Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
S 842
Offentligt
2856819_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Mikkel Bjørn (DF) har den 17. april 2024 stillet
spørgsmål nr. S 834, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 834:
Hvad mener ministeren om, at ledelsen på Arenaskolen i Greve tilsynela-
dende svigter sit ledelsesansvar ved at lade lærere sygemelde sig frem for
at støtte dem i at opretholde skolens grundlæggende princip om politisk
neutralitet, og mener ministeren, at det er tegn på ansvarlig ledelse, når
ledelsen på Arenaskolen i Greve efterlader lærere alene på slagmarken i en
konflikt om skolens politiske neutralitet?
Svar:
Ifølge folkeskolelovens formålsparagraf skal folkeskolen være præget af
åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det er skolelederens og det undervi-
sende personales opgave at sikre, at undervisningen lever op til dette for-
mål.
Jeg er meget optaget af, at konflikten i Gaza ikke må flytte ind i den danske
folkeskole. Men når det alligevel sker, så har det undervisende personale
og skoleledere en stor og vigtig opgave med at modvirke splittelse og po-
larisering.
Demokrati er kendetegnet ved, at meninger kan brydes, og at man lytter
til alle, der giver deres mening til kende. Også selvom man er uenige i syns-
punkterne. Skolen skal danne rammen om undervisningen, der styrker, at
eleverne får en forståelse for hinanden, som kan bidrage til at fjerne myter
og fordomme, og som kan fordre tolerance og gensidig respekt. I min optik
er der ingen anden samfundsinstitution, der har så stort et potentiale
for at skabe et fælles grundlag for hele befolkningen. Et sted hvorfra
den fælles samtale kan starte.
For at skabe plads til denne samtale skal skolelederen og det undervi-
sende personale sikre et trygt og respektfuldt læringsmiljø. Med til
denne opgave hører, at der gribes konsekvent ind, der hvor lærings-
miljøet er i fare
og det gælder over for alle i og omkring skolen. Jeg
kan ikke vurdere den konkrete sag, men jeg forventer, at landet s sko-
leledere tager situationen og deres ansvar meget alvorligt, så alle børn
og voksne fortsat trygt kan gå i skole og på arbejde.
Børne- og Undervisningsministeriet
24. april 2024
Sagsnr.: 24/14106
S 842 - 2023-24 - Endeligt svar på S 842: Mener ministeren, at skoleledelsen har handlet korrekt på Arenaskolen i Greve i sagen, hvor en skoleleder er blevet sygemeldt med stress, fordi han frasagde sig pro-palæstinensiske budskaber på tavlen i sit klasseværelse?
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye