Tak for det, og tak for anledningen til også at komme herop; nu var der flere, der var så venlige at opfordre til det, og så tænkte jeg, at det måske var på sin plads. Jeg vil først sige lidt om, hvordan man giver statsborgerskab i Danmark. Det foregår først og fremmest på den måde, at vi fra Udlændinge- og Integrationsministeriet laver et cirkulære, hvor der er nogle objektive krav, man skal leve op til for at kunne få et dansk statsborgerskab.
Det handler bl.a. om, at man ikke må have begået kriminalitet, der giver betinget eller ubetinget fængselsstraf. Det handler om, at man skal have været i beskæftigelse i 3½ ud af 4 år. Det handler om, at man skal bestå en indfødsretsprøve, og at man i sidste ende skal deltage i en statsborgerskabsceremoni.
De reguleringer og de regler, der er i forhold til at få et statsborgerskab, er aftalt i den aftalekreds, som blev lavet først i 2018 og senere i 2021, hvori mit eget parti, Venstre, Liberal Alliance og Konservative indgik. Der har man altså sat sig sammen og forsøgt at sige: Hvad skal der til, for at man objektivt kan få et dansk statsborgerskab?
Derudover er der en del, som får dansk statsborgerskab ved dispensation fra Folketingets Indfødsretsudvalg, og her gælder det altså typisk, at folk, der eksempelvis er for unge til at have været beskæftiget i alle de år, som beskæftigelseskravet tilsiger, vil have mulighed for at kunne søge dispensation, og i mange tilfælde vil de også få dispensation inde i Folketingets Indfødsretsudvalg. Omvendt vil folk, der søger dispensation for eksempelvis kriminalitet, typisk i mindre grad få tildelt et statsborgerskab i Indfødsretsudvalget.
Så vi har altså lavet en aftale mellem en række partier i Folketinget, som siger: Hvad skal der til, for at man kan få statsborgerskab? Den aftale har gjort, at vi har strammet kriterierne væsentligt. Resultatet af det er, at hvor der for 15 eller 20 år siden var en meget, meget stor overvægt, der havde baggrund i Mellemøsten og i Nordafrika, på lovforslagene om indfødsret, så er der nu en meget stor overvægt, der har baggrund i europæiske lande og andre vestlige lande, og dermed afspejler indfødsretslovforslaget jo den befolkning, der er i Danmark.
De fleste udlændinge, som bor i Danmark, er jo eksempelvis arbejdstagere, som kommer fra andre europæiske lande, og som er her på arbejdsopholdstilladelse, og hvis vi ser på de seneste lovforslag, der har været, har de tre største nationaliteter af borgere fra andre lande, som har fået tildelt statsborgerskab via lovforslaget, været briter som den største, tyskere som den næststørste og polakker som den tredjestørste gruppe. Så det er jo altså et billede på, at der med den her aftale er sket en positiv forandring, der har gjort, at dem, der får statsborgerskab i Danmark, også i højere grad minder om de udlændinge, som er i Danmark, og det synes jeg er værd at være begejstret for.
Så har jeg set, at De Konservative har været ude i pressen at kritisere den her aftale, som man selv er med i. Jeg har noteret mig, at partiformanden, fru Mona Juul, har været ude, men altså ikke har fundet anledning til at komme herned i Folketingssalen og forsvare det, men har sendt sin ordfører til debatten. Det er jo, som det er, men derfor kan debatten jo være god nok alligevel. Jeg synes, det er ærgerligt, at man fra Det Konservative Folkepartis side med skiftende forklaringer har stemt gult til de her lovforslag.
Da vi havde førstebehandlingen hernede i salen, var forklaringen, at der ikke var tjekket godt nok op på beskæftigelseskrav og kriminalitetskrav. Nu handler det i hvert fald ifølge partiformand fru Mona Juul om, at man mener, at der ikke er blevet lavet et godt nok arbejde i forhold til den opgørelse af kriminalitetsregisteret, som man lovede i sin tid, i 2018, og som altså er en meget, meget svær opgave, hvor jo også den daværende regering, hvori De Konservative indgik, erkendte, allerede 2 uger efter at man havde lavet aftalen, at det altså var en meget, meget svær ordning at etablere.
Den daværende justitsminister var også konservativ, og det er jo den pågældende tidligere partiformand, som i det interne regeringsarbejde må have givet det indtryk, at man kunne finde en løsning i forhold til kriminalitetsregisteret, hvad De Konservative så nu kritiserer ikke har kunnet lade sig gøre, men det blev altså erkendt, 2 uger efter at man lavede aftalen, af den regering, som De Konservative indgik i.
Noget af det, man også har kritiseret, er en sag, som er 10 år gammel, hvor der er bortkommet et dokument fra en somalisk statsborger, som på det groveste har mishandlet bl.a. sine egne børn, og den sag er problematisk, men det er også problematisk, når man fra De Konservatives side siger, at det er noget, der er sket i den tid, jeg har siddet, eller i den tid, min forgænger har siddet som minister for udlændinge og integration.
For sagen er jo, at i 2016 blev den type af dokumenter indleveret i politikredsene, i en politikreds, som den daværende konservative formand jo altså havde ansvar for som justitsminister. Så det kan jo lige såvel være, at den fejl er sket under ansvar af en konservativ partiformand, som det kan være, at den er sket, mens jeg har siddet som udlændingeminister, eller mens min forgænger har siddet som det.
Så kan man spørge: Kan man stemme gult, når man er med i en aftalekreds? Kan man så stemme gult til alle de lovforslag, som bliver udmøntet aftalekredsen? Det er jo det væsentlige spørgsmål her. Vi er fem partier i aftalekredsen. Fire af partierne er af den overbevisning, at man ikke kan stemme gult til alle de lovforslag, som en aftale munder ud i. Det synes jeg faktisk er en vigtig ting. Hvis man laver en infrastrukturaftale, hvis man er med til at forhandle og måske endda få nogle infrastrukturdele, som man selv har ønsket sig meget – nogle veje eller jernbaner, som har været ens partis mærkesager – kan man så efterfølgende gå ned i Folketingssalen og stemme gult til hver eneste vej og hver eneste jernbane vel vidende, at hvis man er et stort nok parti, vil de gule stemmer betyde, at lovforslagene potentielt ikke bliver vedtaget?
Det synes jeg er et principielt spørgsmål, som er vigtigt, for hvis det var mit eget parti, der stemte gult til de aftaler, vi er med i, ville det jo, i og med at vi har 50 mandater i Folketinget, betyde, at en række af de aftaler ikke ville blive stemt igennem. I det tilfælde, som der er med det her lovforslag, ville det potentielt betyde, at de ca. 2.000 mennesker, som er på lovforslaget, ikke ville få statsborgerskab alligevel, selv om de lever op til de kriterier – i hvert fald dem, der er kommet ind på de objektive kriterier – der står i cirkulæreskrivelsen. Alligevel vil vi altså ved at stemme gult risikere, at de ikke får statsborgerskab og i princippet skal starte processen forfra, hvor der er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 23 måneder. Jeg synes ikke det er en rimelig måde at behandle eksempelvis en amerikaner på, som bor i et dansk lokalsamfund, har børn, måske er gift med en dansker, har boet her i 10 eller 15 år, og som på et tidspunkt kommer frem til, at vedkommende gerne vil have et dansk statsborgerskab, og vedkommende søger, lever op til kriterierne, går op til prøven, bliver tjekket fire gange for kriminalitet og bliver tjekket for beskæftigelse, hvis vedkommende så alligevel skal sige: Okay, fordi der var et parti, der stemte gult, kommer de ikke til at give mig et statsborgerskab; nu skal jeg starte forfra med en lang sagsbehandlingsproces. Det synes jeg ikke er en rimelig måde at behandle folk på.
Jeg synes helt principielt, det må være sådan, at når man indgår en aftale, hvad Det Konservative Folkeparti har gjort, og har fået en række indrømmelser i den aftale, hvad der var åbenlyst for alle, der var med i det forløb, så kan man ikke bagefter lade være med at stemme for de dele, som aftalen går ud på. Og det er jo for indfødsretsområdet det her cirka halvårlige lovforslag, hvoraf der fremgår af en række personer, som bliver tildelt dansk indfødsret. Det synes jeg på linje med de fire partier, som sidder i aftalekredsen ud over Det Konservative Folkeparti, ikke er en rimelig måde at drive parlamentarisk arbejde på. Hvis man indgår en aftale, er det arv og gæld. Så har man selvfølgelig selv fået noget igennem, men man må også acceptere, at der er nogle andre ting, som man ikke har fået igennem, og derfor bliver man nødt til at stemme for det hele. Ellers tror jeg ikke, at der er meget fidus i at lave aftaler herinde.
Så vil jeg sige i forhold til de såkaldte skandaler, at der jo ikke er kommet nogen såkaldte skandaler, siden vi sidste gang behandlede et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Som jeg er orienteret, var der et problem med manglende supplerende kriminalitetstjek, som blev optaget i foråret 2023, og som Indfødsretsudvalget blevet orienteret om den 2. maj, og som der efterfølgende blev tjekket op på og orienteret til Folketinget om. Så var der et manglende tjek af fire sager om beskæftigelseskravet, som blev opdaget i sommeren 2023, og som Indfødsretsudvalget blev orienteret om den 14. september 2023. Alle de fire sager er også vurderet, og i en enkelt af dem kan vi indlede en frakendelsessag. Så er der sagen om de bortkomne dokumenter, som jo altså er en 10 år gammel sag. De blev indleveret tilbage i 2016, så vidt jeg husker – så det er en 8 år gammel sag. Og så er der udfordringen fra L 61, som handler om, at der var en ansøger, som har fået en dom for vold imod en medarbejder i Dansk Folkeparti, og som altså efterfølgende blev pillet af lovforslaget i 2023. Det er de såkaldte skandaler, der er tale om.
Vi har ministeriets og Indfødsretskontorets side gjort alt, hvad vi kunne for at rette op på dem, og jeg mener ikke, at man med nogen rimelighed kan sige, at nogen af dem er opstået siden sidste gang, vi behandlede et lovforslag om indfødsrets meddelelse, eller at der har været nogen som helst ændring i status på de her sager siden da. Så når alt kommer til alt, er det aftalepartiernes opfattelse, at en del af det at være med i en aftale også er, at man stemmer for de dele, som aftalen handler om, og det synes jeg egentlig er et ret sundt princip for det arbejde, som vi bedriver her i Folketinget.
Jeg tror ikke, jeg har meget mere at sige til det. Men jeg glæder mig til debatten her.