Tak for det, formand. Jeg går på talerstolen som formand for Udvalget til Valgs Prøvelse.
Folketinget skal i dag tage stilling til godkendelse af valget til Europa-Parlamentet, som jo fandt sted den 9. juni 2024. Som formand for udvalget kan jeg oplyse følgende om udvalgets arbejde, idet jeg samtidig skal henvise til den offentliggjorte betænkning og indstilling.
Arbejdet har – som sædvanlig – vedrørt tre spørgsmål. For det første er der spørgsmålet om gyldigheden af valghandlingen, herunder valgets forberedelse, stemmeafgivelsen, optællingen af selve stemmesedlerne, vurderingen af dem og valgbøgerne m.m. For det andet er der spørgsmålet om godkendelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriets opgørelser og beregninger. Og for det tredje er der spørgsmålet om godkendelse af de kandidater, der opnåede valg.
Om gyldigheden af valghandlingen kan jeg sige, at vi i udvalget har gennemgået Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse, der bl.a. indeholder de bemærkninger, som gennemgangen af stemmesedler og valgbogsudskrifter har givet ministeriet anledning til. Vi har desuden modtaget og behandlet i alt 22 valgklager og har udtalt os om hver enkelt klage. Antallet af klager er lidt lavere end ved sidste folketingsvalg, hvor vi modtog 26 valgklager. Det overordnede indtryk er, at det har været et velordnet og velgennemført valg til Europa-Parlamentet.
At afholde valg på den måde, som vi gør i Danmark, hviler bl.a. på den afgørende støtte og indsats, som de mange frivillige yder på valgstederne som valgtilforordnede m.v. Det er en helt uvurderlig indsats, som man yder i lokalsamfundene, hvor mange ovenikøbet stiller sig til rådighed i en årrække og dermed har oparbejdet en stor erfaring med valg. Og lige det med den lange erfaring vender jeg tilbage til.
Efter denne påskønnelse af de valgtilforordnede og af kommunernes indsats som den lokalt ansvarlige myndighed må jeg dog også tilføje, at der har været enkelte uregelmæssigheder, som vi har drøftet i udvalget. Fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse om valget vil jeg fremhæve to uheldige eksempler på, hvordan man på et valgsted ikke kender valglovgivningen godt nok. Dels har et valgsted tilladt en mand at stemme for sin bror efter fuldmagt trods reglen om, at valgret skal udøves ved personligt fremmøde, dels har et valgsted afvist, at en borger kunne overvære optællingen af stemmerne trods reglen om offentlighed i optællingen.
Fra valgklagerne vil jeg gerne fremdrage et par eksempler, fordi det også tegner nogle linjer, det er væsentligt at holde fokus på ved fremtidige valg. Det drejer sig om de enkelte valgsteders forhold for vælgere med særlige behov for at få hjælp ved stemmeafgivningen. Valglovgivningen blev ændret på dette punkt tilbage i 2017, så reglerne ikke er helt så stramme. Der kan være tale om vælgere med fysiske eller psykiske handicap og vælgere med usynlige handicap, som bærer solsikkesnoren, altså en nøglekæde i grønt stof med solsikker på, eller en pin eller en sløjfe eller demenssymbolet. Demenssymbolet viser to hænder, der rækker ud efter hinanden – den ene hånd i blå, den anden i grøn.
Udvalget har i anledning af en klage fra en vælger udtalt, at udvalget finder det meget beklageligt, at vælgeren ikke fik mulighed for at få hjælp til stemmeafgivningen alene af en personlig hjælper, som vælgeren selv havde udpeget. Udvalget har i anledning af denne klage og et par lignende klager også udtalt, at udvalget finder det meget væsentligt, at der er stor opmærksomhed såvel på reglerne om hjælp til stemmeafgivning som på, hvordan man bedst henvender sig til og vejleder vælgere, der har brug for hjælp.
Det er udvalgets indtryk, at indholdet i valglovgivningen og det vejledende materiale er, som det skal være, men at der på enkelte valgsteder alligevel kan være nogle konkrete udfordringer, hvor resultatet for nogle enkelte vælgere desværre bliver, at de får en dårlig oplevelse og måske ligefrem føler, at de ikke orker at stemme igen. Udvalget påskønner den mere nytænkende formidling om valglovgivningen, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udfoldet med folderen »Du kan få hjælp til at sætte dit X« og »Tip en 13'er«, som er et pædagogisk værktøj til de valgtilforordnede om hjælp til stemmeafgivning og hjælpemidler, men også med afsnittet om usynlige handicap – og det er så her, solsikkesnoren og demenssymbolet i vejledningen kommer ind – i vejledningen om afholdelse af valg til Europa-Parlamentet.
Som vi alle ved, er gamle vaner svære at udrydde, men budskabet er, at det absolut er på tide, at man på alle valgsteder har et opdateret og dækkende kendskab til reglerne i valglovgivningen, herunder at reglerne for vælgere med særlige behov ved stemmeafgivningen ikke er så stramme, som de var tilbage før 2017.
Alt i alt har udvalget kunnet konstatere, at ingen af de fejl og mangler, der har været ved dette valg, har været af en sådan karakter, at de må antages at have kunnet influere på valgets gyldighed eller dets resultat.
Hvad angår spørgsmålet om godkendelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriets opgørelse og beregninger, har udvalget behandlet godkendelsen af disse, og de samlede opgørelser og beregninger har ikke givet anledning til bemærkninger fra udvalget. Der har ikke over for udvalget været rejst tvivl om valgbarheden af de 15 valgte kandidater.
Et enigt udvalg indstiller, at Folketinget godkender det den 9. juni 2024 afholdte valg af 15 medlemmer til Europa-Parlamentet. Det vil sige, at Folketinget godkender Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger og opgørelser af valget og de i bilag 1 nævnte 15 kandidater som valgte. Jeg skal på udvalgets vegne over for Tinget anbefale udvalgets indstilling.