Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

Finansudvalget 2013-14
EB 2013 1
Offentligt

Endelig betænkning over

statsregnskabet for 2013

Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

E-mail: [email protected]

www.ft/dk.statsrevisorerne

ISSN: 0107-0061

ISBN: 978-87-7434-458-2

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

Endelig betænkning over

statsregnskabet for 2013

K Ø B E N H AV N 2015

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E LIG B ETÆ N KN IN G 2 01 3

E N D E LIG B ETÆ N KN IN G OVER STATS REGNS KAB ET FOR 20 13

INDHOLD

1. Statsrevisorernes indstilling til Folketinget

om godkendelse af statsregnskabet for 2013 .............................................................................................. 5

2. Oplysninger om indhold og opbygning af

Endelig betænkning over statsregnskabet for 2013 .................................................................................. 6

3. Statsrevisorernes afgivelsesbemærkning .................................................................................................. 7

4. Statsrevisorernes besigtigelse af statslig virksomhed og andre aktiviteter.............................. 12

5. Sammensætning af statsrevisorkollegiet i 2014-2018 ..................................................................... 22

6. Oversigt over Statsrevisorernes bemærkninger .................................................................................... 23

7. Oplysninger om inhabilitet i enkelte sager .............................................................................................. 24

8. Oversigt over beretninger der er behandlet i Endelig betænkning 2013 ..................................... 25

9. Opfølgning på fortsatte beretninger vedrørende tidligere år ........................................................... 28

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 013

1. S TAT S R E V I S O R E R N E S I N D S T I L L I N G

1. Statsrevisorernes indstilling

til Folketinget om godkendelse af

statsregnskabet for 2013

Med afgivelse af denne endelige betænkning over statsregnskabet er revisionen af stats-

regnskabet for finansåret 2013 tilendebragt.

Statsrevisorerne indstiller herefter i overensstemmelse med grundlovens § 47, stk. 3, at

statsregnskabet for finansåret 2013 godkendes.

Statsrevisorerne,

25. februar 2015

Peder Larsen

Henrik Thorup

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-Andersen

Lars Barfoed

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 013

2 . O P LY S N I N G E R O M I N D H O L D O G O P BYG N I N G A F E N D E L I G B E TÆ N K N I N G

2. Oplysninger om indhold og opbygning af

Endelig betænkning over statsregnskabet

for 2013

Statsrevisorerne forelægger med Endelig

betænkning 2013 statsregnskabet til

Folketingets beslutning.

Statsrevisorerne afgiver Endelig betænkning

over statsregnskabet i henhold til lov om

statsrevisorerne, § 5. Sagerne i denne

endelig betænkning er opdelt efter de

ministerområder, som fremgår af statsregn-

skabet for 2013.

Endelig betænkning over statsregnskabet

for 2013 indeholder

• Statsrevisorernes indstilling og afgivelses-

bemærkning til Folketinget om godkendelse

af statsregnskabet for 2013

• Statsrevisorernes afrapportering af deres

besigtigelser af statslig virksomhed og

andre aktiviteter

• Oplysninger om hvordan statsrevisorkol-

legiet har været sammensat i valgperioden

2014-2018

• Oversigt over Statsrevisorernes bemærk-

ninger til beretningssager, som Statsrevi-

sorerne har fulgt op på siden sidste

Endelige betænkning, dvs. i perioden marts

2014 til februar 2015

• Oplysninger om hvilke statsrevisorer der har

erklæret sig inhabile i hvilke beretnings-

sager

• Oversigt over hvordan Statsrevisorerne har

fulgt op på de beretninger, der er afgivet til

Folketinget i folketingsåret 2013-2014, og

hvilke ministerredegørelser og notater fra

Rigsrevisionen der har ligget til grund for

Statsrevisorernes opfølgning

• Oversigt over hvordan Statsrevisorerne har

fulgt op på de beretninger, der er afgivet til

Folketinget i tidligere år og de fortsatte

notater fra Rigsrevisionen, der har ligget til

grund for Statsrevisorernes opfølgning.

Betænkningen afgives i elektronisk form på

http://www.ft.dk/statsrevisor/20131/

betaenkning/EB2013/index.htm

hvor alle

bemærkninger, ministerredegørelser og

notater fra Rigsrevisionen kan ses.

Statsrevisorerne har afgivet i alt 28 beretnin-

ger til Folketinget vedrørende regnskabsåret

2013. Statsrevisorerne afgav bemærkninger

til alle beretninger. Beretningerne omhandler

undersøgelser af statslig virksomhed mv.,

udarbejdet af Rigsrevisionen, enten på

Rigsrevisionens initiativ eller efter Statsrevi-

sorernes anmodning. Af de 28 beretninger

vedrørende 2013 er 4 udarbejdet efter

Statsrevisorernes anmodning.

Endelig betænkning 2013 følger op på disse

beretninger på grundlag af ministrenes

redegørelser og rigsrevisors bemærkninger,

jf. § 18 i lov om revision af statens regnska-

ber mv. Statsrevisorerne har således løbende

fulgt op på beretningssagerne og vurderet,

om sagerne kunne afsluttes eller fortsat

skulle følges op.

Stillingtagen til om beretningssager

afsluttes eller fortsat følges op

Når Statsrevisorerne behandler sager til

denne betænkning, sker det ud fra et princip

om, at der er knyttet statsrevisorbemærknin-

ger til sager, hvor kritik, henstillinger eller

lignende er skønnet påkrævede eller hen-

sigtsmæssige. Undladelse af statsrevisorbe-

mærkning er – alt efter den pågældende

sags karakter – udtryk for, enten at den er

tilfredsstillende afsluttet, at Rigsrevisionen

fortsat følger sagen, eller at den er bragt så

langt frem, som det skønnes muligt under en

rimelig sagsbehandling.

Resultatet af Statsrevisorernes behandling af

sager til Endelig betænkning vil enten være, at

sagen afsluttes uden yderligere opfølgning

eller, at sagens afslutning udsættes med

henblik på en yderligere afklaring. De fortsatte

sager kan fx skyldes, at der foregår et admini-

strativt udredningsarbejde, som skal afsluttes,

eller at en udvikling skal holdes under observa-

tion gennem en længere periode.

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

EN DEL IG B E TÆ NKNI NG 2 013

2 . O P LY S N I N G E R O M I N D H O L D O G O P BYG N I N G A F E N D E L I G B E TÆ N K N I N G

Skønner nogen af statsrevisorerne, at en sag,

der omtales i denne betænkning, gør det

påkrævet, at Folketinget træffer en beslut-

ning, kan Statsrevisorerne indstille dette i

forbindelse med, at de afgiver bemærkning

til sagen, jf. lov om statsrevisorerne § 5, stk. 3.

Oplysninger om

Statsrevisorernes habilitet

En statsrevisor er inhabil i en revisionssag,

hvis vedkommende har en personlig eller

økonomisk interesse i sagens udfald eller er

eller tidligere i samme sag har været

repræsentant for nogen, der har en sådan

interesse. Det gælder også i de tilfælde, hvor

en statsrevisors ægtefælle, beslægtede eller

besvogrede, søskendebørn eller andre

nærtstående har interesse i sagens udfald.

Inhabilitet foreligger også, hvis en statsrevi-

sor deltager eller har deltaget i ledelsen eller

har været nært tilknyttet en offentlig

myndighed, selskab, en forening eller anden

privat juridisk person, der har særlig interes-

se i sagens udfald. Endvidere er en statsrevi-

sor inhabil, når sagen vedrører revision af en

offentlig myndighed, hvor den pågældende

statsrevisor tidligere har medvirket ved

afgørelser eller ved gennemførelsen af de

foranstaltninger, som revisionssagen

vedrører. Det kan fx være tilfældet, hvis en

statsrevisor er tidligere minister. Set over en

årrække er dette den hyppigste årsag til

statsrevisorernes erklæringer om inhabilitet.

Endelig er en statsrevisor inhabil, hvis der i

øvrigt kan opstå tvivl om vedkommendes

upartiskhed.

Det er den enkelte statsrevisors ansvar selv

at gøre opmærksom på evt. inhabilitet. Er en

statsrevisor inhabil i forhold til en revisions-

sag, er det således fast kutyme, at han/hun

ikke medvirker ved behandlingen af sagen.

I praksis foregår det på den måde, at den

pågældende statsrevisor forlader statsrevi-

sormødet, mens sagen behandles. Oplysnin-

ger om inhabilitet er dels fremgået af de

bemærkninger, som Statsrevisorerne har

haft til de enkelte beretninger, dels fremgår

de af kapitel 7 i denne betænkning.

Særlige regnskaber

Med henblik på at sikre Folketingets indsigt i

de tilfælde, hvor statslige opgaver bliver

henlagt til selskaber og virksomheder uden

for finansloven, men hvor staten fortsat har

ansvar, har Statsrevisorerne og rigsrevisor

direkte adgang til fuldt statsejede aktiesel-

skaber og aktieselskaber, hvor staten i øvrigt

har bestemmende indflydelse. For aktiesel-

skaber, der har aktier optaget til notering på

en børsfond, skal rigsrevisor indkræve

regnskaberne gennem vedkommende

minister.

De særligt klassificerede regnskaber for

Forsvarets Efterretningstjeneste (FET) og

Politiets Efterretningstjeneste (PET) revide-

res principielt på samme måde som revisio-

nen af statens øvrige regnskaber, dvs. at

revisionen gennemføres under Statsreviso-

rernes og rigsrevisors ansvar. Revisionen af

FET udføres af en særligt udpeget medarbej-

der i Rigsrevisionen. Revisionen af PET

udføres af medarbejdere i Rigsrevisionen og

Rigspolitiets interne revision, der er sikker-

hedsgodkendt.

Rigsrevisor giver Statsrevisorerne en samlet

årlig orientering om de overordnede resulta-

ter af revisionen. Denne rapportering finder

sted samtidig med, at Rigsrevisionen

rapporterer om den øvrige årsrevision i

beretningen om revisionen af statsregnska-

bet. Rapporteringen vil som udgangspunkt

være mundtlig og vil i praksis bestå i, at

rigsrevisor i tilfælde, hvor der ikke er væsent-

lige kritiske bemærkninger, vil orientere

Statsrevisorerne om, at der ikke er særlige

bemærkninger. Denne rapportering vil

omfatte de særlige midler og FET’s almindeli-

ge regnskab, idet revisionen af PET’s almin-

delige regnskab forudsættes rapporteret som

en integreret del af rapporteringen vedrøren-

de politiets regnskab i lighed med andre

statslige virksomheder.

Hvis rigsrevisor vurderer, at der ved efterret-

ningstjenesternes regnskabsaflæggelse er

væsentlige fejl, at forvaltningen ikke har

været økonomisk hensigtsmæssig, eller at

regler og sædvanlig praksis har været

tilsidesat i et omfang, der sædvanligvis ville

føre til et forbehold eller supplerende

oplysninger i en revisionspåtegning, vil

rigsrevisor særskilt rapportere mere detalje-

ret fra revisionen af disse klassificerede

regnskaber.

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG BE TÆ NK NING 2013

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

3. Statsrevisorernes afgivelsesbemærkning

Statsrevisorernes beretninger til Folketinget i beretningsåret 2013

Statsrevisorerne har afgivet 28 beretninger, som vedrørte beretningsåret 2013.

Statsrevisorernes beretninger afgivet til Folketinget fra oktober 2013 til oktober

2014, inkl.:

Beretning 1/2013 om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger

Beretning 2/2013 om sygehusbyggerier II

Beretning 3/2013 om forebyggelse af hackerangreb (afsluttet)

Beretning 4/2013 om det specialiserede socialområde – statens overførsler til kommuner og

regioner i 2012 (afsluttet)

Beretning 5/2013 om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

Beretning 6/2013 om etableringen af nationalparker i Danmark

Beretning 7/2013 om regionernes præhospitale indsats

Beretning 8/2013 om kvindekrisecentre

Beretning 9/2013 om straffesagskæden

Beretning 10/2013 om fejludbetalinger af sociale ydelser

Beretning 11/2013 om Forsvarets fraflytning af Grønnedal

Beretning 12/2013 om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

Beretning 13/2013 om vandplaner

Beretning 14/2013 om statsanerkendte museers sikring af kulturarven (afsluttet)

Beretning 15/2013 om DSB’s økonomi

Beretning 16/2013 om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større

ulykker og katastrofer

Beretning 17/2013 om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige

byggeprojekter

Beretning 18/2013 om status på byggeriet af Cityringen

Beretning 19/2013 om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne

Beretning 20/2013 om statens brug af konsulenter

Beretning 21/2013 om SKATs indsats på transfer pricing området

Beretning 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Beretning 23/2013 om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU’s fonde (afsluttet)

Beretning 24/2013 om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort

Beretning 25/2013 om ændringen af støtten til solcelleanlæg (afsluttet)

Beretning 26/2013 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013

Beretning 27/2013 om anvendelse af periodiseringer i regnskabet ved årsskiftet (afsluttet)

Beretning 28/2013 om revisionen af statsregnskabet for 2013 (afsluttet)

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

EN DEL IG B E TÆ NKNI NG 2 013

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

Det fremgår af ovenstående, at 7 ud af 28

beretninger vedrørende beretningsåret 2013

er afsluttet i Endelig betænkning over

statsregnskabet for 2013. En af de afslutte-

de beretninger indeholder dog sager, som vil

blive fulgt i de årligt tilbagevendende

beretninger, jf. beretning 28/2013. Statsrevi-

sorerne har endvidere behandlet 28 beretnin-

ger fra tidligere år, hvoraf 20 sager er

afsluttet, jf. kapitel 9.

Sager i Endelig betænkning 2013

som Statsrevisorerne gør Folketinget

opmærksom på

Statsrevisorerne har fundet anledning til at

fremhæve en række sager på grund af deres

kritiske og/ eller principielle karakter:

Behov for brugervenlige

og sikre it-systemer i staten

Den offentlige forvaltning betjener sig i

stigende grad af digitale løsninger, der kan

bidrage til en effektiv og omkostningsbe-

vidst betjening af borgere og virksomheder.

Statsrevisorerne har i beretningsåret 2013

afgivet en række beretninger, der omhandler

denne digitalisering. Det drejer sig om

beretningerne

1/2013 om brugervenlighed

og brugerinddragelse i offentlige digitale

løsninger, 3/2013 om forebyggelse af

hackerangreb, 24/2013 om problemerne med

at udvikle og implementere Fælles Medicin-

kort og 28/2013 om revisionen af statsregn-

skabet for 2013.

Beretningerne viser bl.a., at nogle statslige

virksomheder ikke forbereder digitaliserings-

projekterne godt nok, fx ved at følge Finans-

ministeriets vejledninger og værktøjer til

projektstyring, business cases mv. Risikoen

er, at digitaliseringsprojekterne bliver for

dyre, forsinkede og ikke har den forventede

brugervenlighed og funktionalitet.

beretning 28/2013 om revisionen af

statsregnskabet for 2013

beskrev Statsrevi-

sorerne risikobilledet således: ”It-sikkerhe-

den og it-styringen er samlet set tilfredsstil-

lende, men revisionen har på tværs af staten

afdækket svagheder, som udgør risici for

hackerangreb, nedbrud, datatab, misbrug af

følsomme data mv. i bl.a. Sikkerhedsstyrel-

sen, Bygningsstyrelsen, politiet, National

Sundheds-It og SKAT”. I samme beretning

fandt Statsrevisorerne det meget utilfreds-

stillende: ”At Statens It endnu ikke har fulgt

tilstrækkeligt op på de væsentlige svagheder

i it-sikkerheden, som Rigsrevisionen påpege-

de ved revisionen af statsregnskabet for

2008”.

Behov for styrket

inddrivelsesindsats i SKAT

En række af dette og tidligere års beretning-

er viser, at SKAT har problemer med at

inddrive restancer (borgere og virksomheders

gæld til det offentlige). I

beretning 28/2013

om revisionen af statsregnskabet for 2013

henledte Statsrevisorerne således Folketin-

gets opmærksomhed på, at Statsrevisorerne

for 6. år i træk havde kritiseret Skattemini-

steriets forvaltning af inddrivelsen af

offentlige restancer. Inddrivelsesopgaverne

har gennem mange år været præget af

betydelige problemer med implementering af

den planlagte it-understøttelse ved EFI” Et

Fælles Inddrivelsessystem”. Statsrevisorerne

har netop afsluttet

beretning 13/2009 om

SKATs fusion af inddrivelsesområdet,

selv om

der ikke er fundet en løsning på problemerne.

Inddrivelsesområdet vil i stedet blive fulgt i

flere nye beretninger:

Beretning 3/2014 om

SKATs forvaltning af restancer, beretning

5/2014 om SKATs systemmodernisering

(bl.a.

EFI) og i de kommende års beretninger om

revisionen af statsregnskabet.

Statsrevisorerne ser med stor alvor på

problemerne og anmodede derfor i maj 2014

Rigsrevisionen om at gennemføre en generel

undersøgelse af Skatteministeriets styring

og tilsyn og af SKATs styring af aktiviteter og

resurser.

Utilstrækkelige oplysninger til Folketinget

Statsrevisorerne har i fire beretninger

vurderet, at Folketinget og dets udvalg ikke

har modtaget de fornødne oplysninger til

brug for Folketingets beslutninger.

• I

beretning 11/2013 om Forsvarets

fraflytning af Grønnedal

(Grønlands

Kommando i Grønnedal) kritiserede

Statsrevisorerne, at Forsvarsministeriet

ikke i beslutningsgrundlaget til Folketinget

havde oplyst en forventet omkostning på

50 mio. kr. til en eventuel nedbrydning af

bygningerne i Grønnedal, uanset at beløbet

havde været kendt siden 2010.

•

I beretning 18/2013 om status for bygge-

riet af Cityringen

bemærkede Statsrevi-

sorerne, at Metroselskabets og transport-

ministerens forklaringer på de hidtidige

forsinkelser af cityringsprojektet ikke

havde været fyldestgørende.

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E NDEL IG B E TÆ NK NING 2013

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

• I

beretning 24/2013 om problemerne med

at udvikle og implementere Fælles Medicin-

kort

kritiserede Statsrevisorerne Sundheds-

ministeriet for at give ukorrekte oplys-

ninger til Folketingets Finansudvalg i 2011

om, at kommunerne forventedes at nå

fristen i 2011.

• I

beretning 25/2013 om ændringen af

støtten til solcelleanlæg

kritiserede

Statsrevisorerne, at Folketingets beslut-

ningsgrundlag for at vedtage lovforslagene

om støtte til solcelleanlæg ikke havde

været fyldestgørende, idet beregningerne

af lovforslagenes økonomiske konsekven-

ser havde været mangelfulde.

Statsrevisorernes og Rigsrevisionens

arbejde med regeringens lovforberedelse

Statsrevisorernes anmodning om ovennævn-

undersøgelse af ændringen af støtten til

solcelleanlæg

gav i oktober 2013 regeringen

anledning til at rette henvendelse til Folke-

tingets formand. Henvendelsen vedrørte

nogle principielle overvejelser om forholdet

mellem regeringen og Folketinget, og hvilken

rolle Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

skulle have i den forbindelse. Regeringen

fandt bl.a., at der var lagt op til en vidtgåen-

de undersøgelse af det lovforberedende

arbejde i ministerierne, som er et arbejdsom-

råde med begrænsede lovregler eller andre

bindende normer. Folketingets Udvalg for

Forretningsordenen nedsatte herefter et

underudvalg, som skulle belyse, hvilken rolle

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen skal have

i forhold til regeringens lovforberedende

arbejde.

Udvalget for Forretningsordenen afgav 4.

februar 2015 beretning nr. 5 om Statsreviso-

rernes og Rigsrevisionens arbejde med

regeringens lovforberedelse.

I beretningen har Underudvalget konstateret,

at regeringens lovforberedende arbejde

alene har været inddraget i meget få

undersøgelser, og at det på nær et enkelt

tilfælde er sket efter anmodning fra Statsre-

visorerne. Underudvalget har videre konsta-

teret, at Rigsrevisionens faktisk gennemførte

undersøgelse af solcelleområdet konkret blev

tilrettelagt sådan, at den, for så vidt angår

lovforberedelsens kvalitet, alene har fokus på

spørgsmålet om kvaliteten af Klima-,

Energi- og Bygningsministeriets vurderinger

af de direkte økonomiske konsekvenser.

Samtidig har Underudvalget anerkendt, at

der ikke i lovgivningen er fastsat bestemmel-

ser om lovforberedelsen som sådan, og at

det lovforberedende arbejde således er

reguleret ved et cirkulære og vejledninger,

der efter omstændighederne vil kunne

fraviges. Endelig ligger det ifølge Underud-

valget i sagens natur fast, at en regering har

kompetence til at fremsætte lovforslag, og

at der heri ligger, at det i almindelighed er op

til regeringen alene at foretage vurderingen

af, hvorvidt og hvornår der skal udarbejdes et

lovforslag, og også, hvornår lovforslaget har

en tilstrækkelig kvalitet til, at det kan

fremsættes.

Statsrevisorerne har hæftet sig ved

• At Underudvalget har tillid til, at den

statslige revision og regeringen i praksis i

det samarbejde, der foregår i forbindelse

med revisionsundersøgelser, vil kunne

finde den rette balance mellem de forskel-

lige hensyn, herunder hensynet til, at den

statslige revision tilbundsgående kan

foretage sine undersøgelser, og hensynet

til, at revisionen ikke herved bliver norm-

skabende, for så vidt angår regeringens

lovforberedende arbejde.

• At det således sammenfattende er

Underudvalgets vurdering, at der ikke er

anledning til at foretage præciseringer i

lovgivningen vedrørende den statslige

revision.

Statsrevisorernes bemærkninger til den

fortsatte udvikling i beretningssager fra

tidligere år

Statsrevisorerne har fundet anledning til at

fremhæve den positive udvikling i følgende

ældre beretningssager, som nu er afsluttede:

I forbindelse med afslutningen af

beretning

16/2008 om politireformen

konstaterede

Statsrevisorerne med tilfredshed, at Rigspoli-

tiet og Justitsministeriet har gjort en indsats

for at forbedre mål- og resultatstyringen og

økonomistyringen i politiet. Statsrevisorerne

fandt det videre hensigtsmæssigt, at

Rigspolitiet har etableret nye procedurer for

budgetlægning og budgetopfølgning og

ledelsesinformation, så det kan undgås, at

budgetunderskud først opdages sent.

beretning 8/2010 om Forsvarets økonomi-

styring

konstaterede Statsrevisorerne med

tilfredshed, at Forsvarsministeriet og

Forsvarskommandoen har arbejdet målrettet

for at følge op på beretningens kritikpunkter.

Forsvarets økonomistyring er styrket, så der

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG BE TÆNK NING 2013

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

nu er bedre muligheder for prioritering af

opgaver, aktiviteter og resurser.

beretning 5/2011 om mål, resultater og

opfølgning på kræftbehandlingen

fandt

Statsrevisorerne det tilfredsstillende, at

Sundhedsministeriet og regionerne nu har

etableret et grundlag for den politiske og

ledelsesmæssige prioritering af sundheds-

væsenets fortsatte indsats for at styrke

kræftbehandlingen.

Ved at fastsætte mål for kræftpatienternes

overlevelse og ved at følge resultaterne af

kræftbehandlingen bliver det i højere grad

muligt at vurdere, om de mange initiativer og

tilførte bevillinger har haft en positiv effekt.

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG BE TÆ NK NING 2013

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

4. Statsrevisorernes besigtigelse af

statslig virksomhed og andre aktiviteter

Statsrevisorernes besigtigelse af danske

myndigheders EU-kontrol

Statsrevisorerne besigtigede den 2.-3. april

2014 danske myndigheders EU-relaterede

kontrolaktiviteter. Beretning 17/2012 om

revisionen af EU-midler i Danmark var

baggrund for besigtigelserne, som omfatte-

de kontrolaktiviteter på Fødevareministeriets

og Skatteministeriets område – henholdsvis

EU-indtægter og EU-udgifter.

På Fødevareministeriets område omfattede

besigtigelsen en generel orientering om

kontrolaktiviteterne hos NaturErhvervstyrel-

sen, overværelse af fysisk kontrol af økolo-

gisk produktion på Strandegård Gods ved

Faxe og demonstration af miljøteknologi til

luftrensning og gyllekøling på Stendysse-

gård, som producerer smågrise ved Rødvig på

Stevns.

Statsrevisorerne fik et godt indblik i Fødeva-

reministeriets administration af EU’s

landbrugsstøtte. NaturErhvervstyrelsen

redegjorde for udfordringerne ved admini-

stration af landbrugsstøtten, herunder

risikoen for underkendelser og samspillet

mellem Den Europæiske Revisionsret,

Kommissionen og nationalstaterne. Statsre-

visorerne fik demonstreret styrelsens

arealkontrol ved markblokregisteret og

teleopmålinger efter flyfotos af arealerne.

Statsrevisorerne deltog i et kontrolbesøg på

den økologiske landbrugsbedrift Strandegård

Gods ved Faxe. Kontrollen af økologimærket

omfattede foder, dyrehold, regnskaber mv. På

Stendyssegård ved Rødvig på Stevns så

Statsrevisorerne et miljøteknologi-projekt,

hvor investering i luftrensning og gyllekøling

giver ammoniakbesparelse og varme til

opvarmning af staldene. Projekterne har fået

støtte fra EU’s landdistriktsprogram.

Statsrevisorerne på

Strandegård Gods, hvor

skotsk højlandskvæg

græsser på Feddet.

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG B E TÆ NK NING 2013

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

Statsrevisorerne noterede sig bl.a.,

• at NaturErhvervstyrelsen søger at finde

løsninger, hvor moderne teknologi kan

understøtte og optimere administration og

kontrol af EU’s landbrugsstøtte

• at komplekse EU-regler vanskeliggør en

enkel og effektiv forvaltning, og at der både

nationalt og i EU-regi bør ske forenklinger og

være større fokus på effekten af EU-støtte-

de projekter

• at ministeriet har en handlingsplan for at

forbedre kontrollen på de områder, hvor der

er størst risiko for underkendelser fra EU.

Statsrevisorerne finder en sådan risiko-

baseret tilgang velbegrundet.

På Skatteministeriets område foregik besigti-

gelsen i Københavns Lufthavn. Statsrevisorer-

ne overværede ved Internationalt Postcenter,

hvordan medarbejdere fra SKAT fysisk og bl.a.

med sporhunde kontrollerer de varer, der

importeres fra lande uden for EU.

Herefter redegjorde SKAT for, hvordan man

bl.a. gennem MoFia-kontrollen af importangi-

velser arbejder for at imødekomme EU-Kom-

missionens krav og anbefalinger om at

nedbringe antallet af fejl i virksomhedernes

toldangivelser. Endvidere fik Statsrevisorerne

en redegørelse for, hvordan man generelt

udfører EU-kontrol, og hvordan SKAT arbejder

med kundetilfredshed hos borgere og virksom-

heder.

Statsrevisorerne noterede sig bl.a.,

• at den elektroniske fortoldning af import af

varer fra lande uden for EU giver anledning

til mange fejl, hvis antal SKAT søger at

nedbringe. Det sker fx ved stikprøvekon-

troller og styrket vejledning i korrekt

toldbehandling hos de virksomheder og

speditører, som indberetter angivelserne

• at SKAT følger op på Rigsrevisionens anbe-

faling om at indføre en mere risikobaseret

kontrol i forbindelse med MoFia-kontrollen.

Statsrevisorerne erfarede ved besigtigelserne

ikke forhold, som gav anledning til særlig

opfølgning. Statsrevisorernes og Rigsrevisio-

nens opfølgning er sket i forbindelse med

beretning 26/2013 om revisionen af EU-mid-

ler i Danmark for 2013, som blev afgivet til

Folketinget den 17. september 2014.

Statsrevisorerne har orienteret fødevaremi-

nisteren og skatteministeren om deres

observationer.

Statsrevisorernes rejse

til Grønland og Island

På en besigtigelsesrejse 29. august – 5.

september 2014 fulgte Statsrevisorerne op

på 2 beretninger:

• Beretning 16/2012 om Danmarks indsats i

Arktis

• Beretning 11/2013 om Forsvarets fraflyt-

ning af Grønnedal.

Statsrevisorerne besigtigede på rejsen

danske aktiviteter i Grønland inden for

Forsvaret, politiet og retsvæsenet og

drøftede arktisk beredskab og oprydningen i

Grønnedal med Grønlands Selvstyre. Endvide-

re fulgte man op på en tidligere kontakt med

Landstingets revisionsudvalg.

Statsrevisorerne var sidst i Grønland i 2002,

hvor man bl.a. besøgte Forsvarets base

Grønnedal.

Statsrevisorerne har orienteret statsministe-

ren, forsvarsministeren og justitsministeren

om deres observationer.

Hjemrejsen gik via Island, hvor Statsreviso-

rerne udvekslede erfaringer om revisionen af

offentlige regnskaber og om arktisk bered-

skab mv.

Rigsombudsmanden i Grønland og den

danske ambassade i Reykjavik ydede bistand

ved planlægning og tilrettelæggelse af

rejsens møder mv. og gav Statsrevisorerne en

briefing om aktuelle emner ved ankomsten

til hhv. Grønland og Island.

Besigtigelser i Grønland

vedrørende Forsvarsministeriet

Besigtigelsen af Forsvarets aktiviteter

omfattede besøg ved Luftgruppe Vest i

Kangerlussuaq, Arktisk Kommando (AKO) i

Nuuk samt en sejltur med Forsvarets inspek-

tionskutter Tulugaq. Statsrevisorerne fik

indblik i, hvordan Forsvaret løser opgaverne

vedrørende redning, fiskerikontrol, havmiljø,

farvandsovervågning mv. i Grønland.

Opfølgning på beretning 16/2012 om

Danmarks indsats i Arktis

Beretningen vedrører rigsfællesskabet og de

danske myndigheders indsatser vedrørende

sikker sejlads, SAR-beredskabet, havmiljø-

overvågning og havmiljøberedskab. Danmark

har ansvaret for opgaver, som de færøske og

grønlandske myndigheder ikke har overtaget.

Grønland har overtaget ansvaret for dele af

de opfølgende indsatser til SAR-operationer,

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG B E TÆN KNI NG 201 3

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

fx sundhedsberedskab og indkvartering og

forplejning af nødstedte, og ansvaret for

havmiljøet fra kystlinjen og ud til 3 sømil.

Grønland har overtaget råstofområdet og

stiller krav til sikkerhed og beredskab også

uden for 3-sømilegrænsen til de virksomhe-

der, der får koncessioner på området. Der er

iværksat et afklarende arbejde vedrørende

myndighedskompetencerne i relation til

havmiljøområdet i Grønland.

Statsrevisorerne blev orienteret om Forsva-

rets ansvarsområder under rednings- og

beredskabsindsatser (SAR) og koordineringen

med politiet – et af de områder, der skal

styrkes, jf. beretningen.

I Kangerlussuaq besigtigede Statsrevisorer-

ne Forsvarets udstyr til eftersøgning og

redning og bekæmpelse af forurening samt

en ny antennepark, som giver en væsentlig

bedre dækning end den tidligere, som var

placeret i Grønnedal. Endvidere besøgte man

Air Greenland, hvis to S-61 helikoptere

chartres efter behov til at deltage i SAR-ope-

rationer.

Ved AKO i Nuuk blev Statsrevisorerne

orienteret om den stigende risiko for

forurening af havmiljøet i Arktis, hvor den

globale opvarmning sker hurtigere end noget

andet sted på kloden. Klimaændringerne

giver øget adgang til udvinding af olie, gas

og mineraler, mulighed for nye, kortere

skibsruter og nye muligheder for turisme,

herunder krydstogtsejlads. Disse forhold øger

behovet for redningsberedskab og kontrol

med forurening af havmiljøet i Arktis, fx om

de passerende skibe overholder reglerne for

transport med forurenende stoffer.

AKO orienterede om Forsvarets nuværende

opgaveløsning i Arktis og overvejelserne

vedrørende fremtiden, som bl.a. pågår i

arbejdsgruppen for styrkelse af Forsvarsmini-

steriets opgaveløsning i Arktis (AGFOA).

Folketingets Grønlandsudvalg deltog i denne

del af mødet hos AKO i Nuuk.

Statsrevisorerne noterede sig,

• at klimaforandringer og den heraf øgede

sejlads i arktiske farvande udfordrer

Forsvarets opgavevaretagelse i Grønland

• at AGFOA er godt i gang med at vurdere,

hvordan Forsvarsministeriet kan styrke

opgaveløsningen i Arktis. Analysen skulle

ifølge kommissoriet foreligge inden ud-

gangen af 2014, men forventes først klar i

april 2015.

Opfølgning på beretning 11/2013 om

Forsvarets fraflytning af Grønnedal

Beretningen fokuserede særligt på, at der var

usikkerhed om omkostningerne ved at

forlade Grønnedal, som har været Forsvarets

base i Grønland. Omkostningerne var ikke

tydeliggjort i beslutningsgrundlaget til

forligskredsen bag forsvarsforliget. Usikker-

heden drejede sig især om evt. nedbrydning

af bygningerne i Grønnedal og om Danmarks

økonomiske og miljømæssige ansvar, som

først vil være kendt, når der er truffet endelig

aftale med Grønlands Selvstyre om oprydning

efter basen i Grønnedal.

Statsrevisorerne fik en redegørelse for AKO’s

positive og negative erfaringer med flytnin-

gen fra Grønnedal til Nuuk. Kommandoen

drives i Nuuk for væsentligt lavere omkost-

ninger end i Grønnedal, og muligheden for at

løse opgaverne er bedre pga. af den centrale

placering i forhold til andre myndigheder og

bedre transportmuligheder.

Fx vil Joint Rescue Coordination Centre

(JRCC) Grønland blive etableret i Nuuk, når

Naviar i efteråret 2014 flytter flyveinforma-

tionscentralen (FIC) fra Kangerlussuaq til

lokaler hos AKO. JRCC erstatter således AKO’s

maritime søredningscentral (MRCC) og

Naviars luftredningscentral (ARCC).

Forhandlingerne med Grønlands Selvstyre om

omfanget af oprydningen i Grønnedal er

påbegyndt, jf. nedenfor under Statsrevisorer-

nes møde med Selvstyrets departement for

Miljø og Natur.

Statsrevisorerne noterede sig,

• at erfaringerne med at flytte Arktisk

Kommando fra Grønnedal til Nuuk var

positive

• at forhandlingerne med Grønlands

Selvstyre om omfanget af miljøoprydning

efter basen i Grønnedal var forberedt, men

endnu ikke begyndt.

Statsrevisorerne følger op på rejsens

observationer i forbindelse med opfølgnin-

gen på de to beretningssager.

Besigtigelser i Grønland

vedrørende Justitsministeriet

Statsrevisorerne besigtigede Grønlands

Domstole, Kriminalforsorgen og Grønlands

Politi.

Statsrevisorerne fik under besøg ved Retten i

Grønland og Sermersooq Kredsret indblik i

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

EN DEL IG B E TÆ NK NING 2013

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

domstolenes opgaver i Grønland og organise-

ringen af arbejdet med at nedbringe ophob-

ningen af sager i kredsretterne og de lange

sagsbehandlingstider.

Der manglede dommere ved kredsretterne,

som ved retsreformen 1. januar 2010 skulle

professionaliseres. Det var stadig overvejen-

de tale om lægdommere, men ved reformen

blev de ansat på fuld tid og skulle gennemgå

en kredsdommeruddannelse ved Retten i

Grønland. Retsreformens indførelse var en af

årsagerne til ophobningen af sager. Derfor

var der som led i en ”bunkebekæmpelse”

givet en særbevilling på 20 mio. kr., som fra

medio 2014 og i en periode på 2 år ville blive

anvendt til ansættelse af ekstra personale.

Landsdommerembedet fandt det problema-

tisk, at Domstolsstyrelsen ikke var tilstræk-

kelig opmærksom på at lovgive for Grønland.

Man havde således siden 2008 registreret 42

lovændringer, som også burde være indført i

Grønland – fx mulighed for fælles forældre-

myndighed efter en skilsmisse.

Under en sejlads med politiembedets skib

blev Statsrevisorerne orienteret om organi-

seringen af politiet i Grønland, om anklage-

myndigheden og omfanget og arten af

kriminalitet i Grønland samt om Politiets

koordinering af rednings- og beredskabsind-

satser (SAR).

Kriminalitet på Grønland er anderledes end i

Danmark. Fx sker personfarlig voldskriminali-

tet 7 gange så ofte i Grønland – og næsten

altid i forbindelse med alkohol. Til gengæld

er berigelseskriminaliteten relativt mindre

end i Danmark. Våben fandtes i alle hjem,

men blev forbløffende sjældent brugt til

forbrydelser.

Politiet har ansvar for at koordinere den

samlede indsats ved ulykker og katastrofer

og har et godt samarbejde med AKO. Politiet

tog sig selv af eftersøgnings- og rednings-

operationer af mindre omfang i lokale farvan-

de og på land, og disse tilfælde udgjorde 85

% af det samlede antal SAR-operationer.

Hvis der startes et storskalaprojekt – fx

jernminen ved Isua i Nuuk-fjorden med 2.500

ansatte i konstruktionsfasen – ville det på

mange fronter blive en særdeles udfordrende

opgave for Grønlands Politi og fx medføre

behov for etablering af en lokal politistation

mv.

Efter et møde med Kriminalforsorgens

ledelse besøgte Statsrevisorerne den grund,

hvor der skal etableres en lukket forvarings-

afdeling, som dels skal afløse Anstalten for

domfældte i Nuuk og dels huse kriminelle,

der hidtil har været anbragt i Anstalten ved

Herstedvester. Den nye anstalt skulle også

bidrage til at nedbringe ventelisten for

domfældte, der venter på at afsone. Medio

2012 var der åbnet en midlertidig anstalt i

Kangerlussuaq, hvilket havde bragt venteli-

sten ned fra ca. 350 til under 50 i foråret

2014, hvor den midlertidige anstalt blev

lukket.

Statsrevisorerne noterede sig,

• at der arbejdes på at nedbringe ophob-

ningen af sager i kredsretterne, men at der

fortsat er meget store sagsbunker og lange

sagsbehandlingstider

• at Grønlands Politi og Forsvaret koordinerer

og samarbejder om redningsopgaverne til

søs, og at muligheden for koordination er

styrket efter, at Arktisk Kommando er

flyttet til Nuuk.

Statsrevisorerne følger udviklingen i samar-

bejdet mellem Grønlands Politi og Forsvaret i

forbindelse med opfølgningen på beretning

16/2012 om Danmarks indsats i Arktis.

Opfølgningen sker i regi af forsvarsministe-

rens initiativer på SAR-området på baggrund

af analysen af Forsvarsministeriets opgave-

løsning i Arktis (AGFOA).

Møder med institutioner under Grønlands

Selvstyre

Landstingets Revisionsudvalg

Statsrevisorerne har haft relativ tæt kontakt

med Landstingets Revisionsudvalg, som flere

gange har besøgt Statsrevisorerne i Dan-

mark. Statsrevisorerne besøgte senest

Revisionsudvalget i 2002. Statsrevisorernes

Sekretariat bistod Landstingets Sekretariat i

august 2000 med et ”Oplæg til Landstingets

udvalg for revision af Landskassens regnska-

ber”. Nogle af oplæggets forslag er gennem-

ført, andre arbejdes der fortsat med. Revisi-

onsudvalget har siden 2000 orienteret sig

om de nordiske landes forskellige revisions-

ordninger. Særligt den færøske landsrevision

har vakt interesse.

Landstingets formandskab (præsidium)

afgav på den baggrund en betænkning til

forårssamlingen 2011 med forslag om

oprettelse af en Landsrevisionsinstitution.

Forslaget blev vedtaget, hvilket betød, at der

skulle arbejdes videre med forslaget i en

arbejdsgruppe. Hensigten var at fremlægge

et konkret forslag på efterårssamlingen

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG B ETÆ NKNI NG 201 3

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

2012. Statsrevisorernes Sekretariat blev

anmodet om at bidrage til gennemgangen og

fremsendte i februar 2012 en række forslag

og overvejelser inkl. Rigsrevisionens umiddel-

bare bemærkninger til brug for arbejdsgrup-

pens arbejde, som endnu ikke er afsluttet.

”Landskassen regnskaber” er Grønlands

”statsregnskab”. Grønland har ikke en

Rigsrevision, og Landskassens regnskaber

revideres af et statsautoriseret revisionsfir-

ma. Regnskabet og revisionsprotokollatet fra

ekstern revision er Revisionsudvalgets

udgangspunkt for skriftlige spørgsmål til

Landsstyret. På baggrund af Landsstyrets

besvarelse afgiver Revisionsudvalget en

betænkning med resultatet af udvalgets

arbejde og indstiller til Landstingets efterårs-

samling, at Landskassens årsregnskaber

godkendes.

Statsrevisorerne fik ikke mulighed for at

møde medlemmer af Revisionsudvalget, men

Revisionsudvalgets Sekretariat orienterede

om arbejdet med en ny revisionsordning – et

arbejde, som efter Statsrevisorernes opfat-

telse har trukket i langdrag.

Statsrevisorerne konkluderede,

• at Landstinget i en årrække har været

opmærksom på, at revisionen af Landskas-

sens regnskaber bør styrkes, men at det

endnu ikke sket.

Statsrevisorerne har respekt for, at revisio-

nen af Landskassen regnskaber er et

grønlandsk anliggende. Statsrevisorerne har

dog konstateret, at der anvendes få resurser

på offentlig revision i Grønland, og at der

gennemføres ganske få forvaltningsrevisi-

onsundersøgelser.

Selvstyrets departement

for Miljø og Natur

I Departementet for Miljø og Natur blev

Statsrevisorerne orienteret om de grønland-

ske myndigheders krav til oprydningen efter

basen i Grønnedal. Ingen havde vist konkret

interesse for at overtage Grønnedal, så

Selvstyrets udgangspunkt var en fuldstæn-

dig nedbrydning af bygninger og anlæg – sva-

rende til de krav, der bliver stillet til opryd-

ning efter minedrift. Det betyder også en

fuldstændig miljøoprydning, og til fastlæg-

gelse af omfanget havde Selvstyret rekvire-

ret ekstern videnskabelig rådgivning. På den

baggrund havde Selvstyret udarbejdet krav

til nedbrydning og oprydning efter Grønnedal,

og sagen lå nu i Forsvarsministeriet i

Danmark.

Departementet for Miljø og Natur var også

sekretariat for Beredskabskommissionen, og

havde derfor det overordnede ansvar for at

koordinere det grønlandske beredskab inden

for 3 sømil. Man havde oplevet store fordele

af, at AKO var flyttet til Nuuk. Den typiske

olieforurening var fra land til hav, fx ved tank-

ning. I tilfælde af udslip er det lokale

brandmænd, som foretager bekæmpelsen.

Udstyret blev betalt af miljødepartementet,

som har udstyr til bekæmpelse af let

dieselolie placeret i 12 byer. Der var oprettet

en Facebook-side med information, men

mobildækningen rækker langt fra overalt.

Beredskabsudstyret var kun til bekæmpelse

af mindre ulykker, og man har ingen miljøski-

be. Hvis der fx var behov for udlægning af en

flydespærring, chartrede man en trawler.

Departementet så frem til resultaterne af

det samarbejde omkring havmiljøberedska-

bet i Arktis, som Forsvarsministeriet og AKO

havde taget initiativ til.

Råstofstyrelsen

Statsrevisorerne fik på et møde med

Råstofstyrelsen det indtryk, at der ikke var

grund til stor optimisme mht. til snarlig

udnyttelse af Grønlands råstoffer. Markedet

for olie og jern var vigende (jernprisen fx

halveret), så selv om der var vedtaget en

storskalalov for minedrift med gunstige

vilkår for løn, arbejdskraft, transporttilladel-

ser mv., var der ingen konkrete projekter på

beddingen, og efterforskningsinteressen var

dalende.

Et lille lyspunkt var, at True North Gems i

foråret 2014 havde fået tilladelse til at

udnytte en rubinforekomst ved Fiskenæsset.

Selskabet forventede at beskæftige ca. 80

personer i en åben mine, men det var stadig

usikkert, om minen ville blive etableret i

2014.

Grønlands Naturinstitut

Statsrevisorerne fik under besøg på Naturin-

stituttet orientering om instituttets forsk-

ning inden for fisk og skaldyr, pattedyr og

fugle, klima og fra 2014 også miljø og

råstoffer. Forskningen er relateret til Arktis

og især Grønland, og det var i Naturinstitut-

tets ca. 20-årige levetid lykkedes at skabe en

anerkendt institution, som kunne tiltrække

medarbejdere og forskere fra hele verden.

Statsrevisorerne besøgte Naturinstituttets

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

EN DEL IG B E TÆ NK NING 2013

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

Ved Nuuk Basic’s feltstation i

Kobbefjord.

feltstation i Kobbefjord ca. 25 km fra Nuuk.

Et hus på 55 m2 var indrettet med laboratori-

um, lager mv. og har siden 2009 betjent

forskere i forbindelse med programmet Nuuk

Basic, hvis formål er at registrere klimaforan-

dringers påvirkning af økosystemer på land

og til søs i det lavarktiske område. Der er tale

om grundforskning og monitorering, og

observationerne af klimapåvirkning på flora

og fauna mv. stilles til rådighed for forskere

og forskningsprojekter i hele verden.

Besøg i Island

Det islandske revisionsudvalg: Altingets

Forfatnings- og Kontroludvalg

Statsrevisorerne har i flere år udvekslet

erfaringer med andre landes revisionsudvalg.

På de nordiske revisionsudvalgs møde i

København i marts 2012 deltog også

repræsentanter fra Island.

Statsrevisorerne havde møde med Altingets

Forfatnings- og Kontroludvalg, som blev

etableret i 2011, da man efter Finanskrisen

ønskede at styrke åbenhed og kontrol.

Udvalget modtager den islandske Rigsrevisi-

ons og Ombudsmands beretninger – dog ikke

rapporten om revisionen af statsregnskabet,

som behandles af Finansudvalget. Forfat-

nings- og Kontroludvalget vælger ofte at

videresende en beretning til et af Altingets

fagudvalg.

De islandske udvalg kan holde høring med

deltagelse af Rigsrevisionen, ministre og

embedsmænd. Udvalgene kan også indstille

til Altinget, at Rigsrevisionen undersøger og

afgiver beretning om konkrete forhold (med

mindst 3 stemmer af udvalgets 9).

Finansudvalget

Statsrevisorerne holdt møde med det

islandske finansudvalg. Udvalget var ikke

overbevist om det hensigtsmæssige i, at

Rigsrevisionens beretninger blev fordelt

mellem forskellige udvalg – en ordning som

blev indført, da Altingets revisionsudvalg blev

nedlagt i 1995. Denne ordning har siden

været videreført i forskellige udformninger.

Det blev oplyst, at efterveerne efter fi-

nanskrisen var ved at være overstået, og

man regnede med balance på statsregnska-

bet i 2014. Man var stadig belastet af store

renteudgifter, skønt rentesatsen ikke

længere var så høj. De fremtidige overskud

skulle gå til tilbagebetaling af lån, som bl.a.

var optaget for at sikre de islandske banker.

Altingets Udenrigsudvalg og Udenrigsmini-

steriets arktiske kontor

Statsrevisorerne havde et møde med

udenrigsudvalget og et møde med arktisk

kontor i Udenrigsministeriet.

Klimaændringerne bidrager til, at fx Rusland,

Kina og Japan får nye og større indflydelses-

områder. Island har intet forsvar, men den

islandske kystvagt havde et godt samarbejde

med det danske forsvar og deltog i både

Nato-samarbejdet og det arktiske beredskab.

Derfor var Arktisk Råd et vigtigt forum, og

SAR-operationer kunne hurtigt blive aktuelle

pga. det hastigt stigende antal krydstogtski-

be. Den store interesse for Arktis’ råstoffer

giver også udfordringer mht. SAR og havmiljø.

Man fulgte nøje udviklingen i Grønland, og

regeringen havde besluttet, at man ville

samarbejde tættere i Vestnorden – dvs. med

Grønland og Færøerne. Man var også meget

tilfreds med det danske forsvars tilstedevæ-

relse i Arktis og havde et godt samarbejde.

Man var bevidst om, at Island udgjorde en

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

EN DEL IG B E TÆ NK NING 2013

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

vigtig brik i det arktiske beredskab pga. af

sin beliggenhed. Aftalen i Arktisk Råd om

ansvarsfordelingen ved SAR-operationer var

en klar forbedring, men det islandske

beredskab var udfordret af, at USA i 2006

havde forladt basen på Keflavik. Det betød

mangel på ressourcer og på basal informati-

on i form af søkort. Kystvagten havde 3

helikoptere, et overvågningsfly samt 3 større

skibe. De store skibe kunne agere slæbebå-

de, hvilket kunne blive nødvendigt, hvis man

skulle undsætte et krydstogtskib. Krydstogt-

skibene bragte i 2014 ca. 100.000 turister til

Reykjavik, da byen er et af de få naturlige

”hub” i Nordatlanten.

Det integrerede redningsberedskab på Island

involverer Kystvagten, politiet, brandvæsenet

og det frivillige beredskab. Traditionen for et

frivilligt beredskab var en naturlig del af livet

på landet og i de små fiskerbyer, hvor alle var

parat til at yde en indsats for hinanden. Det

frivillige beredskab var imidlertid udfordret af

en stærkt stigende turisme: turisme overha-

lede i 2014 fiskeri som den islandske sektor

med størst eksportindtægt. Det frivillige

beredskab er ulønnet og 75 % selvfinansie-

rende (bl.a. ved salg af nytårsfyrværkeri).

Den islandske Rigsrevision

Den islandske rigsrevisor oplyste, at forsøget

med smalle beretninger var en konsekvens af

den finansielle krise i 2008. Nedskæringer

havde ført til, at man måtte barbere beret-

ningerne for alt unødvendigt. Nogle mente,

at beretningerne var blevet for smalle, men

der blev afgivet flere, og de var fyldestgøren-

de som baggrund for de samråd, som blev

afholdt af Altingets udvalg med ministre og

embedsmænd.

Den islandske rigsrevision havde 43 medar-

bejdere og afgav ca. 30 beretninger i 2013,

hvoraf 27 var forvaltningsrevision. Et enkelt

underskrevet eksemplar blev sendt til

Altingets formand, men derudover blev beret-

ningerne alene offentliggjort på Rigsrevisio-

nens hjemmeside med en pressemeddelelse.

Fælles møde for Finansudvalget,

Europaudvalget og Statsrevisorerne

Statsrevisorerne tog i 2012 initiativ til et

fælles møde med Finansudvalget og Euro-

paudvalget med henblik på en drøftelse af

EU’s regnskabsaflæggelse og revision.

Fællesmødet blev gentaget i 2013 og den 13.

marts i 2014.

EU’s Revisionsret offentliggjorde sin årsbe-

retning om revisionen af EU’s regnskab for

2012 den 5. november 2013. Udgifterne var i

2012 på 138,6 milliarder euro, og årsberet-

ningen viste i lighed med tidligere år, at der

var fejl i de underliggende betalinger - og

flere fejl end i 2011.

Statsrevisorerne formand, Peder Larsen,

gjorde opmærksom på, at problemerne i EU’s

regnskab især skyldtes delt forvaltning: de

ca. 80 %, som forvaltes af Kommissionen og

medlemsstaterne i fællesskab.

Det danske medlem af Den Europæiske

Revisionsret, Henrik Otbo, gennemgik

revisionen af EU’s regnskaber og de bagved-

liggende problemstillinger. Henrik Otbo

oplyste, at EU’s regnskab formelt var rigtigt,

men den skønnede fejlforekomst i udgifterne

som helhed var steget til 4,8 % i regnskabs-

året 2012 mod 3,9 % i 2011.

Fejlforekomster er ikke en måling af svig eller

spild. De er et skøn over, hvor mange af

Den islandske rigsrevisor,

Sveinn Arason, på talersto-

len.

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

EN DEL IG B E TÆN KNI NG 201 3

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

midlerne der ikke burde have været udbetalt,

fordi de ikke er anvendt i overensstemmelse

med den relevante lovgivning. Typiske fejl er

betalinger til støttemodtagere eller projekter,

der ikke er støtteberettigede, eller betalinger

til indkøb af tjenesteydelser, varer eller

investeringer, der ikke er foretaget i overens-

stemmelse med reglerne for offentlige

indkøb.

Da gældende lovgivning fortsat ikke overhol-

des, opfordrede Revisionsretten til nytænk-

ning af EU’s udgiftsregler og anbefalede en

forenkling af retsgrundlaget. Det så dog ud

til, at programperioden 2014-2020 ville

forblive udgiftsorienteret. Dermed var der

fortsat mere fokus på at få fordelt og

udnyttet EU-budgettet end på den værdi,

som man tilsigtede at skabe.

Rigsrevisor Lone Strøm gennemgik ”Nationa-

le erklæringer om EU-midler” – en status, den

seneste og den fremtidige udvikling af

Nationale erklæringer i EU – samt enkelte

udvalgte temaer i Rigsrevisionens revision af

EU-midler i Danmark jf. Statsrevisorernes

beretning 17/2012 om revision af EU-midler

i Danmark i 2012.

Rigsrevisionen udarbejder hvert år beretnin-

gen om revisionen af EU-midler i Danmark,

fordi det er et økonomisk væsentligt område

med et meget komplekst lovgrundlag, og

fordi fejl kan betyde, at Danmark skal betale

penge tilbage til EU. Samtidig giver beretnin-

gen Statsrevisorerne og Folketinget indsigt i

forvaltningen af EU-midler i Danmark.

Årets beretning omhandlede især Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri’s arbejde

med arealkontrollen med henblik på at

minimere risikoen for finansielle underken-

delser (krav fra EU om tilbagebetaling af ube-

rettiget støtte) på arealordningerne under

Garantifonden og Landdistriktsfonden.

Danmark modtager ca. 7,7 mia. kr. fra de 2

landbrugsfonde. Selv om ministeriet har

forbedret kontrollen af arealordningerne er

der fortsat risiko for finansielle underkendel-

ser, når landmænd får udbetalt tilskud for

arealer, der ikke er tilskudsberettigede.

Kompleksiteten i de danske regler for

græs- og naturarealer øger risikoen for

underkendelser, fordi de indgår i Euro-

pa-Kommissionens kontrol af, om støttebe-

tingelserne er opfyldt. De danske regler er så

komplekse, at landmanden har svært ved at

overholde dem, og at kontrollen er vanskelig

at udføre.

Disse forhold havde Statsrevisorerne noteret

sig, da de besigtigede de danske myndighe-

ders EU-kontrol i april 2014. I den forbindelse

bemærkede Statsrevisorerne, at komplekse

EU-regler vanskeliggør en enkel og effektiv

forvaltning, og at der både nationalt og i

EU-regi bør ske forenklinger og være større

fokus på effekten af EU-støttede projekter.

Formand for Europaudvalget, Eva Kjer

Hansen, var ordstyrer i en debat om bl.a. de

nationale parlamenters rolle i forhold til at

styrke EU’s finansforvaltning, mens Finans-

udvalgets formand, Christian Friis Bach,

sammenfattede dagens synspunkter.

Folkemødet på Bornholm

Statsrevisorerne deltog i juni 2014 i Folkemø-

det på Bornholm.

I et mødetelt i Danchells Anlæg og i overvæ-

relse af ca. 100 tilhørere diskuterede

Statsrevisorerne, rigsrevisor Lone Strøm og

ombudsmand Jørgen Steen Sørensen

kontrollen af den offentlige forvaltning efter

oplæg fra tidligere minister og statsrevisor

Hans Engell.

Statsrevisorernes, Rigsrevi-

sionens og Ombudsman-

dens arrangement på

Folkemødet var velbesøgt

og spørgelysten stor.

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E NDE LIG B E TÆ NKN ING 2 013

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

På mødet blev bl.a. diskutere det seneste års

usædvanligt store antal politiske sager om fx

ejendomsvurderingerne og solcellesagen,

herunder regeringens brev til Folketingets

formand. Overskrifterne for diskussionerne

var:

• Hvad ligger til grund for denne udvikling?

Medierne, embedsmænd eller uerfarne

ministre?

• Hvilke konsekvenser har det? og hvad kan

de tre institutioner gøre?

• Hvad betyder den nye offentlighedslov for

gennemsigtigheden i forvaltningen?

Besøg fra udlandet

På foranledning af Udenrigsministeriet blev

Statsrevisorerne i september 2014 intervie-

wet af et indisk TV-hold. Indisk TV produce-

rer en tv-udsendelse ”Best in the World”, som

skal handle om, hvorfor korruptionen er så lav

i Danmark.

Statsrevisorernes sekretariatschef har i

2014-2015 holdt oplæg for3 hold à ca. 20

embedsmænd fra udviklingsland, der er på

studieophold ved Danida Fellowship Centre.

De studerende har fået en orientering om

god regeringsførelse og den statslige

revision i Danmark i forbindelse med deres

kursus “Financial Management and Good

Governance in the Public Sector”.

Netværk for parlamentariske revisionsor-

ganer i Norden og deres sekretariater

På et seminar i 2010 i Helsinki drøftede

Statsrevisorernes formand med sin finske og

norske kollega etableringen af et nordisk

netværk for parlamentariske revisionsorga-

ner og deres sekretariater. Hensigten skulle

være at udveksle viden og erfaring om

parlamentarisk revision, da opgaver og

funktioner er så unikke, at man må søge til

revisionsorganer i andre lande for at finde

inspiration til udvikling og bedste praksis.

På den baggrund var de danske statsreviso-

rer i marts 2012 værter for det første møde

for revisionsorganer i Norden med deltagere

fra Finland, Færøerne, Grønland, Island,

Norge, Sverige og Åland. Medlemmer af de

nordiske parlamenters revisionsorganer

mødtes herefter i Stortinget i Oslo i april

2013 til et nyt seminar, hvor man bl.a.

drøftede udvalgte oplysninger i en ny

database over den parlamentariske revision i

Norden.

Statsrevisorernes sekretariat deltog den 8.

og 9. september 2014 sammen med embeds-

mænd fra revisionsorganerne i de øvrige

nordiske parlamenter i et møde i Reykjavik,

hvor man forberedte det næste seminar for

politikerne. Seminaret afholdes den 10.

marts 2015, hvor der bl.a. vil være en

drøftelse af konkrete spørgsmål om forskelle

og ligheder mellem de nordiske revisionsorga-

ner på baggrund af databasens afdækninger.

Statsrevisorernes interne temadebatter

Statsrevisorerne afholdt intern temadebat

den 20. februar 2014 om modernisering af

den offentlige sektor.

For 30 år siden tog man de første skridt til at

modernisere den offentlige sektor. Ifølge

daværende finansminister og arkitekt bag

Moderniseringsprogrammet i 1983, Henning

Christophersen, forestod der fortsat et

arbejde med moderniseringen af den

offentlige sektor. Moderniseringen var kun

delvist lykkedes, bl.a. på grund af mangel på

strategisk tænkning i skiftende regeringer.

Anders Eldrup gennemgik udviklingen i de 25

år han var i Finansministeriet, de sidste 10

som departementschef. Han pegede på de

største landvindinger i perioden siden

”afgrundens rand” i 1979: indførsel af

rammestyring, resultatstyring, ny lønstruktur,

udlicitering og privatisering, anvendelse af

modelapparatet ADAM til lange fremskrivnin-

ger og finansredegørelser samt etablering af

økonomiudvalget og et øget samarbejde med

kommunerne. Carsten Greve, professor på

CBS, sagde, at den offentlige sektor siden

1983 havde været under kontinuerlig

modernisering ved bl.a. ”Nyt syn på den

offentlige sektor” (1993), ”Moderniserings-

programmet – med borgeren ved roret”

(2002) og ”Kvalitetsreformen” (2006). Disse

tiltag var blevet suppleret af en række

dynamiske reformer, fx frit-valgs-reformen

og kommunalreformen. Flere styringsformer

blev over tid blandet sammen, fx markeds-

styring, planlægning og budgetlov, og

styringstemaerne havde fx været digitalise-

ring og centralisering. Stordriftsfordele var

søgt ved etablering af fx Digitaliseringssty-

relsen og Moderniseringsstyrelsen.

Statsrevisorerne drøftede den statslige

revisions rolle med de tre oplægsholdere. I

debatten indgik bl.a. spørgsmålet om,

hvordan den statslige revision kan bevæge

sig fra revisionens klassiske dyder til i højere

grad at analysere styringsmodellerne,

fokusere på de store temaer og følge dem

over tid.

Statsrevisorerne afholdt den 12. november

2014 en intern temadebat om kollegiets

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG B E TÆ NK NING 2013

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

målsætninger for perioden 2014-2018.

Pressemøde

Statsrevisorerne afholdt pressemøde den 17.

september 2014 efter afgivelse af beretning

25/2013 om ændringen af støtte til solcelle-

anlæg. Baggrunden for pressemødet var især

den store interesse om sagen, som opstod

efter da 4 af regeringens ministre i oktober

2013 rettede henvendelse til Folketingets

formand, fordi Rigsrevisionen var startet på

den undersøgelse af statens støtte til

solcelleanlæg, som Statsrevisorernes havde

anmodet om i august 2013. Ministrene

gjorde opmærksom på, at den planlagte

undersøgelse efter deres opfattelse gav

anledning til meget væsentlige principielle

overvejelser vedrørende omfanget af

Statsrevisorernes og Rigsrevisionens adgang

til undersøgelser af det lovforberedende

arbejde i ministerierne.

Faglig evalueringsdag i Rigsrevisionen

Statsrevisorerne var inviteret til Rigsrevisio-

nens evalueringsdag den 31. januar 2014,

hvor der var lejlighed til at møde evaluatorer-

ne af Rigsrevisionens beretninger fra 2013.

Evaluatorerne var professorerne Jørgen

Grønnegaard, Hanne Foss Hansen, Carsten

Greve, Karsten Revsbech og Torben M.

Andersen.

Statsrevisorerne var blevet anmodet om et

oplæg om, hvordan Rigsrevisionen kan øge

værdien og effekten af beretningerne i

forhold til Folketingets arbejde. Statsreviso-

rernes formand, Peder Larsen,

fortalte om, hvordan Folketinget bruger

beretningerne, og hvordan andre landes

parlamenter bruger revisionsberetninger.

Statsrevisor Klaus Frandsen talte om

Statsrevisorernes og Rigsrevisionens image,

Folketingsmedlemmers viden om revisions-

sager og om hvilke kvalitetskrav, der må

stilles til beretningerne, hvis de skal have

værdi og nytte for Folketinget.

Møde med Kulturudvalget

om statsanerkendte museer

Efter anmodning fra Folketingets kulturud-

valg på baggrund af beretning 14/2013 om

statsanerkendte museers sikring af kulturar-

ven deltog Statsrevisorerne og Rigsrevisio-

nen i et møde med Kulturudvalget den 5.

november 2014. Udvalget fik en præsentati-

on af hovedpunkterne i beretning 14/2013

forud for udvalgets efterfølgende møde med

Kulturstyrelsen og Organisationen Danske

Museer.

Andre møder

Statsrevisorernes Sekretariat afholdt et

møde for Folketingets presseloge den 26.

februar 2014. Formålet var at give presselo-

gens medlemmer en bedre forståelse af,

hvordan Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

arbejder, og hvordan man ved informations-

søgning på Statsrevisorernes hjemmeside

kan følge udviklingen i en revisionssag eller

revisionsresultaterne på et politikområde.

Statsrevisorernes sekretariatschef deltog

efter opfordring sammen med Rigsrevisionen

i et møde den 20. maj 2014 i Ingeniørforenin-

gens Selskab for Risikovurdering. Anlednin-

gen var beretning 16/2013 om statens

planlægning og koordinering af beredskabet

for større ulykker og katastrofer.

Statsrevisorernes formand, Peder Larsen,

deltog på opfordring i en paneldebat i

Kommunernes Landsforening, som den 8.

december 2014 havde temadag for kommu-

nernes politiske og administrative ledelse

under overskrifte ”Grib mulighederne for lokal

viden, vækst og velfærd gennem EU-midler”.

Anledningen til invitationen var beretning

23/2013 om Danmarks udnyttelse af tilskud

fra EU’s fonde, som bl.a. viste, at Danmark

ikke havde udnyttet 1,2 mia. kr. af den

finansielle ramme for tilskud fra EU’s fonde i

perioden 2000-2006. I perioden 2007-2013

forventede myndighederne, at hele EU-til-

skudsrammen for Landdistriktsfonden ville

blive udnyttet, mens EU-tilskudsrammen ikke

forventedes udnyttet fuldt ud for Regional-

fonden, Socialfonden og Fiskerifonden.

Statsrevisorernes sekretariatschef har

sammen med Folketingets lovchef og en

repræsentant fra Finansministeriet været

sekretariat for det underudvalg under

Udvalget for Forretningsordenen (UFO), som

blev nedsat på UFOs møde den 27. november

2013. Baggrunden var regeringens henven-

delse til Folketingets formand i oktober 2013

vedrørende omfanget af Statsrevisorernes og

Rigsrevisionens adgang til undersøgelser af

det lovforberedende arbejde i ministerierne

(se evt. under Pressemøde). Underudvalgets

sekretariat har, overvejende i andet halvår

2014, afholdt en række møder og udarbejdet

en række notater til brug for underudvalgets

overvejelser (jf. Beretning nr. 5. afgivet af

Udvalget for Forretningsordenen den 4.

februar 2015).

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG BE TÆ NK NING 2013

5 . S A M M E N S Æ T N I N G A F S TAT S R E V I S O R KO L L E G I E T

5. Sammensætning af

statsrevisorkollegiet i 2014-2018

I henhold til lov om statsrevisorerne og folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virk-

somhed valgte Folketinget på sit møde den 11. juni 2014 følgende til statsrevisorer og stedfor-

trædere for tiden fra 1. oktober 2014 til 30. september 2018:

Øverst fra venstre: Jens

Frederik Rasmussen, Lars

Barfoed, Klaus Frandsen,

Lennart Damsbo-Andersen,

Gitte Korff. Nederst fra ven-

stre: Henrik Thorup, Peder

Larsen og Kristian Jensen.

(Foto: Michael Ellehammer

Fotografi)

Statsrevisorer

Peder Larsen (udpeget af SF)

Henrik Thorup (udpeget af DF)

Kristian Jensen (V)

Klaus Frandsen (udpeget af RV)

Lennart Damsbo-Andersen (S)

Lars Barfoed (KF)

Stedfortrædere

Jonas Dahl (SF)

Peter Skaarup (DF)

Inger Støjberg (V)

Jane Alrø (RV)

Klaus Hækkerup (S)

Brian Mikkelsen (KF)

Statsrevisorerne konstituerer sig årligt, senest den 2. oktober 2014 med Peder Larsen (SF) som

formand og Henrik Thorup (DF) som næstformand.

Sekretariatschef Gitte Korff er leder af Statsrevisorernes Sekretariat med sousch

ef Jens Fre-

derik Rasmussen som stedfortræder.

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E NDE LIG B E TÆ NK NIN G 2013

6 . O V E R S I G T O V E R S TAT R E V I S O R E R N E S B E M Æ R K N I N G E R

6. Oversigt over Statsrevisorernes

bemærkninger

Beretninger vedrørende 2006

Beretning nr. 8/2006 om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistand

Beretning nr. 13/2006 om forvaltning af kulturarven

Beretninger vedrørende 2007

Beretning nr. 18/2007 om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere

Beretninger vedrørende 2008

Beretning nr. 16/2008 om politireformen

Beretninger vedrørende 2009

Beretning nr. 13/2009 om SKATs fusion af inddrivelsesområdet

Beretninger vedrørende 2010

Beretning nr. 8/2010 om forsvarets økonomistyring

Beretning nr. 13/2010 om SKATs indsatsstrategi (II)

Beretninger vedrørende 2011

Beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter

Beretning nr. 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Beretninger vedrørende 2012

Beretning nr. 1/2012 om forsvarets EH-101 helikoptere (II)

Beretninger vedrørende 2013

Beretning nr. 9/2013 om straffesagskæden

Beretning nr. 11/2013 om Forsvarets fraflytning af Grønnedal

Beretning nr. 13/2013 om vandplaner

Beretning nr. 22/2013 om indsatsen overfor hjemløse

Beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten til solcelleanlæg

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG B E TÆ NK NING 2013

7. O P LY S N I N G E R O M I N H A B I L I T E T I E N K E LT E S A G E R

7. Oplysninger om inhabilitet i enkelte sager

Følgende statsrevisorer har erklæret sig inhabil i disse beretningssager, som er behandlet i

denne betænkning:

Beretninger vedrørende 2008

Beretning nr. 16/2008 om politireformen

Statsrevisor Lars Barfoed har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretninger vedrørende 2009

Beretning nr. 13/2009 om SKATs fusion af inddrivelsesområdet

Statsrevisor Kristian Jensen har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretninger vedrørende 2010

Beretning nr. 4/2010 om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 13/2010 om SKATs indsatsstrategi (II)

Statsrevisor Kristian Jensen har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretninger vedrørende 2011

Beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter

Statsrevisor Kristian Jensen har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretninger vedrørende 2013

Beretning nr. 1/2013 om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige

digitale løsninger

Statsrevisor Kristian Jensen har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 2/2013 om sygehusbyggerier II

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats på transfer pricingområdet

Statsrevisor Kristian Jensen har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 24/2013 om problemerne med at udvikle og implementere Fælles

Medicinkort

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG B ETÆNK NING 2013

8 . O V E R S I G T O V E R B E R E T N I N G E R D E R E R B E H A N D L E T I E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 013

8. Oversigt over beretninger der er behandlet

i Endelig betænkning 2013

Beretningerne og de dokumenter der har ligget til grund for Statsrevisorernes behandling

(ministerredegørelser, notater fra Rigsrevisionen og Statsrevisorernes bemærkninger), findes

kun elektronisk på

www.ft.dk/statsrevisorerne.

Beretning nr. 1/2013 om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige

digitale løsninger

Finansministerens redegørelse af 20/12-13

Skatteministerens redegørelse af 19/12-13

Justitsministerens redegørelse af 19/12-13

Rigsrevisionens notat af 22/1-14

Beretning nr. 2/2013 om sygehusbyggerier II

Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 21/1-14

Rigsrevisionens notat af 21/2-14

Beretning nr. 3/2013 om forebyggelse af hackerangreb

Finansministerens redegørelse af 20/12-13

Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse af 13/12-13

Rigsrevisionens notat af 22/1-14

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 4/2013 om det specialiserede socialområde – statens overførsler

til kommuner og regioner i 2012

Økonomi- og indenrigsministerens redegørelse af 21/3-14

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse af 31/3-14

Rigsrevisionens notat af 30/4-13

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 5/2013 om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

Forsvarsministerens redegørelse af 10/3-14

Rigsrevisionens notat af 10/4-14

Beretning nr. 6/2013 om etableringen af nationalparker i Danmark

Miljøministerens redegørelse af 11/3-14

Rigsrevisionens notat af 9/4-14

Beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats

Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 21/5-14

Rigsrevisionens notat af 17/6-14

Beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse af 2/4-14

Rigsrevisionens notat af 30/4-14

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E NDE LIG B E TÆ NK NIN G 2013

8 . O V E R S I G T O V E R B E R E T N I N G E R D E R E R B E H A N D L E T I E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 013

Beretning nr. 9/2013 om straffesagskæden

Justitsministerens redegørelse af 28/5-14

Rigsrevisionens notat af 27/6-14

Statsrevisorernes bemærkning af 21/8-14

Beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af sociale ydelser

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse af 29/4-14

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28/4-14

Rigsrevisionens notat af 27/5-14

Beretning nr. 11/2013 om Forsvarets fraflytning af Grønnedal

Forsvarsministerens redegørelse af 28/4-14

Rigsrevisionens notat af 23/5-14

Statsrevisorernes bemærkning af 17/9-14

Beretning nr. 12/2013 om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

Beskæftigelses ministerens redegørelse af 28/4-14

Rigsrevisionens notat af 27/5-14

Beretning nr. 13/2013 om vandplaner

Miljøministerens redegørelse af 27/5-14

Rigsrevisionens notat af 26/6-14

Statsrevisorernes bemærkning af 21/8-14

Beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte museers sikring af kulturarven

Kulturministerens redegørelse af 20/5-14

Rigsrevisionens notat af 17/6-14

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 15/2013 om DSB’s økonomi

Transportministeren redegørelse af 21/5-14

Rigsrevisionens notat af 4/6-14

Beretning nr. 16/2013 om statens planlægning og koordinering af beredskabet

for større ulykker og katastrofer

Alle ministre har afgivet redegørelse

Rigsrevisionens notat af 7/10-14

Beretning nr. 17/2013 om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i

statslige byggeprojekter

Finansministerens redegørelse af 29/9-14

Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse af 30/6-14

Rigsrevisionens notat af 24/10-14

Beretning nr. 18/2013 om status på byggeriet af Cityringen

Transportministerens redegørelse af 6/10-14

Rigsrevisionens notat af 4/11-14

Beretning nr. 19/2013 om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af

statsforvaltningerne

Økonomi- og indenrigsministerens redegørelse af 15/9-14

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse af 2/10-14

Rigsrevisionens notat af 31/10-14

Beretning nr. 20/2013 om statens brug af konsulenter

Alle ministre har afgivet redegørelse

Rigsrevisionens notat af 9/12-14

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E NDE LIG B E TÆ NK NIN G 2013

8 . O V E R S I G T O V E R B E R E T N I N G E R D E R E R B E H A N D L E T I E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 013

Beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats på transfer pricing-området

Skatteministerens redegørelse af 10/10-14

Rigsrevisionens notat af 26/11-14

Beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Ministeren for by, bolig og landdistrikters redegørelse af 24/10-14

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse af 28/10-14

Rigsrevisionens notat af 27/11-14

Statsrevisorernes bemærkning af 17/12-14

Beretning nr. 23/2013 om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU’s fonde

Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 21/10-14

Fødevareministerens redegørelse af 29/10-14

Rigsrevisionens notat af 28/11-14

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 24/2013 om problemerne med at udvikle og implementere Fælles .

Medicinkort

Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 26/1-15

Rigsrevisionens notat af 16/2-15

Beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten til solcelleanlæg

Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse af 24/11-14

Rigsrevisionens notat af 19/12-14

Statsrevisorernes bemærkning af 21/1-15

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 26/2013 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013

Finansministerens redegørelse af 26/11-14

Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 18/11-14

Skatteministerens redegørelse af 5/12-14

Fødevareministerens redegørelse af 26/11-14

Rigsrevisionens notat af 19/12-14

Beretning nr. 27/2013 om anvendelse af periodiseringer i regnskabet ved årsskiftet

Finansministerens redegørelse af 8/12-14

Rigsrevisionens notat af 7/1-15

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 28/2013 om revisionen af statsregnskabet for 2013

Alle ministre har afgivet redegørelse

Rigsrevisionens notat af 22/1-15

Sagen er afsluttet

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E NDE LIG B E TÆ NK NIN G 2013

9 . O P FØ L G N I N G PÅ FO R T S AT T E B E R E T N I N G E R V E D R Ø R E N D E T I D L I G E R E Å R

9. Opfølgning på fortsatte beretninger

vedrørende tidligere år

Fortsatte beretninger vedrørende 2002

Beretning nr. 2/2002 om statsamternes produktivitet og effektivitet

Rigsrevisionens fortsatte notat af 18/6-14

Sagen er afsluttet

Fortsatte beretninger vedrørende 2004

Beretning nr. 16/2004 om Post Danmark A/S

Rigsrevisionens fortsatte notat af 9/5-14

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 18/2004 om revisionen af statsregnskabet for 2004

Rigsrevisionens forsatte notat af 23/5-14

Sagen er afsluttet

Fortsatte beretninger vedrørende 2006

Beretning nr. 5/2006 om ansættelsesformer i staten

Rigsrevisionens fortsatte notat af 4/6-14

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 7/2006 om effekten af regelforenklingsindsatsen

Rigsrevisionens fortsatte notat af 9/5-14

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 8/2006 om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Rigsrevisionens fortsatte notat af 3/11-14

Statsrevisorernes bemærkning af 12/11-14

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 13/2006 om forvaltningen af kulturarven

Rigsrevisionens forsatte notat af 24/9-14

Statsrevisorernes bemærkning af 2/10-14

Fortsatte beretninger vedrørende 2007

Beretning nr. 18/2007 om udbetaling af uhævede feriepenge til

efterlønsmodtagere

Rigsrevisionens fortsatte notat af 18/9-14

Statsrevisorernes bemærkning af 2/10-14

Sagen er afsluttet

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E NDE LIG B E TÆ NKN ING 2 013

9 . O P FØ L G N I N G PÅ FO R T S AT T E B E R E T N I N G E R V E D R Ø R E N D E T I D L I G E R E Å R

Fortsatte beretninger vedrørende 2008

Beretning nr. 16/2008 om politireformen

Rigsrevisionens fortsatte notat af 3/11-14

Statsrevisorernes bemærkning af 12/11-14

Sagen er afsluttet

Fortsatte beretninger vedrørende 2009

Beretning nr. 5/2009 om udviklingen af de nationale test

Rigsrevisionens fortsatte notat af 10/4-14

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 13/2009 om SKATs fusion af inddrivelsesområdet

Rigsrevisionens fortsatte notat af 16/2-15

Statsrevisorernes bemærkning af 25/2-15

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 14/2009 om det digitale tinglysningsprojekt

Rigsrevisionens fortsatte notat af 7/4-14

Sagen er afsluttet

Fortsatte beretninger vedrørende 2010

Beretning nr. 4/2010 om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Rigsrevisionens fortsatte notat af 4/11-14

Beretning nr. 5/2010 om modkøb ved køb af forsvarsmateriel

hos udenlandske leverandører

Rigsrevisionens fortsatte notat af 9/12-14

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 7/2010 om satsningen på ph.d.-uddannelse

Rigsrevisionens fortsatte notat af 12/8-14

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 8/2010 om Forsvarets økonomistyring

Rigsrevisionens fortsatte notat af 10/4-14

Statsrevisorernes bemærkning af 24/4-14

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 12/2010 om Kystbanen

Rigsrevisionens fortsatte notat af 3/9-14

Beretning nr. 13/2010 om SKATs indsatsstrategi (II)

Rigsrevisionens fortsatte notat af 27/5-14

Statsrevisorernes bemærkning af 25/6-14

Fortsatte beretninger vedrørende 2011

Beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter

Rigsrevisionens fortsatte notat af 9/12-14

Statsrevisorernes bemærkning af 17/12-14

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 4/2011 om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Rigsrevisionens fortsatte notat af 4/11-14

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG B ETÆ NKNI NG 201 3

9 . O P FØ L G N I N G PÅ FO R T S AT T E B E R E T N I N G E R V E D R Ø R E N D E T I D L I G E R E Å R

Beretning nr. 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Rigsrevisionens fortsatte notat af 12/8-14

Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 29/1-15

Statsrevisorernes bemærkning af 25/2-15

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 6/2011 om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

Rigsrevisionens fortsatte notat af 28/8-14

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 12/2011 om Finansiel Stabilitet A/S

Rigsrevisionens fortsatte notat af 9/5-14

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 15/2011 om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia

Rigsrevisionens fortsatte notat af 28/8-14

Beretning nr. 20/2011 om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011

Rigsrevisionens fortsatte notat af 16/2-15

Fortsatte beretninger vedrørende 2012

Beretning nr. 1/2012 om Forsvarets EH-101 helikoptere (II)

Rigsrevisionens fortsatte notat af 25/11-14

Statsrevisorernes bemærkning af17/12-14

Beretning nr. 2/2012 om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

Rigsrevisionens fortsatte notat af 7/1-15

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 10/2012 om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Rigsrevisionens fortsatte notat af 29/1-15

Sagen er afsluttet