Beskæftigelsesudvalget 2023-24
S 631
Offentligt
2834205_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
Morten Messerschmidt (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 1267
5. marts 2024
Folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF) har den 26. februar stillet følgende
spørgsmål nr. S 631, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 631:
”Er
det korrekt, at ministeren vil fremsætte et lovforslag i den kommende tid, der
vil betyde, at en gruppe pensionister fremadrettet vil blive modregnet af en partners
indkomst fra ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som følge af lovforsla-
get, og hvis dette er korrekt, hvorfor vil ministeren så modregne denne gruppe?”
Svar:
Med
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
Hurtigere i job og et stær-
kere arbejdsmarked
af januar 2022 blev et bredt flertal blandt Folketingets partier
enige om at lempe modregningsreglerne for
”arbejdsindkomst”
for de pensionister
og deres partnere, der fortsat bidrager på arbejdsmarkedet med henblik på at gøre
det mere attraktivt at fortsætte med at arbejde. Aftalen blev implementeret med
lovændringer, der trådte i kraft med virkning fra den 1. januar 2023, og som såle-
des indebar afskaffelse af modregning i folke-, senior- og førtidspension som følge
af en ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt og senest afskaffelsen af modreg-
ning som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb
og pensionstillæg.
I forbindelse med udmøntningen af en lempeligere modregning ift. arbejdsind-
komst blev der taget udgangspunkt i et allerede anvendt begreb i pensionslovgiv-
ningen;
”indtægt ved personligt arbejde”.
Indtægt ved personligt arbejde er et bre-
dere begreb end arbejdsindkomst, men hensigten med anvendelsen var ikke at ind-
føre noget nyt og komplicere området yderligere.
I forbindelse med implementeringen har det dog vist sig, at begrebet indtægt ved
personligt arbejde er meget udfordrende at understøtte digitalt i den automatiserede
pensionsberegning i Udbetaling Danmark. Ikke mindst som følge af, at de ændrede
modregningsregler også vedrører ægtefælles/samlevers indtægtsforhold. Konkret
har det vist sig vanskeligt automatisk at udstille alle de forskellige indkomsttyper
via Skatteforvaltningens systemer, hvorfra Udbetaling Danmark primært modtager
oplysninger om indkomstforhold.
S 631 - 2023-24 - Endeligt svar på S 631: Er det korrekt, at ministeren vil fremsætte et lovforslag i den kommende tid, der vil betyde, at en gruppe pensionister fremadrettet vil blive modregnet af en partners indkomst fra ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som følge af lovforslaget, og hvis dette er korrekt, hvorfor vil ministeren så modregne denne gruppe?
Som jeg orienterede Beskæftigelsesudvalget om i oktober 2023, håndterer Udbeta-
ling Danmark aktuelt lovændringerne fra 1. januar 2023 ved en midlertidig selvbe-
tjeningsløsning på borger.dk. Selvbetjeningsløsningen indebærer, at en gruppe pen-
sionister med visse særlige indkomsttyper kontaktes af Udbetaling Danmark. Pen-
sionisten skal således selv korrigere, hvilke typer af indkomst der er indtægt ved
personligt arbejde, og som skal udgå af pensionsberegningen. Udbetaling Danmark
har i 2023 og 2024 sendt 39.000 breve til berørte borgere og har modtaget 15.000
opkald fra borgere, der ønskede hjælp til at forstå, hvad de skulle gøre. Det er ikke
vurderingen, at selvbetjeningsløsningen er egnet som en permanent løsning.
Med lovforslaget foreslås det derfor at anvende det skatteretlige begreb arbejds-
markedsbidragspligtig indkomst (AM-bidragspligtig indkomst) i stedet for indtægt
ved personligt arbejde. Det betyder, at indkomster, der er AM-bidragspligtige ikke
vil indgå i ægtefællens/samleverens indtægtsgrundlag, når folke-, senior- og før-
tidspensionen skal beregnes, eller i pensionistens eget indtægtsgrundlag, når folke-
pensionens grundbeløb og pensionstillæg beregnes. Det foreslås, at ændringen træ-
der i kraft fra 1. januar 2025.
AM-bidragspligtig indkomst omfatter i overvejende grad lønindkomster, og æn-
dringen er derfor i tråd med intentionen i aftalen om at lempe modregningsreglerne
og tilskynde pensionister til fortsat at arbejde. Langt størstedelen af de 1,4 mio.
pensionister vil derfor heller ikke opleve nogen ændring i deres pensionsydelse,
idet indtægt ved personligt arbejde først og fremmest omfatter lønindkomster, der
er AM-bidragspligtige.
Den foreslåede ændring indebærer imidlertid en mindre indsnævring af de ind-
komsttyper, der efter gældende praksis i pensionsberegningen betragtes som ind-
tægt ved personligt arbejde. Det er indkomsttyper, der ikke er AM-bidragspligtige,
og som igen vil blive modregnet i pensionsberegningen ligesom de gjorde i årene
før 2023. Det gælder bl.a. visse overførselsindkomster, herunder efterløn, dagpenge
og sygedagpenge.
Det betyder, at en mindre gruppe af modtagere af social pension med en ægtefælle
eller samlever, der modtager en offentlig ydelse, midlertidigt har oplevet en forhø-
jelse af deres pension under implementeringen i 2023 og 2024. Det skønnes, at i
størrelsesordenen 6.000 fuldtidspersoner, svarende til 0,4 pct. af alle pensionister,
fra 1. januar 2025 igen vil blive stillet som ved reglerne før 2023. Pensionister der
selv har lønindkomst eller har en ægtefælle/samlever med lønindkomst, vil ikke
blive berørt af ændringen. Disse vil i tråd med den politiske intention i aftalen fort-
sat ikke blive modregnet i deres pensionsydelse.
Det bemærkes, at det fortsat er muligt for både folkepensionisten og dennes even-
tuelle ægtefælle/samlever at have en vis samlet indkomst op til fradragsgrænsen på
187.100 kr. for pensionister med en ægtefælle/samlever, inden pensionstillægget
bliver sat ned. Det ændres der ikke ved. Det vil derfor kun være i de tilfælde, hvor
fradragsgrænsen er nået, at pensionstillægget potentielt nedsættes.
2
S 631 - 2023-24 - Endeligt svar på S 631: Er det korrekt, at ministeren vil fremsætte et lovforslag i den kommende tid, der vil betyde, at en gruppe pensionister fremadrettet vil blive modregnet af en partners indkomst fra ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som følge af lovforslaget, og hvis dette er korrekt, hvorfor vil ministeren så modregne denne gruppe?
Jeg orienterede den 20. februar 2024 på en teknisk gennemgang Folketingets par-
tier om den kommende lovændring.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
3