Folketingets formand Søren Gade (V) skriver søndag den 8. oktober kronik i Jyllands-Posten om NATO.

 

Jeg havde som ung soldat i 1980’erne en skelsættende oplevelse på en natflyvning langs grænsen mellem Vest- og Østberlin. Til den ene side var Vestberlin oplyst af gadelamper, blinkende lysreklamer og fejende billygter. Til den anden side lå Østberlin hen i et knugende mørke. 

Synet gjorde et kolossalt indtryk på mig. Det var bogstaveligt talt anskuelsesundervisning fra en helikopter. 

Det stod klart for mig, at NATO ikke bare er krudt og kugler, men et værn imod angreb på demokrati, frihed og menneskerettigheder.   

Som formand for Folketinget er jeg de næste dage vært for den årlige session for NATOs Parlamentariske Forsamling. Det er den parlamentarisk-demokratiske gren i forsvarsalliancen. 

Sessionen er et vigtigt mødested for drøftelser på tværs af lande og partiskel. Alliancen udvikler sig hele tiden i takt med den sikkerhedspolitiske situation. Parlamentarikerne er vigtige som alliancens demokratiske ballast. De vil på forsamlingen vedtage resolutioner og godkende rapporter, der kommer med anbefalinger til NATO og de respektive 31 lande. 

Normalt er det NATOs militære samarbejde, der løber med den offentlige opmærksomhed. Men i de næste dage vil cirka 650 politikere, embedsmænd og eksperter strømme til København for at diskutere de problemstillinger, NATO står overfor. 
-----

NATO's Parlamentariske Forsamling spiller en vigtig rolle med at skabe dialog om sikkerhedsudfordringer og udstikke sigtelinjer for den militære-operationelle virksomhed.  

Landene i NATO er alle demokratier med forskellige politiske systemer. De har hver deres egen historie. Deres demokrati kan ikke sættes på fælles formel. Men landene går ind for de værdier om demokrati og national selvbestemmelse, som alliancen blev grundlagt på i 1949.  

Alle beslutninger i NATO kræver konsensus. Og det kan godt tage lang tid. 

Tag fx processen om Sverige og Finlands optagelse i NATO. Begge lande sendte deres officielle ansøgning om optagelse 18. maj 2022 efter den russiske invasion af Ukraine. 

Folketinget besluttede enstemmigt at sige ja til begge lande allerede 7. juni samme år. Der skulle gennemfø-res en tilsvarende ratificeringsproces i alle NATO-landes parlamenter, før Finland officielt kunne kalde sig NATO-medlem 4. april i år. 

Jeg havde gerne set, at det var gået hurtigere. Et land befinder sig i en sårbar situation, indtil ansøgningen er ratificeret. Sverige og Finland er rodfæstede demokratier med et stærkt militær, så der burde ikke være så meget at betænke sig på. Men sådan er spillets regler. 

Det svenske medlemskab afventer stadig, at parlamenterne i Tyrkiet og Ungarn tiltræder aftalen om svensk medlemskab. Jeg håber, det sker meget snart. 
-----

Bagtæppet for den kommende session er Ruslands aggressionskrig mod Ukraine og NATOs overvejelser om kapacitetsopbygning og andre initiativer.    

Den sikkerhedspolitiske situation i Europa ændrede sig med ét slag 24. februar sidste år. Europa var op til den russiske invasion splittet i forhold til Ruslands intentioner. Nogle lande så skriften på væggen med Pu-tins tale om, at Ukraine ikke var et selvstændigt land. 

Andre havde en forsigtig tro på, at den vigtige råstofhandel ville afholde Putin fra at eskalere krigen. Den russiske økonomi har i mange år været bundet op på salg af olie og gas. 

Ukraine har udtrykt interesse for et NATO-medlemskab, men alliancens traktat giver ikke mulighed for, at et krigsførende land kan blive optaget. Det sker for at undgå, at et nyt land trækker NATO ind i en væbnet konflikt. NATOs formål er ikke offensivt, men en gensidig beskyttelse.  

Selv om Ukraine ikke er medlem af NATO, ser Ukraine sig selv som et land i den europæiske familie. Den opfattelse er gengældt af landene i NATO. De har udvist historisk enighed i opbakningen til Ukraine. De har støttet militært, økonomisk og humanitært. Folketinget står også 100 procent bag Ukraines frihedskamp.  

Der er ingen tvivl om, at værdifællesskabet med Ukraine har stor betydning for den støtte og sympati, der strømmer mod Ukraine. NATO opfatter ikke kun Ruslands aggression som en krig om territorier. Det er en ideologisk kamp mellem frihed og tvang. 

Ukraines demokrati er af forholdsvis nyere dato og befinder sig på et andet udviklingstrin end de lande, som var med til at stifte NATO. Præsident Zelenskyj har også taget kampen op mod korruptionen. Selv om lan-det er i krig, har han fokus på, at myndighederne ikke misbruger den magt og de midler, de har fået betroet.  

Den ukrainske præsident forventes at deltage i sessionen via videolink. Folketinget har desuden indledt et samarbejde med Verkhovna Rada – det ukrainske parlament – om at udvikle deres demokrati og parlamen-tariske processer.
-----
 
I NATO forpligter medlemslandene sig på at hjælpe hinanden i tilfælde af krig. 

Mange kender uden tvivl artikel 5. I folkemunde kendt som NATOs musketéred. Hvis et land bliver angrebet, kommer resten af alliancen til undsætning.  

Den indbyrdes solidaritet har en afskrækkende virkning på en potentiel aggressor. Det er derfor, de tidligere lande i Østeuropa skyndte sig med at komme ind under NATO-paraplyen, da Warszawa-pagten gik i opløsning.    

Artikel 5 har kun været aktiveret en enkelt gang; nemlig efter terrorangrebet mod USA 11. september 2001. 


Jeg glæder mig over den danske opbakning til NATO. Der er en næsten enstemmig opbakning blandt de danske politiske partier. Der er bare ikke noget alternativ til NATO, når det gælder Danmarks sikkerhed. 

Truslen mod Europa er blevet større efter Ruslands angreb. De enkelte medlemslande er i færd med at forpligte sig til at afsætte en større andel af bruttonationalproduktet til deres forsvar. Men det handler ikke kun om at forlænge værnepligten, indkalde flere soldater og udbygge den militære kapacitet. 

Trusler og krigsførelse kan antage mange forskellige former. Der er stort behov for at beskytte den kritiske infrastruktur som eksempel el- og varmeforsyning, offentlig transport og telekommunikation. Hvis de digitale styringssystemer sættes ud af kraft, kan Danmark hurtigt blive lammet. Det kan forårsage større ødelæggelse end mange missiler og bomber. 

Heldigvis har Danmark stor gavn af NATO-medlemskabet til forsvaret mod cyberkrig, hacking og andre former for moderne krigsførelse. Det kræver specialiseret viden og avancerede systemer at opstille et værn imod den slags avancerede trusler. Med NATO-medlemskabet får dansk forsvar adgang til en teknologi, som vi ikke kunne opbygge på egen hånd.    
-----

NATO har i 74 år været garant for fred og stabilitet i vores del af Europa. Det er en væsentlig grund til, at jeg har været en svoren tilhænger af NATO, lige siden jeg meldte mig ind i VU som 16-årig.

Med medlemskabet af NATO er Danmark med ved bordet, når der diskuteres internationale sikkerheds-spørgsmål. Vi kan tage del i beslutningerne sammen med de 30 andre lande i forsvarsalliancen. Det betyder, at vi kan præge rammerne for vores sikkerhed. Danmark fylder ikke meget på landkortet, men der bliver lyttet til os, fordi vi har placeret os i kernen af NATO. Dertil kommer det øgede fokus på Arktis, som får stigende strategisk betydning.       

 

Det bliver nogle spændende dage i Bella Centret. Ti folketingsmedlemmer i den danske delegation med delegationsformand Mads Fuglede (V) og næstformand Karsten Hønge (SF) i spidsen vil være med til at opstille sigtepunkter for, hvordan NATO skal agere i forhold til det aktuelle trusselsbillede.