Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
SB 3 1
Offentligt

November 2023

— 3/2023

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Sagsforløb i familie-

sammenføringssager

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

3/2023

Beretning om

sagsforløb i familie-

sammenføringssager

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2023

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Udlændinge- og integrationsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i januar 2024.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2022, som afgives i februar 2024.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-824-5

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om sagsforløb i familiesammen-

føringssager

Borgere, der har dansk opholdstilladelse, kan søge om at blive familie-

sammenført med samlever/ægtefælle, børn eller andre familiemedlem-

mer, hvis ansøgerne lever op til en række krav, jf. udlændingeloven. Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet er ansvarlig for familiesammenfø-

ringssager. Udlændingestyrelsen står for sagsbehandlingen af ansøgnin-

ger om familiesammenføring, mens Udlændingenævnet bl.a. behandler

klager fra ansøgere over Udlændingestyrelsens afgørelse.

Statsrevisorerne vurderer, at der er potentiale for at effektivisere Ud-

lændinge- og Integrationsministeriets sagsforløb i familiesammenfø-

ringssager til gavn for ansøgerne. Hovedparten af sagsbehandlingsti-

den i Udlændingestyrelsen (ca. 80 %) og i Udlændingenævnet (ca.

95 %) er således inaktiv intern liggetid, hvor sagerne venter på at bli-

ve behandlet. Det er ikke tilfredsstillende.

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Udlændingestyrel-

sen og Udlændingenævnet i mange tilfælde ikke giver ansøgerne en

realistisk orientering inden for rimelig tid om forventet sagsbehand-

lingstid.

Statsrevisorerne har hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater:

•

Rigsrevisionen anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i

højere grad analyserer sine arbejdsprocesser med henblik på at redu-

cere liggetiden.

•

Udlændingestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid er faldet fra

9,9 måneder i 2016 til 5,8 måneder i 2022. I 2022 udgjorde den interne

liggetid 4,7 måneder ud af sagsbehandlingstiden på 5,8 måneder.

6. november 2023

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Serdal Benli

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Statsrevisorernes bemærkning

•

Udlændingenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget fra

6,8 måneder i 2016 til 18 måneder i 2022. I 2022 udgjorde den interne

liggetid 17,2 måneder ud af sagsbehandlingstiden på 18 måneder.

•

18 % af de ansøgninger, der var afgjort i Udlændingestyrelsen i perio-

den 2016-2022, blev påklaget til Udlændingenævnet. Den gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid for de ansøgere, der fik genoptaget deres sag i

Udlændingestyrelsen, var 24,1 måned.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

...........................................................................

2. Håndtering af sagsbehandlingstiden for familiesammenføringssager

.......................

2.1. Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsbehandlingstider

.................................

2.2. Orientering af ansøgerne om forventet sagsbehandlingstid

......................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 2. Begivenheder og centrale ændringer på familiesammenføringsområdet

..............

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 14. Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet.

I undersøgelsesperioden januar 2016 - december 2022 har der væ-

ret følgende ministre:

Inger Støjberg: 28. juni 2015 - 27. juni 2019

Mattias Tesfaye: 27. juni 2019 - 2. maj 2022

Kaare Dybvad Bek: 2. maj 2022 -

Ministeriet har skiftet ressort og navn i undersøgelsesperioden, men

er benævnt Udlændinge- og Integrationsministeriet i beretningen.

Beretningen har i udkast været forelagt Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er af-

spejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om sagsbehandlingstider og orientering af borgerne i sa-

ger om familiesammenføring, dvs. sager, hvor en udlænding søger om at blive familie-

sammenført med en dansk statsborger eller en herboende person med gyldig opholds-

tilladelse.

2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om familiesammenføringssagerne har

en sagsbehandlingstid, som står i et rimeligt forhold til det tidsforbrug, der medgår til

at behandle sagerne, dvs. den aktive sagsbehandlingstid. Desuden er formålet at un-

dersøge, om myndighederne orienterer ansøgerne om den forventede sagsbehand-

lingstid og om eventuelle forlængelser af sagsbehandlingstiden.

3. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet, som har det overordnede ansvar for

familiesammenføringsområdet. Udlændingestyrelsen behandler bl.a. sager om familie-

sammenføring, og Udlændingenævnet er bl.a. klageinstans for ansøgere, som ønsker

at klage over Udlændingestyrelsens afgørelse af deres sag.

4. Der er ikke fastsat tidsfrister for behandlingen af familiesammenføringssager i ud-

lændingeloven. Det fremgår af Ombudsmandens myndighedsguide, at

”det

følger

imidlertid af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles

inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud”.

Udlændingestyrelsen havde i sin

mål- og resultatplan for 2022 en målsætning om, at 90 % af sagerne skulle afgøres

inden for en maksimal sagsbehandlingstid på 7 måneder, mens Udlændingenævnet

oplyste en forventet sagsbehandlingstid på gennemsnitlig 14 måneder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at sagsbehandlingstiden bør vur-

deres i lyset af, at lovgivningen på familiesammenføringsområdet er kompleks og er

ændret flere gange i undersøgelsesperioden, og at udviklingen på udlændingeområ-

det er meget uforudsigelig. Fx har krigen i Ukraine påvirket sagsbehandlingstiden på

familiesammenføringsområdet.

Det fremgår også af Ombudsmandens myndighedsguide, at myndighederne hurtigt

skal orientere ansøgerne om, hvornår de kan forvente, at deres sag er afgjort. Hvis

det står klart for myndighederne, at de ikke kan overholde den oplyste sagsbehand-

lingstid, skal de kontakte ansøgeren og angive en ny forventet sagsbehandlingstid.

5. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i september 2022.

Udlændingenævnet

Udlændingenævnet er et uaf-

hængigt organ under Udlæn-

dinge- og Integrationsministe-

riet, som bl.a. behandler klager

over afgørelser på størstede-

len af udlændingeområdet,

herunder afgørelser i familie-

sammenføringssager, der er

truffet i Udlændingestyrelsen.

Udlændingenævnet består af

en række nævnsmedlemmer

og et sekretariat. Nævnsmed-

lemmerne består af dommere,

advokater og embedsmænd.

Sekretariatet skal indhente al-

le relevante oplysninger i kla-

gesagerne, foretage de juridi-

ske vurderinger og udarbejde

udkast til afgørelser, så sager-

ne er klar til at blive behandlet

af nævnsmedlemmerne.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

| Introduktion og konklusion

Hovedkonklusion

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Udlændinge- og Integrationsministe-

riets håndtering af sagsbehandlingsforløbet i familiesammenføringssager

ikke er tilfredsstillende. Det skyldes en kombination af lange sagsforløb set

i forhold til den aktive sagsbehandlingstid og for sen orientering af nogle

ansøgere.

Sagsbehandlingstiden står ikke i et rimeligt forhold til sagernes aktive sagsbehand-

lingstid og udviklingen i sagsmængden på området

Undersøgelsen viser, at hovedparten af sagsbehandlingstiden for familiesammenførings-

sager er intern liggetid, hvor sagerne venter på at blive behandlet. For sager, der er af-

sluttet i 2022, var ca. 80 % af sagsbehandlingstiden i Udlændingestyrelsen intern ligge-

tid. Da sagsbehandlingstiden i 2022 udgjorde 5,8 måneder, svarer det til, at sagen lå

stille i 4,7 måneder. I Udlændingenævnet var ca. 95 % af sagsbehandlingstiden intern

liggetid. Da sagsbehandlingstiden i Udlændingenævnet udgjorde 18 måneder, svarer

det til, at sagen lå stille i 17,2 måneder. Rigsrevisionen er enig med Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet i, at der vil være en vis liggetid, hvis resurseudnyttelsen skal væ-

re effektiv. Rigsrevisionen finder dog, at ministeriet i højere grad bør analysere sine ar-

bejdsprocesser med henblik på at reducere liggetiden.

Det samlede sagsforløb for ansøgere, hvor ansøgningen skal genoptages i Udlændinge-

styrelsen efter klagesagsbehandling i Udlændingenævnet, varede i gennemsnit 24,1 må-

ned.

Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet har ofte ikke orienteret ansøgerne om

en forventet sagsbehandlingstid, der er realistisk, og har ikke i alle tilfælde oriente-

ret ansøgerne i tide om en forventet og en eventuel forlænget sagsbehandlingstid

Undersøgelsen viser, at Udlændingestyrelsen orienterer ansøgerne om den maksimale

sagsbehandlingstid, og at Udlændingenævnet orienterer om den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid. Rigsrevisionens analyse viser, at de oplyste forventede sagsbehandlings-

tider ikke afspejler, at der er stor variation i, hvor lang tid det tager at behandle forskel-

lige typer af sager på familiesammenføringsområdet. Dermed får mange ansøgere ikke

orientering om en forventet sagsbehandlingstid, der er realistisk.

Rigsrevisionens analyse viser desuden, at orienteringen ikke i alle tilfælde lever op til

fristerne i Ombudsmandens myndighedsguide. Ifølge myndighedsguiden bør ansøgere

orienteres om den forventede sagsbehandlingstid inden for 1 måned efter modtagelse

af ansøgningen, men i perioden 2019-2022 skete det senere i 21 % af sagerne i Udlændin-

gestyrelsen og i 6 % af sagerne i Udlændingenævnet. Hertil kommer, at Udlændinge-

nævnet i perioden 2019-2022 i over 85 % af sagerne først orienterer ansøgeren om en

forlænget sagsbehandlingstid, efter den oplyste forventede sagsbehandlingstid er over-

skredet. Udlændingestyrelsen har forbedret sin praksis, men i 2022 var der fortsat 27 %

af ansøgerne, som modtog en orientering om en forlænget sagsbehandlingstid, efter

den oplyste forventede sagsbehandlingstid var overskredet.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Håndtering af sagsbehandlingstiden for familiesammenføringssager.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

6. Udlændingeloven regulerer, hvornår en udlænding kan blive familiesammenført med

en herboende person, der har opholdstilladelse i Danmark. Lovgivningen er ændret fle-

re gange i undersøgelsesperioden.

7. Figur 1 viser typer af personer, som kan søge om familiesammenføring i Danmark,

og typer af personer med dansk opholdstilladelse, som ansøgeren kan familiesammen-

føres med.

Figur 1

Typer af personer, som kan søge om familiesammenføring efter

udlændingeloven

ANSØGER

Ægtefælle/samlever

HERBOENDE PERSON

Statsborger

FAMILIESAMMENFØRING

Ægtefælle/samlever til en person,

som har lovligt ophold i Danmark.

Dansk eller nordisk statsborger.

Børn

Børn af en forælder, som har lovligt

ophold i Danmark, dvs.:

•

mindreårige, ugifte børn under 15 år

•

mindreårige børn under 18 år.

Udlænding

Udlænding, der har haft

tidsubegrænset opholdstilladelse

i de seneste 3 år.

Andre familiemedlemmer

Flygtning

eller

flygtning, der

har haft midlertidigt asyl

i de seneste 2 år.

Hvis der foreligger ganske særlige

grunde, kan andre familiemedlemmer

end børn og ægtefælle/samlever blive

familiesammenført med en person,

som har lovligt ophold i Danmark.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af udlændingeloven.

8. Samlevere/ægtefæller og børn til personer, der er bosat i Danmark med dansk op-

holdstilladelse, kan søge om familiesammenføring, hvis de lever op til en række krav.

Der er fx krav om, at samlivsforholdet er af længere varighed, og at ægteskabet ikke

er proforma eller er indgået under tvang. Kravene til børn vedrører, hvem der har for-

ældremyndigheden over barnet, om det vil stride imod barnets tarv at få opholdstilla-

delse i Danmark, og at barnet ikke har stiftet selvstændig familie.

Der kan være ganske særlige grunde til, at udlændingelovens krav til ansøgeren og

den herboende person kan fraviges. Det kan fx være, at der er etableret et beskyttel-

sesværdigt familieliv, som ikke kan henvises til ansøgerens hjemland. Det kan skyldes,

at den herboende person er flygtning i Danmark og vil risikere forfølgelse i ansøgerens

hjemland, eller at den herboende person er alvorligt syg eller handicappet og ikke vil

kunne få den fornødne behandling i ansøgerens hjemland.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

| Introduktion og konklusion

Den herboende person, som ansøgeren søger om familiesammenføring med, skal og-

så leve op til en række krav i udlændingeloven, medmindre der foreligger ganske sær-

lige grunde til at fravige dem. Kravene vedrører fx beskæftigelseshistorik, alder, dansk-

kundskaber, økonomi, og at specifikke paragraffer i straffeloven vedrørende vold mod

ægtefælle og børn ikke er overtrådt.

Sagsbehandlingsprocessen

9. Udlændingestyrelsen behandler ansøgninger om familiesammenføring, og Udlæn-

dingenævnet fungerer som klageinstans på området. Figur 2 viser de forskellige faser

i et typisk sagsforløb hos Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet.

Figur 2

Forløbet i en familiesammenføringssag hos Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet

Ansøgning

modtages

Screening

Sagsbehandling

Afgørelse

Opholds-

tilladelse

Eventuelle

yderligere

betingelser

Afvisning

Afslag

UDLÆNDINGESTYRELSEN

Klagesag

modtages

Screening

Sagsbehandling

Afgørelse

Omgørelse

Hjemvisning

Sag genoptages

i Udlændinge-

styrelsen

Afvisning

Stadfæstelse

UDLÆNDINGENÆVNET

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af sagsskridtsvejledninger fra Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet.

Det fremgår af figur 2, at Udlændingestyrelsen foretager en indledende screening af

ansøgningen. En ansøgning kan blive afvist ved screeningen, hvis sagsgebyret ikke er

betalt, eller hvis ansøgningen er indsendt, mens ansøgeren har opholdt sig ulovligt i

Danmark. Hvis ansøgningen ikke afvises, vil ansøgningen blive visiteret til en sagsbe-

handler. Under sagsbehandlingen vurderer sagsbehandleren, om ansøgeren og den

herboende person opfylder 2 hovedgrupper af betingelser:

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Introduktion og konklusion |

Grundlæggende betingelser er krav, som vurderes indledningsvist, og som alle an-

søgere som udgangspunkt skal leve op til for at få tilladelse til familiesammenfø-

ring. Det kan fx være, om samlivet er af længere varighed, om ægteskabet er rets-

gyldigt, og om den herboende person er forælder til barnet og har del i forældre-

myndigheden.

•

Supplerende betingelser er krav, som fx vedrører, om den herboende person har

en selvstændig bolig, og om ansøgeren og den herboende person i fællesskab op-

fylder en række integrationsrelevante krav om beskæftigelse, uddannelse og sprog-

kundskaber. Disse krav kan fraviges, hvis Danmarks internationale forpligtelser til-

siger det. Det kan fx være på grund af helbredsmæssige årsager, eller hvis den her-

boende person er i risiko for forfølgelse i ansøgerens hjemland.

•

På baggrund af sagsbehandlingen afgør Udlændingestyrelsen, om ansøgeren kan få

opholdstilladelse i Danmark. Udlændingestyrelsen kan træffe 3 typer af afgørelser:

afvisning, afslag eller opholdstilladelse. En ansøgning

afvises,

hvis ansøgeren ikke har

betalt sagsgebyr eller ikke tilvejebringer de fornødne oplysninger til, at ansøgningen

kan sagsbehandles. En ansøger får

afslag,

hvis ansøgeren ikke lever op til de grundlæg-

gende eller supplerende betingelser. En ansøger får

opholdstilladelse,

hvis ansøgeren

lever op til de grundlæggende og supplerende betingelser. Hvis ansøgeren får opholds-

tilladelse, udsteder Udlændingestyrelsen en tidsbegrænset opholdstilladelse til ansø-

geren. For at bevare opholdstilladelsen skal ansøgeren bestå 2 danskprøver henholds-

vis 6 og 9 måneder efter, at opholdstilladelsen er meddelt.

Hvis Udlændingestyrelsen afviser at behandle en ansøgning, eller hvis der gives afslag

på en ansøgning, har ansøgeren mulighed for at klage over afgørelsen til Udlændinge-

nævnet senest 8 uger efter, at ansøgeren har modtaget afgørelsen fra Udlændingesty-

relsen. Udlændingenævnet foretager ligesom Udlændingestyrelsen en screening og

en individuel behandling af sagen. Ved screeningen vurderer Udlændingenævnet, om

ansøgeren har betalt sagsgebyr, hvis klagen er gebyrpålagt, og om klagen er sendt ret-

tidigt, da sagen ellers kan afvises.

Udlændingenævnet kan træffe 4 forskellige afgørelser: afvisning, stadfæstelse, hjem-

visning eller omgørelse. En sag

afvises,

hvis der ikke er klaget rettidigt, eller der ikke er

betalt sagsgebyr, hvis det er påkrævet. En sag

stadfæstes,

hvis Udlændingenævnet er

enig i Udlændingestyrelsens afgørelse. Hvis sagen stadfæstes eller afvises, afsluttes

sagen, uden at sagen genoptages i Udlændingestyrelsen. En sag

hjemvises,

hvis der er

kommet nye oplysninger i sagen, som har betydning for sagens udfald, eller hvis det

vurderes, at der er retlige mangler i Udlændingestyrelsens sagsbehandling. I tilfælde

heraf vil sagen blive genoptaget i Udlændingestyrelsen med henblik på yderligere

sagsbehandling. En sag

omgøres,

hvis Udlændingenævnet er uenig i Udlændingesty-

relsens afgørelse. Udlændingestyrelsen vil herefter genoptage sagen og i de fleste til-

fælde meddele en opholdstilladelse uden fornyet sagsbehandling.

Omgørelse af en sag

Udlændingenævnet vurderer

den betingelse, som Udlændin-

gestyrelsen har lagt til grund

for sin afvisning eller sit afslag.

I de fleste omgørelser omgør

Udlændingenævnet Udlændin-

gestyrelsens afgørelse med

henblik på, at Udlændingesty-

relsen meddeler en opholdstil-

ladelse uden yderligere sags-

behandling. I nogle tilfælde

kan Udlændingenævnet dog

omgøre en sag med henblik

på, at Udlændingestyrelsen

vurderer, om de øvrige betin-

gelser er opfyldt, før en op-

holdstilladelse kan meddeles.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

| Introduktion og konklusion

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

10. Der er ikke fastsat frister for sagsbehandlingstiden i udlændingeloven eller i be-

mærkningerne til loven. Det fremgår imidlertid af Ombudsmandens myndighedsguide,

hvad man bør lægge vægt på, når det vurderes, om sagsbehandlingstiden er rimelig.

Ombudsmanden baserer dele af myndighedsguiden på Justitsministeriets cirkulære-

skrivelse nr. 73 af 4. juni 1997 om mål for hurtig sagsbehandling m.v. og henviser bl.a.

til cirkulæret for yderligere præcisering.

11. Det fremgår af Ombudsmandens myndighedsguide, at

”det følger imidlertid af god

forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig

tid og ikke må trække unødigt ud”.

Det fremgår også, at man ved vurderingen af sags-

behandlingstiden i en konkret sag må tage udgangspunkt i den samlede sagsbehand-

lingstid. Derudover må man tage andre forhold i betragtning, herunder:

•

sagens karakter

omfanget af de undersøgelser, som myndigheden skal foretage

de løbende ekspeditioner i sagen

den sædvanlige sagsbehandlingstid for sagstypen

myndighedens eventuelle udmeldinger om en forventet sagsbehandlingstid

sagens faktiske og retlige kompleksitet

om sagen giver anledning til principielle overvejelser

om sagen af hensyn til parten eller andre private eller offentlige interesser må an-

ses for mere eller mindre hastende.

I 2020 vurderede Ombudsmanden, at sagsbehandlingstiderne i Udlændingenævnet

generelt var for lange, da sagsbehandlingstiderne og antallet af igangværende sager

havde været stigende i en længere periode. I 2022 fulgte Ombudsmanden op på sa-

gen og udtalte, at sagsbehandlingstiderne fortsat var for lange, og at sagsbehandlings-

tiderne for de ældste sager var uacceptabelt lange, henset til sagernes betydning for

de involverede.

Det fremgår også af Ombudsmandens myndighedsguide, at myndighederne inden for

1 måned efter modtagelsen af ansøgningen skal orientere ansøgeren om en forventet

sagsbehandlingstid, der er realistisk. Hvis det står klart for myndighederne, at de ikke

kan overholde den oplyste forventede sagsbehandlingstid, skal de kontakte ansøge-

ren og angive en ny forventet sagsbehandlingstid.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Introduktion og konklusion |

12. For at belyse undersøgelsens hovedformål har vi gennemført 2 delanalyser.

For det første har vi undersøgt, om Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets

sagsbehandlingstid står i et rimeligt forhold til sagernes aktive sagsbehandlingstid og

udviklingen i sagsmængden på området. Det har vi undersøgt ved at opgøre:

Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets gennemsnitlige sagsbehandlings-

tider

•

den gennemsnitlige samlede sagsbehandlingstid for forløb på tværs af de 2 myn-

digheder

•

sagernes aktive sagsbehandlingstid

•

udviklingen i sagsmængden.

•

Ovenstående er udledt med inspiration fra Ombudsmandens myndighedsguide.

For det andet har vi undersøgt, om Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet orien-

terer ansøgerne om en forventet sagsbehandlingstid, der er realistisk. Vi har også un-

dersøgt, om Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet inden for rimelig tid oriente-

rer ansøgerne om en forventet sagsbehandlingstid, både når de modtager sagen, og

når den oplyste forventede sagsbehandlingstid ikke kan overholdes.

Metode

13. Vi har gennemført undersøgelsen ved at analysere data fra forskellige kilder, her-

under data fra sagsbehandlingssystemer og tidsregistreringssystemer i Udlændinge-

styrelsen og Udlændingenævnet. Populationen for hver analyse er uddybet i bilag 1.

Analysen i afsnit 2.1 om sagsbehandlingstider er baseret på data om afgjorte sager,

tidsregistreringsdata samt registreringer af ind- og udgående dokumenter i Udlændin-

gestyrelsens og Udlændingenævnets sagsbehandlingssystemer. Registreringerne af

ind- og udgående dokumenter er indhentet direkte fra Udlændinge- og Integrations-

ministeriets systemleverandør.

Analysen i afsnit 2.2 om orientering om en forventet sagsbehandlingstid er baseret på

data fra Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets sagsbehandlingssystemer,

herunder registreringer af sagsbehandlernes sagsskridt og registreringer af ind- og ud-

gående dokumenter på sagerne. Registreringerne af sagsskridt og ind- og udgående

dokumenter er indhentet direkte fra Udlændinge- og Integrationsministeriets system-

leverandør.

14. Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at Rigsrevisionen har anvendt

data fra ministeriets systemleverandør på et mere detaljeret niveau, end ministeriet

gør.

15. For at understøtte revisionen har vi holdt møder med Udlændinge- og Integrations-

ministeriet, Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet. Vi har desuden interviewet

en række interesseorganisationer, herunder Institut for Menneskerettigheder, Forenin-

gen af Udlændingeretsadvokater, Danes Worldwide og Dansk Flygtningehjælp, for at

øge vores forståelse af forvaltningen af området.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

| Introduktion og konklusion

Førstegangssag

En førstegangssag er en an-

søgning om midlertidig op-

holdstilladelse, hvor ansøge-

ren ikke i forvejen har opholds-

tilladelse

–

i modsætning til fx

ansøgning om forlængelse af

en midlertidig opholdstilladel-

se. Udlændingestyrelsen be-

tragter det som en første-

gangssag, hvis en ansøger sen-

der en ny ansøgning efter fx at

have fået en afvisning eller et

afslag.

Udlændingestyrelsen betrag-

ter det også som en første-

gangssag, hvis en ansøger får

genoptaget sin sag, fx efter en

hjemvisning i Udlændingenæv-

net.

Afgrænsning

16. Undersøgelsen omfatter alle førstegangssager om familiesammenføring i perio-

den 2016-2022. I perioden har Udlændingestyrelsen modtaget 45.058 ansøgninger

om familiesammenføring, og Udlændingenævnet har modtaget 8.258 klagesager. Po-

pulationerne for de enkelte analyser varierer på grund af forskellige metodiske af-

grænsninger. En oversigt over analysernes populationer kan findes i bilag 1.

17. Undersøgelsen er afgrænset til sager om familiesammenføring efter udlændinge-

lovens regler. Det betyder, at undersøgelsen ikke indeholder familiesammenførings-

sager, hvor der er ansøgt efter EU-reglerne, som også er implementeret i dansk ret.

Ansøgninger om familiesammenføring efter EU-reglerne behandles i Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration, mens ansøgninger efter udlændingeloven be-

handles i Udlændingestyrelsen. Der er væsentlige forskelle mellem de 2 regelsæt.

18. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 viser begivenhe-

der og centrale ændringer på familiesammenføringsområdet.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Håndtering af sagsbehandlingstiden for familiesammenføringssager |

2. Håndtering af sagsbe-

handlingstiden for familie-

sammenføringssager

19. Vi har undersøgt, om Udlændinge- og Integrationsministeriets håndtering af sags-

behandlingstiden for familiesammenføringssager er tilfredsstillende. Vi har derfor un-

dersøgt:

om Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet har en sagsbehandlingstid, der

står i et rimeligt forhold til sagernes aktive sagsbehandlingstid og udviklingen i sags-

mængden på området (afsnit 2.1)

•

om Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet har orienteret ansøgerne om en

forventet sagsbehandlingstid, der er realistisk (afsnit 2.2).

•

2.1. Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsbehand-

lingstider

20. Der er ikke fastsat frister for sagsbehandlingstiden i udlændingeloven eller i be-

mærkningerne til loven. Det betyder, at der på familiesammenføringsområdet ikke er

nogen frister for, hvornår en ansøgning eller en klage over en afgørelse skal være fær-

digbehandlet. Det fremgår dog af Ombudsmandens myndighedsguide, at sager i den

offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt

ud.

21. Vi har undersøgt, om Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet har en sagsbe-

handlingstid, der står i et rimeligt forhold til sagernes aktive sagsbehandlingstid og ud-

viklingen i sagsmængden på området.

Vi har med inspiration fra Ombudsmandens myndighedsguide undersøgt:

Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets gennemsnitlige sagsbehandlings-

tider

•

den gennemsnitlige samlede sagsbehandlingstid for forløb på tværs af de 2 myn-

digheder

•

sagernes aktive sagsbehandlingstid

•

udviklingen i sagsmængden.

•

22. Undersøgelsen viser, at sagsbehandlingstiden ikke står i et rimeligt forhold til sa-

gernes aktive sagsbehandlingstid og udviklingen i sagsmængden på området.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

| Håndtering af sagsbehandlingstiden for familiesammenføringssager

Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets sagsbehandlingstider

23. Udlændingestyrelsen havde i sin mål- og resultatplan for 2022 indgået et resul-

tatmål med Udlændinge-og Integrationsministeriets departement om, at 90 % af sa-

gerne skulle afsluttes inden for en maksimal sagsbehandlingstid på 7 måneder. Rigs-

revisionen bemærker, at der dermed ikke er sat mål for de 10 % af sagerne, der tager

længst tid.

Udlændingenævnet sætter også sit resultatmål i samarbejde med departementet.

Målet har været skiftende hen over perioden og knytter sig ikke altid til sagsbehand-

lingstid. Fx var Udlændingenævnets resultatmål for 2022 at mindske antallet af ver-

serende sager.

24. Figur 3 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ikke-afviste sager om fa-

miliesammenføring i Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet i perioden 2016-

2022. Figuren viser dermed alle de sager, hvor der har været en realitetsbehandling af

ansøgningen. Vores opgørelsesmetode er forskellig fra Udlændinge- og Integrations-

ministeriets opgørelser, og resultatet er derfor ikke sammenligneligt med Udlændinge-

styrelsens opgørelse af resultatmålet ovenfor.

Figur 3

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ikke-afviste sager om

familiesammenføring i Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet

i perioden 2016-2022

(Måneder)

18,0

14,2

11,8

9,9

10,0

11,8

13,2

8,4

7,7

8,3

9,0

6,8

4,6

5,8

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Udlændingestyrelsen

Udlændingenævnet

Note: Opgørelsen indeholder bl.a. ikke sagbehandlingstiden for afviste sager. Opgørelsen er derfor ikke sam-

menlignelig med opgørelser, som medtager sager, som ikke er blevet realitetsbehandlet. Opgørelsen er

dermed heller ikke sammenlignelig med de opgørelser, som Udlændingestyrelsen selv anvender.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Håndtering af sagsbehandlingstiden for familiesammenføringssager |

Det fremgår af figur 3, at Udlændingestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid

for sager om familiesammenføring er faldet fra 9,9 måneder til 5,8 måneder i perioden

2016-2022. Sagsbehandlingstiden steg i 2016 og 2017, fordi der var sket en ophobning

af sager i 2015 som følge af tilkomne flygtninge fra krigen i Syrien. Sagsbehandlingsti-

den er mere end halveret fra 2017 til 2021.

Det fremgår desuden af figuren, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Udlændin-

genævnet er steget fra 6,8 måneder til 18 måneder i perioden 2016-2022. Udlændin-

genævnet har oplyst, at stigningen fra 2021 til 2022 bl.a. skyldes, at nævnet i 2022 har

afviklet et stort antal ældre sager, som trækker den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid op. Udlændingenævnet har også oplyst, at sagsbehandlingstiden i 2023 har været

nedadgående, og det er nævnets forventning, at den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid vil være på ca. 8 måneder ved årets udgang.

Der er stor forskel på, hvor lang tid det tager at behandle sagerne. De 5 % af sagerne

med længst sagsbehandlingstid i Udlændingestyrelsen har taget længere end 15,8 må-

neder at behandle, mens de 5 % sager med længst sagsbehandlingstid i Udlændinge-

nævnet har taget mere end 29,4 måneder at behandle.

25. Vores opgørelse afviger fra den måde, som Udlændinge- og Integrationsministe-

riet opgør sagsbehandlingstider på. Vi ønsker at belyse den sagsbehandlingstid, som

ansøgere, der skal have realitetsbehandlet deres sag, oplever, fra de indsender ansøg-

ningen, til de får en afgørelse. Ministeriet har bl.a. afviste sager, som er sager, der ikke

skal realitetsbehandles, og sager, der genoptages efter en afgørelse i Udlændingenæv-

net, med i sin opgørelse af førstegangssager. Vores opgørelsesmetode giver længere

sagsbehandlingstider end ministeriets opgørelser.

Forskellene mellem opgørelsesmetoderne er beskrevet yderligere i bilag 1.

Den samlede sagsbehandlingstid for forløb på tværs af de 2 myndighe-

der

26. Udlændinge- og Integrationsministeriet opgør ikke sagsbehandlingstiden for sa-

ger, der både behandles i Udlændingestyrelsen og i Udlændingenævnet. Der har der-

for ikke tidligere været opgørelser af den samlede sagsbehandlingstid for hele ansø-

gerens forløb.

Figur 4 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de sager, der både er afgjort

i Udlændingestyrelsen og i Udlændingenævnet i perioden 2016-2022. I perioden blev

ca. 18 % af ansøgningerne om familiesammenføring påklaget til Udlændingenævnet.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

| Håndtering af sagsbehandlingstiden for familiesammenføringssager

Figur 4

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for forløb, hvor en ansøger klager over afgørelsen til

Udlændingenævnet

ANSØGNING

SENDES

AFGØRELSESBREV

MODTAGES

STADFÆSTELSE M.M.

3.909 ansøgere

2.857 ansøgere

1.052 ansøgere

(samlet sagsbehandlingstid

24,1 mdr.)

KLAGE

UDLÆNDINGE-

STYRELSEN

3.909

ansøgere

OMGØRELSE ELLER

HJEMVISNING

UDLÆNDINGE-

NÆVNET

1.052

ansøgere

UDLÆNDINGE-

STYRELSEN

10,3 mdr.

1,3 mdr.

11,3 mdr.

SAGSBEHANDLINGSTID

0,4 mdr.

5,2 mdr.

Note: Figuren omfatter kun 3.909 sagsforløb, da hele sagsforløbet skal ligge inden for undersøgelsesperioden for at kunne indgå i figuren. Fx indgår

der ikke sagsforløb, hvor der træffes afgørelse i Udlændingenævnet i perioden 2016-2022 på baggrund af en afgørelse truffet i Udlændingesty-

relsen før 2016. Figuren omfatter 93 % af alle sagsforløb, hvor sagen afgøres i perioden 2016-2022. De sidste 7 % er sorteret fra, da de har an-

dre, typisk længere og mere komplicerede forløb. Det kan fx være forløb, hvor sager behandles ad flere omgange i Udlændingestyrelsen og i

Udlændingenævnet. Sager, som afvises i Udlændingenævnet, indgår ikke figuren.

Stadfæstelser m.m. refererer til sager, der stadsfæstes i Udlændingenævnet, samt en mindre gruppe af Udlændingenævnets hjemvisninger eller

omgørelser, som endnu ikke er blevet færdigbehandlet af Udlændingestyrelsen efter genoptagelse.

De 3.909 sagsforløb i figuren udgør 8,6 % af Udlændingestyrelsens afgjorte førstegangssager i perioden 2016-2022, 25,8 % af de sager, som er

blevet afvist eller har fået afslag i Udlændingestyrelsen i perioden 2016-2022, og 57,4 % af alle sager i Udlændingenævnet i perioden 2016-2022.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet.

Det fremgår af figur 4, at 3.909 ansøgere har fået afgjort deres sag i Udlændingesty-

relsen og herefter fået deres klagesag behandlet i Udlændingenævnet i perioden 2016-

2022. 1.052 af sagerne blev genoptaget i Udlændingestyrelsen efter Udlændingenæv-

nets afgørelse. De resterende 2.857 sager blev stadfæstet m.m. i Udlændingenævnet.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Håndtering af sagsbehandlingstiden for familiesammenføringssager |

Det fremgår også af figuren, at det i gennemsnit tog Udlændingestyrelsen 10,3 måne-

der at behandle de sager, der blev påklaget til Udlændingenævnet. Herefter gik der i

gennemsnit 1,3 måneder, inden Udlændingenævnet havde modtaget klagen og opret-

tet den i sagsbehandlingssystemet. De 3.909 sager, der blev klagebehandlet i Udlæn-

dingenævnet, havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 11,3 måneder. Heraf blev

1.052 sager hjemvist eller omgjort i Udlændingestyrelsen. Det tog i gennemsnit 0,4 må-

neder, inden disse sager var registreret i Udlændingestyrelsens sagsbehandlingssy-

stem. Herefter tog det i gennemsnit 5,2 måneder for Udlændingestyrelsen at behand-

le 1.052 genoptagede sager.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at når en sag hjemvises til fornyet behandling, skal

der i mange tilfælde foretages en helt ny vurdering af, om betingelserne for opholds-

tilladelsen nu er opfyldt.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hele forløbet for de 1.052 ansøgere, der

fik deres sag genoptaget i Udlændingestyrelsen efter en afgørelse i Udlændingenæv-

net, var 24,1 måned.

Sagernes aktive sagsbehandlingstid

27. Vi har undersøgt, om Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet har en sagsbe-

handlingstid, der står i rimeligt forhold til sagernes aktive sagsbehandlingstid.

Det fremgår af Ombudsmandens myndighedsguide, at

”ved vurderingen af sagsbe-

handlingstiden i en konkret sag må man tage udgangspunkt i den samlede sagsbe-

handlingstid. Derudover må man tage andre forhold i betragtning”.

Ombudsmanden

nævner bl.a. følgende forhold:

•

sagens karakter

omfanget af de undersøgelser, som myndigheden skal foretage

de løbende ekspeditioner i sagen

sagens faktiske og retlige kompleksitet.

Vi har derfor lagt til grund, at det overordnet er nødvendigt at tage i betragtning ved

vurderingen af den samlede sagsbehandlingstid, hvor lang tid en sagsbehandler ak-

tivt skal bruge på at behandle sagen. Det omfatter den tid, en sagsbehandler skal bru-

ge på at læse sagens dokumenter, anmode om oplysninger, skrive faglige vurderinger

m.m., men også den tid, som sagsbehandleren må vente på at modtage de nødvendi-

ge oplysninger for at kunne behandle sagen.

Figur 5 viser, hvordan vi har opdelt sagsbehandlingstiden i aktiv sagsbehandlingstid

(dvs. sagsbehandlerens tidsforbrug og ventetid på indhentning af oplysninger) og pas-

siv liggetid.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

| Håndtering af sagsbehandlingstiden for familiesammenføringssager

Figur 5

Definitioner for undersøgelsens tidsbegreber

Ansøgning

Sagsbehandlerens tidsforbrug

Tiden, sagsbehandleren aktivt har arbejdet

på sagen

Ventetid på indhentning

af oplysninger

Tiden, hvor sagsbehandleren venter på

oplysninger, som sagsbehandleren har

anmodet ansøger eller andre myndigheder om

Passiv liggetid

Tiden, hvor sagen ligger hos myndigheden

uden at blive sagsbehandlet, og hvor

myndigheden ikke afventer oplysninger

Afgørelse

Aktiv sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstid

Tiden, fra ansøgningen modtages,

til sagen afgøres

Kilde:

Rigsrevisionen.

Vi opgør sagernes aktive sagsbehandlingstid ved at akkumulere sagsbehandlernes

tidsforbrug pr. sag og ventetiden, hvor sagsbehandlerne indhenter oplysninger fra an-

søgere og andre myndigheder (se uddybning i bilag 1). Med passiv liggetid forstår vi den

interne liggetid, hvor sagen ligger stille, uden at der ventes på oplysninger fra ansøger

eller andre myndigheder. Dette må ikke forveksles med, at sagsbehandleren er passiv,

når sagen ligger stille. Passiv liggetid refererer til selve sagens fremdrift. Udlændinge-

og Integrationsministeriet har bemærket, at den passive liggetid af hensyn til resurse-

udnyttelsen ikke kan reduceres til nul. Det er Rigsrevisionen enig i. Et lavt niveau af

passiv liggetid er dog ønskeligt af hensyn til ansøgeren

–

især når der er tale om ansø-

gere i sårbare situationer.

Tidsforbrug pr. sag

28. Vi har opgjort tidsforbruget pr. sag ved at opgøre sagsbehandlernes tidsregistre-

ring af, hvor mange timer de bruger på sagsbehandling, og sammenholdt dette med,

hvor mange sager der behandles. Vi har med andre ord opgjort den effektive tid, der

bruges på sagsbehandling. Således indgår den tid, en sagsbehandler bruger på kom-

petenceudvikling, på mødeaktivitet og på at holde sig orienteret om praksis på områ-

det, ikke i tidsforbruget pr. sag.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Håndtering af sagsbehandlingstiden for familiesammenføringssager |

Figur 6 viser det gennemsnitlige tidsforbrug pr. sag for ikke-afviste sager i Udlændin-

gestyrelsen og Udlændingenævnet i perioden 2016-2022.

Figur 6

Det gennemsnitlige tidsforbrug pr. sag for ikke-afviste sager i Udlæn-

dingestyrelsen og Udlændingenævnet i perioden 2016-2022

(Timer)

7,8

7,2

7,8

12,9

19,6

16,1

12,9

11,4

18,0

10,6

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Udlændingestyrelsen

Udlændingenævnet

Note: Figuren omfatter registreret arbejdstid fordelt på førstegangssager. Tidsforbruget på afviste sager

indgår ikke i figuren. For Udlændingenævnet foreligger der kun data for perioden 2020-2022.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af tidregistreringsdata fra Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet.

Det fremgår af figur 6, at sagsbehandlerne i Udlændingestyrelsen i gennemsnit brug-

te 10,6 timer på at behandle en ansøgning om familiesammenføring i 2022. Det tog

36 % længere tid at behandle en sag i 2022 end i 2016.

I 2022 brugte Udlændingenævnet i gennemsnit 18 timer på at behandle en sag om fa-

miliesammenføring, hvilket er 8 % mindre tid end i 2020. Udlændingenævnet har op-

lyst, at nævnet før 2020 ikke har haft en konsekvent brug af sin tidsregistrering, som

gør det muligt at udskille den tid, der er brugt på sagsbehandling. Derfor har vi kun be-

regnet tidsforbruget pr. sag for perioden 2020-2022.

29. Rigsrevisionen bemærker, at sagernes kompleksitet kan variere over tid, hvorfor

det er naturligt, at tidsforbruget pr. sag også kan variere over tid.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at særligt 2 forhold har påvirket tids-

forbruget pr. sag. For det første har stor personaleomsætning som følge af Udlændin-

gestyrelsens udflytning til Næstved i 2020 betydet en stigning i den tid, det tager at

behandle en sag, da tab af erfarne medarbejdere betyder øget tid til oplæring af nye

medarbejdere. For det andet har lovændringer, fortolkningsnotater og domme på om-

rådet medført ekstra sagsskridt i sagsbehandlingsprocessen, så det tager længere

tid at behandle en sag.

Eksempel på en lov-

ændring

I forbindelse med ægtefælle-

reformen i juli 2018 skulle Ud-

lændingestyrelsen foretage

en række nye skøn i forhold til

tilknytning og integration for

ansøgeren og personen med

dansk opholdstilladelse.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

| Håndtering af sagsbehandlingstiden for familiesammenføringssager

30. Rigsrevisionen bemærker, at selv om udflytningen og lovændringerne har medført

en stigning i tidsforbruget pr. sag, udgør forbruget hertil under 1 % af den gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid i Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet. I bilag 2 har vi

uddybet de forhold, der har påvirket sagsbehandlingstiden.

Ventetid på indhentning af oplysninger fra ansøgere og andre myndigheder

31. Vi har undersøgt, hvor længe Udlændingenævnet og Udlændingestyrelsen venter

på oplysninger fra ansøgere eller eksterne parter, fx andre myndigheder. Boks 1 viser

eksempler på oplysninger, som myndighederne skal indhente.

Rejser til udlandet

I en række sager skal der af-

holdes en samtale med begge

parter, fx for at få afdækket,

om der er etableret et beskyt-

telsesværdigt familieliv, eller

om proforma- eller tvangsin-

dikationer kan be- eller af-

kræftes. Dette foregår ved, at

Udlændingestyrelsens medar-

bejdere korttidsudsendes til

ansøgerens opholdsland med

henblik på at afholde samta-

len ved fysisk fremmøde. Der

påløber i disse sager yderlige-

re sagsbehandlingstid i forbin-

delse med, at der samles til-

strækkeligt med sager til en

korttidsudsendelse, og i for-

bindelse med rejsetid og ef-

terbehandling af sagerne.

Boks 1

Eksempler på oplysninger, som myndighederne skal indhente

En ansøger kan undervejs i sagsbehandlingsprocessen blive bedt om at indsende oplys-

ninger eller dokumenter, som skal bruges i sagsbehandlingen. Det kan fx være en viel-

sesattest som dokumentation for ægteskab, en lejekontrakt som dokumentation for

selvstændig bolig, dokumentation for økonomisk sikkerhedsstillelse eller en lægeerklæ-

ring som dokumentation for helbredsmæssig tilstand. Når der anmodes om oplysninger

eller dokumentation, vil der være en periode med ventetid i sagsbehandlingsprocessen,

indtil oplysningerne er modtaget.

Derudover kan der opstå ventetid, hvis der undervejs i sagsbehandlingsprocessen skal

indhentes oplysninger fra andre myndigheder. Det kan fx være, at Politiets Efterretnings-

tjeneste eller Forsvarets Efterretningstjeneste skal høres om sikkerhedsrisici, eller at der

skal foretages en DNA- eller aldersundersøgelse eller en ægthedsvurdering af de doku-

menter, som ansøgeren har indsendt. Andre forhold, fx rejsetid i forbindelse med rejser

til udlandet og afventning på udfaldet af EU-domme, er ikke regnet med som ventetid.

Selve behandlingen af sager i udlandet indgår i opgørelserne af tid pr. sag og dermed i

den aktive sagsbehandlingstid.

32. Vores beregninger viser, at Udlændingestyrelsen i gennemsnit ventede på oplys-

ninger i 32 dage pr. sag i 2022. Ud af en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 5,8 må-

neder svarede det til ca. 18 % af tiden.

Udlændingenævnet ventede i gennemsnit på oplysninger i 22 dage pr. sag i 2022, her-

under ventetid til nævnsmedlemmernes forberedelse af nævnsmøder. Ud af en gen-

nemsnitlig sagsbehandlingstid på 18 måneder svarede det til ca. 4 % af tiden.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Håndtering af sagsbehandlingstiden for familiesammenføringssager |

Tabel 1 opsummerer de centrale tal for sagsbehandlingstiden i Udlændingestyrelsen

og Udlændingenævnet i 2022, herunder aktiv og passiv sagsbehandlingstid.

Tabel 1

Centrale tal for sagsbehandlingstiden i Udlændingestyrelsen og

Udlændingenævnet i 2022

Udlændingestyrelsen

Tidsforbrug pr. sag

Ventetid på oplysninger pr. sag

Aktiv sagsbehandlingstid pr. sag

Passiv liggetid pr. sag

Samlet sagsbehandlingstid pr. sag

Passiv liggetid i %

10,6 timer

32 dage

33 dage

4,7 måneder

5,8 måneder

Ca. 80 %

Udlændingenævnet

18 timer

22 dage

24 dage

17,2 måneder

18,0 måneder

Ca. 95 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det fremgår af tabel 1, at den aktive sagsbehandlingstid er 33 dage i Udlændingesty-

relsen og 24 dage i Udlændingenævnet. Den passive liggetid i 2022 er således 4,7 må-

neder pr. sag i Udlændingestyrelsen, svarende til ca. 80 % af den samlede sagsbe-

handlingstid. I Udlændingenævnet er den passive liggetid 17,2 måneder pr. sag, svaren-

de til ca. 95 % af den samlede sagsbehandlingstid.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at sagsbehandlere fra styrelsens familiesammenfø-

ringskontor var udlånt til at behandle ansøgninger fra ukrainske flygtninge som følge

af særloven om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det er Udlændingestyrelsens skøn, at der samlet set over året er anvendt ca. 30 % af

kontorets resurser på Ukraine-opgaven og altså dermed resurser, der er gået fra be-

handlingen af ansøgninger om familiesammenføring.

Rigsrevisionen har beregnet den passive liggetid før Ukraine-særloven. Den passive

liggetid var i 2021 ca. 72 %. 2021 er det år i undersøgelsesperioden, hvor den passive

liggetid er lavest.

Udlændingestyrelsen har også oplyst, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at redu-

cere sagsbehandlingstiderne til under niveauet i 2021 af hensyn til styrelsens effekti-

ve resurseudnyttelse. Kortere sagsbehandlingstider vil kræve flere sagsbehandlere,

som således vil have perioder med ledig tid på grund af det lave antal af verserende

sager.

Rigsrevisionen finder, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i højere grad bør ana-

lysere data nærmere med henblik på at reducere den passive liggetid.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

| Håndtering af sagsbehandlingstiden for familiesammenføringssager

Udviklingen i sagsmængden

33. Vi har undersøgt udviklingen i sagsmængden for at vurdere, om den kan begrunde

sagsbehandlingstidernes længde.

Det fremgår af Ombudsmandens myndighedsguide, at

”ved

vurderingen af den gene-

relt acceptable sagsbehandlingstid på et område kan der normalt ikke tages hensyn

til myndighedens (og medarbejdernes) subjektive forhold, da vurderingen må hvile

på et objektivt grundlag. At myndigheden har utilstrækkelige ressourcer, eller at der

på et sagsområde kommer flere sager end forventet, er nok subjektivt undskyldende

momenter, men det kan ikke bevirke en forlængelse af den tid, som i almindelighed må

anses for en acceptabel sagsbehandlingstid på området. Sådanne forhold kan kun

under særlige omstændigheder tillægges betydning for bedømmelsen af myndighe-

dens sagsbehandlingstid”.

Med inspiration fra Ombudsmandens myndighedsguide har vi lagt til grund, at det i

kortere perioder er acceptabelt at have længere sagsbehandlingstider, hvis der kom-

mer flere ansøgninger, end man kan forudsige, eller hvis uforudsete begivenheder be-

tyder, at der midlertidigt mangler resurser. Vi har også lagt til grund, at det er myndig-

hedernes ansvar at sikre, at stigninger i sagsbehandlingstiderne som følge af perioder

med en kortvarig uventet stigning i antallet af ansøgninger ikke medfører, at sagsbe-

handlingstiderne forbliver på dette højere niveau, men at de falder igen.

34. Figur 7 viser antallet af indkomne og afgjorte sager om familiesammenføring i pe-

rioden 2016-2022.

Figur 7

Antallet af indkomne og afgjorte sager om familiesammenføring i

perioden 2016-2022

(Antal sager)

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

10.820

9.912

7.388

5.420

4.262

4.505

3.471

965

1.207

1.026

784

631

625

802

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Udlændingestyrelsen (afgjorte sager)

Udlændingestyrelsen (indkomne sager)

Udlændingenævnet (afgjorte sager)

Udlændingenævnet (indkomne sager)

Note: Da det ikke er muligt at frasortere afviste sager i opgørelsen af indkomne sager, indgår afviste sager også

i opgørelsen af afgjorte sager.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Håndtering af sagsbehandlingstiden for familiesammenføringssager |

Det fremgår af figur 7, at antallet af afgjorte sager er faldet fra 10.820 i 2016 til 3.471 i

2022, svarende til et fald på ca. 68 % (mørkegrøn kurve). Antallet af indkomne sager

er i samme periode faldet med ca. 50 % (mørkegrøn stiplet kurve).

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at ministeriet ifølge sine egne be-

regninger har reduceret udgifterne til behandling af familiesammenføringssager fra

39,8 mio. kr. i 2017 til 25,7 mio. kr. i 2022, hvilket svarer til et fald på 35 %.

Det fremgår også af figuren, at antallet af afgjorte sager i Udlændingenævnet er faldet

fra 965 i 2016 til 802 sager i 2022, svarende til et fald på 17 % (grå kurve). Antallet af

indkomne sager er i samme periode faldet med 61 % (grå stiplet kurve).

Rigsrevisionen bemærker, at 2016 er et usædvanligt år, idet der var et højt antal flygt-

ninge, der søgte om familiesammenføring, som følge af krigen i Syrien. En periode med

et uventet højt antal indkomne sager vil betyde, at sagsbehandlingstiden stiger. Ifølge

Ombudsmanden må en sådan ophobning af sager dog ikke medføre permanente til-

stande med længere sagsbehandlingstider, og derfor skal sagsophobningen afvikles,

så sager igen kan behandles, umiddelbart efter at de modtages.

Det fremgår videre af figuren, at Udlændingestyrelsen i perioden 2016-2018 og igen i

2020 afgør flere sager, end styrelsen modtager, hvilket har nedbragt sagsbehandlings-

tiden på området. Antallet af verserende sager hos Udlændingestyrelsen blev fx re-

duceret fra 11.805 sager i januar 2016 til 3.535 i december 2018. Endelig fremgår det

af figuren, at Udlændingestyrelsen i 2021 og særligt i 2022 afgjorte færre sager, end

styrelsen modtog. Det betyder, at antallet af verserende sager er steget fra 1.242 i ju-

ni 2021 til 2.586 i december 2022.

Udlændingenævnet afgjorde frem til 2022 færre sager, end nævnet modtog. Det har

medført, at der i undersøgelsesperioden er sket en ophobning af sager, hvilket giver

længere sagsbehandlingstider.

2.2. Orientering af ansøgerne om forventet sagsbehand-

lingstid

35. Vi har undersøgt, om Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet har orienteret

ansøgerne om en forventet sagsbehandlingstid, der er realistisk. Det har vi gjort ved

at undersøge:

•

om sagerne screenes hurtigt efter, at myndighederne har modtaget dem

om ansøgerne inden for en rimelig tid er blevet oplyst om en realistisk forventet

sagsbehandlingstid, og om myndighederne følger op i tide, hvis den forventede

sagsbehandlingstid ikke kan overholdes.

36. Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet har ofte ikke orienteret ansøgerne

om en forventet sagsbehandlingstid, der er realistisk, og har ikke i alle tilfælde orien-

teret ansøgerne i tide om en forventet og en eventuel forlænget sagsbehandlingstid.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

| Håndtering af sagsbehandlingstiden for familiesammenføringssager

Screening af sagerne

37. Det fremgår af Ombudsmandens myndighedsguide, at

”generelt

bør myndighe-

derne tilrettelægge sagsbehandlingen på en sådan måde, at der hurtigst muligt efter

modtagelsen af en henvendelse foretages en første gennemgang og vurdering af sa-

gen for bl.a. at afklare, om man er rette myndighed, eller om henvendelsen skal videre-

sendes til en anden myndighed”.

Ombudsmanden angiver ikke præcist, hvor hurtigt ”hurtigst muligt” er. Vi

har lagt til

grund, at sagen skal screenes senest 1 måned efter, at den er modtaget. Det baserer

vi på, at det fremgår af Ombudsmandens myndighedsguide, at myndigheden skal gi-

ve ansøgeren en vurdering af den forventede sagsbehandlingstid, hvis sagen ikke kan

afgøres inden for 1 måned efter, at myndigheden har modtaget sagen. Dette vil ikke

være muligt uden en screening af sagen.

38. Boks 2 viser, hvordan Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet screener sager

om familiesammenføring.

Boks 2

Screening af sager hos Udlændingestyrelsen og Udlændinge-

nævnet

Opsættende virkning

Opsættende virkning betyder,

at retsvirkningerne af Udlæn-

dingestyrelsens afgørelse ud-

sættes midlertidigt, indtil kla-

gesagen er afsluttet. Ansøge-

ren skal dermed ikke rejse ud

af landet, mens klagesagen er

under behandling i Udlændin-

genævnet.

I Udlændingestyrelsen består screeningen i, at sagsbehandleren vurderer, om ansøgnin-

gen umiddelbart skal afvises. En ansøgning kan fx afvises, hvis der ikke er betalt sagsge-

byr, eller hvis ansøgeren opholder sig ulovligt i Danmark. Hvis ansøgningen ikke skal af-

vises, overgår sagen til realitetsbehandling. I visse sager kan der gives opholdstilladelse

umiddelbart efter den indledende screening. Det kan være tilfældet, hvor der er oplyst

om forhold, fx alvorlig sygdom, der medfører hastebehandling, og hvor betingelserne for

opholdstilladelse umiddelbart kan vurderes at være opfyldt.

I Udlændingenævnet består screeningen i, at sagsbehandleren vurderer, om klagen er

indsendt rettidigt, om klagegebyret er betalt, og om klagen kan tillægges opsættende

virkning med hensyn til udrejsefristen.

39. Vores undersøgelse viser, at Udlændingestyrelsen screener 96 % af ansøgninger-

ne om familiesammenføring inden for 1 måned efter modtagelsen af ansøgningen. Ud-

lændingenævnet screener 87 % af klagesagerne inden for 1 måned efter modtagelsen

af klagen. Vi har lagt 3 dage oven i månedsfristen for at tage højde for, at perioden

mellem ansøgningens modtagelse og screeningen kan overlappe weekender og hellig-

dage.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Håndtering af sagsbehandlingstiden for familiesammenføringssager |

Orientering af ansøgerne

40. Vi har undersøgt, om ansøgerne bliver orienteret om sagens forventede sagsbe-

handlingstid. Vi har undersøgt:

om Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet inden for 1 måned orienterer an-

søgeren om, at de har modtaget sagen, og hvornår ansøgeren kan forvente en af-

gørelse i sagen

•

om Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet underretter ansøgeren inden fri-

stens udløb, hvis sagen ikke kan afgøres inden for den oplyste forventede sagsbe-

handlingstid.

•

41. Vi har identificeret udgående breve om forventet og forlænget sagsbehandlingstid

i data fra Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets sagsbehandlingssystemer.

Vores analyse er forbundet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at metoden ikke kan

indfange alle de relevante breve, da Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets

sagsbehandlere ikke har haft en konsekvent praksis for navngivning af dokumenter.

Vi har taget højde for usikkerheden i analysen ved kun at inkludere de ansøgere, som

har modtaget et brev om forventet eller forlænget sagsbehandlingstid. Vi konkluderer

således ikke på de sager, hvor vi ikke har kunnet identificere et brev.

Orientering om forventet sagsbehandlingstid

42. Det fremgår af Ombudsmandens myndighedsguide, at ansøgere bør orienteres

om en forventet sagsbehandlingstid inden for 1 måned, hvis det ikke er muligt at træf-

fe afgørelse inden da. Det behøver ikke at være en præcis angivelse (fx en konkret da-

to). Det kan også være en frist. Ombudsmanden henviser i den forbindelse til Justits-

ministeriets cirkulæreskrivelse nr. 73 af 4. juni 1997 om mål for hurtig sagsbehandling

m.v., der betoner, at målsætninger for sagsbehandlingstid skal være forsvarlige og re-

alistiske. Det fremgår af cirkulæret, at hvis visse sager af en pågældende type kræver

mere sagsbehandlingstid end andre typer af sager, kan der opstilles forskellige mål for

undergrupper inden for samme sagstype.

43. Vi har opgjort, hvor mange ansøgere der orienteres om en forventet sagsbehand-

lingstid inden for 1 måned. Vi har lagt 3 dage oven i månedsfristen for at tage højde for,

at perioden mellem ansøgningens modtagelse og orienteringen om en forventet sags-

behandlingstid kan overlappe weekender og helligdage.

Vores opgørelse viser, at Udlændingestyrelsen i perioden 2019-2022 har orienteret

21 % af ansøgerne om en forventet sagsbehandlingstid mere end 1 måned efter an-

søgningstidspunktet. Opgørelsen viser også, at andelen af ansøgere, der har modta-

get en orientering mere end 1 måned efter ansøgningstidspunktet, er steget fra 5 % i

2021 til 46 % i 2022. Udlændingestyrelsen har oplyst, at dette skyldes Ukraine-situa-

tionen.

I Udlændingenævnet er 6 % af ansøgerne i perioden 2019-2022 blevet orienteret me-

re end 1 måned efter ansøgningstidspunktet.

Undersøgelsens popula-

tion

Undersøgelsens population er

afgrænset til sager, der er

af-

sluttet

i perioden 2020-2022,

da Rigsrevisionen ikke har haft

adgang til dokumenter på sa-

gerne i Udlændingestyrelsens

og Udlændingenævnets tidli-

gere sagsbehandlingssyste-

mer. Mange af de ansøgere,

hvis sager er afsluttet i 2020,

har modtaget en orientering

om forventet sagsbehand-

lingstid i 2019. Breve med ori-

entering om forventet sagsbe-

handlingstid, der er afsendt i

2019, er derfor inkluderet i vo-

res opgørelser.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

| Håndtering af sagsbehandlingstiden for familiesammenføringssager

44. Undersøgelsen viser også, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet orien-

terer alle ansøgere om en forventet sagsbehandlingstid. Udlændingestyrelsen orien-

terer ansøgerne om den maksimale sagsbehandlingstid, og Udlændingenævnet orien-

terer om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Den forventede sagsbehandlings-

tid er således ens for alle sager i Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet. Ved

udgangen af 2022 var den forventede sagsbehandlingstid 9 måneder i Udlændinge-

styrelsen og 14 måneder i Udlændingenævnet.

Vores undersøgelse viser, at der er stor variation i sagsbehandlingstiden for familie-

sammenføringssager. Fx var sagsbehandlingstiden i Udlændingestyrelsen 4,7 måne-

der i perioden 2016-2022 for ansøgere, hvor den herboende person er nordisk stats-

borger. For ansøgere, hvor den herboende person er flygtning uden beskyttelsesbe-

hov, var sagsbehandlingstiden 19,1 måned. Det er Rigsrevisionens vurdering, at ansø-

gerne derfor ofte ikke kan bruge den forventede sagsbehandlingstid som rettesnor

for, hvornår de kan forvente, at deres sag er afgjort.

Rigsrevisionen skal henvise til, at såvel Ombudsmandens myndighedsguide som Ju-

stitsministeriets cirkulæreskrivelse om mål for hurtig sagsbehandling angiver, at sags-

behandlingstiden bør være realistisk. Hvis visse sager kræver mere sagsbehandlings-

tid end andre sager, kan der opstilles forskellige mål for undergrupper inden for sam-

me sagstype. Rigsrevisionen finder derfor, at Udlændingestyrelsen bør overveje at op-

lyse forventede sagsbehandlingstider fordelt efter sagstyper, så de bliver mere reali-

stiske for ansøgerne. Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kan med fordel an-

vende deres statistikgrundlag til at undersøge, hvor lang tid forskellige overordnede

sagstyper typisk tager at behandle.

Oplysning om forlænget sagsbehandlingstid

45. Det fremgår af Ombudsmandens myndighedsguide, at

”hvis

myndigheden i sit

første brev til parten har oplyst en forventet sagsbehandlingstid, behøver myndighe-

den først at underrette parten igen, hvis det viser sig, at sagen alligevel ikke kan fær-

digbehandles inden for den oplyste sagsbehandlingstid. Underretningsforpligtelsen

indtræder igen på det tidspunkt, hvor det må stå klart for myndigheden, at den oply-

ste sagsbehandlingstid

ikke kan overholdes, og senest inden fristens udløb”.

46. Vi har undersøgt, om Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet orienterer an-

søgerne om en ny forventet sagsbehandlingstid, inden den oprindeligt forventede sags-

behandlingstid overskrides.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Håndtering af sagsbehandlingstiden for familiesammenføringssager |

Figur 8 viser, hvor stor en andel af ansøgerne der fik besked om den forlængede sags-

behandlingstid efter udløbet af den oplyste forventede sagsbehandlingstid. Vi har og-

så tilføjet en bagatelgrænse på 3 dage i denne analyse.

Figur 8

Andelen af familiesammenføringsager, hvor beskeden om en forlænget

sagsbehandlingstid sendes efter udløbet af den oprindeligt forventede

sagsbehandlingstid

UDLÆNDINGESTYRELSEN

UDLÆNDINGENÆVNET

33 %

59 %

91 %

27 %

86 %

73 %

87 %

86 %

91 %

67 %

41 %

14 %

13 %

14 %

2019

2020

2021

2022

2019

2020

2021

2022

Inden for udløbet af den oplyste forventede sagsbehandlingstid

Efter udløbet af den oplyste forventede sagsbehandlingstid

Note: Populationen udgør 450 sager i Udlændingestyrelsen og 1.014 sager i Udlændingenævnet. Populationens

størrelse for Udlændingestyrelsen skyldes dels, at en ansøgers sag skal overskride Udlændingestyrelsens

maksimale sagsbehandlingstid for at indgå i analysen, dels at ikke alle breve om forlængelse af sags be-

handlingstid er registreret på en måde, så de kan identificeres.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet.

Det fremgår af figur 8, at Udlændingestyrelsen er blevet bedre til at orientere ansøger-

ne om, at sagsbehandlingen kommer til at tage længere tid end først oplyst, inden den

oprindeligt forventede sagsbehandlingstid overskrides. I 2019 sendte Udlændingesty-

relsen 91 % af orienteringerne om forlænget sagsbehandlingstid efter udløbet af den

oprindeligt forventede sagsbehandlingstid, mens dette gjorde sig gældende for 27 %

af sagerne i 2022. Udlændingestyrelsen har forbedret sin praksis, men det var fortsat

mere end hver fjerde ansøger i 2022, der modtog en orientering om forlænget sagsbe-

handlingstid for sent.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

| Håndtering af sagsbehandlingstiden for familiesammenføringssager

Økonomisk sikkerheds-

stillelse

Økonomisk sikkerhedsstillel-

se betyder, at den herboende

person skal stille en økono-

misk sikkerhed, som bopæls-

kommunen kan inddrive til

dækning af eventuelle fremti-

dige udgifter til sociale ydelser

til ansøgeren. Udlændingesty-

relsen har stillet krav om øko-

nomisk sikkerhedsstillelse i

22 % af sagerne i undersøgel-

sesperioden.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at én af årsagerne til, at de ikke altid sender et brev

om forlængelse af sagsbehandlingstiden, inden den oprindeligt forventede sagsbe-

handlingstid udløber, er, at de betragter sagen som afgjort, når de stiller krav om øko-

nomisk sikkerhedsstillelse til ansøgeren. I sager, hvor ansøgeren modtager et krav om,

at der skal stilles økonomisk sikkerhed, vil Udlændingestyrelsen ikke oplyse en even-

tuel forlænget sagsbehandlingstid, efter at kravet er blevet stillet. Udlændingestyrel-

sen finder, at det er op til ansøgeren at dokumentere økonomisk sikkerhed, hvorfor sty-

relsen ikke medregner perioden, efter at kravet er stillet, i sagsbehandlingstiden. Rigs-

revisionen anerkender, at et krav om økonomisk sikkerhedsstillelse giver ansøgeren

en orientering om status på ansøgningen. Rigsrevisionen bemærker dog, at sagsbe-

handlingen ikke er færdig, før Udlændingestyrelsen har behandlet de informationer

om økonomisk sikkerhedsstillelse, som ansøgeren indsender.

Udlændingenævnet sender størstedelen af orienteringerne om forlænget sagsbehand-

lingstid, efter den oprindeligt forventede sagsbehandlingstid er overskredet. Dette

gjaldt for 86-91 % af orienteringerne i perioden 2019-2022.

Rigsrevisionen, den 26. oktober 2023

Birgitte Hansen

/Michala Krakauer

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

I undersøgelsen indgår Udlændinge- og Integrationsministeriet, herunder Udlændinge-

styrelsen og Udlændingenævnet.

Undersøgelsen omhandler perioden 2016-2022. Vi har undersøgt denne periode, da

familiesammenføringsområdet skiftede ressort fra Justitsministeriet til Udlændinge-

og Integrationsministeriet i 2015. Der er derfor ikke sammenlignelige data fra før 2016.

Undersøgelsen er overordnet baseret på analysemetoden process mining, der på et

databaseret grundlag kortlægger arbejdsprocesser og forløb. Det primære formål med

at anvende denne metode har været at opgøre, hvor meget af sagsbehandlingstiden

der er aktiv sagsbehandlingstid, og hvor meget der er passiv liggetid.

Undersøgelsen er baseret på analyser af forskellige data, herunder data fra sagsbe-

handlingssystemer og tidsregistreringssystemer i Udlændingestyrelsen og Udlændin-

genævnet. Undersøgelsen er også baseret på en gennemgang af materiale fra Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet.

Vi har desuden holdt møder med Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændin-

gestyrelsen og Udlændingenævnet for at få indsigt i området. Vi har også holdt møder

med relevante interessenter på området, herunder:

•

Institut for Menneskerettigheder

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

Danes Worldwide

Dansk Flygtningehjælp.

Vi har i undersøgelsesforløbet

–

efter aftale med Udlændinge- og Integrationsministe-

riet

–

inddraget Tietoevry, som varetager driften af Udlændingestyrelsens og Udlæn-

dingenævnets sagsbehandlingssystemer. Tietoevry har på vores anmodning leveret

data om dokumenter og sagsskridt fra Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets

sagsbehandlingssystemer. De øvrige data er udleveret af Udlændinge- og Integrations-

ministeriet.

Nedenfor beskrives vores kvalitetssikring, data og metode i flere detaljer.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring,

som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på for-

skellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsrevi-

sionen med relevante kompetencer.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

| Metodisk tilgang

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

Ombudsmandens myndighedsguide

relevante love og bekendtgørelser

sagsbehandlingsvejledninger og dokumentation for sagsbehandlingsrutiner

dokumentation for sagsbehandlingssystemer

Udlændingestyrelsens mål- og resultatplaner og årsrapporter

Udlændingenævnets årsberetninger

sagsdokumenter fra Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets familiesam-

menføringssager.

Formålet med gennemgangen har været at få en forståelse af familiesammenførings-

området og de rammer, som Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet har haft i

undersøgelsesperioden.

Datakilder til analyserne

Analyserne i undersøgelsen bygger på samkørsel af 4 forskellige datakilder, jf. figur A.

Figur A

Datakilder til analyserne af sagsbehandlingen af førstegangssager om

familiesammenføring

DOKUMENT-

DATA

DATA OM

AFGØRELSER

TIDS-

REGISTRERINGS-

DATA

FORLØBS-

DATA

Kilde:

Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Metodisk tilgang |

Dokumentdata

Dokumentdata er indhentet fra Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnets system-

leverandør (Tietoevry), som står for driften og opbevaringen af data. Dokumentdata in-

deholder:

registreringer af ind- og udgående breve samt notater på alle igangværende sager

i Public 360 i perioden 2020-2022

•

registreringer af afsendelses- og modtagelsesdato

•

registreringer af dokumentets titel, som er et fritekstfelt.

•

Data omfatter sager, som har været igangværende i perioden 2020-2022. Data omfat-

ter ikke selve dokumenternes indhold.

Derudover har vi indhentet sagsakter på alle udgående dokumenter på 20 sager.

Forløbsdata

Forløbsdata er data om sagskridt indhentet fra Udlændingestyrelsen og Udlændinge-

nævnets systemleverandør (Tietoevry), som står for driften og opbevaringen af data.

Forløbsdata indeholder:

registreringer af alle gennemførte aktiviteter (sagsskridt) i forløbsmodulet i Public

360

•

registreringer af oplysninger om ansøgeren, sagstype, sagens beslutninger, regi-

streringstidspunkt m.m.

•

Data omfatter sager, som har været igangværende i perioden 2020-2022.

Afgørelsesdata

Afgørelsesdata er indhentet fra Udlændingestyrelsen. Afgørelsesdata indeholder:

data om afgørelser trukket fra Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets

statistikmiljø

•

data om alle slut- og delafgørelser i alle sager på familiesammenføringsområdet i

perioden 2016-2022

•

data om afgørelsernes udfald og begrundelse, datoen for modtagelse af ansøgnin-

gen eller klagen samt afgørelsesdatoen.

•

Tidsregistreringsdata

Tidsregistreringsdata er indhentet fra Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet.

Data bygger på udtræk fra tidsregistreringssystemet mTime. Data omfatter alle regi-

streringer af medarbejdernes timer på familiesammenføringsområdet i perioden 2016-

2022 for Udlændingestyrelsen og perioden 2020-2022 for Udlændingenævnet. Ind-

delingen af data fra Udlændingestyrelsen er baseret på styrelsens egne tidsregistre-

ringskonti. Inddelingen af data fra Udlændingenævnet er både baseret på personale-

afdelingens skønsmæssige vurderinger af medarbejderes forbrug af arbejdstid på fa-

miliesammenføringssager og på faste tidsregistreringskonti til familiesammenførings-

sager.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

| Metodisk tilgang

Udlændingenævnet har oplyst, at nævnet før 2020 ikke har haft en konsekvent brug

af sin tidsregistrering, som muliggør at udskille den tid, der er brugt på sagsbehandling.

Derfor har vi kun beregnet tidsforbruget pr. sag i perioden 2020-2022. Derudover har

vi kun medregnet tiden, som sagsbehandlere i familiesammenføringsteamet i Udlæn-

dingenævnet har registreret.

Tabel A viser datakilde, tidsperiode og antal sager for hver analyse.

Tabel A

Datakilder, tidsperiode og antal sager for hver analyse

Analyse

Sagsbehandlingstid

Tidsforbrug pr. sag

Ventetid på indhentning

af oplysninger

Screening af sager

Orientering om forventet

sagsbehandlingstid

Orientering om forlænget

sagsbehandlingstid

Datakilde

Afgørelsesdata

Tidsregistreringsdata

Dokumentdata

Forløbsdata

Dokumentdata

Tidsperiode

2016-2022

2020-2022

2019-2022

Antal sager

•

44.007 sager i Udlændingestyrelsen

•

6.040 sager i Udlændingenævnet

•

45.178 sager i Udlændingestyrelsen

•

2.191 sager i Udlændingenævnet

•

5.879 sager i Udlændingestyrelsen

•

1.813 sager i Udlændingenævnet

•

6.409 sager i Udlændingestyrelsen

•

1.479 sager i Udlændingenævnet

•

5.013 sager i Udlændingestyrelsen

•

1.840 sager i Udlændingenævnet

•

450 sager i Udlændingestyrelsen

•

1.015 sager i Udlændingenævnet

Kun perioden 2020-2022 for Udlændingenævnet.

Kun sager, der er blevet afgjort i perioden 2020-2022.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Populationerne varierer, da der er foretaget forskellige metodiske afgrænsninger. Der

er bl.a. forskellige afgrænsninger af tidsperioden i analyserne, fordi datatilgængelig-

heden varierer på tværs af tidsperioderne. Derudover er afviste sager ikke medtaget

i analyserne af sagsbehandlingstid, tidsforbrug pr. sag og ventetid på indhentning af

oplysninger, da vi har ønsket at opgøre tid for de sager, som er blevet realitetsbehand-

let. Afviste sager er med i analyserne af orientering af ansøgerne om forventet sags-

behandlingstid, da underretningspligten gælder for alle ansøgere. Vi har også foreta-

get andre mindre afgrænsninger. Fx er populationen i analysen af sagsbehandlingstid

mindre end i analysen af tidsforbrug pr. sag, da vi i analysen af sagsbehandlingstid bl.a.

har frasorteret sager, hvor der er en fejlregistrering i startdatoen. Startdatoen har ikke

betydning for analysen af tidsforbrug pr. sag, hvorfor de nævnte sager indgår i analy-

sen af tidsforbrug pr. sag.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Metodisk tilgang |

Metode til analyser af sagsbehandlingstider

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

Beregning af den gennemsnitlig sagsbehandlingstid er baseret på afgørelsesdata.

Sagsbehandlingstiden er opgjort som den tid, der går, fra Udlændingestyrelsen eller

Udlændingenævnet modtager ansøgningen eller klagen, til der træffes en endelig af-

gørelse.

Vores opgørelse afviger fra den måde, Udlændinge- og Integrationsministeriet opgør

sagsbehandlingstiden på. De væsentligste forskelle er:

•

Sagsbehandlingstid pr.

ansøgning

•

Vi opgør sagsbehandlingstiden pr. ansøgning, hvor Udlændingestyrelsen og Udlæn-

dingenævnet opgør sagsbehandlingstiden pr. sag. Udlændingestyrelsen og Ud-

lændingenævnet kan oprette flere sager på én ansøgning, som vil indgå som ad-

skilte sager i deres opgørelser af sagsbehandlingstiden.

Vi sondrer mellem afviste sager og sager, hvor der sker en realitetsbehandling af

ansøgningen. Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet tæller også afvist sa-

ger med, hvor der ikke sker en realitetsbehandling af sagen. Det bemærkes, at der

også kan være juridisk behandling forbundet med en afgørelse om afvisning af en

sag.

Vi skelner mellem sager i Udlændingestyrelsen, som behandles for første gang af

styrelsen, og sager, som genoptages efter en afgørelse i Udlændingenævnet. Ud-

lændingestyrelsen medregner sager, der genoptages i Udlændingestyrelsen efter

en afgørelse i Udlændingenævnet, som nye sager.

I sager, hvor der anmodes om økonomisk sikkerhedsstillelse, indregner Udlændin-

gestyrelsen sagsbehandlingstiden, indtil der træffes afgørelse om anmodning om

økonomisk sikkerhedsstillelse. Vi indregner sagsbehandlingstiden, indtil der træf-

fes den endelige afgørelse, hvilket sker, når den herboende person har stillet øko-

nomisk sikkerhed, og sikkerhedsstillelsen er blevet behandlet og godkendt af Ud-

lændingestyrelsen. Der anmodes om økonomisk sikkerhedsstillelse i 22 % af alle

sagerne inkl. de afviste sager, og det tager i gennemsnit 47 dage, fra Udlændinge-

styrelsen træffer afgørelse om anmodning om økonomisk sikkerhedsstillelse, til

sagen afgøres. Denne tid indgår ikke i Udlændingestyrelsens opgørelse af sagsbe-

handlingstiden.

Vi frasorterer ansøgninger, hvor ansøgeren tilhører det dansk-tyske mindretal, da

der gælder andre regler for familiesammenføring for disse borgere. Her er ansøg-

ningen ofte blot en ekspeditionssag, som færdigbehandles på konsulatet i Flens-

borg samme dag, som den indgives. Udlændingestyrelsen medregner disse sager

i sine opgørelser.

Vi frasorterer også ansøgninger, hvor ansøgeren frafalder ansøgningen eller dør i

løbet af processen. Udlændingestyrelsen medregner disse sager i sine opgørelser.

Hvis en ansøgning skal be-

handles ud fra forskellige pa-

ragraffer i loven, kan Udlæn-

dingestyrelsen og Udlændin-

genævnet af administrative

hensyn oprette flere forskel-

lige sager på ansøgningen i

deres sagsbehandlingssyste-

mer. Sagerne får hver deres

afgørelse alt efter vurderingen

af ansøgerens rettigheder ud

fra den enkelte paragraf. Ef-

terfølgende indgår alle sager-

nes sagsbehandlingstid i Ud-

lændingestyrelsens og Udlæn-

dingenævnets opgørelser af

sagsbehandlingstid. Således

kan flere sagers sagsbehand-

lingstid være et resultat af én

ansøgning. Rigsrevisionen tæl-

ler kun sagsbehandlingstid, fra

ansøgningen modtages, til den

sidste sag på ansøgningen af-

gøres.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

| Metodisk tilgang

Sagsbehandlingstid for forløb på tværs af de 2 myndigheder

Analysen af sagsbehandlingstid for forløb på tværs af de 2 myndigheder er baseret på

afgørelsesdata. Analysen har været vanskelig at gennemføre, da en sag skifter sags-

nummer, hvis den tages op igen efter en afgørelse. Dvs. at en sag, der påklages til Ud-

lændingenævnet og efterfølgende genoptages i Udlændingestyrelsen, har 3 forskelli-

ge sagsnumre i forløbet. Vi har derfor været nødt til at sammenstykke sagsforløbene.

Derfor har vi kun set på sagsforløb, hvor ansøgeren har en sag i Udlændingestyrelsen

og får afslag, hvorefter der påbegyndes en klagesag i Udlændingenævnet på samme

person. Hvis der efter en afgørelse i Udlændingenævnet ligger en genoptagelse i Ud-

lændingestyrelsen på samme person, medtages genoptagelsen i forløbet. Hvis sagen

stadfæstes i Udlændingenævnet, skal sagen ikke genoptages i Udlændingestyrelsen,

hvorfor et forløb godt kan ende med en afgørelse om stadfæstelse i Udlændingenæv-

net.

Vi har afgrænset analysen til 93 % af sagsforløbene, så vi ikke har de 7 % mest kompli-

cerede forløb med. Det kan fx være sager, som behandles flere gange i Udlændinge-

nævnet. Det bør her bemærkes, at der kan være mange grunde til, at et forløb bliver

kompliceret, herunder at lovgivningen ændrer sig undervejs, og at Udlændingestyrel-

sen kan give afslag på baggrund af én betingelser, der ikke er opfyldt, hvilket mulig-

gør, at en ansøger kan påklage afgørelsen ad flere omgange til Udlændingenævnet.

Vi har beregnet sagsbehandlingstiden og ventetiden i de forskellige faser ved hjælp

af et process mining-værktøj i R Studio (Pakker: BupaR og Edea).

Metode til analyser af sagernes aktive sagsbehandlingstid

Tidsforbruget pr. sag

Analysen af tidsforbruget pr. sag er baseret på tidsregistreringsdata og afgørelses-

data. Vi har udskilt den tid, der er brugt på behandling af familiesammenføringssager

i et givent år, og har divideret den samlede sagsbehandlingstid med antallet af afgø-

relser i samme år.

Tidsregistreringsdata kommer fra systemet mTime, hvor medarbejderne løbende har

registreret deres arbejdstid på forskellige konti. Tidsregistreringsdata har 268 unikke

konti for Udlændingestyrelsen og 121 for Udlændingenævnet. Vi har kun modtaget tids-

registreringsdata for medarbejdere, som i løbet af undersøgelsesperioden har regi-

streret tid på behandling af familiesammenføringssager. Udlændingestyrelsen og Ud-

lændingenævnet har oplyst, hvilke kategorier der dækker over arbejdstid til behand-

ling af familiesammenføringssager.

For Udlændingenævnet har denne opdeling været mere kompliceret, da en række tids-

registreringskonti både kan bruges til behandling af familiesammenføringssager og til

andre sager, som Udlændingenævnet også behandler. Således bruges kontoen ”Le-

delse” både, når chefkonsulenter og ledere skal godkende behandlingen af familiesam-

menføringssager, og til andre typer ledelsesopgaver. Udlændingenævnet har derfor

foretaget en række estimater af, hvor stor en andel af en given tidsregistreringskonto

der kan tilskrives familiesammenføringssager i et givent år

–

i nogle tilfælde også for

en given medarbejder. Disse estimater er udgangspunktet for opgørelsen af den regi-

strerede sagsbehandlingstid på nogle af kontiene i Udlændingenævnet.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Metodisk tilgang |

Derudover er der for Udlændingenævnets tidsregistrering udeladt en lang række med-

arbejdere, som har registreret tid på konti relateret til familiesammenføring, men som

ifølge Udlændingenævnet ikke kan have arbejdet med denne typer sager, da de ikke

sidder i det relevante team. Da teamopdelingen først blev indført medio 2019, har vi

kun set på perioden 2020-2022.

Vi har i videst muligt omfang frasorteret tidsforbruget på afviste sager i opgørelserne

af tidsforbrug pr. sag.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at den registrerede tid på behandling af familiesam-

menføringssager også dækker over tid til behandling af sager, som sidenhen bliver af-

vist. Tidsforbruget på afviste sager frasorteres ud fra en vægtning, der er proportional

med sagsbehandlingstiden for afviste sager

i forhold til

sagsbehandlingstiden for ikke-

afviste sager. I 2022 havde de afviste sager en gennemsnitlig sagsbehandlingstid sva-

rende til 22 % af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de ikke-afviste sager.

For Udlændingenævnet indgår de afviste sager ikke i opgørelsen, da tidsforbruget på

afviste sager er meget lille. Hvis en afvist sag ikke afvises på baggrund af manglende

sagsgebyr, vil tidsforbruget typisk bestå af en screening og udarbejdelse af en afgø-

relse.

Myndighedernes ventetid på indhentning af oplysninger

Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets sagsbehandlere har ikke en konsekvent

praksis for registrering af frister i deres sagsbehandlingssystemer, og ingen af myndig-

hederne opgør den tid, der ventes på oplysninger. Vi har brugt svarfristen i anmodnin-

gen som rettesnor for, hvor længe en sagsbehandler venter på oplysninger (svarfrister-

ne for rykkere for svar er inkluderet i opgørelserne). Da en ansøger eller en myndighed

kan indsende oplysninger før svarfristens udløb, må vi formode, at vores opgørelser

overestimerer myndighedernes ventetid på indhentning af oplysninger en smule.

Analysen af ventetid på indhentning af oplysninger er gennemgået og kvalitetssikret

på en række møder med Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet. Rigsrevisionen

påtager sig dog det fulde ansvar for analyserne.

Til analysen af estimeret ventetid har vi koblet dokumentdata med informationer om

sagens startdato fra afgørelsesdata, hvilket er den dag, hvor Udlændingestyrelsen el-

ler Udlændingenævnet modtager sagen. Vi har afgrænset data til kun at indeholde

førstegangssager om familiesammenføring.

Estimeret ventetid på oplysninger fra ansøgeren

Ansøgeren kan undervejs i forløbet blive bedt om at indsende forskellige oplysninger

eller dokumenter, som Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet skal bruge for at

behandle sagen. I dokumentdata identificeres alle anmodninger om oplysninger fra an-

søgeren ved at søge efter dokumenttitler, der indeholder tekststrenge med variatio-

ner af ordene ”anmodning”, ”vi mangler”, ”partshøring” og ”rykker”,

herunder fx

”an-

modning om dokumentation”, ”vi mangler oplysninger”

”partshøring af reference”.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

| Metodisk tilgang

Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet har oplyst, at de i de fleste tilfælde giver

en frist på 4 uger i Udlændingestyrelsen og 2 uger i Udlændingenævnet, når de anmo-

der om oplysninger fra ansøgere. Dette har vi fået yderligere bekræftet ved at gennem-

gå udgående breve for 19 familiesammenføringssager. Derfor har vi regnet med en

ventetid på sagen på 28 dage pr. anmodning for Udlændingestyrelsen og 14 dage pr.

anmodning for Udlændingenævnet. Udlændingestyrelsen giver anmodninger om bio-

metri en længere frist på 1,5 måneder. Derfor vi har regnet med en ventetid på 45 da-

ge pr.

anmodning, der indeholder ordet ”biometri”.

Når der er flere sager på en ansøgning, har vi lagt dokumenterne fra de forskellige sa-

ger sammen, så en ansøgning kun er talt med som en sag én gang. I disse tilfælde fra-

sorterer vi dokumenter på en måde, så samme dokument kun kan indgå én gang på

en ansøgning. Dette gælder både for dokumenter vedrørende oplysninger fra ansøge-

ren og fra andre myndigheder.

Estimeret ventetid på oplysninger fra andre myndigheder

Undervejs i forløbet kan andre myndigheder blive bedt om at indsende forskellige op-

lysninger eller dokumenter, som skal bruges i sagsbehandlingen. Vi har identificeret

alle anmodninger i dokumentdata om oplysninger fra andre myndigheder ved at søge

efter dokumenttitler, der indeholder ord som fx

”høring”, ”anmodning om udtalelse”,

”anmodning om ægthedsvurdering”, ”anmodning om FAMUD”

”anmodning om ak-

ter”.

Vi har frasorteret alle dokumenter fra analysen, som ikke er udgående, og dokumen-

ter, som vi har vurderet er dubletter på grund af identiske registreringsdatoer og do-

kumenttitler. Derudover har vi frasorteret:

alle

dokumenttitler, der indeholder ”SV:” eller ”VS:” for at udelade alle svar på an-

modningerne

•

alle dokumenter med titler,

der indeholder ”orientering” for at udelade dokumen-

ter, hvor der orienteres om høringen

•

alle

dokumenter med titler, som indeholder ”trukket tilbage” for at udelade doku-

menter om, at anmodningen er trukket tilbage

•

alle

dokumenter med titlen ”Partshør” for at

udelade anmodninger om partshørin-

ger, da partshøringer indgår under indhentning af oplysninger hos ansøgeren.

•

Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet har oplyst, at de giver en frist på 28 da-

ge pr. anmodning i Udlændingestyrelsen og 21 dage pr. anmodning i Udlændingenæv-

net. For Udlændingenævnet er over 85 % af anmodningerne til eksterne parter hen-

vendt til Udlændingestyrelsen. Heraf er langt de fleste anmodninger om oversendel-

se af sagsakter. Ved at gennemgå 10 tilfældigt udvalgte sager har vi set, at langt de

fleste anmodninger om sagsakter bliver besvaret af Udlændingestyrelsen inden for 5

dage. Dette er i overensstemmelse med Udlændingenævnets oplysninger. Vi har der-

for regnet med en ventetid på 5 dage pr. anmodning for Udlændingenævnets anmod-

ninger om sagsakter. Vi har også medregnet den ventetid, som Udlændingestyrelsen

og Udlændingenævnet har, hvis de ikke modtager oplysningerne inden for fristen og

derfor rykker enten ansøgeren eller andre myndigheder. I disse tilfælde har vi sat ven-

tetiden for rykkere til 28 dage for Udlændingestyrelsen og 14-21 dage for Udlændinge-

nævnet alt efter, om det er en rykker til en ansøger eller en anden myndighed.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Metodisk tilgang |

Vi har ikke medregnet ventetid som følge af afventning på udfaldet af EU-domme og

Udlændinge- og Integrationsministeriets fortolkning heraf i vores opgørelse af vente-

tid, da denne type af ventetid ikke kan identificeres datamæssigt eller dokumenteres

på anden vis.

I tilfælde af at der er overlap mellem fristperioderne, har vi kun opgjort ventetid for

denne periode én gang. Dvs. at hvis 2 anmodninger om oplysninger med 4 ugers frist

overlapper med 2 uger, har vi opgjort ventetiden til sammenlagt 6 uger.

Fristforlængelser på anmodninger indfanges ikke nødvendigvis ved at søge på doku-

menttitler. Derved har vi ikke kunnet medregne den ekstra ventetid, der kan være, hvis

ansøgeren eller den anden myndighed beder om forlængelse af fristen for indsendelse

af oplysninger. I disse tilfælde vil ventetiden blive underestimeret. Omvendt vil de fleste

anmodninger blive besvaret inden for fristen, hvorfor ventetiden vil blive overestime-

ret i disse tilfælde. Derudover sendes anmodningerne oftest til både ansøgeren, den

herboende person og eventuelt ansøgerens advokat. Da flere modtagere øger sand-

synligheden for et hurtigt svar, er der i analysen også risiko for, at vi har overestimeret

ventetiden, når vi regner med 14-28 dages ventetid for hver anmodning.

I 2022 sendte Udlændingestyrelsen i gennemsnit ca. én anmodning om oplysninger til

ansøgeren pr. sag. Derudover anmodede Udlændingestyrelsen andre myndigheder om

oplysninger i hver 5. sag.

I 2022 anmodede Udlændingenævnet om oplysninger eller dokumentation fra ansøge-

ren i hver 6. sag, mens der i gennemsnit blev sendt lidt over én anmodning pr. sag om

oplysninger fra andre myndigheder. 2 ud af 3 klagesager afgøres ved enten formands-

kompetence eller nævnskompetence. Hvis en sag afgøres ved formandskompetence,

er der en ventetid på 14 dage, fra sagen sendes til formanden, til sagen er behandlet.

Hvis en sag afgøres ved nævnskompetence, er der en ventetid på 17,5 dage (2-3 uger),

fra sagen sendes til nævnet, til sagen er behandlet. Dette giver en gennemsnitlig ven-

tetid på 11 dage pr. sag. Vi har indregnet denne tid som ventetid på indhentning af op-

lysninger.

I analysen af aktiv sagsbehandlingstid har vi opgjort andelen af ventetid for de sager,

som er afsluttet i 2022, for at holde populationerne på tværs af analyserne ens. Som

robusthedstjek har vi også opgjort ventetiden for 2020 og 2021. Som det fremgår af

tabel B, var ventetiden i Udlændingestyrelsen 6 dage højere i 2021 end i 2022. I Udlæn-

dingenævnet var ventetiden 5 dage lavere i 2021 end i 2022.

Tabel B

Ventetid for sager i Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet

2020

Udlændingestyrelsen

Udlændingenævnet

2021

38 dage

17 dage

2022

32 dage

22 dage

37 dage

18 dage

Opgørelsen er baseret på 2.333 sager i 2020, 2.162 sager i 2021 og 1.384 sager i 2022.

Opgørelsen er baseret på 501 sager i 2020, 571 sager i 2021 og 741 sager i 2022.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

| Metodisk tilgang

Metode til analyser af sagsmængden

Udvikling i indkomne sager

Analysen af indkomne sager er baseret på Udlændinge- og Integrationsministeriets

egne opgørelser af, hvor mange sager der er blevet oprettet i Udlændingestyrelsens

og Udlændingenævnets sagsbehandlingssystemer i undersøgelsesperioden. Det har

ikke været muligt for os at opgøre antallet af indkomne sager på baggrund af de data-

kilder, som vi har anvendt i denne undersøgelse. Vi har justeret ministeriets opgørel-

ser ved at fratrække ansøgninger fra det dansk-tyske mindretal for at sikre sammen-

lignelighed med vores opgørelser.

Udvikling i verserende sager

Analysen af verserende sager er baseret på Udlændinge- og Integrationsministeriets

egne opgørelser af, hvor mange sager Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet

havde i deres sagsportefølje ved udgangen af året. Det har ikke været muligt for os at

opgøre antallet af verserende sager på baggrund af de datakilder, som vi har anvendt

i denne undersøgelse.

Udvikling i afgjorte sager

Analysen af afgjorte sager er baseret på afgørelsesdata. Analysen følger ikke samme

afgrænsning som de sager, som beregningerne af sagsbehandlingstid er baseret på,

da bl.a. afviste sager er med i opgørelsen. Det skyldes, at det ikke har været muligt at

sortere disse sager fra i opgørelserne af udviklingen i indkomne sager, som udviklingen

i afgjorte sager sammenlignes med.

Metode til analyser af orientering af ansøgerne om forventet sagsbe-

handlingstid

I analyserne af orientering om forventet sagsbehandlingstid har vi opgjort resultater-

ne pr. ansøgning, dvs. at vi har knyttet de sideløbende administrative sager sammen,

så de tæller som én sag.

Analyserne af orientering af ansøgerne om forventet sagsbehandlingstid er gennem-

gået og kvalitetssikret på en række møder med Udlændingestyrelsen og Udlændinge-

nævnet. Rigsrevisionen påtager sig dog det fulde ansvar for analyserne.

Screening af sager

Vi har defineret screeningen af sagerne i dialog med Udlændingestyrelsen og Udlæn-

dingenævnet. Tabel C viser de sagsskridt fra Udlændingestyrelsens og Udlændinge-

nævnets sagsbehandlingssystemer, som vi definerer som screening.

Tabel C

Sagsskridt for screening i sagsbehandlingssystemerne

Udlændingestyrelsen

Udlændingenævnet

•

Skal sagen afvises?

•

Stillingtagen til gebyrbetaling

•

Stillingtagen til klagefrist

•

Stillingtagen til opsættende virkning

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Metodisk tilgang |

Sagsskridtene i tabel C udgør en indledende gennemgang af sagen, som Udlændinge-

styrelsen og Udlændingenævnet foretager for at afgøre, om de kan behandle sagen,

fx om ansøgeren har indbetalt det korrekte gebyr. Når sagsbehandleren har sat flue-

ben i sagsbehandlingssystemet ud fra sagsskridtene i tabel C, er screeningen gennem-

ført.

Vi har målt tiden fra datoen, hvor ansøgningen og klagen indsendes, til sagen screenes

første gang. Sagerne kan godt registreres som screenet flere gange af systemtekniske

årsager.

Analysen af screening er baseret på sager, som er påbegyndt i perioden 2020-2022,

og som har fået en endelig afgørelse. Vi har valgt denne periode, fordi Udlændingenæv-

net først er begyndt at registrere sin screening af sagerne fra januar 2020.

Orientering om forventet sagsbehandlingstid

Til analysen af orientering om forventet sagsbehandlingstid har vi koblet dokument-

data med informationer om sagens startdato fra afgørelsesdata, hvilket er den dag,

hvor Udlændingestyrelsen eller Udlændingenævnet modtager ansøgningen eller kla-

gen. Vi har afgrænset data til kun at indeholde førstegangssager om familiesammen-

føring.

Vi har ved hjælp af søgestrenge identificeret udgående breve med bestemte titler, hvor

der informeres om forventet sagsbehandlingstid. Analysen er derfor forbundet med en

vis usikkerhed, da brevtitlerne kan være fritekstfelter. Vi har taget højde for usikkerhe-

den ved kun at undersøge andelen af ansøgere, der har modtaget et brev. Vi har såle-

des ikke konkluderet på de sager, hvor vi ikke har kunnet identificere et brev. Det skyl-

des for det første, at vores metode ikke har kunnet indfange alle dokumenter, hvor der

informeres om sagsbehandlingstid, da der ikke har været en konsekvent praksis for

navngivning af dokumenter blandt sagsbehandlerne. For det andet er det ikke alle an-

søgere, der skal have besked om sagsbehandlingstid. Fx sender Udlændingestyrelsen

og Udlændingenævnet ikke besked om forventet sagsbehandlingstid, hvis sagen afgø-

res inden for 1 måned. Dog modtager ansøgere i Udlændingenævnet stadig et autosvar

med bl.a. oplysning om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, når ansøgningen regi-

streres. Derudover sender Udlændingestyrelsen ikke et brev om sagsbehandlingstid i

børnesager, hvor barnet søger sammen med en forælder, da brevene vil blive sendt på

forælderens sag.

Analysen indeholder kun sager, der er afgjort i perioden 2020-2022, da vi ikke har haft

adgang til dokumenter på sagerne i Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnets tidli-

gere sagsbehandlingssystemer (Esther H). Ikke-afsluttede sager er ikke en del af ana-

lysen. Resultaterne opgøres for breve, der er sendt i perioden 2019-2022.

Opgørelse af orientering om forventet sagsbehandlingstid

Ansøgeren får på ansøgningstidspunktet oplyst en forventet sagsbehandlingstid. I Ud-

lændingestyrelsen får ansøgeren et kvitteringsbrev, som informerer om, at ansøgnin-

gen er modtaget, og angiver, hvornår der senest kan forventes en afgørelse i sagen. I

Udlændingenævnet kan ansøgeren enten få oplyst den maksimale sagsbehandlings-

tid i et autosvar, som sendes umiddelbart efter, at klagen er indsendt, eller i et brev

kaldet brev 1a, som er et kvitteringsbrev, der informerer om, at ansøgningen er modta-

get, og angiver, hvornår der senest kan forventes en afgørelse i sagen.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

| Metodisk tilgang

For Udlændingestyrelsen har vi identificeret alle kvitteringsbreve ved at søge efter do-

kumenttitler, der indeholder variationer af

ordet ”kvitteringsbrev”.

For Udlændingenævnet har vi identificeret alle autosvar ved at søge efter dokument-

titler, der indeholder variationer af ordene ”autosvar” og ”autoreply”. Alle brev 1a

har

vi identificeret ved at søge efter dokumenttitler, der indeholder variationer af ordene

”brev 1a”

”kvitteringsbrev”.

Derefter har vi frasorteret alle brev 1a og kvitteringsbreve, som ikke er udgående. Ind-

gående autosvar har vi inkluderet i analysen, da autosvar pr. definition er et udgående

dokument fra Udlændingenævnet. Vi har derfor vurderet, at indgående autosvar ved

en fejl er journaliseret som indgående. Herudover har vi frasorteret alle dokumenter,

som er dubletter med samme dokumentdato og -titel på det samme sagsnummer. En-

delig har vi frasorteret

alle autosvar, hvor der står ”genfremsendelse”,

og alle kvitte-

ringsbreve, hvor

der står ”rykker” i dokumenttitlen,

så vi ikke har inkluderet genfrem-

sendelser af autosvar eller rykkere for kvitteringsbreve i analysen.

Vi har renset data, så det kun er det første autosvar, brev 1a eller kvitteringsbrev på

hver sag, som vi måler på. Sager, hvor dokumentdatoen ligger før startdatoen, har vi

sorteret fra, da vi antager, at det er en fejlindtastning. Derudover har vi frasorteret

alle autosvar, der er sendt mere end 2 måneder efter, at ansøgningen er modtaget.

Vi har opgjort andelen af familiesammenføringsager, hvor beskeden om forventet

sagsbehandlingstid er sendt senere end 1 måned og 3 dage efter, at ansøgningen er

modtaget, jf. figur B.

Figur B

Andelen af familiesammenføringsager, hvor beskeden om forventet

sagsbehandlingstid er sendt mere end 1 måned og 3 dage efter, at

ansøgningen er modtaget i perioden 2019-2022

UDLÆNDINGESTYRELSEN

31 %

UDLÆNDINGENÆVNET

13 %

22 %

46 %

95 %

69 %

78 %

97 %

92 %

95 %

87 %

54 %

2019

2020

2021

2022

2019

2020

2021

2022

Inden for fristen

Efter fristens udløb

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Metodisk tilgang |

Opgørelse af orientering om forlænget sagsbehandlingstid

Hvis der ikke kan træffes en afgørelse i sagen inden for den oplyste forventede sags-

behandlingstid, vil ansøgeren modtage en orientering om dette og om, hvornår sagen

så kan forventes afgjort. For Udlændingestyrelsen har vi identificeret alle orienteringer

om forlænget sagsbehandlingstid ved at søge efter dokumenttitler, der indeholder or-

dene ”ny frist”

”forlænget sagsbehandling”. For Udlændingenævnet

har vi søgt ef-

ter dokumenttitler, der indeholder ordene ”forlænget sagsbehandling”

”brev 2”.

Herefter har vi frasorteret alle dokumenter, som ikke er udgående, eller som har sam-

me dokumentdato og -titel på det samme sagsnummer, da vi antager, at det er dub-

letter. Herudover har vi frasorteret:

alle dokumenter,

hvor der står ”sikkerhedsstillelse”, ”anmodning” eller ”berigtigel-

se” i dokumenttitlen, så vi ikke analyserer dokumenter om nye frister for anmod-

ninger om oplysninger og dokumentation, sikkerhedsstillelse eller berigtigelse

•

alle dokumenter, hvor der står

”svar” i dokumenttitlen, herunder alle svar på an-

modninger og henvendelser om fristforlængelse

•

dokumenter fra Udlændingenævnet,

hvor der står ”brev 3” eller ”brev 4” i

doku-

menttitlen for at sikre, at det er den første fristforlængelse på hver sag, som vi re-

gistrerer.

•

Vi har også renset data, så det kun er det første brev om forlænget sagsbehandlings-

tid på hver sag, vi måler på. Vi har beregnet antallet af dage fra datoen for indsendel-

se af ansøgningen og frem til brevets afsendelsesdato.

For hvert år i perioden 2019-2022 har vi beregnet, hvor mange af de afsendte breve

om forlænget sagsbehandlingstid der er blevet sendt efter udløbet af den oplyste for-

ventede sagsbehandlingstid. Dette har vi undersøgt ved at se på, om antallet af må-

neder mellem sagens startdato og den dato, brevet er afsendt, er længere end den

oplyste forventede sagsbehandlingstid i det år, hvor ansøgningen blev indsendt. Ta-

bel D og E viser de oplyste forventede sagsbehandlingstider i Udlændingestyrelsen

og Udlændingenævnet i perioden 2018-2022. Bemærk, at breve om forlængelse af

sagsbehandlingstid, der er afsendt i 2019, i nogle tilfælde henviser til en forventet sags-

behandlingstid, der er oplyst i 2018. Derfor indgår de oplyste forventede sagsbehand-

lingstider for 2018 i tabel D og E.

Tabel D

Oplyste forventede sagsbehandlingstider i Udlændingestyrelsen i

perioden 2018-2022

2018

2019

2020

2021 - primo april 2022

Primo april 2022 - 30. november 2022

1. december 2022 - 31. december 2022

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Udlændingestyrelsen.

10 måneder

7 måneder

9 måneder

7 måneder

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Begivenheder og centrale ændringer på familiesammenføringsområdet.. Begivenheder og centrale ændringer på familiesammenføringsområdet

| Metodisk tilgang

Tabel E

Oplyste forventede sagsbehandlingstider i Udlændingenævnet i

perioden 2018-2022

2018

Januar 2019 - 27. november 2019

28. november 2019 - 25. november 2020

26. november 2020 - 31. december 2022

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Udlændingenævnet.

7 måneder

8 måneder

10 måneder

14 måneder

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, her-

under standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger, hvad

brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god fag-

lig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsre-

visionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

Begivenheder og centrale ændringer på familiesammenføringsområdet |

Bilag 2. Begivenheder og centrale ændringer på familie-

sammenføringsområdet

Begivenheder, der påvirker sagsbehandlingstiden

I løbet af undersøgelsesperioden har en række faktorer påvirket Udlændingestyrelsens

og Udlændingenævnets behandling af familiesammenføringssager. Figur C viser de

vigtigste begivenheder på familiesammenføringsområdet.

Figur C

Markante ændringer på familiesammenføringsområdet i perioden 2014-2022

Undersøgelsesperiode

Flygtningestrøm fra Syrien

Ægtefællereformen

Ny lovgivning

Lov-/praksisændring

som følge af domme

Gebyr indføres

Udlændingestyrelsens udflytning

til Næstved

COVID-19

Flygtningestrøm fra Ukraine

2014

2015

2016

2017

2018

Udflytning

udmeldes

Genc-

dommen

Biao-

dommen

Chavez-Vilchez-

dommen

A-

dommen

M.A.- XU- og QP-

dommen dommen

Udflytning

gennemføres

2019

2020

2021

2022

2023

Note: Alle

begivenheder under ”Ny lovgivning” og ”Lov-/praksisændringer

som følge af domme” er ikke vist i figuren, men nævnes i nedenstående

tabel F.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Lovgivningen er ændret flere gange i løbet af undersøgelsesperioden, bl.a. for at dansk

lovgivning tilpasses international retspraksis. Når en international domstol, fx EU-Dom-

stolen eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, afsiger en dom, som fast-

slår, at udlændingemyndighedernes praksis ikke er i overensstemmelse med interna-

tionale forpligtelser, fører det i første omgang til en ændring i praksis for afgjorte og

igangværende sager, mens dansk lovgivning herefter hurtigst muligt ændres, hvis det

er nødvendigt, så loven passer med praksis. Alternativt udarbejdes et fortolkningsno-

tat, som Udlændingestyrelsen er bundet af, og som kan indgå i Udlændingenævnets

vurderinger. Udlændingestyrelsen har oplyst, at lovændringerne kan medføre ekstra

sagsskridt i sagsbehandlingsprocessen. Det kan også betyde, at afgjorte sager gen-

optages, hvilket trækker resurser fra behandlingen af almindelige sager.

Statsrevisorerne beretning SB3/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager

| Begivenheder og centrale ændringer på familiesammenføringsområdet

Udlændingestyrelsen blev i 2020 udflyttet fra København til Næstved. Udflytningen

påvirkede medarbejderomsætningen, da en række medarbejdere valgte ikke at flytte

med. Udlændingestyrelsen har oplyst, at den store medarbejderomsætning har påvir-

ket sagsbehandlingstiderne negativt, da tab af erfarne medarbejdere betyder øget tid

til oplæring af nye medarbejdere. Allerede da udflytningen blev udmeldt i 2015, havde

medarbejderomsætningen været stigende.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at ministeriet primo 2020 skiftede

sagsbehandlingssystem, hvilket ved overgangen til det nye system også påvirkede

sagsbehandlingstiderne negativt.

Fra februar 2022 og frem har familiesammenføringsområdet i Udlændingestyrelsen

været påvirket af flygtninge fra Ukraine, hvilket har flyttet resurser væk fra familiesam-

menføringsområdet.

Tabel F viser de centrale lovændringer på familiesammenføringsområdet i perioden

2016-2022.

Tabel F

Centrale lovændringer på familiesammenføringsområdet i perioden

2016-2022

Lov nr. 102 af 3. februar 2016

(trådt i kraft den 5. februar 2016)

EU-dom i Genc-sagen den 12. april 2016

Dom i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Biao-sagen den 24. maj 2016

Lov nr. 664 af 8. juni 2016

(trådt i kraft den 31. maj 2016)

Lov nr. 81 af 24. januar 2017

(trådt i kraft den 26. januar 2017)

EU-dom i Chavez-Vilchez-sagen den 10. maj 2017

Lov nr. 504 af 23. maj 2017

(trådt i kraft den 11. maj 2017)

Lov nr. 742 af 8. juni 2018

(trådt i kraft den 1. juli 2018)

EU-dom i A-sagen den 1. juli 2019

Lov nr. 1591 af 27. december 2019

(trådt i kraft den 1. januar 2020)

Dom i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i M.A.-sagen den 9. juli 2021

EU-dom i XU- og QP-sagerne den 5. maj 2022

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af møder med Udlændinge- og Integrationsministeriet samt nyidanmark.dk.