Det næste punkt på dagsordenen er:

34) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 20:

Forslag til folketingsbeslutning om at iværksætte en forundersøgelse med henblik på udflytning af 10.000 statslige arbejdspladser over de kommende år.

Af Susie Jessen (DD) m.fl.

(Fremsættelse 24.10.2023).

Susie Jessen ønsker at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Tak. Jeg har lyst til at starte et lidt overraskende sted. for jeg elsker København: Christian IV's bygninger, der knejser, når man kommer rundt om et hjørne, Rundetårn og Børsen, og om sommeren, når folk hænger ud nede i Nyhavn med benene ud over kanten og drikker en dåseøl – det er altså rigtig hyggeligt – og cyklerne, der drøner over Dronning Louises Bro. Jeg elsker København, og hver gang man kører ind i København, kommer man jo også ud for at se, at der er nye bygninger, der tårner sig op rundtomkring. København bliver hele tiden større og større, og hvor er det dog bare dejligt.

I efteråret 2023 kunne Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fortælle, at fire ud af fem nye job de seneste 15 år er opstået i og omkring København og Aarhus. Det kunne jo godt være en god solstrålehistorie for vores hovedstad, hvis det så bare også samtidig gik godt i resten af vores land, men det er desværre ikke altid tilfældet. For samme analyse kunne fortælle, at på Bornholm og i Vestjylland er beskæftigelsen faldet de seneste 15 år, mens Vest- og Sydsjælland blot har fået 0,7 pct. af de skabte jobs i perioden. Samtidig kan vi se, at der siden 2015 er blevet oprettet – hold nu fast – 10.000 statslige arbejdspladser i København.

Så vi mener, at det er ved at være på tide, at vi gør noget, og i dag lægger vi et løsningsforslag på bordet. Vi ved, hvor meget arbejdspladser betyder uden for de større byer, så lad os nu komme videre med den her forundersøgelse af, hvordan vi kan få udflyttet 10.000 statslige arbejdspladser over de kommende år. Jeg glæder mig rigtig meget til debatten og forhåbentlig – man kan jo ønske – nogle positive tilkendegivelser. Tak for ordet.

Tak for begrundelsen, og der er jo ingen korte bemærkninger til begrundelser, så vi går i gang med forhandlingen, der nu er åbnet. Den første, der får ordet, er ministeren for byer og landdistrikter. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for forslaget. Lad mig starte med at slå fast, at det for mig og for regeringen er enormt vigtigt, at der skal være muligheder for et godt liv i hele Danmark. Derfor deler jeg forslagsstillernes synspunkt om, at staten naturligvis skal være til for hele landet, og det skal også afspejles, når der etableres arbejdspladser. For regeringen ønsker et Danmark i geografisk balance, og vi har som erklæret målsætning at modvirke centralisering og sikre et sammenhængende Danmark. Det er en vigtig opgave, og jeg er glad for, at der er mange partier, der ønsker at tage del i den.

Jeg er dog ikke enig i, at vi skal bruge 150 mio. kr. på en forundersøgelse. Det er virkelig mange af skatteborgernes penge til en undersøgelse. 150 mio. kr. svarer til det, vi med finanslovsaftalen for 2024 samlet set afsætter til landsbypuljen og bredbåndspuljen til næste år.

Hvis jeg lyder lidt stakåndet, er det, fordi jeg løb herover for at nå det, da den anden debat blev afsluttet lidt før, så det er min dårlige form, der blev afsløret der.

150 mio. kr. er dobbelt så meget, som der årligt er blevet ekstra afsat i den netop indgåede finanslovsaftale til at styrke de regionale akutberedskaber – en vigtig sundhedsindsats.

Jeg mener, vi skal prioritere midler til reelt at gøre en forskel i landdistrikterne. F.eks. oplever landdistrikterne nogle steder, at dagligvarebutikkerne lukker, at der er færre busafgange, færre uddannelsesmuligheder. Vi kender også de andre udfordringer. Jeg og regeringen tager dem meget alvorligt, og vi forsøger også at gøre noget ved det – heldigvis med Folketingets hjælp.

Hvis vi tager de færre busafgange, så har vi med aftalen om finansloven for 2024 afsat 100 mio. kr. årligt frem til 2027 for at styrke den kollektive trafik. Der er også blevet nedsat et udvalg af nogle helt ufattelig kloge mennesker, der skal se på mobilitetsbehovet i bl.a. vores yderområder. De har som bunden opgave at se på, hvordan kollektive transportløsninger kan fremme mobiliteten i hele landet. Så har vi også afsat penge til at indføre et fuldt landevejsprincip, så transporten til vores småøer kan foregå på lige fod med den i resten af landet. Det er noget, der er blevet snakket om i årevis; nu gør vi faktisk noget ved det. Det er jeg glad for og stolt af.

Også når det kommer til uddannelsesmuligheder, synes jeg faktisk at vi i fællesskab gør en hel del. Vi ved alle sammen, at uddannelsesinstitutioner udgør kernen i mange lokalsamfund, og vi ønsker at holde hånden under de lokale uddannelsesinstitutioner, som kan understøtte, at nogle kan flytte til et område, eller at nogle kan blive boende i et område. Derfor er der afsat mere end 110 mio. kr. frem til 2027 til tilskud til gymnasier i tyndt befolkede områder samt vuc'er med økonomisk udfordrede afdelinger. Jeg vil gerne sige tak til de partier, der foreslog det i finanslovsforhandlingerne. Det synes jeg var nogle gode forslag.

Når man kigger på det, jeg også nævnte, med dagligvarebutikkerne, har vi sat penge af til borgerdrevne købmænd. Det er en pulje, der er meget populær, hvor lokalsamfundet går sammen og siger, at det er vigtigt, at man kan gå ned og købe en liter mælk. Det understøtter vi også gerne, og vi forøger i øvrigt også landsbypuljen. Og så har vi – og det glæder jeg mig enormt meget til – sat 100 mio. kr. af årligt frem til 2027 til regeringens nye landdistriktsudspil.

Så jeg mener, at vi tager udfordringerne i vores landdistrikter alvorligt. Det gør vi også, når det handler om dagens emne, nemlig arbejdspladser i landdistrikterne. Vi kan jo starte med dem, der træffer et aktivt valg om at bosætte sig i et landdistrikt og stadig væk have et job i nærheden af en større by. Dem er der mange af, også her i Folketinget. Vi har med aftalen for finansloven hævet befordringsfradraget med 100 mio. kr. årligt, altså en målrettet skattelettelse til pendlere i yderkommuner. Jeg synes, det er fornuftigt. Det fremmer, at man kan leve et liv på landet og stadig væk arbejde i nærheden af en stor by, hvor der, som forslagsstilleren også redegjorde for, er en stor del af de danske arbejdspladser.

Også når det kommer til de statslige arbejdspladser, ønsker vi faktisk at gøre noget. Derfor fremgår det af regeringsgrundlaget, at de nye statslige institutioner, og også hvis man laver væsentlige udvidelser af eksisterende institutioner, som udgangspunkt skal placeres uden for de største byer, medmindre der er nogle helt særlige grunde, der taler imod. I forbindelse med udmøntningen af forsvarsforliget er det aftalt, og det er jo bredt forankret, at der skal fokus på, at investeringer i arbejdspladser ikke kun bliver placeret i de største byer, men gør det i hele landet.

Som jeg også nævnte før, arbejder vi på et landdistriktsudspil. Her har vi mulighed for og fokus på at skabe rammer og forudsætninger for, at der kommer flere arbejdspladser i hele Danmark. Jeg glæder mig til at fremlægge udspillet. Jeg glæder mig til efterfølgende at drøfte det med Folketingets partier og også lytte til de forslag, der måtte være fra Folketingets partier, og jeg har en idé om, at det emne, vi diskuterer i dag, måske også kunne blive bragt op i den sammenhæng.

Så vi har uden tvivl landdistrikterne som en vigtig politisk prioritet i regeringen, men vi støtter ikke det her beslutningsforslag, da vi allerede arbejder for, at nye statslige institutioner og også de væsentlige udvidelser, der måtte være af de eksisterende, placeres uden for de største byer, og også fordi vi synes, at 150 mio. kr. kan bruges på noget bedre, som reelt bliver til gavn for landdistrikterne. Men jeg glæder mig til debatten. Tak for ordet.

Så er det fru Susie Jessen.

Tak for talen. Vi havde også nogle gode debatter her i forbindelse med landdistriktsredegørelsen, hvor vi kom godt rundt om hele landdistriktsområdet. Men lige i dag kunne jeg rigtig godt tænke mig, at vi kun koncentrerede os om det her med udflytning af statslige arbejdspladser, for det er jo det, forslaget handler om. Ministeren siger, at de 150 mio. kr. er for mange penge. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren: Hvordan skal vi komme i gang med endnu en ny runde af udflytning af statslige arbejdspladser, hvis vi ikke prioriterer penge til det? Og hvis ministeren er interesseret i at komme i gang med en ny runde af udflytning af statslige arbejdspladser, hvor mange penge er ministeren så klar til at smide efter den her forundersøgelse? For vi vil da gerne være med til at kigge på, hvor langt vi kan komme for et mindre beløb.

Ministeren.

Jeg er i virkeligheden nok mere interesseret i at levere på det, der står i regeringsgrundlaget, nemlig at når der bliver oprettet nye arbejdspladser, eller når vi udvider noget allerede eksisterende, så skal det placeres uden for de store byer. Det tror jeg vil have en større betydning for landdistrikterne, end at vi sidder herinde og bruger en masse penge på at lave en forundersøgelse. Så jeg synes måske i virkeligheden, at man har grebet det lidt forkert an.

Altså, jeg er meget sympatisk indstillet over for idéen, der, som jeg læser det, jo handler om et ønske om, at man skal kunne arbejde og dermed også bosætte sig i hele landet. Det synes jeg er en sympatisk ambition, og den deler jeg. Det er derfor, vi har skrevet, som vi har gjort, i regeringsgrundlaget. Jeg har læst de samme statistikker, som spørgeren har, om, hvor jobvæksten sker, både den offentlige og den private, og har set med bekymring på de tal. Vi er nået frem til, at den balance, vi har fundet i regeringsgrundlaget, er den rigtige, bl.a. fordi vi synes, at de penge, vi sætter af herinde, som er skatteborgernes penge, reelt skal gå til noget, der virker, og det er jeg ikke sikker på at sådan en forundersøgelse vil gøre.

Spørgeren.

Nej, men det vil en udflytning af statslige arbejdspladser jo gøre. Det vil bidrage rigtig meget til vores landdistrikter. Vi er enige om, at det er noget rigtig skidt, at 10.000 statslige arbejdspladser er blevet oprettet i Københavnsområdet siden 2015. Vi er enige om, at de som udgangspunkt skal være uden for de større byer fremover. Men vil det her sige, at regeringen og dvs. også Venstre, som jo egentlig har haft det som mål før tiden, ikke har en politisk målsætning om udflytning af flere statslige arbejdspladser? Lige før valget sagde man, at man havde en ambition om at udflytte statslige arbejdspladser. Er det endnu et valgløfte, der nu ryger i skraldespanden?

Ministeren.

Regerings politik er, at når der skal oprettes nye statslige arbejdspladser eller man laver nogle ændringer i nogle institutioner, der allerede er der, så placerer vi dem som udgangspunkt uden for de største byer. Og i forbindelse med en af de største offentlige investeringer, der er lavet i årevis, altså løftet af forsvarsbudgettet til op til 2 pct. af bnp, skal der være et knivskarpt fokus på, at de investeringer ikke bare bliver lagt i de største byer, men også i landdistrikterne, rundtom i hele landet, og det er sådan set, uanset om det er oprettelse af nye statslige job, eller om det er investeringer i eksempelvis ammunitionsfabrikker i Nordjylland.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg er en lille smule nysgerrig på noget. For jeg synes måske, det lyder en lille smule uambitiøst, at man siger, at det bare skal gælde for nye styrelser. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren har et overblik over, hvor mange nye styrelser der rent faktisk er lavet over de senere år. Det er bare mere for at få en fornemmelse af, hvad omfanget af det egentlig er. For den eneste nye styrelse, jeg husker, er Styrelsen for Forsyningssikkerhed, og her var der rent faktisk en kommune uden for hovedstadsområdet, som bød ind, men som ikke fik den. Den gik til den tidligere justitsministers valgkreds. Om det er tilfældigt, ved jeg simpelt hen ikke. Men det er faktisk den eneste styrelse, jeg har hørt om her, og det kan være, jeg har overset, hvor mange andre nye styrelser der er poppet op rundtomkring. Så hvor ambitiøst er det, som ministeren står her og foreslår?

Ministeren.

Hvis spørgeren stiller spørgsmålet om, hvor mange styrelser der er blevet oprettet de seneste x antal år, skriftligt, så skal vi nok vende tilbage med et skriftligt svar. Jeg har ikke overblikket over det her. Men jeg mener ikke, at jeg sagde, at det kun var nye styrelser, for det behøver ikke at dreje sig om en ny styrelse, før man skal overveje, om den kan placeres et andet sted. Der er jo – og heldigvis for det, i hvert fald for os, der gerne vil passe på skatteborgernes penge – andre måder at lave nye offentlige ansættelser og nye offentlige institutioner på end at lave en hel styrelse. Derfor synes jeg, at man skal kigge bredere end det. Da man havde sidste runde af udflytningen, handlede det jo heller ikke nødvendigvis kun om hele styrelser. Der kunne også være dele, der blev flyttet til andre steder.

Så jeg synes, at vi skal kigge bredere end på styrelser, og jeg skal nok vende tilbage skriftligt på spørgsmålet om, hvor mange styrelser der de seneste x antal år er blevet oprettet, for jeg kan ikke huske tallet. Jeg tror ikke engang, jeg nogen sinde har fået tallet at vide, men vi skal selvfølgelig nok vende tilbage, hvis spørgsmålet bliver stillet skriftligt.

Spørgeren.

Det må jeg selvfølgelig gøre, men det er da en lille smule pudsigt at møde op og sige, at det så er det, man gerne vil udflytte, uden at have et overblik over, hvad det egentlig er, man foreslår.

Så vil jeg spørge om noget andet, og det vil jeg, fordi jeg egentlig synes, vi mangler en evaluering af den udflytning, der allerede er sket. Statsrevisorerne har godt nok kigget på noget, men jeg er mere optaget af, hvordan det egentlig er gået de steder, det er flyttet hen. Hvad har det givet til lokalsamfundet? Har der været problemer med rekruttering af arbejdskraft osv. osv.? Så kunne ministeren forestille sig, at man lavede en evaluering af det?

Ministeren.

Nu var det jo spørgeren, der sagde, at det eneste, jeg havde talt om, var styrelser. Det var ikke det, jeg selv sagde. Hvis jeg var kommet med et budskab i dag om, at det kun gjaldt, hvis man lavede en ny helt ny styrelse, så er jeg enig i, at jeg nok skulle have undersøgt, hvor mange styrelser der var. Men det var ikke det, jeg sagde.

I forhold til det andet synes jeg, det er værd at overveje, om man skulle få lavet en evaluering, både af selve processen og af, om det efterfølgende har medført et kvalitetsløft eller et kvalitetstab, og om det har medført nogle rekrutteringsudfordringer. Det synes jeg er en spændende idé, så det vil jeg gerne overveje.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Ministeren startede med at beklage sin dårlige form. Jeg synes jo, ministeren som udgangspunkt er i noget bedre form end resten af regeringen, så det skal ministeren bestemt ikke beklage. Der er nogle af regeringens forslag, som er kommet noget mere forpustet i gang end dem, ministeren har. Det er jo nemt at sige, at vi skal have en ammunitionsfabrik i Nordjylland, og så skal jeg sidde og nikke glad til det. Jeg så da gerne, at vi lagde den i Kongens Have, men der er jeg da helt sikker på, at der ville være nogle vælgergrupper herinde, der ville synes, at det var en fantastisk dum idé. Det er jo, fordi landet uden for byerne har nogle ting, hvor vi som politikere ofte tager de her beslutninger og siger: Det er fint. Vi kunne sagtens lave en landingsbane til F-35'eren lige nord for København, men det ville jo kræve, at vi eksproprierede ret store dele af København, og så vælger vi igen at lægge det ude på landet, fordi der er plads, og det er fint.

Når Danmarksdemokraterne så kommer med et forslag som det her, er det jo, fordi der er en reel bekymring. Tingene går stærkt, og ministeren siger selv, at der er noget med landbrug, og der er fiskeri, og der er nogle ting, som måske risikerer at lukke, og så er der jo en bekymring for, hvor vi så får jobs henne. Så er der også en problemstilling med, at højtuddannede ofte flytter til byerne, og så – især fordi pigerne er mere veluddannede end mændene – mangler der lige pludselig nogle at blive gift med ude på landet også. Det er jo den bekymring, det kommer fra.

Er ministeren og Venstre imod at lave en forundersøgelse af det med et tal på, f.eks. 10.000 statslige arbejdspladser, som en garanti til os, der bor uden for byerne?

Ministeren.

Jeg går ikke ind for at lave en forundersøgelse, der koster 150 mio. kr., så det vil jeg ikke give spørgeren nogen garanti for. Jeg synes, det ville være en dårlig idé at lave den ammunitionsfabrik midt i København. Jeg synes, det er fornuftigt, den ligger i Nordjylland. Jeg oplever sådan set også, at der er ret stor lokal opbakning til den. Så hvorfor ikke placere den der?

Jeg forstår spørgeren sådan, at spørgeren støtter det her forslag. Det kunne være spændende at høre Nye Borgerlige, hvor mange statslige job de egentlig synes der generelt skal være. Nye Borgerlige har jo en ret offensiv dagsorden om at skære den offentlige sektor ret kraftigt ned. Men det er så ikke i landdistrikterne og kun i København, eller hvordan? Så nej, jeg har ikke lyst til at give den garanti om, at vi støtter det her forslag, for det gør vi ikke. Vi synes, 150 mio. kr. kan bringes i anvendelse på måder, hvor man støtter landdistrikterne bedre end ved at lave sådan en forundersøgelse.

Spørgeren.

Vi går jo ind for at gøre det lige, så vi tager det bare procentvis, og ja, så kommer langt de fleste statslige arbejdspladser, vi skærer væk, til at være i København, og qua at der er kommet 10.000 nye bare i hovedstadsregionen, bliver jeg nødt til at sige, at i min kommune er der kommet lige nøjagtig ingen. Så ja, det kommer til at ramme København noget mere, og ja, Nye Borgerlige går stadig væk ind for at skære ned, men vi går også ind for et udflytte. For det kan jo ikke passe, at Udkantsdanmark altid skal lægge ryg til ikke at kunne få del i det. Og jeg synes faktisk, det er lidt svagt af en Venstreminister at stå og sige, at han ikke stadig væk vil garantere, at der sker en udflytning. Det er 150 mio. kr. Brug nogle af de sidste 10.000 ansatte, der er blevet ansat i staten. Så er det gratis.

Ministeren.

Jamen der er ikke noget, der er gratis. Og vi skal huske, at det er skatteborgerne, der betaler. Og hvis der falder 150 mio. kr. ned fra pengetræet, som jeg desværre ikke har stående i baghaven, mener jeg, man kan bruge de 150 mio. kr. på bedre måder til at understøtte udviklingen i landdistrikterne end ved at lave en forundersøgelse. Men jeg vil gerne garantere, at der kommer en masse statslige investeringer også uden for de største byer, eksempelvis i forbindelse med infrastrukturprojekter, eksempelvis i forbindelse med det forsvarsforlig, som er et historisk løft af budgetterne. Der vil en stor del af de investeringer, der falder, falde uden for de største byer til gavn for landdistrikterne. Det synes jeg selv er en fornuftig idé.

Fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Jeg vil spørge, om ministeren er vidende om, hvad processerne har været i forbindelse med den sådan ret massive og bevidste udflytning, der fandt sted især i perioden fra 2007 til 2010, for der foregik jo en meget massiv udflytning af statslige arbejdspladser.

Jeg vil gerne høre, om ministeren har viden om, om der har været nogen – hvad skal vi sige – innovationsresultater af den udflytning, eller om det i stedet har ført til en mere diffus statsadministration.

Ministeren.

Det fører lidt ind i det spørgsmål, som jeg også fik før fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt, om en evaluering. Det vil jeg gerne tage med hjem og overveje. Altså, jeg har jo gjort mig nogle personlige erfaringer ved at tale med dem i nogle af de områder. Jeg ved eksempelvis, at man i Næstved Kommune, hvor man fik en del af de ansatte inde fra udlændingeministerens område, har oplevet, at det har skabt et større akademisk miljø, og at der sådan set var flere, der f.eks. søgte juriststillinger i kommunen. Så der er i hvert fald et lokalsamfund, der har gjort sig nogle positive erfaringer. Så ved jeg også fra en anden del af Danmark, at der er nogle steder, hvor det har været svært at komme på plads i lokalerne, altså hvor sådan nogle rent logistiske ting har gjort det lidt besværligt.

Men jeg vil som sagt gerne overveje, om det er en god idé at lave en mere struktureret evaluering af det her – for så også at kunne træffe en beslutning om, hvordan vi griber det an fremadrettet. Det skal jeg nok gå hjem og overveje.

Spørgeren.

Men er ministeren enig i, at der rent faktisk foregår en centraliseringsproces, hvis man ikke gør noget aktivt for, at der ikke sker en centraliseringsproces?

Ministeren.

Ja, det synes jeg der er en fare for, og det er også derfor, at vi i regeringsgrundlaget skriver, som vi skriver, nemlig at når der sker noget nyt i forhold til statslige institutioner eller nogle væsentlige udvidelser af noget eksisterende, så skal det som udgangspunkt ske uden for de store byer – netop for at imødegå den tendens med, at det hele knopskyder omkring de bælter, der hedder det østlige Jylland og Storkøbenhavn.

Dermed siger vi tak til ministeren. Den første ordfører på talerstolen er hr. Kasper Roug fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Og tak til Danmarksdemokraterne for igen at sætte fokus på udviklingen i landdistrikterne. Det er vi rigtig glade for. Det er rigtig positivt, at man med det her forslag gerne vil pålægge regeringen at undersøge, hvilke 10.000 statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet der i de kommende år kan flyttes til landdistrikterne.

Lad mig starte med at slå fast, at Socialdemokratiet er helt enig i, at statslige arbejdspladser skal placeres rundtom i landet. Det skal de, fordi det giver værdi til hele landet, at vi har statslige arbejdspladser placeret både i vores hovedstad og i provinsen. Det styrker sammenhængskraften på tværs af landet, at statslige arbejdspladser findes både i og uden for de største byer. Der skabes nogle attraktive arbejdspladser, og det kan være med til at tiltrække nye typer af beboere. Statslige arbejdspladser skal derfor være med til at øge bosætningen i landdistrikterne og dermed understøtte vores ambition om, at man skal kunne bo og arbejde i hele Danmark.

Der er jo ingen tvivl om, at bosætningen er alfa og omega for, at kommunerne i landdistrikterne får en større og bedre befolkningssammensætning. Samtidig giver det nogle gange ganske enkelt bedre mening, at arbejdspladser ligger placeret ude i landet frem for inde i København. Derfor har vi i Socialdemokratiet også bakket op om, at man tidligere har flyttet statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen, og jeg tror, der er et potentiale i også i fremtiden at placere statslige arbejdspladser rundtom i landet. Vi er derfor også glade for, at det af regeringsgrundlaget fremgår, at udgangspunktet skal være, at nye statslige institutioner eller væsentlige udvidelser af eksisterende statslige institutioner placeres uden for de største byer, medmindre helt særlige grunde taler imod det, som ministeren også har nævnt flere gange.

Der er ingen tvivl om, at udflytning af statslige arbejdspladser er et fint redskab. Det er jo et redskab, der er blevet brugt før. Vi har også brugt redskabet i 2015, da man udflyttede næsten 4.000 statslige arbejdspladser, og vi brugte også redskabet i 2018, da man også udflyttede ca. 4.000 statslige arbejdspladser – det var jo bl.a. Miljøstyrelsen i Odense og Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg, og Nota i min egen hjemby, Nakskov, i Lolland Kommune er også et godt eksempel på det. Vi skal med andre ord have en løbende vurdering af, hvor vi bedst placerer statslige institutioner og statslige arbejdspladser, særlig når vi skal gennemføre ny politik.

Et konkret eksempel på, hvor det kan være til gavn for landdistrikterne, er jo forsvarsforliget. De kommende år skal vi udmønte et forlig på omkring 143 mia. kr. Der har vi forpligtet os til, at investeringer og arbejdspladser skal placeres i hele landet. Forsvaret er et godt eksempel på, at det giver god mening at placere arbejdspladserne rundtom i landet – ikke kun af rent praktiske årsager, men også fordi det giver en vigtig følelse af samhørighed på tværs af landet, at vores forsvar selvfølgelig er til stede i hele landet. Det giver stor værdi for os alle, og det har vi set på skatteområdet, hvor vi har placeret otte nye skattecentre på tværs af landet i de seneste år. Det giver rigtig god mening.

Det er også vigtigt at sige, at udflytning af statslige arbejdspladser er ét blandt mange værktøjer, vi kan bruge for at understøtte vækst og udvikling i landdistrikterne, så det bliver mere attraktivt at bo, arbejde og uddanne sig i hele landet. Socialdemokratiet og regeringen har i de seneste år gjort rigtig meget for at understøtte denne udvikling. Lad os bare tage den netop indgåede finanslovsaftale. Her har vi, som ministeren også nævnte, bl.a. afsat penge til at hæve kørselsfradraget for en række yderkommuner og øget tilskuddet til færger til småøerne, som også er vigtigt for at få det fulde landevejsprincip, og sat penge af til en landsbypulje, som bl.a. skal bruges til nedrivning og istandsættelse af dårligt vedligeholdte boliger i landdistrikterne. Vi har også afsat penge, som holder hånden under uddannelsesinstitutioner i yderområderne, penge til at styrke de regionale akutberedskaber og penge til et nyt landdistriktsudspil, som skal præsenteres på et senere tidspunkt, hvilket vi selvfølgelig glæder os rigtig meget til. Det er alt sammen noget, som vil gøre det mere attraktivt at bo, arbejde og uddanne sig i det Danmark, der ligger uden for de største byer.

Vi kommer ikke til at støtte det konkrete beslutningsforslag om en undersøgelse af de 10.000 arbejdspladser, men vi kommer til i de kommende år at have fokus på placering af de statslige arbejdspladser rundtom i landet som en del af vores ambition om et Danmark i balance – om, at vi bedre skal kunne bo og arbejde og uddanne os i hele landet. Det er også derfor, vi er glade for, at Danmarksdemokraterne har været med til, som i det her tilfælde, at åbne en debat, som vi altid gerne tager, og som vi synes er fantastisk spændende. Det er en relevant debat. Tak for ordet.

Fru Susie Jessen.

Tak. Ordføreren er jo fra Lolland, og når vi kigger i den her landdistriktsredegørelse, som vi behandlede tidligere, er det jo et af de områder i landet, der halter efter på rigtig mange områder, desværre – det er et område, jeg holder rigtig meget af – fordi der er faldende fødselstal og befolkningstilbagegang. I forhold til arbejdspladser går det bare heller ikke særlig godt, på trods af at Lolland jo er et område, som også har fået statslige arbejdspladser før.

Ordføreren siger, at der skal være fokus på placeringen af de statslige arbejdspladser i det kommende år. Ja, det er jo det, vi lægger op til med det her beslutningsforslag, altså at fokusere på, hvor vi kan lægge de statslige arbejdspladser i løbet af de kommende år. Hvorfor i alverden bakker man så ikke op om det her forslag, når man selv står og siger, at man gerne vil have fokus på, hvor de statslige arbejdspladser kommer til at ligge? Det giver ikke mening her hos mig – det er måske sådan en SVM-logik.

Ordføreren.

Tak til fru Susie Jessen for spørgsmålet. Det er rigtigt, at Lolland har mange udfordringer på mange områder. Men jeg vil også lige gøre opmærksom på, at Lolland, min hjemstavn, jo altså har et infrastrukturbudget på noget, der ligner 60 mia. kr., som løber igennem. Der sker rigtig mange positive ting på Lolland, vil jeg også gerne lige understrege. Det er jo altså ikke i mol alt sammen.

Jeg vil også lige igen sige, i forhold til at vi ikke bakker op, at når vi laver politik på et område, specielt også i landdistriktspolitik, så er det jo altså vigtigt, at det er gennemtænkt. Det er ganske enkelt god forvaltningsskik, at man også gennemtænker sådan nogle store projekter, som det her er. Hvis vi skal lave udflytninger, er det noget, der skal bruges tid på, og det er derfor, vi selvfølgelig også gerne vil diskutere alle de muligheder, der nu engang ligger i forhold til det landdistriktsudspil, der kommer. Der kunne man vel godt forestille sig, at noget a la det, som forslagsstillerne kommer med, kunne være et redskab på en eller anden måde.

Spørgeren.

Men vi lægger jo netop op til, at det skal være gennemarbejdet, og at vi skal sætte os ned og få hjælp til at finde ud af, hvilke områder det vil være allerbedst at udflytte i vores land. Det er jo det, vi lægger op til med det her forslag. Det er jo netop gennemtænkt, at vi tager fat i en mulighed for at få bredt det her ud og få kigget ned i, hvad det er, der er godt at flytte ud. Jeg kan godt bare stå her og sige, at jeg synes, det er underligt, at Fiskeristyrelsen har så mange medarbejdere her i København. Det kunne jeg sagtens stå og sige og så selv lave en liste, men det ville jo ikke være seriøst. Det, der ville være seriøst, er at lave en forundersøgelse af, hvordan vi kommer i mål med det her. Hvorfor vil Socialdemokratiet ikke bakke op om det?

Ordføreren.

Det er det jo lige præcis ikke. Altså, hvorfor er det lige præcis 10.000 arbejdspladser? Hvorfor ikke 15.000, 20.000, 25.000, 50.000 eller 100.000 arbejdspladser? Hvorfor lige præcis det tal? Hvor kommer det fra? Det er jo vigtigt, at vi laver nogle gennemtænkte udviklinger, i forhold til hvad vi nu engang har i landdistrikterne, og det er selvfølgelig også vigtigt, at vi gør det, inden vi kan gå med på et beslutningsforslag. Nu kommer der på et tidspunkt et udspil, og det glæder Socialdemokratiet sig selvfølgelig også til.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Ordføreren er jo fra et sted, hvor man er vant til at handle, og jeg hørte ordføreren tilbyde 100.000. Jeg tænkte, at det så ud til, at vi startede med 10.000, og så kan vi mødes på 50.000, og så har vi en aftale.

Det er sådan lidt dumt at køre den retorik, for det er jo et ret seriøst emne for dem, der bor uden for byerne. Det er ikke af ondskab, regeringen gør det, men virkeligheden er, at vi mister arbejdspladser med de beslutninger, vi tager nu. Os på landet tænker: Hvad skal vi leve af i morgen? Der kunne det jo være rart, hvis der var nogle statslige arbejdspladser i det.

Jeg er forsvarsordfører, og nu er forsvaret selvfølgelig blevet nævnt nogle gange med alle de her arbejdspladser. Jeg vil gerne vide, hvad det er for nogle arbejdspladser. Jeg ved godt, der er investeringer i bygninger, og vi skal sikkert også købe både nogle kanoner og en flyver eller en båd eller et eller andet, men det er ikke det, vi snakker om. Det er arbejdspladser.

Så vidt jeg ved, kan jeg ikke handle med, at der ligger en båd nede i havnen, når jeg er nede i Brugsen. Der skal jeg gå på arbejde og få en løn og så betale, ikke? Det bliver jeg nødt til. Vil ordføreren ikke lige forklare, hvorfor det er, man bruger Forsvaret og de 140 mia. kr. til opbygning af det som forklaring på, at der kommer en masse arbejdspladser? Hvad er det for nogle arbejdspladser?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt lige at pointere, at det her er en ret vigtig debat. Det er jo ikke noget, hvor jeg står og gør grin med, at man vil udflytte arbejdspladser. Jeg synes bare, det er ret vigtigt, at man laver nogle gennemtænkte tiltag.

I forhold til forsvarsforliget er der jo ingen tvivl om, at 142 mia. kr. altså er noget. Der peger ordføreren jo også selv på, at det bl.a. er kaserner og renoveringer af dem, og at det er ansatte på kasernerne. Nu er der nu engang plads ude i landdistrikterne til at have kasernerne, og det er jo også der, de ligger. Det skal vi selvfølgelig honorere, og det vil 142 mia. kr. selvfølgelig også honorere.

Jeg har et spørgsmål, for jeg synes det alligevel lyder lidt hult fra ordføreren, der kommer fra et parti, der gerne vil have en absolut mindre offentlig sektor, og som har talt om 180.000 færre arbejdspladser frem mod 2035. Det har jeg da hørt at partiets ordførere har stået hernede og underholdt med, og det er alligevel noget. Hvordan kan man så stå og plædere for, at vi skal have flere statslige arbejdspladser ude i landdistrikterne. Det hænger slet ikke sammen.

Spørgeren.

Jeg forstår ikke, hvordan man ikke kan se, det hænger sammen, andet end hvis man er socialist og tænker, at staten er lyksaliggørende i sig selv, for selvfølgelig hænger det sammen.

Ordføreren kan være helt sikker på, at jeg stadig væk mener, vi skal skære voldsomt i antallet af offentligt ansatte. Hvis vi tager Fiskeristyrelsen igen, er det jo kommet dertil, at der er flere ansatte i Fiskeristyrelsen, end der er aktive fiskere. Så det vil jeg garantere ordføreren: Nye Borgerlige går stadig væk ind for, at vi skal skære i alle de der tossede arbejdspladser, men det gør da ikke, at vi så siger, at dem, der er tilbage, så alle sammen skal ligge i København. Det giver da ingen mening. Står ordføreren helt ærligt og siger, at offentlige arbejdspladser skal være i København, og at de ikke kan være andre steder, så hvis man kommer til at sige, at man vil skære et sted, skal det være uden for København? Er det det, ordføreren står og siger?

Ordføreren.

Tak for det, og også tak for spørgsmålet. Jeg holder utrolig meget af at debattere med ordføreren, men det er alligvel noget at sige, at 180.000 offentlige arbejdspladser skal nedlægges frem mod 2035. Det er jo langt over 1.000 offentlige arbejdspladser i Lolland Kommune, vil jeg da bare lige gøre opmærksom på. Det er da alligevel en hel del, når der nu er 40.000 mennesker, der bor i den kommune. Nu kender jeg den jo tilfældigvis rigtig godt. Så jeg synes, at det da alligevel lyder utroligt, at man kan få både i pose og i sæk, når man stemmer på Nye Borgerlige.

Dermed tak til Socialdemokratiet. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Tak for ordet, og tak til Danmarksdemokraterne for at fremsætte forslaget. Jeg vil jo gerne erkende, at jeg er gået meget op i at flytte statslige arbejdspladser ud af København. Det var det, jeg kaldte det, dengang jeg selv fremsatte forslag om det, og jeg glæder mig også over, at jeg fik lov til at være den første minister, der flyttede en styrelse ud.

Det er meget sundt at gøre, og der er meget fornuft i det. Og at sikre bedre vilkår for og et fokus på vores landdistrikter er også en dagsorden, som vi i Venstre sætter pris på, og som vi synes at vi alle skal være med til at holde fokus på. Vi deler også opfattelsen af behovet for fortsat at prioritere landdistrikterne, og derfor glæder det mig også, at regeringen med sit kommende landdistriktspolitiske udspil vil have fokus på at skabe gode forudsætninger for at skabe flere arbejdspladser i hele landet.

I Venstre har vi jo, som jeg sagde lige før, i mange år kæmpet for et Danmark i bedre balance. Vi har gennem mange år været med til at skabe gode forudsætninger for os, som lever og bor i landdistrikterne, og derfor er vi stolte af, at vi med regeringsgrundlaget har sat fokus på landdistrikterne og på at sikre, at regeringen arbejder for et Danmark i geografisk balance og at sikre et sammenhængende Danmark.

Det sker jo på mange forskellige måder, må man huske på. Et skridt på vejen sker eksempelvis i forbindelse med den løbende udmøntning af forsvarsforliget. Også her har vi jo for øje, at vi skal have et Danmark i balance, og vi bruger det som en oplagt mulighed for at kombinere bedre forhold for både forsvaret og landdistrikterne. Det er sådan nogle løsninger, der for os i Venstre giver mening, og på samme måde synes vi jo, det giver mening, at vi i forbindelse med nye statslige institutioner og væsentlige udvidelser af statslige institutioner placerer dem uden for de større byer eller i hvert fald overvejer, om de kan placeres uden for de større byer i det omfang, det giver mening.

Hele pointen med at udflytte statslige arbejdspladser er, at det skal give god mening, samtidig med at der skabes fornyet energi og flere muligheder i vores landdistrikter. Og lige præcis spørgsmålet om, hvordan vi sikrer flere muligheder i landdistrikterne, tror jeg desværre ikke nødvendigvis at vi løser, blot ved at vi udflytter yderligere 10.000 statslige arbejdspladser. Vi så det, dengang vi skulle udflytte dem, at det er et kæmpe arbejde. Og selv om man havde lavet et godt materiale, synes jeg, og undersøgt det osv., viste det sig bare, at modstanden var kolossal. Det har den været flere gange.

Jeg kunne godt hive historier frem om, hvordan man har forsøgt at fjerne, eller skal vi sige at flytte, nogle af de store statslige institutioner, og det har man måttet opgive igen og igen. Det lykkedes dog dengang at flytte nogle statslige arbejdspladser ud, så det er absolut fornuftigt, at man arbejder med det.

Hvis nu det er sådan, at man virkelig skal have det til at gå op i en løsning, så tror jeg, det handler om, at vi skal give det god mening, ved at det skaber fornyet energi. I forbindelse med at man flytter statslige arbejdspladser ud, flyttes der også noget kultur med ud. Så det giver energi, men det giver også en helt anden kultur, og det er meget, meget fornuftigt set af Danmarksdemokraterne, at det skal vi prøve på at underbygge.

Lige præcis i forhold til spørgsmålet om, hvordan vi sikrer flere muligheder i landdistrikterne, tror jeg, som jeg sagde, at det ikke nødvendigvis sker ved, at vi flytter 10.000 arbejdspladser, men tallet kunne jo også være et andet. Altså, det er jo ikke det, der er så afgørende.

Vi har, som jeg har sagt, arbejdet for, at der allerede er flyttet tusinder af statslige arbejdspladser ud, og jeg må bare sige, at hvis man kigger lidt på, hvad der har været af erfaringer med det, så har det i hvert fald været med til at skabe bedre balance og sikre en overvejelse af, hvilke statslige arbejdspladser der eksempelvis er bundet tæt op på centraladministrationen og derfor ikke så godt og hensigtsmæssigt kan flyttes, og hvad for nogle der nemt kan flyttes. Så der er stor forskel på dem, og det skal man huske at undersøge og have for øje.

Vi, både Venstre og regeringen, arbejder jo for at skabe de bedste vilkår for at drive virksomhed og skabe arbejdspladser i hele landet, og vi skal fortsat sikre, at det overvejes at placere arbejdspladser ude i landet, når der eksempelvis oprettes en ny styrelse. For vi vil fortsætte arbejdet med at sikre et mere sammenhængende Danmark, og det kræver en vedholdende indsats, som efter vores opfattelse nok ikke bliver løst ved at udstikke nogle ambitioner. Det kræver, at vi fortsat holder fokus på at handle, og det agter vi at gøre.

Når nu jeg siger til forslagsstillerne, at vi ikke kan støtte forslaget, har det ikke noget at gøre med indholdet; det er mere det, at vi tror, at vi er derhenne, hvor vi i grunden allerede nu alle sammen er forpligtet til, hver gang der kommer en styrelse, eller hver gang der skal udvides, at sætte fokus på, om det kan placeres ude i landet. Så det er ikke noget, man skal til at gøre, men en proces, vi allerede er i gang med, og ingen kan undsige det og sige, at de ikke vil være med; det er man forpligtet til.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til ordføreren for Venstre for talen. Vi er helt enige med hinanden i, at det er et kæmpestort arbejde at udflytte statslige arbejdspladser, og det skal også gøres på en ordentlig måde, sådan at man får det undersøgt grundigt. Vi kan jo godt kigge på hinanden og sige, at der er nogle underlige placeringer i København i dag. Der er mange medarbejdere i Landbrugsstyrelsen og Fiskeristyrelsen og sådan nogle ting, og det kan vi godt sidde og synes godt nok er mærkeligt.

Men formålet med det her forslag er jo netop også at få en rigtig grundig undersøgelse af, hvilke arbejdspladser vi kan udflytte fremover, og de 10.000 statslige arbejdspladser handler jo om, at det er det antal, der er blevet oprettet siden 2015.

Jeg hører jo egentlig positive tilkendegivelser fra Venstre, og derfor er jeg bare helt konkret interesseret i at høre, om Venstre stadig har en ambition om sammen med os i Danmarksdemokraterne at udflytte flere statslige arbejdspladser, eller om man kun vil kigge på de nyoprettede statslige arbejdspladser fra nu af.

Ordføreren.

Jeg er bestemt ikke bundet, hverken af det ene eller det andet, så jeg vil gerne være med til at se på det. Jeg har bare en lang erfaring med det. Jeg kan huske, at jeg som transportminister selv fik lov til at flytte den første styrelse ud, nemlig Færdselsstyrelsen, som kom til Ribe, og jeg er bare nødt til at sige, at når man tænker på, at man også skulle flytte noget til Viborg, så havde man næsten til sidst en opfattelse af, at der sad folk, der troede, at der ikke var et juridisk miljø i Viborg. Og det må man sandelig håbe, når man tænker på, hvor mange der er blevet dømt deroppe. Men det var næsten sådan, at man kunne forstå, at det ikke kunne lade sig gøre udeomkring.

En af de fejl, der blev lavet, var, at man flyttede ting væk, som var bundet meget tæt op på centraladministrationen, og så giver det selvfølgelig en dårlig løsning. Det, man skal tage, er ting, som sagtens kan ligge for sig selv, og hvis ellers man kan det, mener jeg sagtens, man også kan gøre det den dag i dag. Jeg tror bare ikke, der kommer flere, der bliver flyttet ud. Jeg tror, vi skal bruge kræfterne på at holde øje med dem, som er nye, og som bliver etableret; dem skal vi flytte ud.

Spørgeren.

Netop derfor er vores beslutningsforslag i al ydmyghed jo ret godt, fordi det lægger op til en forundersøgelse af, hvordan vi kan få udflyttet statslige arbejdspladser. Der står ministeren jo og siger, at det vil han ikke prioritere at sætte penge af til, altså at få den her forundersøgelse i gang. Derfor undrer det mig bare, for uden en forundersøgelse kan vi jo ikke udflytte flere statslige arbejdspladser. Så hvad er det, Venstre egentlig vil?

Ordføreren.

Jeg er nødt til at sige til fru Susie Jessen, at jeg er fuldstændig enig med ministeren. Altså, vi behøver ikke flere undersøgelser – tro mig. Vi ved godt, at der skal flyttes arbejdspladser ud. Vi ved også godt, at de nye arbejdspladser sagtens kunne flyttes ud.

Jeg er nødt til at sige det måske lidt for populært for nogle, men det, der mangler, er bare, at vi har politisk mod til at gøre det. Altså, vi ved det godt; vi behøver ikke at undersøge mere. Det kunne godt være, det ville være dejligt at undersøge noget, og at vi så ville komme frem til det samme resultat, nemlig at det godt kan lade sig gøre, og at det er en fornuftig ting. Men der er ingen grund til at lave flere undersøgelser.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak til ordføreren, for hvor er det forfriskende at høre, at der stadig er liberale mennesker tilbage i Venstre, som også har modet til at sige det. Så forstår jeg så ikke, hvorfor man ikke bare gør det, for man er jo i en flertalsregering hen over midten; man kan gøre, hvad man har lyst til, så det er bare at sætte i gang.

Enten er det, fordi hr. Hans Christian Schmidt er den eneste med modet, eller også er det, fordi der sidder nogen i regeringen, muligvis en ordfører fra Lolland, som tænker, at offentlige arbejdspladser kun skal være i København. Det er jo meget naturligt, at der er modstand, når man har et godt og hyggeligt job i København og godt kan lide at gå i Operaen og det job så flytter til Viborg; så vil der selvfølgelig være modstand.

Men er virkeligheden ikke også – og det er et spørgsmål til ordføreren – at det gik ret godt, og at man både kunne læse og skrive i Jylland også, og at de styrelser, der flyttede ud, faktisk kører o.k.? Personligt er jeg meget imod, at skattevæsenet skulle flyttes til Nordjylland, men det kan være, at der har været en skjult agenda med det. Er virkeligheden ikke, at det faktisk kørte ret godt, efter at de første bølger havde lagt sig, og så viste det sig, at man godt kunne have offentlige styrelser uden for storbyområdet her?

Ordføreren.

Jo, det må jeg give ordføreren ret i, altså at det faktisk virkede rigtig godt. Jeg var selv til stede, da vi åbnede Færdselsstyrelsen i Ribe, og der fik jeg så mulighed for at gå rundt sammen med den daværende statsminister og spørge om, hvordan det så havde været. Jamen de skulle bruge sådan 15-17-18 jurister, sagde de, og de havde selvfølgelig været lidt nervøse for, om de kunne få 15-17-18 jurister.

Jeg spurgte, hvordan det så gik. De fik 85 ansøgninger fra velkvalificerede folk. Så jo, det har spørgeren fuldstændig ret i – de findes nemt, også derude. Det har jeg nu heller aldrig været i tvivl om, vil jeg sige, men man kan godt somme tider føle, at der kan sidde nogle andre steder i landet og føle, at det vist ikke er noget, man har noget af dér – men det har man.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jeg kan bekræfte, at vi i Nordjylland også har folk, der går ud fra universitetet med en videregående uddannelse hvert år, så mon ikke vi kan lave en styrelse eller to deroppe også.

Det er selvfølgelig, fordi jeg er ny i Folketinget, men ministeren stod og belærte mig om, at han ikke kunne lave en forundersøgelse, for det ville koste penge, men at han godt vil lave en evaluering.

Er det sådan, at når ting bliver lavet internt i et ministerium, er det gratis, altså at en evaluering som udgangspunkt er gratis, men at en forundersøgelse koster penge? Altså at jeg som nyt folketingsmedlem bare skal forstå, at man kun bruger penge på forundersøgelser, men at evalueringer naturligvis er gratis og ikke koster skattepenge.

Ordføreren.

Jeg kan kun svare for de evalueringer, jeg selv har lavet som minister, og de har, må jeg sige, alle sammen kostet penge. Altså, sådan er det jo nu engang. Men jeg vil så også sige, at jeg håber og tror på, at vi i Folketinget kan finde hinanden her, for nu får vi også en behandling i udvalget. Jeg ved jo ikke, hvad det ender med, men det er en fornuftig dagsorden; det er en lidt problematisk dagsorden, fordi der vil være mange, der er imod det. Vi så jo også, at der var nogle enkelte institutioner, der blev flyttet ud, hvor det kun var meget få, der flyttede med, men alligevel er det jo gået godt.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Værsgo.

Tak. Jeg synes, jeg kan registrere sådan lidt nuanceforskelle mellem det, ministeren siger, og det, ordføreren siger, i forhold til lysten til at udflytte statslige arbejdspladser. Det kan jeg forstå at ordføreren rigtig gerne vil. Så jeg bliver bare sådan lidt nysgerrig på, hvad det så er for kriterier, der skal til, når man ikke vil lave en forundersøgelse af, hvad det rent faktisk er, man kan flytte ud. Hvordan vil ordføreren så gribe det an? Slår man med en terning, eller hvordan finder man ud af, hvad man kan flytte ud?

Er det en sekser, hr. ordfører?

Nu er jeg ikke så god til terningespil, så det ved jeg ikke. Men jeg ved så meget, at man jo bare kan bruge de erfaringer, man høstede ved den seneste udflytning, for der høstede man mange erfaringer. F.eks. høstede man den erfaring, at det er meget, meget vigtigt at have medarbejderne med sig, og at det er meget, meget vigtigt at have fagforeningerne med sig, så man får talt med dem om, hvordan man gør det, så alle føler, at det er en god proces.

For langt de fleste ting kan sådan set godt flyttes. Det kan man selv finde ud af. Hvis man spørger et ministerium, ved ministeriet ganske klart, hvilke ting de kan flytte ud. Det var også derfor, de ret hurtigt kunne svare på det. Men det er mere processen i at få det gjort. Der tror jeg, man skal tage ved lære af, hvad man lærte sidste gang.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er jeg sådan set enig i. For jeg tror, der var noget i processen, som ikke var helt godt, og vi så også, at der i hvert fald var nogle af udflytningerne, som overhovedet ikke gav mening.

Men kunne ordføreren ikke løfte sløret lidt for, hvordan man så rent faktisk vil sætte gang i det her? Altså, hvordan kan sådan en udvælgelse ske, ud over at man selvfølgelig skal være opmærksom på processen? Det må man jo tage op med de berørte medarbejdere og med fagforeningerne osv. Men hvordan vil man konkret finde ud af, at det er den her, men ikke den her, der skal flytte?

Ordføreren.

Da vi sidst skulle flytte ud, var det jo sådan, at ministerierne, altså ministrene, skulle melde ind, hvad de kunne tænke sig. Ved den anledning blev det så besluttet, at det var det antal, man ville flytte, og det gjorde man så.

Så har man jo efterfølgende sagt, at man vil gøre det på den måde, at hvis man har nye styrelser, nye institutioner eller store tilbygninger, så vil man overveje, om de også kan flyttes med ud, og jeg tror, det er det, man skal gøre. Så må man bare iagttage gennem den erfaring, man gjorde sig, at det skal være noget, der kan flyttes ud. Det er også derfor, vi siger, at det ikke må være alt for meget hængt op på en centraladministration. Det så vi nogle gange, og det gav nogle problemer. Det kan vi jo lige så godt sige. Det var nyt land, men vi fandt ud af det.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Vi går videre i ordførerrækken til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, og tak også til Danmarksdemokraterne og fru Susie Jessen for at fremsætte det her forslag om udflytning af statslige arbejdspladser og få rejst den her meget vigtige diskussion om balancen mellem land og by.

I SF deler vi intentionen om, at statslige arbejdspladser ikke nødvendigvis bør placeres i København. Vi er enige i, at udflytning af arbejdspladser kan være et middel til at skabe arbejdspladser i landdistrikterne og skabe interessante job. Men vi mener også, at det skal gøres klogt, og det skal helst også være klogere, end det blev gjort sidst.

Jeg skal starte med at sige, at jeg ikke ved, om 10.000 er det rigtige tal, men det er i hvert fald et bud, og det var jo derfor, jeg syntes, det var klogt at lave en form for forundersøgelse, som forslagsstillerne egentlig også foreslår her.

Vi kender jo eksemplerne på udflytninger, som ikke rigtig har givet mening. Der er Sprognævnet, som jo kom til Bogense, og i al ære og respekt for Bogense tror jeg ikke, man kan sige, at der var et fagligt miljø for den udflytning, og jeg tror sådan set heller ikke, at det gav meget værdi til Bogense, at man lige præcis fik de arbejdspladser. Jeg tænker, at hvis man bor i Bogense, var der sikkert mange andre arbejdspladser, man kunne have peget på man hellere ville have haft flyttet ud.

Jeg har også hørt rygter om, at udflytningen af Svanemærket til Løgstør har betydet, at medarbejderne reelt sidder og arbejder andre steder end i Løgstør, og det er jo ærgerligt. Så giver det jo ikke noget til lokalområdet.

Det siger sig selv, at der er steder, hvor de statslige arbejdspladser har givet mening, og der kan også være det modsatte, altså steder, hvor det ikke har styrket lokalsamfundet, og hvor det i virkeligheden har skabt udfordringer for styrelsen. Vi kan i hvert fald se i den afrapportering fra Statsrevisorerne i 2018, at mange styrelser har lidt af et meget stort produktionstab i forbindelse med udflytningen. Men der er jo helt sikkert også udflytninger, som har givet mening.

Nu bor jeg jo til dagligt i Sydjylland, som f.eks. har fået Færdselsstyrelsen i Ribe og Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg, og de virker til at være meget velfungerende. Problemet var for dem, at de har manglet, at der også var en lokal jurauddannelse, som understøttede dem, fordi de styrelser netop er kendetegnet ved, at de producerer udkast til lovforslag.

Jurauddannelsen fiksede vi jo senere, og sådan en er der kommet til området, men situationen har reelt betydet, at anklagemyndigheden og styrelserne kæmpede om den samme medarbejdergruppe her, og det har ikke været hensigtsmæssigt. Så i SF synes vi, at vi skal flytte de arbejdspladser ud der, hvor det giver mening, og hvor det styrker landdistrikterne.

Så kan man jo overveje at gøre det gradvis. Jeg tror, at udflytningen også – det må man jo sige – har berørt rigtig mange familier og rigtig mange ansatte. Der har været medarbejdere, som har sagt op og ikke er flyttet med. Jeg tror, det ligger lige i underkanten af 40 pct., som er flyttet med. Det er jo selvfølgelig sikkert ud fra en overvejelse af, at man har familie og forpligtelser det sted, hvor man kommer fra. Det er bare ikke nemt at rykke en familie op med rode, og det har selvfølgelig givet lidt startvanskeligheder, også når man skulle have nye i oplæring. Så en gradvis udflytning ved naturlig afgang kunne måske have været en bedre og mere skånsom måde at lykkes med det her på, som ikke kaster så meget grus i maskineriet.

Så har vi jo i SF syntes, at vi især skal tænke os om, når vi opretter nye styrelser. Jeg har nævnt eksemplet med Styrelsen for Forsyningssikkerhed, som i coronatiden blev placeret i en by tæt på hovedstaden. Det kunne man jo godt have flyttet ud til nogle af de jyske kommuner, der rent faktisk også bød ind på det.

Så summa summarum støtter vi intentionen i forslaget, men vi kommer ikke til at stemme for, og det skyldes især finansieringen, som jo ikke lige er noget, der står i vores finanslovsforslag. Til gengæld kunne jeg godt tænke mig, at vi samlede udvalget om en fælles beretning for at få en evaluering, som giver en status sådan for nærværende på, hvordan det går med udflytning. Er der steder, hvor medarbejderne faktisk sidder i København alligevel, og hvor det ikke har styrket lokalsamfundet? Og så synes jeg måske også, at vi skal undgå de her pseudoudflytninger, men sikre, at landdistrikterne reelt støttes. Så vi støtter hensigten, men desværre ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for talen, hvor jeg langt hen ad vejen sad og tænkte: Gad vide, om de støtter det? Det ville godt nok være dejligt, men til sidst blev jeg jo lige lidt skuffet. For ja, finansieringen er i vores finanslovsudspil, og der er jo ikke nogen tvivl om, at SF's og Danmarksdemokraternes finanslovsudspil er forskellige, og at vores finansieringsforslag er forskellige.

Men det lyder, som om SF er klar på at finde en mulighed for, at vi kan lave en forundersøgelse for udflytningen af statslige arbejdspladser. Så vil SF være med på at sætte gang i den her forundersøgelse, hvis regeringen også var med på det? Så kan vi jo altid snakke om finansieringen. Det kan vi finde ud af hen ad vejen, hvis det er, at der er nogle ting, der står i vejen i forhold til det her forslag.

Ordføreren.

Jeg håber egentlig, at jeg gjorde det tydeligt i min tale, at vi sådan set er for udflytningen af statslige arbejdspladser. Så vi vil gerne være med til at sætte noget i gang, men vi peger også på, at vi synes, det skal være klogere end sidste gang. En forundersøgelse og en evaluering kan jo være med til at afdække, hvordan vi kan gøre det mere hensigtsmæssigt, og jeg synes, at især det her med den gradvise udflytning, f.eks. ved naturlig afgang, kunne give rigtig god mening, så man ikke får det her meget massive tab af medarbejdere på en gang, hvad der jo resulterede i et kæmpestort produktionstab sidst.

Så kan vi gøre det på en bedre måde, er vi helt klart indstillet på, at vi skal gøre det. Vi synes ikke, det er nogen naturlov, at langt de fleste statslige arbejdspladser ligger i hovedstadsområdet.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Tak. Egentlig er jeg meget glad for, at der jo helt grundlæggende i dag indtil videre også er folk, der siger, at det her er en rigtig god idé og de deler intentionen, for sidste gang jeg stod i sådan en debat her i salen, var det på ligestillingsområdet, hvor vi skulle ligestille mænd og kvinder i forhold til hjælp til krisecentre. Der var det det samme, og så gik der ikke så lang tid, og så fremlagde regeringen deres eget lovforslag om præcis det samme. Så det kan være, at det også sker her. Det kan vi jo håbe, hvis de ellers hører efter derovre.

Ordføreren.

Ja, det vil tiden jo vise, og så kan man sige, at alt godt, der trækker i den rigtige retning, trods alt er et fremskridt. Så er det jo så nogle gange, at man som ordfører må sande, at man måske lige var lidt forud for, hvad regeringen sådan gik og planlagde. Men det vigtigste er jo trods alt, at vi gør noget, der rykker det i den rigtige retning for landdistrikterne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Beslutningsforslaget, som vi her behandler, søger at iværksætte en forundersøgelse af, hvordan 10.000 statslige arbejdspladser kan flyttes fra hovedstadsområdet ud i vores landdistrikter i de kommende år. Baggrunden for dette forslag er et ønske om bedre balance mellem land og by i Danmark samt et ønske om at styrke jobskabelsen i hele landet gennem udflytning af statslige arbejdspladser. Det har jeg rigtig stor forståelse for, og jeg synes, det er en rigtig sympatisk tanke.

Når det er sagt, har regeringen gentagne gange adresseret behovet for en geografisk balance og ønsket om at skabe optimale vilkår for virksomheder og arbejdspladser i hele Danmark. Dette indbefatter også en målsætning om at placere nye statslige institutioner og større udbygninger uden for større byer, medmindre helt særlige årsager taler imod det, og altså kigger vi ind i en gylden fremtid for statslige arbejdspladser i landdistrikterne.

I januar 2023 blev dette understreget, da ministeren for landdistrikter redegjorde for regeringens fokus på at fordele arbejdspladser jævnt ud i hele landet. Samtidig er der i forsvarsforliget lagt vægt på at styrke nuværende lokationer uden for hovedstadsområdet og sikre, at nye investeringer og arbejdspladser skabes med geografisk balance for øje. Der venter jo nogle massive investeringer inden for forsvarsområdet; 150 mia. kr. skal der investeres yderligere i forsvaret frem til 2033, og rigtig mange af de arbejdspladser, der bliver skabt der, bliver også skabt i landområder; gode statslige arbejdspladser.

Set i lyset af dette kan Moderaterne ikke støtte det aktuelle beslutningsforslag. Det skyldes ikke mangel på engagement i at skabe balance i vores samfund, men snarere en erkendelse af de allerede igangsatte initiativer samt behovet for en mere omfattende strategi, der kan omfatte udflytning af arbejdspladser, men også adressere infrastruktur, uddannelse og andre vigtige faktorer.

Regeringen vil fortsat arbejde på at skabe gode betingelser for jobskabelse i hele Danmark gennem kommende landdistriktspolitiske udspil og initiativer, der tager højde for både land og by.

Jeg tænker også, at vi kigger ind i en grøn omstilling. Det er sådan i dag, at rigtig mange af de grønne arbejdspladser i forvejen ligger i landdistrikterne. 80 pct. af vindmølleindustriens arbejdspladser ligger uden for de store byer, og rigtig meget af den udbygning, der vil være på det grønne område i fremtiden, kommer også til at foregå i landdistrikterne.

Jeg ved godt, at det ikke er statslige arbejdspladser, men det er dog arbejdspladser, gode arbejdspladser, hvor folk står op om morgenen, smører madpakke og går på arbejde. Så der sker meget derude.

Moderaterne kan på baggrund af det her sagte ikke støtte beslutningsforslag B 20. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for talen. Jeg kan forstå på ordføreren, at der er en masse grønne arbejdspladser i gang, men det kunne også være en del af den her undersøgelse, altså at man lader det indgå, at selvfølgelig skal de styrelser, der beskæftiger sig med grøn energi, jo ligge derude, hvor den grønne energi bliver produceret. Det kunne være en del af det – bare sådan til almindelig inspiration herfra.

Moderaternes ordfører har jo tidligere været borgmester i Tønder og har også været ude at sige i forbindelse med de her udflytningsrunder: Vi bliver nødt til at få hjælp fra Christiansborg på visse områder, og et af disse områder er udflytningen af statslige arbejdspladser. Det har ordføreren sagt.

Det første, regeringen gjorde, da de lavede deres regeringsgrundlag, var at annullere udflytningen af velfærdsuddannelser. Det vedrører i øvrigt et andet beslutningsforslag, vi har haft her i salen, som blev nedstemt. Og så er der jo det her med udflytningen af statslige arbejdspladser. Så det flugter jo ikke med det, som hr. Henrik Frandsen har ment tidligere. Har hr. Henrik Frandsen ændret holdning til det her, efter at han er kommet i regering?

Hr. Henrik Frandsen.

Tak. Altså, nu er der tale om statslige arbejdspladser; det har ikke som sådan noget med uddannelsespladser at gøre. Det er også korrekt, at i den sidste eller forrige udflytningsrunde, i hvert fald tilbage i 2018, blev der flyttet 110 statslige arbejdspladser til den kommune, jeg var borgmester i på det tidspunkt, nemlig Tønder Kommune. Det er en udflytning, som faktisk i mine øjne har været en succes. Det gjorde godt nok, at vi i en periode manglede medarbejdere på rådhuset, fordi de valgte at flytte over til de statslige arbejdspladser. Det hul er blevet dækket.

Dengang var det en rigtig god idé. Man tog udgangspunkt i nogle arbejdspladser, eller man bad ministerierne spille ind med arbejdspladser, som det gav god mening at udflytte. De arbejdspladser, der blev udflyttet til Tønder Kommune, gav det mening at flytte til Tønder Kommune, fordi der var et statsligt skattecenter i forvejen; så det var skattearbejdspladser, man flyttede ud.

Så jeg har ikke ændret mening. Jeg syntes dengang, det var en god idé at flytte arbejdspladserne til Tønder, og det mener jeg sådan set stadig væk det var.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Men udflytningen af statslige arbejdspladser kan jo sagtens give mening nu, hvis man laver en god forundersøgelse og finder ud af, hvortil det kunne give mening at udflytte de her statslige arbejdspladser. Det var en succes i Tønder, og jeg ved også nede fra Næstvedområdet, hvor jeg kommer fra, at Udlændingestyrelsen der er en rigtig god succes. Der er mange gode succeshistorier derude, selv om mange af københavneraviserne havde en tendens til måske at fokusere på de områder, hvor det ikke gik så godt.

Vi foreslår netop en forundersøgelse for at finde ud af, hvordan vi får udflyttet nogle gode statslige arbejdspladser til gavn for vores land. Hvorfor bakker man ikke op om det?

Ordføreren.

Der er jo allerede i regeringsgrundlaget adresseret behovet for statslige arbejdspladser i hele landet sådan at forstå, at når man etablerer nye arbejdspladser, nye styrelser, nye institutioner, store udbygninger osv., så skal der være tungtvejende grunde til ikke at placere dem ude i landdistrikterne.

Det er også klart, at hvis man sidder med en offentlig institution og den egentlig er bedre placeret et andet sted, så kan man jo af egen drift finde ud af, om man vil flytte den ud, tænker jeg. Men jeg mener faktisk, at regeringsgrundlaget allerede adresserer det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Jens Meilvang, Liberal Alliance.

Mange tak for ordet, og tak til Danmarksdemokraterne for at fremsætte det her forslag. Liberal Alliance deler sådan set ambitionen om, at dér, hvor det giver mening, kan statslige arbejdspladser lige så godt være placeret i et landdistrikt eller rundtomkring i Danmark som inde i Københavns centrum.

Siden 2015 er der, som der står i forslaget, kommet ca. 10.000 ekstra statslige arbejdspladser i hovedstaden. Det skyldes i høj grad, at der har været en djøf-ansættelsesfest, hvor man bare under Mette Frederiksen har ansat 9.000 ekstra bureaukrater i staten. Løsningen på djøf-festen i den offentlige sektor er ikke at sende djøf'erne ud i landdistrikterne, men i stedet at sende dem ud i private jobs.

Vi kan ikke støtte forslaget og ser langt hellere en plan for, at det voksende antal statslige arbejdspladser bliver reduceret væsentligt. Tak.

Tak for det. Det gik stærkt. (Jens Meilvang (LA): Ja, jeg er hurtig). Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det, formand. Og mange tak til Danmarksdemokraterne for at fremsætte dette beslutningsforslag. Vi var som bekendt med til at udflytte arbejdspladserne, tilbage da vi startede på det, og sagde jo også dengang, at vi gerne så, at vi fik en undersøgelse af, hvordan det så var gået med at flytte mere end de her små 4.000 arbejdspladser, som vi gjorde dengang. Den undersøgelse har vi ikke set endnu.

Derfor sad jeg og klikkede rundt i vores systemer herinde og finder så Rigsrevisionens rapport omkring det her med udflytning af statslige arbejdspladser. Den konkluderede og vurderede, efter at cirka halvdelen af institutionerne var udflyttet, at opgavevaretagelsen var påvirket negativt med hensyn til produktivitet, kvalitet og sagsbehandling, og at omkring en fjerdedel af medarbejderne i de udflyttede institutioner var fulgt med – altså kun en fjerdedel.

Cirka halvdelen af institutionerne oplevede, at de efter udflytningen havde vanskeligere ved at rekruttere medarbejdere med relevante kompetencer end før udflytningen, og at sygefraværet var steget hos knap halvdelen af institutionerne. Det er jo sådan ikke de bedste sundhedstegn.

Så vi kunne egentlig godt tænke os stadig væk at få den her undersøgelse af, hvordan det egentlig er gået, for det synes vi er væsentligt, inden vi lige sætter os ned og tager beslutning om 10.000 – 10.000 – arbejdspladser, man skal flytte. Det er dælme mange.

Jeg vil til gengæld foreslå, at man i stedet for, når man planlægger nye statslige arbejdspladser, kigger vest for Valby Bakke, måske meget vest for Valby Bakke og måske syd for Valby Bakke og nord for Valby Bakke. Det tror jeg er en langt bedre vej at gå. Og med disse ord bliver det et pænt, men forsigtigt nej tak til Danmarksdemokraternes forslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Det er bare lige en tanke. Der var ingen, der løftede et øjenbryn i forhold til de her 10.000 statslige arbejdspladser, der er blevet oprettet her i København siden 2015. Altså, ordføreren får det til at lyde, som om 10.000 er rigtig mange, men der har jo bare ikke været nogen sådan særlig diskussion af de tusindvis af arbejdspladser, der er blevet oprettet i Københavnsområdet siden 2015.

Jeg har også set en rapport fra SDU, som ganske rigtigt siger, at der har været nogle udfordringer, men det har også noget at gøre med antallet af de statslige arbejdspladser, der er blevet udflyttet. Man har ikke kunnet se en ordentlig effekt. Men der har faktisk været lidt af en effekt i forhold til de unge, altså at de vælger at bosætte sig i de områder. Så jeg har set nogle andre rapporter.

Jeg deler ordførerens konklusion om, at det kunne være godt med en undersøgelse af, hvordan det er gået, men kunne vi ikke også godt bruge en forundersøgelse af, hvad vi skal gøre for at få endnu flere statslige arbejdspladser ud?

Ordføreren.

Jeg synes jo bare ikke, at man, når man nu har skabt en arbejdsplads for medarbejdere et sted i landet, i det her tilfælde København, skal begynde at flytte folk bagefter eller flytte arbejdspladsen. Jeg synes egentlig, det giver meget, meget bedre mening, at når vi skaber nye, skaber vi dem derude.

Fru Susie Jessen har ret. Altså, der er flyttet 5.750 statslige arbejdspladser siden 2015, og der er kommet en nettotilvækst af statslige arbejdspladser i København på 4.200. Så det er fuldstændig rigtigt: Der er kommet en massiv tilgang til Københavnsområdet. Det ændrer jo ikke ved, at det, vi skal, er fremadrettet at kigge på, hvor vi opretter de nye arbejdspladser. Det er vi meget enige i.

Spørgeren.

Jeg vil egentlig bare sige tak til ordføreren for den klare tale, altså at Konservative ikke synes, det er en god idé at flytte statslige arbejdspladser ud i landet, for den klarhed savner jeg lidt i den her debat. Jeg synes, der er alt for mange, der siger, at de deler intentionen, men så vil de ikke være med til at gøre noget.

Så jeg vil egentlig bare sige tak til Konservative for den klare tale. Man vil ikke udflytte flere statslige arbejdspladser. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Tak, fordi jeg fik lov at svare. Altså, hvis vi taler om at udflytte noget, taler vi i min verden om at flytte eksisterende arbejdspladser ud. Det synes jeg er problematisk, medmindre der er nogle enkelte steder, hvor det kan give mening. Jeg synes til gengæld, det er meget, meget bedre, at når vi opretter arbejdspladser, opretter vi dem ude i landet. Der synes jeg, det giver markant bedre mening.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg hørte det faktisk på samme måde som Danmarksdemokraterne, nemlig sådan, at konklusionen fra Konservatives side var, at det faktisk var en fiasko at udflytte, og at vi derfor ikke skal udflytte allerede eksisterende arbejdspladser. Det bliver jo så til, at de eksisterende arbejdspladser, hvis de skal være der, skal være i København, og såfremt vi finder på nye ting og på at oprette endnu flere statslige arbejdspladser, kan de så komme syd for Valby Bakke, for det kan godt bruges til de nye.

Der bliver jeg bare nødt til at sige, at man kan vælge at læse tingene på to måder. Man kan sige, at der var nogle, der var utilfredse, og at der ikke var ret mange, der flyttede med, men arbejdsløsheden steg jo ikke samtidig i København, for de personer blev så bare ansat i de der 10.000 job, man lavede herovre. For man har vel en ven i nøden et eller andet sted, der kan lave en styrelse til en, hvis man mangler et job.

Problemstillingen her er jo dybest set, at man ser bort fra det der med, at de nyuddannede fra de uddannelsessteder, vi har uden for København, var enormt glade for de her udflytninger. De havde en mulighed for at få deres første job uden for København, og derfor flytter de ikke. Vil Konservative anerkende, at der er en anden reaktion end bare utilfredse mennesker, der mister deres arbejde, ved at man flytter arbejdspladser ud?

Ordføreren.

Ja, det vil jeg, og jeg tror ikke, at jeg fuldstændig afviste, at vi kunne flytte nogle statslige arbejdspladser ud. Det, jeg sagde, var, at vi gerne ville have en undersøgelse af, hvordan det egentlig er gået med de arbejdspladser, før vi tager beslutning om, hvad vi gør næste gang. Det er jo meget rart at vide, hvordan pengene skal bruges, og der skal man jo kigge på, hvad der har været sket.

Spørgeren.

Der kan jeg forstå, at evalueringer ingen penge koster. Det har ministeren sagt, så vi kan godt sætte gang i en evaluering af, hvad succesen har været for dem, der er blevet flyttet. Jeg tror faktisk, at vi vil kunne se steder, hvor det ser ud til at gå ret godt. Efter en indkøringsperiode går det ret godt mange steder, og så er der selvfølgelig nogle steder, hvor det ikke går ret godt.

Men jeg bider lige mærke i, at ordføreren siger, at det ville give mening nogle steder. Ville det f.eks. give mening at flytte Fiskeristyrelsen fra København, hvor man ikke fanger mange fisk, til f.eks. Nordjylland, hvor vi stadig væk får lov til at fange en enkelt fisk en gang imellem?

Ordføreren.

Uden at gå fuldstændig i detaljer, med hensyn til hvad det vil indebære, for det ville være voldsomt at gøre her fra talerstolen, så lyder det jo som et meget sympatisk forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. I Enhedslisten er vi meget enige i intentionerne om et Danmark i balance, og det kan man jo skabe på mange måder, også ved hjælp af statslige udflytninger. Men jeg må indrømme, at vi har nogle spor, der skræmmer, fra de forrige processer, og der kunne jeg godt forestille mig, at det ville være rigtig godt, hvis det var en integreret del af de processer, at man evaluerede, hvordan det var gået. Så tror jeg, at man ville få ret forskelligartede svar, alt efter hvor det var.

Derudover vil jeg sige, at noget af det her jo handler om, at centraliseringsprocessen er en slags samfundsmæssig naturlov. Det vil sige, at den måde, vores samfund er indrettet på, af sig selv medvirker til, at der sker en centralisering. Det handler meget om, at det er en standardløsning, hvor man hele tiden taler om stordriftfordele, og hvor hovedreglen er, at stort er godt, mens man aldrig nogen sinde beregner, hvad stordriftulemperne kommer til at koste de steder, der bliver efterladt.

Det har især været tydeligt på f.eks. uddannelsesområdet, og jeg mener også, at uddannelsessektoren er et af de steder, hvor det er meget tydeligt, hvad der foregår. Man laver større og større institutioner, som er mere og mere centraliserede, med det resultat, at de kun bliver søgt de steder, hvor man nemt kan komme til, og det betyder selvfølgelig en centralisering i byerne.

Så synes jeg også, at man skal være opmærksom på, at der sker en centraliseringsproces inden for de siden 2007 nydannede kommuner. For der var tidligere en del flere kommuner, men i forbindelse med kommunalreformen skete der en voldsom centralisering inden for de nye kommuner med det resultat, at der også der er sket en afvandring fra forskellige landdistrikter og fra mindre byer.

Så vi går altså ind for, at man skal modvirke hele processen. Man skal både tage initiativer, der sikrer standsningen af en fortsat centralisering, og at en egentlig udflytning af statslige arbejdspladser er en mulighed, men vi går ikke ind for at give 150 mio. kr. til en undersøgelse. Jeg tror, det ligger integreret i de hidtidige processer, at de bliver evalueret. Måske kunne man afsætte to årsværk til projektet, dvs. et beløb i størrelsesordenen 3 mio. kr. Det ville jeg godt være med til; det ville være fint.

Men når det alt sammen er sagt, tror jeg, at det, vi kan komme længst med i den fælles hensigt, som jeg hører der bliver givet udtryk for overalt i salen, vil være, at vi prøver at lave en fælles beretning om det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for talen og for at give et paraplyoverblik, i forhold til at det er nogle omfattende problemer, der i årevis har været med centralisering. Det er jo noget, vi skal have gjort op med. Men spørgsmålet er, om den her udflytning af statslige arbejdspladser ikke også kan være en modpol til centraliseringen, altså at man insisterer på, at hele Danmark skal have gavn af statslige arbejdspladser, i stedet for at de bare ligger her i hovedstaden. 150 mio. kr., og vi overfinansierer jo som regel vores udspil, men vil ordføreren ikke også være interesseret i, at vi fik sat en forundersøgelse i gang her for at finde ud af, hvordan alle kan få del i statslige arbejdspladser i vores land, og at det ikke kun sker i hovedstaden?

Ordføreren.

Mit udgangspunkt er, at en sådan undersøgelse bør ligge helt implicit i hele statsadministrationen. Uanset om man taler om knopskydninger og nye projekter og alt muligt, skal det ligge som en integreret del. Man skal spørge: Giver det her en mulighed for at udflytte noget af det til andre steder, eller giver det en mulighed for at placere noget af det her andre steder?

Det bør være en hel integreret del, navnlig med det regeringsgrundlag, vi har fået manifesteret flere gange, og som nu ligger der for en regering, der ønsker et Danmark i balance.

Spørgeren.

Tak. Jeg vil også bare lige, også i forhold til hvad SF sagde, sige, at det ville være en rigtig god idé at lave en fælles beretning her i udvalget.

Ordføreren.

Det bliver spændende.

Tak. Vi går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til mine kolleger for en meget spændende debat. Jeg har undervejs siddet og tænkt på, om vi kunne overveje at lave en fælles beretning i stedet, for jeg synes egentlig, det er en rigtig interessant diskussion, vi har.

Jeg kan også nu tilkendegive, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget. Men på baggrund af den drøftelse, vi har haft her i dag, synes jeg, at det ville give god mening at arbejde videre med en undersøgelse af, både hvad der sker derude, når vi konstaterer, at centraliseringen fortsætter, og af de erfaringer, vi har med udflytning, men også af de erfaringer, vi har med tab af statslige arbejdspladser. Altså sådan en lidt mere overordnet analyse end det, som ligger i forslagsstillernes forslag, som jo handler om at forberede en udflytning.

Men jeg kunne måske godt tænke mig, at vi lige tog skridtet før det og prøvede at lave en analyse af de her strømme. Noget af det, vi er optaget af, og som vi har været optaget af i mange år, er jo ikke bare at flytte ting ud af de store byer. Jeg vil så sige, at jeg synes, det har givet mening at sprede magten mere rundt i landet.

Omvendt vil jeg sige, at der, hvor vi haft succes med at sprede magten ud i landet og samtidig fastholde en høj faglig bæredygtighed, jo har været, hvor vi typisk har sendt styrelser ud til nogle lidt større byer. Der må man så spørge sig selv, om det så var noget af det, vi også godt kunne undersøge, altså hvad det betyder for de områder.

F.eks. har Fyn oplevet en udvikling, hvor Odense og Middelfart har fået flere statslige arbejdspladser, bl.a. fordi vi har rykket Miljøstyrelsen og Socialstyrelsen til Odense, så der er sket en vækst i antallet af statslige arbejdspladser. Men der er samtidig sket et fald i de otte øvrige fynske kommuner. Så der er nogle bevægelser der, som er interessant at sætte fokus på. Og man kan sige, at der i hvert fald er et problem med nogle gange at slå flere fluer med ét smæk. For man kan godt sprede magten ud i landet, og det giver god mening, men det er ikke altid det, der løser de mellemstore byers problemer med centralisering.

Det er ikke nødvendigvis svaret på Faaborgs problemer, hvis der er problemer i Faaborg, at man placerer en statslig styrelse i Odense. Omvendt kunne man måske også godt få ud af en analyse, at det alligevel har en positiv effekt for Faaborg, for så er der også flere arbejdspladser, man kan pendle til. Men det er sådan noget, der kunne være interessant at belyse i en analyse.

Jeg vil uden at foregribe sådan en analyse og konklusion sige, at vores perspektiv på den her debat hele tiden har været, at vi hellere vil investere i de statslige arbejdspladser, der ligger ude i landet, end flytte nye arbejdspladser ud. For det, vi har set parallelt med den her debat om udflytning af statslige arbejdspladser, ikke mindst statslige styrelser, er, at der er sket voldsomme besparelser på hele uddannelsesområdet.

Så vidt jeg husker, førte omprioriteringsbidraget til et fald i antallet af statslige arbejdspladser, bare på uddannelsesområdet, på 2.100 uden for hovedstaden. Og det er jo sådan et paradoks, at man så flytter statslige arbejdspladser ud med alt det besvær, der er. Vi kender jo alle historierne om, hvor lang tid det tog, før man, f.eks. i forbindelse med Landbrugsstyrelsen, helt fik skabt det fagligt bæredygtige miljø, og før man kunne sagsbehandle rimelig hurtigt, så landmændene ikke sad derude og skulle vente alt for lang tid på at få deres landbrugsstøtte osv. Der har været lignende historier, f.eks. da man flyttede Ankestyrelsen osv. Der er nogle kæmpestore transaktionsomkostninger forbundet med de her udflytninger, og det skal man være sig bevidst. Derfor kan det alligevel give mening.

Men det, vi egentlig synes er et vigtigere perspektiv, er ikke at rykke en eller flere styrelser ud, men at se på, hvor vi har sparet på staten ude i landet, altså der, hvor staten i forvejen er ude i landet, og hvor det giver mening at staten er.

Det kunne være uddannelse, det kunne være politi, kriminalforsorgen osv. Den del af den statslige sektor er vi i virkeligheden nok mere interesserede i at se på hvordan vi kan udbygge og måske også udbygge noget administration omkring de der driftsinstitutioner, udbygge noget administration, altså hvis der er noget administration forbundet med kriminalforsorgen osv. osv., som man har i de store byer, og så kunne det måske give mening at flytte noget af det tættere ud på driften.

Den tilgang tror vi mere på, men omvendt vil jeg også sige, at det er sådan noget, sådan en analyse måske kunne gøre os klogere på, så vi ikke gør noget, som kan have stor symbolsk betydning, men som hurtigt bliver ædt op af, at man mister statslige arbejdspladser i nogle andre sektorer samtidig.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for talen, og også tak for de mange gode idéer, der kom fra talerstolen. Jeg synes faktisk, det var ret fedt at høre.

Med hensyn til en forundersøgelse ville jeg synes, hvis jeg skulle lave sådan en – og det er nok meget godt, at det ikke er mig – at det ville være implicit, at man undersøger, hvad det er, der er sket indtil videre, hvad vi kan drage erfaringer fra, og hvad vi kan lade os inspirere af af ting, der er sket før i tiden, for at kunne lave en ordentlig udflytning i næste runde.

Så jeg vil egentlig høre ordføreren om noget, som der er mange der har sagt noget om, nemlig det her med, at man gerne vil have en analyse af, hvordan det er gået indtil videre.

Kunne det give mening at lave det her beslutningsforslag sådan, at man i beslutningsforslaget også har det med, at man selvfølgelig også kigger på erfaringerne? I mit hoved er det jo helt naturligt, at man kigger på erfaringerne, inden man går videre, altså at man har det med også. Ville det så give mening for De Radikale at bakke op om det?

Ordføreren.

Nej, for forudsætningen her er jo udflytning af 10.000 arbejdspladser, hvor vi – og det er måske ikke så underligt for et parti, der gerne vil investere mange penge i uddannelse – da langt hellere vil oprette de stillinger ude på landets uddannelsesinstitutioner, end vi vil flytte en, to, tre statslige styrelser ud til tre byer.

Der tror vi jo, at det vil have en langt større effekt for hele landet, at vi investerer i de mange statslige arbejdspladser, ikke mindst uddannelsesarbejdspladser, der i forvejen er, end at vi rykker få styrelser, som der så måske er tre lokalsamfund der kan få gavn af.

Så nej, vi vil ikke være med til at lave en forundersøgelse af de 10.000 arbejdspladser, netop fordi forudsætningen er, at de skal flyttes ud, hvor vores indstilling er, at de hellere skal opstå derude fra start, så at sige.

Spørgeren.

Tak for opklaringen. Det er også et af de problemer, der er her, for de opstår jo helt naturligt inde i København. Det har vi jo kunnet se med de 10.000 statslige arbejdspladser, der er blevet oprettet i Københavnsområdet siden 2015.

Men det sker bare ikke naturligt andre steder, uden at vi gør noget aktivt herindefra, og det er derfor, vi mener, at det er vigtigt at få udflyttet statslige arbejdspladser, altså at vi gør noget aktivt, fordi vi kan se, at de statslige arbejdspladser ligger inde i de store byer. Men jeg kan så forstå, at De Radikale som udgangspunkt ikke vil flytte statslige arbejdspladser.

Ordføreren.

Jo, det kan sagtens være, at det kan give mening; det vil jeg bestemt ikke afvise. Jeg startede også med at sige, at vi også synes, det giver mening ud fra sådan et magtperspektiv, at magten er spredt i landet; at de arbejdspladser ikke kun ligger i hovedstaden. Det synes vi giver god mening. Det er symbolsk, men det er et vigtigt symbol.

Men det, vi ikke vil være med til, er på forhånd at bestemme, at der er 10.000 statslige arbejdspladser, der skal flyttes ud; dels fordi vi ikke vil lægge os fast på det tal, dels fordi vi sådan set også synes, det giver bedre mening at ansætte måske 2.000 flere undervisere rundt på landets professionshøjskoler og andre statslige uddannelsessteder.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Tak til forslagsstillerne for at fremsætte det her forslag, der handler om en forundersøgelse med henblik på udflytning af 10.000 statslige arbejdspladser. Det er et forslag, der handler om at undersøge noget, og ikke et konkret forslag til udflytning af specifikke arbejdspladser. Det er vel også, hvad man egentlig kan drive det til som oppositionsparti. Det er grundlæggende svært i første omgang at blive mere konkret end det.

Da Dansk Folkeparti havde indflydelse i perioden 2015-2019, blev der iværksat udflytning af en række statslige institutioner. Det var fru Inger Støjberg også med til, da det var hende, der var minister i de daværende V- og VLAK-regeringer. Alligevel er antallet af statslige arbejdspladser i yder- og landkommunerne faldet i perioden 2008-2020, og det viser jo med al tydelighed, hvilken nærmest naturkraft, vi arbejder imod, når vi forsøger at flytte statslige arbejdspladser ud af hovedstadsområdet.

Hovedstadsområdet nærmest suger arbejdspladser til sig. I 2020 var knap halvdelen af alle statslige arbejdspladser beliggende i København. Det betyder også, at hvis vi virkelig vil noget med bl.a. det her forslag, så er det en alvorlig opstramning, der skal til, og også en klar forpligtelse til at holde fast i ambitionen, også når det bliver svært.

I Dansk Folkeparti er vi grundlæggende meget skeptiske over for den udvikling, der er sket i staten med ansættelse af stadig flere djøf'ere. Det kan ikke forsvares, og det skal stoppes, for det, vi har brug for, er først og fremmest at prioritere de varme hænder og de borgernære funktioner.

Bare for at komme med et enkelt eksempel vil jeg nævne, at der i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som jo egentlig er dem, der skal arbejde på at forenkle, hvad skal man sige, bureaukratiet i det offentlige, er 1.700 statsligt ansatte, altså alene i den styrelse.

Det er jo grundlæggende et vidnesbyrd om, at fokus er helt skævt i forhold til det, der virkelig burde være fokus på, nemlig kernevelfærd for borgerne. Og hvis det er det, vi taler om, synes vi, det er en rigtig god idé at lave statslig udflytning. Men vi synes også, at der grundlæggende skal skæres ned på laget af offentlige djøf'ere, som ikke bidrager til grundlæggende kernevelfærd.

Det er også afgørende for os at understrege, at udflytning af statslige arbejdspladser ikke gør det i sig selv i forhold til at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. Vi er nødt til at se bredere på, hvordan vi kan skabe flere private arbejdspladser i de landdistrikter, som sygner hen, gennem bl.a. særlige låneordninger, vækstkapital, en større landdistriktspulje på finansloven, fordele til personer, der bosætter sig i landdistrikterne osv. osv.

Men som sagt bakker vi grundlæggende op om det her forslag. Det er et skridt i den rigtige retning, men det kan selvfølgelig ikke stå alene, når vi skal skabe vækst og udvikling i de dele af vores landdistrikter, særlig langt fra de store byer, som er udfordrede. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg ville også bare lige sige tak for opbakningen. Jeg ved, hvor vigtig en rolle Dansk Folkeparti spillede dengang i 2015, da der var de første udflytningsrunder. Jeg ved det, fordi jeg selv arbejdede for Dansk Folkeparti dengang. Jeg er også enig med ordføreren i, at det jo er det samlede billede, man skal kigge på. Der er jo ikke én ting, der står alene. Derfor er det også en underlig argumentation, vi i dag hører fra flere i regeringspartierne, om, at de da har gjort et par ting. De har lavet et landevejsprincip, og så er den jo lige klappet af.

Altså, er ordføreren ikke også enig i, at der er noget cirkulært her, der skal i gang? Man er nødt til at kigge på det store billede, og der er det jo arbejdspladser, infrastruktur og alle mulige ting, der skal hænge sammen, for at man kan få et godt og ordentligt liv at leve uden for de større byer. Det virker ikke, som om regeringen helt har forstået, at man skal kigge på det store billede.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med spørgeren. Balancen er tippet fuldstændig, og vi er nødt til at have det brede perspektiv på, hvis vi ønsker at løse det her problem. Og så vil jeg godt takke spørgeren for at anerkende Dansk Folkepartis store kamp for landdistrikterne. For det er virkelig en dagsorden, der ligger os meget på sinde, og noget, som vi har kæmpet for gennem mange år, også før Danmarksdemokraterne kom frem, så det er jeg meget glad for. Men jo, de brede briller skal helt afgjort på, og jeg synes også, regeringen nøler på det her område.

Ønskes en anden kort bemærkning? Nej. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Jeg skal lige høre, om der er en ordfører fra Alternativet til stede. Nej. Så går vi videre til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak, formand. Jeg kunne da godt have nappet den ordførertale for Alternativet også. (Fjerde næstformand (Karina Adsbøl): Det er jeg slet ikke i tvivl om). Der skulle ikke have været noget.

Jeg ville rigtig gerne støtte det, men som fru Susie Jessen også selv siger, er tallet jo taget sådan lidt ud fra, at det er det, det er vokset med. Danmarksdemokraterne kommer ikke til at stå alene; så sympatistøtter jeg dem om ikke andet. Men jeg går faktisk ind for, at vi laver en beretning på det her. For jeg tror faktisk, der er en ret bred enighed om, at der er en problematik her, som vi skal have kigget på.

Sådan som jeg læser det, kommer det ud af det, som jeg også selv kender. Vi hører meget om alle de her ting, der skal ændres og flyttes, og at vi skal regne med at miste nogle arbejdspladser. Når de snakker om, at 25 pct. af landbruget nedlægges, siger de, at der ikke må mistes arbejdspladser i Danmark, og når man så er politiker, ved man godt, at det ikke er ude ved os. Så må landmændene dø, og så laver vi en offentligt ansat herinde i København. Det skaber en bekymring.

Jeg hører faktisk også, at ministeren siger, at vi skal lave noget nogle nye steder. Ja, men der må regeringen også bare huske på, at det er svært at være sådan helt tryg i maven over det, når vi kunne se, at der i løbet af de sidste år er udflyttet 5.700 arbejdspladser, men oprettet 10.000 nye i København. Så vi, der ikke er så heldige at have adresse herinde i København, har nok en idé om, at man har en tendens til at lave sådan lidt ananas i egen juice, når man laver statslige arbejdspladser. Så laver man dem altid i København, for det er nemmest, og man kender sådan lidt hinanden, og man kan finde en, der bor lige henne om hjørnet.

Men virkeligheden er, at hvis man kigger ind i fakta og tal, er der over 70 statslige arbejdspladser pr. 1.000 indbyggere i København, og i min kommune er der et sted mellem 1 og 10. Det vil sige, at hvis man gik ind for millimeterdemokrati, mangler jeg 180 statslige arbejdspladser i Rebild Kommune. Det er ikke, fordi jeg ønsker dét, for jeg er borgerlig. Jeg vil faktisk rigtig gerne have, at vi får 180.000 færre, så dem kan vi godt finde i samme hug. Så finder vi 190.000, og de 10.000 flytter vi til Udkantsdanmark. Det er bare sagt, i tilfælde af at Socialdemokraternes ordfører er bekymret for, at jeg ikke går ind for en god borgerlig politik med færre ansatte i det offentlige, for det gør jeg stadig væk.

Men det er en reel problematik. Som vi hørte hr. Hans Christian Schmidt sige, bliver folk selvfølgelig sure, hvis vi tager deres arbejdspladser og flytter til Sønderjylland. Selvfølgelig gør de det. Det ville jeg også blive, hvis de tog min arbejdsplads, selvfølgelig ville jeg det. Men det betyder jo ikke, at arbejdet ikke kan laves, for det har et langt liv på arbejdsmarkedet lært mig: Der er ingen, der er uundværlige – ingen. Man kan altid finde en, der kan lave det samme, som man selv kan, og ofte kan de det lidt bedre, så derfor skal vi alle sammen stramme os lidt an hver dag.

Derfor er det jo også træls at høre en regering, som er hoppet fra at sige, at de vil udflytte, til at sige, at det kun er de nye. Jeg tror, det er Moderaternes dårlige indflydelse på dem. Ordføreren startede jo selv ud på talerstolen med at sige, at alt, hvad der er sket for mere end 3 måneder siden, kan vi ikke huske længere. Det husker jeg jo stadig væk, og det er mere end 3 måneder siden, det blev sagt. Det er nok Moderaternes politik, og derfor tror jeg, de har en dårlig indflydelse på regeringen.

Så jeg håber, at fru Susie Jessen går med til, at vi laver en rigtig god beretning sammen, og så lægger vi et mildt pres på en minister, som jeg faktisk tror vil det rigtige. Jeg tror faktisk godt, han vil have flere statslige arbejdspladser udflyttet, og jeg tror, der er nogle problemstillinger. Han siger det med de 150 mio. kr. Der kan vi jo så gå over til Nye Borgerlige og lige finde nogle af de offentligt ansatte, så tror jeg, vi frigør 100 mia. kr. Så vi kan godt finde de 150 mio. kr.

Men hvorom alting er, sagde ministeren også, at han kunne lave en evaluering, og dem har jeg som nyt folketingsmedlem fundet ud af er gratis. Så vi laver en evaluering af området og finder ud af det, og så finder vi en god løsning, som faktisk om nogle ganske få år viser, at vi mener det her, og at vi rent faktisk begynder at flytte noget ud, ikke til Odense og Aarhus, men jeg snakker Lemvig, Støvring og Karup – ud, hvor det her betyder noget. For det kan godt være, at vi snakker lidt sjovt, og det ved jeg I synes jeg gør nogle gange, men nogle af os har faktisk både læst en bog og taget en uddannelse.

Det kan godt lade sig gøre, som hr. Hans Christian Schmidt sagde, at have en statslig arbejdsplads uden for de store byer. Hvem ved, det kan være, der er en kultur, som rent faktisk går ind for noget andet, end at det, man har lavet i den statslige administration, er at aktivere hinanden i stedet for at løse problemerne. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak for talen. Man skal jo altid høre godt efter, når hr. Kim Edberg Andersen er på talerstolen, for det er altid spændende. Jeg vil bare lige have opklaret, om Nye Borgerlige egentlig stemmer for det her. Det er ikke sikkert, jeg lige fangede det. Eller deler man bare kun intentionen ligesom mange andre partier?

Ordføreren.

Nu har jeg været herinde så længe, at når der er nogen, der siger, at jeg har holdt en spændende tale, så begynder jeg sådan lige at rulle tilbage og se, om der var noget, jeg glemte at sige, som jeg syntes også havde indhold.

Men som jeg sagde til fru Susie Jessen, kommer fru Susie Jessen ikke til at stå alene. Vi stemmer for. For hvis der er noget, Danmarksdemokraterne ikke skal, så er det at stå alene med et godt forslag. Det er et godt forslag. Det har jeg sagt tit: at hvis det er gode forslag, stemmer jeg for, og det er et godt forslag. Jeg tror bare, beretningen er den rigtige vej for også at få det i mål. Det var mere sådan, jeg tænkte det. Men naturligvis stemmer jeg for, hvis fru Susie Jessen har brug for det. Så trykker jeg på knappen, det lover jeg.

Tak. Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Tusind tak. Det er jeg rigtig glad for, og jeg er også glad for, at der er sådan en forholdsvis god opbakning til en beretning. Det tror jeg vi kan komme rigtig langt med, så det vil være godt. Tusind tak.

Ordføreren.

Er det mig? Jeg vil sige, at jeg har haft to beslutningsforslag, og at jeg har fået beretninger ud af begge to. Så to for to. Beretninger er en god ting, kan jeg sige til Danmarksdemokraterne. Så det gør vi, og så får vi det her i mål sammen med Venstre, for de har nemlig en rigtig dygtig ordfører på området.

Så er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Ja, det skulle måske have være rettet til ministeren, men nu får Kim Edberg Andersen det i stedet for. Det er bare sådan et ydmygt forslag herfra, for man kunne jo godt blive mere konkret, i forhold til hvad for nogle konkrete arbejdspladser der skulle udflyttes. Vi fik i Dansk Folkeparti her til morgen den tanke, at man eventuelt kunne udflytte Nationalbanken. Altså, der blev fra Knud den Stores tid, fra omkring 1330, tror jeg det er, slået mønt i Viborg. Så man kunne jo eventuelt overveje, om Nationalbanken ikke skulle flyttes til Jylland. Det synes vi da i Dansk Folkeparti var et godt forslag.

Ordføreren.

Jeg bliver jo nødt til at sige til Dansk Folkeparti, at regeringen går ind for at afskaffe kontanter. Så det med at slå mønt er de jo allerede begyndt på skridt for skridt at afskaffe. Så det tror jeg ikke er måden, men jeg er fuldstændig enig. Der er jo masser af ting. Med hensyn til Fiskeristyrelsen giver det jo heller ingen mening, at den er i København. Vi fanger ingen fisk, der ikke er forurenede, i København, så lad os da flytte det hen til et sted, hvor vi har frisk vand. Der er masser af steder, hvor det også i forhold til eksisterende arbejdspladser kunne give rigtig god mening.

Men det giver, som De Konservative også selv siger, også god mening at se på den kultur, vi har med, at alt som udgangspunkt skal placeres i København. For vi er ved at ryste posen på rigtig mange områder, og når vi så ryster posen, er logikken jo altid, at der i hvert fald som minimum bliver ansat et par hundrede i staten. Så lad os gøre det uden for København og helst helt uden for de store byer, hvis det stod til Nye Borgerlige.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Hvis Dansk Folkeparti får noget at skulle have sagt, får ministeren og regeringen ikke lov at afskaffe kontanterne. Så er det sagt. Men det håber vi selvfølgelig ikke kommer til at ske. Men jeg er glad for at høre, at Nye Borgerlige også er positive over for den her idé. Tak.

Ordføreren.

Det her er ikke sagt som en fra Nye Borgerlige, men som nordjyde, altså at jeg da også ville være slemt træt af det, hvis kontanterne blev afskaffet, nemlig ud fra den sådan helt personlige observation, at virkeligheden, selv om MobilePay er lækkert, jo så også er den, at de, hvis man ikke lige får reageret på det, når de vil have, at man ringer til dem og siger, hvem man er, så lukker den, og at man så står uden noget. Det gør man altså ikke, hvis man har en 500-kroneseddel i tegnebogen. Det vil jeg bare sige. For den kan altid bruges alle steder, hvis Moderaterne naturligvis ikke får deres vilje.

Tak til ordføreren, som ikke længere er et helt nyt folketingsmedlem. Tak for talen. Så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Jeg vil gerne starte med at sige tak for den gode debat, som vi har haft her i dag, og tak for de mange gode input og kommentarer, der er kommet i løbet af debatten, og også en særlig tak til Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige for at bakke op om det her vigtige beslutningsforslag. Jeg har hørt utrolig mange partier her i dag sige, at man bakker op om intentionen i forslaget, og det kan man jo sige er et lys for enden af tunnellen. For jeg ved, at det er helt ekstremt vigtigt, at vi får en bedre fordeling af vores statslige arbejdspladser ude i det ganske danske land. Det her med, at der er 10.000 statslige arbejdspladser, der er blevet oprettet i København siden 2015, uden at der er nogen, der har løftet så meget som et øjenbryn over det, viser jo faktisk bare, hvor skævt det lige nu er i forhold til fordelingen af statslige arbejdspladser i vores land.

Jeg har noteret nogle af de ting, som jeg har hørt i løbet af debatten. Ministeren nævnte faktisk også en masse gode ting om landdistriktspolitik generelt, som jeg også gerne vil takke for, men der er også det med, at man deler ambitionen, men at man ikke vil være med til at undersøge, hvordan det kommer i gang, altså at man ikke vil være med til at sætte de her penge af i forhold til at undersøge, hvordan man kommer i gang. For os at se er det her jo en vej derhen, altså at man laver en forundersøgelse af, hvordan man kommer i gang med at få udflyttet de statslige arbejdspladser, hvilke statslige arbejdspladser det giver mening at udflytte, og at man i forbindelse med det selvfølgelig også får kigget på erfaringerne fra tidligere, og hvad man så derfra kan drage nytte af. Jeg hørte også Socialdemokratiet sige, at man vil have gennemtænkte tiltag, og det er jo præcis også det, som vi med det her beslutningsforslag lægger op til, altså netop nogle gennemtænkte tiltag i forhold til at få udflyttet statslige arbejdspladser. Så det forstod jeg heller ikke helt.

Konservative sagde, at det i deres øjne som udgangspunkt ikke gav mening at udflytte statslige arbejdspladser, og Liberal Alliance vil vist helt generelt ikke have statslige arbejdspladser. Sådan lød det lidt, men der er vi jo så også langt hen ad vejen uenige. Enhedslisten kom ind på, at den her centraliseringsproces jo efterhånden er blevet en naturlov, og det er fuldstændig rigtigt. Det ligger jo som en integreret del i meget af vores samfund, og det er jo også det, som er det grundlæggende problem. Derfor er jeg faktisk også glad for, at vi lige om lidt skal behandle et beslutningsforslag, der tager hensyn til netop det i lovgivningsprocessen, og som jeg også håber der bliver bakket op om. Jeg hører også helt generelt og især fra regeringen, at der allerede er initiativer i gang, og at man derfor ikke vil gå i gang med det her, altså at man har skrevet ind i regeringsgrundlaget, at de nyoprettede statslige arbejdspladser som udgangspunkt skal lægges uden for de større byer. Men jeg synes bare, at der, når man kigger på, hvor mange statslige arbejdspladser der lige nu ligger i Københavnsområdet, så er behov for, at vi tager fat i det her. For der er en helt vildt stor skævhed i fordelingen af statslige arbejdspladser i vores land.

»Bedre Balance I« og »Bedre Balance II« kan jeg huske skabte en del palaver herinde i Københavnsområdet og især i mange af københavneraviserne, hvor man jo tog fat i nogle af de her områder, hvor det måske ikke fungerede så godt. Jeg er uenig i, at det ikke har været en succes at udflytte statslige arbejdspladser. Jeg kan se, hvordan Udlændingestyrelsen nede i mit eget område, i Næstved, har bidraget rigtig meget til det område, og der er jo netop også det her med, at man placerer de her statslige arbejdspladser i de lidt mindre byer, altså i de byer, som ligger ude i vores land, og at der så er nogle fra oplandet, der søger ind til de statslige arbejdspladser, og det skaber en rigtig god dynamik.

Jeg synes, det er vigtigt, fordi vi i øjeblikket ser, at det er en landdistriktsskadelig politik, der finder sted her på Christiansborg. Vi har set, at de store lastbilafgifter har været meget skævvridende i forhold til vores land. Sønderjylland bliver hårdt ramt af lastbilafgifterne, og København bliver modsat ikke særlig hårdt ramt af det. Der er også CO2-afgifter på vej i vores landbrug, som jeg er ekstremt bekymret for kommer til at betyde, at der i vores landdistrikter er arbejdspladser, der ryger ind til storbyen. Samtidig med det er der jo altså også de her store energiparker med solceller og vindmøller i vores land, som måske ikke ligefrem opfordrer til, at man har lyst til at bo derude, og der er jo også udfordringer med bosætningen, altså at man, hvis man f.eks. ikke har lyst til at bo omgivet af solceller og vindmøller, så ikke kan få omplaceret sin bolig, og det er også et kæmpestort problem. Så alt imens der er al den her politik, der i mine øjne er landdistriktsskadelig, så synes jeg, det er vigtigt, at vi får skabt noget god lovgivning, og det her beslutningsforslag er vitterlig et godt skridt på vejen til at skabe flere arbejdspladser uden for de større byer. Enhver må jo bare kunne se urimeligheden i, at der siden 2015 er blevet oprettet 10.000 statslige arbejdspladser i hovedstaden – 10.000 statslige arbejdspladser.

Hvis man læste Børsen den 23. november, kunne man også se, at de i 19 kommuner har en faldende beskæftigelse fra andet kvartal 2022 til andet kvartal 2023. Samtidig med det holder Københavns omegn jobfest, og i Nordjylland og Vestjylland er diskoteket bare blevet lukket. Det siger jeg ikke for at snakke nogen landdistrikter ned – det hører jeg tit at der er nogle der siger at der er nogle der gør – men det siger jeg egentlig bare for at påtale, at der er et problem og en udfordring, som vi herindefra er nødt til at tage hånd om.

Venstre sidder nu i regering, og man har virkelig en god mulighed for at komme i mål med nogle af de her ting, og vi ved også, at Venstre tidligere har sagt, at de gerne ville udflytte flere statslige arbejdspladser. Vi har hørt det her tal med 5.000 statslige arbejdspladser, som blev nævnt i valgkampen, og det vil vi bare virkelig gerne holde Venstre op på. For vi synes, det er ærgerligt, hvis der ikke sker meget mere på det område. Vi vil også gerne være med til at kigge på andre finansieringsmuligheder. Det vigtigste for os er, at det her kommer i gang, så vi sammen her på Christiansborg kan bidrage til, at skævvridningen af vores land stopper. Det kan vi klare med flere arbejdspladser uden for de store byer.

Vi vil kæmpe videre med den her sag, og jeg er glad for, at der generelt er opbakning til, at vi får lavet en beretning i udvalget. Det har jeg ikke prøvet før, så det giver vi den lige gas med, og så ser vi, hvad det munder ud i, men det er jeg rigtig glad for, og så kæmper vi videre. Lige om lidt skal vi behandle endnu et beslutningsforslag om et obligatorisk landdistriktsfilter, som vi har fremsat sammen med SF, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Så håber jeg også bare, at man generelt vil se, at vi ikke skal være færdige med at skabe et Danmark, der hænger bedre sammen, og at vi herindefra kan klare rigtig meget af det med sådan en lovgivning, som vi her i dag lægger op til. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er lige en enkelt kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg vil i lighed med mit spørgsmål til hr. Kim Edberg Andersen bare spørge Danmarksdemokraterne, hvad de egentlig synes om den konkrete idé at udflytte Nationalbanken. Det var da et reelt, substantielt forslag.

Ordføreren.

Det har jeg godt nok ikke lige tænkt over, det vil jeg sige. Jeg synes, der er ting, hvor det giver mening, altså Fiskeristyrelsen og Landbrugsstyrelsen. Hvorfor har de arbejdspladser herinde? Men idéen med det her beslutningsforslag er jo også, at vi tager de her beslutninger på et sagligt grundlag, og derfor synes vi, det er vigtigt med en forundersøgelse, for at man netop får dykket ned i, hvilke styrelser osv. det giver mening at udflytte. Så det har jeg overhovedet ikke grundlag for at kunne svare på. Jeg vil rigtig gerne have en forundersøgelse af det.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.