Beskæftigelsesudvalget 2023-24
S 371
Offentligt
2803890_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 8670
20. december 2023
Folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL) har den 15. december 2023 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 371, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 371:
”Mener
ministeren ligesom den forhenværende socialdemokratiske beskæftigelses-
minister, at det er en prioritet at rette op på de dele af reformerne, der i dag klem-
mer mennesker, og hvad kan der i så fald forventes at komme af ny lovgivning,
hvilke forbedringer vil ministeren skabe, og hvornår vil det træde i kraft?
Svar:
Regeringen ønsker at gennemføre grundlæggende ændringer af det beskæftigelses-
system, som vi har i dag. Det vil vi, fordi der er for mange borgere, som både føler
sig svigtet af et dyrt system og uværdigt behandlet. Vi har fået skabt et beskæftigel-
sessystem, hvor proceskrav sættes før den enkelte borger. Det både kan og skal vi
gøre bedre.
Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til
fremtidens beskæftigelsesindsats, som skal sikre mere frihed, forenkling og større
værdighed til den enkelte.
Ekspertgruppen skal se på beskæftigelsesindsatsen på tværs af målgrupper, og også
på indsatsen for borgere med nedsat arbejdsevne, herunder dem der er længere væk
fra arbejdsmarkedet. Ekspertgruppen leverer sine anbefalinger i sommeren 2024.
Det er også regeringens politik, at de allermest udsatte skal flyttes helt ud af be-
skæftigelsesindsatsen. De skal i stedet have en bredt funderet indsats, som tager
bedre hånd om den enkelte borgers udfordringer.
Endelig vil regeringen gennemføre en kritisk reformgennemgang af sygedagpenge-
området. Der er ved at blive færdiggjort en afdækning af regler m.v. for meget al-
vorligt syge i sygedagpengesystemet, for at klarlægge, om de virker efter hensig-
ten, så meget alvorligt syge ikke udsættes for arbejdsprøvning m.v. og risikerer at
komme i klemme i systemet.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister