Beskæftigelsesudvalget 2023-24
S 148
Offentligt
2777148_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 3460
8. november 2023
Folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL) har den 31. oktober 2023 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 148, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 148:
”Mener ministeren,
at det er rimeligt, at personer i fleksjob på ikke-overenskomst-
dækkede virksomheder vil blive stillet dårligere end i dag, hvis den planlagte æn-
dring af lov om social pension og flere andre love vedtages? ”
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at regeringen selvfølgelig ikke ønsker,
at borgere i fleksjob skal udsættes for løndumping eller på anden vis udnyttes. Det
har aldrig været formålet med det kommende lovforslag.
Borgere i fleksjob har stadig en særlig rettighed i form af, at der skal tages ud-
gangspunkt i en sammenlignelig overenskomst, når arbejdsgiveren og arbejdstage-
ren skal aftale løn og arbejdsvilkår på virksomheder uden overenskomst. Det er en
ret, som andre arbejdstagere ikke har, og den vil regeringen værne om.
Retspraksis har flyttet sig, og derfor var intentionen med denne del af lovforslaget
at holde fast i, at der skal tages udgangspunkt i den relevante sammenlignelige
overenskomst, men også at parterne har mulighed for at aftale afvigelser herfra.
Det er efter min opfattelse i overensstemmelse med den politiske intention fra afta-
len om førtidspension- og fleksjobreformen i 2012. Jeg har lyttet til den kritik, som
særligt fagforeningerne har fremført af lovforslaget, og det er blevet tydeligt for
mig, at formuleringerne i lovforslaget blev opfattet mere vidtgående, end de var til-
tænkt.
På baggrund af kritikken har Beskæftigelsesministeriet afholdt en række møder
med arbejdsmarkedets parter for at finde en god løsning på problemstillingen. Der
har været et konstruktivt samarbejde med parterne, og sammen med FH og DA er
der fundet en løsning, hvor formuleringerne i lovforslaget om fleksjob uden over-
enskomst er tilpasset.
Det vil fx komme til at fremgå tydeligere af lovforslaget, at det er arbejdsgiverens
ansvar at oplyse den fleksjobansatte om den overenskomst, som der aftales fravi-
gelser fra, ligesom det vil fremgå af bemærkningerne, at fravigelserne ikke må
S 148 - 2023-24 - Endeligt svar på S 148: Mener ministeren, at det er rimeligt, at personer i fleksjob på ikke-overenskomstdækkede virksomheder vil blive stillet dårligere end i dag, hvis den planlagte ændring af lov om social pension og flere andre love vedtages?
være usaglige og skal begrundes i arbejdsgiverens og/eller arbejdstagerens inte-
resse.
På den måde sikres der en vej for flere ind i arbejdsfællesskabet, mens vi værner
om en gruppe af borgere, som ellers kan have svært ved at finde fodfæste på ar-
bejdsmarkedet.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2