Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2017 nr. 1: Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Danmarks anvendelse og opgørelse af udviklingsbistanden

Statsrevisorerne 2017
1
Offentligt

Rigsrevisionens notat om

tilrettelæggelsen af en større

undersøgelse af Danmarks

anvendelse og opgørelse af

udviklingsbistanden

Januar 2017

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2017 nr. 1: Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Danmarks anvendelse og opgørelse af udviklingsbistanden

TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE

Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Danmarks anvendelse og opgørelse

af udviklingsbistanden

17. januar 2017

RN 1401/17

Indledning

1. Statsrevisorerne anmodede på deres møde den 12. oktober 2016 om en undersøgelse af

Danmarks anvendelse og opgørelse af udviklingsbistanden, jf. rigsrevisorlovens § 8, stk. 1.

Dette notat beskriver, hvordan undersøgelsen vil kunne tilrettelægges.

Undersøgelsen kan gennemføres, så Rigsrevisionen kan afgive en beretning til Statsreviso-

rerne i juni 2017.

II.

Baggrund

2. Folketinget har på finansloven for 2016 vedtaget en målsætning om, at Danmark skal yde

0,71 % af BNI i udviklingsbistand. Udviklingsbistanden opgøres og rapporteres til OECD’s

udviklingskomité DAC i henhold til OECD-DAC Statistical Reporting Directive (herefter DAC-

direktivet). Baggrunden for anmodningen er ifølge Statsrevisorerne bl.a., at det ikke er al ud-

viklingsbistand, som går til projekter i udviklingslandene. Således anvendte Danmark i 2015

ca. 15,5 % af udviklingsbistanden til at håndtere tilstrømningen af asylansøgere. Heraf blev

fx 220 mio. kr. allokeret til danske kommuner for at dække udgifterne til danskundervisning

og jobtræning til flygtninge med midlertidig opholdstilladelse.

OECD’s udviklingskomité DAC tillader, jf. DAC-direktivet, at medlemslandene medregner

visse udgifter til ”opretholdelse” af flygtninge de første 12 måneder af flygtningenes ophold

i udviklingsbistanden. Ifølge OECD kan udgifter til at fremme integration i donorlandenes

økonomier eller frivillig genbosættelse andre steder end i et udviklingsland ikke finansieres

over udviklingsbistanden.

Den svenske rigsrevision har i en nyligt udgivet rapport vurderet, at usikkerheder i bereg-

ningsmodellen for, hvor stor en andel af bistandsmidlerne der skal anvendes til asylmodta-

gere, risikerer at give et uklart billede af den faktiske omkostningsfordeling og vanskeliggør

derudover forudsigeligheden i bistandsvirksomheden, da det er vanskeligt at forudse, hvor

mange midler der er til rådighed.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2017 nr. 1: Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Danmarks anvendelse og opgørelse af udviklingsbistanden

3. Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om:

•

At opgøre, hvilke formål dansk udviklingsbistand er anvendt til i perioden 2005-2016, fx

udviklingsprojekter, asyl- og integrationsområdet og forsvarsområdet. For asyl- og inte-

grationsområdet vil det være relevant med en specifik underopdeling, jf. OECD’s kriterier.

At redegøre for, hvilke myndigheder der har ansvaret for at fastsætte, hvilke midler der

skal henregnes som udviklingsbistand, og vurdere, om der er tilstrækkelig transparens

og stringens i myndighedernes metoder.

At vurdere, om regler og praksis for, hvad der kan opgøres som udviklingsbistand, er kla-

re og i overensstemmelse med internationale opgørelsesmetoder, bl.a. OECD’s metoder.

At redegøre for, om metoder, regler og praksis har ændret sig i perioden 2005-2016, og

om eventuelle ændringer i praksis er i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer.

At redegøre for, om den nuværende beregningsmodel for finansiering af flygtningeudgif-

ter skaber problemer for en effektiv udmøntning i dansk udviklingsbistand (jf. den sven-

ske rigsrevisions undersøgelse af samme problemstilling).

Tilrettelæggelsen af undersøgelsen

•

III.

4. Rigsrevisionen vil gennemføre en undersøgelse af, hvordan den danske udviklingsbistand

er opgjort og anvendt i perioden 2005-2016. Fokus vil primært være på den del af udviklings-

bistanden, som er anvendt til flygtningerelaterede udgifter i Danmark. Andre formål med bi-

standen vil blive inddraget i analyserne for at give overblik over den generelle udvikling i ud-

viklingsbistanden. Undersøgelsen vil besvare alle Statsrevisorernes spørgsmål. Vi forventer

at opdele undersøgelsen i 3 dele.

5. I første del af undersøgelsen vil vi undersøge, hvordan udviklingsbistanden har udviklet

sig fordelt på forskellige formål, herunder udgifter til flygtningemodtagelse, i perioden 2005-

2016.

6. I anden del af undersøgelsen vil vi undersøge, hvordan de ansvarlige myndigheder på om-

rådet, herunder Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Finansmini-

steriet, fastlægger og opgør, hvilke flygtningerelaterede udgifter der kan henregnes til udvik-

lingsbistanden. Vi vil undersøge, om de 3 ministerier har opstillet klare retningslinjer for, hvil-

ke flygtningerelaterede udgifter der kan medregnes under udviklingsbistanden, og om disse

retningslinjer er i overensstemmelse med DAC-direktivet. Vi vil i den forbindelse undersøge,

om metoderne til opgørelse af flygtningerelaterede udgifter er stringente og transparente. En-

delig vil vi undersøge, om praksis har været i overensstemmelse med retningslinjerne, og

hvilke ændringer der eventuelt har været i praksis i perioden 2005-2016.

7. Undersøgelsens tredje del vil omhandle, hvordan eventuelle udsving i størrelsen på de

flygtningerelaterede udgifter påvirker en effektiv udmøntning af udviklingsbistanden. For at

undersøge, om den danske udviklingsbistand samlet set udmøntes effektivt, vil det kræve,

at vi undersøger effektiviteten af hele den danske udviklingsbistand. Dette vil denne under-

søgelse ikke omfatte. Vi vil i stedet lægge til grund, at en effektiv udmøntning af udviklings-

bistanden forudsætter forudsigelighed. Forudsigelighed er vigtigt, så modtagere og andre

donorer kan planlægge langsigtet. Rigsrevisionens mulighed for at undersøge udviklingsbi-

standens forudsigelighed i forbindelse med fx en reduktion, der skyldes, at de flygtningere-

laterede udgifter stiger, vil dog afhænge af, i hvilket omfang det er muligt at skelne budget-

ændringer i udviklingsbistanden som følge af flygtningerelaterede udgifter fra øvrige ændrin-

ger, herunder ændringer som følge af udsving mellem den endelige opgørelse af BNI og

prognosen for BNI samt den politiske beslutning om at nedsætte bistandsrammen fra 0,85 %

til 0,7 % af BNI.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2017 nr. 1: Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Danmarks anvendelse og opgørelse af udviklingsbistanden

Det er vores hensigt at undersøge, om stigningen i flygtningerelaterede udgifter påvirker for-

udsigeligheden og kontinuiteten i den andel af udviklingsbistanden, som Udenrigsministeriet

administrerer – særligt i perioden 2014-2016, hvor de flygtningerelaterede udgifter er steget

markant. Det vil vi gøre ved at undersøge, om Udenrigsministeriet har procedurer til håndte-

ring af udsving i den andel af bistandsrammen, som ministeriet administrerer, og om ministe-

riets omprioriteringer inden for den givne bistandsramme – foranlediget af udsvingene i flygt-

ningerelaterede udgifter – baseres på et solidt beslutningsgrundlag på baggrund af overvejel-

ser om og hensyn til at sikre effektiviteten af bistandsmidlerne. Vi vil i den forbindelse tage

udgangspunkt i, at besparelser på udviklingsbistanden bør identificeres ud fra hensyn til de

strategiske mål for udviklingsbistanden, og at effekten af de hidtidige programmer ikke går

tabt, når der udvælges, hvilke programmer og indsatser der skal nedjusteres. Tilsvarende

vil vi lægge til grund, at Udenrigsministeriet i forbindelse med eventuelle opjusteringer af bi-

standsrammen – som følge af færre flygtningerelaterede udgifter – fordeler bistandsmidler-

ne, så de understøtter de strategiske mål og effektiviteten af udviklingsbistanden.

8. Rigsrevisionen skal for god ordens skyld understrege, at der undervejs vil kunne ske æn-

dringer i forhold til det skitserede oplæg.

Lone Strøm