Erhvervsudvalget 2023-24
S 311
Offentligt
2798687_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
13. december 2023
Besvarelse af spørgsmål S 311 stillet af Betina Kastbjerg (DD) den 5.
december 2023.
Spørgsmål S 311:
Finder ministeren det tilfredsstillende, at Finanstilsynet i 5 år har undladt
at gribe ind over for, hvad der ifølge en række eksperter ligner regelbrud,
når danske banker opkræver et milliardbeløb for serviceydelser, som både
kan virke meningsløse og værdiløse for den enkelte kunde?
Svar:
Finanstilsynet har oplyst, at der ikke i forbindelse med Finanstilsynets til-
synsvirksomhed med pengeinstitutter eller investeringsforeninger mv. er
fundet fornødent grundlag for at udstede påtaler eller påbud på dette om-
råde.
Jeg forventer selvsagt generelt, at pengeinstitutter mv. overholder reglerne
om såkaldt kvalitetsforbedrende service. Finanstilsynet har i den forbin-
delse oplyst, at temaundersøgelsen fra 2019 af pengeinstitutters levering af
kvalitetsforbedrende services til investeringskunder, blev afsluttet med of-
fentliggørelse af en rapport, som skabte klarhed om, hvordan regelsættet
skal forstås.
Efterfølgende er området indgået i Finanstilsynets løbende tilsynsvirksom-
hed med forhold vedrørende omkostninger i danske investeringsforenin-
ger. Senest er der i september 2023 gennemført en temainspektion af om-
kostningerne i syv investeringsforeninger.
Specifikt om tilsynet med kvalitetsforbedrende services har Finanstilsynet
oplyst, at dette emne er indgået i den løbende dialog med pengeinstitutterne
efter temaundersøgelsen i 2019.
Finanstilsynet har samtidig oplyst, at en temainspektion i første halvår
2024 vil have specifik fokus på pengeinstitutters levering af kvalitetsfor-
bedrende service til investeringskunder.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk