Vi er nu i gang med en forespørgselsdebat, og det indebærer den særlige situation, at ordførerne sidder på de forreste rækker.

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 4. juni 2024.

Den første, der får ordet til begrundelse for forespørgslen, er ordføreren for forespørgerne, fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det, formand, og god morgen alle sammen. Folketingsåret lakker jo mod enden, og jeg er rigtig glad for, at det kunne lade sig gøre, at vi alligevel fik den her forespørgselsdebat pakket ind i det i øvrigt pressede program. Når mennesker dør af sult og er underernærede og sultkatastroferne står for døren, er det jo en hastesag at få nødhjælp frem. Derfor forsøgte vi faktisk tilbage i starten af april at få en hasteforespørgsel på dagsordenen om netop sultkatastrofen i Gaza på baggrund af en meget foruroligende rapport fra FN's – nu siger jeg det på engelsk, for det er det, der er navnet – Famine Review Committee om fødevaresituationen i Gaza. Den anmodning blev bakket op af SF, Radikale Venstre, Alternativet og Liberal Alliance, og tak for det til partierne. Resten af partierne ønskede ikke på daværende tidspunkt at have en hasteforespørgsel. Det ærgrede os og undrede os også en lille smule, temmelig meget, for nu at være helt ærlig, fordi vi jo egentlig mente, at det var en hastesituation. Men derfor anmeldte vi den så som en almindelig forespørgsel senere i april, og nu er vi så kommet frem til det tidspunkt, hvor det kan passe ind i vores travle kalendere og dagsordener her i Folketinget lige op til sommerferien, den formelle af slagsen.

Hvor mange børn der måtte være døde af sult i mellemtiden, har jeg selvsagt ikke tal på, men det er ret oplagt, at underernæring og fejlernæring er noget, der kan trække spor langt ind i voksenlivet. Så vi ser meget frem til debatten nu.

Rapporten tilbage i marts slog allerede da fast, at der på daværende tidspunkt var tale om akut fødevaremangel og akut fejlernæring i Gaza. Den konkluderede – og jeg citerer min egen oversættelse fra engelsk: De handlinger, der er nødvendige for at forebygge hungersnød, kræver en omgående politisk beslutning om våbenhvile sammen med en markant og omgående lempelse af humanitær og kommerciel adgang til hele Gazas befolkning. Hvis ikke dette sker i fuldt omfang og omgående, selv hvis hungersnød indgås på kort sigt, vil virkningen på dødelighed og palæstinensernes liv nu og i fremtidige generationer stige markant i dag for dag.

Situationen er ikke afgørende forbedret siden. Chefen for FN's fødevareprogram sagde i starten af maj til tv-stationen NBC, at der var tale om en egentlig hungersnød i det nordlige Gaza, fordi der ikke kommer nok nødhjælp ind. Og i midten af maj kunne landedirektøren for fødevareprogrammet i Palæstina sige, at der på grund af de israelske angreb omkring Rafah var store problemer med at forsyne befolkningen og de fordrevne i det sydlige Gaza. Ved samme lejlighed rapporterede man også, at andelen af akut underernærede børn under 2 år i det nordlige Gaza var steget fra 15 pct. i januar til 30 pct. i marts.

Vi ser meget frem til den her debat, som handler om, hvilke skridt Danmark agter at tage i FN og EU samt bilateralt over for Israel for at afhjælpe den sultkatastrofe, der er i Gaza. Jeg ved, at det er noget, der ligger mange af vores partier på sinde, og jeg ser frem til debatten. Tak.

Tak. Til besvarelse af forespørgslen får ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik ordet.

Tak for ordet, og helt oprigtig stor tak også for indkalde til den her forespørgselsdebat. Det er en meget, meget alvorlig situation, vi skal drøfte i dag. Selv om vi tit har lejlighed til at gøre det med hinanden på ordførermøder og i andet regi, synes jeg også, det er værd at gøre her i Folketingssalen, så tak for det.

Lad mig starte med understrege, at regeringen gentagne gange har fordømt Hamas' terrorangreb den 7. oktober og opfordret til en øjeblikkelig løsladelse af gidslerne. Regeringen har ligeledes siden krigens start understreget begge parters forpligtelse til at overholde folkeretten, herunder den humanitære folkeret. Den humanitære situation i Gaza er fortsat katastrofal med mere end 36.000 dræbte og 81.000 sårede. Ifølge FN har risikoen for hungersnød aldrig været større, end den er nu. Det er en situation, som bekymrer og berører både regeringen og mig dybt. Som følge af konflikten og den manglende nødhjælp bliver den ekstreme fødevaremangel mere akut dag for dag. Omkring 1,5 million mennesker er ramt af katastrofale niveauer af sult, og Gaza er på kanten af hungersnød. Ifølge FN skønnes mere end 50.000 børn at være akut underernæret, og flere børn er desværre døde som følge heraf. Det er fuldstændig hjerteskærende, og vi skal fortsat presse hårdt på, for at de civile modtager den nødhjælp og den beskyttelse, der akut behov for.

Fødevareanalysenetværket IPC advarede allerede i marts om en nært forestående hungersnød i det nordlige Gaza med risiko for spredning til resten af Gaza frem medio juli, såfremt den humanitære situation ikke blev forbedret og en landoffensiv i Rafah blev gennemført. Det er derfor dybt bekymrende, at Israel på trods af gentagne advarsler fra det internationale samfund, herunder USA, men også Danmark og EU, alligevel er i færd med en militær operation i det pågældende område. Det har potentielt set store humanitære omkostninger og øger ifølge FN risikoen for den hungersnød, som IPC advarede om allerede i marts. Som følge af Israels militæroperationer er knap 1 million mennesker blevet fordrevet på ny uden sikkerhed og adgang til basale ydelser såsom mad, vand og medicin. I det nordlige Gaza er kamphandlingerne ligeledes blevet intensiveret og har indtil videre ført til, at omkring 100.000 mennesker er blevet fordrevet.

Udviklingen sker på et tidspunkt, hvor FN og humanitære aktører allerede arbejder intensivt for at dække de humanitære behov på tværs af Gaza og størstedelen af befolkningen ifølge FN's står på kanten af hungersnød. Det altoverskyggende humanitære problem er, at der ikke kommer nok nødhjælp ind i Gaza. Siden den 6. maj, hvor Israels militære operationer tog til i styrke, bl.a. i Rafah, er den humanitære adgang drastisk forværret og nærmest gået i stå. Ifølge FN er der siden den 6. maj i gennemsnit kommet ca. 58 lastbiler ind i Gaza om dagen sammenlignet med 169 lastbiler om dagen i april og 500 lastbiler om dagen før den 7. oktober. De igangværende militære operationer og lukningen af centrale grænseovergange har også betydet, at FN's fødevareprogram WFP ikke har været i stand til at få nødhjælp ind gennem Rafah-grænseovergangen i syd. Langt størstedelen af nødhjælpen, omkring 90-95 pct., til Gaza er hidtil kommet igennem den overgang.

Senest har WFP oplyst, at deres fødevare- og brændstofslagre vil løbe tør i løbet af ganske få dage. Den 21. maj rapporterede UNRWA ligeledes om, at de var nødsaget til at suspendere fødevaredistributionen i Rafah på grund af manglende forsyninger og sikkerhed. Der har også været store problemer med at distribuere nødhjælpen inde i Gaza, særlig adgangen til det nordlige Gaza har været stærkt udfordret, bl.a. på grund af den nu volatile sikkerhedssituation, manglende israelske tilladelser og manglende sikkerhed for humanitære aktører. I den nordlige Gaza åbnede Israel for nylig flere grænseovergange og styrkede infrastrukturen fra syd mod nord. Dette er selvfølgelig positivt, men desværre langtfra nok til at sikre tilstrækkelig humanitær adgang til bare at imødekomme de allermest basale behov. De seneste meldinger er, at en af de grænseovergange nu igen er blevet lukket.

Situationen er kort og godt desperat. Den seneste etablering af den amerikanske mole som et element i den maritime korridor understreger den dybt alvorlige situation og behovet for at få mere nødhjælp frem til civilbefolkningen. I den nuværende situation er det naturligvis positivt, hvis der kan etableres alternative måder at lade ekstra nødhjælp komme ind i Gaza på. Men det må ikke fjerne fokus fra, at adgang via landevejene fortsat er den mest effektive måde at transportere nødhjælp på.

Der er brug for en øjeblikkelig humanitær våbenhvile, og der er brug for en systematisk og kontinuerlig forbedring af adgangen for humanitær nødhjælp til Gazas civilbefolkning. Danmark arbejder aktivt, både bilateralt og i regi af EU og FN, for at forbedre den katastrofale humanitære situation og afværge risikoen for hungersnød. Det gør vi ved at yde humanitær støtte til krisen og ved aktivt at arbejde for at øge den humanitære adgang, støtte en humanitær våbenhvile og sikre beskyttelse af civile og nødhjælpsarbejdere.

Danmark lægger kontinuerligt et diplomatisk og politisk pres på Israel for åbning af yderligere grænseovergange til Gaza med fokus på at sikre simplere og mere effektive adgangsprocedurer og sikkerhed for nødhjælpsarbejdere. Det er alt sammen afgørende for, at nødhjælpen når ud til de civile. Danmark har sammen med andre ligesindede udtrykt dette over for Israel gennem bilaterale samtaler og via fælles erklæringer med andre nordiske lande.

I FN-regi har vi konsekvent påpeget behovet for uhindret adgang og humanitær våbenhvile, både i form af diverse indlæg på FN-møder og stemmeafgivelser på FN's Generalforsamling. Herudover har Danmark, både bilateralt over for Israel og gennem EU og FN, gentagne gange opfordret til en øjeblikkelig humanitær våbenhvile, der skal bane vejen for en holdbar våbenhvile og frigivelse af gidslerne.

Jeg vil også gerne fremhæve, at Den Internationale Domstol, ICJ, den 28. marts afsagde ny kendelse om foreløbige foranstaltninger, som bl.a. indeholdt en beslutning om, at Israel skal samarbejde med FN om øjeblikkeligt at sikre, at der kommer tilstrækkeligt med nødhjælp og madforsyninger ind i Gaza, bl.a. ved at åbne flere og mere effektive grænseovergange. Den 10. maj anmodede Sydafrika endnu en gang ICJ om at justere eksisterende foranstaltninger og udstede nye foreløbige foranstaltninger, hvilket ICJ endnu ikke har taget stilling til.

Senest har domstolen den 24. maj yderligere beordret Israel til at standse sin militære offensiv og har understreget, at Israel skal sikre, at der kommer tilstrækkeligt med nødhjælp og madforsyninger ind i Gaza. Jeg skal understrege, at Danmark både bilateralt og sammen med EU har opfordret Israel til at efterleve Den Internationale Domstols bindende afgørelser. Det forventer vi fortsat at Israel gør.

Regeringen vil fastholde denne aktive tilgang, både bilateralt og via FN, for at afhjælpe sultkrisen og den katastrofale humanitære situation. Vi opfordrer også fortsat til, at Israel og alle andre gør alt, hvad der er muligt, for at sikre, at Rafahgrænseovergangen mod Egypten omgående kan genåbnes, så nødhjælpen kan nå frem til de civile.

Foruden arbejdet via de diplomatiske kanaler har Danmark ligeledes ydet vedvarende humanitær støtte til Gaza siden den 7. oktober. I 2023 gav Danmark 280 mio. kr. i humanitær støtte i forbindelse med Palæstinakrisen. For 2024 er den danske humanitære støtte og civilsamfundsstøtte indtil nu på ca. 245 mio. kr., som bl.a. inkluderer den ekstraordinære humanitære støttepakke, der blev meldt ud i april, hvorved der bl.a. bliver givet et bidrag til FN's fødevareprogram på 35 mio. kr. med fokus på fødevareleverancer via alle korridorer.

Fokus for den danske støtte er på livreddende humanitære indsatser såsom fødevarer, rent drikkevand og sundhedsydelser, som alt sammen er helt afgørende for forebyggelsen af en sultkatastrofe. Her er det også vigtigt at understrege, at den danske støtte til UNRWA bygger på, at UNRWA spiller en uerstattelig og uundværlig rolle i arbejdet med levering af humanitær nødhjælp og social service-ydelser i Palæstina og i regionen.

Danmark støtter også en ny FN-mekanisme, som bl.a. skal sikre en mere aktiv håndtering og koordinering af nødhjælpen til Gaza og styrke det internationale spor, der arbejder på at skabe bedre adgang for humanitær nødhjælp, både fra land og via søvejen. Endelig har Danmark også doneret faldskærme til det jordanske luftvåben og bidraget til et ICRC-felthospital i Rafah. Felthospitalet vil kunne tilse mellem 200-250 patienter om dagen. Vi vurderer løbende behovet for yderligere støtte og er bestemt også klar til at give mere støtte, når og hvis behovet opstår.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen vil fastholde den aktive tilgang, både bilateralt og via EU og FN, for at afhjælpe den katastrofale humanitære situation, mindske risikoen for hungersnød og arbejde for at fremme en humanitær våbenhvile. Tak for ordet.

Tak. Ved den type debatter, som vi har i dag, er der nu adgang til én kort bemærkning til ordførerne.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Vi går nu i gang med de egentlige forhandlinger og de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Tak for ordet, formand, og mange tak til ministeren for talen. Jeg vil gerne anerkende, at ministeren både tager de markante tal i munden og anerkender, at det her jo netop ikke er en humanitær katastrofe, der er skabt af en naturkatastrofe, men er noget, der også er menneskeskabt i kraft af nogle politiske beslutninger, og jeg anerkender ikke mindst, at ministeren faktisk også nævner det internationale retssystem som afgørende for at forstå, hvad det er, der foregår, og hvordan man skal forholde sig til det. Så tak for den tale.

Jeg vil selv fremhæve et par af de ting, der er sket, siden vi anmeldte forespørgslen. Vi har set, at USA og andre har bidraget med nødhjælp, som er blevet kastet ud fra fly eller bliver landsat ved den midlertidige bro, som er blevet anlagt under stor opmærksomhed i Gaza. Bortset fra at der er store praktiske vanskeligheder ved anløbsbroen, forbliver både nedkastninger og broen symbolske tiltag, så længe det er de israelske styrker, der kontrollerer store dele af Gaza og bombarderer de dele, de endnu ikke har kontrol over. Det er også Israel, der beslutter, hvad der kommer ind og i særdeleshed ikke kommer ind af nødhjælp og andet.

På den måde er det nærmest umuligt at sikre adgang til nødhjælp og ordentlig fordeling og beskyttelse af både befolkningen og nødhjælpsarbejderne. Det er, som en tidligere nødhjælpsarbejder har sagt, en åbenlys distraktion fra det virkelige problem, at man anlægger en midlertidig bro, og at man kaster nødhjælp ned fra luften, for det virkelige problem er den belejring, som det israelske militær har udsat befolkningen i Gaza befolkning for. Det eneste, der derfor for alvor kan hjælpe, er en omgående varig våbenhvile, åbning af grænseovergangene og massive forsyninger over landjorden ad de veje, hvor de nødhjælpsorganisationer, der er til stede, kan sikre en fordeling også til de mest udsatte i Gaza.

Netop Israels afskæring af forsyninger til Gazas befolkning er et helt centralt argument for den fængslingskendelse, som chefanklager Karim Khan fra Den Internationale Straffedomstol har anmodet om for en uge siden mod Israels premierminister og forsvarsminister. Øverst på listen over anklagepunkter, som blev fremlagt af chefanklageren, står netop udsultning af civile som en metode til at føre krig som en krigsforbrydelse. Sultkatastrofen spiller ikke bare ind i forhold til en mulig anklage ved Den Internationale Straffedomstol; den er også relevant i forhold til den folkedrabsanklage, der er rejst en sag om ved Den Internationale Domstol, som også udviklingsministeren refererede til, og som flere internationale eksperter har påpeget er en politisk besluttet krigsforbrydelse.

Der har vi jo i Danmark både i forhold til krigsforbrydelser generelt, men i særdeleshed også i forhold til folkedrab konventionsmæssige forpligtelser til at forhindre disse forbrydelser. Vi har et ansvar for at beskytte det koncept, man på engelsk kalder responsibility to protect, som netop medfører, at stater og det internationale samfund påtager sig et særligt ansvar for at beskytte civilbefolkninger mod fire typer forbrydelser, herunder folkedrab og krigsforbrydelser.

Derfor er det jo ikke nogen hemmelighed, at det i Enhedslistens øjne er på tide, at man også tager nogle andre midler i brug for at sikre, at den nødvendige nødhjælp kommer ind til palæstinenserne. Det er vi ikke enige om her i Folketinget. Det ved vi fra afstemningerne i tirsdags. Der er ikke flertal for, at man presser Israel gennem økonomiske sanktioner, stop for våbenhandel, eller at associeringsaftalen med EU bliver suspenderet, men jeg ved, at der er meget bred enighed i Folketinget om, at vi faktisk presser massivt på for, at Israel får åbnet grænseovergangene, så befolkningen kan få den hjælp, der skal til. Vi er også enige om bredt i Folketinget, at vi i Danmark fortsat skal støtte UNRWA, som ministeren også var inde på, som ellers har været hårdt angrebet med endnu ikke dokumenterede beskyldninger mod en mindre gruppe medarbejdere for at have deltaget i det forfærdelige terrorangreb.

Nu vil jeg gerne (på vegne af EL, SF og ALT) læse det forslag til vedtagelse, som vi har udformet, og som vi håber at vi kan samle bredt flertal om her i Folketinget, op. Det lyder:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget udtrykker dyb bekymring for sultkatastrofen i Gaza og appellerer til, at der øjeblikkeligt indgås en humanitær våbenhvile med omgående og fuld adgang for tilstrækkelig humanitær hjælp til hele Gazas befolkning.

Folketinget opfordrer regeringen til at gøre alt, hvad der ligger i dens magt, nationalt og internationalt, gennem EU og FN, for at lægge pres på Israel for at stoppe blokaden af den internationale samfunds fødevareforsyninger til den palæstinensiske civilbefolkning.

Folketinget anerkender regeringens vedholdende humanitære bistand til den palæstinensiske befolkning og opfordrer regeringen til fortsat og vedholdende at støtte UNRWA og andre nødvendige nødhjælpsorganisationers indsatser for at bremse sultkatastrofen og sikre tilstrækkelig nødhjælp.

Processerne ved ICJ samt ICC understreger alvoren i situationen. Folketinget udtrykker opbakning til de internationale institutioner og den globale retsorden.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 89).

Forslaget til vedtagelse vil nu indgå i de videre forhandlinger. Jeg skal dog lige have en præcisering af, hvem det er på vegne af. (Trine Pertou Mach (EL): Undskyld, det er på vegne af Enhedslisten, SF og Alternativet). Må jeg få det? (Trine Pertou Mach (EL): Det må formanden naturligvis. Tak). Tak.

Der er en kort bemærkning, og det er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Noget, jeg synes manglede meget i Enhedslisten, SF og Alternativets vedtagelsestekst, var noget om de gidsler, der sidder i Gaza i dag. Altså, forudsætningen for, at der kan komme en varig fred i regionen, er jo, at de her gidsler bliver frigivet. Hvorfor har man ikke skrevet noget om det ind i sin vedtagelsestekst?

Ordføreren.

Lad mig bare starte med at fordømme gidseltagning som en del af en krigsførelse. Gidseltagning af civile er en krigsforbrydelse, og vi opfordrer Hamas til at frigive gidslerne ubetinget og betingelsesløst. Når det ikke står i den her vedtagelsestekst, er det, fordi den handler om sultkatastrofen i Gaza.

Spørgeren.

Ja, og sultkatastrofen i Gaza handler om terrorangrebet mod Israel og de gidsler, der i dag stadig sidder der. Det er jo det, Enhedslisten altid siger, altså at man ikke kan se tingene løsrevet. Det kan Enhedslisten jo heller ikke. Det her hænger sammen. Det, at der er en sultkatastrofe i Gaza i øjeblikket, handler jo bl.a. om, at Israel er blevet udsat for et bestialsk terrorangreb, hvor man har taget gidsler, der i dag sidder i Gaza som sexslaver og meget andet. Det undrer mig såre, at man ikke har skrevet det ind i sin vedtagelsestekst.

Ordføreren.

Jamen jeg kan kun gentage en klar fordømmelse. Gidseltagning af civile er en krigsforbrydelse, uanset hvem der begår det. Men det, der egentlig undrer mig, er, at ordføreren konstant glemmer, hvad der gik forud for den 7. oktober, og at ordføreren konstant glemmer, hvad der er sket siden den 7. oktober, og fikserer sit blik alene på det terrorangreb, som vi alle sammen i Folketinget er fuldstændig enige om at fordømme på det kraftigste. Hvad jeg stadig væk mangler fra ordføreren og ordførerens parti, er en klar fordømmelse af de krigsforbrydelser og de brutale angreb, der bliver begået mod den civile befolkning i Gaza af Israels hær.

Næste korte bemærkning er til fru Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har haft den her diskussion et utal af gange, i hvert fald om Gaza generelt. Noget af det, der undrer mig hver gang – og det undrer mig ved Gud også nu – er det her med den ensidighed, der igen er fra ordføreren, altså en fordømmelse af israelerne, men intet om Hamas.

Inden ordføreren får ordet, må jeg lige minde om, at det med at påkalde sig de højere magter ligger uden for Folketingets forretningsorden. (Charlotte Munch (DD): Undskyld).

Ordføreren.

Ingen over og ingen ved siden af Folketinget.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan egentlig ikke forstå, at ordføreren savner den fordømmelse. Jeg har lige stået og givet den til den tidligere ordfører, der stillede et spørgsmål. Vi har i øvrigt vedtaget ting i Folketinget, hvor vi har fordømt det terrorangreb og den gidseltagning. Jeg kan godt gentage det, også for ordførerens skyld. Vi i Enhedslisten fordømmer på det kraftigste det terrorangreb og de gidseltagninger, som er en krigsforbrydelse. Man tager ikke civile som gidsler, uanset hvilket argument man har for det.

Men det, der er det vigtige for os i Enhedslisten, er, at vi bruger de samme briller, de samme principper og de samme værdier over for alle parter i konflikter – alle parter. Det er der ikke nogen ensidighed i. Det er der en klarhed og en konsistens i, og den savner jeg desværre også fra Danmarksdemokraterne i den her sag.

Spørgeren.

Men det er også derfor, at det undrer mig, at det ikke er skrevet ind i teksten, og at der ikke har været mulighed for at skrive noget som helst ind, der på nogen måde fordømmer angrebet fra Hamas den 7. oktober 2023. For ordføreren siger det, hver gang vi har en diskussion. Men som jeg også har efterlyst snart et utal af gange: Hvorfor er det, at man ikke italesætter det, og hvorfor er det, at man ikke går mere i krig med at sige, at man faktisk fordømmer Hamas og fordømmer den terrorhandling, Hamas udførte den 7. oktober? Hvorfor er det, at det kommer som en sidebemærkning, men ikke bliver skrevet ind eller ikke bliver delt på de sociale medier eksempelvis?

Ordføreren.

Det sidste er jo også forkert. Men lad mig sige til ordføreren, at der er to grunde til det: 1) Uanset brutaliteten i det angreb, der foregik den 7. oktober, kan man ikke fratage Israel det ansvar, de har for det, der er foregået siden den 7. oktober. 2) På samme måde som den 7. oktobers terrorangreb ikke kan undskyldes, forklares eller forsvares med årtiers besættelse, bosættelser og menneskerettighedskrænkelser, kan det, der foregår i Gaza nu og er foregået siden den 7. oktober, ikke undskyldes, forklares eller forsvares med det terrorangreb. Derfor er ejermanden til den humanitære katastrofe den måde, Israel vælger at føre krig på.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten. Vi går nu i gang med den almindelige rækkefølge for ordførerne, og den næste, der får ordet, er derfor ordføreren for Socialdemokraterne, fru Gunvor Wibroe.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten for en vigtig forespørgselsdebat. Den 7. oktober 2023 angreb terrororganisationen Hamas civile i Israel. Det var et brutalt og voldsomt angreb på uskyldige helt uden fortilfælde. 1.200 israelere mistet livet den dag, og yderligere 200 blev taget som gidsler med ind i Gaza. Det yngste gidsel var på det tidspunkt end ikke fyldt 1 år. Kort tid efter Hamas' angreb svarede Israels militær voldsomt tilbage, og siden angrebet har mere end 36.000 palæstinenser mistet livet.

Israel har ret til at forsvare sig selv, men civilbefolkningen er lige nu fanget mellem to krigende partier. Siden krigens udbrud har 36.000 palæstinensere, heraf mange børn, mistet livet, og 81.000 er blevet såret. Alt i Gaza er smadret; boliger, skoler og hospitaler. Civilbefolkningen mangler alt; husly, medicin og ikke mindste vand og mad. FN har advaret om, at størstedelen af Gazas befolkning står på kanten af hungersnød; en humanitær katastrofe, som kan påvirke menneskers fremtid, ikke mindst børnene.

Ifølge UNICEF er op til 8.000 børn under 2 år akut underernæret. Underernæring kan i værste fald give skader på de indre organer og øge risikoen for at blive ramt af sygdom og død på grund af nedsat immunforsvar, så de her ting følger altså med. Den seneste måned er adgangen til Gaza drastisk forværret. Israel fortsætter, på trods af advarsler fra det international samfund, herunder USA, Danmark og EU, med sin militæroperation og i omkring Rafah. Den kan medføre flere katastrofale humanitære omkostninger for størstedelen af civilbefolkningen, som i forvejen er hårdt ramt, og som ifølge FN allerede står på randen af hungersnød.

Lukningen af centrale grænseovergange som den ved Rafah, forværrer den humanitære adgang og sikkerhed drastisk. Det er hjerteskærende at se de kilometerlange køer af lastbiler fyldt med livsvigtig nødhjælp, som ikke kan komme ind i Gaza. Sådan har det været siden krigens start, hvor de har haft yderst begrænset adgang til Gaza. Bilerne holdes i stor stil tilbage af Israel, og det er aldeles uacceptabelt. Situationen er nu så tilspidset, at der siden begyndelsen af marts stort set ikke er kommet noget nødhjælp ind til befolkningen i Gaza. Israel skal give lastbilerne med nødhjælp passage, som vores statsminister sagde i afslutningsdebatten her forleden.

Danmark har fra start haft fokus på civilbefolkningen. Vi har indtil videre bidraget med mere end 500 mio. kr. til krigens ofre, altså en ½ milliard. Vi yder livsvigtig humanitær bistand i form af fødevarehjælp og sundhedsindsatser, herunder etablering af et felthospital gennem FN-organer som UNRWA, WFP og forskellige internationale og nationale ngo'er. Vi har et godt samarbejde med ngo'erne, der hjælper i Gaza. De leverer en enestående indsats, og det er med livet som indsats. Et rekordhøjt antal nødhjælpsarbejdere har mistet livet i den igangværende konflikt. Det er tragisk, når nødhjælpsarbejdere, der sætter livet på spil for at hjælpe andre, selv mister livet. Det er ubærligt, det er uacceptabelt, og det må ikke ske.

Den Internationale Domstol, ICJ, beordrede tidligere på året Israel til at samarbejde med FN for at sikre, at nødhjælp og madforsyninger kommer ind i Gaza. Danmark forventer selvfølgelig sammen med resten af EU-kredsen, at Israel lever op til domstolens bindende afgørelser. Danmark har aktivt og gentagne gange opfordret til en øjeblikkelig humanitær våbenhvile og øget humanitær adgang, både bilateralt over for Israel og gennem EU og FN. Det skal være en humanitær våbenhvile, som beskytter både civile og nødhjælpsarbejdere, som er så vigtige for, at nødhjælpen når frem til befolkningen i Rafah og resten af Gaza.

Danmark har fra krigens udbrud haft et tæt samarbejde med de nordiske lande, EU-kredsen og USA, og vi er gået egne veje i ganske specifikke situationer, hvor vi vurderer, at det er livsnødvendigt for en i forvejen sårbar civilbefolkning, som f.eks. vores støtte til UNRWA. Vi vil fortsætte med at følge situationen i Gaza tæt og bidrage til initiativer, der kan sikre livsvigtig nødhjælp og øge sikkerheden og gøre en positiv forskel for den civilbefolkning, som befinder sig midt i humanitær katastrofe.

Socialdemokratiet har derfor sammen med Venstre og Moderaterne på baggrund af forespørgselsdebatten udarbejdet en vedtagelsestekst, vi håber partierne vil bakke op om. Den lyder som følger:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget fordømmer Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 og opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs frigivelse af alle gidsler samt understreger forpligtelsen for konfliktens parter til at overholde folkeretten, herunder den humanitære folkeret. Folketinget udtrykker dyb bekymring over den humanitære situation i Gaza, herunder den ekstreme fødevaremangel og risikoen for hungersnød. Folketinget bakker op om Danmarks humanitære støtte til Gaza. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at støtte op om en humanitær våbenhvile samt arbejde for, herunder gennem EU og i FN, at forbedre den humanitære situation med fokus på at øge den humanitære adgang til og i Gaza samt forbedre sikkerhedssituationen for nødhjælpsarbejdere for derved at sikre tilstrækkelig nødhjælp til civilbefolkningen. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at arbejde for, særligt gennem EU, at få genstartet en fredsproces frem mod en tostatsløsning.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 90)

Tak for ordet, og undskyld, at jeg gik over tiden. Jeg skal også hilse fra Moderaterne, som desværre ikke kunne være her i dag.

Ordføreren holdt sig fint inden for taletiden.

Forslaget til vedtagelse vil nu indgå i Tingets videre forhandlinger.

Den første korte bemærkning til ordføreren er fra fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Mange tak til ordføreren for talen; den var virkelig god. Og jeg ved jo, at på det her punkt deler vi i virkeligheden meget bredt i Folketinget bekymringen over den situation, der er i Gaza. Det var også noget af det, ministeren var inde på. Jeg var rigtig glad for, at ordføreren også gjorde klart, at selve sultkatastrofen jo i virkeligheden har en ejermand og ikke er noget, der er sket, hvad kan man sige, på grund af en naturkatastrofe.

Vi ved jo fra i tirsdags, at vi ikke er enige om det sporskifte, som vi i Enhedslisten og flere andre har lagt op til, altså at vi skulle forsøge at øge presset på Israel ved eventuelt økonomiske sanktioner, stop for våbenhandel eller ved at bruge andre redskaber. Det erkender jeg at der ikke er flertal for her, men vil ordføreren prøve at sætte nogle ord på, hvad man kan forestille sig fra Socialdemokratiets side at man ellers kunne gøre for at øge presset? For indtil nu har det verbale pres, de forskellige diplomatiske pres ikke haft tilstrækkelig effekt.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne lige understrege, at vi fra Socialdemokratiets side ikke siger ejermand, men vi siger ejermænd, for det her er altså en krise, der er opstået på baggrund af den konflikt, der er imellem Hamas og Israel. Og det, der er sindssygt vigtigt for os, er at huske på, at den her konflikt jo startede den 7. oktober 2023 med Hamas' meget brutale, uden fortilfælde brutale angreb på Israel, på civile i Israel.

Regeringen vil fortsat presse på gennem EU i samarbejde med de nordiske lande – også i et tæt samarbejde med USA – i det diplomatiske spor. Og vi vil fortsat presse på i forhold til at få nødhjælp ind. Og som man også kunne høre på ministeren, vil vi fortsat arbejde på at få støtte til nødhjælp i forhold til civilbefolkningen i Gaza.

Spørgeren.

Tak. Det giver anledning til et opfølgende spørgsmål og også et nyt spørgsmål. Det opfølgende spørgsmål er: Når nu det indtil videre ikke er lykkedes gennem det diplomatiske pres, hvad kunne ordføreren så forestille sig man kunne gøre for at skærpe det pres på Israel, fordi situationen er så katastrofal, som den er? Hver dag tæller jo.

Tillægsspørgsmålet er: Anerkender ordføreren ligesom FN's generalsekretær, at 7. oktober ikke skete i et vakuum, men at der er en årtier lang konflikt før det, altså at konflikten ikke startede den 7. oktober – at den gik ind i et nyt kapitel og fik en meget brutal tilstedeværelse den 7. oktober gennem terrorangrebet, men at det ikke er der, historien starter; den startede længe før?

Ordføreren.

Både jeg og ordføreren fra Enhedslisten ved, at der har været en konflikt mellem Israel og de palæstinensiske selvstyreområder i mange, mange år. Men den her konflikt, den konflikt, vi kigger ind i nu, som forårsager den hungerkatastrofe, som Enhedslisten har rejst en forespørgselsdebat om, startede altså den 7. oktober 2023. Og Danmark kommer til at fortsætte det pres, vi har lagt sammen med vores allierede, i forhold til at få nødhjælp ind.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Gunvor Wibroe, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre.

Tak, og også tak til Enhedslisten for, at vi nu får en debat omkring situationen i Gaza, som der altid er god grund til at diskutere. Allerførst vil jeg sige, at det her jo ikke skal ses isoleret som noget, der er sket i løbet af de seneste uger. For ligesom både ministeren og min socialdemokratiske kollega var inde på, så hele verden et forfærdeligt terrorangreb den 7. oktober, hvor det højeste antal jødiske borgere siden anden verdenskrig blev dræbt på en enkelt dag.

Dem af os i Det Udenrigspolitiske Nævn, som fik muligheden for at se den forfærdelige 47 minutters uredigerede video, hvor vi gennem terroristernes eget GoPro-kamera kunne se de forfærdeligheder, de begik, og den fuldstændige ligegyldighed over for menneskeliv, som de udviste, kan jo ikke andet end at forstå det dybe behov, der er i hele den israelske befolkning, for, at det aldrig må ske igen, at man skal have retten til selvforsvar, og at man skal sørge for, at Hamas ikke gør det, Hamas ellers selv siger de vil, nemlig gentage angrebet den 7. oktober igen og igen. Samtidig er der også helt uskyldige civile, som den dag i dag og siden den 7. oktober stadig væk holdes fanget, formentlig i tunneller under jorden, og ikke har set deres familier i alt, alt for lang tid.

Så man kan med fuldstændig klarhed sige, at man godt forstår, at Israel har et behov for og en nødvendighed af at svare igen. Men det betyder jo selvfølgelig ikke, at Israel bare dermed får carte blanche til at gøre, hvad de vil. Derfor har jeg igennem hele forløbet sagt, at Israel selvfølgelig skal overholde folkeretten og alle andre internationale love, og vi følger meget, meget tæt, hvad Den Internationale Straffedomstol kommer frem til af eventuelle kendelser, og forventer selvfølgelig også, at Israel følger eventuelle kendelser, hvis de skulle opstå.

I forhold til civilbefolkningen i Gaza er der heller ingen tvivl om, at det er forfærdeligheder, de oplever hver eneste dag, og det skærer mig i hjertet, når jeg ser helt forfærdelige billeder af helt uskyldige palæstinensere blive fanget i den her konflikt. Derfor er jeg også rigtig glad for, at regeringen meget, meget klart har sagt til Israel, at den måde, som man var for langsom på i forhold til at tillade nødhjælp ind til de civile i Gaza, var uacceptabel. Jeg er også rigtig glad for, at man fra dansk side gør alt, hvad man kan, for at prøve at sikre at få nødhjælp ind på alle mulige forskellige måder. Kunne det være via havnefaciliteten, når amerikanerne får genopbygget den igen, eller kunne det være på andre måder, så synes jeg, det er rigtig, rigtig vigtigt. For det må jo aldrig være sådan, at civilbefolkningen hverken i Israel eller Gaza bliver fanget og dermed risikerer deres liv og lemmer i sådan en konflikt.

Så der er masser af tabere, og det ser også sort ud. Og det, der jo nok også ligger i forespørgselstekstens formulering, er: Hvad gør vi fra dansk side? Svaret er, at det, jeg synes, vi skal gøre, er det, vi også gør, nemlig at vi på den ene side siger meget, meget klart, at vi bør få en humanitær våbenhvile nu. Og der er en grund til, at vi siger, det skal være en humanitær våbenhvile og ikke en langvarig våbenhvile, hvor man fryser hele konflikten ned og siger, at nu er alting løst, at det er perfekt, og at vi nu kan gå tilbage og så leve livet fantastisk. For hvis du får en langvarig våbenhvile, altså en nedfrysning af hele konflikten, og så bare håber, at alting går væk af sig selv, hvad er det så, der vil ske? Det, der vil ske, er, at Hamas jo igen vil kunne få deres kapacitet op, og så vil Hamas gøre, går jeg ud fra, det, de selv siger de vil gøre, nemlig gentage deres angreb, så snart de får kapaciteten. Det er jo ikke bare et eller andet, jeg står og siger. Det siger Hamas selv, og man kan se det på deres handlinger siden den 7. oktober. Hamas har gentagne gange – og så sent som for få dage siden – igen og igen angrebet civile mål i Israel.

Så derfor vil jeg sige: Det her er ikke en nem konflikt, det tror jeg ikke at nogen af os påstår, og jeg synes, den danske tilgang, hvor vi fokuserer på de civile og samtidig på det diplomatiske spor, er den helt, helt rigtige, og derfor er jeg rigtig, rigtig glad for, at det er det, den danske regering gør.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Tak til ordføreren for talen. Vi er jo fuldstændig enige om en utvetydig og hård fordømmelse af det terrorangreb, der foregik den 7. oktober. Det har vi heldigvis kunnet bekræfte hinanden i mange gange i hele Folketinget, så lad det også blot være gentaget nu. Nu handler forespørgselsdebatten jo om sultkatastrofen og om, at udsultning er en krigsforbrydelse og et våben, som også EU's uden chef siger at Israel faktisk tager i anvendelse. Så hvis vi ligesom kan holde det lange stræk med de politiske løsninger væk fra debatten nu, tror jeg, det vil være godt. Det handler jo rigtig meget om, hvad vi kan gøre for at afhjælpe selve sultkatastrofen.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren anerkender, at til trods for det brutale terrorangreb og alt det, der er med gidseltagning – alle de uhyrligheder – så kan man ikke bruge det som et argument for at begå en anden krigsforbrydelse, altså at udsulte en befolkning. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Ja, det er jeg hundrede procent enig i, og derfor sagde jeg jo også klart i min tale, at det er uacceptabelt, at Israels regering ikke har åbnet mere op for nødhjælp igennem hele forløbet. Jeg tror, at vi alle sammen har set de forfærdelige billeder, hvor folk er presset så meget, at de decideret med egne hænder tager den nødhjælp, der kommer ind, fordi de har sultne børn, andre familiemedlemmer osv. Det har jeg også selv haft lejlighed til at sige både til den israelske ambassadør, men også da jeg besøgte i Israel som leder af en delegation for Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor vi havde møde med udenrigsministeren, den nationale sikkerhedsrådgiver og andre, og hvor de her ting også kom op. Så det er jo ikke, fordi vi ikke er tydelige, det er jo ikke, fordi vi ikke presser Israel, og det er jo ikke, fordi vi ikke også siger, at vi er nødsaget til at se på alternative indgangsvinkler til nødhjælp. Det var derfor, jeg nævnte f.eks. havnefaciliteten, når amerikanerne får genopbygget den. Den er jo desværre i stykker i øjeblikket.

Spørgeren.

Tak. Jeg anerkender, at Danmark lægger et diplomatisk pres både på den ene og på den anden måde – det er indiskutabelt. Men jeg tror også, at ordføreren og jeg kan være enige om, at det endnu ikke til trods for et massivt pres er lykkedes at få Israel til rent faktisk at åbne grænserne og lade nødhjælpen komme ind i tilstrækkeligt omfang. Hvad forestiller ordføreren sig man kunne gøre ud over det, vi gør nu? Hvad kunne være veje frem for at presse Israel til at åbne grænserne og lade den nødhjælp, som er så nødvendig for civilbefolkningen, komme ind?

Ordføreren.

Allerførst synes jeg, at man skal holde fast i – og jeg ved godt, det er små ting, men en gang imellem er bare små fremskridt bedre end ingen fremskridt – at der heldigvis kommer noget mere nødhjælp ind i Gaza. Det er ikke nok, og det understreger jeg kraftigt, men der kommer heldigvis mere nødhjælp, end der gjorde tidligere. Det, jeg synes vi skal gøre, er jo for nu at sige det, som det er, at prøve at se, om vi kan tilgå det på andre måder – altså f.eks. at se på havnefaciliteten, i stedet for at det skal ske via grænseovergangen ved Rafah. Det var jo også derfor, Danmark var åben over for at se, om vi kunne få nødhjælp ned fra luften. Det fandt alle hurtigt ud af måske ikke var det smarteste at gøre hele tiden alle steder. Men det viser jo også bare, skal vi sige villigheden til fra dansk side at gøre alt, hvad der står i vores magt, for at få nødhjælp ind.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre. Den næste ordfører er fru Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg havde egentlig skrevet en tale, men den er jeg gået bort fra. I stedet vil jeg fortælle jer om en oplevelse, jeg havde i sidste uge, da jeg var i Israel. Der mødte jeg rigtig mange mennesker og også mange, som har oplevet den 7. oktober helt tæt på. Jeg mødte en ung kvinde, Rafaela, og jeg tror, at de færreste af os har fantasi til at forstå, hvad jøderne gennemgik under anden verdenskrig. Holocaust er en betegnelse for folkemord på bl.a. jøderne, datidens mest skrækkelige og onde udryddelse af det jødiske folk. Rafaelas forfædre oplevede holocaust. Rafaela er en ung kvinde, der er opvokset i Brasilien og nu er bosat i Israel. Rafaela er stærk, hendes fortælling er stærk, og hendes budskab er stærkt.

Rafaela og hendes kæreste deltog på musikfestivalen Nova i Israel den 7. oktober 2023, og sammen med en masse venner havde de glædet sig til at feste, danse og hygge sig med andre unge mennesker. Hun sagde bl.a. til mig: Vi gik endda op i, at vi ikke bare smed cigaretskodder på jorden. På et tidspunkt stoppede musikken, og de råbte til festivalens dj, at han skulle starte den igen, indtil de hørte lyden af raketter. De var klar over, at de skulle søge ly i et shelter.

Det er den virkelighed, de lever med i Israel, hvor Hamas angriber fra tid til anden. Men denne gang var et shelter ikke nok til at beskytte dem, for Hamas var allerede til stede på festivalen. De skød om sig i vildskab, samtidig med at de råbte Allahu Akbar. De skød også ind i det shelter, som Rafaela og hendes kæreste havde søgt ly i. Rafaela og hendes kæreste lå under døde mennesker, da Hamas kastede en gasgranat derind. Hendes tanker var på holocaust og gaskamre, da de lå der på gulvet i mere end 5 timer.

Rafaela overlevede angrebet, det gjorde hendes kæreste ikke. Hun, Rafaela, er den stærkeste 20-årige pige, jeg har mødt i mit liv – med en fortælling så hjerteskærende, at selv når jeg står her og skal læse den op for jer, er jeg dybt berørt af den. Jeg fordømmer Hamas og deres angreb, og jeg skriver bl.a. på Facebook, da jeg kommer hjem, at jeg ønsker, at man sparer mig for at tale om retfærdighed, for det her er der intet, der kan retfærdiggøre: at terrorister skal have ret til noget som helst.

Så længe det palæstinensiske folk stemmer på Hamas, gør de sig også skyldige i terrorhandlinger. Og ja, det er en hård udmelding, men ikke desto mindre står jeg fuldstændig fast på den, for vi kan simpelt hen ikke se en løsning i Israel, hvis ikke det palæstinensiske folk offentligt og højlydt gør oprør mod Hamas. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Tak. Jeg bliver også berørt, når ordføreren læser det op, og jeg ved, at ordføreren og jeg begge har set nogle af de brutale optagelser fra den 7. oktober, og man kan kun møde det med foragt og den dybeste af slagsen. Det er helt og aldeles uacceptabelt og uundskyldeligt, uanset hvad der er gået forud.

Jeg håber egentlig, at ordføreren vil bekræfte, at ingen civile uanset nationalitet eller etnicitet skal straffes for andres forbrydelse. På samme måde, som de unge og ældre mennesker, som deltog i musikfestivalen, ikke skal straffes for, at en terrororganisation er vred på den politiske ledelse af deres land, håber jeg, at ordføreren vil bekræfte, at civilbefolkningen i Palæstina, i Gaza i den her debat, heller ikke skal straffes for det terrorangreb, Hamas har begået, og at vi kan være enige om, at alle civile liv tæller, og at de tæller lige meget.

Ordføreren.

Det kan vi være fuldstændig enige om. Alle civile liv tæller lige meget. Problemet er bare, at Hamas er nogle kujoner, og at de gemmer sig blandt civilbefolkningen. Det er rigtig svært, når man har en kujonagtig terrororganisation på den ene side og et demokratisk land på den anden, at føre en krig, der bare minder om noget som helst, der er retfærdigt – desværre.

Spørgeren.

Nu bliver jeg lidt i tvivl, om ordføreren i virkeligheden siger, at der så alligevel findes en undskyldning for at føre krig på den måde, som Israel gør. Er det ikke sådan, at på samme måde, som intet kan retfærdiggøre den 7. oktobers terrorangreb, så kan det terrorangreb heller ikke bruges til at retfærdiggøre det, der er foregået efter, herunder en sultkatastrofe og det at anvende udsultning af en civilbefolkning som et våben?

Altså, anerkender ordføreren slet ikke, at der er tale om en sultkatastrofe i Gaza, og at den skyldes den udsultning, den forhindring af, at nødhjælpen kan komme ind, og at man dermed i virkeligheden straffer civilbefolkningen kollektivt?

Ordføreren.

Altså, jeg anerkender, at en krig er forfærdelig, og at der er civile liv, der går tabt. Og hvert et civilt liv, uanset om det er et palæstinensisk eller et israelsk, er for mig lige meget værd. Så det anerkender jeg.

Men jeg siger også, at det er svært at føre krig, når man står med et demokratisk land på den ene side og en kujonagtig terrororganisation på den anden, som gemmer sig blandt civilbefolkningen. Det er jo terrorister, som angriber og bagefter gemmer sig. Det er jo terrorister, der stjæler af den nødhjælp, der kommer ind til civilbefolkningen. Det er den slags mennesker, vi prøver at stå og forsvare eller vil forhandle med. Du kan ikke forhandle med terrorister.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Sigurd Agersnap, SF.

Tak for ordet, og tak for historien. Jeg er jo helt enig i, at intet kan retfærdiggøre terrorangrebet den 7. oktober og ej heller retfærdiggøre, at der fortsat sidder gidsler hos Hamas. Men det, jeg ville spørge til, var det, ordføreren sagde om, at så længe palæstinenserne stemmer på Hamas, gør de sig medskyldige i terrorangrebet. Vil ordføreren ikke bekræfte, at der ikke har været valg siden 2006 i Palæstina, og at man ikke kan tage de civile palæstinensere til indtægt for Hamas' forfærdelige terrorangreb?

Ordføreren.

Jo, jeg er fuldstændig enig i, at der ikke har været valg siden 2006, og det er naturligvis svært at sige, hvordan situationen ville være nu. Det, jeg godt kunne have tænkt mig, var en meget større afstandstagen fra det palæstinensiske folks side til Hamas. Det, der ærgrer mig enormt, er den ensidighed, der er kommet i den her debat – at man hele tiden vender det om og gør israelerne til banditterne her. Jeg er ikke enig i alt, hvad israelerne gør, men jeg er på den anden side også der, hvor jeg siger, at her taler vi om et demokratisk folk til forskel fra alt, der ligger som nabolande rundt om Israel, og til forskel fra Hamas, som er en terrororganisation. Mit ønske kunne være, at det palæstinensiske folk, om ikke andet så fordi der netop ikke har været valg i alle de her år, offentligt og højlydt tog afstand fra Hamas.

Spørgeren.

Det er i hvert fald for mig meget svært at sætte mig ind i den situation, man er i som civil palæstinenser lige nu, på flugt mellem forskellige steder i Gaza og uden adgang til humanitær hjælp. Jeg ville ønske, at der var tydelige palæstinensiske oprør mod Hamas, men jeg tror også, det er svært at forestille sig, hvordan det lige skulle foregå i den situation, man er i lige nu.

Fru Charlotte Munch siger, at det er svært at føre krig, når de kujonagtigt gemmer sig blandt civile, men det er vel ikke svært at lade den humanitære hjælp komme ind i Gaza?

Ordføreren.

Nej, det ville være ønskværdigt, hvis det kunne lade sig gøre. Problemet er bare, at mange af de lastbiler, der kører ind i Gaza, bliver plyndret, og der er fundet våben skjult i lastbilerne, så det er utrolig svært. Nu hørte jeg, var det ikke ministeren, der sagde det her med de 500 lastbiler – nej, det var vist Trine Pertou Mach; det er også lige meget – altså de her 500 lastbiler, der kørte ind i Gaza før den 7. oktober. Det er korrekt, at vi ikke er i nærheden af det tal, men lad os nu lige huske på, hvorfor der kørte 500 ind. Det var jo med byggemateriale og alt muligt andet, og det er der jo af gode grunde ikke lige behov for lige nu, så derfor er der selvfølgelig en forskel.

Jeg ville da ønske, det kunne lade sig gøre. Det kan det bare ikke, fordi Hamas hele tiden forpester alle former for nødhjælp, og i øvrigt kommer nødhjælpen ikke ud til rigtig mange af de allermest nødlidende, fordi Hamas stjæler den.

Tak. Jeg skal lige være helt sikker: Ønskede hr. Mikkel Bjørn ordet? Nej. Hr. Mikkel Bjørn var på et tidspunkt på skærmen, men forsvandt så igen, så jeg skulle bare være sikker på, om det var det ene eller det andet, der var tilfældet.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Sigurd Agersnap, SF.

Tak, og tak for ordet. De civile palæstinensere er fanget i en humanitær katastrofe med en hverdag i frygt, hvor mange har forladt deres hjem, måske er blevet adskilt fra deres kære, og hvor man ikke har adgang til helt basale fornødenheder, hvor det at få et måltid mad er en stor begivenhed og det at blive mæt er en uhyre sjælden begivenhed. Mens dagene herhjemme bliver lysere, bliver de mørkere og mørkere for hver dag i Gaza. I 8 måneder har vi kunnet følge med i, hvordan civile er fanget i en udsigtsløs og brutal krig mellem Israel og Hamas startende med det helt forfærdelige terrorangreb den 7. oktober og den efterfølgende krig i Gaza, der dag for dag bliver mere forfærdelig, som dag for dag efterlader flere civile i ulykkelige situationer, herunder den sultkatastrofe, som denne forespørgsel går på. I SF, det skal der ikke være tvivl om, ønsker vi en våbenhvile, der kan føre Israel og palæstinenserne på sporet af en fredelig løsning. En tostatsløsning er den eneste løsning, men det kan have lange udsigter, og her og nu må vi sørge for, at mere nødhjælp og medicin kommer ind, så den humanitære katastrofe kan stoppes.

Chefen for FN's fødevareprogram har slået fast, at der findes hungersnød i Gaza, og det er helt uacceptabelt, at Israel og Hamas i deres dødskamp lader så mange civile lide. Modsvaret på terrorangrebet er ude af proportioner, og Hamas skal frigive gidslerne. Og når vi står på tærsklen til en hungersnød og en hungersnødkatastrofe, må vi som internationalt samfund sige meget klart, at sult aldrig må bruges som våben. De civile i Gaza har allerede i årtier lidt under et Hamasregime, der sætter hadet til Israel højere end kærligheden til egen befolkning. Nu har de i 9 måneder lidt under en krig, der fordriver dem internt, uden på nogen måde at være i stand til at garantere dem det, der ligner basale fornødenheder.

Det er for mig ubegribeligt, at Netanyahu og Israels regering ikke kan se, at der må ske et sporskifte, så vi kan få mere humanitær hjælp ind i Gaza, og at Israels tilgang med at tillade en minimal nødhjælp kun skaber flere problemer, også for dem selv – så store problemer, at amerikanernes storstilede projekt med at anlægge en nødhjælpshavn har været nødvendig, men den er allerede nu ude af drift på ubestemt tid. Havnen var og er bestemt et skridt i den rigtige retning, men det er slet ikke nok. Det er nedkastning fra luften ligeså, men det er ikke en løsning på sigt. Og Danmark bør arbejde, både i FN og EU, for, at flere fødevarer, mere medicin og andre basale fornødenheder når ind i Gaza, at de når ind til den lidende befolkning og ikke når ind til Hamas. Det skal Israel også acceptere. Kun en sikker adgang kan sikre, at hjælpen når de rigtige hænder, og lige nu holder lastbiler med nødhjælp i kø ved grænseovergangene. Der mangler ikke nødhjælp, men der mangler adgang og adgang til civilbefolkningen.

Det har været forfærdeligt at læse og høre om, at nødhjælpsleverancer, der skulle hjælpe de civile med at overleve, i stedet har ført til dødsfald, fordi sikkerheden ikke var til stede. Det har kaldt på et kaos, som Hamas og andre har udnyttet, og det kan vi som verdenssamfund ikke tillade ske. Den del er også en del af Israels ansvar. I SF mener vi, at Danmark bør gå forrest og tage ansvaret, så vi gennem FN og EU kan presse Israel til at acceptere mere nødhjælp. Det er livsnødvendigt for civile palæstinensere, men det er også helt og aldeles nødvendigt, for at vi nogen sinde kan tro på en varig løsning. Uden basal nødhjælp bliver krigen kun mere brutal, radikaliserende og uforsonlig.

Jeg skulle hilse fra Radikale Venstre, som desværre ikke kunne være her til debatten i dag.

Der er en kort bemærkning til fru Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg kunne jo godt tænke mig at fortsætte den lille snak, vi havde tidligere, om afstandtagen til Hamas. Mener ordføreren, at f.eks. herboende palæstinensere, når de demonstrerer, burde gå på gaden og mere åbent tage afstand fra Hamas?

Ordføreren.

Ja, det mener jeg helt klart. Og det har også undret mig til demonstrationer, at kravet om at frigive gidslerne og en afstandtagen til Hamas ikke har lydt lige så tydeligt. Jeg mener, at det er dobbeltheden i den her konflikt, at de civile ikke må lide, hverken på grund af Israels handlinger eller på grund af Hamas handlinger.

Spørgeren.

Det er jeg rigtig glad for at høre. Og jeg tænker også på det angreb, der var i søndags mod Tel Aviv fra Hamas' side, og som altså blev skudt ned af israelerne. Kan ordføreren forestille sig, hvad der var sket, hvis ikke de raketter var blevet skudt ned, og hvor mange civile der var blevet ramt i Tel Aviv?

Ordføreren.

Jeg ved ikke nok om det militære til at sige, hvad der var sket. Men jeg må bare sige, at det jo er et nyt forsøg på et terrorangreb at ramme civile mål. Det har ingen gang på jord og kræver den stærkeste afstandtagen, og det vil jeg også gerne tage.

Næste korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Det var bare vedrørende den her undren over, at der ikke er en større afstandtagen fra Hamas i de demonstrationer, vi ser rundtom i de københavnske gader. Jeg er nysgerrig på, om SF i lighed med Dansk Folkeparti tænker, at det kunne have noget at gøre med, at selvfølgelig ikke alle, men nogle blandt demonstranterne – mange af demonstranterne ovenikøbet – har en sympati for Hamas. Vi har jo set eksempler på, at folk er taget ud til demonstrationer med skilte, hvor de tager afstand fra Hamas, og at demonstranterne simpelt hen bliver vrede over, at der bliver udtrykt en afstandstagen fra Hamas. Vi ser demonstranter, der kræver intifada, og jeg ved ikke hvad.

Altså, bekymrer det ikke også SF, at der blandt demonstranterne tilsyneladende er en sympati for Hamas og måske ovenikøbet også for de terrorhandlinger, der blev begået den 7. oktober?

Ordføreren.

Jo, det bekymrer mig i det omfang, det er tilfældet. Altså, det, at nogen har kaldt på intifada, mener jeg er helt historieløst og heller ikke acceptabelt. Jeg tror sådan rent personligt, at det, der sker i den her konflikt, og det, der sker til de demonstrationer, er, at hvis man tager afstand fra begge parter, lyder det, som om man ikke mener afstandstagen fra en af parterne lige så alvorligt. Jeg mener, at det er et kæmpeproblem for hele debatten, at der ikke kan være fælles folkelige demonstrationer, hvor man tager fuldstændig afstand fra begge sider, men at det i stedet bliver sådan, at man vælger side. Det er jo ikke sådan, at fordi jeg tager afstand fra Hamas, bliver min kritik af Israels handlinger mindre. Altså, det er den helt samme kritik. Jeg tror, at det er den misforståelse, som den brede del af demonstrationerne går med, og jeg tror ikke, at det er et udtryk for, at flere tusindvis af mennesker støtter Hamas.

Spørgeren ønsker ikke sin anden korte bemærkning. Og så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Sigurd Agersnap, SF. Næste ordfører er fru Pernille Vermund, Dansk Folkeparti. (Pernille Vermund (LA): Nej, det er ikke Dansk Folkeparti). Nej, det er Liberal Alliance, undskyld. Beklager.

Trods alt. Tak for ordet. Siden den 7. oktober har vi været vidne til en situation i Mellemøsten, som startede ganske forfærdeligt med Hamas' bestialske terrorangreb i Israel, og siden hen en konflikt, der kun synes at blive stadigt mere intens og tragisk. Det er triste skæbner både i Israel og i Gaza, og i øjeblikket ser vi en stigende desperation hos den palæstinensiske befolkning, som både skyldes de voldsomme angreb og manglen på basalt set alt: sikkerhed, sundhed, tag over hovedet, medicin, mad og rent drikkevand. Sidstnævnte er emnet for denne forespørgsel, hvor vi taler om hungersnød i Gaza, og hvad vi i Danmark kan gøre for at afhjælpe en sultkatastrofe.

Det er vigtigt for mig at understrege, at vi i Liberal Alliance ser med bekymring på situationen for den palæstinensiske befolkning, og især hvad det kommer til at betyde for den fremtidige situation i Mellemøsten, hvor udgangspunktet for brobygning mellem Israel og de omkringliggende stater mildest talt er forværret. Som del af det internationale samfund har Danmark såvel som Israel pligt til at sætte ind, når befolkninger risikerer sult og hungersnød. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi forholder os til, hvordan vi på bedst mulig vis håndterer den tiltagende hungersnød i Gaza.

Vi mener dog samtidig, at det er et prekært spørgsmål, og at nødhjælpens veje ind til Gazas befolkning er en svær balancegang at gå. Mange faktorer komplicerer situationen. Her er vi i særlig grad bevidste om, at Israel på sin vis fører krig mod en fjende, de ikke kan se. Det øger behovet for at gennemgå og kontrollere den nødhjælp, der sendes videre ind i Gaza, for at forhindre, at der f.eks. smugles våben igennem.

Vi har også tanke på, at det har vist sig, at lokalt ansatte palæstinensere fra UNRWA har været involveret i Hamas' terrorangreb den 7. oktober og har forbindelser til Hamas, hvilket vi finder dybt foruroligende. Det tærer på tilliden til, at UNRWA kan levere humanitær hjælp som en neutral aktør. Det gør det alt andet lige sværere for nødhjælpen at nå frem.

Men den eneste måde at afhjælpe hungersnød på er at få leveret tilstrækkeligt med mad og nødhjælp til befolkningen, og det er en bunden opgave. Vi skal ikke lægge skjul på, at det er Israels ansvar at sikre forsyninger af fødevarer og drikkevand, og at Israel må gøre mere for at øge omfanget af nødhjælp. I den sammenhæng mener vi også, at det kan give mening at bringe andre hjælpeorganisationer i spil, og USA spiller som altid en afgørende rolle. Tak til USA for at påtage sig det ansvar.

Men vi er også nødt til at have forståelse for behovet for, at det sker på en forsvarlig måde, hvor der er kontrol med, hvad der krydser grænsen til Gaza. Derfor er det Liberal Alliances indstilling, at vi hele tiden må huske, at vi bevæger os på en hårfin balance, hvor der er mange hensyn og skæbner at have tanke på. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Med hensyn til den balance, som ordføreren rundede af med at sige at man skulle forstå, er jeg ikke uenig; man skal ramme balancerne. Men synes ordføreren, at man helt rammer balancen, hvis man ikke med lige så stor ihærdighed forsvarer palæstinensiske civiles ret til liv som de israelske civiles ret til liv?

Vi er jo fuldstændig enige om den massive, totale og indiskutable fordømmelse af terrorangrebet og gidseltagningen af civile israelere, som vel efterhånden på niende måned sidder fanget. Kan ordføreren på samme måde og med lige så stor tyngde skabe den balance ved at sige, at man, set gennem de samme briller, konsekvent og konsistent fordømmer krigshandlinger og det at bruge sult som våben mod den civile befolkning i Gaza?

Ordføreren.

Der er ikke nogen tvivl om, at det er en katastrofe, der udfolder sig i øjeblikket, men at sige, at man bruger sult som et våben, synes jeg simpelt hen er at gå for langt. Det er klart, at sult er en konsekvens af, at nødhjælpen har svært ved at komme ind. Men når vi ser, at der i den nødhjælp, som skal ind, bl.a. smugles våben, og når vi ser, at i hvert fald en af de organisationer, som har haft ansvar for at levere nødhjælp, har været en del af terrorangrebet og også har folk, som støtter Hamas, komplicerer det sagen.

Derfor er denne her balance jo hårfin. Jeg kan godt forstå, at man som israeler har fokus på at få gidslerne løsladt, og det kræver jo, at man får fat i Hamas, som gemmer sig blandt civile, og som gemmer sig blandt palæstinensere. Det er jo der, hvad skal man sige, skoen trykker. Det er jo der, problemet ligger.

Spørgeren.

Det sidste er jeg ikke sikker på, jeg forstår hvad ordføreren mener med. For betyder det så, at krigens love kun gælder nogle gange? Eller betyder det, at de gælder for alle parter og til alle tider, uanset vanskeligheder? Det er mit ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Vil ordføreren ikke bekræfte, at der med de undersøgelser, der indtil videre er lavet af UNRWA i forhold til de til stadighed verserende udokumenterede påstande om, at UNRWA skulle have været involveret den 7. oktober 2023, faktisk ikke er kommet beviser for det, men at de undersøgelser, der er lavet indtil nu, tværtimod faktisk har afdækket, at der i høj grad er styr på processerne, og at det ikke er UNRWA, der har været involveret i det angreb, der foregik den 7. oktober?

Ordføreren.

Til det første spørgsmål vil jeg svare: Krigens love gælder altid og for alle. Til det andet vil jeg svare, at jeg kan konstatere, at UNRWA har besluttet at fyre medarbejdere. Man har besluttet at sætte nogle processer i gang. Spørgsmålet er, om man ville gøre det, hvis man havde fuldstændig styr på tropperne og helt rent mel i posen.

Jeg er ikke i tvivl om, at der også fremover vil være problemer i forhold til palæstinensere, som har en sympati for Hamas, og som jo også er en del af de organisationer, vi ser. Jeg ved jo også, at ordførerens eget parti har været med til at støtte en organisation, som bidrager til terror, som formentlig ikke har gjort det med åbne øjne, men som efterfølgende jo nok er blevet taget lidt med bukserne nede. Så det der med at tro på, at alle organisationer har godt i sinde, tror jeg man skal være varsom med.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Pernille Vermund, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg vil gerne takke Enhedslisten for at rette den her forespørgsel til ministeren. Den 7. oktober 2023 angreb Hamas Israel, og på den baggrund er krigen eskaleret med mange civile ofre i Palæstina og i Israel lige siden. Ligesom fru Charlotte Munch har jeg også haft muligheden for at tage til Israel. Det her besøg går tilbage til februar, hvor jeg mødte Elias familie. Elia blev taget som gidsel under starten på krigen den 7. oktober. Elia er en af de heldige, der er blevet befriet og er kommet tilbage til Israel – kun for at finde ud af, at hendes mand er dræbt og hendes bror stadig væk er tilbageholdt og i dag har en ukendt skæbne.

Der er mange skæbner i den her krig, og her i salen har vi diskuteret det et utal af gange. Vi har været uenige om ulandsbistand. Vi har været uenige om, hvorvidt Palæstina skal anerkendes som stat nu eller som led i en tostatsløsning. Vi har været uenige om, hvorvidt økonomiske sanktioner mod Israel, herunder på bosættelsesområderne, er konstruktivt eller det modsatte. Vi har været uenige om, hvorvidt besættelser af universiteter giver mening. Vi har været uenige om, i hvilken udstrækning Palæstina er styret af Hamas, og hvorvidt Hamas vil få magten ved selvstændige valg.

Vi har haft rigtig mange debatter, men vi har grundlæggende været enige om, at humanitær hjælp, herunder fødevarer, har været af allerstørste nødvendighed. Det er en grundlæggende næstekærlig handling. Alle i salen her ønsker at bidrage med humanitær hjælp. Fra oppositionens side har vi kunnet følge med i initiativerne, senest de 100 mio. kr., der blev givet i april. Det er også indtrykket, at der bliver lagt et massivt diplomatisk pres på Israel for at lempe adgangen til Gaza, og at der sker et indgående arbejde i både EU og FN for at afhjælpe sultkatastrofen.

Så derfor tak til Enhedslisten for at give ministeren, som helt naturligt sidder i orkanens øje, mulighed for her i dag at gøre status på initiativerne og forsikre os om, at det danske initiativ fortsat er massivt. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak. Enhedslisten og andre partier i Folketinget har over de seneste måneder udfoldet en disproportional interesse for situationen i Gaza. Mens Enhedslisten og kompagni ikke har været optaget af de 1.200 israelere, der mistede livet som følge af Hamas terrorangreb den 7. oktober 2023, er man utrolig optaget af, at den civilbefolkning, der selv har stemt på og støttet Hamas op til terrorangrebet den 7. oktober 2023, ikke lider nød. Det er en støtte, der i øvrigt ikke er blevet mindre siden terrorangrebet. Tværtimod voksede Hamas' opbakning på den palæstinensiske Vestbred efter det bestialske terrorangreb på Israel med massevoldtægter, massedrab, maltraktering af lig og bortførelser og nye voldtægter og drab på civile israelere.

Det er selvfølgelig aldrig rart at se på mennesker, der lider, og det har omkostninger for civilbefolkningen, når der bliver ført krig. Dansk Folkeparti bakker stadig fuldt og helt op om Israels legitime ret til at forsvare sig selv mod Hamas, der jo er det parti, der styrer Gaza. Det er udmærket, at USA har fået etableret en anløbsbro, der kan føre nødhjælp ind i Gaza. Broen er så midlertidigt gået i stykker og overført til reparation i, ja, såmænd Israel, hvilket vil sige, at Israel jo også gør, hvad man kan for at undgå civile ofre. Det har Israel i øvrigt altid gjort, hvor det overhovedet har været muligt.

Dermed også sagt, at vi i Dansk Folkeparti ikke ser nogen grund til overhovedet at bringe hverken FN eller EU eller Udenrigsministeriet eller andre i spil over for Israel. Israel fører en legitim forsvarskrig rettet mod det Hamasstyrede Gaza, og vi har tiltro til, at man gør, hvad man kan for at undgå, at civilbefolkningen lider. Tak for ordet.

Så skal jeg læse en vedtagelsestekst op på vegne af Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, der lyder som følger:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget fordømmer på det kraftigste Hamas' fortsatte terroraktiviteter og angreb mod Israel og anerkender de alvorlige konsekvenser, disse handlinger har, for både den israelske og palæstinensiske civilbefolkning. Folketinget konstaterer, at Hamas' brug af civile områder i Gaza til militære formål ikke alene strider mod internationale humanitære love, men også direkte bidrager til den humanitære krise og den akutte fødevaremangel i området.

Folketinget opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs frigivelse af alle gidsler holdt af Hamas, ligesom Folketinget støtter internationale bestræbelser på at opnå en retfærdig og varig fred i regionen«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 91).

Tak. Forslag til vedtagelse vil indgå i Tingets videre forhandlinger, især hvis jeg må få et eksemplar. (Mikkel Bjørn (DF): Ja, det må du). Tak. Så er der en kort bemærkning. Fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Tak for ordet, og tak for talen. Jeg skal lige forstå, om ordføreren og ordførerens parti anerkender, at den sultkatastrofe, der er i Gaza, i høj grad skyldes, at Israel ikke lader nødhjælpen komme ind over grænserne, hvad internationale organisationer, FN, EU's udenrigsordfører og en lang række andre, inklusive vores egen regering, faktisk påpeger er hovedårsagen til, at nødhjælpen ikke kan komme ind.

Ordføreren.

Hovedårsagen til sultkatastrofen i Gaza er Hamas og det bestialske terrorangreb, de udførte mod Israel den 7. oktober 2023. Når vi kan se, at Hamas konfiskerer nødhjælp, der skulle være gået til civilbefolkningen – den regering, som burde repræsentere den befolkning, som de selv udsulter – så er det jo dem, der bærer ansvaret for, at deres civilbefolkning lider. Det synes vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti er dybt frygteligt, og vi havde da ønsket, at Hamas i stedet for at begå terrorangreb mod Israel havde været optaget af at sikre sin egen civilbefolkning og at lægge våbnene og frigiver gidslerne, sådan at der kunne blive fred med Israel, sådan at lastbilerne og nødhjælpen kunne komme ind. Men det er jo desværre ikke tilfældet, og det er meget beklageligt og ærgerligt.

Spørgeren.

Tak. Jeg er nødt til lige at spørge ordføreren, hvordan ordføreren vil beskrive det, der var før den 7. oktober 2023. Var det fred? Var det frihed og lige rettigheder? Der er ikke nogen palæstinensisk stat, og ordførerens parti ønsker heller ikke at bakke op om en dansk anerkendelse af en sådan. Hvordan var situationen før den 7. oktober? Altså verdenshistorien og historien i Mellemøsten startede ikke på den dato. Det er rigtigt, at der startede et nyt kapitel, som jeg tror udenrigsministeren har udtrykt det. Men anerkender ordføreren, at der før det fandt en besættelse sted, og at det palæstinensiske selvstyre, de palæstinensiske områder ikke er frie og ikke har egen stat egen myndighed?

Ordføreren.

Ja, det er korrekt, er der også var konflikt i området før den 7. oktober 2023, men det, at Enhedslisten og andre partier har haft, ja, hvad er det, to-tre forespørgselsdebatter og fire-fem forslag i salen, der alle sammen handler om den her konflikt, siden den 7. oktober, har jo afsæt i terrorangrebet den 7. oktober. Og det er for os fuldstændig absurd, at man bruger så mange kræfter og så meget energi på at signalere fordømmelse af Israel og samtidig bruger så lidt energi på at fordømme Hamas og det terrorangreb, der blev begået den 7. oktober.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Og så er turen kommet til ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.

Tak for det. Og tak for en god debat, gode bemærkninger og spørgsmål. Jeg vil gerne gentage regeringens store bekymring over den humanitære situation og den hastigt voksende sultkatastrofe i Gaza. Det er hævet over enhver tvivl, at der er akut brug for, at der hurtigst muligt kommer mere nødhjælp ind til den sultne befolkning.

Den stærkt begrænsede humanitære adgang og den skrøbelige sikkerhedssituation for civile og nødhjælpsarbejdere er helt afgørende faktorer, som fortsat gør det endog meget vanskeligt at adressere den kritiske fødevareusikkerhed. Der mangler, kort sagt, på det humanitære område for det første langt mere humanitær adgang, for det andet en humanitær våbenhvile og for det tredje sikkerhed for både civilbefolkningen og de humanitære aktører.

Jeg har i dagens debat fremhævet, hvilke skridt regeringen bilateralt og i regi af EU og FN har taget for at forbedre den humanitære situation og afhjælpe sultkatastrofen. Dette inkluderer, at vi løbende har lagt politisk og diplomatisk pres på Israel for at fremme en humanitær våbenhvile, øge den humanitære adgang og sikre civilbeskyttelsen, og det vil vi fortsat fra regeringens side arbejde hårdt på. Samtidig støtter vi FN og andre tilstedeværende humanitære organisationer med det livreddende hjælpearbejde, og vi vil løbende tage stilling til behovet for yderligere humanitær støtte. Tak.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet, og hermed er forespørgslen afsluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 4. juni 2024.

Vi lader lige et øjeblik gå, indtil ordførerne indfinder sig på deres almindelige pladser. Og vi venter lige et kort øjeblik, så vi kan se, om ordførerne til næste dagsordenspunkt kommer i salen; det forrige punkt blev jo afsluttet ret hurtigt.

Så går vi i gang, og så må vi se, om andre ordførere finder vej. Så vil jeg bare sige, at der som bekendt ingen minister er på det her område. Det er Folketingets eget ansvar at håndtere den her slags forslag, så jeg kan bare sige, at vi må lytte opmærksomt til, hvad der bliver sagt.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet. Indledningsvis skal jeg sige, at jeg tager denne ordførertale på vegne af vores gruppeformand, hr. Leif Lahn Jensen. Der har været et godt og grundigt forarbejde, dels i Præsidiet, dels i Udvalget for Forretningsordenen, i forhold til at gennemføre de forslag, som lægges til grund i dette beslutningsforslag.

Det handler for det første om at sammenlægge underudvalget for forretningsudvalget og Granskningsudvalget. Det er to udvalg, som har ret ensartede strukturer. Det er et forslag, som giver rigtig god mening. For det andet handler det så også om at give en mere fleksibel adgang til at udskifte medlemmer i det pågældende udvalg, og ikke mindst er der så det, som jeg som forhenværende tingsekretær sætter stor pris på, nemlig at man også udvider antallet af tingsekretærer med en enkelt.

Det tror jeg ikke blot at de fire nuværende tingsekretærer, men også medlemmerne af Præsidiet vil sætte stor pris på, nemlig at der bliver en ekstra hånd til at løfte arbejdsopgaven med at lede møderne her i Folketingssalen. Det er et stort stykke arbejde. Især er det, og det kan jeg vist roligt sige uden at skulle henvende mig direkte til formandsstolen, et stort stykke arbejde i en tid som her op imod grundlovsdag, hvor vi helt erfaringsmæssigt har nogle meget, meget lange debatter og til tider også nogle helt utrolig lange dage, så at man har nogle flere arbejdende er godt.

Så alt i alt vil jeg sige: Det er gode, fornuftige forslag, som jeg også kan forstå at der er en bred opbakning til, og derfor kommer Socialdemokratiet i sagens natur også til at stemme for dette udmærkede arbejde.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Lars Christian Lilleholt, Venstre.

Tak for det, formand, og stort tak til Folketingets partier og ikke mindst gruppeformændene for et godt samarbejde omkring det her. Også tak til Folketingets formand, som har været initiativtager til det her forslag. Hr. Benny Engelbrecht har på ganske fortrinlig vis gennemgået, hvad forslaget handler om, nemlig en sammenlægning af Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen og Granskningsudvalget. Det synes vi er ganske fornuftigt, og vi synes også, det er fornuftigt, at vi i den sammenhæng samtidig også kigger på en mere fleksibel måde at udskifte medlemmerne på, altså at vi i forhold til stedfortrædere får en model, der ligner den, vi har i Det Udenrigspolitiske Nævn. Det tror vi også er en ganske fornuftig ting. Endelig er jeg også enig i, at det, at vi nu forhøjer antallet af tingsekretærer fra fire til fem, også kan være med til at tage lidt af presset fra både formand, næstformænd og tingsekretærer.

Vi kan støtte det her beslutningsforslag, og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti, som også kan det.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Lars Christian Lilleholt, Venstre. Næste ordfører er hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg skal også gøre det kort. Vi mener i SF, at det er gode ændringer til Folketingets forretningsorden. Vi mener, at det er fornuftigt med flere mødedage. Vi mener også, det er fornuftigt at kigge på en længere behandlingstid fra fremsættelsen til førstebehandlingen, hvilket giver Folketinget bedre muligheder for at gennemgå forslag. Er det her behandlingen af B 210? Nå, det er det næste forslag – okay. B 110 handler vel om Granskningsudvalget, men vi kan i hvert fald støtte det her, og vi kan også støtte det næste forslag, og så går jeg ned og kigger på det. Tak.

Der var ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Sigurd Agersnap, SF. Næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Ordførerne fra Socialdemokratiet og Venstre har redegjort godt for indholdet af dette beslutningsforslag, og det behøver jeg ikke at gentage. Vi bakker op og stemmer for.

Tak til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Henrik Frandsen, Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Det går så hurtigt, at man næsten ikke kan nå at følge med. Jeg skal heller ikke gøre det her særlig langt. I Moderaterne støtter vi også forslaget. Det giver god mening at sammenlægge underudvalget og Granskningsudvalget. Det giver også god mening at gøre det nemmere at udskifte i Granskningsudvalget, i forhold til at det har været temmelig kompliceret før, og en ekstra tingsekretær kan vi også bakke op om. Så Moderaterne støtter B 209.

Jeg vil bare lige sige, at begyndelsen af ordførerens indlæg handlede om næste punkt. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Henrik Frandsen, Moderaterne. Næste ordfører er fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Jeg får et forslag om, at jeg måske skulle gentage, hvad det er for et punkt, vi behandler. Det er første behandling af beslutningsforslag nr. B 209, forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget. Og nu giver jeg ordet til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. Der er vist opstået lidt forvirring om, hvad det er for et punkt, vi behandler, men jeg tror faktisk, at det er hr. Sigurd Agersnap, der har helt ret i, at det handler om tidsrammen. Radikale Venstre støtter op om det her forslag og støtter også op om det næste, men det kan jeg jo sige lige om lidt igen. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Og i forbindelse med al forvirringen om, hvad vi overhovedet behandler, sprang jeg lige Enhedslisten over. Enhedslisten skulle faktisk have været før Radikale Venstre, men nu får fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten, ordet til behandlingen af dette væsentlige punkt.

Jeg tror, at jeg over for dem, der måtte forvilde sig ind på Folketingets tv-kanal, vil bekræfte, at det er fredag den 31. maj 2024, og at vi er i færd med at behandle B 209. Tak for ordet. Enhedslisten er fuldstændig enig i det, der ligger i det her beslutningsforslag, som jo grundlæggende handler om at forbedre Folketinget som institutions arbejdsvilkår og lovbehandlingen og sikre kvaliteten i den og have tilstrækkelig tid til den. Så vi kan fuldt ud bakke op om beslutningsforslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning, og den er til hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Jeg vil bare lige benytte lejligheden til at bekræfte ikke blot over for ordføreren, men sådan i det hele taget, at jeg jo startede med det forkerte beslutningsforslag. Måske skulle vi i virkeligheden have behandlet de to beslutningsforslag samlet. Så jeg vil bare komme med opbakning til det, som ordføreren siger, og lige bekræfte, at vi selvfølgelig også støtter det, der ligger her. Så tænker jeg, at debatten ved det næste beslutningsforslag måske kan blive endnu kortere.

Ordføreren.

Det ved jeg ikke hvad jeg skal sige til, men jeg er glad for, at ordføreren bekræfter, at vi alle sammen er enige om det beslutningsforslag og også om, hvad det er for et, vi rent faktisk diskuterer. Tak.

Der er en kort bemærkning mere, og den er til hr. Lars Christian Lilleholt, Venstre.

Tak. Jeg lod mig også forvirre lidt før, som følge af at den socialdemokratiske ordfører kom til at holde en tale til et forkert beslutningsforslag. Jeg vil bare sige, at vi bakker hundrede procent op om det her forslag, som er rigtig, rigtig fornuftigt, og tak for et godt samarbejde om det. Det her handler dybest set om at gøre folketingsarbejdet mere smidigt og om at få bedre tid til forberedelse af lovforslag, så vi nu går fra mindst 2 dage til mindst 7 dage og satser på, at det bliver 14 dage. Det er rigtig, rigtig fornuftigt. Det kan vi bakke hundrede procent op om. Også i forhold til det arbejde, der er med at reducere stressniveauet og arbejdsniveauet i Folketinget, er det her et rigtig, rigtig godt forslag. Det indeholder også andre elementer, som er fornuftige. Det kan jeg kun bekræfte ordføreren i. Tak.

Ordføreren.

Det har ordføreren faktisk gjort, og hvis vi bliver ved fjollekontoen, er det jo godt at se, at regeringen også internt er enige om at være forvirrede om, hvad det er, vi behandler her. Men på den alvorlige side vil jeg sige, at jeg er helt enig med ordføreren, og det er faktisk godt, at ordføreren lige kommer med en bekræftelse. For det her er jo egentlig et ret væsentligt beslutningsforslag, fordi det netop handler om, hvordan vi som Folketing forholder os til de ting, der kommer fra regeringen, og får det samspil til at køre på en måde, så den lovgivning, vi laver, med virkning for vores samfund rent faktisk er velforberedt og velgennemført. Tak.

Der også en kort bemærkning til hr. Henrik Frandsen, Moderaterne.

Jeg vil også gerne ikke lægge mig ned, men erkende, at jeg lod mig rive med af en stemning her og kom med den forkerte ordførertale. Jeg kan ikke garantere, at det ikke forekommer igen, jeg er ikke fuldkommen. Men det er jo rigtig fint at gå ind og kigge på de arbejdsgange, vi har i Folketinget, og få dem gjort mere, man kan sige folketingsmedlemsvenlige; det er vel egentlig i virkeligheden det, vi gør. Det skal ikke ske igen. Så vil jeg sige, at det også er moderne i de her tider, at erkende, at man har begået fejl i fortiden, og så stå ved det. Nu var det godt nok med få minutter imellem her. Vi støtter selvfølgelig B 209, det tror jeg også jeg fik sagt fra talerstolen.

Tilgivelse er givet. Ordføreren.

Selv den nære fortid kan man jo beklage ting man har gjort i. Jeg vil bare kvittere med at sige mange tak for det gode samarbejde i Udvalget for Forretningsordenen om alt det her. Det er jeg sikker på vi kommer til at fortsætte med at have, for der er jo stadig mange hjørner af den debat om velfungerende arbejdsvilkår og god lovbehandling.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det selvfølgelig har sin egen sådan ironi over sig, at det, vi behandler, faktisk er organisering af Folketingets arbejde. Ja, sådan kan det gå.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Ønskes udvalgsbehandling?

Da det ikke er tilfældet, går forslaget direkte til anden og sidste behandling.

Der er som bekendt heller ikke nogen minister på det her område, det er Folketingets eget ansvar, så vi må lytte opmærksomt til hinandens indlæg.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak, formand. Jeg skal ikke gentage, hvad jeg netop sagde under det foregående punkt, men blot bekræfte, at Socialdemokratiet jo selvfølgelig støtter dette udmærkede forslag.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Lars Christian Lilleholt, Venstre.

Tak for det, formand. Vi har haft en ganske glimrende debat om det forrige forslag og det her forslag. Og jeg kan meddele, at Venstre også støtter det her forslag, og det skal jeg i øvrigt meddele at Det Konservative Folkeparti også gør.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Lars Christian Lilleholt, Venstre. Næste ordfører er hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. I SF støtter vi sammenlægningen af udvalg. Vi mener også, at man, som det ligger i forslaget, bør kigge på suppleringsmulighederne, og derfor støtter vi det samlede forslag. Vi synes, det er to gode opdateringer af Folketingets forretningsorden. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Sigurd Agersnap, SF. Næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Liberal Alliance bakker også op om det her beslutningsforslag. Jeg håber, at jeg den her gang kan sige, at det gør vi, bl.a. fordi der er kommet gode argumenter fra Venstre og Socialdemokratiet. Men vi stemmer for.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Henrik Frandsen, Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Jeg skal ikke gentage min tidligere afholdte ordførertale. Jeg vil blot lave en lille ændring, nemlig at Moderaterne selvfølgelig støtter B 210.

Tak for den præcisering. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til hr. Henrik Frandsen, Moderaterne. Næste ordfører er fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Tak for ordet, og tak for debatten, og ikke mindst tak for det gode samarbejde i Udvalget for Forretningsordenen om det her. Det er jo noget, der også har været diskuteret der, altså hele pakken med, hvordan vi organiserer Folketingets virke bedre. Vi bakker fuldt op om den her sammenlægning i Enhedslisten og vil jo bare ved samme lejlighed understrege, at det, at Granskningsudvalget jo er et vigtigt redskab blandt mange for Folketinget til at føre kontrol med regeringen, bliver der jo ikke ændret ved med den her ændring, hvis der var nogen, der skulle tro, at det var det, der var tilfældet. Så det er med vores fulde opbakning, at vi støtter det.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten. Den næste ordfører er fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. Jeg vil også sige tak for det gode samarbejde i Udvalget for Forretningsordenen om, hvordan vi får organiseret folketingsarbejdet bedre. Radikale Venstre bakker også op om sammenlægningen af Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen og Granskningsudvalget, og vi er rigtig glade for fortsat at kunne have et stærkt Granskningsudvalg. Det er der behov for. Så ligesom den foregående ordfører fra Enhedslisten vil jeg også bare herfra understrege, at det ikke er en svækkelse af Granskningsudvalget som instrument. Vi kan også se en fordel i en mere fleksibel indsupplering i de to udvalg, om end det også er vigtigt at fastholde en vis kontinuitet. Men den model, vi er kommet frem til her, er rigtig god, så alt i alt bakker vi op. Tak.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Ønskes der udvalgsbehandling?

Da det ikke er tilfældet, går forslaget direkte til 2. og sidste behandling.

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Jeg skal viderebringe følgende på vegne af Socialdemokratiets retsordfører, hr. Bjørn Brandenborg, og det skal gøres helt kort:

Det skal understreges, at ombudsmandsinstitutionen er en vigtig institution i vores demokrati både for os alle som borgere og for os som politikere her i Folketinget. Ombudsmanden udgiver jo sin beretning en gang om året, og den giver et overblik over, hvad institutionen har foretaget sig i det forgangne år. Vi sætter pris på de beretninger, vi får fra Ombudsmanden, og jeg skal på vegne af alle partier i Retsudvalget sige, at vi også tager den her beretning til efterretning. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Jeg skal for en sikkerheds skyld spørge: Er der nogen af de tilstedeværende, der ønsker ordet?

Det er der ikke, og da der ikke er nogen, der bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Ønskes der udvalgsbehandling?

Da det ikke er tilfældet, går forslagene direkte til anden og sidste behandling.