Europaudvalget 2023-24
S 502
Offentligt
2824278_0001.png
Offentligt
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Sofie Lippert (SF) har den 2. februar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. S 502 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 502:
Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at studerende på videregående ud-
dannelser lovmæssigt er dårligere beskyttet mod seksuel chikane end deres un-
dervisere er?
Svar:
Sexisme og seksuel chikane hører ikke hjemme nogen steder. Heller ikke på de
videregående uddannelsesinstitutioner, hvor det skal være trygt at færdes for bå-
de ansatte og studerende.
Når det er sagt, har de senere års store fokus på sexisme og seksuel chikane vist
os alle, at problemstillinger af denne karakter forekommer i mange sammenhæn-
ge og mange steder i samfundet. Både i form af enkeltstående hændelser og i
form af mere strukturelle problemer.
Det er et ledelsesansvar at sørge for, at sexisme og krænkende adfærd ikke fore-
kommer på de videregående uddannelsesinstitutioner. Derfor har jeg også en klar
forventning om, at de videregående uddannelsesinstitutioners ledelser har fokus
på både forebyggelse og håndtering af hændelser af en sådan karakter.
Det indebærer også, at de sørger for, at der er et trygt rum, hvor dem, der måtte
opleve seksuel chikane, sexisme og forskelsbehandling kan gøre opmærksom på
problemet og få det stoppet. Og det gælder både for ansatte og studerende.
Det følger af undervisningsmiljøloven, at studerende har ret til et godt undervis-
ningsmiljø. Retten til et godt undervisningsmiljø og herunder et godt psykisk miljø
omfatter også et undervisningsmiljø, der er frit for sexisme og seksuel chikane.
Arbejdet med undervisningsmiljøet hører under de videregående uddannelsesin-
stitutioners faglige selvstyre, og institutionerne fastsætter derfor selv retningslinjer
og politikker for uddannelsernes undervisningsmiljø.
12. februar 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
461242
Side 1/2
S 502 - 2023-24 - Endeligt svar på S 502: Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at studerende på videregående uddannelser lovmæssigt er dårligere beskyttet mod seksuel chikane end deres undervisere er?
2824278_0002.png
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2