Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
EB 2010 1
Offentligt

Endelig betænkning over

statsregnskabet for 2010

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G O V E R S TAT S R E G N S K A B E T FO R 2 010

Endelig betænkning over

statsregnskabet for 2010

K Ø B E N H AV N 2012

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G O V E R S TAT S R E G N S K A B E T FO R 2 010

Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

E-mail: [email protected]

www.ft/dk.statsrevisorerne

ISSN 0107-0061

ISBN 978-87-7434-378-3

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

1. S TAT S R E V I S O R E R N E S I N D S T I L L I N G

1. Statsrevisorernes indstilling

til Folketinget om godkendelse af

statsregnskabet for 2010

Med afgivelse af denne endelige betænkning over statsregnskabet er revisionen af statsregn-

skabet for finansåret 2010 tilendebragt.

Statsrevisorerne kan herefter i overensstemmelse med grundlovens § 47, stk. 3, indstille, at

statsregnskabet for finansåret 2010 godkendes.

Statsrevisorerne,

14. marts 2012

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Mogens Jensen

Klaus Frandsen

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

2 . O P LY S N I N G E R O M I N D H O L D O G O P BYG N I N G A F E N D E L I G B E TÆ N K N I N G

2. Oplysninger om indhold og opbygning af

Endelig betænkning

Statsrevisorerne forelægger med Endelig

betænkning 2010 statsregnskabet til

Folketingets beslutning.

Sagerne i denne endelig betænkning er

opstillet efter den ressortfordeling, som var

gældende ved revisionen af statsregnskabet

for 2010. På flere af ministerområderne er der

foretaget nybesættelser af ministerposten i

regnskabsåret 2010. Ved regeringsskiftet i

2011 har der endvidere været en ressortom-

lægning, der betyder, at det i dag kan være en

anden minister, der har ansvaret for områder-

ne jf. Kongelig resolution af 3. oktober 2011.

Endelig betænkning 2010 indeholder

• Statsrevisorernes indstilling og afgivelses-

bemærkning til Folketinget om godkendel-

se af statsregnskabet for 2010

• Afrapportering af Statsrevisorernes besig-

tigelser af statslig virksomhed mv.

• Oplysninger om sammensætning af stats-

revisorkollegiet

• Ministrenes redegørelser til Statsrevisorer-

ne for de foranstaltninger og overvejelser,

som årets beretninger har givet anledning

til

• Rigsrevisors bemærkninger til minister-

redegørelserne

• Rigsrevisionens opfølgning på fortsatte

beretningssager fra tidligere år og Stats-

revisorernes evt. bemærkninger hertil.

Betænkningen afgives i elektronisk form på

www.ft.dk/statsrevisorerne,

hvor alle bilag til

Endelig betænkning kan ses.

Statsrevisorerne har afgivet i alt 16 beretnin-

ger til Folketinget vedrørende regnskabsåret

2010. Statsrevisorerne afgav bemærkninger

til alle beretninger. Beretningerne omhandler

undersøgelser af statslig virksomhed mv.,

udarbejdet af Rigsrevisionen, enten på Stats-

revisorernes anmodning eller på Rigsrevisio-

nens initiativ.

Endelig betænkning 2010 følger op på disse

beretninger på grundlag af ministrenes § 18-

redegørelser og Rigsrevisionens opfølgende

notater. Statsrevisorerne har således løbende

fulgt op på beretningssagerne og vurderet,

om sagerne kunne afsluttes eller fortsat

skulle følges op. Statsrevisorernes eventuelle

bemærkninger til de enkelte sager er optrykt

efter hver sag.

Stillingtagen til om beretningssager

afsluttes eller fortsat følges op

Når Statsrevisorerne behandler sager til

denne betænkning, sker det ud fra et princip

om, at der er knyttet statsrevisorbemærknin-

ger til sager, hvor kritik, henstillinger eller

lignende er skønnet påkrævede eller hen-

sigtsmæssige. Undladelse af statsrevisorbe-

mærkning er – alt efter den pågældende sags

karakter – udtryk for, enten at den er tilfreds-

stillende afsluttet, at Rigsrevisionen fortsat

følger sagen, eller at den er bragt så langt

frem, som det skønnes muligt under en

rimelig sagsbehandling.

Resultatet af Statsrevisorernes behandling af

sager til Endelig betænkning vil enten være,

at sagen afsluttes uden yderligere opfølgning

eller, at sagens afslutning udsættes med

henblik på en yderligere afklaring. De fort-

satte sager kan fx skyldes, at der foregår et

administrativt udredningsarbejde, som skal

afsluttes eller, at en udvikling skal holdes

under observation gennem en længere

periode.

Skønner nogen af statsrevisorerne, at en sag,

der omtales i denne betænkning, gør det

påkrævet, at Folketinget træffer en beslut-

ning, kan Statsrevisorerne indstille dette i

forbindelse med, at de afgiver bemærkning til

sagen.

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

2 . O P LY S N I N G E R O M I N D H O L D O G O P BYG N I N G A F E N D E L I G B E TÆ N K N I N G

Oplysninger om Statsrevisorernes habilitet

En statsrevisor er inhabil i en revisionssag, hvis

vedkommende har en personlig eller økono-

misk interesse i sagens udfald eller er eller

tidligere i samme sag har været repræsentant

for nogen, der har en sådan interesse. Det

gælder også i de tilfælde, hvor en statsrevi-

sors ægtefælle, beslægtede eller besvog-

rede, søskendebørn eller andre nærtstående

har interesse i sagens udfald. Inhabilitet

foreligger også, hvis en statsrevisor deltager

eller har deltaget i ledelsen eller har været

nært tilknyttet en offentlig myndighed,

selskab, en forening eller anden privat juridisk

person, der har særlig interesse i sagens

udfald. Endvidere er en statsrevisor inhabil,

når sagen vedrører revision af en offentlig

myndighed, hvor den pågældende statsrevi-

sor tidligere har medvirket ved en afgørelse

hos denne myndighed eller ved gennemførel-

sen af de foranstaltninger, som revisionssa-

gen vedrører. Det kan fx være tilfældet, hvis

en statsrevisor er tidligere minister. Set over

en årrække er dette den hyppigste årsag til

statsrevisorernes erklæringer om inhabilitet.

Endelig er en statsrevisor inhabil, hvis der i

øvrigt kan opstå tvivl om vedkommendes

upartiskhed.

Det er den enkelte statsrevisors ansvar selv

at gøre opmærksom på evt. inhabilitet. Er en

statsrevisor inhabil i forhold til en revisions-

sag, er det således fast kutyme, at han/hun

ikke medvirker ved behandlingen af sagen. I

praksis foregår det på den måde, at den

pågældende statsrevisor forlader statsrevis-

ormødet, mens sagen behandles. Oplysninger

om inhabilitet er dels fremgået af de be-

mærkninger, som Statsrevisorerne har haft til

de enkelte beretninger, dels fremgår de af

kapitel 7 i denne betænkning.

Særlige regnskaber

Med henblik på at sikre Folketingets indsigt i

de tilfælde, hvor statslige opgaver bliver

henlagt til selskaber og virksomheder uden

for finansloven, men hvor staten fortsat har

ansvar, har Statsrevisorerne og rigsrevisor

direkte adgang til fuldt statsejede aktiesel-

skaber og aktieselskaber, hvor staten i øvrigt

har bestemmende indflydelse. For aktiesel-

skaber, der har aktier optaget til notering på

en børsfond, skal rigsrevisor indkræve

regnskaberne gennem vedkommende

minister.

De særligt klassificerede regnskaber for

Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets

Efterretningstjeneste har medført, at

revisionen, som principielt gennemføres på

samme måde som revisionen af statens

øvrige regnskaber under Statsrevisorernes

og rigsrevisors ansvar, foretages af en dertil

særlig beskikket medarbejder i Rigsrevisi-

onen. Der redegøres for den foretagne

revision over for rigsrevisor, mens der over for

Statsrevisorerne kun rapporteres i klassifice-

ret form, hvis særlige forhold undtagelsesvis

nødvendiggør dette.

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

3. Statsrevisorernes afgivelsesbemærkning

Statsrevisorernes beretninger til Folketinget i beretningsåret 2010

I Folketingsåret 2010-11 afgav Statsrevisorerne 16 beretninger, som vedrørte beretningsåret

2010:

Beretning 1/2010

om effekten af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

Beretning 2/2010

om sygehusenes økonomi 2009

Beretning 3/2010

om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer - afsluttet

Beretning 4/2010

om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Beretning 5/2010

om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører

Beretning 6/2010

om ministres og kommissionsmedlemmers rejser - afsluttet

Beretning 7/2010

om satsningen på ph.d.-uddannelser

Beretning 8/2010

om forsvarets økonomistyring

Beretning 9/2010

om rejsekortprojektet

Beretning 10/2010

om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til

kriminalitet

Beretning 11/2010 om DRG-systemet

Beretning 12/2010

om Kystbanen

Beretning 13/2010

om SKATs indsatsstrategi (II)

Beretning 14/2010

om statens overførsler til kommuner og regioner i 2010 - afsluttet

Beretning 15/2010

om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010 - afsluttet

Beretning 16/2010

om revisionen af statsregnskabet for 2010 - afsluttet

Det fremgår af ovenstående, at 5 ud af 16

beretninger vedrørende beretningsåret 2010

er afsluttet i Endelig betænkning 2010. 3 af

de afsluttede beretninger indeholder dog

sager, som vil blive fulgt i de årligt tilbageven-

dende beretninger, jf. beretning 14-16/2010.

Sager i Endelig betænkning 2010 som

Statsrevisorerne gør Folketinget opmærk-

som på

Statsrevisorerne har fundet anledning til at

fremhæve følgende sager pga. deres kritiske

og/ eller principielle karakter:

Beretning 1/2010 om effekten af aktive-

ring af ikke-markedsparate kontanthjælps-

modtagere

adskilte sig fra tidligere effekt-

beretninger, fordi Rigsrevisionen havde

samarbejdet med en uafhængig forsknings-

institution (AKF) om undersøgelsen. Statsrevi-

sorerne fandt, at der var tale om en meget

interessant undersøgelse, hvis konklusioner

var beklagelige, men velunderbyggede.

Beskæftigelsesministeriet blev derfor

kritiseret for ikke at have dokumenteret, at

aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate

virkede efter hensigten. Beskæftigelsesmini-

sterens svar til Endelig betænkning anfæg-

tede undersøgelsens klare indikation af

manglende effekt og satte spørgsmålstegn

ved undersøgelsen – til trods for at Beskæfti-

gelsesministeriet tidligere havde vurderet, at

metoden var solid.

Statsrevisorerne fandt, at der ikke var

grundlag for at betvivle beretningens meget

klare konklusion om, at der ikke har været

effekt af aktiveringsindsatsen i det tidsrum

og for den gruppe af kontanthjælpsmodta-

gere, som effektundersøgelsen omfatter.

Statsrevisorerne anbefalede derfor beskæfti-

gelsesministeren, at beretningens konklusion

blev anvendt fremadrettet i arbejdet med at

gøre aktiveringen af ikke-arbejdsmarkedspa-

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

rate kontanthjælpsmodtagere mere målret-

tet og med større effekt.

Beretning 8/2010 om forsvarets økonomi-

styring

var bl.a. en opfølgning på beretning

3/2005 om forsvarets anskaffelse og ibrug-

tagning af it-systemet De Mars. Forsvarets

økonomistyring har i en længere årrække

været præget af væsentlige mangler og

udfordringer i forhold til styring af aktiviteter,

ressourcer og omkostninger. Den nye beret-

ning om forsvarets økonomistyring viste, at

der fortsat var store mangler i forsvarets

økonomistyring. Derfor påtalte Statsreviso-

rerne, at Forsvarsministeriets departement

ikke havde udfyldt sin rolle som overordnet

ansvarlig for kvalitetssikring og kontrol i

forhold forsvarets økonomiske styring.

Statsrevisorerne gjorde samtidig Folketinget

opmærksom på, at forsvarets problemer med

økonomistyringen var så væsentlige, at det

kunne svække grundlaget for Folketingets

prioriteringer og beslutninger om opgaver,

aktiviteter og resurser i forsvaret.

Forsvarsministeren har taget langt de fleste

af beretningens konklusioner og anbefalinger

til efterretning. Ministeren har igangsat en

række opfølgende initiativer, som det vil tage

en længere årrække at gennemføre. Statsre-

visorerne vil nøje følge arbejdet med at styrke

forsvarets økonomistyring.

Beretning 10/2010 om Kriminalforsorgens

initiativer til forebyggelse af dømtes

tilbagefald til kriminalitet

belyste et område,

som var væsentligt både samfundsmæssigt

og økonomisk. Beretningen fulgte bl.a. op på

2 væsentlige forhold fra beretning nr. 9/2003

om Justitsministeriets økonomistyring: dels

anvendelsen af handleplaner og dels Kriminal-

forsorgens vurdering af, om initiativer til

forebyggelse af dømtes tilbagefald til

kriminalitet har effekt.

Justitsministeren har erklæret sig enig i

behovet for at styrke den forebyggende

indsats. Det fremgår af ministerens redegø-

relse til beretningen, at der er taget en lang

række initiativer til at forbedre og målrette

handleplanarbejdet i Kriminalforsorgens

institutioner og i forhold til kommunerne.

Statsrevisorerne skal imidlertid pege på, at

det siden straffuldbyrdelseslovens ikrafttræ-

den den 1. juni 2001 har været obligatorisk

for Kriminalforsorgens institutioner at

udarbejde handleplaner for størstedelen af

klienter og indsatte - og at det ikke har været

muligt at afslutte den næsten 8 år gamle

beretning med et tilfredsstillende resultat.

Statsrevisorerne vil derfor nøje følge resulta-

terne af Kriminalforsorgens øgede fokus på

løbende evaluering af den forebyggende

indsat.

Beretning 12/2010 om Kystbanen

viste, at

formålet med udbuddet af togtrafikken på

Kystbanen langt fra var blevet indfriet.

Togenes rettidighed på Kystbanen var langt

fra målet, og de økonomiske resultater så

negative, at DSBFirst trak sig som operatør i

Sverige fra december 2011. Der var bl.a.

væsentlige meromkostninger til personale og

til vedligeholdelse af tog og dertil kom, at

økonomistyringen i DSBFirst var yderst

mangelfuld. Endvidere var DSBFirst blevet

begunstiget i sin samhandel med DSB, hvilket

medførte, at revisionen tog forbehold for

DSB’s regnskab. Spørgsmålet var, om DSB’s

samhandel og mellemregning med DSBFirst

levede op til de særlige krav, der stilles til

DSB’s konkurrenceudsatte aktiviteter. DSB

valgte at genåbne sit regnskab for 2010, så

det tog højde for eventuelle tab på DSBFirsts

trafikkontrakter og for eventuelle tilbagebe-

talingskrav i forbindelse med statsstøtte. DSB

nedjusterede sit årsresultat med 725 mio. kr.

Statsrevisorernes bemærkninger til den

fortsatte udvikling i beretningssager fra

tidligere år

Statsrevisorerne har fundet anledning til at

fremhæve udviklingen i flere beretningssager,

som er afgivet tidligere år.

Statsrevisorerne har i år afsluttet beretning

15/2008 om pris, kvalitet og adgang til

behandling på private sygehuse.

Det var ved

fremsættelse af lovforslag om indførelse af

skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sund-

hedsforsikringer oplyst, at forslaget ville

betyde kortere ventetider i det offentlige

sundhedsvæsen og dermed være til gavn for

alle grupper i samfundet. I forbindelse med

opfølgningen på sagen i Endelig betænkning

2008 og 2009 erkendte Sundhedsministeriet

imidlertid, at man til trods for forsøg på at

analysere sammenhængene ikke kunne kon-

kludere noget om ventetiderne. På ministeri-

ets foranledning gennemførte Syddansk

Universitet imidlertid en forskningsbaseret

undersøgelse. På den baggrund har Statsrevi-

sorerne nu afsluttet sagen, da det ikke har

været muligt direkte at teste, i hvilken grad

arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer har

haft en positiv effekt på ventetiderne i det

offentlige sygehusvæsen. Sagen viser, at

ministerierne bør være forholdsvis præcise i

oplysningerne over for Folketinget, når man

med ny lovgivning forventer en given effekt.

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

Statsrevisorerne bemærker, at ministerierne

generelt bør kunne sandsynliggøre de forven-

tede effekter og årsags-virkningssammen-

hænge af ny lovgivning.

Statsrevisorerne behandlede i august 2011

den fortsatte sag vedr.

beretning 16/2008

om politireformen. Skønt Rigspolitiet og

Justitsministeriet de seneste år har arbejdet

intenst med at etablere økonomistyring og

mål- og resultatstyring i politiet, er der fortsat

grund til alvorlig bekymring for resultatet af

anstrengelserne, og det har ikke været muligt

at afslutte sagen.

Desværre har der i en lang årrække været

begrænset fremdrift på området. Statsreviso-

rerne påtalte allerede i april 2004, at justits-

ministeren ikke for længst havde gennemført

en effektiv økonomistyring. Det skete i stats-

revisorbemærkningen til

beretning 9/2003

om Justitsministeriets økonomistyring,

men

også på baggrund af tidligere sager. I minister-

svaret til beretning 9/2003 mente Justitsmi-

nisteriet, at Rigsrevisionen ikke i tilstrækkeligt

omfang havde taget højde for, at der i

november 2003 var indgået en ny flerårsaf-

tale for politiet 2004-2006. Af flerårsaftalen

fremgik bl.a., at politiets styring skulle moder-

niseres, og at politiet fremover skulle måles

på resultater og på effekten af indsatsen.

Justitsministeriet diskuterede i samme

ministersvar Rigsrevisionens beretning og

påpegede fx, ”at der i faglitteraturen om

økonomistyring og organisationsteori findes

flere forskellige tilgange til, hvorledes den

interne styring i en organisation bør tilrette-

lægges”. Statsrevisorerne afsluttede den

nævnte beretning 9/2003 i januar 2011

under henvisning til, at der havde været en

positiv udvikling mht. Kriminalforsorgens

økonomiske og faglige styring, mens den

fortsatte opfølgning vedrørende politiet ville

ske i forbindelse med

beretning 16/2008 om

politireformen.

Denne beretning blev afgivet

til

Endelig betænkning 2010

i august 2011

med følgende statsrevisorbemærkning, som

Statsrevisorerne ønsker at gøre Folketinget

opmærksom på:

Statsrevisorerne finder, at der er grund til

bekymring, når det er rigsrevisors opfat-

telse, at politiet fortsat er på et indledende

stadie i forhold til økonomistyring og mål-

og resultatstyring.

Statsrevisorerne konstaterer, at politiet har

en udfordrende opgave, som kræver stram

styring, før den fulde gevinst af politirefor-

men kan høstes.

Statsrevisorernes bekymring er ikke blevet

mindre efter, at det i begyndelsen af februar

2012 kom frem, at regeringen har besluttet at

stoppe udviklingen af politiets sagsbehand-

lingssystem, POLSAG. Systemet har været

undervejs siden 2003, men en ekstern under-

søgelse har nu vist, at POLSAG næppe vil kunne

virke i praksis til trods for, at der er anvendt

omkring 500 mio. kr. på udviklingen af systemet.

Statsrevisorerne har afsluttet 2 ældre

beretninger i Endelig betænkning 2010, men

ikke fordi revisionssagerne har fundet en

tilfredsstillende afslutning, men fordi Rigsrevi-

sionen har fundet det nødvendigt at genop-

tage nogle uløste problemstillinger i nye

beretninger. Det drejer sig om uafsluttede

forhold fra

beretning nr. 9/2003 om Justits-

ministeriets økonomistyring,

der blev taget

op i

beretning 10/2010 om Kriminalforsor-

gens initiativer til forebyggelse af dømtes

tilbagefald til kriminalitet

og om uafsluttede

forhold fra

beretning 3/2005 om forsvarets

anskaffelse og ibrugtagning af it-systemet

De Mars,

der blev taget op igen i

beretning

8/2010 om forsvarets økonomistyring.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende,

at det har været nødvendigt at genoptage

undersøgelsen af forhold, som ikke har

kunnet afsluttes i de oprindelige beretninger

– til trods for, at det er henholdsvis 8 og 6 år

siden, beretningerne blev afgivet til Folketin-

get. De to nye beretninger er derfor blandt de

beretninger, som Statsrevisorerne har valgt at

gøre Folketinget opmærksom på i ovenstå-

ende gennemgang af beretninger afgivet

vedrørende 2010.

Statsrevisorerne kan imidlertid også pege på

3 beretninger, som er afsluttet på tilfredsstil-

lende vis, skønt de er af ældre dato. Det drejer

sig om beretningerne:

• 8/2004 om Helsinki-konventionens

bestemmelser om forurening af havmiljøet

• 10/2005 om Udlændingestyrelsens

tildeling af studie- og erhvervsopholdstil-

ladelser samt forretningsvisa

• 12/2006 om tilsynet med luftfarten.

Både disse sager og genoptagelsen af sager

fra ældre beretninger demonstrerer, at det

kan tage lang tid at gennemføre en tilfreds-

stillende opfølgning på beretningerne.

Sagerne demonstrerer endvidere en af

styrkerne ved det danske revisionssystem:

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne afslutter

først en revisionssag, når den har fundet en

tilfredsstillede løsning.

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

4. Statsrevisorernes besigtigelse

af statslig virksomhed mv.

Statsrevisorerne på besøg

på A.P. Møller Skolen

Ved besøg på stedet ønsker Statsrevisorerne

at se institutioner, realiserede og igangværen-

de projekter samt møde relevante medarbej-

dere og samarbejdspartnere for at få indtryk

af de forskellige aktiviteter og de betingelser,

hvorunder statslig virksomhed bliver udført.

Statsrevisorernes besigtigelsesrejse til

Sydslesvig

Statsrevisorerne gennemførte en besigtigel-

sesrejse til Sydslesvig i dagene 15. og 16. juni

2011.

Formålet var at besigtige den pædagogiske

og kulturelle virksomhed i Sydslesvig, som er

finansieret af tilskud fra Undervisningsmini-

steriet. Besigtigelsen var en opfølgning på

Statsrevisorernes beretning 6/2008 om

Undervisningsministeriets forvaltning af

tilskuddet til Sydslesvig.

Beretningen blev

afgivet til Folketinget 18. februar 2009 med

en bemærkning fra Statsrevisorerne, hvori de

kritiserede Undervisningsministeriets

administration af tilskud på området.

Statsrevisorerne afsluttede beretningssagen

15. december 2010. I den forbindelse kon-

staterede Statsrevisorerne med tilfredshed,

at beretningen havde givet undervisningsmi-

nisteren anledning til at fremsætte ny lovgiv-

ning på området. Den nye Sydslesviglov, som

Folketinget vedtog i april 2010, har præciseret

formålet med tilskuddet til Sydslesvig, og

hvordan tilskuddet skal forvaltes og følges op.

Statsrevisorerne fik en orientering om

arbejdet i Sydslesvigsk Forening og Sydsles-

vigs danske Ungdomsforeninger. Herefter

besøgte Statsrevisorerne Dansk Centralbiblio-

tek for Sydslesvig, A.P. Møller Skolen i Slesvig,

Nystadens Ungdomshus i Flensborg samt

Flensborg Avis. Besøget gav Statsrevisorerne

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

et godt indtryk af den pædagogiske og

kulturelle virksomhed i Sydslesvig, som

finansieres af tilskud fra Undervisningsmini-

steriet.

Statsrevisorerne noterede sig, at beretningen

bl.a. har haft følgende effekt:

• Den nye Sydslesviglov har skabt klarere

rammer for forvaltningen af tilskud til

Sydslesvig og for samarbejdet mellem

Folketingets Sydslesvigudvalg og Under-

visningsministeriet

• Undervisningsministeriet har taget initiativ

til at styrke mål- og resultatstyringen, idet

en række foreninger var i gang med at

indgå resultataftaler, der ville blive fulgt op

med redegørelser for, om de opstillede mål

var opfyldt.

Der er hermed skabt rammer for, at tilskud til

Sydslesvig administreres i overensstemmelse

med principperne for god statslig tilskudsfor-

valtning.

Besigtigelsen gav ikke Statsrevisorerne

anledning til at stille yderligere spørgsmål til

Undervisningsministeriet eller til rigsrevisor.

Statsrevisorernes 160-års jubilæum

Tidligere og nuværende statsrevisorer sam-

ledes den 8. februar 2011 på Christiansborg

for at fejre 160-års jubilæum.

Som de første statsrevisorer valgte Folketin-

get den 8. februar 1851 professor Mundt fra

Sorø og folketingsmand Viggo Rothe.

Landstinget valgte den 18. februar 1851 dis-

pachør Wessely og prokurator Jens Petersen.

På dette tidspunkt var det første statsregn-

skab for 1849-50 færdigt, og de valgte

statsrevisorer kunne starte revisionen. Valget

Bibliotek og aula på

A.P. Møller Skolen i

Slesvig

af 2 lønnede statsrevisorer fra hvert ting blev

bestemt ved Grundloven af 5. juni 1849, § 53.

Jubilæet blev fejret med en temadebat med

overskriften ”Statsrevisorerne før, nu og i

fremtiden”.

Statsrevisorernes formand Peder Larsen var

ordstyrer ved en debat efter følgende indlæg:

• Revisionssagen om Ask og Urd

- v/Helge Mortensen, tidl. statsrevisor og

minister

• Statsrevisorernes kontrol med regeringen

- v/Ritt Bjerregaard, tidl. statsrevisor-

formand og minister

• Statsrevisorerne og medierne

- v/Hans Engell, tidl. statsrevisor og

minister

• Statsrevisorerne i min tid som rigsrevisor

- v/Henrik Otbo, rigsrevisor

• Statsrevisorernes identitet og fællesskab

- v/Henrik Thorup, næstformand for

Statsrevisorerne.

Statsrevisor Helge Adam Møller stod for

konklusion og afrunding.

I anledning af jubilæet bragte Jyllands Posten

den 8. februar 2011 en kronik med titlen:

Gruppebillede med

tidligere og nuværende

statsrevisorer, rigsrevisor

og Statsrevisorernes

Sekretariat

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

”Statsrevisorerne – et levedygtigt demokra-

tisk kontrolorgan?

Spiller de stadig en rolle i dansk demokrati, og

hvorfor er det så vigtigt, at Statsrevisorerne

er enige?”

Kronikken var skrevet af Statsrevisorernes

formand Peder Larsen og sekretariatschef

Gitte Korff.

Statsrevisorernes gennemgang af den

danske statslige revisionsordning

– ændret revisionslovgivning

Folketinget vedtog i 2011 enstemmigt lov nr.

1272 af 21. december 2011 om ændring af

lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Folketingets Præsidium havde i november

2010 tilsluttet sig Statsrevisorernes forslag

om, at der blev nedsat en arbejdsgruppe til at

analysere og evt. forberede ændringer i den

danske revisionslovgivning. Arbejdsgruppen

havde deltagelse fra Folketingets Lovsekreta-

riat, Rigsrevisionen og Statsrevisorernes

Sekretariat.

På baggrund af arbejdet i arbejdsgruppen

fremsendte Statsrevisorerne i maj 2011

følgende forslag til ændring af gældende

lovgivning til Folketingets Præsidium:

• Rigsrevisor udnævnes fremover for et

tidsrum på 6 år med mulighed for forlæn-

gelse med 4 år (tidligere ingen tidsbegræns-

ning).

• Rigsrevisors ansætter og afskediger

fremover selv sine ledende medarbejdere

(konsekvens af et ønske fra Folketingets

Udvalg for Forretningsordenen om at ændre

forretningsordenen for Folketinget).

• Når rigsrevisor erklærer sig inhabil, forenkles

udpegning af en sætterigsrevisor.

• Fristen for afgivelse af ministerredegørelse

fastsættes til mellem 2 og 4 måneder af

Statsrevisorerne efter indstilling fra rigs-

revisor (fristen var 4 måneder, men en

forsøgsordning har vist, at de fleste rede-

gørelser kan afgives efter 2 måneder).

• Rigsrevisionen gives hjemmel til opkrævning

af honorar for revision, der helt eller delvis

foretages på andet retsgrundlag end efter

rigsrevisorloven (hjemmel til en allerede

eksisterende praksis).

Forslagene blev fremsat af Folketingets

Præsidium ved L 4 (samling 2011-12).

I Folketingsbeslutningen om statsrevisorernes

valg og virksomhed blev foreslået en mindre

ændring, så beretninger udarbejdet på foran-

ledning af udvalg behandles af Statsreviso-

rerne forud for fremsendelse til udvalget

(hjemmel til en eksisterende praksis, jf. B 35 i

samling 2011-12, som blev vedtaget enstem-

migt 1. marts 2012).

Vedtagelsen af lovforslag og beslutningsfor-

slag var afslutningen på den gennemgang af

den danske statslige revisionsordning, som

Statsrevisorerne indledte i 2009, jf. afgivel-

sesbemærkningerne i

Endelig betænkning

over statsregnskabet for henholdsvis

2008 og 2009.

Formålet med gennemgan-

gen var at analysere den statslige revisions

stærke og svage sider med henblik på at

identificere forbedringspunkter og evt.

problemer.

På baggrund af gennemgangen konkluderede

Statsrevisorerne, at den statslige revision

grundlæggende fungerer godt, løser de

opgaver den skal, er på niveau med standar-

den i andre lande og i sin helhed lever op til

internationale anbefalinger om statslig

revision.

Temadebat om Statsrevisorernes mål-

sætninger for 2010-2014

Statsrevisorerne havde i marts 2011 en

intern temadebat om justering af målsæt-

ninger for kollegiets valgperiode 2010-2014.

Målsætningerne blev formuleret på bag-

grund af en status for de tidligere målsæt-

ninger 2006-2010 og en analyse af trusler

og muligheder i omgivelserne samt af

stærke og svage sider i statsrevisorinstitu-

tionen.

Målsætningerne er pejlemærker for indsat-

sen frem til 2014, og kollegiet vil løbende

følge op på, i hvilken udstrækning målsæt-

ningerne indfries.

Overordnet målsætning - Den statslige

revision skal være troværdig og have

gennemslagskraft

Rigsrevisionens og Statsrevisorernes arbejde

skal være troværdigt og have gennemslags-

kraft, så det kan bidrage til en kvalificeret og

saglig parlamentarisk kontrol og bidrage til en

mere effektiv statslig forvaltning.

Målsætning 1: Statsrevisorerne vil vise

større åbenhed

Den statslige revisions gennemslagskraft

øges gennem åbenhed og synlighed.

Statsrevisorerne ønsker at vise åbenhed

og vurderer, at der fortsat er behov for at

markere sig og være åbne over for de

primære interessenter: Folketinget, Folketin-

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

gets stående udvalg, regeringen, forvaltnin-

gen og medierne. Statsrevisorerne vil

offentliggøre anmodninger til Rigsrevisionen

om undersøgelser og vil styrke mediehåndte-

ringen.

Målsætning 2: Statsrevisorerne vil styrke

respekten for og nytteværdien af den

statslige revisions arbejde

Det er af stor betydning, at der til stadighed

er respekt for kvaliteten af Rigsrevisionens

finansielle revision og forvaltningsrevision, og

at der er respekt om Statsrevisorernes syns-

punkter. Statsrevisorerne vurderer, at der i

endnu højere grad kan drages nytte af den

statslige revisions arbejde i den parlamentari-

ske kontrol. Statsrevisorerne vil værne om

konsensus-princippet, styrke dialogen med

Rigsrevisionen om strategi og planer og søge

et tættere samarbejde og dialog med

Folketingets udvalg.

Målsætning 3: Statsrevisorerne vil styrke

den normdannende profil

Statsrevisorernes bemærkninger angiver

indirekte normer for forvaltningen i det

omfang, der fremhæves principielle og

generelle synspunkter på baggrund af den

enkelte revisionssag. Statsrevisorerne vil

mere systematisk søge at påpege de gode

eksempler og de generelle læringspunkter i

revisionssagerne.

Målsætning 4: Statsrevisorerne vil udvikle

sin arbejdsform og lære af de bedste

Statsrevisorerne vil løbende evaluere deres

arbejde og samarbejdet med Rigsrevisionen

og lade sig inspirere af bedste praksis i andre

landes parlamenter. Statsrevisorerne vil søge

initiativer til styrkelse af den parlamentariske

kontrol af EU-midler i medlemsstaterne.

Temadebat om Statsrevisorernes norme-

rende rolle

Statsrevisorerne afholdt temadebat i oktober

2011 om deres normerende rolle, jf. ovenstå-

ende målsætning om at styrke den normdan-

nende profil. Temadebatten tog udgangs-

punkt i begrænsninger og muligheder, som

blev belyst ved 3 oplæg:

• "Statsrevisorernes normerende virksomhed

- med en afstikker til EU" ved chef³onsu-

lent Georg Ginsberg, Finansministeriet

• ”Revisionens iboende normativitet - et

revisionsfagligt synspunkt” ved kontorchef

Rolf Elm-Larsen, Rigsrevisionen

• ”Statsrevisorernes normerende rolle – set

fra ministerierne” ved kommitteret Mogens

Pedersen, Finansministeriet.

Hovedkonklusionen var, at Statsrevisorerne

utvivlsomt har en normerende rolle gennem

afgivelsen af deres bemærkninger til Rigsrevi-

sionens beretninger og til ministersvar og

notater i den opfølgning, som fremgår af

Endelig betænkning over statsregnskabet.

Det betyder, at Statsrevisorerne ved afgivelse

af den enkelte statsrevisorbemærkning bør

være opmærksom på og overveje evt. norme-

rende indhold. Statsrevisorerne beskæftiger

sig normalt med forholdet til Folketinget og

lægger alment accepterede normer og

værdier til grund i bemærkningerne. Statsrevi-

sorerne vil derfor søge at fastholde konse-

kvente normerende synspunkter over tid og i

beslægtede sager – og evt. fastholde dem i

opfølgningen på beretningerne i Endelig

betænkning. De normerende synspunkter

tager udgangspunkt i,

• at ministeren er øverste forvaltningschef

og har ansvar for kontrol og tilsyn og for

informationspligten over for Folketinget

• at bevillingsadministration og økonomifor-

valtning normalt indebærer overholdelse af

gældende regler og omfatter intern kontrol

og evt. tværministeriel koordination

• at bemærkninger udformes under iagtta-

gelse af, at Finansministeriet har et særligt

systemansvar for statens bevillingsadmini-

stration og økonomiforvaltning

• at normerende bemærkninger fortrinsvis

affattes som institutionskritik.

Besøg fra udlandet

Statsrevisorerne har i 2011 haft besøg af og

møder med:

• 2 delegationer fra den vietnamesiske

Nationalforsamling

• Statsrevisorerne fra Moldova

• Statsrevisorerne fra Tjekkiet

Ved besøgene får gæsterne en præsentation

af den danske statslige revisionsordning, og

der udveksles viden og erfaringer.

Besøg i udlandet

Statsrevisorerne havde planlagt besøg hos

statsrevisorerne i det finske parlament, men

besøget blev aflyst som følge af udskrivelsen

af folketingsvalg i Danmark. Besøget gen-

nemføres i maj 2012.

Netværk for parlamentariske revisionsor-

ganer i Norden og deres sekretariater

På et seminar i 2010 i Helsinki drøftede

Statsrevisorernes formand med sin finske og

norske kollega muligheden for at etablere et

nordisk netværk for statsrevisorer/revisions-

udvalg /parlamentariske revisionsorganer og

deres sekretariater. Der var enighed om at

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

undersøge mulighederne for at etablere

sådanne netværk, hvor man kan udveksle

viden og erfaring om parlamentarisk revision.

Netværk for parlamentariske revisionsorganer

er etableret i andre dele af verden, og der er

en lang tradition for internationalt samar-

bejde og udveksling af viden blandt verdens

rigsrevisioner. Der har ikke været et tilsva-

rende samarbejde på politisk niveau i Norden

eller i Europa. De parlamentariske revisionsor-

ganers opgaver og funktioner er unikke på

nationalt plan, og man må søge til revisionsor-

ganer i andre lande, hvis man vil søge inspira-

tion til udvikling og bedste praksis.

På den baggrund samledes embedsmænd fra

revisionsorganerne ved 6 nordiske parlamen-

ter til et 2-dages seminar København i august

2011. Seminaret blev baggrund for, at repræ-

sentanter fra alle 8 nordiske parlamenters

statsrevisorer samles til et seminar i Køben-

havn i 2012.

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

5 . S A M M E N S Æ T N I N G A F S TAT S R E V I S O R KO L L E G I E T

5. Sammensætning af

statsrevisorkollegiet i 2010-14

I henhold til lov om Statsrevisorerne og folketingsbeslutning om Statsrevisorernes valg og

virksomhed valgte Folketinget på sit møde den 1. juni 2010 følgende til statsrevisorer og

stedfortrædere for tiden fra 1. oktober 2010 til 30. september 2014:

Statsrevisorer

Peder Larsen (udpeget af SF)

Henrik Thorup (udpeget af DF)

Helge Adam Møller (KF)

Mogens Lykketoft (S)

Carsten Hansen (S)

Peter Christensen (V)

Stedfortrædere

Jane Alrø Sørensen (udpeget af SF)

Kristian Thulesen Dahl (DF)

Henriette Kjær (KF)

Henrik Sass Larsen (S)

Klaus Hækkerup (S)

Kristian Jensen (V)

Statsrevisorerne konstituerede sig senest den 26. oktober 2011 med Peder Larsen som

formand og Henrik Thorup som næstformand.

Efter at Peter Christensen 8. marts 2011 blev udnævnt til minister valgte Folketinget i sit møde

15. marts 2011 Kristian Jensen (V) som statsrevisor for den resterende del af funktionsperio-

den, og Ellen Trane Nørby (V) som ny stedfortræder.

Efter at Mogens Lykketoft blev udpeget som Folketingets formand 4. oktober 2011, og Carsten

Hansen blev udnævnt som minister 3. oktober 2011, valgte Folketinget Mogens Jensen (S) og

Klaus Frandsen (RV) som statsrevisorer for den resterende del af funktionsperioden.

Sekretariatschef Gitte Korff er leder af Statsrevisorernes Sekretariat med souschef Jens

Frederik Rasmussen som stedfortræder.

Statsrevisorerne, den 14. marts 2012

Peder Larsen (udpeget af SF)

Henrik Thorup (udpeget af DF)

Helge Adam Møller (udpeget af K)

Kristian Jensen (V)

Mogens Jensen (S)

Klaus Frandsen (udpeget af RV)

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

6 . O V E R S I G T O V E R S TAT R E V I S O R E R N E S B E M Æ R K N I N G E R

6. Oversigt over Statsrevisorernes

bemærkninger

Vedr. 2002

Nr. 2 Statsamternes produktivitet og effektivitet

Vedr. 2004

Nr. 8 Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

Vedr. 2005

Nr. 3 Forsvarets anskaffelse og ibrugtagning af it-systemet DeMars

Vedr. 2007

Nr. 17 Forsvarets EH-101 helikoptere

Vedr. 2008

Nr. 15 Pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Nr. 16 Politireformen

Vedr. 2010

Nr. 1 Effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

Nr. 5

Modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører

Nr. 10 Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 010

7. O P LY S N I N G E R O M I N H A B I L I T E T I E N K E LT E S A G E R

7. Oplysninger om inhabilitet i enkelte sager

Følgende statsrevisorer har erklæret sig inhabil i disse beretningssager, som er behand-

let i denne betænkning:

Beretninger vedrørende 2007

Beretning nr. 2/2007 om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretninger vedrørende 2008

Beretning nr. 3/2008 om SKAT's indsatsstrategi

Statsrevisor Kristian Jensen har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

sygehuse

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretninger vedrørende 2010

Beretning nr. 2/2010 om sygehusenes økonomi i 2009

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 4/2010 om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 11/2010 om DRG-systemet

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 13/2010 om SKATs indsatsstrategi (ll)

Statsrevisor Kristian Jensen har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L IIG B E TÆ N K N IIN G 2 0 0 9

E N D E L G B E TÆ N K N N G 2 010

8 . O V E R S I G T O V E R B E R E E N D EG EG B E TÆ N K N I H A N D LE R S TAT SE LE G N S K A B EK NFO R 2 0 0 9

T I N L I R D E R E R B E N G O V E T I E N D R I B E TÆ N T I N G 010

8. Oversigt over beretninger der er behandlet i

Endelig betænkning 2010

Beretningerne og de dokumenter der har ligget til grund for Statsrevisorernes behandling

(ministerredegørelser, notater fra Rigsrevisionen og statsrevisorbemærkninger), findes kun

elektronisk på www.ft.dk/statsrevisorerne.

Beskæftigelsesministeriet

effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 21/2-10

Rigsrevisors notat af 18/3-11

Statsrevisorernes bemærkning af 13/4-11

Flere ministerier

sygehusenes økonomi i 2009

Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 3/5-11

Finansministerens redegørelse af 2/5-11

Rigsrevisors notat af 27/5-11

Flere ministerier

betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

Finansministerens redegørelse af 7/6-11

Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 18/4-11

Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 6/6-11

Videnskabsministerens redegørelse af 1/6-11

Undervisningsministerens redegørelse af 7/6-11

Kulturministerens redegørelse af 1/6-11

Rigsrevisors notat af 30/6-11

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

elektroniske patientjournaler på sygehusene

Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 28/6-11

Rigsrevisors notat af 28/7-11

Flere ministerier

modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører

Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 31/5-11

Forsvarsministerens redegørelse af 30/5-11

Rigsrevisors notat af 28/6-11

Statsrevisorernes bemærkning af 24/8-11

Flere ministerier

ministres og kommissionsmedlemmers rejser

Alle ministerier har afgivet redegørelse

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

satsningen på ph.d.-uddannelse

Videnskabsministerens redegørelse af 27/6-11

Rigsrevisors notat af 27/7-11

Nr. 1

Nr. 2

Nr. 3

Nr. 4

Nr. 5

Nr. 6

Nr. 7

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L IIG B E TÆ N K N IIN G 2 0 0 9

E N D E L G B E TÆ N K N N G 2 010

8 . O V E R S I G T O V E R B E R E E N DN G E R B E TÆ N KB EI H A N D LE R S TAT SE L I G N S K A B EK N I N R 2 0 0 9

T N I E L I G D E R E R N N G O V E T I E N D R E B E TÆ N T FO G 2 010

Nr. 8

Forsvarsministeriet

forsvarets økonomistyring

Forsvarsministerens redegørelse af 24/10-11

Rigsrevisors notat af 24/11-11

Transportministeriet

rejsekortprojektet

Transportministerens redegørelse af 4/7-11

Transportministerens redegørelse (nr. 2) af 25/10-11

Rigsrevisors notat af 25/11-11

Justitsministeriet

Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet

Justitsministerens redegørelse af 30/11-11

Rigsrevisors notat af 22/12-11

Statsrevisorernes bemærkning af 18/1-12

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

DRG-systemet

Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 22/12-11

Rigsrevisors notat af 20/1-12

Transportministeriet

Kystbanen

Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne af 18/10-11

Transportministerens redegørelse af 19/1-12

Transportministerens supplerende redegørelse af 22/2-12

Rigsrevisors notat af 9/3-12

Skatteministeriet

SKATs indsatsstrategi (ll)

Skatteministerens redegørelse af 2 /1-12

Rigsrevisors notat af 31/1-12

Flere ministerier

statens overførsler til kommuner og regioner i 2010

Social- og integrationsministerens redegørelse af 24/1-12

Økonomi- og indenrigsministerens redegørelse af 25/1-12

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 18/1-12

Rigsrevisors notat af 23/2-12

Flere ministerier

revisionen af EU-midler i Danmark i 2010

Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 29/2-11

Finansministerens redegørelse af 20/1-12

Transportministerens redegørelse af 17/1-12

Skatteministerens redegørelse af 24/1-12

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers

redegørelse af 10/1-12

Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse af 8/12-11

Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 24/1-12

Fødevareministerens redegørelse af 23/1-12

Miljøministerens redegørelse af 15/1-12

Udenrigsministerens redegørelse af 24/1-12

Europaministerens redegørelse af 24/1-12

Rigsrevisors notat af 6/3-12

Nr. 9

Nr. 10

Nr. 11

Nr. 12

Nr. 13

Nr. 14

Nr. 15

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

010

8 . O V E R S I G T O V E R B E R E E N D EG EG B E TÆ N K N IH A N D LE R S TAT S R E G N S K A B EK NFO R 2 0 0 9

T I N L I R D E R E R B E N G O V E T I E N D E L I B E TÆ N T I N G 010

Nr. 16

Flere ministerier

revisionen af statsregnskabet for 2010

Alle ministerier har afgivet redegørelse

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

010

9 . O P FØ L G N I N G N D EFOG T S AT TN K N IR E T O V EG ES TAT D R E G N NK A B E D LFO E R E0Å R

E PÅ L I R B E TÆ E B E N G N I N R R V E S Ø R E S D E T I T I G R 2 0 9

9. Opfølgning på fortsatte beretninger

vedrørende tidligere år

Beretningerne og de dokumenter der har ligget til grund for Statsrevisorernes behandling

(ministerredegørelser, notater fra Rigsrevisionen og statsrevisorbemærkninger), findes kun

elektronisk på www.ft.dk/statsrevisorerne.

Fortsatte beretninger vedrørende 2002

Nr. 2/2002

Flere ministerier

statsamternes produktivitet og effektivitet

Rigsrevisors fortsatte notat af 12/10-11

Statsrevisorbemærkning af 26/10-11

Flere ministerier

selvejende uddannelsesinstitutioner

Rigsrevisors fortsatte notat af 6/5-11

Statsrevisorbemærkning af 18/5-11

Nr. 11/2002

Fortsatte beretninger vedrørende 2004

Nr. 8/2004

Flere ministerier

Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

Rigsrevisors fortsatte notat af 28/2-12

Statsrevisorbemærkning af 14/3-12

Fortsatte beretninger vedrørende 2005

Nr. 3/2005

Forsvarsministeriet

Forsvarets anskaffelse og ibrugtagning af it-systemet DeMars

Rigsrevisors fortsatte notat af 27/5-11

Statsrevisorbemærkning af 15/11-11

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og erhvervsopholds-

tilladelser samt forretningsvisa

Rigsrevisors fortsatte notat af 26/8-11

Nr. 10/2005

Fortsatte beretninger vedrørende 2006

Nr. 7/2006

Flere ministerier

effekten af regelforenklingsindsatsen

Rigsrevisors fortsatte notat af 28/6-11

Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Rigsrevisors fortsatte notat af 1/8-11

Nr. 8/2006

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

010

9 . O P FØ L G N I N G N D EFOG T S AT TN K N IR E T O V EG ES TAT D R E G N NK A B E D LFO E R E0Å R

E PÅ L I R B E TÆ E B E N G N I N R R V E S Ø R E S D E T I T I G R 2 0 9

Nr. 12/2006

Transportministeriet

Tilsynet med luftfarten

Rigsrevisors fortsatte notat af 20/1-12

Fortsatte beretninger vedrørende 2007

Nr. 2/2007

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

It-understøttelsen af sygehusenes opgaver

Rigsrevisors fortsatte notat af 8/11-11

Miljøministeriet

Dancea-miljøstøtten til Arktis

Rigsrevisors fortsatte notat af 5/9-11

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne

Rigsrevisors fortsatte notat af 28/11-11

Velfærdsministeriet

viden om effekter af de sociale indsatser

Rigsrevisors fortsatte notat af 2/1-12

Forsvarsministeriet

Forsvarets EH-101 helikoptere

Rigsrevisors fortsatte notat af 5/4-11

Statsrevisorbemærkning af 13/4-11

Nr. 7/2007

Nr. 11/2007

Nr. 15/2007

Nr. 17/2007

Fortsatte beretninger vedrørende 2008

Nr. 3/2008

Skatteministeriet

SKAT's indsatsstrategi

Rigsrevisors fortsatte notat af 26/9-11

Transportministeriet

bilsyn efter liberaliseringen i 2005

Rigsrevisors fortsatte notat af 29/2-12

Beskæftigelsesministeriet

kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælps-

modtagere

Rigsrevisors fortsatte notat af 24/2-12

Flere ministerier

pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Rigsrevisors fortsatte notat af 27/5-11

Statsrevisorbemærkning af 24/8-11

Justitsministeriet

politireformen

Rigsrevisors fortsatte notat af 3/8-11

Statsrevisorbemærkning af 24/8-11

Nr. 11/2008

Nr. 12/2008

Nr. 15/2008

Nr. 16/2008

Fortsatte beretninger vedrørende 2009

Nr. 1/2009

Kulturministeriet

Charlottenborg Udstillingsbygning

Rigsrevisors fortsatte notat af 22/2-12

Statsrevisorerne betænkning EB2010 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 0 0 9

010

9 . O P FØ L G N I N G N D EFOG T S AT TN K N IR E T O V EG ES TAT D R E G N NK A B E D LFO E R E0Å R

E PÅ L I R B E TÆ E B E N G N I N R R V E S Ø R E S D E T I T I G R 2 0 9

Nr. 4/2009

Flere ministerier

handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

Rigsrevisors fortsatte notat af 24/2-12

Undervisningsministeriet

udviklingen af de nationale test

Rigsrevisors fortsatte notat af 31/1-12

Udenrigsministeriet

Det Arabiske Initiativ

Rigsrevisors fortsatte notat af 1/12-11

Flere ministerier

statens anvendelse af private konsulenter

Rigsrevisors fortsatte notat af 20/1-11

Nr. 5/2009

Nr. 10/2009

Nr. 15/2009