Boligudvalget 2023-24
S 15
Offentligt
2764278_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7629
Doknr.
762155
Dato
11-10-2023
Medlem af Folketinget Kristian Bøgsted (DD) har d. 3. oktober 2023 stillet
følgende spørgsmål nr. S 15 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 15:
”Hvad er ministerens holdning til byggebranchens kritik af, at de nye LCA-krav
(hvor en bygnings levealder beregnes til 50 år) kan komme til at medføre en
forringelse af kvaliteten og dermed holdbarheden af kommende bygninger, og
vil ministeren i forlængelse heraf overveje at ændre rammerne for LCA-
beregninger, så der gives en bonus til de materialer, der har en holdbarhed på
over 50
år, så materialers reelle holdbarhed afspejles i beregningsmodellerne?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Social- og Boligstyrelsen, der oplyser
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”En
bygnings holdbarhed og fremtidssikring afgøres ikke kun af kvaliteten og
holdbarheden af de enkelte materialer. Faktorer som udførelsen, bygningens
konstruktioner, drift og løbende vedligehold af bygningen er også afgørende
faktorer.
Pr. 1.1.2023 skal der ved nybyggerier udarbejdes en livscyklusvurdering (LCA)
af bygningens samlede klimapåvirkning. I beregningen indgår en række
beregningsforudsætninger, der baseres på en europæisk standard. Det
fremgår af standarden, at der skal indgå en fastsat beregningsmæssig levetid
på bygningen i en LCA-beregning.
I kravet til bygningers klimapåvirkning er den beregningsmæssige levetid
fastsat til 50 år. De fleste andre europæiske lande anvender samme
beregningsmæssige levetid. Det forventes ikke, at der bliver ændret på
beregningsforudsætningen på 50 år for bygningens levetid i det danske LCA-
krav, medmindre kommende EU-regulering og heraf ændrede standarder
peger i en anden retning.
I den igangværende revision af Bygningsdirektivet forventes at indgå en
indfasning af krav til bygningers klimapåvirkning. I det første forslag til
revisionen er der lagt op til at stille krav om at opgøre den beregningsmæssige
levetid på 50 år.”
1
S 15 - 2023-24 - Endeligt svar på S 15: Hvad er ministerens holdning til byggebranchens kritik af, at de nye LCA-krav (hvor en bygnings levealder beregnes til 50 år) kan komme til at medføre en forringelse af kvaliteten og dermed holdbarheden af kommende bygninger, og vil ministeren i forlængelse heraf overveje at ændre rammerne for LCA-beregninger, så der gives en bonus til de materialer, der har en holdbarhed på over 50 år, så materialers reelle holdbarhed afspejles i beregningsmodellerne?
2764278_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2