Tak for ordet, og også tusind tak til forespørgerne for at sætte fokus på i virkeligheden det faktum, at vores ældrepleje står over for rigtig store udfordringer. Jeg tager også fru Pia Kjærsgaards opfordring op. Jeg er meget enig, og jeg synes, det er meget vigtigt, at vi får den her drøftelse, så tak for det.
Allerførst vil jeg egentlig gerne slå fast, at jeg mener, at ældreplejen er en hjørnesten i vores velfærdssamfund, og den fortjener at have en kvalitet og være den hjørnesten, som den bør være. Derfor er det netop også et fokus for mig, at der kommer mere fokus på kvalitet, og at vi også får tilvejebragt de rigtige rammer, og det er jo netop det, vi skal gøre herinde fra Christiansborg for at sikre en ældrepleje af høj kvalitet. For jeg er sådan set meget enig med ordføreren og forespørgerne om, at det står klart, at ældreområdet står over for en række udfordringer, som vi ikke kan ignorere, og det gør vi heller ikke. Og vi skal også sikre, at vi har en ældrepleje med den rigtige kvalitet. Hvordan gør vi så det? Hvordan sikrer vi en ældrepleje med kvalitet, og hvilken ældrepleje er det overhovedet, vi ønsker at skabe?
Jeg mener helt grundlæggende, at kvalitet i ældreplejen ikke kun handler om penge. Kvalitet handler også om, at vi har de rette lovgivningsmæssige rammer, og det kræver bl.a. også kvalificeret arbejdskraft. Men økonomi spiller selvfølgelig en rolle, og derfor afsætter vi også med finansloven for 2024, hvad ordføreren for forespørgerne også var inde på, en ramme på 695 mio. kr. i perioden 2024-27 til at understøtte en værdig ældrepleje. Og tusind tak til den brede kreds af partier, som også deltog i finansloven. Der skal vi jo også finde ud af sammen med aftalepartierne, hvordan vi bedst udmønter og gør den største forskel med den her sum på 695 mio. kr. over de 4 år.
Ud over det vil vi i regeringen også prioritere, at pengene følger med, når der bliver flere børn og ældre, hvilket det jo er et held at der gør. Samlet har vi i regeringen med økonomiaftalen for 2024 løftet kommunerne med et realløft på 1,4 mia. kr, og derudover er regeringen og aftalepartierne med finansloven for 2024 blevet enige om at afsætte yderligere 650 mio. kr. til kommunerne i 2024. Det er som sagt penge, der tilføres ekstra, og som kommunerne kan vælge at prioritere til ældreområdet.
For det er nu engang også sådan, at vi jo har en stolt tradition i Danmark for at have kommunalt selvstyre. Kommunalt selvstyre indebærer, at vi fra statsligt hold sætter de overordnede rammer, og det er jo f.eks. gennem serviceloven, der fastsætter rammerne for ældreplejen, og det er gennem aftalen om kommunernes økonomi, som regeringen indgår med KL, og som hvert år sætter de overordnede økonomiske rammer for kommunerne. Herefter fastsætter kommunerne så selv deres serviceniveau, selvfølgelig inden for lovens rammer og med de forpligtelser, der ligger i det, og det indebærer f.eks. kommunalpolitiske beslutninger om, hvor stor en andel af budgettet der skal gå til ældreområdet, hvilke konkrete opgaver kommunen hjælper med, og hvor meget hjælp der skal gives. Det kommunale selvstyre indebærer også, at det er den enkelte kommune, der har ansvaret for at prioritere og skabe en god og værdig ældrepleje. Og det er kommunens ansvar at sikre, at hver enkelt ældre borger får den pleje og hjælp, de har behov for, og altid baseret på en konkret og individuel vurdering.
Det mener jeg sådan set er en god ansvarsfordeling, netop fordi hele kernen i det kommunale selvstyre jo bygger på et nærhedsprincip, hvor beslutninger om den konkrete hjælp træffes så tæt på borgeren som muligt. Lokalt ansvar og lokal frihed er et sundt demokratisk princip, og det er jeg faktisk meget optaget af at sikre og faktisk også styrke i modsætning til at indskrænke og lægge yderligere bindinger og regelsæt ned over vores kommuner. Med det kommunale selvstyre kan kommunerne altså prioritere inden for deres økonomiske ramme med afsæt i lokale forhold og lokale politiske prioriteringer, og vi kan da også godt se, hvis vi ser samlet på det, at kommuner år for år faktisk bruger flere penge på ældreområdet. Fra 2018 til 2022 er kommunernes udgifter til ældreområdet samlet set steget med 5,5 mia. kr., så det i 2022 var 53,6 mia. kr. svarende til en stigning på 11,5 pct., hvis vi ser det andelsmæssigt. Derfor mener jeg heller ikke, at de udfordringer, som kommunerne oplever på ældreområdet, og som jeg til fulde anerkender, alene kan reduceres til at være et spørgsmål om penge.
Kommunerne er nemlig også udfordret af, at vi bliver flere ældre, og den helt store udfordring er også, at vi forventelig mangler knap 15.000 social- og sundhedsuddannede i 2035. Vi kender også alle sammen historier – og fru Pia Kjærsgaard var også inde på det – om, hvordan kommuner allerede i dag har vanskeligt ved at rekruttere nye medarbejdere. Udfordringen med mangel på arbejdskraft kræver, at vi både uddanner flere, rekrutterer flere og også sørger for at fastholde de gode medarbejdere, som i dag arbejder i ældreplejen.
Hvis vi bare lige tager nogle af de nye analyser, så er der er en analyse fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet i år, som viser, at udviklingen altså bare går den forkerte vej. For alene fra 2018 til 2021 er antallet af sosu'er og sygeplejeuddannede på ældreområdet faldet med ca. 3.000, og det svarer til, at der i 2021 var 280 ansatte pr. tusind borgere på 80 år eller derover, mens tallet i 2018 var godt 320 ansatte. Derfor mener jeg også, at det for at sikre kvalitet er en bunden opgave, at vi sikrer arbejdskraft gennem bedre uddannelser, gennem rekruttering både inden for og uden for landets grænser, og ved at vi kigger på løn og arbejdsvilkår.
En kommende ældrereform har bl.a. også som formål at skabe bedre og mere attraktive arbejdspladser, og det tror jeg i virkeligheden er en af de allervigtigste ting også til at sikre både rekruttering og fastholdelse, altså at vi skaber nogle nye arbejdspladser for vores medarbejdere i ældreplejen. Medarbejderne skal mødes med større tillid, og de skal have bedre mulighed for at bruge deres faglighed.
Samtidig må vi også se i øjnene, at det er en udfordring, at de medarbejdere, som vi har, og som vi også skal passe på, bruger alt for meget tid på dokumentation og på at navigere rundt i et system, der er sandet til. Der er alt for meget fokus på regler og kontrol frem for det, det hele handler om, nemlig vores ældre medborgere. Hele det her regeltyranni har jeg selv mærket gennem 14 år i det kommunale, så jeg ved lige præcis, hvordan det føles, og kan også se potentialet i, hvad der kan ske, når det kommer væk.
Det sætter sig ikke kun i den oplevede kvalitet for borgeren, men det sætter sig også i arbejdsglæden hos vores medarbejdere. Vi ser højt sygefravær, vi ser høj personaleomsætning, og det skaber alt sammen dårlige forudsætninger for at skabe kvalitet.
Ikke nok med det ser vi jo faktisk også et stigende antal danskere, som køber private sundhedsforsikringer eller tilkøber private ydelser, og det skal de selvfølgelig have lov til. Der er ikke som sådan noget galt med det. Men det må bare ikke skyldes, at vi har mistillid til den hjælp, som det offentlige leverer. Det er for mig at se fuldstændig afgørende, at man i Danmark kan være sikker på at få den pleje og hjælp, man har behov for, når man bliver gammel, og at vi ikke skal risikere at se en udvikling mod et A- og et B-hold.
Så jeg mener simpelt hen ikke, at penge alene kan sikre flere medarbejdere til ældreplejen. Flere penge kan heller ikke gøre op med det enorme dokumentations- og kontrolregime, som er blevet opbygget. Hvis vi skal sikre, at vi i fremtiden kan have tillid til en ældrepleje af høj kvalitet, bliver vi simpelt hen nødt til at tage nogle andre værktøjer i brug. Vi skal se på, hvordan man bruger ressourcerne anderledes, og vi skal indrette vores ældreområde på en ny måde.
Det er jo lige præcis derfor, jeg vil fremlægge et udspil til en reform af ældreområdet, som helt grundlæggende skal forandre den måde, ældreplejen i dag både styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på. Jeg mener, at ældreplejen skal tage udgangspunkt i den enkelte ældres livssituation, i den enkelte ældres ønsker og behov og styres af nogle få overordnede værdier. Det er det, jeg kalder at frisætte borgerne. Grundlæggende er mennesker forskellige. Det er vi herinde, og det er ældre mennesker også. Det ved I med garanti både selv, og det er også noget af det, undersøgelser peger på. Og det er det og den mangfoldighed, fremtidens ældrepleje skal kunne rumme. Derfor skal borgere have flere valgmuligheder, og der skal være større fleksibilitet i den hjælp, som borgeren tildeles, så hjælpen i langt højere grad kan tilpasses den enkelte ældre frem for at blive leveret i minutter og sekunder som en standardvare.
Vi skal også frisætte medarbejderen – sosu'en, ergoterapeuten, fysioterapeuten. Det skal være attraktivt at arbejde i vores ældrepleje, og medarbejdere skal mødes med respekt, de skal mødes med tillid. Vi skal have tillid til medarbejdernes faglighed, for det er det, medarbejderne er de bedste til i dialog med de ældre, altså at vurdere, hvordan den ældre bedst kan hjælpes.
Så skal vi endelig også frisætte det lokale ansvar. Grundlæggende tror jeg helt ind til benet på, at velfærd og ældrepleje bliver skabt i mødet mellem mennesker, om det så er mellem den ældre og den fagprofessionelle eller mellem mennesker og civilsamfundet. Derfor skal vores velfærdsinstitutioner i højere grad også forvaltes af borgere og ikke af bureaukrati. Det gælder også på vores plejehjem. Og i en lokal forvaltning må man prioritere lokalt og forventningsafstemme med hinanden.
Så skal vi også som led i at frisætte det lokale ansvar blive langt, langt bedre til at aktivere det virkelig stærke civilsamfund, som vi har i Danmark – også på ældreområdet, og jeg vil sige i særdeleshed på ældreområdet, som jo er et af de områder i vores samfund, hvor der er grupper, der er allermest aktive, når det gælder frivillige foreninger.
Til en afslutning vil jeg gerne gentage, at selvfølgelig betyder økonomien noget for, om vi har en god ældrepleje, og den ramme, der er. Men jeg mener altså, at udfordringerne på ældreområdet ikke kan reduceres til et spørgsmål om penge. Ældreområdet handler om at skabe kvalitet, og det kan penge alene ikke sikre. Det er derfor, vi har brug for en gennemgribende forandring. Jeg bliver også nødt til at sige, at jeg tror, det bliver et langt, sejt træk, for det er nogle store tandhjul, vi har gang i, nogle store spor, vi har gang i. Det er hele den måde, vi sammensætter vores regler og vores tilsyn osv. på, så det er ikke noget, vi gør med et snuptag. Det kræver en lang implementeringsproces. Det er der også brug for, for vi skal udvikle, vi skal ikke afvikle vores ældrepleje – et af de vigtigste områder i vores kernevelfærd.
Derfor glæder jeg mig virkelig også meget til at præsentere et ældreudspil, som jeg mener er ambitiøst, og som jeg mener kommer til at levere på den afbureaukratisering, vi har talt om igennem så mange år. Jeg glæder mig selvfølgelig også rigtig meget til at drøfte udspillet med Folketingets partier, og jeg er – bare for lige at slutte, hvor vi startede – rigtig glad for, at vi kan have den her snak. For ligesom den gør for jer, ligger ældreplejen også mig utrolig meget på sinde. Tak for ordet.