Mange tak. En af mine yndlingsting er at have tid til sådan en lørdag formiddag at gå en tur på markedet. Jeg er nemlig så heldig at bo i en by, hvor der stadig væk er marked om lørdagen, og jeg elsker det der virvar og den der vrimmel, der er, når alle ligesom kommer ind til byen med deres varer. Noget har de selv produceret, noget har de måske bearbejdet, og noget sælger de måske videre, og der er den der markedspladsstemning af, at man aldrig helt ved, hvad det er, man kommer til at se, og hvad det er, man kommer til at opleve, men man er et hundrede procent sikker på, at man går inspireret og sandsynligvis også på en eller anden måde oplyst derfra, både fra de handlende, men også fra dem, man møder. Det er folk, man måske kender, og det har jo i virkeligheden igennem alle tider været vigtigt for vores måde at tale sammen på som mennesker, vil jeg vove at påstå, at vi godt kan lide dér, hvor vi mødes, dér, hvor vi bliver inspireret, og der, hvor vi får ny viden om, hvad der sker, men også hvilke muligheder der er.
Derfor kan man nok også regne ud, at jeg var en af dem, der, dengang internettet kom frem, bare virkelig var fuldstændig forelsket. Jeg tænkte: Det her kan bare kun blive godt; det væld af inspiration og viden, der nu bliver tilgængeligt for alle, er vel lige præcis det, demokratiet handler om. Nu står vi så her nogle årtier efter og må nok indse lidt det samme, som dengang man for århundreder år siden gav handelen fri: at nogle gange er det også meget godt at sætte nogle retningslinjer op.
For uden at man sådan helt kan overføre billedet fuldstændig fra den fysiske markedsplads til internettet, kan man vel sammenligne det med noget af det, som nogle af de her techgiganter gør, nemlig at de ligesom går rundt og tager noget af det bedste fra alle boderne, samler det i en gavepakke og tilbyder det gratis i sådan nogle små appetizers, uden at man overhovedet behøver at gå ind på markedet. Her er det endda ikke engang konkrete varer, der er tale om. Det er netop ting, som man ikke rigtig kan holde styr på, fordi det jo ligger, ja, virtuelt.
Så hvordan får man lavet det system, der både kan favne optimismen og mulighederne i internettet, men samtidig også kan sikre, at dem, der er kommet til markedspladsen med viden og med kulturelle produkter, faktisk også får en anerkendelse og får den rettighedsbetaling, som deres arbejde, deres slid og deres slæb fortjener?
Der er jeg fuldstændig enig i, hvad der også er blevet sagt af mange ordførere, at det her ikke er et lovforslag, der løser alle problemer, men jeg synes, det er et vigtigt første skridt. For det er et skridt i retning af at få tilpasset den måde, vi aftaler på – og også i den danske model i forhold til at aftale måder at være der sammen i de dilemmaer, der er i vores samfund – at vi nu inkluderer techgiganterne i det. Det er en regulering, men jeg tror primært, det vil blive oplevet sådan, fordi det har taget så lang tid for os at få taget hul på det her, og fordi det netop er noget andet. Det er ikke længere fysisk, men det er stadig væk produkter, der giver værdi.
Så omdrejningspunktet er, som rigtig mange også har været inde på, at når techgiganter bruger og tjener penge på andres indhold, skal de også kunne indgå en aftale med skaberne af indholdet og betale for dette. I stedet for at gennemgå lovforslaget helt nøjagtigt vil jeg gerne kommentere på nogle af de ting, der er kommet frem her, for det er rigtig teknisk, hvordan vi så griber det her an. Derfor bliver der også en teknisk gennemgang af lovforslaget for udvalget den 28. april, og jeg svarer selvfølgelig gerne på alle spørgsmål, der vil være, men jeg synes, at nogle af de ting, der er kommet frem her, også fortjener et par ord.
Først vil jeg sige til hr. Rasmus Nordqvist, som spørger til den her linksgrænse, som vi jo også diskuterede op til udmøntningen af det her lovforslag, at det er gået lidt hurtigt, fordi corona jo virkelig har sat os under pres i Kulturministeriet. Men på baggrund af de drøftelser, vi havde på baggrund af hr. Rasmus Nordqvists spørgsmål, er Infopaqafgørelsen om de 11 ord som en grænse faktisk nævnt i bemærkningerne til lovforslaget.
Ellers vil jeg også henvise til, hvad hr. Kasper Sand Kjær nævnte, og jeg synes også, at vi skal passe på med at blive for konkrete i lovforslaget, for det her er en teknologi, der jo stadig væk vil udvikle sig, også i årene, der kommer.
Til hr. Søren Søndergaards bemærkninger om, om det, netop fordi det her er noget, der udvikler sig, så ikke ville være en god idé, at vi allerede nu tog stilling til, hvornår det skal evalueres, og hvornår vi skal revidere det, vil jeg sige, at det synes jeg vi netop skal snakke sammen om her imellem første og anden behandling. Hr. Søren Søndergaard har fuldstændig ret i sin formodning om, at grunden til, at det ikke nåede at komme med, simpelt hen er tidspresset, og i forvejen kommer vi jo desværre ikke til at kunne implementere hele indholdet af direktiverne til tiden. Det har vi oplyst og aftalt, og det er på grund af corona, men vi kommer med de sidste elementer så hurtigt som overhovedet muligt.
De elementer, som jo så kommer efter de her direktiver, tænker jeg også er noget af det, som ordførerne sådan har haft implicit, når der er blevet talt om, om det her nu er nok, for at vi kan bevare vores danske journalistik og vores danske kulturindhold. Og der vil jeg bare bekræfte, at regeringen fortsat arbejder på det, som også står i forståelsespapiret om streamingtjenesternes forpligtelse til at bidrage mere til dansk indhold. Og her for et par dage siden kom den nye amerikanske administration jo også med en rigtig positiv nyhed, hvor de meldte sig under fanerne i det arbejde, som Danmark igennem længere tid har været aktivt involveret i, for at få lavet en global skatteaftale, der også vil gøre det muligt at lave et minimumsniveau, der sikrer, at alle samfund, alle stater, kan få en minimumsskat, bl.a. for techgiganter.
Det var sådan lidt omkring det store setup, men der var også nogle meget konkrete spørgsmål fra den konservative ordfører. Jeg tror ordføreren har forladt salen, men til offentligheden har jeg så lyst til også at sige, at vi har været inde at kigge på TV 2's streamingtjeneste og mener i den her udformning, at vi har afgrænset det sådan, at det ikke skulle blive et problem med det her direct injection: Man skal ikke betale dobbelt, men den, der tjener på det, skal også betale rettighedshaverne. Og så har vi selvfølgelig også kigget på EU's ophavsretslov, og i forhold til konkurrencevilkårene dér vil jeg bare sige, at konkurrenceloven ikke omfatter tilfælde, hvor de konkurrencebegrænsende elementer er en nødvendig følge af offentlig regulering, dvs. at der er andre samfundsmæssige hensyn, som vejer tungere, i det her tilfælde f.eks. hensynet til adgangen til journalistisk indhold. Det synes jeg bare også skulle med.
Det allersidste, jeg vil sige, var i virkeligheden til Nye Borgerlige, hvis ordfører vist også er gået, men som jeg jo tænker nok også deler min fascination af markedspladsen, måske fra et andet politisk synspunkt – det ville jeg i hvert fald gå ud fra. Men netop hvis der så i hvert fald er en tiltro til, at markedspladsen også kan noget i sig selv, og hvis vi som samfund sætter nogle gode regler op for den handel og vandel, der foregår, så er jeg fuldstændig tryg ved, at rettighedshaverne også selv kan værdisætte den værdi, de får ud af f.eks. at bruge techgiganternes platforme, og det er netop derfor, det også er så vigtigt for regeringen, at det her grundlæggende handler om at opbygge et aftalekompleks og så lade parterne finde hinanden. Det håber vi jo selvfølgelig at begge parter vil gøre. Ellers opretter vi en uafhængig klageinstans.
Jeg tror, det her bliver et første skridt, men et vigtigt første skridt, og jeg glæder mig til at tage de næste sammen med Folketinget. Tak.