Beskæftigelsesudvalget 2023-24
S 363
Offentligt
2804355_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 8723
21. december 2023
Folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL) har den 14. december 2023 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 363, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 363:
”Mener
ministeren, at det er problematisk, at kommunen tilbyder eksempelvis
ukrainske flygtninge som gratis arbejdskraft (virksomhedspraktik), når de sagtens
ville kunne bestride et arbejde på ordinære vilkår og til en ordinær løn, forstår mi-
nisteren, at flere føler sig udnyttet og hvad agter ministeren at gøre ved det?”
Svar:
Det glæder mig, at kommunerne har haft stor succes med at få ukrainere i job. 79
pct. af de fordrevne fra Ukraine, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, var i ar-
bejde i november 2023. For nogle ledige kan virksomhedspraktik være et skridt på
vejen til det ordinære arbejdsmarked. Det gælder fx også for nogle af de fordrevne
fra Ukraine, som kom til Danmark uden netværk eller tilknytning til det danske ar-
bejdsmarked. Her kan virksomhedspraktik være en hjælp til at opbygge et netværk
og komme tættere på arbejdsmarkedet. Jeg glæder mig over, at mange ukrainere
bl.a. ved hjælp af virksomhedspraktik
er kommet i job.
Jeg mener, at virksomhedspraktik skal bruges på ordentlig vis og efter formålet
med ordningen. Derfor er der forskellige regler, der skal bidrage til at modvirke, at
ordningen udnyttes uhensigtsmæssigt, så ordinær arbejdskraft fortrænges. Der gæl-
der bl.a. et krav om, at der skal være et rimeligt forhold mellem, hvor mange ledige
der er i virksomhedspraktik i forhold til antallet af ordinært ansatte i virksomheden.
Desuden er der et krav om, at det skal være vurderingen i det enkelte jobcenter, at
den ledige ikke umiddelbart kan få det givne job på ordinære vilkår.
I 2020 blev formålet med virksomhedspraktik justeret, for bl.a. at skærpe fokus på
formålet om at opnå ordinær ansættelse på en arbejdsplads. Derudover har Beskæf-
tigelsesminisiteriet i 2022 udarbejdet en ny vejledning til kommunerne, og Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger løbende kommunernes brug af virk-
somhedspraktik.
S 363 - 2023-24 - Endeligt svar på S 363: Mener ministeren, at det er problematisk, at kommunen tilbyder eksempelvis ukrainske flygtninge som gratis arbejdskraft (virksomhedspraktik), når de sagtens ville kunne bestride et arbejde på ordinære vilkår og til en ordinær løn, forstår ministeren, at flere føler sig udnyttet og hvad agter ministeren at gøre ved det?
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2