Åbent samråd om kravet til reduceret jordbehandling på arealer med over 12 graders hældning
Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Mødedato: 26-03-2014
Starttidspunkt: 14.00
Sluttidspunkt: 15.30
Lokale: 2-133
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har kaldt fødevareminister Dan Jørgensen (S) i samråd om kravet til reduceret jordbehandling på arealer med over 12 graders hældning. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 26. marts 2014 i vær. 2-133, kl. 14.00.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for baggrunden, indførelsen af og udmøntningen af kravet til reduceret jordbehandling på arealer med over 12 graders hældning, herunder hvorvidt der er tale om en nødvendig implementering af EU-regler, eller om der er tale om en dansk særregel.

Udvalget har endvidere bedt om ministerens vurdering af, om EU's regler kunne være iagttaget på en for landbruget mindre indgribende måde.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af udvalget Jacob Jensen (V) og Erling Bonnesen (V).