalingsevnevurdering. Ved en individuel betalingsevnevurdering tages der hensyn til den konkrete husstand, de konkrete økonomiske forhold, rimelige boligudgifter og udgifter til nødvendig medicin, ligesom det sikres, at borgeren som minimum har et rådighedsbeløb på over 7.000 kr. om måneden, og det kan altså også forhøjes, hvis man har samlevende ægtefælle, børn osv.
Jeg har stor forståelse for, at lønindeholdelse kan indebære en større omlægning af en borgers økonomi, og at man som borger skal have mulighed for at indrette sig efter det. Derfor har jeg også drøftet den indsigelsesfrist, der i dag er 14 dage, med aftalekredsen, og har besluttet at forlænge den til 30 dage, så den har opsættende virkning.
Grundlæggende set er jeg nødt til at sige, at der er en balance, så man skal huske, at samtidig med at vi har fokus på nogle af dem, der ligger i den høje ende og har de høje indkomster, betyder den her aftale, at dem med de mindste indkomster faktisk kommer til at betale noget mindre af på deres gæld hver måned, og det er også en del af den sociale balance i den aftale, vi indgik.