Det er med stor sorg, at jeg har modtaget budskabet om, at forhenværende formand for Folketinget Erling Heymann Olsen er død i dag. Mine tanker går til Erling Olsens familie og nære.
Erling Olsen blev født i 1927. Han var uddannet cand. polit., og gjorde akademisk karriere med både doktor og professortitel, inden han i 1970’erne blev den første rektor for Roskilde Universitetscenter.
Men ved siden af sin akademiske karriere, så var han også tiltrukket af politik. Han blev af Socialdemokratiet opstillet og valgt til Folketinget i 1964 og sad herefter i Folketinget i 1964-66, 1971-73 og 1975-98. Erling Olsen var således medlem af Folketinget i mere end 27 år, og var igennem alle årene en aktiv politiker med markante holdninger og meninger.
Erling Olsen var politisk ordfører for Socialdemokratiet i 1977 og blev året efter udnævnt til boligminister, først i SV-regeringen og senere i skiftende regeringer under Anker Jørgensens ledelse, indtil Anker Jørgensen trådte tilbage i 1982.
Da Poul Nyrup Rasmussen blev statsminister i 1993, blev Erling Olsen en særdeles vellidt justitsminister. Erling Olsen var justitsminister frem til folketingsvalget i september 1994. Som justitsminister fik han et folkeligt gennembrud og nød bred popularitet i det danske samfund.
Efter valget den 21. september 1994 blev Erling Olsen tilbudt stillingen som formand for Folketinget, og bestred denne post frem til det følgende valg den 11. marts 1998.
Fra sin tid som formand for Folketinget vil han blive husket for sin plan for at styrke Folketinget – en plan, som blev døbt Olsen-planen. Hensigten med planen var at få magten tilbage til Folketinget, tilbage fra eksperterne og fra EU, og han ville have debatten tilbage til tinget. Endelig ville han styrke Folketingets organisation så den i højere grad kunne bistå medlemmerne i deres arbejde. Det lykkedes i store træk at gennemføre de praktiske dele af planen, og på den måde har Erling Olsen fået sat et afgørende og varigt aftryk på sin gamle arbejdsplads.
Erling Olsen var en helt speciel politiker. Han viste, at politik også er et spørgsmål om følelser og holdninger. Han forstod at udnytte offentlighedens – og pressens – krav om enkle og nærværende budskaber. Han søgte indflydelse og tog ansvar, og altid med en afvæbnende humor, som gjorde ham svær at sige imod.
Erling Olsen besad et intellekt udover det sædvanlige. Samtidigt var han et venligt, hjælpsomt og meget positivt menneske.
Han vil blive savnet af os alle.
Æret være Erling Olsens minde.
Thor Pedersen
Formand for Folketinget