Udenrigsudvalget (URU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 302 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

URU Alm.del Spørgsmål 227

Puk Damsgaard gav søndag aften den 10. juni 2018 i P1-nyhederne endnu en gribende beretning fra den brutale konflikt i Yemen. I over tre år har der været krig i Yemen mellem houthi-oprørerne og den internationalt anerkendte regering ledet af præsident Hadi. Mindst 10.000 menes at være dræbt i krigen. Mange flere er sårede, syge eller underernærede. Et meget stort antal børn rammes særlig hårdt af konflikten. Yemen har samtidig længe været centrum for terrorgrupper som Al-Qaeda og Islamisk Stat. På den baggrund bedes ministeren redegøre for, hvilke humanitære initiativer Danmark har taget.

Endeligt besvaret

13-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 226

Vil ministeren – på linje med, hvad den hollandske udenrigsminister har lovet det hollandske parlament – kontakte de tyrkiske myndigheder med opfordring til øjeblikkelig løsladelse af den varetægtsfængslede præsidentkandidat Selahattin Demirtas, så denne kan deltage i de sidste dage af valgkampen?

Endeligt besvaret

11-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 225

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 11. juni 2018 om situationen i Gaza, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål X og Y?

Endeligt besvaret

11-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 224

Ministeren bedes oversende FN’s rapport om implementering af Verdensmålene, som ministeren nævnte under samrådet i Udenrigsudvalget den 7. juni 2018 om status for implementering af Verdensmålene internationalt.

Endeligt besvaret

08-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 223

Ministeren bedes oplyse, om regeringen aktivt arbejder på at styrke fokus på Verdensmålene i EU’s budget, særlig det eksterne instrument, som ministeren nævnte på samrådet i Udenrigsudvalget den 7. juni 2018 om status for implementeringen af Verdensmålene internationalt.

Endeligt besvaret

08-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 222

Vil ministeren redegøre for regeringens holdning til, at Færøerne evt. indgår en frihandelsaftale med Rusland?

Endeligt besvaret

08-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 221

Vil ministeren redegøre for relationen mellem en evt. kommende frihandelsaftale mellem Færøerne og Rusland og de internationale sanktioner over for Rusland, som er vedtaget af EU og Danmark?

Endeligt besvaret

08-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 220

Vil ministeren redegøre for om - og hvornår - regeringen er blevet underrettet om en eventuel frihandelsaftale mellem Færøerne og Rusland, og hvad kan ministeren i bekræftende fald oplyse om aftalens indhold?

Endeligt besvaret

08-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 219

En ny undersøgelse fra Red Barnet viser, at mange af Gazas børn udvikler depression, hyperaktivitet, aggression og andre alvorlige psykiske problemer på grund af deres opvækst med konflikt og vold. Ifølge Globalnyt oplever hele 95 procent af Gazas børn følelser som depression, hyperaktivitet, aggression eller foretrækker at være alene. På den baggrund bedes ministeren oplyse, - hvad ministeren mener, der bør gøres for at hjælpe disse børn? - hvad ministeren mener der kan iværksættes for at forebygge, at børnene i Gaza belastes yderligere? - hvad ministeren mener, at Danmark kan gøre? - hvem - ud over Danmark – der vil kunne yde et bidrag til at hjælpe Gazas børn? - om ministeren mener, at Israel har et ansvar for skaderne og dermed også et ansvar for at hjælpe/finansiere hjælpen til Gazas børn? - hvor langt Udenrigsministeriet er med at omdefinere hjælpen til Palæstina - som lovet på et samråd i Udenrigsudvalget? - hvornår ministeren forventer - også som lovet - at orientere Udenrigsudvalget om den omdefinerede hjælp?

Endeligt besvaret

08-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 218

Under overskriften "Hvor går grænsen for Danmarks økonomiske diplomati?" skriver Globalnyt: ”Regeringen har lanceret en ny strategi for økonomisk diplomati: ”Adgang til verden - Nye veje til vækst". Den understøtter ny-orienteringen af Danmarks relationer med modtagere af udviklingsbistand mod fremme af økonomisk vækst og danske erhvervsinteresser. Det skaber et dilemma. De traditionelle modtagerlande gennemlever nemlig en tilbagegang i demokrati og menneskerettigheder, og dansk økonomisk diplomati kan let opfattes som støtte til magthavere, der indskrænker demokratiet.” Ministeren bedes oplyse, hvad ministeren mener om artiklens konklusioner, og hvad Danmark - og andre - kan gøre for at modvirke de uheldige konsekvenser, som forfatterne af artiklen mener, at dansk bistand kan have?

Endeligt besvaret

08-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 217

Ifølge Globalnyt har op mod tre millioner mennesker forladt Venezuela i den største udvandring i Latinamerikas historie på grund af den humanitære krise, der har hærget de seneste år. 600.000 er flygtet til Colombia. Hvordan mener ministeren, at Danmark kan hjælpe i denne flygtningesituation, hvilke initiativer mener ministeren der kan tages for at forebygge yderligere flygtninge, og hvis ikke Danmark skal hjælpe, hvem mener ministeren så skal hjælpe det ufatteligt store antal flygtninge?

Endeligt besvaret

08-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 216

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 7. juni 2018 om status for implementeringen af Verdensmålene internationalt, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål W?

Endeligt besvaret

07-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 215

Vil ministeren oplyse hvordan den danske regering hidtil har protesteret over for det mere og mere autoritære Ortega-regimes undertrykkelse af den nicaraguanske befolkning (herunder nedskydning af demonstranter) og oplyse, hvilke unilaterale og/eller multilaterale initiativer regeringen vil tage for at forsøge at få det nicaraguanske regime til at ændre kurs?

Endeligt besvaret

04-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 214

I 2016 etableredes Innovation Center Denmark i Tel Aviv i Israel. I den underskrevne MoU mellem Danmark og Israel fremgår det ikke eksplicit, om samarbejdet inkluderer virksomheder eller institutioner, som har hele eller dele af deres aktivitet i ulovlige bosættelser, jf. Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside: https://ufm.dk/forskning-og-innovation/internationalt-samarbejde/globale-samarbejder/innovationscentre/innovation-centre-denmark-i-tel-aviv. Ministeren bedes oplyse, hvordan Udenrigsministeriet i lyset af UNSCR 2334 og V30 sikrer, at Innovation Center Tel Aviv ikke fremmer handel og samarbejde med institutioner eller virksomheder med aktiviteter i bosættelser eller med virksomheder, der på anden vis ikke overholder FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, og om der - i overensstemmelse med EU’s Guidelines fra 2013 og UNSC 2334 - er en eksplicit klausul i aftalen mellem Danmark og Israel, der understreger, at samarbejdet ikke omfatter virksomheder og institutioner i bosættelser?

Endeligt besvaret

30-05-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 213

Den 2. maj 2018 ødelagde israelsk militær flere huse og stalde, vandsystemer m.m. i byen Mirkez på den sydlige del af Vestbredden. Flere solpaneler blev konfiskeret. Et af dem blev installeret af Folkekirkens Nødhjælp i 2015. Solpanelet, som giver strøm til hverdagslivet i den lille landsby, er betalt af midler fra FN (UNDP) og Danida. Se bl.a. Folkekirkens Nødhjælps beskrivelse her: https://www.noedhjaelp.dk/kontakt/presse#/pressreleases/det-israelske-militaer-konfiskerer-igen-dansk-finansieret-noedhjaelp-2499129. På denne baggrund bedes ministeren oplyse, 1. har Udenrigsministeriet har taget kontakt til israelske myndigheder efter konfiskeringen af de dansk-finansierede solpaneler? 2. hvis ja, hvordan og på hvilket niveau? 3. hvis nej, hvorfor ikke? 4. planlægger Udenrigsministeriet at rejse spørgsmålet om konfiskering af de dansk-finansierede solpaneler over for de israelske myndigheder? 5. hvis ja, hvordan og på hvilket niveau? 6. vil Udenrigsministeriet gøre det klart, at Danmark vil kræve økonomisk kompensation, hvis panelerne ikke frigives indenfor en rimelig tidshorisont?

Endeligt besvaret

30-05-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 212

Skal ministerens udtalelser under besvarelsen af samrådsspørgsmål T den 24. maj 2018 forstås sådan, at henvisningen i København-erklæringens punkt 26 til The Vienna Convention on the Law of Treaties indebærer, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol begrænses i forhold til at foretage dynamisk fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I givet fald ønskes en nærmere angivelse af, hvilke bestemmelser i The Vienna Convention on the Law of Treaties der henvises til.

Endeligt besvaret

24-05-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 211

Skal ministerens udtalelser under besvarelsen af samrådsspørgsmål T den 24. maj 2018 forstås på den måde, at København-erklæringen begrænser Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols mulighed for at foretage dynamisk fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I givet fald ønskes en nærmere henvisning til, hvilke formuleringer i erklæringen der rummer en sådan begrænsning.

Endeligt besvaret

24-05-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 210

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 24. maj 2018 om København-erklæringen, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål T?

Endeligt besvaret

24-05-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 209

Vil ministeren oplyse, hvorvidt den danske regering over for den sydafrikanske regering har rejst problemet med de 4567 angreb og 1942 mord på hvide farmere, deres familier og børn, der siden 1990, ifølge Farmers Union TLU, er sket i Sydafrika, og vil ministeren oplyse, om regeringen fremadrettet vil rejse problemet over for den sydafrikanske regering særligt i lyset af den anspændte stemning, som er blevet skabt af bl.a. Julius Malema, der mere eller mindre direkte har opfordret til mord på boere.

Endeligt besvaret

23-05-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 208

Europa-Kommissionen meddelte i september 2017, at den ville øge andelen af den humanitære bistand, der gik til uddannelse fra 6 % i 2017 til 8 % i 2018. Kommissionen har netop besluttet at øge den humanitære bistand til uddannelse yderligere til 10 % i 2019, jf. denne pressemeddelse: http://europa.eu/rapid/press-release_IP-18-3822_en.htm Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af Danmarks humanitære bistand der er givet til uddannelse i årene 2016-2018, og forventer ministeren, at denne andel øges over de næste år?

Endeligt besvaret

23-05-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 207

Ministeren bedes oversende en version af rapporten ”Assessment of 24 CSO supported by HR/IHL donor consortium”, der kan offentliggøres.

Endeligt besvaret

16-05-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 206

Ministeren bedes oversende den såkaldte ”supplerende informationsindsamling”, der sammen med undersøgelsen ”Assessment of 24 CSO supported by HR/IHL donor consortium” ligger til grund for ministerens ændring af betingelserne for støtte til civilsamfundsorganisationer i Palæstina, og som omtales i ministerens svar på spørgsmål 94 (URU alm del), stillet af Mette Gjerskov den 24. januar 2018

Endeligt besvaret

16-05-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 205

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 15. maj 2018 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 22. maj 2018, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål V?

Endeligt besvaret

15-05-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 204

Er ministeren i besiddelse af oplysninger om, at de tyrkisk-støttede, islamistiske militser i Afrin-området har introduceret religiøst politi, bl.a. den såkaldte ”Al-Khansaa Brigade”?

Endeligt besvaret

03-05-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 203

Er ministeren i besiddelse af oplysninger om, at yezidier i Afrin af tyrkisk-støttede militser bliver tvunget til at konvertere til Islam på samme måde, som det tidligere skete i områder kontrolleret af Islamisk Stat, jf. https://www.independent.co.uk/news/world/middle-east/syria-yazidis-isis-islam-conversion-afrin-persecution-kurdish-a8310696.html?

Endeligt besvaret

03-05-2018
(2017-18)

Din søgning gav 302 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200