Europaudvalget 2023-24
S 270
Offentligt
2792758_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 8290
Den 4. december 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 270, som medlem af Folketinget Carl Valentin (SF)
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 24. november 2023.
Spørgsmål nr. S 253 fra medlem af Folketinget Carl Valentin (SF)
Hvad agter ministeren at gøre for at fremme afsætningen af økologiske produkter, så vi kan ind-
fri landbrugsaftalens mål om at fordoble økologiarealet frem mod 2030 og Danmark kan yde et
fair bidrag til EU-Kommissionens økologihandlingsplan, der bl.a. lægger op til en øget promove-
ring af udbuddet af økologiske produkter i kantiner og øget brug af grønne offentlige indkøb, når
regeringen med FL24 lægger op til at afskaffe Det Økologiske Spisemærke?”
Svar
Det er min ambition at styrke økologien, og jeg har noteret mig de meldinger, der er kommet om
Det Økologiske Spisemærke. Jeg vil gerne undersøge, om det kan lade sig gøre at finde en ordning
for, hvordan mærket kan videreføres.
Herudover vil jeg nævne, at det med Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021
blev besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for økologi, der kan understøtte en fordobling af
henholdsvist det økologiske areal, efterspørgsel efter økologiske varer, forbrug og eksport. Denne
strategi blev offentliggjort den 1. december 2023 og giver et overblik over de ganske mange initia-
tiver, der understøtter en positiv udvikling i det økologiske areal såvel som afsætning i Danmark.
Som eksempel kan nævnes de ca. 3,6 mia. kr., der frem til 2030 er afsat til økologisk arealtilskud,
krav om mindst 60 pct. økologi i statslige, professionelle køkkener, styrket økologiforskning, idet
der netop er afsat 70 mio. kr. i 2024 her til under forskningsreserven samt fokus på økologi i Fon-
den for Plantebaserede fødevarer, hvor mindst halvdelen af de 675 mio. kr. skal tilstræbes anvendt
til projekter med økologiske plantebaserede fødevarer. Sidstnævnte kan bidrage til at øge udbuddet
af økologiske fødevarer ved at give støtte til blandt andet salgsfremstød af økologiske plantebase-
rede fødevarer. Tilsvarende kan også Fonden for Økologisk Landbrug yde støtte til markedsførings-
kampagner og informationskampagner med henblik på at øge forbruget af økologiske fødevarer.
Der er således en række initiativer, der kan hjælpe med at fremme afsætning af økologiske produk-
ter og derved understøtte målsætningen om at fordoble det økologiske areal frem mod 2030.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
S 270 - 2023-24 - Endeligt svar på S 270: Hvad agter ministeren at gøre for at fremme afsætningen af økologiske produkter, så vi kan indfri landbrugsaftalens mål om at fordoble økologiarealet frem mod 2030 og Danmark kan yde et fair bidrag til EU-Kommissionens økologihandlingsplan, der bl.a. lægger op til en øget promovering af udbuddet af økologiske produkter i kantiner og øget brug af grønne offentlige indkøb, når regeringen med FL24 lægger op til at afskaffe Det Økologiske Spisemærke?
Jacob Jensen
/
Anders Christiansen
2