Tak for det. Og først vil jeg sige tak til Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige for opbakningen til det her beslutningsforslag. For Venstres, Dansk Folkepartis og Konservatives vedkommende – og også for Liberal Alliances vedkommende, som jeg selv kommer fra – var det ikke nogen overraskelse, for vi har jo sammen lavet en plan om at udbygge transportinfrastrukturen i Danmark, som vi har lagt frem for danskerne. Og de projekter, som er med i det her beslutningsforslag, er de projekter, som vi synes skulle gå i gang i 2021, og beslutningsforslaget handler altså om de ting, som skal gå i gang i 2021.
Så er Nye Borgerlige kommet til i Folketinget, og Nye Borgerlige bakker også op om, at der skal laves ambitiøse investeringer i infrastruktur i Danmark, og bakker op om beslutningsforslaget, og det er jo ekstra glædeligt. Da jeg trådte til som transportminister i november 2016, gik jeg i gang med et arbejde internt i ministeriet sammen med de embedsmænd, som er der, for at finde ud af, hvor de påtrængende behov for infrastrukturinvesteringer i Danmark er. Hvor er behovene størst? Og hvor mange penge ville man skulle bruge for at gennemføre alle de nødvendige projekter i Danmark? Og det var et anseeligt beløb, fandt vi ud af. Og vi gik så til den øvrige regering dengang, VLAK-regeringen, og fik også dér opbakning, sågar i Finansministeriet, til at kunne finde de nødvendige penge til at gennemføre alle de her projekter.
Så var målet jo at skaffe flertal for det i Folketinget. Dansk Folkeparti var en nødvendighed; Dansk Folkeparti var en del af det parlamentariske grundlag for regeringen, og vi vidste også, at Dansk Folkeparti var venligt stemt over for investeringer i infrastrukturen. Skulle vi have Socialdemokratiet med også? Vi ville gerne, men Socialdemokratiet sagde offentligt, at de ikke ville bruge en krone på bedre veje Danmark, før man havde fået 15 mia. kr. til at gennemføre Togfondens fase to, og Togfondens fase to var en række projekter, som var langt mindre fornuftige end de projekter, som vi havde i vores egen plan. Så før vi kunne gå i gang med de fornuftige projekter fra vores egen plan, var kravet for Socialdemokratiet, at vi skulle gennemføre og finde penge til de mere ufornuftige projekter fra Socialdemokratiets togfondsplaner. Dette ultimative krav fra Socialdemokratiet gjorde, at vi fandt det umuligt at lave en aftale, som rakte hen over Socialdemokratiet i det daværende Folketing. Vi vidste godt, at Socialdemokratiet allerede var gået i valgkamp på det tidspunkt, og at Socialdemokratiet over for vælgerne ikke ville erkende, at Togfondens fase to ikke var en plan, som burde gennemføres til punkt og prikke. Så fordi Socialdemokratiet ikke ville erkende, at Togfondens fase to ikke burde gennemføres til punkt og prikke, så ville vi ikke kunne få Socialdemokratiet med i en aftale, fordi Socialdemokratiet gerne ville bilde vælgerne ind, at man både ville have en række veje, men altså også ville gennemføre hele Togfondens fase to.
Så vi gjorde det, vi kunne, og som var det fornuftige, nemlig at finde et flertal blandt de partier, der gik ansvarligt og realistisk til infrastrukturforhandlinger for Danmark. Og det lykkedes os at skabe enighed om en plan til 112 mia. kr. – 112 mia. kr. – hvoraf de 50 mia. kr. var til jernbaneprojekter, og de 60 mia. kr. var til vejprojekter, altså næsten en fifty-fifty-fordeling, men dog med en lille overvægt til vejprojekterne. Vi fandt vejprojekterne ekstra vigtige, fordi den foregående trafikaftale – den fra 2009, der hedder »En grøn transportpolitik« – uddeler 100 mia. kr. til infrastrukturinvesteringer i Danmark, hvoraf 2/3 går til jernbanen. Helt i modsætning til, hvad hr. Henning Hyllested, som er transportordfører for Enhedslisten, har fået fru Jette Gottlieb til at sige her fra talerstolen, så bruges der rigtig, rigtig mange penge i disse år på at gøre jernbanen bedre – også langt flere penge end de 10 pct. af transportarbejdet, som foregår på skinnerne, måske egentlig kan retfærdiggøre. Men jernbanen er dyr, og også selv om den måske ikke transporterer særlig mange, skal man bruge rigtig mange penge på den.
Her i vores plan var der en række projekter, som kunne gå i gang allerede i 2021, og det var udvidelse af den østjyske motorvej omkring Aarhus fra Aarhus S til Aarhus N, udvidelse af E20/E45 ved Kolding, altså ved motorvejskrydset dér, udvidelse af E20 syd om Odense, øget kapacitet på Motorring 3 i København, udvidelse af Hillerødmotorvejen fra Motorring 3 til Motorring 4, øget kapacitet på Rute 15 mellem Herning og Ringkøbing, udbygning af E55 mellem Sydmotorvejen og Nykøbing Falster og endelig udbygning af Rute 40 mellem Ålbæk og Skagen – det var de projekter, som vi ville gennemføre allerede fra 2021.
Nu står vi så i juni 2020. Om et halvt år skriver vi 2021. Den regering, der sidder i dag, har haft næsten et år til at indkalde til forhandlinger om den infrastrukturaftale, som denne regering ønsker. Vi har forstået på regeringen, at det er meget vigtigt, at også f.eks. Enhedslisten og Alternativet, som er modstandere af enhver vejudbygning i Danmark, også er del af en bred aftale om infrastruktur. Vi har svært ved at se, at det kan lade sig gøre, men det er nu engang vigtigt for regeringen, at vi skal have dem med også. Alligevel har regeringen ikke indkaldt til nogen forhandlinger. Og nu står vi altså her, et halvt år før vi går ind i 2021, og intet er sket.
Det vil sige, at alle de vælgere, som af Socialdemokratiet i valgkampen fik at vide, at de trygt kunne stemme på Socialdemokratiet, for Socialdemokratiet ville også gennemføre vigtige lokale trafikinvesteringer, nu kan se, at det ikke passer. Vores forsøg på at minde regeringen om, at der bør sættes ting i gang i 2021, er det her beslutningsforslag. Det har Socialdemokratiet og regeringen allerede meddelt at man ikke kan stemme for. Man har også meddelt, at man sådan set ikke rigtig ved, hvornår man vil indkalde til forhandlinger. Så vi må nu regne det for sandsynligt, at Socialdemokratiet overhovedet ikke eller næsten ikke vil igangsætte infrastrukturinvesteringer i 2021. Man kan jo ikke udelukke, at der kommer et par projekter på finansloven for 2021, hvis vi er heldige, men vi kan næppe regne med, at vi får otte projekter, som der er tale om i den blå investeringsplan i 2021, til trods for at Socialdemokratiet til vælgerne i valgkampen sagde:
Vi vil nøjagtig lige så meget på infrastrukturinvesteringer som i den blå aftale. Vi er lige så ambitiøse. Kære folk i Nordjylland, som gerne vil have en vej mellem Ålbæk og Skagen, stem roligt på Socialdemokratiet, for vi vil det samme. Kære folk i Aarhus, som gerne vil have udvidet E45 rundt om Århus, stem roligt på Socialdemokratiet, for vi vil det samme. Kære folk omkring Kolding, som kan se, at man sidder i kø i motorvejskrydset mellem E20 og E45, stem roligt på Socialdemokratiet, for vi vil det samme som de blå. Kære folk i Odense, stem roligt på Socialdemokratiet. Vi vil nøjagtig det samme som de blå. Vi vil også udvide motorvejen rundt om Odense osv. osv.
Sådan var budskabet fra Socialdemokratiet i valgkampen. Og nu må vi se ind i 2021, hvor vi kan forvente, at man ikke vil igangsætte de infrastrukturinvesteringer, som man gik til valg på. Det er, må man sige, meget, meget skuffende, ikke kun for os, der deler sæde i Folketinget med Socialdemokratiet og regeringen, men jo især for de danskere, der sidder i kø ude på vejene og ikke kan komme frem og tilbage – om morgenen, når de skal på arbejde, og om eftermiddagen, når de skal hjem fra arbejde. De troede på, at Socialdemokratiet ville igangsætte cirka det samme som de blå partier, men Socialdemokratiet vil ikke bide til bolle, Socialdemokratiet vil ikke indkalde til forhandlinger, Socialdemokratiet bliver ved med at bruge dårlige undskyldninger som corona, når virkeligheden er, at man allerede inden coronaen, allerede tilbage i 2019, da man lavede sin første finanslov for 2020, besluttede at skære 4 mia. kr. af investeringsrammen. Det er 4 mia. kr., som der ikke er til at lave motorvejsinvesteringer eller andre trafikinvesteringer for.
Det er jo der, beslutningen om, at man ikke kan være lige så ambitiøs som de blå partier, bliver truffet. Det er der, hvor man beslutter, at 4 mia. kr., som var afsat til investeringer, i stedet skal bruges på noget andet: højere kontanthjælp, flere pædagoger – hvad ved jeg om, hvad de er blevet brugt på? De er i hvert fald blevet taget fra investeringsrammen og er nu årsagen til, at der ikke bliver brugt en eneste krone på vejnettet i 2020, og at der muligvis heller ikke vil blive brugt en eneste krone på vejnettet i 2021, og vi ved ikke, hvad der sker i 2022 og 2023. Men jeg er glad for opbakningen fra de andre blå partier. Vi står sammen i transportpolitikken. Det kan man næppe sige om det røde flertal, som regerer i dag.