Erhvervsudvalget 2023-24
S 75
Offentligt
2768077_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
19. oktober 2023
Besvarelse af spørgsmål 75 stillet af Mona Juul (Konservativt Folke-
parti) den 12. oktober 2023.
Spørgsmål 75:
”Er
ministeren åben over for at erstatte tildelingskriteriet i
patentvoucherordningen med simpel lodtrækning frem for først til mølle,
og kan ministeren redegøre for sin holdning herom?”
Svar:
Der er er ved udgangen af 1. halvår 2023 og siden lanceringen af ordningen
ultimo 2021 tildelt 230 patentvouchers svarende til ca. en tredjedel af an-
søgningerne. En voucher er gældende i 12 måneder og støtteværdien af de
230 tilskud er p.t. på små 17 mio. kr. Ikke udnyttede tilskud genudloddes.
Godt en tredjedel af ansøgningerne kan imødekommes.
Ordningen er udformet, bl.a. på baggrund af høringssvar, med vægt på at
gøre den gennemskuelig for ansøgere og effektiv at administrere henset til
størrelsen af både det enkelte tilskud og den samlede pulje. Ansøgningerne
behandles i den rækkefølge, de modtages.
Indførslen af et tilfældighedsprincip vil imidlertid kræve nye administra-
tive procedurer og nye teknisk løsninger. Eventuelle fordele derved vil
skulle vejes op imod de omkostninger og risici, som det vil medføre. Jeg
mener, at det vigtigste er, at mest muligt af de begrænsede puljemidler
kommer virksomhederne til gode. Derfor er jeg på nuværende tidspunkt
ikke åben over for at erstatte tildelingskriteriet med simpel lodtrækning.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Morten Bødskov