Beskæftigelsesudvalget 2023-24
S 450
Offentligt
2816326_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
Nick Zimmermann (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 439
[indsæt dato]
Folketingsmedlem Nick Zimmermann (DF) har den 19. januar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. S 449, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 449:
”Har ministeren påtænkt sig at præcisere lovgivningen for de mange virksomheder,
der som følge af afskaffelsen af store bededag nu står over for store administrative
udfordringer?”
Svar:
Det har været vigtigt for mig og for regeringen, at den lov, som skulle gøre store
bededag til en almindelig arbejdsdag, blev så enkel som mulig og samtidig kunne
tage højde for de mange forskellige måder, som løn reguleres på i Danmark, f.eks. i
individuelle ansættelseskontrakter eller ved kollektive overenskomster. Det mener
jeg er lykkedes, og jeg ser derfor ikke nogen grund til at ændre loven.
Loven fastsætter, at de lønmodtagere, som får forøget deres arbejdstid, skal have
løn for det ekstra arbejde. Timelønnede skal aflønnes med den timeløn, som de får
på en almindelig arbejdsdag, og månedslønnede skal have et fast løntillæg svarende
til værdien af en almindelig arbejdsdag opgjort som 0,45 pct. af årslønnen.
Årslønnen skal opgøres, som det kendes fra ferielovens regler om ferie med løn –
det der kaldes ’sædvanlig og fast påregnelig løn’. Ferieloven omfatter alle lønmod-
tagere i Danmark, og jeg har derfor en forventning om, at virksomheder kender til
ferieloven.
Der blev i forbindelse med vedtagelsen af loven udarbejdet en omfattende mængde
materiale om loven, herunder lovbemærkninger, høringsnotat og svar på udvalgs-
spørgsmål, som alle er fortolkningsbidrag til loven.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister