Skatteudvalget (SAU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 280

Vil ministeren kommentere artiklen ”Maskinstation kan nu heller ikke få afgiftsgodtgørelse for at klippe læhegn og spule markdræn”, Maskinbladet den 21. marts 2025, herunder besvare følgende spørgsmål: 1. Er ministeren enig i, at arbejdsopgaver på en landbrugsbedrift som hegnsklipning, spuling af dræn og tømning af fortank med slamsuger er landbrugsarbejde, hvad enten det udføres af landmanden selv eller af en maskinstation? 2. Er ministeren enig i, at Skattestyrelsens rigide regler om at maskinstationen hver aften skal redegøre for antal brugte liter diesel, redegøre for alle dagens kørsler m.m., ikke giver mening, når køretøjerne ofte tankes flere gange dagligt ude i marken, når der er sæson for markarbejde og der køres i næsten døgndrift? 3. Hvad er ministeren holdning til, at Odder Maskinstation som følge af Skattestyrelsens kontrolbesøg i efteråret ikke har set sig i stand til at søge refusion af dieselafgift, hvilket betyder, at virksomheden frem til høsten kommer til at mangle op til en million kroner?
Dato: 21-03-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: virksomhedsskat

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 21-03-2025
Modtaget: 21-03-2025
Omdelt: 21-03-2025

Spm., om kommentar til artiklen ”Maskinstation kan nu heller ikke få afgiftsgodtgørelse for at klippe læhegn og spule markdræn”, Maskinbladet den 21. marts 2025

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version