Der er i øjeblikket interesse fra mediernes side for DIIS’ udredning om Danmarks militære og civile indsats i Afghanistan 2001-2021, herunder spørgsmålet om, hvorvidt forskere skal kunne offentliggøre, videregive eller udnytte optegnelser fra Det Udenrigspolitiske Nævn i forbindelse med Afghanistanudredningen.  

På den baggrund gives nedenfor en orientering om sagens baggrund og status. 

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Alternativet har indgået en ”Aftale om uvildig historisk udredning af Danmarks militære og civile indsats i Afghanistan i perioden 2001-2021”. 

Formålet med udredningen er at vurdere og evaluere Danmarks 20-årige indsats i Afghanistan med henblik på læring til brug for overvejelser om fremtidige freds- og stabiliserings- og genopbygningsindsatser. 

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) udarbejder udredningen. 

Baggrund og status i sagen er som følger:

• Det er et meget bredt flertal i Folketinget, der 2021 bad om udredningen og altså ikke Det Udenrigspolitiske Nævn. 
• Optegnelser fra nævnets møder er fortrolige i 30 år
• Folketinget har tilbage i 2020 indgået en aftale med Udenrigsministeriet om, at Folketinget skal samtykke, hvis forskere skal kunne offentliggøre, videregive eller udnytte nævnsoptegnelser, der er yngre end 30 år. 
• Denne samtykkeordning angiver på overordnet niveau retningslinjer for, hvordan Folketinget og Udenrigsministeriet behandler forskernes anmodning om adgang til fortroligt materiale.
• Ifølge samtykkeordningen skal Udenrigsministeriet - forud for, at Folketingets ledelse tager endelig stilling - vurdere om brug af disse dokumenter kan ”forvolde skade på statens sikkerhed, rigets forsvar, udenrigspolitiske forhold med videre”, og om de kan afklassificeres. 
• Hvis optegnelserne afklassificeres, er det ikke det samme som, at der gives adgang til dem. Det er blot ensbetydende med, at optegnelserne ikke længere har en klassificeringsgrad. Under alle omstændigheder gælder nævnslovens bestemmelser om fortrolighed, indtil Præsidiet beslutter noget andet. 
• Hvis ministeriet vurderer, at dokumenterne kan afklassificeres, er det op til Folketingets ledelse – Præsidiet – at træffe en afgørelse om forskernes brug af optegnelserne.
• Udenrigsministeriet har endnu ikke oversendt alt det afklassificerede materiale, som Folketinget skal træffe beslutning om. 
• Folketinget vil tage stilling til anmodninger om at offentliggøre, videregive og udnytte optegnelser fra nævnets møder, når den samlede anmodning om adgang til at offentliggøre, videregive og udnytte optegnelser fra nævnsmøder er modtaget. 
• Det Udenrigspolitiske Nævn vil blive hørt forud for Præsidiets afgørelse i sagen.