Sundhedsudvalget 2023-24
S 757
Offentligt
2847719_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 08-04-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: LBJE
Sagsnr.:2024 - 4566
Dok. nr.: 135685
Medlem af Folketinget Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) har den 2. april 2024 stillet
følgende spørgsmål nr. S 757 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 757:
”Hvad
er ministerens holdning til fremadrettet at bede Danske Regioner om at levere
opdaterede tal om antallet af patienter, der har fået behandling efter Medicinrådets
syvende princip, hvert kvartal eller eventuelt hvert halve år?
Begrundelse
Spørgeren henviser til, at ministeren i tidligere svar til Sundhedsudvalget har oplyst
antallet af patienter, der har fået behandling efter Medicinrådets syvende princip.”
Svar:
Det er vigtigt, at vi løbende sikrer, at de principper vi i fællesskab lagde til grund for
Medicinrådet, også efterleves.
Det indebærer blandt andet, at det skal være muligt
ud fra en konkret lægefaglig
vurdering
at behandle med lægemidler, som er afvist som standardbehandling af
Medicinrådet. Jeg har derfor understreget over for regionerne, at patienterne skal
kunne få taget individuelt stilling til deres sag.
Vi er enige om, at det skal være muligt at blive behandlet med lægemidler, som er
afvist eller under vurdering i Medicinrådet, hvis en konkret lægefaglig vurdering
konkluderer, at patienten kan have gavn af behandlingen.
Det er afgørende for tilliden til Medicinrådet, at rådets arbejde sker inden for
rammerne af Folketingets syv principper for prioritering af sygehusmedicin. Jeg følger
derfor området tæt og forventer, at regionerne sikrer, at alle principperne efterleves.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde