Beretning nr. 19/2008 om revisionen af statsregnskabet for 2008

Status: Afventer opfølgning

Om Statsrevisorenes beretning

Den årlige beretning om revisionen af statsregnskabet indeholder Rigsrevisionens erklæring om statsregnskabet for 2008.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at statsregnskabet for 2008 samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der samlet set er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne om­fattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen har taget forbehold for regnskaberne for SKAT, politiet og anklagemyndigheden, Forsvarskommandoen, Vejdirektoratet og Naviair. Forbeholdene vedrører manglende dokumentation af lønudbetalinger og personalesager, bevillingsoverskridelse, usikkerhed om indregnede aktiver samt en række afledte poster. Rigsrevisionen har desuden afgivet supplerende oplysninger om regnskaberne for Finanstilsynet, SKAT, Farvandsvæsenet, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Universitets- og Bygningsstyrelsen, FødevareErhverv, Naviair og Transportministeriet.

Revisionen har for enkelte andre virksomheders vedkommende afdækket svagheder ved regnskabsforvaltningen samt fejl i regnskaberne. Disse svagheder og fejl har haft indflydelse på vurderingen af de enkelte virksomheders regnskabsforvaltning og regnskaber.

De anførte forbehold, der omhandler usikkerheder og fejl, samt de anførte svagheder og fejl giver ikke Rigsrevisionen anledning til at tage forbehold for det samlede statsregnskab.


Beretningen afsluttes med en gennemgang af statsregnskabets hovedtal samt baggrundsoplysninger om revisionen.

Statsrevisorerne afgav beretninge og deres bemærkninger til Folketinget 25. november 2009.