Tak for det, og tak for indkaldelsen til den her forespørgsel om epidemiloven. Den anden bølge af coronaepidemien har jo for alvor ramt Europa, og vi kan også se og mærke den i Danmark. Smitten stiger voldsomt både her i landet og i resten af verden. Jeg kommer netop fra et møde med mine sundhedsministerkolleger i EU. Der er stadig væk alvorlige udviklinger, alvorlige smittetal i hele Europa. I Danmark har vi stadig væk kontrol over epidemien. Det skyldes bl.a., at vi fra starten har prioriteret og fortsat prioriterer, at der bliver handlet resolut, at vi bruger bl.a. de redskaber, der findes i den lovgivning, som Folketinget har vedtaget med epidemiloven.
Selv om en ny epidemilov skal sikre de nødvendige handlemuligheder, er det jo også afgørende, at vi i høj grad sikrer, at der er parlamentarisk kontrol og åbenhed. Vi er fra regeringens side opmærksomme på, at flere af Folketingets partier også har udtrykt ønske herom. Derudover har flere givet udtryk for et ønske om, at den nye epidemilov skal sikre mindre tvang, herunder ingen tvangsvaccination, og mere retssikkerhed. Der har jo været et udkast i høring, og flere høringsparter har påpeget det samme i forbindelse med den netop afsluttede offentlige høring over det udkast til et lovforslag. Det udkast blev, som det er partierne bekendt, sendt ud, før vi havde haft de politiske drøftelser.
Regeringen er enig. Hverken den lov, vi har i dag, eller det udkast, der blev sendt i høring, er perfekt. Der er afgjort plads til forbedringer, og det er derfor, regeringen har en række forslag til forbedringer, og jeg vil gennemgå dem her fra talerstolen.
For at styrke den parlamentariske kontrol og inddragelse er det vores forslag at indføre krav om, at der skal ske en forudgående forelæggelse for et folketingsudvalg, før en minister kan udstede regler, som har væsentlige konsekvenser for samfundet, herunder regler om, at en sygdom skal kategoriseres som samfundskritisk, regler om forsamlingsforbud, regler om lukning af og restriktioner for forretningslokaler, skoler, plejehjem osv. Sådanne regler vil efter vores nye forslag ikke kunne udstedes, hvis et flertal i det her folketingsudvalg modsætter sig det. Men i særlig hastende tilfælde, hvor regeringen bliver nødt til at håndtere en opstået situation hurtigt, kan det også fremover under kommende epidemier eller pandemier selvfølgelig blive nødvendigt at udstede nye regler, før det her udvalg bliver inddraget.
I sådanne tilfælde er det vores forslag, at man efterfølgende vil skulle forelægge sagen for folketingsudvalget uden unødigt ophold – sådan defineres det i det juridiske sprog, og det er også kendt fra andre steder – og hvis et flertal af udvalget så er imod denne bekendtgørelse, skal den ophæves med det samme. Det er helt afgørende for os, at drøftelserne af, hvilke tiltag der bør iværksættes under en epidemi, kan foregå på en fordomsfri, formfri og konstruktiv måde, og derfor foreslås det samtidig at indføre særlige regler om, hvordan det her udvalg skal kunne arbejde.
Regeringen foreslår derudover at give epidemikommissionen en langt mere central rolle, og at kommissionen udvides. Indtil nu har der været lagt op til, at epidemikommissionen skulle bestå af repræsentanter fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Rigspolitiet, dvs. det, som i dag udgør den nuværende indsatsgruppe, som covid-19-følgegruppen jo er bekendt med. De er alle utrolig vigtige at have med fremover, særlig set fra en faglig vinkel, men vi foreslår, at en ny epidemikommission også skal bestå af repræsentanter fra henholdsvis Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet. Det gør vi for at styrke kommissionens økonomiske og samfundsmæssige kompetencer. Den her fremtidige epidemikommission vil efter vores forslag derudover kunne inddrage andre sagkyndige efter behov.
Epidemikommissionen er i øvrigt tiltænkt en helt central rolle. Vi foreslår nemlig, at epidemikommissionen skal afgive en indstilling, før der kan udstedes regler, som bliver omfattet af ordningen med den øgede parlamentariske kontrol i form af det her nye folketingsudvalg. Epidemikommissionen skal afgive en indstilling, hvis en minister beder om det, eller de kan gøre det af egen drift, og så skal folketingsudvalget oplyses om kommissionens indstilling i forbindelse med forelæggelsen for udvalget. Kommissionens indstilling vil ikke være bindende. Regeringen skal kunne gå imod indstillingen, så det sikres, at beslutninger, der i deres natur er politiske – og der er et politisk ansvar at løfte i den forbindelse – ikke bliver truffet af embedsmænd. Det må og skal være et politisk ansvar for også kommende regeringer, lige såvel som det er for denne regering. Men folketingsudvalget vil jo så tilsvarende kunne modsætte sig reglerne, selv om kommissionen og regeringen mener, at de bør indføres. Dermed er det altså i sidste ende der, vi har gatekeeperen, om jeg så må sige.
For samtidig at sikre øget gennemsigtighed i beslutningsgrundlaget vil folketingsudvalget skulle orienteres, hvis epidemikommissionen indstiller, at der skal udstedes regler, men ministeren beslutter ikke at følge den indstilling. Så skal man også som folketingsudvalg have den viden. Vi skal tænke på, at den her lov helst skal gælde i mange, mange årtier ud i fremtiden, og der vil komme nye sundhedskriser, og det kan jo ikke afvises, at et sådant tilfælde vil opstå.
Der lægges også op til, at epidemikommissionens indstilling skal offentliggøres, altså ikke kun til Folketinget, men generelt til offentligheden, for at sikre gennemgående transparens. Det er blevet efterspurgt, også i vores dialog med de juridiske tænketanke, der har været rådgivere i den her proces.
Vi foreslår også, at alle bekendtgørelser, der omfattes af den parlamentariske kontrol, skal forsynes med en solnedgangsklausul eller løbende revurderes.
Derudover ønsker regeringen også at begrænse muligheden for anvendelsen af tvang. Det var jeg inde på i starten, og jeg vil lige sige et par ekstra ord om det. Det har været en meget, meget stor del af den offentlige debat. Trods det, at det er blevet understreget og gentaget et utal af gange, at ingen tvangsvaccination overhovedet er eller bliver eller på nogen måde kan blive aktuel i forbindelse med covid-19, har det stadig væk været noget, som man har kunnet høre og se at folk er meget optaget af. Derfor er det vores forslag, at det ikke længere skal være muligt at påbyde eller fastsætte regler om vaccination, hverken imod selve den epidemiske sygdom eller imod andre smitsomme sygdomme for at sikre sundhedsvæsenets kapacitet. Dermed lægger vi altså op til, at alle de hidtidige bestemmelser om vaccination i loven udgår.
Min egen erfaring er, at det, at der overhovedet er nogle elementer om, at tvang i sidste ende kunne være relevant, og at det har stået ét sted i den oprindelige epidemilov, den helt gamle lov, alene har givet anledning til, at nogle bliver skeptiske over for vacciner. Vi har brug for det modsatte. Vi har brug for oplysning og selvfølgelig også folkelig tilslutning til vaccinationsprogrammerne, både i forhold til pandemier, men også i vores generelle vaccinationsindsats.
Det er fortsat afgørende, at vi bevarer de øvrige muligheder for tvang over for enkeltpersoner, f.eks. muligheden for at påbyde enkeltpersoner at lade sig teste, isolere eller behandle. Det skal sikres, at der kan gribes ind over for personer, der ikke kan eller måske ikke vil forstå alvoren af en epidemi. Et eksempel kunne være, at en person, man ved er smittet, eller som man har stor grund til at antage er smittet, går rundt og kan smitte sårbare mennesker, og så skal der selvfølgelig kunne sættes ind.
Mulighederne for tvang over for grupper af enkeltpersoner skal dog indskrænkes. Reglerne skal gælde for personer, der f.eks. har befundet sig på et bestemt sted, deltaget i en bestemt begivenhed eller arbejdet på en bestemt arbejdsplads, hvor man ved, at her er der sundhedsfare, og at her skal man sætte ind. Hvis ikke de regler overholdes, vil man kunne straffes med bøde. Det skal understreges, at også denne bemyndigelse til at udstede regler vil være omfattet af den særlige parlamentariske kontrol, som vi foreslår, hvor et flertal i et nyt folketingsudvalg kan modsætte sig, at der udstedes sådanne regler.
Vi ønsker at øge retssikkerheden. Det skal for det første ske ved at indføre automatisk domstolsprøvelse af foranstaltninger mod enkeltpersoner, der har karakter af frihedsberøvelse. Det kan f.eks. være påbud om isolation. Derudover vil regeringen yderligere styrke retssikkerheden ved at indføre pligt til løbende at revurdere påbud om tvangsforanstaltninger i forbindelse med indgreb over for enkeltpersoner. Har indgrebet karakter af frihedsberøvelse, vil det stadig skulle efterprøves af domstolene.
Ud over de mange ændringer, som jeg netop har nævnt, må vi erkende, at de indskrænkninger af mulighederne for at fravige rettigheder og forpligtelser i anden lovgivning, som vi i høringsudgaven af lovforslaget har lagt op til, ikke er hensigtsmæssige. Erfaringerne fra covid-19 har vist, at der fortsat er behov for at have de muligheder, som vi fik hjemmel til i marts måned. Vi har også måttet indse, at der faktisk er behov for i et vist omfang at udvide de gældende muligheder. Til gengæld vil disse fravigelser være omfattet af den foreslåede ordning med forelæggelse for et folketingsudvalg, så den parlamentariske kontrol med anvendelsen af reglerne på den måde styrkes.
Vi lægger op til en række ændringer af det tidligere oplæg til epidemiloven. Jeg har gennemgået dem her, og jeg vil selvfølgelig meget gerne svare på Folketingets spørgsmål. Men jeg vil sige et par få ord om den videre proces. Vores mål er fortsat at sikre så bred enighed om og opbakning til det her som overhovedet muligt. Det er en lov, som skal overleve mange regeringsskift. Uanset hvad der er af egne ønsker i de forskellige partier, vil der være mange forskellige regeringer, der skal leve med den her lov, og mange regeringspartier, der tilsvarende kommer i opposition. Derfor er det vigtigt med en grundig og inddragende proces. Vi har allerede haft flere møder med partierne, og det vil vi også have fremadrettet. Vi er slet ikke færdige endnu, der er også indkaldt til møde med følgegruppen den 8. december, og så ser jeg frem til at kunne fremsætte et lovforslag inden jul. Tak for ordet.