Åbent samråd om almene boliger
Udvalg: Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Mødedato: 26-10-2017
Starttidspunkt: 10.15
Lokale: S-092
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg har kaldt transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd om boligudbuddet af almene boliger og om offentlig støtte til almene boligselskaber. Samrådet afholdes torsdag den 26. oktober 2017 kl. 10.15 i vær. S-092 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren om at redegøre for, hvad ministeren mener med, at der skal være mere marked i boligudbuddet af almene boliger, herunder om det er udtryk for, at ministeren vil arbejde for at afskaffe al offentlig støtte til almene boligselskaber, og at ministeren vil begrænse opførelsen af almene boliger i storbyerne. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvilke konkrete forslag ministeren påtænker at fremsætte for at opnå ønsket om mere marked i boligudbuddet af almene boliger.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Kaare Dybvad (S).

Kontakt
Udvalgsassistent
Per Movritsen
3337 5540
Send e-mail