Åbent samråd om bevægelse i folkeskolen
Udvalg: Undervisningsudvalget
Mødedato: 25-04-2017
Starttidspunkt: 15.00
Sluttidspunkt: 15.40
Lokale: 2-080
Undervisningsudvalget har kaldt undervisningsministeren Merete Riisager (LA) i samråd om inddragelse af bevægelse i folkeskolen. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 25. april 2017 kl. 15.00 i lokale 2-080 på Christiansborg.

Undervisningsudvalget har bedt undervisningsministeren redegøre for udviklingen med at sikre eleverne mere bevægelse i løbet af skoledagen. Udvalget vil også høre, hvordan ministeren mener, at bevægelse kan medvirke til at styrke elevernes læring og trivsel.

Udvalget har hertil bedt ministeren redegøre for, om udtalelsen: "Det er mindre vigtigt, at de løber op til tavlen, når de skal lære den lille tabel" fortsat er dækkende for ministerens syn på, om og hvordan bevægelse skal være en del af skoledagen, som er fremsat i "Liberal Alliance: Ud med bevægelse, understøttende undervisning og lektiecafeer", Folkeskolen.dk den 27. maj 2015.


Samrådsspørgsmål V, W og X er stillet efter ønske fra Annette Lind (S).