Tak, formand. Jeg vil indlede med at takke for muligheden for igen at diskutere spørgsmålet om Lynetteholm, ikke blot fordi det er en sag, der på det seneste atter er blevet debatteret offentligt, men også fordi den trussel, som klimaforandringerne udgør mod bl.a. landets hovedstad, København, efter min mening bør være noget, der får mere opmærksomhed. Det er desværre også en sag, som indimellem kan opleves som noget, det bliver fremstillet fejlagtigt – beklageligvis også nogle gange i direkte modstrid med sandheden. Det er synd, da det desværre også medfører, at diskussionen indimellem bliver ført på et forkert grundlag.
Men først lige en opridsning af det beslutningsforslag, som vi skal debattere nu. Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen at anmode statens repræsentanter i bestyrelsen for By & Havn om at arbejde for at sætte anlægsarbejdet i forbindelse med Lynetteholm på pause. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse for Enhedslisten og forslagsstillerne, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Men det betyder jo ikke, at vi ikke godt kan debattere dette spørgsmål.
Som jeg har nævnt flere gange undervejs her, har der jo faktisk været en utrolig grundig udvalgsbehandling af den anlægslov, som vi vedtog i foråret. Det skyldes bl.a. Alternativets ordfører, hr. Torsten Gejl, og det skyldes også Enhedslistens daværende ordfører på sagen, som stillede rigtig mange spørgsmål. Nu kan man så sige: Var det så bare træls, at der blev stillet en masse spørgsmål? Nej, for det var relevante spørgsmål, som blev stillet under behandlingen, som jeg dermed også havde lejlighed til at besvare.
Jeg har også medbragt de mange bilag, som blev oversendt til Folketinget på baggrund af de næsten 200 spørgsmål, der blev stillet, på baggrund af de tre tekniske gennemgange, vi lavede, og ikke mindst på baggrund af de fire samråd, der blev afholdt i forbindelse med anlægslovens behandling. Og det kvitterer jeg for, for det er naturligvis vigtigt, at vi har et oplyst grundlag for at kunne tage politisk stilling til, om man vil stemme for et projekt eller ej. Det kunne et meget stort flertal af Folketingets partier – ikke Enhedslisten – og det er jo sådan, demokratiet er. Men der er også grund til, synes jeg, at kvittere for Enhedslistens engagement i Lynetteholm.
Selve idéen til den nye halvø, altså at man udnytter overskudsjord, som bliver skabt ved de mange byggerier, der er i København, til på en og samme tid at klimabeskytte, klimasikre landets hovedstad, samtidig med at man får muligheden for i fremtiden at kunne byudvikle og skabe et kystlandskab, som giver mulighed for rekreative formål. Det er jo en idé, som oprindelig blev skabt i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning under en borgmester fra Enhedslisten. Det var der, man allerede i 2015 begyndte at arbejde med at finde et sted til fremtidig deponering af jord, fordi man vidste, at vi har rigtig meget overskudsjord i hovedstaden. Her pegede man netop på muligheden for at kunne deponere jord i forlængelse af Refshaleøen, og det stemte Enhedslisten dengang for at give mandat til at arbejde videre med på Københavns Rådhus. Nu er situationen jo så en anden.
Nå, lad mig nu tage fat i forslagsstillernes fire argumenter for at standse anlægsprojektet. Som det første ønsker man, at projektet bliver sat i stå, så man kan afvente den strategiske miljøvurdering, som er under udarbejdelse. I forbindelse med andenbehandlingen af anlægsloven for Lynetteholm tilkendegav jeg på baggrund af et spørgsmål stillet af SF's ordfører, fru Anne Valentina Berthelsen, at jeg var indstillet på, at der udarbejdes en strategisk miljøvurdering. Men lad mig lige gøre klart, at det var og fortsat er Transportministeriets vurdering, at vi ikke er juridisk forpligtet til at udarbejde en strategisk miljøvurdering – en vurdering, som Kammeradvokaten i øvrigt også bekræftede i forbindelse med udvalgsbehandlingen af anlægsloven.
Smv'en er et politisk valg og i øvrigt efter min bedste vurdering også et klogt politisk valg, fordi den kan blive et godt værktøj i det videre arbejde. Jeg mener imidlertid ikke, at udarbejdelsen af den strategiske miljøvurdering tilsiger, at vi standser anlægget af Lynetteholm, som netop ikke forudsætter, at der skal ske en efterfølgende udvikling af halvøen. Selve anlægget er et projekt, der giver mening i sig selv. Endelig er det væsentligt at understrege, at dette spørgsmål jo også klart var belyst, da Folketinget vedtog loven tidligere på året. Der er med andre ord ikke noget nyt i sagen, siden Folketinget sidst forholdt sig til spørgsmålet om smv'en.
Så er der spørgsmålet om vores svenske naboer. Jeg tror, det er vigtigt, at man her har for øje, at det var de danske miljømyndigheders klare vurdering, at de grænseoverskridende miljøpåvirkninger af svensk farvand er ubetydelige. På trods af den vurdering blev Sverige hørt, og de pegede på spørgsmålet om Lynetteholms betydning for vandgennemstrømningen i Øresund samt klapningens mulige påvirkning. Der har siden løbende været afholdt møder mellem de danske og svenske myndigheder. De omtalte møder har bl.a. ført til, at der ud fra et forsigtighedsprincip er blevet enighed om en tredjepartsgranskning af de hydrauliske analyser af Lynetteholms påvirkning af vandgennemstrømningen i Øresund – det er de hydrauliske analyser, som DHI har foretaget.
Hvad angår klapning af materiale, er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er en praksis, som er opfundet til lejligheden; det er faktisk helt normalt. For løbende at kunne overvåge klapningsarbejdet og gribe ind, hvis vurderingerne i miljøkonsekvensrapporten mod forventning ikke viser sig at holde, så er det et krav, at By & Havn skal etablere overvågning, og overvågningen skal sikre, at der alene klappes sediment, når der ikke er strømforhold, som indebærer, at sedimentspredningen kan medføre skader på svenske Natura 2000-områder.
Vi lytter naturligvis til vores svenske naboer og inddrager dem samtidig i overvågningsprogrammet. Det betyder dermed også, at Espoo-processen kører videre og vil fortsætte under hele den periode, hvor klapningen foregår. Jeg mener altså på den baggrund ikke, at det tilsiger, at vi standser anlægget af Lynetteholm. Og så mener jeg, at det er vigtigt at tilføje, at dette spørgsmål også blev klart belyst forud for, at Folketinget vedtog loven tidligere på året, og siden har den politiske følgegruppe i øvrigt også løbende været orienteret om processen – en politisk følgegruppe, der blev etableret i forbindelse med loven.
Nu vil jeg så vende blikket mod den del af beslutningsforslaget, som omhandler økonomi. I bemærkningerne til beslutningsforslaget omtales både forudsætningerne for den jord, som anlægget af Lynetteholm kræver, og en potentiel efterfølgende udvikling af Lynetteholm.
Som jeg oplyste under behandlingen af anlægsloven i foråret, er der i Nordhavn modtaget ca. 2,6 mio. t jord årligt i gennemsnit. Der er for Lynetteholmen lavet følsomhedsberegninger af indtægterne for modtagelse af ned til 1,6 mio. t jord årligt i gennemsnit eller af, at den samme mængde jord modtages, men til en pris der er betydelig lavere end forudsat. På den baggrund skabes der en løbende driftsindtægt, der vurderes at være tilstrækkelig til at opveje anlægsomkostningerne over tid. En selvstændig analyse af sammenhængen mellem jordmængder og den fremtidige demografiske udvikling i København Kommune bekræfter størrelsesordenen af de forventede jordmængder. Analysen viser faktisk, at estimatet af fremtidige jordmængder er konservativt sat.
Så er der spørgsmålet om økonomien. I den langsigtede vision for Lynetteholm, som bl.a. omfatter byudvikling, er anlægget finansieret af overskudsjord, men altså på den lange bane. I den forbindelse synes forslagsstillerne desværre at have indlagt en præmis, som ikke er korrekt. Således står der i bemærkningerne, at det er en forudsætning, at BIOFOS' renseanlæg skal flyttes til Avedøre Holme. Det er ikke korrekt. Lad mig citere fra principaftalen indgået tilbage i oktober 2018 mellem den daværende regering og Københavns Kommune:
»Det skal undersøges, om BIOFOS A/S kan have interesse i en ændret placering af Renseanlæg Lynetten. I så fald kan Lynetteholmen I/S erhverve arealerne, som i dag anvendes til Renseanlæg Lynetten, såfremt dette kan ske på en for alle parter hensigtsmæssig måde. Parterne er enige om, at man vil arbejde for, at BIOFOS A/S har et beslutningsgrundlag for på sigt at flytte Renseanlæg Lynetten. Til det formål vil staten tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag.«
Det er altså ikke en forudsætning; og det er i øvrigt i sidste ende også en beslutning, som træffes af BIOFOS' ejere, altså ikke af staten.
Herudover står også i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at artikler fra bl.a. B.T. sætter spørgsmålstegn ved økonomien i visionen for byudvikling af Lynetteholm. Som jeg netop har været inde på, hviler økonomien i sig selv – et faktum, som B.T.'s journalister aldrig har fået en forståelse af. Det ville simpelt hen føre for vidt, hvis jeg skulle gennemgå og kommentere på hele B.T.s dækning af denne sag; men så er det jo som sagt glædeligt, at selve anlægget af Lynetteholm hviler i sig selv.
Man må faktisk sige, at det er en klog idé, der opstod i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning om, at man kunne finde et sted at placere overskudsjord og samtidig klimasikre København. Derfor synes jeg også, at der skal lyde ros til den ansvarlige borgmester – jeg er faktisk lidt i tvivl om, om rosen så skal tilfalde Morten Kabel eller den nuværende borgmester. Jeg mener derfor heller ikke, at det tilsiger, at man sætter anlægget af selve halvøen Lynetteholm på pause – en halvø, hvor der er en god økonomisk forretning og business case.
Så er der endelig spørgsmålet om en samlet plan for stormflodssikring af hovedstadsområdet. Jeg forstår på bemærkningerne til beslutningsforslaget, at Enhedslisten er af den opfattelse, at der ikke er behov for aktivt at handle nu. Det synspunkt er jeg uenig i; ikke mindst når man læser de fremskrivninger, der baserer sig på de seneste IPPC-rapporter, må jeg sige, at klimasikringen haster. Således vil Lynetteholm indgå i sikring af København mod stormflod fra nord, og det er i øvrigt heller ikke sådan, at der ikke pågår det arbejde, som Enhedslisten efterlyser.
Der er behov for at stormflodssikre København, og det kan man gøre på flere måder. Lynetteholm er et rigtig godt bidrag i forhold til stormflodssikring fra nord, men det kræver selvfølgelig også, at der samtidig træffes beslutning om på sigt at etablere en port, så der kan lukkes af for vandet, hvis der kommer en stormflod.
Hvis man lavede den antagelse, at man ikke anlagde Lynetteholm, så ville der i stedet skulle laves en anden løsning. Det kunne f.eks. være et højt dige fra Refshaleøen til Kronløbet, som Københavns Kommune har vurderet vil koste ca. 800 mio. kr., og det vil altså ikke kunne finansieres af overskudsjord, skal man huske. Det er altså penge, som i stedet spares, idet Lynetteholms økonomi som nævnt hviler i sig selv.
Selve porten i nord skal undersøges nærmere og indgår ikke direkte i Lynetteholmprojektet, men Miljøministeriet arbejder med en samlet klimatilpasningsplan, der skal drøftes med forligspartierne til næste år. I den forbindelse gennemfører Transportministeriet et pilotprojekt om en samlet stormflodsmodel for København, og der bliver således set på en samlet løsning fra syd til nord. Men det tilsiger ikke, at man standser anlægget af Lynetteholm, tværtimod. Lynetteholm vil i alle tilfælde udfylde hovedparten af indsejlingen i nord, så det efterfølgende bliver muligt at etablere en port.
Jeg vil afslutningsvis kort nævne den stævning, som ministeriet har modtaget fra klimabevægelsen, om, at vvm'en for Lynetteholm er mangelfuld, fordi den efter deres mening også skulle have omfattet visioner for den fremtidige byudvikling. Som jeg ser det, er der ikke kommet noget nyt frem, i forhold til da vi vedtog anlægsloven. Det var dengang Kammeradvokatens vurdering, at der ikke var noget problem her. Siden hen har vi også fået Europa-Kommissionens ord for, at de har den samme vurdering. Kommissionen har klart anført, at en samlet miljøkonsekvensvurdering af fremtidige, ikkedefinerede projekter ikke er et krav i henhold til vvm-direktivet, og Kommissionen konkluderer, at den ikke kan identificere en overtrædelse af vvm-direktivet.
Men nu er det selvfølgelig i sidste ende op til domstolene at behandle sagen, herunder at tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning. Det vil jeg overlade til dem.
Dette beslutningsforslag, som kommer fra Enhedslisten, handler om at stoppe Lynetteholm, og man fristes til at sige: som sædvanlig. Jeg savner egentlig også – måske fristes man også her til at sige: som sædvanlig – at Enhedslisten giver sit eget bud på, hvad vi så alternativt efter deres mening skal gøre for at løse de problemer, som Lynetteholm kunne bidrage til at løse.
Hvor mener man, at overskudsjord fra København så skulle placeres? Hvordan skulle det fragtes dertil? Skal man hellere deponere jorden et sted på land, på Sjælland, og bygge nogle høje volde? Og hvor skal det være? Eller er Enhedslistens svar, at der ikke skal være noget jord, fordi man helt skal holde op med at bygge i København? Hvad med klimasikring? Er Enhedslistens svar et højt dige, og hvordan skal man i øvrigt finansiere det? Der ville man i øvrigt også skulle klappe overskudsmateriale, skal man huske på. Og på længere sigt: Hvor skal folk have mulighed for at bo? Hvor skal de billige boliger være, som man også fra Enhedslistens side siger at man ønsker? Det ville der jo på sigt kunne skabes mulighed for at etablere efter 2035, såfremt Lynetteholmen etableres.
Efter denne gennemgang skal jeg måske bare for god ordens skyld gentage, hvad jeg sagde indledningsvis i min tale, nemlig at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.