Mange tak for det, formand, og tak til de borgere og de initiativtagere, der har rejst borgerforslaget, og til alle dem, der har støttet det. Stillerne af borgerforslaget ønsker, at vi afsætter tilstrækkelig tid og ressourcer til at yde omsorg og støtte til de fødende. Forslagets indhold handler om at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der sikrer de fødende og de nye familier nogle rettigheder, som der er en række konkrete forslag til.
Jeg kan konstatere, både efter drøftelser med de enkelte partier og selvfølgelig også efter at have fulgt med i meldingerne i aviser og medier, at der blandt alle partier her i Folketinget, både dem, der har været i regering for nylig, dem, der ikke har været, og dem, der er kommet til osv., og også blandt interessenter og generelt i offentligheden synes jeg, er bred enighed om, at svangreomsorgen og fødeområdet skal forbedres. Det synes jeg er positivt. Det fremgår jo som bekendt af det politiske forståelsespapir mellem regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, at forbedringer af vilkårene for fødende vil være en prioritet i en sundhedsaftale. Og vi har fra regeringens side meldt ud, at en sundhedsaftale vil komme i år. Vi har tilkendegivet, at vi vil styrke fødselsområdet, og det er et arbejde, som netop indgår som led i forberedelsen af sundhedsaftalen.
En god fødsels- og forældreforberedelse, altså nu taler vi om før fødslen, er en forudsætning for et godt fødselsforløb. Det gælder i særlig grad, men ikke kun for førstegangsfødende. Det er jo sådan i dag, at alle regioner selvfølgelig tilbyder fødsels- og forældreforberedelse, og mange af de regionale fødeafdelinger tilbyder fødsels- og forældreforberedelse på mindre hold. Det er jo meget, meget positivt, og det får vi gode meldinger omkring. Men det er særlig fødsels- og forældreforberedelse på meget store hold, der ikke er optimale. Det mener jeg at vi har evidens for at kunne konstatere. Det er ikke optimalt at have de her meget, meget store fødselsforberedelseshold. Så allerede før fødslen har vi altså nogle steder problemer. Vi kan simpelt hen konstatere, at meget af informationen går tabt på de store hold. Det siger jo sig selv, at det ikke er alle, der får rakt hånden op i sådan et stort forelæsningslokale for at stille spørgsmål om ting, man er nervøs for, eller for at stille private helbredsmæssige spørgsmål. Så der er altså allerede før fødslerne noget, der skal rettes op på.
Vi har jo set, at der er flere fødeafdelinger, der begynder at have forskellige tilbud. F.eks. er der i forbindelse med online fødselsforberedelse sådan nogle webinarer, som også tilbydes, hvor man kan stille spørgsmål undervejs. Vi har selvfølgelig haft dem ekstraordinært under epidemien, og det, vi får at vide af Danske Regioner, er, at der faktisk er nogle positive erfaringer. Men også her gælder det, at det kan være en fordel med mindre hold, hvor man kan få den direkte kontakt. Så i det omfang man også tilbyder noget digitalt, synes jeg bare, det er fint, men det skal være forbedringer og ikke forringelser, for mindre hold er vigtige. Hvis der er for mange, får man ikke spurgt om de ting, der er afgørende for, at man går trygt ind i fødselsområdet. Så det er en meget sund og god investering i forebyggelse for sundhedsvæsenet, men selvfølgelig også for den enkelte familie.
Ud over fødsels- og forældreforberedelsen har vi jo også jordemoderkonsultationerne, og de er et mindst lige så vigtigt element i forberedelsen til fødslen og til livet med en nyfødt. Det er jo her, jordemoderen kan spore sig ind på de kommende forældres behov, og hvor de kommende forældre kan spørge ind til de ting, der betyder noget lige netop i deres forløb. Og hvis man så kigger på jordemoderkonsultationen, må man jo sige, at der er rigtig mange ting i vores samfund, der er udviklet og blevet forbedret, men der er til en jordemoderkonsultation i dag afsat præcis samme antal minutter som for 40 år siden – som for 40 år siden. Dengang var der også noget papirarbejde. Det handlede primært om at skrive lidt i nogle vandrejournaler, og så kunne man bruge resten af tiden på at undersøge den gravide. I dag, hvor der er det samme tidsrum som for 40 år siden, skal der så ud over kommunikationen og kontakten også være tid til at dokumentere både i vandrejournal og den elektroniske patientjournal, og samtidig er antallet af scanninger jo også steget, hvilket er positivt, men vi kan jo ikke presse mere ind i samme antal minutter.
Derudover kan vi jo simpelt hen se, at vi har flere gravide, der har en kronisk eller psykisk sygdom med sig ind i graviditeten, og det levner ikke meget tid til at tage sig af spørgsmål og bekymringer hos den gravide. Så en styrket fødselsforberedelse, små hold og muligheden for en styrket og mere fleksibel jordemoderkonsultation bør være fokusområder – det gælder før fødslen.
Så har vi så det, der sker under fødslen. Selvfølgelig er det sådan med fødsler, at det varierer fra dag til dag. Der vil være dage, hvor man indkalder ekstra personale, for det er et grundvilkår på en fødegang, men under fødslen er det uanset hvad helt afgørende, at der er kompetent personale til stede, at der er ro omkring fødselsforløbet, og at den fødende har en stærk oplevelse af en sikker og tryg fødsel. Noget af det, jordemødrene peger på, når vi har dialogmøder med dem, er, at der i dag er for lidt bemanding og beredskab i forhold til spidsbelastningen, samt at der er mange overflytninger af kvinder i aktiv fødsel.
Vi kommer ikke uden om, at der vil være perioder med spidsbelastninger, for det er som sagt et grundvilkår, det er et vilkår på en fødegang. Vi kan ikke planlægge lige præcis efter, hvornår fødslerne kommer, men det er altså indtrykket, at der er mange fødesteder, som bliver meget pressede, også for pressede i de her spidsbelastningssituationer. Og den personalenormering, man i sin tid lavede til håndtering af spidsbelastninger, er nogle steder blevet hverdag, og sådan skal det jo ikke være. Der skal være personale nok på arbejde til at sikre tid til den fødende, når hun er i aktiv fødsel, og der skal være en normering, der sikrer, at overflytning til en anden fødeafdeling kun yderst sjældent er nødvendig. Det kan ikke være en norm, man arbejder efter. Organiseringen af arbejdet på landets fødegange bør derfor også være et fokusområde. Det er under fødslen.
Efter fødslen skal der være et styrket fokus på efterforløbet og på, hvordan vi støtter de nye familier bedre, når de kommer hjem fra fødeafdelingen. I forhold til forløbet efter fødslen er det vigtigt, at der er et sikkerhedsnet, fra mor og barn kommer hjem fra hospitalet, til sundhedsplejersken tager over, og vi må jo være ærlige at sige, at familier i dag oplever alt for store skift i overgangen fra den regionale svangreomsorg til den kommunale sundhedspleje. Det er systemtænkning, men det skal jo vendes om. Sundhedsplejen møder i øjeblikket flere og flere nybagte forældre, som siger, at de ikke føler, at de har styr på den nyfødte og amning, når de kommer hjem fra hospitalet, og det er jo kritiske timer, kritiske dage, vi taler om her, hvor vi som samfund simpelt hen ikke skal tillade, at man falder ned mellem to siloer eller to søjler.
Nyfødte og forældre trives, det ved vi, når de er trygge ved situationen, og når de ved, hvor de kan henvende sig med spørgsmål, og hvornår de får besøg. Hvis man oplever det, er man også i stand til at håndtere alt det, der følger efter, og derfor er vi nødt til også at se på efterforløbet, så vi både ser på før, under og nu efter forløbet, altså måden, hvorpå vi støtter de nye familier, når de kommer hjem fra fødegangen. Det skal være et fokusområde også.
Vi har fra regeringens side et forslag, der kan være med til at hjælpe på det her, nemlig et forslag om, at nybagte mødre skal have ret til at blive på sygehuset eller et barselshotel i 2 dage, hvis de ønsker det. Nogle vil gerne hjem hurtigt, andre har brug for ekstra tid til at føle sig trygge ved amning m.v., inden de kommer hjem. Det er ikke hele løsningen, men vi mener, det er et vigtigt skridt i en løsning. Og det er vigtigt at have et tilbud, der matcher de kommende og nye forældres forskellige behov. Der er nogle ting, der er ens i fødselsforløbene, men der er sandelig også ting, der er forskellige, og dem er vi nødt til at sætte vores system og bemanding og beredskab op til. Det er helt afgørende, at den fødende har et valg, både om og hvornår de er trygge ved at tage hjem. Og det kræver, at der er tid og rum til at støtte og vejlede på afdelingerne. Det hjælper ikke bare at give de fødende rettigheder, hvis de ikke har tid til at tage fat om de problemstillinger, som rettighederne egentlig er til for. Så det er det vigtige.
Lad mig slutte med hermed at understrege, at ja, vi skal forbedre vilkårene for fødende. Det arbejde er i fuld gang, vi har holdt interessentmøder, og vi arbejder videre på baggrund af de mange input, vi har fået fra jordemødre og læger og andre, der arbejder med det her, og nybagte mødre også. Sundhedsstyrelsen kommer med anbefalinger om svangreomsorgen til organisering af fødeområdet, dem regner vi med kommer før sommer, og når de foreligger, vil jeg præsentere dem for partierne som afsæt for drøftelser om, hvordan vi kan forbedre forholdene for de fødende. Så har vi også meldt ud, at vi oven på de anbefalinger, oven på de drøftelser med Folketinget vil forhandle med Folketingets partier om en sundhedsaftale, hvor en forbedring af vilkårene for fødende vil være en prioritet fra regeringens side, og jeg håber og tror også, at det vil være det for de kommende aftalepartier. Tak, formand.