Tak for det, formand.
Man kan næsten sige, at det måske var forventet med den behandling, som forslaget har fået her.
Vi har ellers gjort os umage for at prøve at køre den rene linje i forbindelse med det her forslag.
Og vi har svært ved at se, hvorfor man ikke skulle kunne pålægge udenlandske tjenesteudbydere og virksomheder, at de skal lægge et depositum på 20.000 kr., når de tilmelder sig RUT-registeret, som de så vil få tilbage, hvis de overholder de danske regler.
Hvis de ikke overholder reglerne om arbejdsmiljø og sikkerhed og den slags, får de jo en bøde, og så vil de 20.000 kr.
gå til at betale den bøde.
Ja, okay, så har man tabt sit depositum, men så har man betalt bøden.
I dag er det sådan, at Arbejdstilsynet og staten skal slås med de her virksomheder, når de er rejst hjem til EU, for at få bøderne ind, og det er godt nok meget svært.
Der er mange virksomheder, der smutter, de betaler ikke bøden, og så er staten taberen på det her område.
Det ville jo være med til at sikre, at vi i hvert fald fik de 20.000 kr.
hjem af de bøder, de eventuelt ville få.
Og som sagt kan de jo bare overholde den danske lovgivning, så vil de få pengene tilbage.
Jeg har svært ved at se, at en virksomhed, hvis det er en ordentlig virksomhed, ikke skulle have råd til at betale et depositum for at arbejde i Danmark.
Hvis det er sådan, at de har vanskeligt ved at rejse de 20.000 kr., jamen så har de vel også vanskeligt ved at rejse den løn, som deres medarbejdere skal have for at arbejde.
Det er måske også derfor, vi har nogle sager med underbetalt arbejdskraft, altså at virksomhederne ikke har penge til det.
Det skal jeg så ikke kunne sige.
Og man behøver ikke lægge pengene kontant, man kan stille en bankgaranti for de 20.000 kr., som løber i den tid, hvor man arbejder i Danmark.
Overholder man reglerne, er pengene jo ikke tabt.
Det burde være så ligetil.
Det andet med, at man skal betale i forbindelse med tilmelding, er, fordi vi i Dansk Folkeparti synes, det er rimeligt, at når man tilmelder sig RUT-registeret, som staten stiller til rådighed, så skal man også betale de omkostninger, der er ved at tilmelde sig.
Jeg har forstået, at det ikke er et ret stort beløb.
Det er måske i størrelsesordenen et par hundrede kroner, det koster at tilmelde sig RUT-registeret.
Så det burde ikke være noget, der ødelagde noget som helst, heller ikke for enkeltmandsvirksomheder, hvis det var som det, man skulle tilmelde sig.
Så er man sikker på, at man er registreret, og så arbejder man under tilsyn.
Men der er måske også mange, der gerne vil undgå at arbejde under tilsyn.
For hvis ikke man registreres i RUT-registeret, ved Arbejdstilsynet jo ikke, hvor man er henne.
Og det er måske også det, EU har i tankerne med de artikler, man kan læse i Avisen.dk og Altinget, om, at EU ikke mener, at enkeltmandsvirksomheder skal tilmeldes RUT-registeret.
Det er så det, som ministeren har sagt han vil arbejde imod.
Han vil have et møde med kommissæren om det her, men jeg har mine tvivl om, at ministeren kan overbevise EU-kommissæren om, at det er en dårlig idé, de kommer med.
Men vi ønsker ministeren held og lykke med at arbejde for at sikre, at enkeltmandsvirksomheder stadig væk skal tilmelde sig RUT-registeret.
Det burde ikke være det, der ødelagde noget som helst, når man vil arbejde et andet sted, at man lige skal tilmelde sig, for enkeltmandsvirksomheder skal også overholde dansk lovgivning.
De skal også leve op til de krav, vi stiller på arbejdsmarkedet.
Det er ikke sådan, at man bare kan flyve under radaren, og hvis det lykkes EU at komme igennem med, at enkeltmandsvirksomheder ikke skal tilmeldes, så har vi ikke styr på noget som helst.
Så kan der være i tusindvis, der rejser rundt i landet og arbejder, uden at vi har styr på det.
De kan tilbyde deres arbejdskraft til under overenskomstmæssig løn, 60, 70 eller 80 kr.
i timen, eller hvad ved jeg, de kan finde på.
Vi har jo set eksempler på folk, der arbejdede til i hvert fald til 50-60 kr.
i timen i rengøringsbranchen, så det kan man vel også gøre, hvis man er en enkeltmandsvirksomhed.
Jeg vil så først og fremmest sige tak til Enhedslisten, hr.
Finn Sørensen, for at støtte forslaget.
Jeg håber også, hr.
Torsten Gejl fra Alternativet har forstået, hvad det går ud på, så vi også får støtte fra Alternativet.
Men jeg er klar til at give uddybende svar på spørgsmål fra hr.
Torsten Gejl, hvis der er behov for det.
Jeg forstår så ikke helt hr.
Karsten Hønge – som jo var positivt stemt fra starten af og egentlig ville være med til at fremsætte forslaget – altså at det skulle være i strid med et forlig, hvis SF aftalte med Dansk Folkeparti, at vi skulle fremsætte det her forslag.
Når vi i Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven kunne få skærpet bødestraffen i RUT-registeret, så ville det jo også være i strid med forliget, for Dansk Folkeparti er ikke med i det forlig.
Men så burde det jo også være i strid med forliget, at regeringen aftalte med Dansk Folkeparti, at vi skal skærpe bødestraffen, når SF ikke kunne aftale med Dansk Folkeparti, at vi ville fremsætte det her forslag.
Men det er jo SF, der må afklare med forligskredsen, hvordan det forholder sig.
Det vil jeg ikke gøre mig klog på, og jeg vil ikke gøre mig klog på, om der har været nogle samtaler i forligskredsen med hr.
Karsten Hønge om det her.
Det må hr.
Karsten Hønge selv forklare.
Jeg har forstået det sådan, at hr.
Leif Lahn Jensen er positiv, men alligevel ikke vil være med til at afprøve grænsen.
Men den eneste måde, hvorpå vi kan få afprøvet grænsen for, hvad vi må, er netop at vedtage forslaget og så afprøve det over for EU.
Og hvis dommen fra EU så var, at det må vi ikke, ja, okay, så er vi nødt til at droppe det igen.
Men så har vi fået afprøvet, hvor grænsen går.
Det ved vi ikke, for det har aldrig været nede og blive bedømt i EU, og derfor er det svært at vurdere, hvor grænsen for det her er.
Men det kan godt være, hr.
Leif Lahn Jensen kommer på andre tanker på et senere tidspunkt, måske når det kommer fra EU, at arbejdskraften skal være endnu mere fri og uberørt af anmeldelser.
Det ved vi ikke.
Vi må se på, hvad ministeren opnår.
Hans Andersen, Venstre, støtter op om RUT-registeret og taler om forskelsbehandling af dem, der tilmelder sig RUT-registeret, og dem, der ikke tilmelder sig RUT-registeret.
Men vi snakker om udenlandske tjenesteudbydere.
De skal jo efter vores mening alle sammen tilmeldes RUT-registeret, så der skulle ikke være nogen forskelsbehandling.
Og hvis det anvendes i forbindelse med danske virksomheder, som hr.
Henrik Dahl også var inde på, så er det sådan, at danske virksomheder i forvejen betaler rigtig mange ting.
Bl.a.
betaler danske virksomheder også, hvis ikke de tager praktikanter og lærlinge ind.
Det gør udenlandske virksomheder ikke.
Dem, der har tilmeldt sig RUT-registeret, skal ikke betale, hvis ikke de tager lærlinge ind.
Der er mange ting, man kan sige at danske virksomheder betaler til, som udenlandske virksomheder ikke betaler til, og derfor kan jeg ikke se, der skulle være nogen forskelsbehandling.
Jeg kan heller ikke se, at det skulle være en handelshindring, hvis man skal lægge et depositum.
Så er det en meget dårlig virksomhed, hvis ikke man kan lægge et depositum på 20.000 kr., som man får igen, hvis man overholder de danske regler.
Så blev der sagt noget om, at ministeren tager et forslag oven i hatten ved EU-forhandlingerne.
Men, hr.
Torsten Gejl, det er jo netop sådan, at det kan ministeren ikke, for det her forslag er ikke noget, der er på EU's dagsorden.
Og derfor kan ministeren selvfølgelig ikke tage noget oven i hatten.
Ministeren er nødt til at forholde sig til det, som EU har på tegnebrættet.
Men jeg vil sige tak til dem, der har støttet forslaget, og jeg håber da, at vi på et tidspunkt måske kan blive enige om noget nærmere.
Hvis der kommer nogle ændringer i det, kan vi måske blive enige om et sådant forslag her.
For vi er villige til at se på, om der kan laves nogle ændringer, så vi kan få flertal for det.
Men det var jo rart at få afprøvet, hvor grænsen er, og som sagt får man kun afprøvet, hvor grænserne er, ved at udfordre EU's lovgivning.
Men tak for en god debat.
Den har i hvert fald vist lidt om, hvor partierne står i forbindelse med udenlandsk arbejdskraft og adgangen til Danmark for udenlandsk arbejdskraft.